- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
248

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystige Historier (1896) - Slipset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Præliminæreksamen ... Hør, hvor de kradsede! Jamen ...
det var jo ... det var jo her inde, henne ved Døren!
Det var nogen, der gik! Det var et Menneske! ...
Aa, nu kom hun vist igen, nu kom hun vist igen, nu
kom hun vist igen!

Han laa og lyttede. Øjnene havde han spærret
vidt op, og han turde næppe trække Vejret for bare
at lytte:

Der var hun! (han hørte tydelig Kjolens smaa, bløde
Slag mod Gulvet). Nu stod hun ved Stolen! ... Ja,
vent Du bare, vent Du bare! (Han anede ikke, hvad
han vilde gøre ved hende). Nu bøjede ... nu bøjede
hun sig ned over ham! Han syntes, han følte en Haand
famle ved sin Skjorte oppe ved Halslinningen, hvor
Slipset skulde sidde: –A–a–a, væk, bort!

Han fór over Ende i Sengen og slog om sig med
Armene. Og saa sikker var han paa at ramme noget,
noget fast, noget, der vilde gøre Modstand, at han
næsten blev endnu mere angest ved at føle den tomme
Luft mellem sine Fingre.

– Hvad er der Paul? Hvad er der dog?

– Hørte Du ikke noget, Axel?

– Nej ... nej, jeg gjorde ikke, sagde den lille
grædefærdig. – Nu maa Du ikke begynde igen, Paul
... nu maa Du ... ikke ... begynde ... igen!

Paul drog et dybt Suk:

– Aa, bare det var Morgen! sagde han. – Du maa
ikke sove, Axel, saa skal jeg ... saa skal jeg fortælle
Dig det hele ... altsammen. Men Du maa ikke blive
bange, for det er bare noget Vrøvl! men ... men jeg
tror, at det er rigtigt, at jeg fortæller Dig det, for saa
kan Du maaske ogsaa høre det, og saa er det maaske
ikke andet end Musene alligevel! ...

– Nej, sagde Axel og trykkede sig forskræmt ind
mod Broderen, – nej, jeg skal nok la’ være! ... Men
læg Dig ned, Paul, ellers bliver Du jo syg!

Paul sank dødtræt om i Sengen og lukkede Øjnene:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free