- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
274

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hønseriana

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Næbet! Men det er dog vist til syvende og sidst
noget, vi selv bestemmer!

– Ja–a! kaglede Tilhørerinderne, – det er noget,
vi selv bestemmer!

De fleste af dem var jo som sagt ældre tørre Høns,
der kun følte Afkomslængsler lige i de varmeste Dage
i Maj Maaned ...

Og Oprørets Aand bredte sig mere og mere
indenfor Hønsegaarden. Og Moster Meyers Popularitet
voksede til Kanonisering, da det Rygte begyndte at fæstne
sig, at hun ikke engang lagde Æg mere. Thi at hun
sagdes paa længe ikke at have haft Omgang med
Haner, kunde jo lige saa godt skyldes Brist paa Evne
som Overmaal af Vilje.

Hun blev højbenet af al denne Virak. Og naar hun
stod paa Stakittet omkring Møddingen eller paa Kanten
af Svinetønden og holdt sine Brandtaler, da var der en
saadan Energi i hendes Foredrag og en saadan
fanatisk Ild i hendes øjne, at man undertiden kunde
fristes til at tro, at der var gaaet Bræk paa hendes lille
Hønsehjerne.

Og saa var der tilmed det underlIge ved hende, at
bedst som hun kaglede op, kunde hun pludselig blive
saa sælsomnt urolig, trippe saa løjerligt paa Fødderne
og klippe saa nervøst med Øjnene, neje og forsvinde.
Hun forlod Talerstolen og gik afsides. Enten det nu
var ned i Laden eller op paa Høstænget eller ud i
Stakhaven, vidste man ikke, thi hun tillod aldrig
nogen at følge sig. Godt ti Minutter efter kom hun saa
tilbage, rolig og fattet og fortsatte sit Foredrag.

Og da hviskede hendes frommeste Tilhængere
hemmelighedsfuldt og højtideligt noget om, at hun havde
været i sit Lønkammer for at styrke sig ved Bøn og
Paakaldelse.

Og højere og højere steg Modet indenfor
Oprørsskaren! Man grundede et Blad med Titlen: „Hvad vi Høns
vil”. Og man stiftede en „hønselig Fremskridtsforening”.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free