Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den yderste Termin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mine Tanker forvirredes. Jeg vred mig. Jeg vendte det
hvide ud af Øjnene. Jeg vilde trodse. Men
Magnetisøren fik Magt over mig. Jeg var et Medium. Gud har
givet os forskellige Gaver ...
Ogsaa Bent havde rejst sig.
Vi stod stive som Støtter paa hver sin Side af
Bordet.
– Det er vist bedst, vi ta’r Støvlerne af! sagde han
ufattelig rolig.
Jeg skar Tænder. Jeg vilde ikke lystre. Jeg rejste
Børster ... Men af med Støvlerne maatte jeg. Det
var Snøresko.
– Saa gaar vi!
Og vi gik.
Langsomt, men sikkert og uden at nyse gled vi
frem paa Strømpefødderne over det kolde Gulv.
Jeg haabede (thi jeg kunde endnu haabe!), at
Opvarterne skulde se os og standse os. Men de var
naturligvis forsvundne, som det altid plejer at gaa ved
saadanne Lejligheder. Og jeg haabede videre, haabede
paa de tusinde Mirakler! Bad til Aanderne, at Gulvet
maatte revne og vi begge styrte neden under, jeg til
Konditoren, Bent til Jernhandleren, hvor Malmet ligger
i haarde Klumper ... Og jeg tryglede om
Gaseksplosioner, Dynamitbomber, Hungersnød, Oversvømmelser
og Græshopper ...
Thi sæt, at han befalede mig at myrde
Elefanten!
Men vi var bestandig gledet fremad i to rette Linier;
parallelle, fjernet fra hinanden saa meget som Bordets
Længde. Jeg havde flere Gange forsøgt paa at knibe
ud. Forgæves! Jeg var som kædet til Bent. Min Bane
syntes afstukken.
Da ser jeg, at der midt paa Bents Vej staar en Stol.
Jeg fatter Haab. Muligvis vil denne Stol være en
Frelsens Engel. Rimeligvis vil ...
Men Bent bøjer sig forover. Griber fat i Stolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
