Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen (1897) - Skomager Munter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordi hun ikke havde Kaffen færdig; det var en rigtig
gammel Gnavpotte, den Snedker!
Uden for Skomagerens Hus var der den nydeligste
Have med Blomster og Køkkensager og et dejligt, stort
Lindetræ med en Bænk under; og oppe i Træet hang
en Kasse med et Hul og en Pind, og der boede Stæren
med sin Kone og sine to ganske yndige, smaa
bitte skallede Unger. Naar det blev altfor varmt inde i
Værkstedet, flyttede Skomageren sine Sager ud paa
Bænken, og sad saa der og arbejdede, og oppe paa
sin Pind sad Stæren og fløjtede og sang, og Skomageren
stemte i med; de søgte at overdøve hinanden; og
sommetider blev de saa ivrige i deres Musik begge to,
at de var lige ved at gaa baglængs ned i Kartoflerne!
— Fatter, Fatter! sagde Madam Munter, der kom ud
i Døren for at ryste sin Støveklud. — Jeg tror engang,
Du gaar i Stykker i Halsen!
— Saa kan Du jo komme hen og kysse mig! sagde
Skomageren, — saa tier jeg da stille saa længe!
Men Konen slog efter ham med Støvekluden og gik
ind for at klæde Børnene paa.
Det var de dejligste Skomagerbørn, der nogen Sinde
var født paa Jorden; en lille Dreng og en lille Pige,
rigtig et Par Ønskebørn, buttede og trinde var de og
røde og hvide og bløde, akkurat ligesom de var fostret
op med Mælk og Nøddekerner. Alle Mennesker
sagde, at hvis der nogen Sinde blev en Børneudstilling,
saa vilde de baade faa første Præmie og hæderlig
Omtale; og naar Byens fine Damer kom for at faa
Maal af nyt Fodtøj, saa skulde de altid klappe den
lille Dreng paa Haaret og have den lille Pige paa Skødet;
det var en Glæde for Forældrene; Madammen lo
og smilede og kniksede, og Munter fløjtede og sang
saadan paa sin trebenede Skomagerstol, at det ligefrem
knagede i den.
— Gudbevares, sagde Stæren oppe paa sin Pind, — hvor
de Mennesker dog er fornøjelige! Jeg er lige ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
