- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
292

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Nytaarsvisit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Omsider naaede jeg da saa vidt, at jeg fik Hovedet
over Rælingen; og der sad jeg saa og gloede som en
Frø paa Kanten at en Mergelgrav. Alting paa Dækket,
Lugerne, Spillet i Forstavnen, Karrene, Tønderne og
Spandene, var malet lysegrønt; og over Farven havde
der lagt sig Rim. Altsammen saa’ det ud, som om det
var lavet at kandiseret Græskar.

Jeg vendte mig og kastede et Blik ud over Pladsen:
Tom! Jeg saa’ hen mod Bomhusbroen: Ingen Vogne!
Jeg spejdede op ad Gaden: Ikke en Mors Sjæl!

Da tog jeg en kraftig Beslutning og svingede
Benene ind over Rælingen.

– Medens den ganske By synger Salmer og tænker
paa Middagsmad, sagde jeg til mig selv, – kan Du i
Ro og Mag tilfredsstille din Erkendelsestrang!

Jeg var nu ikke fuldt saa modig, som jeg gerne
vilde give det Udseende af. Thi der var jo
Kaptajnen!

Jeg havde kun set ham et Par Gange, for han sad
gerne oppe i Byen og drak; men jeg var lidt angest
for ham, hvad enhver vil medgive, at jeg havde Grund
til. Jeg stod nemlig en Dag hernede ved Skuden og
talte med min Ven Schmigelow, da Fyren pludselig
staar ved Siden at mig, griber mig haardt i Armen,
stirrer mig ind i Ansigtet og siger: Føj for Satan,
hvor De ligner Fanden! Og saa kravlede han op i sit
Skib.

Schmigelow søgte at berolige mig og sagde, at jeg
skulde ikke bryde mig om Kaptajnens Vrøvl, for han
var en Fantaniker og havde Dilerium.

Og jeg gik jo ogsaa til Schmigelow og talte med
ham, naar jeg havde Lyst. Men der sad mig dog en
mystisk Skræk i Blodet, og hver Gang „Fantanikeren”
saas i Farvandet, lagde jeg Roret om og lettede.

Men sæt han nu netop i Dag sad nede i Kahytten!

Det rullede saa underlig forblommet i Skibet, da jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free