- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
276

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hønseriana

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Og yderst stod de unge Haner med deres smaa,
varmblodede Damer, der glattede paa Fjerene og
kniksede til højre og venstre og smaaklukkede.

Præcis tre tonede Formanden frem i Spidsen for den
samlede Styrelse.

Processionen bevægede sig uden om Mængden og
hen til Vognstangen, hvor den blev modtagen af
Dirigenten, der gjorde Haneben, saa godt han formaaede.

Derpaa steg man op langs ad Stangen og indtog sine
Pladser under Forsamlingens endeløse Kaglen.

Det kostede en Del Anstrengelse at faa Dirigenten
anbragt paa Hjulet, da han absolut vilde staa paa ét
Ben, men ikke havde Kraft nok dertil. Allerede lød der
Fnisen og Tilraab fra de yderste Rækker, da den
gamle Herre omsider paa Styrelsens indtrængende
Forestillinger gav sit Minde til at dirigere paa to.

Ordet blev først givet til Moster, der saaledes i sin
dobbelte Egenskab af Formand og Taler befandt sig
solo paa Agebrædtet.

En umaadelig Kaglen hilste hende fra Foreningens
Medlemmer. En enkelt Piber hørtes, men overdøvedes.
Og efter at Dirigenten ved tre energiske Gal atter
havde bragt Ro til Veje, tog hun fat:

Mine Høns og Haner!

Da jeg for et Aars Tid siden begyndte min
Agitation i Hønsesagen, hilstes jeg med Hovedrysten og
Haankagl en ikke alene af det saakaldte „stærke Køn”,
men ogsaa af Flertallet i min egen Lejr.

Dog tabte jeg ingenlunde Modet.

Thi De erindrer naturligvis alle, hvad Stuart Mill
siger i sit verdensberømte Værk „Hønens Underkuelse”?
Saa snart der blot fremstaar én eneste energisk Høne,
siger han, med lidt Ben i Næbet, og som vil løfte
Frihedens Fane tilstrækkelig højt, da vil snart Tusinder
følge hende til Kamp og Sejr!

Og det skete, hvad denne kolossale Hane havde
forudsagt: Fra en liden Hob af misfornøjede er vi vokset

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free