- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
305

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regnvejr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Hvem faar De Deres Banko fra? spurgte jeg og
tømte Glasset.

– Fra Frølund & Comp.

– Den er god!

– Det er ogsaa Udstillingsbanko ... Skak!

– Ikke saa hidsig, gamle Kvægopdrætter! sagde jeg
og flyttede – Hvad hedder Møller Kristiansens Datter
heroppe i Svendsmarke?

– Mariane. Pige med Sving, hva’! ... Skak og
Tour!

– Nydelig ja! Og sikken Gang Ben! ... Der røg
den Springer!

– Kalder De det Spil, højstærede?

– Det var Dem selv, der har lært mig det ...

– Skak igen da, for Satan! ... Nu skinner min
Salighed Solen!

Og Proprietæren pegede over sin Skulder ud paa
Verandaen, hvor Regndraaberne lyste paa Vinstokkens
Kviste i røde, blaa og gule Farver, medens
Graaspurvene gladeligen sang dertil.

– Ja, sagde jeg, – Skaal for Solen!

Og saa klinkede vi i Kaffe.

– Nu maa jeg sgu ha’ mig en Cigar! sagde
Værten, – „Den skær jo immer mere homerestisk ve’
Damp!”

– Det var Ret, sagde jeg, – citer Deres Klassikere!
... Madame!

– Haa, haa! Rolig med de unge Heste!

– Skak og Madame!

– Det er nok, hvad man kalder „Bukser”! Djævelsk
saa De spiller i Dag, Fætter!

– Her er knusende varmt! sagde jeg og tog mig
en Cognak.

– Maa jeg klinke med Dem? sagde Landmanden
og skænkede i sit Glas.

Og saa klinkede vi i Cognak.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free