Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen (1897) - Skomager Munter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som de laa der med deres sunde, røde Kinder og deres
smaa, sammenknyttede, buttede Hænder, at Fatter Munter
uvilkaarlig igen maatte staa en lille Omgang paa
Hovedet og absolut vilde have, at hans Kone skulde
gøre det samme, men det vilde hun ikke indlade sig
paa, for hun var en Dame.
Saa tog de hinanden i Haanden og gik ned til Havet
og satte sig i en dejlig stor, tør Tangbunke og saa’ ud
over det blaa Vand; hvor var det smukt dernede, og
hvor var der friskt, og for en Mængde Skibe! Munter
gav sig til at tælle dem og fik toogtyve; men hans
Kone, der ogsaa havde talt, paastod, at der var treogtyve;
og saa lo han ad hende og kyssede hende og
sagde, at hun havde regnet sig selv med, for hun var
den yndigste og lækreste og mest appetitlige lille Skude
i hele den vide Verden! Og saa gav de sig til at tale
om deres Forlovelsestid. Kan Du huske, kan Du huske,
sagde de; og hvad den ene ikke kunde huske, det kunde
den anden!
Hun havde staaet som Jomfru i Byens fineste Bagerbutik,
og han var kommen hver Morgen ganske tidlig
for at købe sig et Stykke frisk Wienerbrød til sin Kaffe;
det var livsalige Dage. Han havde kigget paa hende,
og hun havde kigget paa ham, og de havde ganske
stille syntes rigtig godt om hinanden, for de var glade
og skikkelige Mennesker begge to, og de skal nok finde
hverandre. Og oftere og oftere kom han i Butikken;
saa snart han bare havde fem Minutters Fritid, saa var
han der og købte Wienerbrød; han levede i de Dage
slet ikke af andet end Wienerbrød; til Slut havde hun
da ogsaa let af ham og sagt, at han var en forskrækkelig
Slikmund, og han havde let igen og fløjtet en af
sine lystige Melodier og svaret hende, at det kunde hun
have Ret i, han holdt ganske forfærdelig meget at Slikkeri!
Og lige i det samme, inden hun vidste et Ord af
det, var han sat i et højt Spring ind over Disken, havde
slaaet Armene om hendes Hals og givet hende saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
