Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen (1897) - Skomager Munter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at blive misundelig ligesom Snedkeren derovre! Men
den blev det ikke, for den var en nobel karakter.
Og Foraaret gik, og Sommeren begyndte; der kom
Feriegæster til Byen. Hver eneste Morgen, naar Posten
rullede op gennem Gaden, sad der en ny Gæst inde i
Vognen, ja somme Tider sad der hele to; og alle sammen
nikkede og smilede de ind til Skomageren, som
de kendte saa godt fra forrige Sommer og holdt saa
meget af!
— Hvor de dog er graa i Huden, de Stakler! sagde
Madam Munter. — Aaret har rigtignok taget paa dem!
— Ja, de er ikke saa godt gift som Du! sagde
Skomageren. — De er ikke saa lykkelige! Tak Du Vorherre
for den Mand, Du har! Og saa tog han sin Kone
om Livet og dansede Polka med hende rundt om den
lille Plæne midt i Haven; og alle Feriegæsterne klappede
i Hænderne og raabte Hurra; og de kom alle
sammen ind og bestilte sig hver et Par nye Sko.
Kors, hvor Mester Munter fik travlt; han syede og
syede fra Morgen til Aften, saa Naalen blev ganske
gloende; men det gjorde ikke noget, han sang,
saa det klang lige op mod den straalende Sommerhimmel;
men Snedkeren i Genbohuset brummede og skændte
og skændte og brummede af bare Misundelse; for selv
kunde han ikke synge; og saa var han Ligkistesnedker,
og det tager paa Humøret.
Hele Ugen igennem, fra Mandag Morgen til Lørdag
Aften, sad Skomageren paa sin Stol og arbejdede og
sang, medens Madammen fejede og gjorde rent og lavede
Mad og puslede om Børnene; det var et velsignet
Liv, syntes de; og saa blev det Søndag.
Næsten ikke mere end en Time efter, at Skomageren
var gaaet i Seng Lørdag Aften, sprang han op igen og
løb i den bare Skjorte hen for at kigge ud af Vinduet.
— Herregud, sagde Madammen med Dynen helt oppe
under Næsen, — kan Du dog ikke blive liggende! Du
vækker jo Børnene!
— Det bliver det dejligste Vejr i Morgen! sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
