Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den yderste Termin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv tage Initiativet. Det var en Guds Lykke, at Bent
ikke opfordrede mig dertil, thi jeg havde upaatvivlelig
gjort det, og saa var det sidste i Sandhed blevet det
værste.
Pludselig sagde min Ven uden Spor af Latter i
Stemmen:
– Hva’ Fanden er det egentlig, vi sidder her og
griner af!
I samme Nu holdt jeg ogsaa op med at le.
– Lad os gaa ... gaa! stønnede jeg.
– Det var noget med øjnene ... vedblev han
eftertænksomt – noget, de ligner ... Nu har jeg det!
raabte han med et, og Latteren tog til at dønne i ham
paa ny.
– For Gud i Himmeriges Skyld, Bent, begynd nu
ikke igen!
– Nu har jeg det! gentog han. – Gamle,
hæderkronede Ungdomsven, nu har jeg det! og han gav sig
pludselig til at omarme mig.
– Bent, Bent! sagde jeg og søgte at komme løs.
– Ikke den megen Kærlighed! sagde jeg. Thi jeg
begyndte rent ud sagt at blive lidt bange for ham.
Men han tog ikke længere noget Hensyn til mig og
fortsatte stødvis, afbrudt af Latter.
– Kan Du huske ... Blommetræet hjemme paa
Plænen ... lige mod Syd? ... Det er dem, Øjnene
ligner ... Katrineblommer ... revnede ... gule i
Kødet ... puhh ha, ha, ha! lige mod Syd ... lige
... mod ... Syd ...
Han havde lagt Haanden op mod Panden og
vrikkede frem og tilbage med Hovedet, medens han
gentog de tre sidste Ord.
Men jeg bøjede resigneret min Isse, slog Kors for
mig og indstillede al Tænkning; thi det bares mig for,
at Aander af første Klasse drev deres Spil med os.
– – –
Kaféen var nu næsten tom. Ogsaa Symbolet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
