Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen (1897) - Skomager Munter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Munter. — Maanen skinner, og der er ikke en Sky
paa Himlen! Hy-hytelihy-faldera!
— Har jeg ikke sagt, at Du ikke maa fløjte om
Natten! skændte Madammen.
— Jeg kan ikke lade det være! sagde Munter. — Og
jeg kunde saamænd have den største Lyst til at blive
oppe med det samme! Men det gjorde han dog ikke,
han hoppede i Seng igen, gav sin Kone et Godnatkys
midt paa hendes røde Mund, krøb ned under Dynen og
faldt i Søvn.
Og han vaagnede ikke, førend Solen tittede ind gennem
Vinduet og kildede ham i Næsen med sine Straaler;
men i det samme stod han rigtignok ogsaa lysvaagen
midt ude paa Gulvet.
— Nu har jeg aldrig kendt Mage, sagde han, — sikken
et Murmeldyr jeg er! Og han løb hen og trak
Gardinet til Side og slog Vinduet op.
Nej, for et Vejr det var! Himlen var høj og blaa, og
Solen skinnede ned over alle Byens smaa, røde Tage,
saa de glitrede ved det! og oppe paa Pinden foran sin
Gadedør sad Stæren og nikkede og fløjtede og sagde:
Godmorgen! Det er Søndag, det er Søndag! Skynd
Dig ud i den dejlige Skov, hvor Fuglene synger og
Hjortene springer Buk! Skynd Dig, skynd Dig!
Og det kan jo nok være, Skomageren skyndte sig!
Han var lige ved at glemme at tage sine Bukser paa,
saadan et Hastværk havde han med at komme ud i
Gaarden og hen under Posten for at vaske og plaske
sig og blive søndagsren; men da han saa var færdig
med Toilettet, saa skinnede han jo rigtignok ogsaa som
en nyslaaet Toskilling! lidt Beg sad der ham ganske
vist paa Fingrene, men det følger med Professionen,
og saa er det en ærlig Sag.
Inde i Stuen havde Madammen faaet Børnene pyntet
i deres fineste Stads: De lignede Kongebørn; og Skomageren
tog dem paa Armen og kyssede dem forsigtigt
for ikke at krølle Pynten. Og da de havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
