- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
303

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regnvejr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Vi spiller vel Skak til?

– Ja vel, smilede han, for det kunde han lide. –
Verden er sgu slet ikke saa gal, sagde han lidt efter,
bare man forstaar at ta’ paa den! ... Her er
Spirituosaen!

Og han stillede tre Flasker og seks Glas op paa
Bordet. To store Glas til Banko, to mindre til Portvin
og to endnu mindre til Cognak.

– Kaffen maa vi sgu ogsaa ha’ herhen! sagde han.

– Og Cigarerne!

– Og Cigarerne, ja! De kan staa her paa Stolen.

Jeg havde imidlertid stillet Brikkerne op paa Brædtet.

– Det er mig, der skal begynde, sagde jeg. – Jeg
tabte i Gaar. (Jeg tabte nu for Resten altid.)

– Først et Bæger! sagde han, – det styrker
Kreditten!

Og vi klinkede i Cognak.

– Hvad vilde gamle Per Væver Dem i Morges?
spurgte jeg.

– Han vilde laane Tyren en Dags Tid eller to ...
Pas paa Deres Springer!

– Kan den saadan laanes ud? spurgte jeg og
garderede Springeren.

– Ja, hva’ Fanden, her paa Landet er vi
tjenstvillige Folk. Jeg laante hans Kone i Fjor, da Marie var
syg. Skaal!

– Skaal! Det var en rar Portvin! Ta’r vi saa til
Østerskovgaard i Morgen?

– Da ’nte i det Vejr. Skak! sagde han pludselig og
tog en af sine egne Bønder med min Løber.

– Allerede? spurgte jeg og prikkede ham med
Fingeren paa Panden.

– Aa, Sludder, kom ikke med den! Det var bare et
Fejltræk. Skal vi smage paa Bankoen?

Og vi smagte paa Bankoen.

– Om vi nu ha’de et Par Smaapiger til at skænke
i for os! sagde jeg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free