Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - At krepere Kammerherren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Jo–o Tak, sagde jeg, – det kunde jo være
morsomt nok!
Og nu gik vi ind gennem en faldefærdig Port, hvis
Fløje hang hullede og skidne af Snavs og Vejr og
Vind paa deres Hængsler.
Næsten hele Gaardspladsen var opfyldt af en
stinkende Mødding. Huslængernes Kalkpuds var afskallet,
og Leret og Stolperne grinede frem, og Straataget hang
i Laser.
– Det var en svær Mødding, De der har, Maren,
sagde jeg.
– Ja; men hun har heller ikke vaaren kørt ud i tre
Aar.
– I tre Aar?
– Ja, hvad Fa’en! a ka’ da junde slæve Møjet væk!
sagde den gamle stadig arrig. – Aa di, der skal, di
gør ’et itte!
– Er det da ikke Deres eget Sted?
– Gu er ’et saa, saa længe a lever! – Kom nu
med ind, saa ska’ a vise Dem Dokkementet!
Inde i den stenbelagte Forstue var en Dør til højre
og en til venstre.
– Der boede hun inde, pegede Maren. – Kom nu,
skal Di se, hvodden hun er rejst fra det hele, den
Møjso!
Vi gik ind ad Døren til venstre.
Der var to Stuer med lerstampet Gulv, tilspigrede
Vinduer og Bjælkeloft, som hang En næsten ned paa
Hjernen.
– Ka’ Di se! Ka’ Di bare se! ivrede Konen og
pegede med Stokken paa de Halmstumper, Fjer,
Murbrokker og skidne Klude, som laa spredt over Gulvene.
– Den Svinemær! sagde hun og satte Stokken haardt
ned. – Aa se nu Grukedlen, vedblev hun i Ekstase og
løftede Laaget af en stor, indmuret Gryde, der stod i
Hjørnet ved den aabne Skorsten. – Har Di set no’et
værre siden Verdens Skavelse? Men hun kogte da osse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
