- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
284

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hva’ Satan skal vi med Stæren?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det var, som om denne Plasken og Rislen af Vandet
omkring dem gjorde dem endnu sløvere. Eller ogsaa
skyldtes maaske deres tilsyneladende Optagethed af
Arbejdet kun den Omstændighed, at de ligefrem ikke
gad gøre en Pause.

Nu dukkede oppe paa Mellemdækket anden
Maskinmester op fra Maskinen. Sveden randt ham ned over
Ansigt, Hals og Bryst som Dug af Ruden. Han tørrede
sig med sin fedtede og sodede Svededug, sendte et
mat, taagesløret Blik ud over Havet og op mod Solen,
af hvilken han truede med knyttet Haand, og sank saa
med et langtrukkent selvopgivende: Puh! ned paa
Nordsiden at Hønseburet, der kastede en knap halv
Alens Skygge hen ad Dækket. Idet han faldt, tørnede
han saa kraftigt mod bemeldte Bur, at det rystede i
sine Fuger; men Hønsene derinde ænsede det ikke;
de sad paa deres Pinde, tykke at Hede, med gabende
Næb og elegisk blinkende Øjne, en Besvimelse nær.

Og vildere og vildere stegte Solen ned over Skibet.
Og kom der end at og til et enkelt lille Pust ind fra
Søen, saa var det ingenlunde nogen forfriskende
Luftning. Langt snarere var det at fornemme som et
kvælende hedt Sciroccokys ovre fra „Afrikas brændende
Lande”, hvis Kyst man skimtede i Horisonten mod
Syd som en bleggraa, varmedirrende Taagestribe.

Lidt efter at Styrmanden var forsvunden bag Døren
ned til sit Lukaf, havde Matroserne dog alligevel en
efter en besluttet sig til at holde et lille Hvil. Deres
Ansigter var glødende som den opstaaende Fuldmaanes
Ansigt, og deres Lemmer var tunge som Bly. Men de
følte ikke længere Varmen, den generede dem ikke
nu som straks, da de tog fat paa Arbejdet; de vilde
bare med Fryd og megen Glæde have ofret deres halve
Maanedsgage for at turde lægge sig plat ned paa
Dækket saa lange og tykke de var, – og den hele
Maanedsgage for uforstyrret at kunne tage sig en Lur med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free