- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
360

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen (1897) - Brødrene Grøn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Og Storken maatte rive en Fjer ud af sin Hale og
skrive paa et Skræppeblad, at han forpligtede sig til
at lade være med at æde Brødrene Q & K. Grøn, dersom
de viste ham den omtalte Pindsvinerede, og dersom
Ungerne ikke var for magre.

— Nej, det er de ikke! sagde Krabbe ivrig. — Her
har næsten ikke været Føde at opdrive, saadan har de
gamle skrabet sammen til dem! Det er væmmeligt, saa
nogen skal fylde sig med alt, hvad de ser!

— Var den møntet paa mig? spurgte Storken.

— Aldeles ikke! sagde Krabbe og bukkede helt ned
til Jorden. — Absolut ikke! Paa ingen Maade! Det
kunde aldrig falde mig ind!

Og saa tog han Qvabbe under Armen, og de gik
alle tre hen til Pindsvinereden.

— Her er det! sagde Krabbe og bøjede Græsset til
Side. Og der laa ganske rigtig de seks lækreste, smaa
Unger og sov med Snuderne boret ind i Siderne paa hinanden.

Storken fik Taarer i Øjnene, da han saa’ dem:

— Det er næsten Synd, sagde han, — for Forældrene!
men i samme Øjeblik sad der ham allerede en Unge
helt nede i Halsen, — meget godt, meget godt! sagde
han. — Jeg har smagt værre Sager! Og saa tog han
en Mundfuld til og lod den glide ganske langsomt ned.

— Gud, hvor De maa ha’ Fornøjelse af Føden!
sagde Krabbe misundelig, — med den Hals, De har!

— Klager ikke! sagde Storken, han stod midt i Nummer tre.

— Og Maden er efter Ønske?

— Udmærket!

— Piggene kradser ikke?

— Kan slet ikke mærke dem!

— Ja, saa vil vi ønske Dem Velbekomme til Resten!
sagde Krabbe og tog igen sin Broder under Armen.

— Nej, vent lidt! sagde Storken og traadte i Vejen
for dem, — De maa først hilse paa min Kone!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free