- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
315

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Da Baby skulde paa Hotel. Tredje Akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knæk, og hendes Hjerte er blevet opfyldt af Hovmod; hun fniser ikke mere,
hun anser det for under sin værdighed. Hun sidder med Baby paa Skødet
og tillader ingen andre at røre ham. Det vil sige, hun paastaar, at det er
Baby, thi intet menneskeligt Øje formaar at klassificere ham, i den Grad er
han emhalleret i Sjaler, Overstykker og Hestedækkener; man hører kun af
og til en svag Grynten trænge sig ud fra Forhængene.

Fruen er ved at iføre sig sit Overtøj.

Herren er i Skjorteærmer heskæftiget med ved Hjælp af en ny og
udførligere Liste at optælle de langs den ene væg opdyngede omhyggeligt
nummererede Kolliers Antal.

Et Enspænderkøretøj ruller frem for Døren. Det er Clasen med sin Kusk.

HERREN (kigger i Listen). Nr. 23, en Høkasse! Hvor er
Høkassen? Sidder Du og breder Dig paa Høkassen,
Kolumbine?

KOLUMBINE (uden at røre sig). Det kan Herren vel se!

CLASEN (ude fra vognen). Goddag! Goddag! Her er vi
efter Stamherren!

HERREN. Kom indenfor, Clasen!

CLASEN. Tak, Tak! (Kravler med Besvær ned af vognen. Han vejer
280 Pund levende vægt).

FRUEN. Goddag, Clasen! ... Er der lagt i?

CLASEN. Goddag! Goddag! Jo, ellers Tak, lille Frue!
man har jo da faaet sine Morgenbitre og et Par
Bajern og no’en andre Delikatesser, hæ, hæ!

FRUEN. Næi ... nej, jeg mener, om der er fyret i
Kakkelovnen i Drengens Værelse?

CLASEN. Naa–aa, saadan at forstaa! Jo–o, der er
tempereret.

KOLUMBINE (rejser sig fra Høkassen). Ja, saa er det vist
bedst, at Herren begynder at bære ud! (Baby grynter bag
Omslagene). Vissevasse, vissevasse, bitte Dengsemand!

CLASEN (peger forundret pas Bylten). Er der levende
Mennesker der inde?

KOLUMBINE (med Højhed). Nej, det er Drengen!

CLASEN. Hun ligner guhjælpeme en Jordmor! (Kolumbine
vender sig forarget bort, saa at Kolibrierne basker med Vingerne. –
Mandfolkene læsser pas vognen, der lidt efter lidt antager Formation at
et kraftigt Flyttelæs).

HERREN (til Fruen). Hvor vil Du sidde?

FRUEN. Ved Siden at Kusken, hvis der skulde ske
noget.

HERREN. Og hvor skal Drengen være?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free