- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
285

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hva’ Satan skal vi med Stæren?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Piber og Trommer og prustende Damp ud af alle
Snorkeventiler.

Til at begynde med stod de og skævede hen efter
Styrmandens Lukaf for ikke at lade sig overraske, om
han pludselig skulde dukke frem igen. Men intet
foruroligende viste sig, alt levende syntes at være
indgaaet til den evige Hvile. Man hørte kun Maskinens
dumpe Drøn og Rorkædens skurende Hamren, naar
Rattet langsomt drejedes.

Og saa sank først den tykke Peters Hoved til Ro
med Hagen ned mod hans blottede, af Varmen
rødprikkede Bryst; han aabnede Munden, smaskede et Par
Gange med Tungen, udstødte en gurglende Lyd og
var borte. Og Jakob og Søren og Lars saa’ paa
hinanden og saa’ paa Peter, missede med Øjnene, kløede
sig og faldt hen. Den ene stod støttet mod Lastlugen
og med Hovedet bøjet bag over; den anden havde
Ansigtet skjult i Hænderne og Albuerne hvilende paa
Lønningen, den tredje sad til at begynde med ret op
og ned paa en Tovrulle, men gled lidt efter lidt ned
ad den, indtil han endte i en Pøl Vand paa Dækket,
hvor han laa og smilede bredt og saligt og drømte, at
han laa paa en mildt tempereret Ø midt i en køligt
rislende Bæk.

Og saa blev der en Stund Dødsens stille paa
Skibet, der, et flydende Krematorium lig, syntes at glide
frem gennem Skærsildens brændende Luer med sin
slumrende Besætning ...

Indtil der paa én Gang klang en fløjtende klar
Kvidden hen over Hovederne paa de sovende:

– Hy–it, hy–it, by, by, hyy, tit, tit, tit!

Matroserne fór med et Sæt op af deres Dvale og
saa’ sig forvildede omkring.

– Det er Stæren! sagde den tykke Peter, som først
vaagnede til Bevidsthed.

– Ja, det er Fanden galeme osse Stæren! sagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free