- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
320

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - "Kyddet"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sagen interesserede mig i højeste Grad, og jeg lagde
derfor sjeldent Mærke til, hvem der passerede mig forbi,
naar jeg sad derude paa Smedelinien fordybet i
Tanker ... Saa var der en Dag, hvor jeg netop havde
modtaget Brev fra Jena. Häckel skrev, at bortset fra
selve Eksperimentet: dessen Ausführung auf groszen
Schwierigkeiten stoszen würde (dette er hans egne Ord),
troede han for sit Vedkommende ikke, selv om
levedygtigt Afkom præsteredes, at man kunde sige at være
kommen Sagens Kerne nærmere. Naa, heri var jeg nu
fuldstændig uenig med ham, og jeg ...

– Kære Johannes, afbrød min Broder mig og lagde
en dæmpende Haand paa min Arm, – jeg vil da for
din egen Skyld meget haabe, at Du i dette Øjeblik
giver stærkt efter for din digteriske Fantasi!

– Nej, det ved Gud jeg ikke gør! Du kan godt faa
Brevene at se hjemme hos mig!

– Et Menneske og en Orangutang!

– Tja–a, Forskellen er jo ikke større ...

– Det er at bespotte!

– Saa–aa? jeg stillede mig endogsaa selv til
Disposition.

– Lad nu den Spøg fare! afbrød Præsten mig
strengt.

– Jamen, kære, forstaar Du da ikke, at
Videnskaben ...

– Jeg ønsker ikke Emnet uddybet!

– Godt, som Du vil! ... Jeg sad altsaa og tænkte
paa disse Sager midt i Solskinnet henne ved det lille
Hus, Du ved, ved den første Omdrejning fra
Grønningen. Flere Afdelinger af Nonner var allerede draget
mig forbi; men jeg havde ikke faaet andet Indtryk af
dem end noget ubestemmelig sort, der gled lydløst hen
over Grusgangen ... Saa blev jeg med ét reven ud af
mine Tanker ved at høre en Stemme sige: „Og derpaa
drog han fra Kong Antiokus i Syrien, langs
Middelhavets østlige Kyster for endnu en Geng at ...“ Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free