Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - "Kyddet"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var ikke saa meget Ordene, som Stemmen, der fik Tag
i mig. Hvilken Stemme, Du! Den lød saa troskyldig,
saa barnlig, saa naiv, saa ... som Fuglesang blandt
Bøgeløv i Maj! Jeg løftede Hovedet og saa’ to hellige
Søstre gaa forbi, en ung og en gammel. Den gamles
Ansigt kendte jeg: blegfedt, uden Øjenbryn og med
smaa, stikkende, brune Øjne. Den unge havde jeg
derimod aldrig set før. Aa, Gud, hvor var hun dejlig!
Men de havde allerede passeret Bænken, inden jeg fik
min Forstand igen, og gik nu med Ryggen imod mig
... Jeg forsikrer Dig, Thomas, jeg var lige ved at gi’
et Hvin fra mig bare for at faa dem til at vende sig.
Men jeg opgav det. Jeg kan aldrig handle lige straks.
Beslutningen maa altid først ligesom lagres i mig. Men
saa plejer den jo rigtignok ogsaa at eksplodere med et
Knald!
– Hvordan saa’ hun da ud, den unge Pige? spurgte
Præsten interesseret.
– Ja det kunde jeg ikke straks huske; jeg saa’
bare hendes Mund for mig. Men saa rejste jeg mig og
gik efter dem. Og glemt var Häckel, og glemt var
Oraugutængerne! Mennesket staar dog, naar alt kommer
til alt, Mennesket nærmest! ... Ved Enden af
Stien vendte Nonnerne om og kom imod mig. Gud
forbarme sig, hvor jeg rystede! Jeg maatte sætte mig
paa en Bænk og lade dem passere. Jeg saa’ slet ikke
paa den gamle; men jeg slugte den unge. Jeg
magnetiserede hende med mine Øjne, og hun slog Blikket
op, hun slog Blikket op, Du! Aa, kukkelukkeluk,
kukkelukkeluk!
– Hvad er det dog, hvad er det dog, Johannes?
spurgte min Broder bekymret.
– Hvad det er, kære; det er Henrykkelse! For at
udtrykke de store Følelser maa man ofte tage sin
Tilflugt til Ursproget (for Resten ogsaa et Bevis for
Darwinismen!) ... Forestil Dig det yndigste lille Ansigt
indrammet at et hvidt Nonnelin: Lange, sorte Øjenhaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
