Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen (1897) - Brødrene Grøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Deres Kone?
— Ja, det vil more hende!
— Husk Papiret! sagde Krabbe og svedte paa ny grønt.
— Ja, jeg skal saamænd ikke røre Dem! bedyrede
Storken og lagde sin lange, bøjelige Hals bagover langs
hen ad Ryggen og knebrede med Næbet, saa det gav
Ekko langt borte fra.
— Det var en væmmelig Lyd! mumlede Qvabbe,
han havde ikke lukket Munden op i den sidste halve Time.
— Ja—a, sagde Storken, — men den er nyttig! Og
der har vi Madammen!
I det samme susede det i Luften; det var Storkemor,
der kom flyvende. Hun kredsede et Par Gange
rundt over Stedet, strakte Benene fra sig og dinglede
med dem for at faa Fodfæste; og saa stod hun der.
Men inden hun var naaet saa vidt, havde Storkefar
slugt Resten af Pindsvineungerne; han skyndte sig i
den Grad, at han nær havde faaet den sidste forkert i Halsen.
— Spiser Du? spurgte Mutter og saa’ skarpt paa ham.
— Aa, en ren Ubetydelighed! sagde Fatter. — Men
maa jeg ikke præsentere: Min Kone ... Brødrene Grøn!
— Aa—a, hvilke vakre Herrer! smilede Fruen.
— Ja, jeg tænkte nok, det vilde more Dig at gøre
deres Bekendtskab, min kære! nikkede Storken.
Men Tvillingerne sagde ingenting. Qvabbe sad
stadig sløv og udeltagende og gloede frem for sig med
stive Øjne og hængende Kæber; Farten gennem Suezkanalen
havde ganske berøvet ham Evnen til at opfatte,
hvad der foregik omkring ham. Og Krabbe, det
Skrog, kunde med sin bedste Villie ikke faa et Ord
frem. Han var krøben helt hen ved Siden af sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
