Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den yderste Termin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overvældende Grad forøvrigt. Han talte ganske rolig om
det, da vi kom ned paa Gaden.
Og ved det andet og tredje Møde syntes han
endogsaa slet ikke at ænse Genboen. Kun da jeg et Par
Gange tilfældigvis saa’ op fra min Avis, fangede jeg
hans Øjne, der uroligt flakkede om i Ansigtet
derovre.
Jeg lagde imidlertid ikke videre Vægt derpaa.
Men da vi naaede den sjette Aften, gik det med ét
Slag op for mig, at der var Fare paa Færde.
Bent havde tiet. Tiet uafladelig, lige fra vi satte os.
Jeg var sprunget fra det ene Emne til det andet.
Bestandig ikke et Ord! Saa tog jeg fat paa at tale om
hans sidste Drama. Det plejer at oplive ham. Jeg var
netop ved at fortælle, hvad en af mine Bekendte om
Formiddagen havde fortalt, at en bekendt Kritiker skulde
have ytret, at Bents psykologiske Analyse mindede ham
stærkt om Henrik Ibsen ...
Da han pludselig lægger Haanden paa min Skulder
og siger:
– Vil Du rafle?
– Hva’ siger Du? siger jeg.
– Spille Tærninger?
– Ja, gerne!
– Men det skal være en Gudsdom! hviskede han
hemmelighedsfuldt, – og den, der taber, skal gaa over
og ...
Her krummede han højre Langfinger op bag
Tommelen og lod den derpaa svippe løs lige foran Næsen
paa mig.
– Men Bent dog, sagde jeg irriteret, – hvad
Fanden skal de Narrestreger til!
– Bare rolig! tyssede han saa, – bare rolig! Og
saa smilede og nikkede han og sagde: Kære, gamle
Dreng! som om vi ikke havde set hinnaden i fem
Fjerdingaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
