- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
384

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Kroner og Halvtreds (1901) - Mandfolk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


VÆRTEN. Tremmerne!

KAMMERRAADEN (ivrig). Ja, det er sgu sandt! – For
ikke at Hønsene skulde flyve ind i Bryggerset, naar
Vinduerne stod aabne ud til Aflukket, saa ha’de jeg
sat Tremmer for, saa at de ikke kunde komme
igenmem. Og naar Mejersken var der inde bag
Stængerne, saa blev hun ligesom mere modig. Hun
nikkede ud til Fuldmægtigen og smilte helt venlig. –
Men saa prøvede jo Lurifaksen et Par Gange paa at
gaa ind til hende og bede hende gi’ sig lidt at
drikke. Men saa var hun stram igen og lod en af
Bryggerspigerne besørge ham og gik selv ind paa
sit Værelse. Og naar han saa var kommen op paa
sin Cycle og skulde til at fare af Sted, saa stod hun
ved Vinduet og nikkede til ham og smilte og
kyssede paa Fingeren!

LÆREREN (dybt). Ja, Kvinden er en Gaade ...! –
Og hva’ saa?

KAMMERRAADEN. Ja, saa kørte han jo! – Men
han har vel tænkt sig, at naar bare han holdt ud,
saa gav hun sig nok!

VÆRTEN. Hanen!

KAMMERRAADEN (gotter sig til Historiens Pointe). Hanen, ja!
hø, hø! Nu kommer vi til den! – Se, gaa ind og
bede om Drikke turde jo Hermansen ikke mere.
Pigerne grinte a’ ham; de vidste jo nok, hva’ der
puslede! – Men hver eneste Aften, naar Vejret var
til det, kørte han forbi. – Landevejen er jo for alle!
Og saa var ’et en Aften, da han igen saa langeligen
kigger til Vinduerne, at han ser en stor rødbroget
Hane sidde med den halve Krop ud mellem
Tremmerne fra Bryggerset – Fanden maa vide, hvordan
den var kommen derind! Den hængte med HaLen
og Hovedet ned a’ Muren og gloede helt melangtrist
ned til Hønsene. Den sa’e ingenting, for det kunde
den vel ikke; men den var ganske sprutrød i
Kammen af bare Klemmelse! Og saa gik det jo paa én


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free