Index till bind 3 af 2. udgave af Salmonsens konversationsleksikon. Efter vart, dock högst en gång i veckan, kommer detta index att läggas in på http://runeberg.org/salmonsen/2/3/
Side Artikel
1 Benzolderivater
1 Benzolin, se Amarin
1-2 Benzon, Hovedgaard i Nørre Herred
2 Benzon, Alfred Nikolaj, dansk Apoteker (1823-1884)
2 Benzon, Boje Peter Lorenz Alfred, dansk Apoteker og Fabrikejer, f. 1855
2 Benzon, Carl Otto Valdemar, dansk Forfatter, f. 1856
2-3 Benzon, Frederik Vilhelm Casper, dansk Adelsgenealog (1791-1832)
3 Benzon, Jacob, Statholder i Norge (1688-1775)
3 Benzon, Niels (1609-1674)
3 Benzon, Peter Eggert, dansk Præst og Forf., f. 1857
3 Benzonitril
3 Benzopurpurin
3 Benzosol
3 Benzotriklorid
3 Benzoyl
3 Benzoyl-Amidoeddikesyre
3 Benzoylglykokoll
3 Benzyl
3 Benzylalkohol
3 Benzylbenzol
3 Benzyliden
3 Benzylklorid
3 Benzylviolet
3 benævnte Tal
3 Beograd, se Belgrad
3-4 Beotuk,Beothuk, uddød Indianerstamme
4 Béovulf (Bjovulf), Navnet paa en oldengelsk Sagnhelt og paa det oldengelske Digt
4 Beplantning, se Plantning
4 Béppo, Pseudonym for den sv. Digter G. L. Sommelius
4 Bepur [eng.], se Baipur
4-5 Berabra, arab. Folk, der bor S. f. Ægypten
5 Bérain, Jean, fr. Arkitekt og Ornamenttegner, (1637-1711)
5 Berammelse
5-6 Béranger, Pierre Jean de. fr. Digter, (1780-1857)
6 Benar , Landskab i Forindien
6 Berat (Barat), By i det sydlige Albanien
6 Béraud [berro], Jean, fr. Maler, f. 1849 i Petrograd
6 Beraun, Flod i Böhmen, Moldaus største Biflod
6 Beraunit, et Mineral
6 Berber, By i eng.-ægypt. Sudan
6-7 Berber, den store hamitiske Folkegruppe i Nordafrika
7 Bérbera, Hovedstad i britisk Somali-Protektorat i NØ.-Afrika
7 Berber-Heste
7 Berberidaceæ, se Berberisfamilien
7 Berberiet
7 Berberin
7 Berberis L. Slægt af Berberisfamilien
7-8 Berberisfamilien (Berberidaceæ)
8 Berberis-Græs-Rust, se Puccinia
8 Bérberløve, se Løve
8 Berbice, Grevskab i det britiske Guvernement Guyana
8 Berbir, se Gradisca
8 Berby, adelig Sædegaard i Norge
8 berceau (fr.), Vugge; Buegang, m. v.
8 Berceto, By i det nordlige Italien
8 berceuse (fr.), Vuggevise, Gyngestol
8 Berchem, befæstet Forstad til Antwerpen
8 Berchem, Jacques,nederlandsk Kontrapunktiker fra 16. Aarh.
8 Berchem, Nicolaes, holl. Maler og Raderer, (1620-1683)
8-9 Berchet, Giovanni, ital. Digter (1783-1851)
9 Berchtesgaden
9 Berchtold, Leopold, Greve, østerr.-ung. Diplomat, f. 1863
9 Berckheyde, Gerrit, holl. Maler,(1638-1698)
9-10 Berckheyde, Job Adriaansz, holl. maler, (1630-1693)
10 Berck-sur-Mer , By i det fr. Dept Pas de Calais
10 Bercy, tidligere en selvstændig Kommune SØ. f. Paris
10 Berdan-Geværet, se Haandskydevaaben.
10 Berdera (Bardera), By i Østafrika
10 Berditschev, By i Lille-Busland, Guv. Kijev
10 Berdjansk, By i Sydrusland, Guv. Taurien
10 Beredskab. Tropper, der tjener til Dækning for andre
10 Bereg, Komitat i det nordøstlige Ungarn
10 Beregszasz, se Bereg.
10 Berending brugtes for de første Foretagender, som en Angriber iværksatte over for en Fæstning
10 Berendt, Carl Hermann, tysk Etnograf, (1817-1878)
10-11 Berendt, Gottlieb, tysk Geolog, (1836- )
11 Berendt, Nicolai, dansk Musiker, (1826-1889)
11 Berengar,
11 1) B. I, Konge af Italien
11 2) B. II,
11 Berengar fra Tours, middelalderlig Teolog (c. 1010-88)
11 Berengaria
11-12 Bérenger, Alphonse Marie, fr. Politiker (1785-1866)
12 Bérenger, René, fr. Politiker, (1830- )
12 Berenike, makedonisk Udtale af det græske Kvindenavn Fere-nike (»Sejrsbringerske«),
12 efter rom. og senere gr. Udtale: Veronika
12 1) B., Halvsøster til Ptolemais I
12 2) B., Sønnedatter af B. 1), Datter af ovenn. Kong Magas
12 3) B., Datter af Ptolemaios II og dennes første Dronning, Arsinoë
12 4) B., eneste Datter af Ptolemaios Soter II
12 5) B., Datter af Ptolemaios XIII, Neos Dionysos ell. Auletes
12 6) B., gift med Mithridates den Store af Pontos, dræbt 72
12 7) B., Datter af Herodes den Store's Sønnesøn Agrippa I
12 Berenike. Navn paa mindst otte Oldtidsbyer paa Kyster af Afrika og Asien
12-13 Berenikes Hovedhaar (Coma Berenlces), et lidet Stjernebillede paa den nordlige Himmel
13 Berens, Johan Herman, Musiker, (1826-1880)
13 Berenson, Bernhard, amer. Kunsthistoriker, (1865- )
13 Berent, Behrent, By i Preussen, Prov. Vestpreussen
13 Bereny, se Wiehe.
13 Beresford, Charles William de la Poer, Lord, eng. Søofficer, (1846- )
13-14 Beresford, John Poo, Sir, eng. Admiral (1768-1844)
14 Beresford, William Carr, Viscount, eng. General, (1768-1854)
14 Beresin, Ilja (Elias) Nikolajevitsch, russ. Orientalist, (1818-1896)
14 Beresina, Flod i Guv. Minsk, en af de bet. Bifloder til Dnjepr
14-15 Beresina-Kanalsystemet
15 Beresit, en aplitlignende Bjergart
15 Beresna, By i Lille-Rusland, Guv. Tshernigov
15 Beresov (Berezov), By i det vestlige Sibirien, Guv. Tobolsk
15 Beresovit, et Mineral
15 Beresovsk, Flække i det østlige Rusland, Guv. Perm i Ural
15 berette, se Skriftemaal.
15 Berettini, P. da Cortona, se Cortona.
15 Berettyó, Biflod til Kørøs i Ungarn
15 Berettyo-Ujfalu, By i det mellemste Ungarn, Komitatet Bihar
15 Berg og Borg
15 1) findes ofte i Personnavne hos den got. Folkestamme; det betyder »Hjælp«
15 2) Som Efternavn udgaar Berg fra Stednavne Berg (= Bjerg)
15 Berg,
15 norsk Herred,
15 1) Idde og Marker Fogderi, Smaalenenes Amt
15 2) Senjen Fogderi, Tromsø Amt
15-16 Berg (Ducatus Montensis), forhenv. tysk Hertugdømme, nu en Del af den preuss. Prov. Rheinland
16 Berg, Andreas, norsk Bankmand, (1861- )
16 Berg, Axel, dansk Arkitekt, (1856- )
16 Berg, Carl, dansk Filolog og Skolemand (1812-95)
16 Berg, Carl Alfred, sv. Musiker, (1857- )
16-19 Berg, Christen, dansk Politiker, (1829-1891)
19 Berg, Claus, Billedskærer
19 Berg, Fredrik Teodor, sv. Læge og Statistiker (1806-87)
19-20 Berg, Fridtjuv, sv. Skolemand og Politiker, (1851- )
20 Berg, Friedrich Wilhelm Rembert (Feodor Feodorovitsch), Greve, russ. Generalfeltmarskal, (1790-1874)
20 Berg, Georg Vilhelm, sv. adm. Embedsmand, videnskabelig Forf., (1839- )
20 Berg, Gunnar, norsk Maler, (1863-1893)
20-21 Berg, Gustaf Ruben Gustafsson (G:son), sv. Sprogmand og Litteraturhistoriker, (1876- )
21 Berg, Harald, norsk Forretningsmand, (1823-1895)
21 Berg, Jens Christian, norsk Retslærd og Historiker, (1775-1852)
21 Berg, Josef Albert Soult, sv. Marinemaler, (1832- )
21 Berg, John, sv. Kirurg, (1851- )
21 Berg, Karl Heinrich Edmund, Friherre af, tysk Forstmand, (1800-1874)
21 Berg, Lars, sv. Ingeniør og Politiker, (1838- )
21-22 Berg, Lorens, norsk Lokalhistoriker, (1862- )
22 Berg, Magnus, norsk Billedskærer, (1666-1739)
22 Berg, O. F., se Ebersberg, O. F.
22 Berg, Rasmus, dansk industri- og haandværkerhistorisk Forf., (1865- )
22 Berg, Sigurd, dansk Politiker, (1868- )
22 Berga, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona
22-23 Bergaigne, Abel Henri Joseph, fr. Orientalist (1838-88)
23 Bergama, By i Lilleasien, tyrk Vilajet Smyrna
23 Bergamasca (fr. bergamasque), en i 18. Aarh. populær ital. Dans og Dansemelodi
23 Bergamasca, se Bergamo.
23 Bergamasker-Alperne, Alpi Bergamache, Parti af Alperne i Norditalien
23 Bergamaskit, se Hornblendegruppen.
23 Bergames, Tapeter, der opr. vævedes i Bergamo
23 Bergamo, Prov. i Norditalien, ligger i Lombardiet
23 Bergamotolie er en æterisk Olie, som indeholdes i Frugtskallen af Citrus Bergamia Risso
23 Bergamotte, se Citrus og Pæretræ.
23 Bergara, se Vergara.
23 Bergasse, Nicolas, fr. Politiker og Skribent (1750-1832)
23-24 Bergbom, Kaarlo Juhani, finsk Teaterdirektør, (1843-1906)
24 Berge, Abraham Teodor, norsk Politiker, (1851- )
24 Berge, Rikard, norsk Forf., (1881- )
24 Bergedorf, et hamburgsk Amt
24 Bergell, Val Bregaglia, den for sin Skønhed bekendte Alpedal
24 Bergelmer, Jætte
24-26 Bergen (oldn. Bjergvin o: Bjerggræsgang, i lat. Diplomer Bergae), Norges næststørste By
BERGEN
Blank
26 Bergen, By i Belgien, se Mons.
26 Bergen, Landsby i den nederlandske Prov. Nordholland
26 Bergen, By i den preussiske Prov. Pommern, Hovedpladsen paa Øen Rügen
26 Bergen, Dirk van, holl. Dyre-og Landskabsmaler, (1645- e. 1690)
26-27 Bergendal, David, sv. Zoolog, (1855-1908)
27 Bergenhus Amt, Nordre
27-29 Bergenhus Amt, Søndre
Bergensbanen
29 Bergenia Mönch, Slægt af Stenbrækfam., Stauder
29 Bergen op Zoom , By i den holl. Prov. Nordbrabant
29 Bergensbanen, Jernbanen mellem Bergen og Kria
29 Bergens Fundats, en kronologisk Oversigt over Bergens Historie fra de ældste Tider
29 Bergensjolle, spidsgattet, klinkbygget, aaben Baad
29-30 Bergens Kalvskind (Björgynjar Kálfskinn), Fortegnelse over Kirkernes Godser og Indtægter
30 Bergens Kapitelsbog, se Absalon Pederssøn.
30 Bergens Museum
30 Bergens Rimkrønike
30 Bergen Stift
30 Berger, Alfred von, tysk Videnskabsmand og Dramaturg, (1853- )
30 Berger, Christian Johann, Læge, (1724-1789)
30-31 Berger, Henning, sv. Forf., (1872- )
31 Berger, Johan Kristian, sv. Maler, (1803-1871)
31 Berger, Johann Just von, Læge, (1723-1791)
31 Berger, Johann Nepomuk, østerrigsk Statsmand (1816-70)
31 Berger, Ludwig, tysk Musiker (1777-1839)
31 Berger, Ossian, sv. Jurist, (1849-1914)
31 Berger, Philippe, (1846-1912)
31 Berger, Samuel, fr. Præst og Sekretær ved det protestantiske Fakultet i Paris, (1843-1909)
31 Berger, Wilhelm, tysk Komponist, (1861-1911)
31-32 Bergerac, By i det fr. Dept Dordogne
32 Bergerac, Savinien Cyrano de, fr. Forf. (1619-55)
32 Bergerat, Auguste Emile, fr, Forf., (1845- )
32 bergére (fr.), Hyrdinde; magelig polstret Lænestol, kvindelig Hovedpynt
32 Bergfalk, Pehr Erik, sv. Retslærd og Nationaløkonom, (1798-1890)
32 Bergfisk, se Klipfisk.
32 Bergflette, se Hedera.
32 Bergfrue, se Saxifraga.
32-33 Berggreen, Andreas Peter, dansk Komponist og Musikforfatter, (1801-1880)
33 Berggren, Sven, sv. Botaniker, (1837- )
33 Berggylte, se Læbefisk.
33 Bergh, norsk Familie, der nedstammer fra Biskop i Oslo, Frans Berg (d. 1591)
33-34 1) Johannes B., Jurist, (1837-1906)
34 2) (Haakon) Ludvig B., Teaterchef, (1865- )
34 3) Johannes B., Jurist, (1868- )
34 Bergh, Christopher Anker, norsk Jurist og Politiker (1764-1825)
34 Bergh, Johan Edvard, sv. Landskabsmaler, (1828-1880)
34-35 Bergh, Ludvig Sophus Rudolph, dansk Læge og Zoolog, (1824-1909)
35 Bergh, Budolph Sofus, dansk Zoolog, (1859- )
35 Bergh, Severin, sv. Historiker, (1858- )
35 Bergh, Sven Richard, sv. Maler, (1858- )
35 Berghaus,
35-36 1) Heinrich, tysk Geograf og Kartograf (1797-1884)
36 2) Hermann, tysk Kartograf, (1828-90)
36 Berghem, N. P., se Berchem.
36 Bergianska trädgården, se Bergielund.
36 Bergielund eller Bergianska trädgården ved Sthlm
36 Bergineraa (Søv.) (Bagineraa), underste Raa paa den agterste Mast
36 Bergisch-Gladbach, se Gladbach.
36 Bergius, Andreas, svenskfødt Maler (1718-93)
36 Bergius, Peter Jonas, sv. Botaniker, (1730-1790)
36 Bergk, Theodor (1812-81), tysk Filolog
36 Bergknap, se Sedum
36 Bergkvara, i Kronobergs Amt, Småland
36 Berglind, Jeanette Apollonia, sv. Døvstummelærerinde, (1816-1903)
36-37 Bergljot, den norske Regent Haakon Ladejarls Datter
37 Berglund, Alfred, norsk Søofficer, (1862- )
37 Bergman, Anton, flamsk Forf., (1835-1874)
37 Bergman, Hjalmar, sv. Forf., (1883- )
37 Bergman, Johan, sv. Arkæolog og Afholdssagsleder, (1864- )
37 Bergman, Torbern Olof, sv. Kemiker (1735-84)
37 Bergmann, Ernst von, tysk Kirurg, (1836-1907)
37-38 Bergmann, Ernst, Ritter v., tysk-østerr. Ægyptolog og Oldgransker, (1844-1892)
38 Bergmann, J. S., se Knudsen, J. S.
38 Bergmannit, se Zeolitter.
38 Bergnehr, V. L. T., se Gerlach.
38 Berg-op-Zoom, se Dyffel.
38 Bergsildre, se Saxifraga.
38 Bergslagen, den østlige Del af det sv. Landskab Värmland.
38 Bergslagernes Jernbane, fra Göteborg til Falun over Kil
38 Bergslien, Brynjulf Larsen, norsk Billedhugger, (1830-1898)
38 Bergslien, Knud Larsen, norsk Maler, (1827-1908)
38-39 Bergson, Henri, fr. Filosof, (1859- )
39 Bergstedt, Karl Fredrik, sv. Sprogforsker og Politiker (1817-1903)
39 Bergstrand, Karl Erik, sv. Kemiker og Geolog (1830-1914)
39 Bergstrand, Karl Östen Emanuel, sv. Astronom, (1873- )
39 Bergstrand, Vilhelm Alexander, sv. Publicist (1850-91)
39 Bergström, David, sv. Politiker, (1858- )
39-40 Bergstrøm, Hjalmar, dansk Forf., (1868-1914)
40 Bergström, Per Axel, sv. Jurist og Politiker (1823-93)
40 Bergsøe, Adolf Frederik, dansk Statistiker, (1806-1854)
40-41 Bergsøe, Jørgen Vilhelm, dansk Forf., (1835-1911)
41 Bergþrórshvoll, Gaard i Egnen Landeyjar i Rangárvallasyssel paa Island
41 Bergues, Ry og Fæstning af anden Klasse i det franske Dept. Nord
41 Bergumer Hav, fiskerig Sø i den holl. Prov. Friesland
41 Bergwitz, Johan Kielland, norsk Publicist, (1874- )
41 Bergün (rætoromansk Bergoign, Bravuogn), Albulas øverste Dalstrøg, en romantisk Alpeegn i Graubünden
41 Berhampur, se Rarhampur.
41-42 Beri-beri, en i visse tropiske og subtropiske Egne forekommende Sygdom
42 Bericiske Høje, Monti Beríci, en lille Bjerggruppe i Norditalien, Prov. Vicenza
42 Berider, en Mand, der er særlig uddannet til at tilride Heste og give Rideundervisning
42 Berigelsesforbrydelser
42 Berigelseshensigt, se Berigelsesforbrydelser.
42 Berigelseskrav er Krav, der støttes paa den i rom., tysk og fr. Ret anerkendte saakaldte »Berigelsesgrundsætning«.
43 Berilltryk, se Farveri.
43 Bering, Jens Andersen, dansk Lærer, (1812-1872)
43 Bering, Vitus, dansk Digter og Historieskriver (1617-75)
43 Bering, Vitus Jonassen, Søfarer, (1681-1741)
43 Beringshavet, Bugt af det stille Ocean
44 Beringshav-Spørgsmaalet
44 Beringskjold, Magnus, dansk Godsejer, bekendt politisk Rænkesmed, (1721-1804)
44 Beringsstrædet, Sund, som skiller Asien fra Amerika og forbinder Beringshavet med Ishavet,
44 Beringsøen, den vestligste af Kommandorskij Øerne i Beringshavet
44-45 Bériot, Charles Auguste de, belgisk Violinvirtuos, (1802-1870)
45 Berislav ell. Borislav, By i det sydlige Rusland, Guvernement Cherson
45 Berja, By i det sydlige Spanien, Prov. Almeria
45 Berka, By og Badested i det tyske Storhertugdømme Sachsen-Weimar
45 Berkan, Perkan, et meget tæt vævet, uldent Stof, der undertiden anvendes til Præstekjoler.
45 Berkefeldfilter, se Bakteriefilter.
45 Berkeley, By i det sydvestlige England, Gloucestershire,
45 Berkeley, se Oakland.
45 Berkeley, E., se Craven, E. B.
45 Berkeley, Francis Henry, eng. Politiker(1794-1870)
45-46 Berkeley, George, eng. Filosof og Teolog, (1684-1753)
46 Berkeley, Maurice Frederick, Lord Fitzhardinge (1788-1867), eng. Admiral
46 Berkhampstead, By i England, Hertfordshire
46-47 Berkheyden, G. og H., d. s. s. Berckheyde.
47 Berkley, By i U. S. A., Stat Virginia
47 Berkovica, By i Bulgarien
47 Berkowitz ell. Berkowetz, russ Handelsvægt = 10 Pud = 400 russ. Pund = 163,805 kg.
47 Berks, se Berkshire.
47 Berkshire (fork. Berks), Grevskab i det sydlige England
47 Berkshire-Svin, se Svineracer.
47 Berlad, Birlad, rumænsk Bârladu ell. Berladu, Oldtidens Palloda, By i Rumænien, Landskabet Moldau
47 Berleburgerbibel, en i Berleburg 1726-42 i 8 Foliobind trykt Bibeloversættelse
47 Berlenga-Øerne, se Peniche.
47 Berlepsch, Hans Hermann von, tysk Minister, (1843- )
47 Berlepsch' Redekasser, se Redekasser.
47 Berlepsch-Valendas, Hans Eduard v., schweizisk Maler, (1849- )
47 Berlevaag, et af Østfinmarkens vigtigste Fiskevær
47-48 Berlichingen, Götz (Gottfried) von, kaldet: »mit der eisernen Hand«, navnkundig Ridder, (1480-1562)
48-54 Berlin (hermed et Kort), Kongeriget Preussens og Kejserdømmet Tysklands Hovedstad
BERLIN
Blank
54 Berlin,
54 1) By i U. S. A., Stat New Hampshire
54 2) By i U. S. A., Stat Wisconsin
54 3) By i Dominion of Canada, Prov. Ontario
54-55 Berlin, Knud Kugleberg, dansk Retslærd, (1864- )
55 Berlin, Nils Johan, svensk Kemiker og Naturforsker (1812-91)
55 Berlinchen, By i preussisk Prov. Brandenburg
55 Berline, lukket Vogn fra Slutningen af 17. og Beg. af 18. Aarh.
55 Berlinerblaat, forsk. blaa Farvestoffer
55 Berliner Börsen Courier, tysk frisindet Blad, stiftet 1867
55 Berliner Börsen Zeitung, et 1855 startet Blad af national-liberal Farve
55-56 Berlinergrønt er et Farvestof
56 Berliner Lokalanzeiger, et 1883 grundlagt tysk Blad
56 Berlinerrødt er en af Rødtræ og Alun i fl. Nuancer fremstillet rød Farvelak
56 Berliner Tageblatt, et 1872 grundet berlinsk Dagblad af tysk-frisindet Retning
56 Berliner Weissbier, se Øl.
56 Berling, Johan Carl Ernst, dansk Bladudgiver og Hofembedsmand, (1812-1871)
56-57 Berlingske Tidende
57 Berlinit, et vandholdigt Lerjordfosfat
57-58 Berlin-Kongressen
58-59 Berlioz, Hector, fr. Komponist, (1803-1869)
59 Berlitz school, en Metode for Undervisning i fremmede Sprog
59 Berlok (af fr. breloque), Nipsgenstand af Metal, Elfenben, Porcelæn e. l.;
59 Bermeo, By i Nordspanien, Prov. Biscaya
59 Bermejo, se Rio Bermejo.
59 Bermondsey, sydøstlig Staddel af London
59 Bermudasbaad, lille, spejlgattet, klinkbygget, aaben ell. halvdæks Sejlbaad
59-60 Bermuda-Øerne, en lille isoleret Gruppe af lave oceaniske Koraløer
60 Bermudez, forhenværende Stat i den sydamer. Republik Venezuela.
60-63 Bern, Kanton i Schweiz
63 Bern, gammelt Navn for Verona
63 Bernabei, Giuseppe Ercole, ital. Komponist, (c. 1620-1687)
63-64 Bernacchi, Antonio, ital. Kastrat-Sanger (1690-1756)
64 Bernadotte, se Karl XIV Johan.
64 Bernadotte,Oscar Carl August, sv. Prins, (1859- )
64 Bernalda, By i Syditalien, Prov. Potenza
64 Bernard, d. s. s. Bernhard (fra Clairvaux).
64 Bernard, Aristide Martin, fr. Revolutionsmand (1808-83)
64 Bernard, Charles de, egl. Ch. B. du Grail de la Villette, fr. Forf., (1805-1850)
64-65 Bernard, Claude, fr. Fysiolog, (1813-1878)
65 Bernard, Pierre Joseph, kaldet Gentil-B., fr. Digter (1708-75)
65 Bernard, Rosine, se Bernhardt, Sarah.
65 Bernard, Thalès, fr. Digter, (1821-1873)
65-66 Bernard, Tristan, fr. Forf., (1866- )
66 Bernardakis, Demetrios, nygr. Digter og Filolog, (1834- )
66 Bernardes, Diogo, portug. Digter, (1530-1605)
66 Bernardi, Bartolomeo, da. Hofmusiker under Frederik IV
66 Bernardin de St Pierre, se St Pierre.
66 Bernardino, San, ell. Sankt Bernhardin, et Bjergpas (2063 m) i Graubündner Alperne
66 Bernatzik, Wilhelm, østerrigsk Maler, (1853-1906)
66 Bernau, By i preussisk Provins Brandenburg
66 Bernauer, Agnes, en Borgerpige, som Hertug Albrecht III af Bayern hemmeligt ægtede 1432
66 Bernay (det gl. Bernacum), By i det nordvestlige Frankrig (Normandiet), Dept. Euro
66 Bernays, Jakob, tysk Filolog, (1824-1881)
66-67 Bernburg, By i Hertugdømmet Anhalt
67 Berne-Bellecourt, Étienne Prosper, fr. Maler, (1838- )
67 Berner, dansk Adelsslægt
67 Berner, norsk Familie
67-68 1) Hagbard Emanuel B., norsk Politiker og Journalist, (1839- )
68 2) Carl Christian, norsk Politiker, (1841- )
68 3) Axel Olaf B., Agronom, (1843-1906)
68 4) Søren Hjalmar Normann B., Læge, (1850- )
68-69 5) Jørgen Haslef B., Arkitekt, (1873- )
69 6) Ole B., Prosektor, Læge, (1874- )
69 7) Carl B., Arkitekt, (1877- )
69 Berner, Albert Friedrich, tysk Strafferetslærer, (1818-1907)
69 Berner, Freund Jacob Gottlob, dansk Teaterintendant, (1823-1914)
69 Berner-Alperne, se Alperne.
69 Berner-Klause, se Veroneser Pas.
69 Bernerkonventionen, se Forfatterret.
69 Bernerkvæg, se Kvægracer.
69 Berner Oberland, se Alperne og Bern.
69 Berners, John Bourchier, Lord, eng. Baron (c. 1464-1532)
69-70 Bernhard, Hertug af Sachsen-Weimar, navnkundig Hærfører under Trediveaarskrigen, (1604-1639)
70 Bernhard, Konge af Italien
70-71 Bernhard, den Hellige fra Clairvaux (1091-1153)
71 Bernhard, Carl, Pseudonym for Forf. A. de Saint-Aubain.
71 Bernhard, Karl, Hertug af Sachsen-Weimar (1792-1862)
71 Bernhard II, Erich Freund, Hertug af Sachsen-Meiningen (1800-82)
71 Bernhard, Ludwig, tysk Socialøkonom, (1875- )
71 Bernhardi, Friedrich von, tysk Militærforfatter, (1849- )
71-72 Bernhardi, Theodor von, tysk Diplomat og Historiker, (1802-1887)
72 Bernhardiner og Bernhardinerinder, se Cistercienser.
72 Bernhardin fra Siena, den Hellige, (1380-1444)
72 Bernhardin, Skt, se Bernardino.
72 Bernhard, Skt, se Sankt Bernhard.
72 Bernhardt, Sarah (egl. Rosine Bernard), fr. Skuespillerinde, (1844- )
72-73 Bernheim, Ernst, tysk Historiker, (1850- )
73 Bernhoft, Herman Anker, dansk Diplomat, (1869- )
73 Berni, Francesco, ital. Digter, (c. 1497-1535)
73 Bernina-Alperne, gletscherdækket Bjerggruppe i de rhätiske Alper (se Alperne)
73 Bernina-Pas, se Bernina-Alperne.
73-74 Bernini, Cavaliere Giovanni Lorenzo, ital. Billedhugger, Arkitekt og Maler, (1598-1680)
74 Bernis, François Joachim de Pierres, Comte de Lyon og Cardinal de, fr. Statsmand og Digter (1715-94)
74 Bernoulli, Navn paa en Slægt i Basel
74-75 1) Jakob B., Matematiker (1654-1705),
75 2) Johan B., Matematiker (1667-1748)
75 3) Daniel B., Matematiker, Fysiker, Mediciner og Botaniker (1700-82)
75 4) Johan B., Søn af ovenn. Johan B. (1744-1807
75 5) Nikolaus B., (1687-1769)
75 6) Nikolaus B., Matematiker, (1695-1726)
75 Bernstadt,
75 1) gl By i preussisk Prov. Schlesien
75 2) lille By i Kongeriget Sachsen
75 Bernstein, Aaron, tysk Journalist og Forfatter, (1812-84)
75-76 Bernstein, Eduard, tysk Socialpolitiker, (1850- )
76 Bernstein, Georg Heinrich, tysk Orientalist (1787-1860)
76 Bernstein, Henry, fr. dram. Forf., (1875- )
76 Bernsten, se Rav.
76-77 Bernstorff, Slot paa Sjælland, Gjentofte Sogn
77 Bernstorff, Albrecht, Greve, preussisk Diplomat (1809-73)
77 Bernstorff, Andreas, dansk Militær(1811-1864)
77-79 Bernstorff, Andreas Peter, Greve, dansk Statsminister, (1735-1797)
79 Bernstorff, Christian Günther, Greve, dansk, senere preussisk Statsminister
79 Bernstorff, Joachim Frederik, Greve, dansk Statsmand, (1771-1835)
79-81 Bernstorff, Johan Hartvig Ernst, Greve, dansk Statsminister, (1712-1772)
81-82 Bernström, John Petter Fredrik, sv. Industridrivende, (1848- )
82 Bernt, tysk Mandsnavn, opstaaet af Bernhard.
82 Berntsen, Arent, med Tilnavnet Bergen, (1610-1680)
82 Berntsen, Klaus, dansk Politiker, (1844- )
82 Bernuth, Julius von, tysk Musiker (1830-1902)
82 Bernward, Biskop i Hildesheim, ( -1022)
82 Beroidea, se Ribbegopler.
82 beroligende Midler, Lægemidler, der kan nedsætte Nervesystemets sygelig forøgede Følsomhed
82-83 Berosos, bab. Historieskriver
83 Berquin, Arnaud, fr. Forf., med Tilnavnet »Børnevennen« (1749-91)
83 Berre, Étang de, fiskerig Strandsø i det fr. Dept Bouches-du-Rhone
83 Berrettini, P. da Cortona, se Cortona.
83 Berri, se Berry.
83 Berridsgaard, Hovedgaard i Musse Herred, NØ. f. Sakskjøbing
83 Berruguete, Alonso, sp. Billedhugger, Maler, Arkitekt (c. 1486-1561)
83 Berrum, Hans Jakob Larsen, norsk Postmand, (1854-1914)
83 Berry (Berri), tidligere Prov. og Hertugdømme, senere Guv. i det indre Frankrig
83-84 Berry, Charles Ferdinand, Hertug af, Karl X's anden Søn, (1778-1820)
84-85 Berryer, Pierre Ant., fr. Politiker og Sagfører, (1790-1868)
85 Berrykanalen (Canal du B.), aabnet 1841, udgaar fra Loires Sidekanal
85 Bersaba, d. s. s. Beerschaba.
85 Bersaglieri kaldes det lette ital. Fodfolk.
85 Berse (Besse), nordisk Mandsnavn; opr. Dagligform af Navne paa -bjørn
85 Berserkjahraun, en Lavastrækning paa den nordlige Side af Snæfellsnes i Island
85 Bersézio, Vittorio, ital. Digter, (1830-1900)
85 Bersier, Eugène Arthur François, fransk-reformert Præst og Forf. (1831-89)
85 Bersodde, se Fredericia.
85-86 Bersot, Ernest, fr. Filosof og Forf., (1816-1880)
86 Bersærk kaldtes i den nordiske Oldtid en Kæmpe, som kunde faa et eget Raseri
86 Bersærkergang
86 Bert, Paul, f r. Fysiolog og Politiker, (1833-1886
86 Bertall, Pseudonym for Charles Albert d 'Arnoux, fr. Tegner, (1820-1883)
86 Bertani, Agostino , ital. Politiker (1812-86)
86 Berteaux, Maurice, fr. Krigsminister, (1852-1911)
86 Bertel, dansk Mandsnavn, indvandret fra Tysk (opr. Bertold)
86-87 Berteljern ell. Bertlejern, se Børtlejern.
87 Bertelsen, Iver, dansk Teolog (c. 1530-83)
87 Berteroa, se Kløvplade.
87 Berthe (fr.) ell. Bertha, lægget ell. rynket Besætning
87 Berthe, f r. Dronning, gift med Pipin den Lille og Moder til Karl den Store
87-88 Berthelot, Pierre Eugène Marcelin, fr. Kemiker, (1827-1907)
88 Berthelsdorf, lille By i den sachsiske Kreds Bautzen
88 Berthelsen, Berthel Palle, dansk Officer, (1857- )
88 Bertheroy, Jean, fr. Forfatterinde, hvis virkelige Navn er Berthe Corinne Le Barillier, (1868)
88 Berthet, Élie, fr. Romanforf., (1815-1891)
88-89 Berthier, Louis Alexandre, fr. Marskal og Fyrste (1753-1815)
89 Berthierin, en Jernmalm, beslægtet med Thuringit.
89 Berthierit (Jernantimonglans), et Mineral
89 Berthold, se Karmelitter.
89 Berthold fra Regensburg, »den tyske Middelalders Chrysostomus« (c. 1220-72)
89 Berthollet, Claude Louis, fr. Kemiker, (1748-1822)
89 Bertholletia Humb. et Bpl., Slægt af Myrtefamilien
89 Berthollet's Knaldsølv, se Sølvilte.
89 Berthoud, se Burgdorf.
89-90 Berti, Domenico, ital. Forf., (1820-1897)
90 Bertillon, Alphonse, fr. Antropolog, (1853-1914)
90 Bertillon, Jacques, fr. Statistiker, (1851- )
90 Bertillon , Louis Adolphe, fr. Statistiker og Demograf (1821-83)
90 Bertin, Antoine, Chevalier de, fr. Digter (1752-90)
90 Bertin,
90 1) Louis François, fr. Bladudgiver (1766-1841)
90 2) Armand B. (1801-54)
90 Bertin, Nicolas, fr. Maler (1667-1736)
90-91 Bertin de Vaux, Pierre Louis, fr. Politiker (1771-1841)
91 Bertingsborg, se Birtingsborg.
91 Bertini, Giuseppe, ital. Maler, (1825-1898)
91 Bertini, Henri, fr. Musiker (1798-1876)
91 Bertinot, Gustave Nicolas, fr. Kobberstikker, (1822-1888)
91 Bertling, se Børtling.
91 Bertola, Aurelio de' Giorgi, ital. Digter (1753-98)
91 Bertoldi, Giuseppe, ital. Digter, (1821-1904)
91 Bertoldo di Giovanni, florentinsk Bronzearbejder, (c. 1420-1491)
91 Bertole-Viale, Ettore, ital. General (1827-92)
91 Bertoloni, Antonio, ital. Botaniker, (1775-1869)
91-92 Berton, fr. Musikerfamilie. Pierre Montan B. (1727-80)
92 Berton, Charles Francisque, fr. Skuespiller, (1820-1874)
92 Bertouch, von, Slægt der angives at være Uradel fra Brabant
92 Bertram, Theodor, tysk Operasanger, (1869-1907)
92 Bertramsrødder, se Anacyclus.
92 Bertrand, Alexandre, fr. Oldgransker, (1820-1902)
92-93 Bertrand, Henri Gration, fr. General, (1775-1844)
93 Bertrand, Jean Baptiste, fr. Maler, (1823-1887)
93 Bertrand, Joseph Louis François, fr. Matematiker, (1822-1900)
93 Bertrand, Louis, fr. Forf., (1866- )
93 Bertrandit, et Mineral
93 Berufjørdur, en 22 km lang Fjord i det østlige Island
93 Berusede. Ang. B.'s Evne til at forpligte sig ved Retshandler
93-94 berusende Middel er et saadant, som hensætter den, der tager det, i en Rus
94 Berut, se Beirut.
94 Bervic, Charles Clément, fr. Kobberstikker (1756-1822)
94 Berwald, Franz Adolf, sv. Komponist (1796-1868)
94 Berwald, Johan Frederik, sv. Musiker, (1787-1861)
94-95 Berwick, Shire i det sydøstlige Skotland
95 Berwick, By i U. S. A., Stat Pennsylvania
95 Berwick, James Fitzjames, Hertug af, fr. Marskal (1670-1734)
95 Berwick-upon-Tweed, Havnestad i det eng. Shire Northumberland
95 Berwin, Adolf, tysk Musikforf., (1847-1900)
95 Berwolde (Beerwolde), se Bärwalde.
95 Berycidæ, en mindre F am. af aborrelignende Pigfinnefisk
95 Berygtethed. Herved forstaas i alm. jur. Forstand
95 Beryl (se farvetrykt Tavle »Ædelsten« Fig. 6 og 7), et Mineral
95-96 1) Smaragd
96 2) Ædel B.
96 3) Alm. B.
96 Beryllium, Be , et Grundstof, der henregnes til Magniumgruppens Metaller
96 Beryllonit, et Mineral
96 Beryllus, Biskop i Bostra i Arabien i 3. Aarh.
96 Berytos, se Beirut.
96 Berzava, Flod i Ungarn
96 Berzelianit (Selenkobber), Mineral
96 Berzeliit, et Mineral
96-97 Berzelius, Jöns Jakob, sv. Kemiker, (1779-1848)
97 Berzeliuslampen er en Spirituslampe med dobbelt Lufttræk (Argandbrænder),
97 Beröa .
97 1) By i Makedonien i Landskabet Ematia ved Bjerget Bermios' Fod
97 2) Det gr. Navn for en By i Syrien, det nuv. Aleppo
97 Berøring ell. Røring (mat.) mellem to Kurver i et Punkt
97 Berøringselektricitet, se Elektricitet.
97 Bes, Noden h fordybet med *bb*, enharmonisk lig med a.
97-98 Bes (ell. Besas?), ægyptisk Gud
98 besaaet ell. bestrøet kaldes et Vaabenskjold, i hvilket der ses et Antal ens Figurer
98 Besaaningshugst kaldes i Skovbruget den Hugst, som gaar umiddelbart forud for Saaning
98-99 Besançon, Hovedstad i det fr. Dept Doubs
99 Besant, Annie, Mrs., eng. Forfatterinde, (1847- )
99 Besant, Walter, eng. Forf. (1838-1901)
99-100 besat. Troen paa, at Mennesker kan blive b.
100 Besaya, Kystflod i det nordlige Spanien, Prov. Santander
100 Besborodko, Alexander An-drejevitsch, russ. Statsmand (1747-99)
100 Bescherelle, Louis Nicolas, fr. Grammatiker (1802-83)
100 Beschlik. tyrk. Sølvmønt = 5 Pjaster
100 Besch-para, tyrk. Kobberskillemønt
100 Besdin (hebr.), Domhus, en jødisk Domstol
100 Beseggen, se Beshø.
100 Besegling, se Irvingianere.
100 Besejlingsøvelse (Søv.), Øvelse i at gennemsejle vanskelige Farvande
100-101 Beseler, Karl Georg, tysk Retslærd
101 Beseler, Wilhelm Hartwig, slesvigsk Politiker og Advokat, (1806-1884)
101 Besenval, Pierre Joseph Victor, Baron de, fr. Generalløjtnant (1722-1791)
101 Beshik, Bojuk-Betshik, Böjuk-Besik, By i det nordøstlige Grækenland, Landskabet Makedonien
101 Beshlktasch, smukt beligg., folkerig Forstad til Konstantinopel
101 Beshø, Besvand, Beseggen i Jotunhejmen
101-102 Besiddelse. Ved B. forstaas en Persons faktiske Adgang til Raaden over en Ting
102 Besidder, se Besiddelse.
102 Besigt, se Køb.
102-103 Besigtelse. Et Skib, der skal klassificeres i et Klassifikationsselskab, bliver under Bygningen underkastet en B.
103 Besigtigelse af Varer
103 Besikabai, Beschikbai, Bugt ved Lilleasiens Nordvestkyst
103 Beskadigelse, se Hærværk.
103 Beskatning, se Skatter.
103 Beskeler er en, opr. tysk Betegnelse for en Hingst, som benyttes til Bedækning.
103 Beskelersyge er en hos Heste optrædende, kronisk forløbende, dødelig Infektionssygdom
103 Beskiderne
103 Beskiktning er den passende Blanding af Ertser og Smeltningsmiddel (Tilslag)
103-104 Beskow, Bernhard von, sv. Forf. (1796-1868)
104 Beskow
104 1) Gustaf Emanuel, sv. Præst, (1834-1899)
104 2) Natanael, sv. Præst, (1865- )
104 3) Elsa, sv. Kunstnerinde og Forfatterinde, (1874- )
104 Beskrivelse. Ved B. forstaar vi den sproglige Fremstilling af en Genstand
104 Beskrivelse (jur.), se Akt og Udskrift.
104 beskrivende Geometri, se Deskriptivgeometri.
104 Beskygning.
104 1) Planternes, se Skyggegivning.
104 2) (Skovbrug), se Skyggeris.
104 Beskyttelseslighed, se Mimicry.
104-105 Beskyttelsesret (jus protectionis) kaldes den en Stat tilkommende Ret
106 Beskyttelsestold
106 Beskyttelsesvogn
106 Beskæremaskine, se Bogbinderi.
106 Beskæring,
106 1) af Frugttræer, se de enkelte Frugttræarter.
106-107 2) af Rødder
107 3) I Skovbruget
107 Beskærmelsesbreve
107 Beskøjt, haardbagt Skibsbrød
107 beslaa, i Jagtsproget Betegnelsen af Parringsakten hos Haarvildtet
107 beslaa Sejl (Søv.), at gøre et Sejl fast
107 Beslag
107 Beslag af Heste m. m., se Hovbeslag.
107-108 Beslag (jur.) Beslaglæggelse. Under en Straffesag vilder hyppig være Tale om B. af forskellige Ting
108-109 Beslaglære omhandler de Midler (Beslaget), ved hvilke man søger at beskytte Hoven
109 Beslagsmed kaldes den, der giver sig af med at beslaa Heste og Kvæg
109 Beslutning kaldes Afslutningen paa en Overvejelse
109-110 Beslutningsdygtighed
110 beslægtede Tal, d. s. s. venskabelige Tal.
110 Beslægtethed, se Slægtskab.
110 Besnard, Albert, fr. Maler, (1849- )
110 Besobrasov, Wladimir, russ. Socialøkonom (1828-89)
110 Besold, Christoph, tysk statsvidenskabelig Forf. (1577-1638)
110-111 Bespænding kaldes i det militære Sprog
111 Bessarabien, Guv. i det sydvestlige Rusland,
111 Bessarion, gr. Filosof (c. 1403-72)
111-112 Bessastaðir, Gaard paa Álptanes i Nærheden af Islands Hovedstad, Reykjavik
112 Bessèges, By i det fr. Dept Gard
112 Bessel, Friedrich Wilhelm, tysk Astronom, (1784-1846)
112 Bessels, Emil, tysk Polarfarer, (1847-1888)
112 Bessemer, Navn paa fl. Byer i U. S. A., der har faaet Navn efter H. Bessemer (s. d.)
112 1) B. i Alabama
112 2) B. i Michigan
112 3) B. i Colorado
112-113 Bessemer, Sir Henry, eng. Ingeniør, (1813-1898)
113-115 Bessemerprocessen
115 Besser (Bessi), et Folk i Thrakien
115 Bessermjaner, Bessermaner, af det tyrk. Buszurman ell. Baszurman, et Folkeelement af finsk-ugrisk Oprindelse
115 Bessiéres, Jean Baptiste, Marskal af Frankrig, Hertug af Istrien, (1768-1813)
115 Bessin, fr. Landskab i Normandiet, nu Del af Dept. Calvados; Hovedstad er Bayeux.
115 Bessos, pers. Satrap i Baktrien, en Slægtning af Kong Dareios Kodomannos
115-116 Best, William Thomas, betydelig eng. Orgelvirtuos, (1826-1897)
116 Bestalling ell. Bestallingsbrev.
116 Besthorn, Rasmus Olsen, dansk Orientalist, (1847- )
116 Bestiaire er Navnet paa fl. gammel-franske Værker
116 Bestialitet (af lat. bestia), Dyriskhed, raa Opførsel; bestialsk, dyrisk, raa.
116 bestiarii (i Rom)
116 Bestiarius (»Dyrebog«), se Fysiologus.
116 Bestie (af latinsk bestia), vildt Dyr, raat Menneske.
116 Bestik, Futteral ell. Etui til Instrumenter (Tegnebestik, Lægebestik).
116 Bestik (Søv.), en Beregning, der gaar ud paa at udfinde den geogr. Bredde og Længde
116-117 Bestikkelse
117 Bestiklukaf (Søv.), et Rum, hvori Søkortene og Styrmandsgodset opbevares i et Skib
117 Bestikning i Digebygningen
117 Bestilling
117-118 Bestillingsmand
118 Bestla, Datter af Jætten Bolthorn
118 Bestraaling. Den Mængde Lys- ell. Varmestraaler, en Fladeenhed modtager
118 bestryge
118 bestrøet, se besaaet.
118 Bestuvning (Søv.), den rette Anbringelse ell. Stuvning af Ladningen
118-119 Bestuvning angiver Mængden ell. Størrelsen af et Skibs indehavende Ladning
119 Bestuzhev, Aleksander Aleksàndrovitsch, Pseudonymet A. Marlinskij, russ. Novellist, (1797-1837)
119 Bestuzhev-Rjumin, Alexej Petrovitsch, Greve, russ. Statsmand (1693-1766)
119 Bestuzhev-Rjumin, Konstantin Nikolàjevitsch, russisk Historiker (1829-97)
119 Bestuzhev-Rjumin, Mikael (1803-26), russ. Løjtnant
119-120 Bestuzhev-Rjumin, Mikael Petrovitsch, russ. Diplomat
120 Bestuzhev's Nervetinktur (Lamotte's Gulddraaber), se Hoffmannsdraaber.
120 Bestykning, d. s. s. Armering.
120 Bestyrelse, den sædvanlig af fl. Personer bestaaende Myndighed
120 bestyrende Reder, se korresponderende Reder.
120 Bestød-Fil, den største og groveste Form for File
120-123 Bestøvning kaldes i Botanikken Støvkornenes Overførelse fra Støvknapperne til Arret
123 Besuki, det østligste Besidentskab paa Java
123 Besvangrelse, se Svangerskab og Ægteskabsløfte.
123 Besvigelse, se Bedrageri og Svig.
123 Besvimelse er en Tilstand, ved hvilken Bevidstheden temporært er ophævet
123 Besværgelse
123 Besyv kaldes Trumf-Syv (det højeste Kort) i Kortspillet Styrvolt
123-124 Besztercze (Bistritz), kgl. Fristad og Hovedstad i det ung. Komitat B.-Naszod (s. d.)
124 Beszterczebánya, tysk Neusohl, kgl. Fristad og Hovedstad i Komitatet Zolyum (Sohl) i det nordvestlige Ungarn
124 Besztercze-Naszod (Bistritz, ogsaa tidligere kaldet Nösnerland), ung. Komitat i Transsilvanien
124 Besæt
124 Besætning, i Alm. i Krigskunsten
124 Besætning (Søv.)
124 Besætning, det til et Landbrug hørende Husdyrhold
124 Besætning, i Musikken
124 Besætning,
124 1) Forladning ved Sprængning af Stene og Klipper.
124 2) kaldes bueformet bøjede Blikstrimler, der anbringes i en Laas
124 Besættelse af fremmed Territorium, se Okkupation.
124 Besættelsesret, se Ansættelse og Kaldsret.
124 Besøgelse, Jomfru Maria's, fejres 2. Juli til Minde om Maria's Besøg hos Elisabeth
124 Bet (saaledes i Sammensætninger, ellers bájit), hebr. og fællessemitisk Ord, arab. beit, bet. Bolig, Opholdssted, Slægt
124 bet (fr.), i Kortspil, d. s. s. bête.
124-125 Beta, b, det andet Bogstav i det gr. Alfabet
125 Beta L. (Bed e), Slægt af Salturtfam.
125 Betain, Trimetylglykokoll, Oxyneurin
125 Betajern
125-126 Betaling, navnlig i jur. Skr.
126 Betalingsstandsning
126 Betalingstid
126 Betalingsværneting
126 Betania, en ved Vejen fra Jerusalem til Jeriko
126 Betanzos, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Goruna
126 Beta-Straaler (*beta*-Straaler), se Radioaktivitet.
126 Bet-Djibrin, se Eleutheropolis.
126 bête (fr.), ufornuftigt Dyr, Dumrian
126 Béteigeuze, *alpha* i Orion
126-127 Betel, By ved Vejen mellem Jerusalem og Sikem
127 Betelnødpalmen, se Areca.
127 Betelskib, et Skib, som er særlig indrettet Gudstjeneste
127 Beteltygning, se Areca.
127 bête noire, se bête.
127 Betesda (»Barmhjertighedens Hus, Sted«), en i Joh. Evang. 5, 1. ff. omtalt Dam i Jerusalem,
127 Betfage (aramaisk bet fagge »Figenhus«), Landsby paa Østsiden af Oliebjerget
127 Bet Haram, en israelitisk By i den østlige Jordandal
127 Bethesda, By i det eng. Grevskab Carnarvon i Wales
127 Bethlehem, By i U. S. A., Stat Pennsylvania
127 Bethlen, Gabriel, oftest kaldet B. Gabor, Konge af Ungarn, (1580-1629)
127 Bethmann Hollweg, Moriz August von, tysk Retslærd og Politiker, (1795-1877)
127-128 Bethmann Hollweg, Theobald von, tysk Statsmand, (1856- )
128 Bethnal Green, østlig Staddel af London
128 Bethome (Bemeselis), befæstet By i Samaria
128 Bet Horon, det nedre og øvre, nu Bet-ur (el-tachta og el-foka), to paa Vestranden af Palæstinas Bjerge nær ved hinanden liggende Landsbyer
128 Bethulia, Missionsstation, anlagt af fr. Protestanter, Sydafrika
128 Bethune,
128 1) A. J. de, se Charost.
128 2) M. de, se Sully.
128 Bèthune, By i det nordvestlige Frankrig, Hovedstad i et Arrondissement i Dept Pas-de-Calais
128 Bethusy-Huc, Valeska, Grevinde, tysk Forfatterinde, (1849- ), Pseudonymet Moritz v. Reichenbach
128-130 betingede Straffedomme
130 Betingelse. Juridisk
130 betinget Benaadning
130 betinget Løsladelse, se betinget Benaadning.
130 betinget offentlig Paatale
130 Betise, fr. bétise, Dumhed.
130 Betjeningstøj er en fælles Benævnelse for alle de Sager, der er nødvendige for at kunne betjene en Kanon
130-131 Betlehem, By i Palæstina
131 betlehemitiske Barnemord, Mordet paa Børnene i Betlehem
131 Betlehemitter,
131 1) Navn paa Hussitterne, efter Betlehemskapellet i Prag, hvor Huss prædikede
131 2) en gejstlig Orden, den eneste af amer. Oprindelse
131-132 Betleri er den danske, legale Benævnelse for det strafbare Tiggeri
132 Betogabra, se Eleutheropolis.
132 Betol, Naftalol, Naftosalol, Salinaftol, Salicylsyre - Naftylæter
132-134 Beton (fr.; eng. concrete), en ved Kunst tilvejebragt Sten
134 Betonica, se Betonie.
134 Betonie (Betonica L.), Slægt af Læbeblomstrede (Galtetand-Gruppen)
134 Betoning, se Accent.
134 Bet-Ramta, se Bet Haram.
134 Betriacum (ell. Bedriacum), i Oldtiden en Landsby ved Oglio mellem Cremona og Mantua
134 betroet Gods, se Bedrageri.
134 Betræk, Indbegrebet af samtlige de til et Strengeinstrument hørende Strenge
134 Betsaida, »Fiskerbyen«, By i Gaulonitis, ligger noget oven for Jordans Indløb i Genesaret Sø
134 Betschuaner, Bechuaner, et til Bantu-Gruppen hørende Negerfolk i det indre Sydafrika
134 Betschuanerland (engelsk Bechuana), Landskab i det indre Sydafrika
134 Betschwa (Beczva), en 144 km lang Biflod til March i Mähren
134 Bet-semes, d. s. s. Betshemesh.
134 Betshean, kananæisk By, som først sent erobredes af Israel
135 Betshemesh, (»Solhus«), Navn paa fl. palæstinensiske Byer
135 Betsiboka, en af Madagaskars større Floder
135 Betsileo, malajisk Folkestamme paa Madagaskar
135 Betsimaraka, et Landskab paa Østkysten af Madagaskar
135 Betsur i Juda mellem Jerusalem og Hebron
135 Bétta pugnax, Kampfisk, se Labyrintgællede.
135 Bettelini, Pietro, italiensk Kobberstikker (1763-1829)
135 Betteloni, Cesare, ital. Digter, (1808-1858)
135 Bétti, B., se Pinturicchio.
135 Bettia, By i Distriktet Tshamparan i den britisk-indiske Prov. Bengalen
135 Bettina, se Arnim, A. E.
135 Bettinelli, Saverio, ital. Forf. (1718-1808)
135 Betto Bardi, se Donatello.
135 Bettoli, Parmenio, ital. Digter (1835-1907)
135 Bettolo, Giovanni, ital. Admiral, (1846- )
135-137 Betula Tournef. (Birk), Slægt af Birkefam.
136 Betula L. (Birk)
137 Betulaceæ, se Birkefamilien.
137 Betulin, Birkekamfer
137 Betuwe, det gamle Batauorum insula, et overordentlig frugtbart Marskland i den holl. Prov. Geldern
137 Betz, Franz, tysk Operasanger (Baryton), (1835-1900)
137 Betzacharia, By mellem Jerusalem og Bet-sur
137 Betzholtz, Konrad, sv. Officer, (1827-1864)
137 Betzonich, Georg Emil, dansk Forf., (1829-1901)
137-140 Betændelse (lat. inflammatio)
140 betændelsesstandsende Midler, se Antiflogose
140 Betænkning, Erklæring ell. Udtalelse af et nedsat Udvalg ell. en Autoritet
140 Beudant, François Sulpice, fr. Mineralog og Kemiker (1787-1850)
140 Beudantit, et Mineral
140 Beugnot, Jacques Claude, fr. Administrator (1761-1835)
140 Beukelsz (Bökel), Willemm, holl. Fisker fra Biervliet i Flandern
140-141 Beulé, Charles Erneste, fr. Oldgransker og Kunsthistoriker, (1826-1874)
141 Beundring er en Affektkombination
141 Beuningen, Konrad, van, holl. Diplomat og Statsmand, (1622-1693)
141 Beurmann, Karl Moritz von, tysk Afrikarejsende (1835-63)
141 Beurnonville, Pierre Ruel de, fr. General (1752-1824)
141-143 Beust, Friedrich Ferdinand von, Friherre, senere Greve, tysk og Østerrigsk Statsmand, (1809-1886)
143 Beuthen (slav. Bitom, Bytom), to Byer i preussisk Provins Schlesien.
143 1) B. (Oberbeuthen) i Øvreschlesien
143 2) B. an der Oder (Niederbeuthen)
143 Beuvray (Mont B.), Bjerg i Morvan-Bjergene
143 Bevagna, By i Mellemitalien, Prov. Perugia
143 Bevanding, se Vanding.
143 Beveland, to Øer i den holl. Prov. Zeeland
143 Beveren (B.-Waes), Landsby i den belg. Prov. Østflandern
143 Beverin (Piz B.), et 3000 m højt Punkt i Adula-Gruppen, i det schweiziske Kanton Graubünden.
143 Beverley, By i det eng. Grevskab York (Landskabet East-Riding)
143 Beverloo, Landsby i den belgiske Prov. Limburg
143 Beverly, Beverley, By i U. S. A., Stat Massachusetts
143 Bevern, se Frederik Karl Ferdinand, Hertug af B.
143 Beverwijk, Flække i den holl. Prov. Nordholland
143 Bevidnelse
143-144 Bevidsthed er Indbegrebet af alle de sjælelige Tilstande
144 Bevidstløshed, Ophævelse af Evnen til at modtage Indtryk
144-145 Bevilling. At meddele B. ell. Tilladelse til at foretage Handlinger
145 Bevillingsgebyr. For Erhvervelse af kgl. Bevillinger maa der som Regel betales et Gebyr
145 Bevillingsmyndighed ell. den finanslovgivende Myndighed
145 bevingede Ord
145 Bevis vil formelt-logisk sige, at den Dom, der skal bevises, gøres til Konklusionen i en Slutningsrække
145-150 Bevis i jur. (processuel) Forstand
150 Bevisbyrde betyder Forpligtelse til at bevise de under en Proces omstridte Punkter
150 Bevisførelse, se Bevis.
150 Bevis in perpetuam rei memoriam *c: til evig Erindring
150-151 Beviskendelse
151 Bevissteder (dicta, probantia s. classica; loci classici; sedes doctrinaruni)
151 Bevisteori, se Bevis.
151-152 Bevogtning, Jernbanernes
152 Bevoksning kaldes i Skovbruget et Samfund af træagtige Planter
152 Bevoksningskappe, se Randkappe.
152 Bevoksningspleje, se Skovpleje.
152-154 Bevægelse, Forandring af en Tings Plads i Rummet
154 Bevægelse (psykol.)
154-155 Bevægelsens Skønhed
155 Bevægelser (milit.), se Evolutioner.
155-158 Bevægelser, Planters
158 Bevægelsesenergi, se Energi.
158 Bevægelsesmængde, Produktet af et Legemes Masse og Hastighed. Se Bevægelse.
158 Bevæggrund ell. Motiv
158 Bevæggrund (jur.)
158-159 Beværtningsnæring
159 Bewdley, By i det eng. Grevskab Worcester
159 Bewick, Thomas, eng. Xylograf (1753-1828)
159 Bex, Flække i det schweiziske Kanton Pays de Vaud
159 Bexhill, By og Søbadested i det sydlige England, Sussexshire
159 Bexley, gl Flække i det eng. Grevskab Kent
159 Bey, se Bei.
159 Beyer, dansk Slægt
159-160 Beyer, Sille Henrikke Kirstine, dansk Forfatterinde, (1803-1861)
160 Beyerinck, Martinus Willem, Prof. i Bakteriologi (1851- )
160 Beyerlein, Franz Adam, tysk Forf., (1877- )
160 Beyle, Léon, fr. Operasanger, (1871- )
160-161 Beyle, Marie Henri, fransk Forfatter, (1783-1842)
161 Beylon, Jean François, (1723?-1779)
161 Beypoor], Beypore, d. s. s. Baipur.
161 Beyrich, Heinrich Ernst, tysk Geolog og Palæontolog, (1815-1896)
161 Beyrichit, et Mineral
161 Beza (d e Béze), Théodore, fr. Reformator (1519-1605)
161 Bezdan, By i det ung. Komitat, Bács-Bodrog
161 Bèze, se Beza, Th.
161 Bezetter (fr. bezette), Sminkelapper
161 Béziers, By i det sydøstlige Frankrigs Arrondissementshovedstad i Dept Hérault
162 Bézique (fr. bésigue), Kortspil
162 Bezirk], Kreds, Distrikt, Jurisdiktions- og Forvaltningsomraade i Tyskland og Østerrig
162 Bezoar er forskelligartede Konkrementer
162 Bezoardicum, tidligere Betegnelse for Gift og Pest fordrivende Middel
162 Bezoarged (Capra ægagrus), se Geder.
162 Bezoarrod, se Bezoardicum.
162 Bezoarsten, se Bezoar.
162-163 Bezold , Carl, tysk Assyriolog og Orientalist, (1859- )
163 Bezold, Friedrich, tysk Ørelæge, (1842-1908)
163 Bezold, Friedrich von, tysk Historiker, (1848- )
163 Bézout, Étienne (1730-83), fr. Matematiker
163 Bezsonov, Peter Aleksèjevitsch, Folklorist paa slavisk Omraade (1828-98)
163 Bezzenberger, Adalbert, tysk Sprogforsker, (1851- )
163 Bhadrabahu, den næstsidste af Jainaernes (s. d.) Patriarker
163-164 Bhaga (Sanskrit: »Lykke-Giveren«, ell. blot »Lykke«, ogsaa særlig »Elskov«)
164 Bhagalkhand, d. s. s. Bagalkhand.
164 Bhagalpur, se Bagalpur.
164-165 Bhagavadgita, »den Helliges Sang«, ind. Læredigt af religiøs-filos. Indhold
165 Bhagava(n)t (af Sanskrit bhaga [s. d.], »Lykke«), i Indien Betegnelse for højere og guddommelige Væsener og hellige Personer
165 Bhagavata (af Sanskrit: Bhagavar[n]t, »den hellige, salige« *c: Vishnu, s. d.)
165 Bhagavata-Purana, »den om Bhagavat (*c: Vishnu) handlende Purana«
165 Bhagavati (»den hellige Lære«), den 5. af Jaina'ernes Anga'er
165 Bhagiratha, ind. Sagnkonge
165 Bhagirati, Kildeflod til Ganges.
165 Bhagulpore, d. s. s. Bagalpur.
165 Bhairava (Sanskrit: »Gruelig«), Civa's orgiastiske Fremtrædelsesform
165-166 Bhakti (Sanskrit: »Hengivenhed«) i de nyere ind. Religioner
166 Bhakti-Sutra, et Skrift af Candilya
166 Bhamo (Bamo, Bhanmo, birmansk Bhanmav, kinesisk Sinhai, *c: Ny Marked), By i det nordlige Birma
166 Bhandara, Distrikt i Divisionen Nagpur i de britisk-indiske Centralprovinser
166 Bhanmo, se Bhamo.
166 Bhar, se Bahar.
166 Bharadvaja, Forf. af Hymnerne i 6. Bog af Rigveda
166 Bharata,
166 1) ind. Kongeslægt og Folk
166 2) Navn paa fl. sagnhistoriske Konger
166 3) Forf. af en Poetik
166 Bharatpur, se Bhartpur.
166 Bharavi, ind. Epiker
166 Bharotsh, se Barotsh.
166 Bhartpur (Bharatpur, eng. Bhurtpore), indobritisk Vasalstat, Prov. Radshputana
166 Bhartrihari,
166-167 1) Forf. ell. snarere blot antagen Forf. til én Samling af 300 poetiske Tankesprog
167 2) Hari ell. B., Forf. til det grammatiske Arbejde Vakyapadiya
167 3) se Bhatti
167 Bhaskara (ell. Bhaskarâcarya), ind. Matematiker og Astronom, (1114- )
167 Bhatgang, se Bhatgaon.
167 Bhatgaon (fordrejet Bhatgang, ogsaa kaldet Dharmaputra), betydelig By i den uafhængige Stat Nepal i Forindien
167 Bhatti (ell. Bhartrihari), en af Indernes betydeligste episke Digtere
167 Bhavabhuti, en af Indiens betydeligste dramatiske Forf.
167 Bhavålpur, se Bahavalpur.
167 Bhavnagar (Bhaunagar, eng. Bhovunggur), Tributstat i den indobritiske Prov. Bombay.
167 Bheel, eng. Skrivemaade for Bhil (s. d.).
167 Bheng, se Haschisch.
167 Bhikshu (Sanskrit bhikshu, »Tigger«), se Brahmaner
167-168 Bhil, et i den vestlige Del af Forindien boende Folkeslag
168 Bhilsa (Vidica), By i den indo-britiske Vasalstat Gvalior i Prov. Central-Indien
168 Bhima, den betydeligste venstre Biflod til Krishna ell. Kistna i det mellemste Forindien
168 Bhima-Ghora ell, Bhim-Ghora, Valfartssted for Hinduerne i Distriktet Sholapur i den britisk-indiske Provins Bombay
168 Bhiwani (Biwani), By i Britisk-Indien, Prov. Pandshab
168 Bhoja,
168 1) vidtudbredt ind. Kongeslægt og Folk
168 2) Navn paa fl. Konger saavel i Sagntiden som i den hist. Tid
168 Bhojpatr, se Bhurdsha.
168 Bhooj, se Bhudsh.
168 Bhopal, indobritisk Vasalstat i Forindien, Agentskabet Central-Indien
168 Bhot (tibetansk Bod-pa), Navn for de til den tibetanske Folkegruppe hørende Folk
168 Bhotan, se Bhutan.
168 Bhotia, se Bhot.
168 Bhrigu,
168 I. Pluralis: En af de fornemste Brahman-Slægter i Indien
168-169 II. Singularis: B.'s Stamfader, en Rishi, der nævnes som Forf. til et Par Hymner i Rigveda
169 Bhudsh (eng. Bhooj), Hovedstad i Tributstaten Katsh i det indobritiske Præsidentskab Bombay
169 Bhumidj, se Kolh.
169 Bhurdsha, Bhurja, Bhurjapattra er indiske Navne paa en Birkeart, Betula Bhojpatr
169 Bhuta (Sanskrit »Væsen«).
169 1) Et Væsen i videste Forstand, ogsaa særlig de 5 (hos Buddhisterne 4) Elementer
169 2) En Klasse uhyggelige Væsner (Spøgelser, Aander)
169 3) Betegnelse for de af ukultiverede Folk i Sydindien dyrkede Aander
169-170 Bhutan (Bhotan), indobritisk Vasalstat paa Sydskraaningen af det østlige Himalaja
170 Bhutja, se Bhot.
170 Bi-, lat. Forstavelse, svarende til dansk dobbelt- ell. tve-
170 bi, Bi- (Adverb., Præfiks)
170 Bi, kem. Tegn for Grundstoffet Vismut.
170 bi (Søv.). Dreje b. er at dreje et Sejlskib op i Vinden
170 Biabanak, Oasegruppe i den store persiske Ørken
170 Biafra-Bugten (Biafarabai), den inderste Del af den store Guineabugt, paa Afrikas Vestside
170 Biala, By i Kejserdømmet Østerrig, det vestlige Galizien
170 Biala, se Bjela.
170 Bialoviésker-Urskoven, se Bjelovesher-Urskoven.
170 Bialystok, se Bjelostok.
170 Biancavilla, By paa Sicilien, Proy. Catania
170 Bianchi, Nicomede, ital. Historiker, (1818-1886)
170 Bianchi-Giovini, Angelo, kaldet Aurelio, ital. Forf. (1799-1862)
170 Bianco, Andrea, venetiansk Geograf i 15. Aarh.
170 Biandrata, se Blandrata, G.
170 Biandri (lat.-gr.), en Kvindes Ægteskab med to Mænd samtidig.
170-171 Biard, Auguste Francois, fr. Maler, (1798-1882)
171 Biarki (lat.-gr.), se Diarki.
171 Biarritz (bask. Miarritze), Fiskerleje og Søbad i Frankrig, Arrond. Bayonne
171 Biart, Lucien, fr. Forf., (1829-1897)
171 Bias, c. 570 f. Kr., fra Priene i lonien, en af Grækenlands saakaldte 7 Vise
171 Biasca, Flække i det schweiziske Kanton Ticino
171 Biasse, raa levantinsk Silke.
171-176 Biavl
176 bibamus (lat.), »lad os drikke«.
176 Biban (arab.: »Port«), en berømt, meget snæver og 25 km lang Dalkløft i Algier
176 Bibars ell. Beïbars, Navn paa to ægyptiske Sultaner af det bahritiske Mamelukdynasti.
176 1) B. I, opr. Slave2)
176 B. II, opr. en tscherkessisk Slave
176 Bibbiena, se Bibiena.
176 Bibbiena, Bernardo Dovizi da, ital. Digter (1470-1520)
176-181 Bibel (gr. *tà biblía* *c: Bøgerne) er Navnet paa den kristne Kirkes hellige Skr.
181 Bibelforbud, d. v. s. Forbud mod, at Lægfolk læser Biblen
181 bibelot (fr.), egl. et Værktøj ell. et Redskab uden særlig Værdi
181-182 Bibeloversættelser paa moderne Sprog
182-183 Bibelselskaber virker for Biblens Udbredelse
183 bibelsk Arkæologi ell. bib. Oldtidsvidenskab kaldes den Videnskab
183 bibelsk Dogmatik, en undertiden brugt Betegnelse for den bibelske Teologi
183 bibelsk Filologi, den Del af Filologien, der angaar Biblens Tekst
183-184 bibelsk Historie, Fremstilling af Biblens hist. Indhold
184 bibelsk Indledning, ell. Isagogik
184-1875 bibelsk Teologi
185 Biber, Heinrich Johann Franz von, tysk Violinvirtuos (1644-1704)
185 Biberach, By i Kongeriget Württemberg, Prov. Donaukreis
185 Bibernelle (Poterium L.), Slægt af Rosenfam.
185 biberon (fr., af lat. bibere, drikke), Dieflaske
185 Bibesco,
185 1) Dimitri Barbo, rum. Fyrste (1801-69)
185 2) Georg, rum. Fyrste (1804-73)
185 Bibiena (Bibbiena), bolognesisk Kunstnerfamilie,
186 l) Fernando (1657-1743)
186 2) Francesco (1659-1739)
186 Bibionidæ, en til Myggene hørende Fam.
186 Biblia pauperum *c: de fattiges Bibel, er Benævnelsen paa de i 14.-15. Aarh. meget udbredte populære Træsnits-Værker
186 Bibliofil (gr.), Bogelsker (smlg. Bibliofili).
186 Bibliofili (gr.: »Boglibhaveri«), Betegnelse for Lidenskaben for at samle Bøger
186-190 Bibliografi (gr.: egl. »Bogafskrivning«)
190-191 Bibliographisches Institut i Leipzig
191 Bibliolatri (gr.), Bibeldyrkelse
191 Biblioliter (»Bogforsteninger«), gamle jordfundne, forkullede ell. af mineralske Opløsninger gennemtrængte Haandskrifter
191 Bibliologi (gr.), Boglære, d. s. s. Bibliografi
191 Bibliotaf, en, der er karrig med Bogudlaan
191-195 Bibliotek, Boglager
195-196 Bibliotekar
196 Biblioteksbygninger
196-197 Biblioteksteknik
Blank
BIBLIOTEK I
BIBLIOTEK II
Blank
BIBLIOTEK III
Blank
197 Biblioteksvidenskab, se Biblioteksteknik.
197 Biblist (i Middelalderen), Bibelfortolker, Bibelkender,
197 Biblistik, Bibelkundskab.
197 Bibloster (bot.) kaldes skedehindeagtige Udviklinger paa Blostret
197 Bibra, Ernst v., tysk Naturforsker (1806-78)
197 Bibracte, Oldtidsby i Frankrig, nu Mont Beuvray, nær Autun i Dept Séine-et-Loire,
197 Bibæger (bot.) kaldes visse bladformede Flige
197 Bicarbonas natricus (lat.), Betegnelse for tvekulsurt Natron, Natriumbikarbonat.
197 Biceller, se Spalteaabning.
197 biceps (lat.), »med dobbelt Hoved«, Tilnavn til Guden Janus (s. d.).
197-198 Biceps, Armens tvebugede Bøjemuskel
198 Bicester, By i det eng. Grevskab Oxford
198 Bicêtre, berømt Hospital, l km S. f. Paris
198 Bichat, Marie Francois Xavier, fr. Læge (1771-1802)
198 Bichir, Bikir, se Ganoider.
198 Bicinium (lat., af bis, to Gange, og cánere, at synge), et Musikstykke for to Stemmer
198 Bickell, Gustav Wilhelm Hugo, tysk Orientalist og kat. Teolog,(1838-1906)
198 Bicocca, Landsby i Norditalien, Prov. Lombardiet
198 Bicornes, se Tohornede.
198 Bicske, Flække i det vestlige Ungarn, Komitatet Fejer (Stuhlweissenburg)
198 Bicuhybafedt, Bicuiba-, Ucuhuba-, Urucabafedt
198 Bicycle, se Cykel.
198 Bid er Betegnelsen for den Maade, hvorpaa Overtandrækken og Undertandrækken er samlede i Hvile
198-199 Bid er Fællesbenævnelsen for de Redskaber, man til Ridning og Kørebrug lægger i Hestens Mund
199 Bida, Alexandre, fr. Tegner og Maler, (1813-1895)
199 Bidasoa, en c. 70 km lang Kystflod, der udspringer i den sp. Prov. Navarra
199 Biddeford], By i U. S. A., Stat Maine
199 Bidder, Heinrich Friedrich, russisk-tysk Fysiolog og Anatom, (1810-1894)
199 Biddle (Bidellus), John, Stifter af de eng. Unitarer (Biddlianer), (1615- )
199 Biddle, Nicholas, nordamer. Finansmand (1786-1844)
199 Biddulph, By i England, Staffordshire
199 Biddulphia, Plankton-Diatoméslægt, se Diatoméer.
199 Bideford Tbidifåad], By i Grevskabet Devon
199-200 Bidenkap, Johan Lauritz, norsk Læge, (1828-1892)
200 Bidens L. (Brøndsel, norsk Brøndsle), Slægt af Kurveblomstrede (Asters-Gruppen)
200 bidental hed hos Romerne et Sted, der var ramt af Lynet og derefter indviet
200 Bidery, Legering af 11 Dele Zink, 4 Bly, 16 Kobber og 2 Tin
200 Bidet (fr.), Kleppert; Sædebadekar
200 bidevind (Søv.). Et Sejlskib siges at ligge ell. sejle b., naar det styrer efter Vinden
200 Bidevindssejlere, se Rørgopler.
200 Bidouze (Bidousse), Flod i det fr. Dept Basses-Pyrénées
200 Bidronning, se Bier.
200 Bidsel, populært Udtryk for Bid (s. d.).
200 Bidshapur (Bedshapur, Bijapur, eng. Bejapore, Sanskrit Vidshajapura), Distrikt i det indobritiske Præsidentskab Bombay
200-201 Bidstrup, Hovedgaard i Hovlbjerg Herred, SV. f. Randers
201 Bidstrup, Sindssygeanstalt, se Bistrup.
201 Bidstrup, Julius, dansk Genealog, (1848-1910)
201 Bie ell. Augustenbad, Vandkuranstalt i Södermanland SØ.
201 Bie, Oscar, tysk Musikforfatter, (1864- )
201 Bieberit (Koboltvitriol), se Vitrioler.
201 Biebrich (B.-Mosbach), By i preussisk Prov. Hessen-Nassau,
201 Biebrich-Skarlagen (Ponceau 3RB, Ægte Ponceau B.)
201 Biedermann, Aloys Emanuel, schweizisk Teolog, (1819-1885)
201 Biedermann, Friedrich Karl, tysk Forfatter og Politiker (1812-1901)
201 Biedermeier-Stil, tysk Udtryk for de jævne Former af Empirestilen
201 Biefve, Édouard de, belgisk Maler, (1808-1882)
201-202 Biehl, Charlotte Dorothea, dansk Forfatterinde (1731-88)
202 Biel (fr. Bienne), By i det schweiziske Kanton Bern (Hovedstad i Landskabet Seeland)
202 Biel, Gabriel, tysk skolastisk Filosof, ( -1495)
202 Biela,
202 1) venstre Biflod til Elben i Böhmen
202 2) B. (Bielitz), venstre Biflod til Elben i Kongeriget Sachsen
202 Bielach, se Pielach, Biflod til Donau.
202 Biela's Komet, se Kometer.
202 Biele, Biflod til Glatzer Neisse (s. d.).
202 Bielefeld, By i preussisk Provins Westfalen
202-203 Bielefeldt, Viggo Emil, dansk Koncertsanger og Musiker, (1851-1909)
203 Bielersø, i det schweiziske Kanton Bern
203 Bielider kaldes den Stjerneskudsværm, der viser sig i de sidste Dage af November
203 Bielitz (czekk. Bilsko, polsk Bielsko), By i Østerrigsk Schlesien
203 Bielke, dansk Adelsslægt, se Bjelke.
203 Bielke (Bjelke), sv. Adelsslægt, en af Landets ældste og fornemste
203 1) Sten Bengtsson, ( -1408), Rigsmarsk
203 2) Ture Turessen (1425-1489)
203 3) Erik Turesson, ( -1511), sloges til Ridder af Kong Hans
203 4) Anna, ( -1520)
203 5) Gunilla, sv. Dronning, (1568-1597)
203 6) Nils Turesson, Friherre og Rigsraad (1569-1639)
203 7) Hogenskild (Nilsson), sv. Statsmand (1538-1605)
203 8) Klas (Nilsson) (1544-1623)
203 9) Ture (1548-1600)
203 10) Sten, ( -1638), sv. Statsmand, meget anvendt som Diplomat
203 11) Sten (Nilsson) (1624-84), sv. Statsmand, Admiral og Rigsraad
203-204 12) Nils, sv. Feltherre og Generalguvernør (1644-1716)
204 13) Ture Gabriel (1684-1763)
204 14) Nils, sv. Greve, romersk Senator (1706-1765)
204 15) Ture Johan, sv. Friherre (1742-92)
204 Biella, By i Norditalien, Prov. Novara
204 Bielschowitz, Bjergværksby i Preussen
204 Bielshule, en ved Rübeland i Harzen forekommende Drypstenshule
204 Bien, Maanedsskr. for Morskabslæsning
204 bien (fr.), vel, godt, meget
204 Bienaimé, Luigi, ital. Billedhugger (1795-1878)
204 Bienewitz, Peter, se Apianus, P.
204 Bienho (Tonlesap), Sø i Bagindien paa Grænsen mellem Siam og Kambodja
204 Bienhoa, By i den fr. Koloni Gochinkina i Bagindien
204 biennal (lat.), toaarig; tilbagevendende hvert andet Aar.
204 Bienne, se Bie1.
204 biennis, se toaarig.
204 biennium (lat.), Tidsrum af to Aar.
204 bien public, se bien.
204-207 Bier (Apiariæ, Anthopila, Apidæ), en Insektfamilie af de Aarevingedes Orden
207 Bierbaum, Otto Julius, tysk Forfatter, (1865-1910)
207 Bierfiedler (tysk, af Bier, Øl og fiedeln, at gnide paa Violin)
207 Bierfreund, Theodor, dansk Forf., (1855-1906)
207 Bierley (North-B.), By i det nordlige England, Grevskabet York
207 Biermann, C., se Ehrenschild.
207 Biermann,
207 1) Eduard, tysk Maler (1803-1892)
207 2) Gottlieb, tysk Historie- og Portrætmaler, (1824-1898)
207 Biermer, Magnus, tysk Socialøkonom, (1861- )
207-208 Biernatzki, Johann Christoph, holstensk Forf. (1795-1840)
208-209 Biernes Sygdomme
209 Bierstadt, Albert, tysk-amer. Maler, (1830-1902)
209 Biesbosch (het Bergsche Veld), en lavvandet, af mange Marskøer opfyldt Bugt
209 Bieskider, se Beskiderne.
209 Biester, Joâo Ernesto, portug. Dramatiker, (1829-1880)
209 Bietigheim, By i Kongeriget Württemberg, Neckarkreis
209 Bièvre, en 40 km lang Biflod til Seines venstre Bred
209-210 Bièvre, Marechal, Marquis de, fr. Skønaand (1747-89)
210 Biferno, Oldtidens Tifernus, en lille, c. 100 km lang Flod i Syditalien
210 bifilar, dobbelttraadet
210 Bifilarhygrometer, se Fugtighedsmaaler.
210 Bifilarmagnetometer, se Magnetisme.
210 Bifluens (lat.), en Flods Gaffeldeling.
210 bifrons (lat.), »med dobbelt Ansigt«, Tilnavn til Guden Janus.
210 Bifrost, Himmelbro, se Bilrast.
210 Bifurkation (af lat. bis, to Gange, og furca, Fork, Gaffel) betyder Tvedeling ell. Kløvning
210 Bifurkatur, se Luftrør.
210 biga (ell. bigæ), lat., »Tospænder«, Vogn til Tospand
210-211 Bigami er en allerede gift Persons Indgaaelse af nyt Ægteskab, medens det ældre endnu lovlig bestaar.
211 bigarrure (fr.), Brogethed
211 Bigat (holl. Søudtryk), en lille rund Træklods med et Hul med afrundede Kanter i
211 Midten, hvorigennem man kan føre et Tov
211 Bigati (lat.) kaldtes folkeligt baade i og uden for Rom Denarer med en biga
211 Big Black River, Flod i den nordamerikanske Stat Mississippi
211 bigbugs (»store Væggelus«)
211-212 Bigelow, Erastus Brigham (1814-79), amer. Opfinder og Fabrikant
212 Bigelow, Poulteney, amer. Journalist og Forf., (1855- )
212 Biggah ell. Bigha, Markmaal i Ostindien
212 Biggelswade, By i det sydlige England, Bedfordshire
212 Bigha, se Biggah.
212 Bigha, lille By i Lilleasien i det tyrk. Sand-shak af samme Navn
212 Big Horn River, den betydeligste Biflod til Yellowstone i den nordamerikanske Stat Idaho
212 Bigio, F., Maler, se Franciabigio.
212 Bignon, Jerome, fr. lærd (1589-1656)
212 Bignon, Louis Pierre Édouard, fr. Statsmand og Historieskriver, (1771-1841)
212 Bignotiiaceæ, Fam. af tokimbladede og hel-kronede Planter af Ordenen Personatæ
212 Bigordi, D., Maler, se Ghirlandajo.
212-213 Bigorre, bjergfuldt Landskab i det sydvestlige Frankrig
213 bigot, af tysk bei Gott, »ved Gud«, skinhellig; Bigotteri, Skinhellighed.
213 Bigourdan, Guillaume, fr. Astronom, (1851- )
213 Big Rapids, By i U. S. A., Stat Michigan
213 Bihac, By i Bosnien, ligger 100 km V. f. Banjaluka
213 Bihar, ung. Komitat Ø. f. Theiss ved Transsilvaniens Vestrand
213 Bihar, se Behar.
213 Bihar-Bjergene, mellem Floderne Hvide og Hurtige Koros i de ung. Komitater Bihar, Kolozs og Torda-Aranyos
213 Bihari, Sandor (Alexander), ung. Maler, (1856-1906)
213 Bihé, Landskab i den sydlige Del af den portug. Koloni Angola i Vestafrika
213 Bihøg, se Hvepsevaage.
213-214 Biilmann, Einar Christian Saxtorph, dansk Kemiker, (1873- )
214 Biisk, By og Fæstning i det russ.-si-biriske Guvernement Tomsk
214 Bija, en af Obs Kildefloder, kommer fra Telezker-Søen i Altai-Bjergene
214 Bijapur, se Bidshapur.
214 Bijouterie, den Gren af Guldsmedfaget, som navnlig giver sig af med at fremstille Smykker
214 Bikage, se Bier.
214 Bikanir (Bikaner), indobritisk Vasalstat i Prov. Radshputana
214 Bikarbonat, Betegnelse for et tvekulsurt Salt
214 bikefalisk (lat.-gr.), med to Hoveder, f. Eks. Misfostre.
214 Bikelas, Demetrios, nygræsk Forf., (1835- )
214 Biklove hos Klovdyrene (f. Eks. Hjorte, Okser, Svin o. s. v.)
214 Bikol, malajisk Folkeslag paa Filippinerne
214 bikonkav, se Linse.
214 bikonkav, se amficøl.
214 bikonveks, se Linse.
214 Bikrone (bot.) er en paa Kronbladenes Inder- (ell. Over-)side optrædende Dannelse
214 Bikube, se Biavl.
214 Bikuben, Sparekasse og Forsørgelsesforening i Kbhvn.
214-215 Bikvadrat (Dobbeltkvadrat) (lat.), den fjerde Potens af en Størrelse
215 Bil (tysk Beil), Bredbil ell. Bredøkse
215 bilabial, i Sprogvidenskaben: Lyd, der frembringes ved begge Læbernes Virksomhed
215 Bilager ell., som det stundom ogsaa kaldtes, Bisættelse er et gammeldags Udtryk for Bryllup
215 Biland bruges i Beglen for at betegne saadanne Dele af en Stat, som kun staar i en løsere Forbindelse med Hovedlandet
215 Bilander (fr. bélandre) betyder en Lægter ell. stor Pram med Dæk til Varetransport
215 bilateral, dobbeltsidet, kaldes en Lyd, der fremkommer ved, at Luften slipper ud paa begge Sider af Tungen
215 bilateral, Bilateralitét (bot), se dorsiventral, Dorsiventralitet.
215 Bilbao, bask. Ibaizabel, By i det nordl. Spanien, Hovedstad i Prov. Biscaya
215 bilboquet (fr.), Kuglebæger; et Legetøj
215 Bilbrev (tysk Beilbrief)
215-216 Bild, en gl fynsk Adelsslægt
216 Bildals Klipfisk, se Bildudalur.
216 Bilde (Slægten), se Bille.
216 Bilderdijk, Willem, holl. Digter, (1756-1831)
216 Bildt, sv. Adelsslægt, som stammer fra Danmark
216 1) Didrik Anders Gillis, sv. Militær, Diplomat og Statsmand, (1820-1894)
216-217 2) Carl Nils Daniel, sv. Diplomat og Forf., (1850- )
217 Bildudalur, en Handelsplads ved Arnarfjörður i det vestlige Island
217 Bileam
217 Bileamitter, se Nicolaitter.
217 Biledshik (Byzantinernes Belekoma), By i det tyrk. Vilajet Khodavendikjar
217 Biled ul Dsherid (Biledulgerid, Belad el Dsherid, d. v. s. Dadelland)
217 Bjledulgerid, se Biledul Dsherid.
217 Bilek, Bileca, lille By og Fæstning i Herzegovina
217 Bilene, se Bille.
217 Bilettbai (Bylotbai), se Baffinbai.
217 bilfærdig Stand, Søudtryk (af tysk »beil«, Økse)
217 Bilhana, kaçmirsk Digter fra sidste Halvdel af 11. Aarh. e. Kr.
217 Bilharziasygdom, se Distoma hæmatobium.
217 biliar (lat.), hvad der stammer fra Galde (bilis).
217 Bili-bili Ø i Astrolabebai paa Kejser Vil-helm's Land paa Nordsiden af Ny-Guinea
217 Bilicyanin, se Galde.
217 Bilin, Østerrigsk By og bekendt Badested i Kongeriget Böhmen
217-218 Biliner Pastiller
218 Bilineurin se Cholin.
218 bilingvisk (lat.), talende to Sprog; tvetunget.
218 Bilinski, Leon, Østerrigsk Finansmand, (1846- )
218 Bilirubin, se Galde.
218 bilis (lat.), Galde, atra b. (s. d.).
218 Biliverdin, se Galde.
218 biliøs Feber, bilious fever, et af de mange Navne for de i Troperne forekommende Febre.
218-220 Bill har i det nuv. gængse eng. civile Retssprog fl. fra hinanden temmelig afvigende Bet.
220-221 Billard, et Spil
221 billarderende, hos Heste
221 Billaud-Varennes, Jean Nicolas, fr. Terrorist, (1756-1819)
222 Billault, Adolphe, fr. Statsmand, (1805-1863)
222 Billberg, Gustaf Johan, sv. Embedsmand og Naturforsker, (1772-1844)
222 Billbergia Thunb., Slægt af Ananasfam.,
222 Bille (Bilene), en 63 km lang Biflod til Elbens højre Bred
222-223 Bille (Bilde), dansk Adelsslægt
223 Bille, Anders, Rigsraad, (1477-1555)
223-224 Bille, Anders, Rigsmarsk, (1600-1657)
224 Bille, Carl Ludvig, dansk Marinemaler, (1815-1898)
225-226 Bille, Carl Steen Andersen, dansk Journalist, Politiker og Embedsmand, (1828-1898)
226 Bille, Christian Høyer, dansk Diplomat, (1799-1853)
226 Bille, Claus, Rigsraad, (c. 1490-1558)
226-227 Bille, Eske, Rigshofmester, (c. 1480-1552)
227 Bille, Frantz Ernst, dansk Diplomat, (1832- )
227 Bille, Michael Johannes Petroni-u s, dansk Søofficer, (1769-1845)
227 Bille, Ove, ( -1555)
227 Bille,
227-228 1) Steen Andersen (sen.), dansk Admiral og Gehejme-Statsminister, (1751-1833)
228-229 2) Steen Andersen (jun.), dansk Viceadmiral, (1797-1883)
229 Bille, Steen Andersen, dansk Diplomat, (1781-1860)
229 Bille, Torbern, Ærkebiskop i Lund. ( -1552)
229 Bille, Torben, dansk Diplomat, (1819-1883)
229 Billebo, se Klaseskærm.
229-230 Billedbibel
230 Billeddyrkelse
230 Billede (psyk.)
230-231 Billede, det poetiske. Digteren taler i B., Metaforer, Lignelser og Symboler
231 Billede (mat.), se Deskriptivgeometri.
231 Billede (optisk)
231 Billedfjender, se Billedstrid.
231 Billedgaade, se Rebus.
231-232 Billedgaleri
232 Billedhuggeren (sculptor), et lidet Stjernebillede paa den sydl. Himmel
232-240 Billedhuggerkunst, (hertil 10 Tavler »Billedhuggerkunst«)
240 Billedkapitæl, et med Relieffer af Mennesker, Dyr ell. Fantasiskabninger smykket Kapitæl,
240 billedlig, se Billede, det poetiske.
240 Billedrim er rimede Digte, i hvilke Ordene og Versene er valgte og afmaalte saaledes, at der derved i Skr. ell. Tryk opstaar et Billede for Øjet
240-241 Billedskæring, Kunsten at frembringe Billeder i Træ, Elfenben ell. andet
BILLEDHUGGERKUNST ÆGYPTISK KUNST: 3. Aartusinde f. Kr.
BILLEDHUGGERKUNST ÆGYPTISK KUNST: 2.-1. Aartusinde f. Kr.
BILLEDHUGGERKUNST GRÆSK ARKAISK KUNST: STATUER
BILLEDHUGGERKUNST GRÆSK ARKAISK KUNST: RELIEFFER
BILLEDHUGGERKUNST GRÆSK KUNST, 5. Aarh. f. Kr.: RELIEFFER
BILLEDHUGGERKUNST GRÆSK KUNST, 5. Aarh. f. Kr.: STATUER
BILLEDHUGGERKUNST GRÆSK KUNST, 4.-1. Aarh. f. Kr.: STATUER
BILLEDHUGGERKUNST GRÆSK KUNST, 4.-2. Aarh.: RELIEFFER
BILLEDHUGGERKUNST ROMERSK KUNST, 1.-2. Aarh. e. Kr.: RELIEFFER
BILLEDHUGGERKUNST ROMERSK KUNST: 1.-2. Aarh. e. Kr.: STATUER
BILLEDHUGGERKUNST OLDKRISTELIG SKULPTUR
BILLEDHUGGERKUNST TYSKLAND. 14. Aarh.
BILLEDHUGGERKUNST TYSKLAND. 15. Aarh.
BILLEDHUGGERKUNST ITALIEN. 15. Aarh.
BILLEDHUGGERKUNST ITALIEN. 15. og 16. Aarh.
BILLEDHUGGERKUNST ITALIEN. 16. Aarh.
BILLEDHUGGERKUNST ITALIEN. 16. og 17. Aarh.
BILLEDHUGGERKUNST FRANKRIG. 17. og 18. Aarh.
BILLEDHUGGERKUNST DANMARK. 19. Aarh.
BILLEDHUGGERKUNST DANMARK. 19. Aarh.
BILLEDHUGGERKUNST SVERIGE. 18. og 19. Aarh.
BILLEDHUGGERKUNST NORGE og TYSKLAND. 19. Aarh.
BILLEDHUGGERKUNST FRANKRIG. 19. Aarh.
BILLEDHUGGERKUNST FRANKRIG og BELGIEN. 19. Aarh.
241 Billedstormere, se Billeddyrkelse og Billedstrid.
241 Billedstrid
241-242 Billedstøbning
242-243 Billedtelegrafering (Fjernfotografering)
243 Billedtjeneste, d. s. s. Billeddyrkelse.
243 Billedtryk, se Farvetryk.
243 Billedvenner, se Billedstrid.
243 Billedvæg (*eikonóstasis*) kaldes den med Billeder smykkede Væg
243 Billedvæveri, ensbetydende med Gobelins- og Tæppevæveri.
243-244 Biller (hertil en farvetrykt Tavle) (Coleoptera) er Insekter
244 Billes Grunde, mellem Ærø og Avernakø
244 Billeshave, Hovedgaard i Vends Herred, NØ. f. Middelfart
244 Billet, lille Brev; Adgangskort
244 billet doux, se Billet.
244 Billetmaskiner
244 Billetør, fr. billeteur , den, der uddeler ell. afkræver Billet.
244 Billighed, se Equity og Æquitas.
244 Billing, nord. Dværgenavn (i Haavamaal).
244 Billing, Axel Gottfrid Leonard, sv. Teolog og Politiker, (1841- )
244 Billingen, se Vestgöta-Bjergene.
244 Billings, By i U. S. A., Stat Montana
244-245 Billington, Elisabeth (f. Weichsel), Sangerinde, (1768-1818)
BILLER
Nærmere Forklaring til Figurerne paa den farvetrykte Tavle.
245 Billion (fr.), hos de germanske Folk en Million Millioner
245 Billiton (Blitong), nederlandsk indisk Ø
245 Billmark, Karl Johan, sv. Tegner og Litograf (1804-70)
245 bill of attainder, se Bill.
245 bill of exchange, se Bill.
245 bill of exchequer, se Bill.
245 bill of lading , se Bill.
245 bill of rights, se Bill.
245 bill of sale, se Bill.
245 Billom, By i det fr. Dept Puy-de Dorne,
245 Billon (fr.) har opr. betydet det samme som Barre (s. d.)
245 Billot, Jean Baptiste, fr. General, (1828-1907)
245 Billotte, René, fr. Maler, (1846- )
245 Billroth, Christian Albert Theodor, tysk Læge, (1829-1894)
245-246 Billunger kaldes den Linie af Sachsens Hertuger, der nedstammer fra Herman Billung
246 Billwiller, Robert, schweizisk Meteorolog, (1849- )
246 Bilma (Kauar), Oase i det centrale Sahara paa Karavan-Ruten mellem Murzuk og Bornu
246 Bilning kaldes den kunstige Overfladetildannelse af Saadanne Sten, som i Kværne benyttes til Formaling af Stoffer
246 Biloxi, By i U. S. A., Stat Mississippi
246 Bilrast er i nordisk Gudetro Navn paa den Bro, der fører til Gudernes Boliger
247 Bilse, Benjamin, tysk Musiker (1816-1902)
247 Bilskirne, Guden Thor's Bolig
247 Bilston, Fabrikby i Mellemengland, Staffordshire
247 Bilus (Braula coeca Nitzch), en hos Honningbien snyltende ejendommelig pupipar Flueform
247 Bilvis, den gode Raadgiver i Sakse's Hagbardsagn, Modstander af Bolvis.
247 Bilyd, se Hjertelyd.
247 Bilæggerovn, se Stueovne.
247 Bimaane, se Bisol.
247 Bimana (lat.), tohændede o: Mennesker.
247 bimembrisk (lat.), tolemmet.
247 Bimester (lat., af bis og mensis, Maaned), Tidsrum af to Maaneder.
247 Bimetalisme, se Dobbeltmøntfod.
247 Bimilt (lien succenturiatus) kaldes et Organ, der af og til findes ved Siden af Milten
247 Bimoder, se Bier.
247 Bimsten, d. s. s. Pimpsten.
247 Bimyre (Mutilla L.), ejendommelig Slægt af de Aarevingedes Orden
247 Bimøl (Galleria mellonella L.), et til Pyralidernes Familie hørende, meget skadeligt Møl, dér angriber Bistader
247 Bination (lat.), den gentagne Afholdelse af Messen
247-248 binaural Hørelse (binotisk, diotisk H.). Ved b. H. forstaar man den samtidige Opfattelse af Lyd med begge Ører
248 Binbogha Dagh (»de tusinde Tyres Bjerg«), mægtigt Bjergdrag i Antitaurus
248 Binche, By i den belgiske Prov. Hainaut
248 Bincheknipling
248 Binchois, Gilles (Egidius), belg. Kontrapunktiker (c. 1400-60)
248 Binck (Bink), Jakob, tysk Maler, Kobberstikker og Medaillør, (c. 1500-1569)
248 Bind (lat. fascia), i lægevidenskabelig Bet.,
248 Bindalen, Herred
248-249 Bindebrev, et Brev, skrevet paa Vers og som oftest indeholdende en Gaade
249 Bindebue, i Nodeskriften
249 Bindeegne kaldes de Egne i Jylland, hvor Strikning af Uldvarer drives som væsentlig Indtægtskilde
249 Bindehinde, se Øje.
249 Bindehindebetændelse, se Øjenbetændelse.
249 Bindemidler kaldes de Stoffer, der tjener til at sammenholde andre Legemer
249 Bindeord, se Konjunktioner.
249 Bindere , i kyklopiske og af Kvadersten opførte Mure,
249-250 Bindesbøll, Michael Gottlieb Birckner, dansk Arkitekt, (1800-1856)
250 Bindesbøll, Severin Claudius Wi1ken, dansk Biskop, (1798-1871)
250 Bindesbøll, Thorvald, dansk Arkitekt, (1846-1908)
250 Bindestue, Strikkestue
250 Bindetraad er tyndt udglødet Jerntraad
250 Bindevæv, se Væv.
250-251 Bindevævsbetændelse
251 Bindheimit (Blynyre, Antimonblyspat), et Mineral
251 Binding, Karl Ludwig Lorenz, tysk Retslærd, (1841- )
251-253 Bindingsværk er en Trækonstruktion i Bygninger
253 Bindraband, se Mathura.
253 Bindsalat, se Salat.
253 Bindøkse, ogsaa Smaløkse i Modsætning til Bredøksen ell. Bilen
253 Binet, Alfred, fr. Psykolog, (1857-1911)
253 Binet, Victor Jean Baptiste Barthélemy, fr. Maler, (1849- )
253 Bing, Anton, dansk Landøkonom, (1849- )
253 Bing, Harald Jacob, dansk Industridrivende, (1848- )
253-254 Bing, Herman Meyer, dansk Politiker, (1845-1896)
254 Bing, Jens, dansk Læge (1707-54)
254 Bing, Just Johan, norsk Litteraturhistoriker, (1866- )
254 Bing, Kristian Magdalon, norsk Idrætsmand, (1862- )
254 Bing, Lars Hess, norsk Topograf (1761-1819)
254 Bing, Meyer Hermann, dansk Industridrivende, (1807-1883)
254-255 Bing, Nicolai Christian, norsk Ingeniør (1835-99)
255 Bingelurt (Mercurialis L.), Slægt af Vortemælkfamilien
255 Bingen, By i Storhertugdømmet Hessen
255 Binger, Louis Gustave, fransk Afrikarejsende, (1856- )
255 inger Loch, se Bingen.
255 Bing & Grøndahl's Porcelænsfabrik
255-256 Bingham, Joseph, eng. kirkelig Arkæolog (1668-1723)
256 Binghamton, Binghampton, By i U. S. A., Stat New York
256 Bingley , Fabrikby i det nordlige England, Yorkshire
256 Bingøl Dagh (»de 1000 Søers Bjerg«), snedækt Bjerggruppe i det nordv. Armenien,
256 Binne, en 17 km lang Biflod til Rhones venstre Bred
256 Binney, Amos, nordamer. Zoolog (1803-47)
256 Binnit, en Slags Falerts
256 binocle (fr.), Øjeglas (Lorgnet), Kikkert for to Øjne (modsat monocle).
256 binokular (lat.), »med to Øjne«,
256 Binokular-Mikroskop, se Dobbeltmikroskop.
256 binom (m a t.), toleddet (se Binomium).
256 Binomialformlen (mat.)
256 Binomium (mat.), et af to Led bestaaende Udtryk, f. Eks. a ± b.
256 Binondo, se Manila.
256 binotisk Hørelse, se binaural H.
256-257 Bintang-Øerne, nederlandskindisk Øgruppe, hørende til Residentskabet Riouw
257 Binturong, se Arctictis.
257 Binue (Benuë, Tschadda), Biflod til Niger og den betydeligste Flod i det mellemste Sudan
257 Binyon, Lawrence, eng. Digter, (1869- )
257 Binyrer (glandulæ suprarenales) er to smaa Organer, der findes lige oven for den øverste
257 Ende af Nyrerne
257-258 Binzer, Ludvig Jacob, dansk Officer, (1746-1811)
258 binær, i Kemien
258 binær (mat.)
258 binær (astron.): b. Stjerner, d. s. s. Dobbeltstjerner.
258 Bio- (, Livs- (i sammensatte Ord).
258 Bio-bio,
258 1) Prov. i sydamer. Republik Chile
258 2) Flod i Republikken Chile i Sydamerika
258 Bioblaster skal være de egl. levende Elementer i en Celle,
258 Biogen
258-259 biogenetisk Grundlov
259-260 Biografi
260 Biografteater, se Films.
260 Biokemi, se fysiologisk Kemi.
260 Bioliter, Stenarter, der er dannede af Rester af Planter ell. Dyr
260 Biologi er egl. Læren om Livet
260 biologisk Station, se zoologisk Station.
260-261 Biometri (gr.) er en naturvidenskabelig Retning
261 Biondelli, Bernardino, ital. Filolog og Numismatiker (1804-81)
261 Biondi, Ernesto, ital. Billedhugger, (1855- )
261 Bion fra Borysthenes], en i 3. Aarh. f. Kr. levende gr. Kyniker
261 Bion fra Smyrna, gr. Bukoliker i 3. Aarh. f. Kr.
261 Biong, Kristian, norsk Arkitekt, (1870- )
261 Bionter
261 Biord, se Adverbium.
261-262 Bioser, Forbindelser indenfor Sukkerarternes Gruppe
262 Bioskopi (gr.), Undersøgelse, om Liv og Livsevne har været til Stede.
262 Bioson er en Æggehvide-Jern-Lecithin-Forbindelse
262 Biot, Gustave Joseph, belgisk Kobberstikker og Maler, (1833-1905)
262 Biot, Jean Baptiste, fr. Fysiker, Matematiker og Astronom, (1774-1862)
262 Biota, se Thuja.
262 Biotit, se Glimmer.
262 Biot-Savart's Lov
262 Bioxyd, d. s. s. Dioxyd
262 Bipedes (lat.), tobenede Dyr; bipédisk, tobenet; bipedal, holdende to Fod.
262 Bipest, se Biernes Sygdomme.
262 Bipinnaria, se Søstjerner.
262 Biplaneter eller Drabanter (Maaner, Satelliter)
262 bipolar Induktion, se Induktion.
262 Bipontiner (Editiones Bipontinæ), de berømte Zweibrücken-Udgaver af gr. og rom. Klassikere.
262 Biprodukter ved Planternes Stofskifte se Affaldsstoffer, Planternes.
262 Biquet (fr.), Vægt for Guldmønter
262 Bir (arab.) d. s. s. Brønd, sjældnere Kilde
262 Bir, se Biredshik.
262 Birago, Karl, Østerrigsk Friherre og Ingeniørofficer, (1792-1845)
262-263 Birago's Feltbrosystem
263 Biran, François Pierre Gonthier Maine de, fr. Filosof (1766-1824)
263 Birarer, Bural-Tunguser, tungusisk Stamme i det østlige Sibirien
263 Birbhum (Sanskrit Virabhumi, *c: Heltenes Land), Distrikt i det nordlige Forindien, den indobritiske Prov. Bengalen
263 Birca, se Bjørkø.
263 Birch, Andreas, dansk Biskop, (1758-1829)
263 Birch, Frederik Christian Carl, dansk Skolemand og Pædagog, (1812-1889)
263-264 Birch, Frederik Sneedorf, dansk Forfatter, (1805-1869)
264 Birch, Hans Jørgen, dansk Præst (1750-95)
264 Bircherod, Jens, dansk Biskop, (1658-1708)
264 Birch-Pfeiffer, Charlotte, tysk Skuespillerinde og dramatisk Forfatterinde, (1800-1868)
264 Birch-Reichenwald, norsk Familie
264 1) Christian B.-R., norsk Politiker, Statsraad, (1814-1891
264 2) Peter B.-R., Statsraad, (1843-1898)
264 Birch-Reichenwald Aars, se Aars.
264-265 Birck, Laurits Vilhelm, dansk Socialøkonom, (1871- )
265 Birckner, Michael Gottlieb, dansk Præst, (1756-1798)
265 Bird, Robert Montgomery, arner. Forf. (1805-54)
265 Bird, William, eng. Komponist (c. 1540-1623)
265 Biredshik ell. Bir, paa Korstogenes Tid kaldet Bira, By i det asiatisk-tyrkiske Vilajet Aleppo
265 Birger, nordisk Mandsnavn, nu i Dansk Børge; om dets Oprindelse, se Berg.
265 Birger, Jarl, kaldet Brosa
265-266 Birger, Jarl af Bjælbo
266 Birger (Børge) Gunnersen, Ærkebisp i Lund, ( -1519)
266 Birger, Hugo, egl. Pettersson, sv. Maler (1854-87)
266 Birger Magnusson, 1280-1321, Konge af Sverige 1290-1318
266-267 Birgitta den hellige, sv. Helgeninde (1303 ell. 1302-73)
267-268 Birgittinerordenen
268 Birgus, se Eremitkræbs.
268 Biri, Herred
268 Birjusa,
268 1) Flod i de russ.-sibiriske Guv. Irkutsk og Jenissejsk
268 2) Stationsby ved højre Bred af Floden B. M.V.
268 Birjusser, mindre rigtig Biriusser, tatarisk-østtyrkisk Folkestamme
268 Birjutsch, By i det russ. Guv. Voronesh
268-270 Birk (Betula L.)
270-271 Birk var i det ældre danske Retssprog Betegnelsen for de mindre fra Herrederne udskilte Retskredse
271 Birka, se Bjørkø.
271 Birka, arabisk »Sø«, »Dam«. I Forbindelser Birket.
271 Birkdale, se Southport.
271 Birkebarkolie, se Birkeolie.
271-272 Birkebejner (oldnordisk (birkibeinar), et politisk Parti i Norge i Slutn. af 12. og Beg. af 13. Aarh.
272-273 Birkedal, Schøller Parelius Vilhelm, dansk Præst, (1809-1892)
273 Birkedal, Uffe, dansk Præst og Forfatter, (1852- )
273 Birkedal-Barfod, Ludvig Harbo Gote, dansk Musiker, (1850- )
273 Birkedommer, tidligere ogsaa Birkefoged, Embedsmand, der forestaar et Birk.
273 Birkefamilien (Betulaceæ), tokimbladede og frikronede Planter af Bøgeordenen
273-274 Birkefred kaldtes i ældre Tid den forhøjede Fred, der skulde herske i et Birk
274 Birkefrihed, Birkeherlighed, d. s. s. Birkeret 1).
274 Birkekamfer, se Betulin.
274 Birkeland, Michael, norsk Rigsarkivar, (1830-1896)
274-275 Birkeland, Olaf Kristian Bernhard, norsk Fysiker, (1867- )
275 Birkelange, se Torsk.
275 Birkelse, Hovedgaard i Kjær Herred, NV. f. Nørre Sundby
275 Birkemus (Sminthus), se Springmus.
275 Birken, Siegmund von, tysk Digter (1626-81)
275 Birkendegaard i Skippinge Herred, Ø. f. Kalundborg
275 Birkenes, Herred
275 Birkenfeld , Fyrstendømme i Personalunion med Storhertugdømmet Oldenburg
275 Birkenhead, Havnestad i det nordvestlige England
275 Birkeolie, Birkebarkolie
275 Birkepatron, Indehaver af Birkeret (s. d.).
275 Birkeret
275 1) Retten til at have et Birk paa sit Gods og til at beskikke Birkebetjentene
275-276 2) den Ret, der gjaldt i Birkerne i Modsætning til Herrederne
276 Birkerød, stærkt opvoksende Sogne- og Stationsby i Nordsjælland
276 Birkesbrød, Hvedebrød, hvis Skorpe er bestrøet med Valmuefrø.
276 Birkeskriver, den Embedsmand, der besørger Retsskriverforretningerne ved et Birketing.
276 Birket, se Birka.
276 Birket-el-Hadji, d. e. »Mekka-Pilegrimmenes Sø«
276 Birket-el-Kerun, Sø i den vestlige Del af Landskabet el-Fayum
276 Birketing kaldes Tinget ell. Retten inden for et Birk.
276-277 Birketjære, Dagget, Dægger, Degut, Doggetet, Dziegiec, Lithauisk Balsam, oleum rusci, pyroleum betulinum
277 Birket Mariut, ægyptisk Kystsø, S. og SØ. f. Alexandria, Oldtidens
277 Birket-Smith, Sophus Laurits Henrik Christian Julius, dansk Forf. og Bibliotekar, (1838- )
277 Birkevin er den gærede Saft, der faas af forskellige Birkearter
277 Birkholm, en lille, frugtbar og lavtliggende Ø mellem Taasinge og Ærø
277 Birkholm, se Løvenborg.
277-278 Birkmeyer, Karl Friedrich Ruprecht, Ritter von, tysk Retslærd, (1847- )
278 Birknakke, paa Sønderjyllands Østkyst
278-279 Birma, Barma, eng. Burma, birmansk Mranma, indobritisk Prov.
279-280 Birmingham, Stad og (siden 1889) særligt Grevskab
280 Birmingham, Navn paa fl. Byer i U. S. A.
280 1) B. i Alabama
280 2).B. i Connecticut
280 3) B. i Pennsylvania
280 Birmingham Standard Gauge eller New Birmingham Gauge er en i England brugt Lære (Tykkelsesskala)
280 Birmingham Wire Gauge, se Birmingham Standard Gauge.
280 Birnam, et 410 m højt Bjerg i den østlige Del af det skotske Grevskab Perth
280 Birnbaum (polsk Miedzycchod), Kredsstad i det preuss. Regeringsdistrikt Posen
280 Birnbaumerwald, en Del af Højsletten Karst i Østalperne, NØ. f. Triest.
280 Birney, James, nordamerikansk Abolitionist (1792-1857)
280 Birni, se Bornu.
280 Birod (bot.)
280 Biron, fr. Adelsfamilie,
280 1) Armand de Gontaut, Baron af B. (1524-92)
280 2) Armand Louis de Gontaut, Hertug af B., tidligere Hertug af Lauzun (1747-94)
280 3) Charles de Gontaut, Hertug af B., (1562-1602)
280 Biron,
280-281 1) Ernst Johan, Hertug af Kurland (1690-1772)
281 2) Peter, Hertug af Kurland, (1724-1800)
281 Birr, se Parsonstown.
281 Birrell, Augustine, eng. Politiker, (1850- )
281 Birs, 71 km lang Biflod til Rhinens venstre Bred i Schweiz
281 Birseti, se Birshi.
281 Birshi (Birsen), en lille Flække i Vestrusland, Guv. Kovno
281 Birsig, venstre Biflod til Rhinen,
281 Birsk, By i det sydøstlige Rusland, Guvernement Ufa
281 Birs-Nimrod, en mægtig Ruin af et old-bab. Tempel
281 Birstal(l), Fabrikby i det nordlige England, Grevskabet York
281 Birtheim (magyar. Berethalom), By i det ung. Komitat Nagy-Kukullo (Gross-Kokelburg)
281 Birtingsbad, Blodbad, Kamp
281-282 Birtingsborg (ell. Bertings-) og Birtingsland
282 Birtingsland, se Birtingsborg.
282 bis (lat.), to Gange
282 bisaccia, ældre Markmaal og Kornmaal paa Sicilien
282 Bisaccia, By i Syditalien, Prov. Avellino
282 Bisacquino, By paa Sicilien, Prov. Palermo
282 Bisam, se Moskus.
282 Bisamdyr, se Hjorte.
282 Bisamokse, se Moskusokse.
282 Bisamrotte, d. s. s. Bæverrotte.
282 Bisamskind, Ondatra-, Musquash-skind af Bisam-Rotten Fiber zibethicus,
282 Bisamspidsmus, se Desman.
282 Bisamsvin (Dicotyles), se Navlesvin.
282 Biscara, se Biskra.
282 Biscarabyld, d. s. s. Aleppopustel.
282 Biscarra, Carlo Felice, ital. Maler, (1825-1894)
282 Biscaya (Viscaya, Vizcaya), den nordvestligste af de tre baskiske Provinser
282-283 Biscayiske Havbugt, Golfen ved Biscaya
283 Bisceglio, Havnestad i Syditalien, Prov. Bari
283 Bischarin, se Bedscha.
283 Bischheim, Landsby i Elsass ved Rhin-Marne-Kanalen
283 Bischof, Karl Gustav, tysk Geolog og Kemiker, (1792-1870)
283 Bischof, M., se Brandt, M.
283 Bischoff, Gottlieb Wilhelm, tysk Botaniker (1797-1854)
283 Bischoff, Hans, tysk Pianist og Musikforfatter, (1852-1889)
283 Bischoff, Joseph, tysk Romanforf. og Præst, (1828- )
283 Bischoff, Theodor Ludwig Wilhelm, tysk Anatom og Fysiolog, (1807-1882)
283-284 Bischoffsheim, Raphael Louis, fr. Bankier og Mæcen, (1823-1906)
284 Bischoffswerder, Johan Rudolf v., preussisk General og Statsmand (1741-1803)
284 Bischofit, et Mineral
284 Bischofskoppe, 890 m højt Bjerg i Sudeterne, Østerrigsk Schlesien
284 Bischofswerda (tidligere Warta), By i Kongeriget Sachsen, Kreds Bautzen
284 Bischofszell, By i det schweiziske Kanton Thurgau
284 Bischweiler (Bishwiller), By i Elsass-Lothringen, Unter-Elsass
284 Biscoe, eng. Skibskaptajn, der som Fører for en Hvalfanger
284 Biscoe-Øerne, en Række Øer i det sydlige Ishav uden for Grahamsland
284 bis dat, qui cito dat, lat. Ordsprog: »den giver dobbelt, der giver hurtig«.
284 bis de eadem re ne sit actio (lat. o: »Kun een Proces om samme Sag«)
284 bise, schweizisk Navn paa Nordøstenvind.
284 biseksuel, tvekønnet, hermafroditisk (navnlig om Planter).
284 Bisektion (lat.), Tvedeling, Halvering.
285 Bisenz (tschech. Bzenec), By i Østerrigsk Prov. Mähren
285 Biserta, Bizerta, Benzert, Havnestad paa Nordkysten af Tunis
285 Bishop, Henry Rowley, eng. Komponist (1786-1855)
285 Bishop, Isabella, eng. Rejsende og Forfatterinde, (1832-1904)
285 Bishop Auckland, By i de nordøstlige England, Grevskabet Durham
285 Bishophill, svensk Nybygd i den nordamer. Stat Illinois
285 Bishop'ske Ring er en bred ringformet Lysning, der undertiden kan ses omkr. Solen
285 Bishop Stortford, By i det sydøstlige England, Hertfordshire
285 Bishop Weartnouth, se Sunderland.
285 Bisidder kaldes i Embedssproget den, der under en andens Forsæde gør Tjeneste
285 Bisignano, By i Syditalien, Prov. Cosenza
286 Bisilikater, ældre Navn for Metasilikater
286 Biskole, en Skole paa Landet, der oprettes for Børn i Distrikter
286-287 Biskop, Indehaver af det højeste kirkelige Embede
287 Biskop, en allerede i Middelalderen kendt Drik
287 Biskoppelige Kirke, d. s. s. Anglikansk Kirke.
287 Biskopsnævninger, de Nævninger, som i Middelalderen afgjorde Sager om Helligbrøde
287 Biskra, Biscara
287 Biskrapustel, se Aleppopustel.
287 Biskuit (af biscoctus, to Gange brændt) er haardt brændt Porcelæn uden Glasur
287 Biskuit, en Slags Bagværk
287-288 Biskupasögur, Bispesagaer
288 Biskupitz, Bjergværksby i Preussen, Prov. Schlesien
288 Biskupstungur, en Landstrækning i det sydlige Island
288 Bislag er en mindre Udbygning foran en Dør
288 Bismarck, By i U. S. A., Hovedstad i Staten North Dakota
288 Bismarck, Herbert, Greve, (1849-1904)
288-295 Bismarck, Otto Eduard Leopold von, Hertug af Lauenburg, tysk Statsmand, (1815-1898)
295 Bismarck, Wilhelm, (1852-1901)
295-296 Bismarck-Archipel (forhen Ny Britannien), tysk Øgruppe Ø. f. Ny Guinea
296 Bismarck-Bjerge, i Kejser Wilhelm's Land,
296 Bismarckbrunt, Fenylenbrunt, Vesuvin, er et Azofarvestof
296 Bismarckhütte, Bjergværksby i Preussen, Prov. Schlesien
296 Bismer, en toarmet, uligearmet Vægtstang, der anvendes ved hurtig Vejning
296 Bismer (Skovvippe; Brik-Brak) kaldes i Skovbruget et Redskab, som bruges til at løfte tunge Træstammer
296 Bismerbrovægt, se Vægte.
297 Bismerpund, ældre dansk og norsk Handelsvægt
297 Bismillah (arab.) *c: i Guds Navn
297 Bismit (Vismutilte, Vismutokker), et jordagtigt Mineral
297 Bismon er et kolloidalt Vismutilte
297 Bismutin, d. s. s. Vismutglans.
297 Bismutit (Vismutspat), et jordagtigt Vismutkarbonat af ubestemt Sammensætning
297 Bismutol, Vismut- Natrium-Fosfatsalicylat
297 Bismutose er en Vismut-Æggehvide-Forbindelse
297 Bisnagar, se Bellary.
297 Bisol kaldes en tilsyneladende lysende Plet paa Himlen
297-299 Bison, en lille Gruppe inden for Okseslægten (Bos. L.)
299 Bisp, d. s. s. Biskop.
299 Bispedragt (Pontificalia)
299 Bispeeksamen, Overhørelse, som en teol. Kandidat skal underkaste sig hos Biskoppen
299 Bispehue, se Mitra.
299 Bispen, 1470 m høj
299 Bispering (smlg. annulus)
299 Bispestav, se Krumstav.
299 Bispetiende, se Tiende.
299 Bispevielse
299 Bispevisitats kaldes de regelmæssige Besøg, som Biskopperne skal gøre i Menighederne
299 Bissagosøerne, Bijagoz, en Gruppe af omtr. 30 Øer ud for Senegambien, Afrikas Vestkyst
299 Bissaya, Visaya, en Malajstamme paa Filippinerne.
300 Bisschop, Christoffel, holl. Maler, (1828-1904)
300 bisse, fare voldsomt omkr., især om Kvæg
300 Bissekræmmer, en Handlende, som førende sine Varer med sig drager fra Sted til Sted
300-301 Bissen, Christian Gottlieb Vilhelm, dansk Billedhugger, (1836-1913)
301-302 Bissen, Herman Vilhelm, dansk Billedhugger, (1798-1868)
302 Bissen, Rudolf, dansk Landskabsmaler, (1846-1911)
302 Bisser, se Bashahr.
302 Bisserup, lille Ladeplads i det sydvestlige Sjælland ved Vordingborg Bugt
302 Bisserup Red, S. f. Sjælland, ud for Ladepladsen Bisserup
302 bissextus kaldes den indskudte Skuddag (se Kalender), annus bissextllis *c: Skudaar.
303 Bisson, Alexandre, fr. Lystspilforfatter, (1848- )
303 Bistade, se Biavl.
303 Bistensø, lille Indsø (c. 150 ha) i Sønderjylland
303 Bister, en brun Vandfarve, der faas af Sod
303 Bistik, en oftest let Betændelse af Huden
303 Bistolfi, Leonardo, ital. Billedhugger, (1859- )
303 Bistouri, en Kniv til kirurgisk Brug
303 Bistritz, se Besztercze.
303 Bistritza, Navn paa fl. mindre Floder i Bumænien og paa Balkan-Halvøen
303-304 Bistrup, i Sømme Herred
304 Bisulca, se Klovdyr.
304 Bisutun, moderne pers.Navn paa Behistan.
304 Bisværm, se Biavl.
304 bisyllabisk (lat.), med to Stavelser.
304 Bisættelse
304 Bit, eng. Betegnelse for smaa Skillemønter
304 Bitartras kalicus, se Cremor tartari.
304 Bitche, se Bitsch.
304 Bitestikler, se Testikler.
304 Bitetto, By i Syditalien, Prov. Bari
304 Bithynien, i Oldtiden Landskab i det nordvestlige Hjørne af Lilleasien
304 Bithynium, se Boli.
304 Bitihorn, 1600 m høj, en for Turister velbekendt Tinde i Jotunheimen
304 Bitjug, 276 km lang Biflod til Don's venstre Bred i det russ. Guvernement Voronesh
304-305 Bitlis, tyrk. By i Armenien, Hovedstad i Vilajetet af samme Navn
305 Bitolia , se Monastir.
305 Biton, se Kleobis.
305 Bitonto, By i Syditalien, Prov. Bari
305 bitre Midler (lat. amara) kaldes visse vegetabilske Stoffer
305 Bitsch (fr. Bitche), By i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen
305 Bitschuaner, d. s. s. Betschuaner.
305 Bitter, Arthur, se Haberstich.
305 Bitter, Karl Hermann von, preussisk Statsmand (1813-85)
305 Bitterbladfamilien, se Ensianfamilien.
305 Bitterfeld, By i preussisk Provins Sachsen
305 Bitterjord, se Magniumoxyd.
305 Bitterkalk, d. s. s. Dolomit.
305 Bitterkarse, se Impatiens.
305 Bitterkløver, se Bukkeblad.
305-306 Bitterlingen (Rhodeus amarus Bl.), en ca. 5 cm lang Karpefisk
306 Bittermandelolie,
306 1) se Benzaldehyd;
306 2) kunstig, se Nitrobenzol.
306 Bittermandeloliegrønt, se Malakitgrønt.
306 Bittermandelvand, koncentreret (Aqua Amygdalæ amaræ concentrata)
306 Bittermælk (Picris L.), Slægt af Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen)
306 Bittersalt, se engelsk Salt.
306 Bitterspat, d. s. s. Dolomit.
306 Bitterstoffer
306 Bittersøen, et langstrakt, med Saltvand fyldt Bækken paa Sues-Landtangen
306 Bitterte, se blodrensende Te.
306 Bittervande, se Mineralvande.
306 Bitumen (af lat. pix tumens, svulmende Beg)
306 Bitumentage er flade Træ- ell. Betontage
306 Bituminit, d. s. s. Bogheadkul, se Kul.
306 bituminøse, Skifere, Kalkstene og Sandstene, som er gennemtrængte af organiske, oftest tjærede Kulbrinteforbindelser
306 Bituriger (Bituriges), et stort keltisk Folk i det aquitanske Gallien
306 Bityit, et Mineral
306 Bityv,
306 1) Graa Fluesnapper, se Fluesnappere;
306 2) d. s. s. Gulbug (s. d.).
306-307 Bitzius, Albert, schweizisk Forf., kendt under Navnet Jeremias Gotthelf (1797-1854)
307 Biuret, Allofonsyreamid
307 Bivalver, se Muslinger.
307 Bivej, alm. Afkortning af »offentlig B.«
307 Bivona, By paa Sicilien, Prov. Girgenti
307 Bivuak (fr. bivouac) betegner en Lejr under aaben Himmel
307 Biwani, se Bhiwani.
307 Bixa L., Slægt af Bixaceerne med 2 ell. 3 Arter
307 Bixaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen Parietales
307 Bixbyit, et Mineral
307 Bixin, se Orlean.
307 Bixio, Girolamo Nino, ital. General, (1821-1873)
307 bizar,, underlig, sælsom, urimelig o. 1.: det hertil svarende Navneord er Bizarreri.
307 Bize, Flække i det sydøstlige Frankrig, Dept Aude
307-308 Bizet, Georges (egl. Alexandre César Leopold), fr. Komponist, (1838-1875)
308 Bizzozero, Giulio, ital. Histolog og Patolog, (1846-1892)
308 Biæder (Meropidæ), en Fam. af Skrigefuglene (Picariæ)
308-309 Biörnklou, Mattias, sv. Statsmand og Lærd (1607-71)
309 Bjarke ell. Bødvar B., den berømteste af Rolf Krake's Kæmper
309 Bjarkemaal, se Bjarke.
309 Bjarkes Grund, Kattegat, en Sandplade, der ligger 2 Sømil SSV. f. Hjelm
309-310 Bjarkøretten
310 Bjarköy, Herred
310 Bjarkö-Ætten, norsk Lendermandsslægt i Middelalderen
310-311 Bjarmeland (lat. Biarmia, Biarmonia), Landene, rundt det Hvide Havs Kyster
311 Bjarmer, Indbyggere i Bjarmeland
311 Bjarnarson, Þorhallur, isl. Biskop, (1855- )
311 Bjarnason, Jon, isl. Præst i Winnipeg, (1845-1914)
311 Bjarnason, Torfi, isl. Bonde og Agronom, (1838- )
311-312 Bjarnason, Þorkell, isl. Præst, (1839-1902)
312 Bjarne, nordisk Mandsnavn, jfr Bjørn.
312 Bjarne Erlingssøn, se Bjarkö-Ætten.
312 Bjarne Kolbeinsson, Biskop paa Orkn-Øerne
312 Bjel... (Bjelo..., slavisk), d. v. s. hvid (hyppig i sammensatte geogr. Navne).
312 Bjela (Biala), By i russ. Polen, Guv. Siedlce
312 Bjelaja (»den hvide«), Flod i det sydøstlige Rusland, Guv. Orenburg
312 Bjelaja Zerkov, Flække i Lillerusland, Guv. Kijev
312 Bjelev, By i det mellemste Rusland, Guv. Tula
312 Bjelgorai, Bilgorai, By i russ. Polen, Guv. Lublin
312 Bjelgorod, By og Ærkebispesæde i det sydlige Rusland, Guv. Kursk
312 Bjelgorod, slavisk Navn for Akkerman.
312 Bjellna, Belina, By i den nordøstlige Del af Bosnien
312-313 Bjelinskij, Vissarion Grigorjevitsch, russ. litterær Kritiker, (1810-1848)
313 Bjeljajev, Ivan Dmitrijevitsch, russisk Historiker (1810-73)
313-314 Bielke (Bielke), en ældgammel, nu uddød dansk Adelsslægt
314 Bielke, Henrik, dansk Rigsadmiral, (1615-1683)
314-315 Bielke, Jens Aagessøn, til Østraat, Norges Kansler, (1580-1659)
315 Bjelke, Jørgen, til Hovinsholm og Trudsholm, (1621-1697)
315 Bjelke, Ove, til Østraat, Norges Kansler, (1611-1674)
315 Bjelkenstjerna, Klas Hansson, sv. Admiral (1615-62)
315 Bjelkes Flak skyder sig ud fra Møens SØ.-Huk
315 Bjelkit, d. s. s. Cosalit.
315-316 Bielland, Herred
316 Bjelland, Christian, norsk Fabrikejer, (1858- )
316 Bjelo-, Belo- , betyder »hvid« og forekommer hyppigt i slaviske Navne; smlg. Bjel.
316 Bjeloje Osero, se Bjeloosero.
316 Bjeloosero (Bjelosero), egl. Bjeloje Osero, *c: »den hvide Sø«,
316 Bjelopolje,, By i det sydlige Busland, Guvernement Charkov
316 Bjelosero, se Bjeloosero.
316 Bjelosersk, By i det nordvestlige Rusland, Guv. Novgorod
316 Bjelostok (Bialystok), By i Vestrusland, Guv. Grodno
316 Bjelovjescher ell. Bialovicer Urskoven i Vestrusland, Guv. Grodno
316 Bjelsk, By i Vestrusland, Guv. Grodno
316 Bjelucha, Bjerg i Altai.
316 Bjelyi, By i Mellemrusland, Guv. Smolensk
316 Bjelzy (Bjelcy), By i Sydrusland Guv. Bessarabien
316 Bjercke, Alf, norsk Købmand, (1851- )
316-317 Bjerg
317 Bjergaander, overnaturlige Væsner, der tænkes at bo i Bjergenes Indre
317 Bjergakademi, Læreanstalt for unge Mænd, hvor undervises i Bjerg- og Hyttevidenskab
317 Bjergand, se Ænder.
317 Bjergart, Bjergartlære, se Petrografi.
317 Bjergartilleri
317 Bjergbaner, se Jernbaner.
317 Bjergbeg (Jordbeg) d. s. s. Asfalt.
317 Bjergblaat, en Malerfarve, der bestaar af fint malet og slemmet Kobberlazur
317 Bjergbor, se Jordbor.
317 Bjergbrydning, se Grubedrift.
317 Bjergbygning, se Grubedrift.
317-318 Bjerge, (Bjerre), Herred i det sydøstlige Nørrejylland
318 Bjerge, Herred i det nordøstlige Fyn
318 Bjergelide, se Bjerge (Herred), Vejle Amt,
318 Bjergembedsmænd, ansatte for at have Opsyn med Anlæg og Driften af Bjergværk
318 Bjerget, ogsaa kaldet Skt Jørgens-bjerg ell. Skt Jørgen, Sogneby i det østlige Sjælland
318-319 Bjerget (la Montagne) kaldtes i den store Revolutions Dage de yderligstgaaende Medlemmer
319 Bjergfaar, se Faar.
319 Bjergfolk, i dansk Folketro overnaturlige Væsener, der bor i Bakker
319 Bjergfyr, se Fyr.
319 Bjergged, se Gemser.
319 Bjerggrønt, Malakitgrønt, en livlig, grøn Malerfarve
319 Bjerg-Irisk, se Irisk.
319 Bjergkalk, en til den ældre Del af Stenkulformationen hørende Aflejring
319 Bjergklima, se Klima.
319 Bjergkork, en Varietet af Asbest
319 Bjergkrystal, se Kvarts.
319 Bjergkæde, se Bjerg.
319 Bjerglæder, en læderlign. Asbest.
319 Bjerglærke, se Lærker.
319 Bjergmand, en Person, der arbejder ved et Bjergværk
319 Bjergmand, i dansk Folketro et Væsen, der bor i Bakker
319 Bjergmel (farina fossilis); melagtige Varieteter dels af kulsur Kalk, dels af Diatoméjord.
319 Bjergmælk, en Form af kulsur Kalk, dannet ved Kilder
319 Bjergolie (Stenolie), se Petroleum.
319-320 Bjergprædiken kaldes den Matth. Kap. 5-7 refererede Tale af Jesus
320 Bjergregale, se Bjergret.
320-323 Bjergret er Lovgivningen om Ejendomsretten til Malme og nyttige Mineraler og om Driften af Bjergværk
323 Bjergskole, Læreanstalt for at uddanne unge Bjergmænd til Stigere ell. andre Opsynsmænd
323 Bjergskyts kaldes det svære Skyts, der er bestemt til bjergrigt Terrain
323 Bjergsmør, en smørlignende Alunart
323 Bjergsyge, Lidelse, som baade kan angribe Mennesker og Dyr, der fra Lavlandet kommer op paa en Højde af 4-5000 Fod
323 Bjergsæbe, d. s. s. Montmorillonit.
323-324 Bjergtagen bruges i Overtroen om Mennesker, der indtages i overnaturlige Væseners Boliger
324 Bjergtjære, d. s. s. Asfalt.
324 Bjergtop, se Bjerg.
324 Bjergtræ, en vedagtig Asbestvarietet.
324 Bjergugle (stor Hornugle), se Ugler.
324-325 Bjergvidenskab, de ved praktisk Erfaring erhvervede Kundskaber om Gruber
325 Bjergvind, en Vind, der paa en ell. anden Maade enten karakteriseres af Bjerges Nærværelse
325 Bjergværk, et Anlæg, hvor Ertser og Mineraler udvindes ved Gruber
325 Bjerke, Ejlrt, norsk Forf., (1887- )
325 Bjerke, Harald Borgen, norsk Ingeniør og Industrimand, (1860- )
325 Bjerken, Per af, sv. Kirurg (1765-1818)
325-326 Bjerknes, Carl Anton, norsk Matematiker, (1825-1903)
326 Bjerknes, Vilhelm Friman Koren, norsk Fysiker, (1862- )
326-327 Bjerkreim, Herred
327 Bjernede, dansk romansk Kirke, Alsted Herred, Sjælland
327 Bjerre, dansk Slægtsnavn, opstaaet af jyske Stednavne
327 Bjerre, se Bjerge.
327 Bjerre, Jakob Jakobsen, dansk Maler, (1864- )
327-328 Bjerre, Jens Jacobsen Kokholm, dansk Præst og Politiker, (1847-1901)
328 Bjerregaard, Jyllands Vestkyst, paa Holmslands Klit
328 Bjerregaard,
328 1) Hans Jensen, dansk Bonde (1728-81)
328 2) Hans, dansk Præst, (1766-1860)
328 Bjerregaard, Henrik Anker, norsk Digter (1792-1842)
328 Bjerring, Vilhelm Jakob, dansk Sprogmand og Politiker, (1805-1879)
328 Bjerringbro, Stationsby og Udskibningssted i Midtjylland
328 Bjerrum, Jannik Petersen, dansk Øjenlæge, (1851- )
328-329 Bjerrum, Niels Janniksen, dansk Kemiker, (1879- )
329 Bjeshezk (Bjezeck), By i Mellemrusland, Guv. Tver
329 Bjeverskov, Herred paa Sjælland
329 Bjovulf, d. s. s. Beovulf.
329 Bjugn, Herred
329 Bjälbostenen, sv. Mindesmærke
329-330 Bjælke, det mere ell. mindre firkantet tilhuggede ell. tilskaarne Tømmer
330 Bjælke, i Vaabenskjold
330 Bjælkeanker, se Anker.
330 Bjælkebugt (Søv.), den Krumning, et Skibsdæk har i tværskibs Betning
330 Bjælkehoved, Enden af en Bjælke
330 Bjælkeknæ (Søv.), trekantede Plader, anbragte i Hjørnet mellem Skibsside og Dæk
330-331 Bjælkelag bestaar af fl. horisontalt lagte, med Enderne paa Murene hvilende Bjælker
331 Bjælkevæger (Søv.)
331 Bjælkeværk, de over Søjlerne i den gr. og rom. Stil anbragte baarne Gesimsled
331 bjærge, se Bjærgning.
331 Bjærgelav, se Bjærgning.
331 Bjærgeløn, se Bjærgning.
331 Bjærgemærs (Redningskrans), en Ring af Kork, oversyet med Sejldug og forsynet med Tovstropper
331-332 Bjærgning. At bjærge betyder at redde noget ud af en Fare.
332 Bjærgnings-Entreprise, et Selskab, der beskæftiger sig med Bjærgning af strandede Skibe
332-333 bjært, Tillægsord (oldn. bjartr), nu forældet, *c: blank, klar, straalende
333 Björck, Albert Vilhelm, sv. Jurist og Politiker (1812-85)
333 Björck, Gustaf Daniel, sv. Teolog (1806-88)
333 Björck, Oscar, sv. Maler, (1860- )
333 Björkegren, Olga, se Fåhræus.
333 Björkenäs, Odde paa Sveriges Østkyst i Kalmarsund, c. 3 km N. f. Kalmar.
333 Björkfjorden, Norra og Södra B., to Fjorde i den østlige Del af den svenske Sø Mälaren.
333 Björkman, Edwin August, sv.-amer. Forf., (1866- )
333 Björkqvist, Manfred, sv. Publicist, (1884- )
333 Björksten, Theodor, sv. Tenorsanger, (1858- )
333-334 Björkø (sv.), Ø i Mälaren
334-335 Björlin, Johan Gustaf, sv. Militær og Forf., (1845- )
335 Björling, Carl Fabian Emanuel, sv. Matematiker og Meteorolog (1839-1910)
335 Björling, Carl Georg Emanuel, sv. Retslærd, (1870- )
335 Björling, Johan Alfred, sv. Forskningsrejsende og Botaniker, (1871-1892/3)
335 Bjørlykke, Knut Olaf, norsk Geolog, (1860- )
335 Bjørn, nordisk Mandsnavn, med mange Sammensætninger
335 Bjørn, Navn paa danske Prinser.
335 1) Broder til Sven Estridsøn
335 2) Søn af Sven Estridsøn
335-336 Bjørn, gl dansk Adelsslægt
336 Bjørn, Navn paa fl. sv. Konger i 9. og 10. Aarh.
336 1) en Kong B. modtog Ansgar med Velvillie (830)
336 2) B., Fader til Erik Sejrsæl
336 Bjørn (Søv.), det aabne Rum mellem Masttoppen og Mærsets Dæksplanker
336 Bjørn, Marie Christiane, f. Lorentzen, dansk Danserinde (1763-1837)
336 Bjørnbak, Lars, dansk Lærer og Politiker, (1824-1878)
336 Bjørn Bereson, dansk Kriger, Fader til den northumberske Jarl Sivard Dyre (s. d.); jfr Bjarke.
336-339 Bjørne (Ursidæ), en Familie inden for Rovdyrenes Orden
339 Björneborg (finsk Pori, russ. Beresovoi Proliv), By i Storfyrstend. Finland
339 Björneborgarnes March, en Melodi
339 Björneborgs Regiment, finsk Regiment
339 Björnebær, se Rubus.
339 Biørnedyr, se Tardigrader.
339 Bjørnefloden, Store Bjørneflod, Bear River, Bear Lake River, Afløbet fra Store Bjørnesø til Mackenzie.
339 bjørnefodet siges en Hest at være, naar Koderne nærmer sig den vandrette Stilling
339 Bjørnegrund, Nakskov Fjord, en lille Stengrund paa Flakket S. f. Taarsvig med mindste Dybde 1 m.
339 Björn Einarsson, isl. Høvding omtr. 1400
339 Bjørnekjekse, se Heracleum.
339 Bjørneklo, se Heraecleum.
339 Bjørnekrebs (Scyllarus), en til Palinuridernes Familie hørende Krebs
339 Bjørnemaki, d. s. s. Arctocebus, se Halvaber.
339 Bjørnen, 2 hos os cirkumpolare Stjernebilleder.
339-340 1) Den store B. (Ursa major)
340 2) Den lille B. (ursa minor)
340 Bjørnen, Flinterenden, landløs Grund med l,7 m Vand, der ligger 2 1/2 Sm. Ø. f. Saltholm
340 Bjørner, A., se Larssen, A.
340 Björner, Erik Julius, sv. Oldgransker (1696-1750)
340-341 Bjørneskind
341 Bjørnespinder (Arctica caja L.), den vigtigste Art af den til Spinderne hørende Slægt Arctica
341 Bjørnesund, Fjord paa Grønlands Vestkyst
341 Bjørnesø, Store B., Bear Lake, Sø i den nordlige Del af Dominion of Canada
341 Bjørneøen, se Beeren Eiland.
341 Bjørneøerne, en lille, ubeboet Øgruppe ved Sibiriens Kyst uden for Kolymas Munding
341 Bjørn Hitdølakappe (»Hitdølernes [det vestlige Island] Helt«)
341 Biørnholm, se Høgholm.
341 Bjørn Jernside, Navn paa 2 berømte danske Krigere:
341 1) Søn af Regner Lodbrok
341 2) ældste Søn af Harald Kesje
341 Bjørnsen, Louise Cathrine Elisabeth, dansk Forfatterinde, (1824-1899)
341-342 Bjørnsholm, Hovedgaard ved Limfjorden i Slet Herred
342 Bjørnsknude, den yderste fremspringende Pynt paa Nordsiden af Vejle Fjord
342 Bjørns Marked
342-351 Bjørnson, Bjørn, norsk Skuespiller og Teaterleder, (1859- )
351 Björnsson, Guðmundur, isl. Landfysikus, (1864- )
351 Björnsson, Stefán, isl. Matematiker (1720-98)
351 Björnståhl, Jakob Jonas, sv. Orientalist og Rejsende (1731-79)
351 Bjørnstad, Ivar, norsk Militær og Gymnast, (1841- )
351 Bjornstjerna,
351-352 l) Magnus Fredrik Ferdinand, sv. Greve, Militær og Statsmand, (1779-1847)
352 2) Karl Magnus Ludvig, sv. Greve og Militær, (1817-1888)
352 3) Oscar Magnus Fredrik, sv. Statsmand, (1819-1905)
352 Bjørnø, lille Ø i Lille Bælt
352 Bjørnøer, Herred
352 Björviken , en Arm af Kristiania-fjorden, som danner en Del af Kria Havn (se Kristiania).
352-353 b. l., Forkortelse for det lat. baccalaureus legum, for det eng. bachelor of laws og for benevole lector (lat. »gunstige Læser!«).
353 blaa kaldes en Genstand, naar den fortrinsvis sender b. Lys til Øjet
353 Blaa, Navn, der i Viser og Slægtebøger er tillagt en forlængst uddød Adelsslægt
353 blaa Baand, Elefantordenens Kæde blev (ved visse Lejligheder) ombyttet med et blaat Akselskærf
353 blaa Baand, se Afholdssagen, S. 227.
353 Blaabest, en Slags omdannet Diabas fra Minerne i Drammen-Egnen.
353 Blaabjerg,
353 1) en mægtig, 64 m høj Sandklit med Underlag af Moræneler, ligger i det sydvestlige Jylland
353 2) Et c. 80 m højt Punkt (Blaahøj) i det nordøstlige Sønderjylland
353 Blaa Bjerge (Blue Mountains, Blue Ridge),
353 1) se Australien, S. 389;
353 2) se Alleghany-Bjergene;
353 3) Bjergkæde paa Jamaica (s. d.);
353 4) Bjergkæde i Oregon (s. d.);
353 5) Bjergkæde i Dekan (se Nilgiri).
353 Blaablindhed, se Gulsyn.
353 blaa Blomst, Sindbilledet paa Poesien
353 Blaablymalm, en Pseudomorfose af Blyglans efter Pyromorfit.
353 Blaabukken, se Antiloper.
353 Blaabær, se Bølle.
353 blaa Bøger (Blue Books) kaldes i England de Samlinger af diplomatiske Aktstykker, som forelægges for Parlamentet
353 Blaadampning af Lervarer (Tag- og Mursten, Fliser)
353 Blaadrossel, se Drosselfugle.
353 Blaafalk,
353 1) Vandrefalk,
353 2) Lærkefalk,
353 3) Dværgfalk, se Falke.
353 4) Blaahøg, se Kærhøge.
353 Blaafarveværker kaldes de Fabrikker, i hvilke der fremstilles Smalte (s. d.).
353 Blaafinne, d. s. s. Flire, se Karpefisk.
353 Blaafinne er et Navn for Blankaalen, p. Gr. a. de mørke Brystfinner.
353 Blaafisk, Temnodon saltator, en i tropiske og subtropiske Have ret alm. Makrelfisk
353 Blaafjeld, sammenhængende 10 Sm. lang og 690 m høj Klippevæg paa Sydvestsiden af Disko
353 Blaa Flod (Blaa Nil, Bahr-el-Asrak) se Nilen.
353-355 Blaagaard, opr. en Lystejendom uden for Peblingesøen paa Nørrebro
355 blaa Grotte (Grotta azurro), en paa Nordkysten af den ital. Ø Capri liggende Klippehule
355-356 blaagrønne Alger (Cyrmophyceæ)
356 Blaahaj, det danske Navn for to beslægtede Hajformer
356 Blaahals (Cyanecula) kaldes en lille Slægt af Drosselfugle
356 Blaahat (norsk Rødknap, Knautia Coult.) Slægt af Kartebollefam., en ell. fleraarige Urter.
356 Blaa Hav, Russernes Benævnelse for Aral-Søen.
356 Blaa Havresæd (Hvid Vipstjært), se Vipstjærte.
356 Blaahval, se Finhvaler.
356 Blaa Høg, se Kærhøge.
356 Blaairisk (norsk), se Bruneller.
356 Blaajernjord, d. s. s. Vivianit.
356 Blaajernsten, d. s. s. Krokydolit.
356 Blaajord, d. s. s. Vivianit.
356-357 Blaakilde, Danmarks største og mærkeligste Kilde, ligger i det østlige Jylland, Himmerland
357 Blaakobber, d. s. s. Govellin.
357 Blaakolle, se Brunelle.
357 Blaakop (Blaamejse), se Mejser.
357 Blaa Kors, en Forening til Bekæmpelse af Drukkenskab og til Fremme af Afholdenhed
357 Blåkulla, se Blocksberg.
357 Blaakullen, kendeligt Fjeld paa Brattø, i Indløbet til Marstrands Fjord (Sverige); bruges som Sømærke.
357 Blaakæft, se Panserkinder.
357 Blaakælk, se Blaahals.
357 Blaaland og Blaamænd er de middelalderlig nordiske Udtryk for Afrika og Negrene
357 Blaalange, se Torsk.
357 Blaalys (Søv.), et Blus, der brænder med et blaaligt Skær
357 blaa Mandag var opr. sidste Mandag før Fasten
357 Blaamanden, hyppig forekommende Fjeldnavn.
357 1) Ret Ø. f. Skjerstadfjorden inden for Bodø i Nordlands Amt
357 2) B. ved Bergen, 560 m højt, Ø. f. Fløjfjeldet.
357 Blaamejse, se Mejser.
357-358 Blaamuslinger (Mytilidae) har to ensdannede Skaller
358 blaane
358 Blaa Nil, se Nilen.
358 blaa Peter (Søv.), populær, international Betegnelse for Signalflaget P
358 Blaapulver, i Farveriet Betegnelse for en Slags urent Kaliumferricyanid.
358 Blaar er det Affald, der fremkommer ved Skætning og Hegling af Hør og Hamp
358 Blaaraage (Raage), se Ravnefugle.
358 Blaaregn, se Wistaria.
358 Blaarer, se Blarer.
358 blaa Riddere, se blaa Baand.
358 Blaaræv, se Ræve.
358 Blaas, von, Østerrigsk-venetiansk Kunstnerfamilie.
358 1) Karl, Maler, (1815-1894)
358 2) Eugen, (1843- )
358 3) Julius, (1845- ) anset Dyremaler
358 Blaasalt, en Slags uren Potaske
358 Blaasimmer, se Anemone.
358 Blaaskade, se Ravnefugle.
358 Blaaskimmel, se Lød.
358 Blaaskæg, Ridder, en Eventyrhelt
358 Blaaskørhed træffes hos smedeligt Jern
358-359 Blaasot (Cyanosis), den under visse Tilstande optrædende blaalige Farvning af Huden
359 Blaaspat, d. s. s. Lazulit.
359 blaa Splint er en pletvis Blaafarvning af Naaletræernes Splint
359 Blaaspætte, se Spætmejse.
359 Blaastaal, se Læbefisk.
359 Blaastak, se Læbefisk.
359 Blaasten, d. s. s. Kobbervitriol.
359 Blaastierne (Sherardia Dill.), Slægt af Krapfamilien (Kransblad-Gruppen) med en enkelt Art
359 Blaastrubesanger, se Blaahals.
359 Blaastrømpe, karikerende Betegnelse af en kvindelig Skribent
359 blaasurt Kali, Kaliumcyanid
359 Blaasyre, se Cyanbrinte.
359 Blaasyre-Emulsion er Mandel-Emulsion
359-360 Blaa Taarn var det kendte store Taarn i det gl. Kbhvn's Slot
360 Blaa Taarn kaldtes jævnlig et Arresthus, der laa ved Langebro
360 blaat Blod, d. s. s. fornemt, adeligt Blod
360 Blaaterne (Sortterne), se Terner.
360 Blaatop (Molinia Schrank, Enodium Gaud.), Slægt af Græsfamilien (Svingel-Gruppen)
360 Blaatop, se Scilla.
360-361 Blaatræ, Kampechetræ, Logwood, norsk: Bridsel
361 Blaavandshuk, i Folkemunde kaldet »Hornet«, det vestligste Punkt paa Jylland
361 Blaavejs, se Anemone.
361 Blaavitriol, se Kobbervitriol.
361-362 Blacas d' Aulps, Louis-Jean Casimir, Greve, senere Hertug, fr. Diplomat, (1771-1839)
362 Blache, Christian Vigilius, dansk Marinemaler, (1838- )
362 Black, Adam & Charles, eng. Forlagsfirma
362 Black, Greene Vardimann, amer. Tandlæge, (1836- )
362 Black, Joseph, eng. Kemiker, (1728-1799)
362 Black, William, eng. Romanforf., (1841-1898)
362 Black and tan terrier, eng. Hunderace, se Hunde.
362 blackband, se Jernmalme.
362 blackboygum, se Akaroid-harpiks.
362 Blackburn, en af de venligste Fabrikbyer i det nordvestlige England, Lancashire,
362 Blackbutt (Eucaluptus pilularis), en Træsort, der indføres fra S Ø.-Australien
363 Black Dome, Mount Mitchell, det højeste Punkt i Alleghany-Bjergene
363 black drops d. v. s. sorte Draaber, er Fællesnavn for visse sure Opiumsdraaber
363 Blacken, Fjord i den vestlige Del &f den sv. Sø Mälaren.
363 Blackfeet, Pieds noirs, Sortfødderne, en til Algonkinerne hørende Indianerstamme
363 Blackheath, Fælled og Legeplads SØ. f. London
363 Black Mills og Black Mountains, de »sorte Høje« ell. »sorte Bjerge«, er ikke sjældent forekommende Bjergnavne i eng.-talende Lande
363 Blackie, John Stuart, eng. Filolog og Forf., (1809-1895)
363 Blackmore, Sir Richard, eng. Læge og Forf. (c. 1658-1729)
363 Blackmore, Bichard Doddridge, eng. Bomanforfatter (1823-1900)
363 Black Mountains, se Black Hills.
363 Blackpool, Søstad i det nordvestlige England, Lancashire
363 Black-River, »den sorte Flod«, Navn paa fl. Floder i Nordamerika
363 Blackrock, By paa Irlands Østkyst, Grevskab Dublin
363 Blackrod, By i det nordvestlige England, Lancashire
363-364 Blackstad, Johan, norsk Jurist, (1832-1904)
364 Blackstadius, Johan Zacharias, sv. Maler, (1816-1898)
364 Blackstone. By i U. S. A., Stat Massachusetts
364 Black Warrior, se Tombigbee.
364 Blackstone, Sir William, eng. Retslærd, (1723-1780)
364 Blackwater,
364 1) Flod i det sydøstlige England, Grevskab Essex
364 2) Flod i det sydlige Irland, udspringer ved Mount-Eagle i Kerry
364-365 Blackwell, Elisabeth, den første kvindelige Læge i Nutiden, (1821-1910)
365 Blackwell City, By i U. S. A., Stat Oklahoma
365 Blackwood, ind. Rosentræ,
365 Blackwood, F. T. H.-T., se Dufferin.
365 Blackwood & Sons, kendt Boghandlerfirma i Edinburgh og London
365 Blackwood River, Flod i Vestaustralien
365-370 Blad (bot.), et af det fuldstændig udviklede Plantelegemes fire Grundorganer
370 Blad i Jagtsproget
370 Blad (tekn.), Benævnelse for forsk, tynde og flade Genstande med parallelle Flader
370 Blad, Augusta, dansk Skuespillerinde, (1871- )
370-371 Bladar (bot.) kaldes det af Kork i Reglen dækkede Mærke ell. Ar
371 Blad-Bede, se Beta.
371 Bladbiller (Crysomelidae), en Fam. af Billernes Orden
371 Bladcyklus (bot.) kaldes den skrueformede Række Blade, som ligger imellem et Blad og det ligeovenover staaende
371 blade, i Jagtsproget den Lyd, Jægeren fremkalder ved et Blad
371 Blades, William, eng. Bibliograf, (1824-1890)
371 Bladfod (bot), se Blad.
371 Bladfæste (bot.) er Bladets Tilhæftningssted paa Stænglen
371-372 Bladfødder (Phyllopoda), Orden af Smaakrebsene (Entomostraca)
373 Bladgrupper
373-374 Bladgrønt ell. Klorofyl er Navnet paa det Farvestof, som giver grønne Planter deres Farve
374 Bladguld ell. Bogguld, meget tynde Blade af Guld
374 Bladhatte, se Agaricaceæ.
374 Bladhjørne, se Aksel <sup>2</sup>).
374 Bladhornede, se Torbister.
374 Bladhoved (Cirsium Scop.), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), Urter ell. Halvbuske
374-375 Bladhvepse (Tenthredinidæ), Fam. af de Aarevingedes Orden
375 Bladjord er en let, mørk Humusjord, som finder Anvendelse ved Kulturen af Potteplanter
375 Bladkaal, se Prydkaal.
375-376 Bladkapitæl betyder i Almindelighed ethvert Søjlehoved af korintisk ell. komposit Orden
376 Bladkis, d. s. s. Markasit.
376 Bladkniv, se Rittekniv.
376 Bladkrudt, røgfrit Krudt til Geværer og Kanoner, som er udvalset i tynde Plader
376 Bladkugle, i Jagtsproget den Kugle, der gennemskyder Bladet *c: de ædlere Dele som Hjerte og Lunge.
376 Bladkul kaldes Kul, der let lader sig spalte i tynde Blade
376 Bladkød, se Blad.
376 Bladleje (bot.) betegner ligesom Ordet Knopleje den Maade, paa hvilken Bladene ligger i Knoptilstanden
376 Bladlopper (Psyllidae) er nærmest beslægtede med Bladlusene
376-377 Bladlus (Aphidæ), Fam. af de Snabelmundedes Orden
377 Bladlusløve, Larven til Slægten Chrysopa af de Netvingedes Orden
377 Bladmalm, d. s. s. Bladtellur.
377 Bladmave, se Drøvtyggere.
377 Bladmetaller, se Bladguld.
377-378 Bladmosaik kaldes den hos højere Planter Orientering af Bladene
378 Bladmosser (Musci frondosi, Musci veri), Hovedafdeling af Mosserne
378 Bladnervatur (bot.) betegner Ribbernes ell. Nervernes (Karstrengenes) Fordeling i Bladpladen
378 Bladning ell. Overbladning, Samling ved Blad.
378 Bladnæser, inden for Flagermusenes Orden fl. Fam., der har store, nøgne, nerverige Hudblade omkr. Næseborene
378 Bladpiben, i Jagtsproget den pibende Lyd, Raaen giver fra sig, naar den jages af Bukken.
378 Bladplade, se Blad.
378 Bladplanter (hertil en farvetrykt Tavle »Bladplanter«)
378-379 Bladpletsyge, i Plantepatologien
BLADPLANTER
Blank
379 Bladpude (bot.) er Overgangsstedet mellem Bladfod og Stængel, naar dette er ophøjet over Stænglens Flade
379 Bladrosette (bot.), en Samling af tætstillede, spredte, derfor til alle Sider udgaaende Blade
379 Bladrullere, Fællesbetegnelse for 3 Snudebilleslægter hørende til Attelabidernes Gruppe
379 Bladrullesyge er en hos Kartoffelplanten optrædende Sygdom
379 Bladrødt, se Erytrofyl.
379 Bladsandsten, en Sandsten, der let kløves i tynde Blade.
379 Bladskede, se Blad.
379 Bladskimmel, se Peronosporaceæ og Phytophthora.
379 Bladskurv, se Mideskurv.
379 Bladskærer, Fællesbetegnelse for to Insektgrupper hørende til de Aarevingedes Orden.
379 1) Bladskærerbien ell. Tapetsererbien (Megachile)
379 2) Bladskærermyrerne (Oecodoma) ell. Parasolmyrerne
379 Bladsmutte, se Løvsangere.
379-380 Bladspor (bot.) kaldes den ell. de Karstrenge, som fra Stænglen fortsættes ud i Bladene
380 Bladstilk (bot.), se Blad.
380 Bladstilling (bot.), se Blad.
380 Bladsølv, se Bladguld.
380 Bladtap, en Tap af Støbe jern ell. Smedejern, forsynet med et Blad, hvorved den fæstes til sin Aksel
380 Bladtellur (Nagyagit), en af de faa i Naturen forekommende Guldforbindelser
380 Bladtorn (bot.), et til en Torn omdannet Blad
380 Blad, vandrende (Psyllium siccifolium L.), en til Spøgelsernes Fam. hørende, ejendommelig Slægt
380 Bladvikler, se Viklere.
380 Bladzeolit, se Zeolitter.
380 Blaenavon, By i det vestlige England, Grevskab Monmouthshire
380 Blaeu, Willem Janszoon, holl. Bogtrykker og Kartograf (1571-1638)
380 Blágnýpujökull, den sydvestlige Del af den store isl. Gletschermark Arnarfellsjøkull (s. d.).
380 Blagodat, Gora Blagodat
380 Blagovjeschtschensk, betydelig Handelsstad i det sibiriske Guv. Amurprovinsen
380 Blagovjéschtschenskia, en 1756 anlagt Bjergværksby i det sydøstlige Rusland, Guv. Ufa
380-381 Blaine, James Gilpin, nordamer. Statsmand, (1830-1893)
381 Blainville, Henri Marie Ducrotay de, fransk Zoolog og Anatom (1777-1850)
381 Blair, B. City, By i U. S. A., Stat Nebraska
381 Blair, Francis Preston, nordamerikansk Politiker (1791-1876)
381 Blairgowrie, By i Mellemskotland, Perthshire
381 Blairsville, By i U. S. A., Stat Pennsylvania
381 Blaisois, se Blois.
381 Blak, Bornholms Sydkyst, en Grund bestaaende af en stor Samling Klippestykker
381 Blak var (ifølge Sakse) den Forræder, der under Skin af Fredsmægler opæggede Bønderne mod Knud den Hellige
381-382 Blak, nordisk Hestenavn, særlig i Folkeviser Svend Felding's Hest
382 Blake, Joaquin, sp. General af irsk Slægt (1759-1827)
382 Blake, Robert, eng. Admiral, (1598-1657)
382 Blake, William, eng. Digter, Maler og Raderer (1757-1827)
382 Blakeit, d. s. s. Coquimbit.
382 Blakely, By i U. S. A., Stat Pennsylvania
382 Blaker Skanse paa Glommens østre Rred i Nærheden af R. Station
382 Blakestopper (Søv.), en kort Længde svær Kæde, befæstet til Skibets Fordæk og forsynet med en Slippehage
382-383 Blakiston, Thomas Wright, eng. Opdagelsesrejsende, (1832-1891)
383 Blakmænd, det gl. nordiske Navn paa Valacherne i Rumænien.
383 Blakstad, norsk Slægt fra Gaarden B. (ældre Form: Blakkestad) i Asker, Akershus Amt.
383 Blakstad, Ragnvald, norsk Industriorganisator, (1866- )
383 blamabel (fr.), dadelværdig.
383 blamere sig (af fr. blâme Dadel, Bagtale), udsætte sig for dadlende Omtale, gøre sig latterlig.
383 Blamont, Albus mons, tidligere befæstet By i det nordøstlige Frankrig, Dept Meurthe-et-Moselle
383 Blamont, François Colin de, fr. Violinist og Komponist (1690-1760)
383 blanc, hvid, benyttes i en Del Sammensætninger som Handelsbetegnelse for fl. hvide Farver
383 Blanc, Le, det gamle Oblincum, By i Mellemfrankrig (Landskabet Berry), Dept Indre
383-384 Blanc, Albert, Baron, ital. Diplomat, (1835-1904)
384 Blanc, Auguste Alexandre Charles, fr. Kunstskribent, (1813-82)
384 Blanc, Louis, fr. Politiker, (1811-1882)
384-385 Blanc, M. T., se Bentzon, Th.
385 Blanc, Tharald, norsk Teaterhistoriker, (1838- )
385 Blanca (Blanche), norsk og sv. Dronning
385 Blanca (Blanche) af Kastilien, fr. Dronning (1187-1252)
385 Blanc-Eriksen, Magda, f. Blanc, norsk Skuespillerinde, (1879- )
385 Blanc fixe, d. s. s. Barythvidt.
385 Blanchard, Emile, fr. Naturforsker, (1820-1900)
385 Blanchard, Esprit Joseph Antoine, fr. Musiker (1696-1770)
385 Blanchard, Henri Louis, fr. Musiker og Forf. (1778-1858)
385 Blanchard, Jacques, fr. Maler, (1600-1683)
385 Blanchard, Nicolas François, fr. Luftskipper ( -1809)
386 Blanchard, Pierre, fr. Børneforfatter (1772-1836)
386 Blanche, se Blanca.
386 Blanche, August Teodor, sv. Forf., (1811-1868)
386-387 Blanche, Jacques Emile, fr. Maler, (1861- )
387 Blanchebai, Bugt paa Nordsiden af Øen Neu-Pommern (Ny-Britannien) i Bismarcksarchipelet ved Ny-Guinea.
387 blanchere (fr., af blanche, hvid), blege
387 Blanchet, Filtpose til Filtrering af Vædsker, navnlig tyktflydende.
387 Blanchetter kaldes de to Staalfjedre, der indsys foran i Korsetter
387 blanc-manger, en Dessert, hvis Hovedbestanddele er Mælk ell. Vand, Mandler og Sukker
387 blanco (sp.), egl. hvid. Ordet bruges i Forretningssproget i Bet. af uudfyldt
387 Blanco, Cap, d. v. s. »Det hvide Forbjerg«.
387 1) Ras Abiad, Afrikas nordligste Forbjerg
387 2) Det yderste Punkt af en 40 km lang, sandet Landtunge fra Saharas Vestkyst ud i Atlanterhavet
387 3) Forbjerg paa Østsiden af Patagonien
387 Blanco Garcia, Francisco, sp. Litteraturhistoriker, (1864- )
387 Bland, Nathaniel, eng. Orientalist, (1803-65)
387 Bland, Richard Parks, nordamerikansk Politiker (1835-99)
387 Blanda, en rivende og vandrig Jøkelelv i det nordlige Island
387 Bland bill, nordamer. Lov af 28. Febr 1878, opkaldt efter Forslagsstilleren Bland
387-389 Blandede kaldes i Antropologien Afkommet af Forældre, som tilhører forsk. Racer
389 blandede Distrikter, i Sønderjylland, hvor kongerigske og sønderjyske Distrikter laa mellem hverandre
389 blandede Stemmer (ital. coro pieno, lat. plenus chorus), blandet Kor
389 blandede Ægteskaber, alm. Betegnelse for Ægteskaber mellem Personer af forsk. Trosbekendelse
389 blandet Bund, i den marine Biologi
389-390 Blanding, et Stof, der bestaar af fl. andre Stoffer uden bestemte kem. Forbindelser
390 Blandingsgas
390 Blandingsgødning (Kompostgødning)
390 Blandingsmørtel, d. s. s. Bastardmørtel.
390 Blandingsskov bruges som alm. Betegnelse for de Bevoksninger, der hver for sig bestaar af 2 ell. fl. Træarter
390 Blandingsskærver faas fra Grusgrave ved Knusning af Granit, Kalk og Flint under eet.
390-391 Blandingssprog
391 Blandrata (Biandrata), Georg, ital. Antitrinitarier, (1515-e. 1585)
391 Blandsæd, Landbrugsbetegnelse
391 Blangini, Giuseppe Marco Maria Felice, ital. Komponist (1781-1841)
391 Blangstedgaard, Hovedgaard i Odense Herred
391-392 Blangstrup, Johan Christian, hist. Forf. og Redaktør (1857- )
392 Blankaal kaldes Aalen i Yngledragt (se Aal).
392 Blankekniv (Hvinand), se Ænder.
392 Blankekobbe, (Phoca groenlandica), saa længe den ikke har faaet de sorte Sidepletter.
392 Blankenberghe, Fiskerleje og Søbadested i Belgien, Prov. Vestflandern
392 Blankenburg,
392 1) By i Hertugdømmet Braunschweig, Kredsen af samme Navn
392 2) Lille By i det tyske Fyrstendømme Schwarzburg-Rudolstadt (Thüringen)
392 Blankenese, Skipper- og Fiskerby i preussisk Prov. Schleswig
392 Blankeskind, se Blankekobbe.
392 Blankesten kaldte Krøyer en Fisk (Pagellus cenlrodontus Roche) af Sparoidernes Familie
392 Blanket, uudfyldt eller uunderskrevet Formular til Dokumenter
392 blankets, hvide uldne Sengetæpper, oprindelig fra England
392 blanke Vaaben, i Modsætning til Haandskydevaaben Haandvaaben, der kun kan benyttes til Nærkampen
392 Blanklæder, Fællesbetegnelse for de til Overlæder i B.-Fodtøj benyttede Lædersorter
392 Blankoendossement, et Vekselendossement, der kun bestaar i, at Endossenten tegner sit Navn paa Vekslens Bagside
392 Blankokredit, en Kredit, for hvilken der ikke er stillet nogen Sikkerhed.
392 Blankslibning, se Polering.
392-393 Blanksværte
393 blank verse er den eng. Betegnelse for en Verseart
393 blanquette,
393 1) To Sorter lette Hvidvine fra Gascogne og Languedoc.
393 2) En Slags uren Soda
393 Blanqui, Jérome Adolphe, fr. Socialøkonom (1798-1854)
393 Blanqui, Louis Auguste, fr. Revolutionsmand, (1805-1881)
393 Blanquilla, lille Ø i Vestindien ved Venezuelas Kyst.
393 Blantyre, Low B., By i Skotland, Lanarkshire
393 Blaps, se Dødningebille.
393 Blaramberg, Paul, russisk Komponist, (1841- )
393-394 Blarer (Blaurer, Blaarer), Ambrosius, Württembergs Reformator, (1492-1564)
394 Blasco, Eusebio, sp. Forf., (1844-1903)
394 Blasco Ibanez, Vicente, sp. Romanforfatter, (1867- )
394 blaseret er det Menneske, som er blevet træt og ked af Livets Nydelser
394 Blasewitz, By i Kongeriget Sachsen, ligger paa venstre Bred af Elben
394 Blasfemi, egl. enhver spottende og ærerørig Tale, men bruges nu navnlig til Gudsbespottelse
394 Blasieholmen, en af Stockholms fornemste Bydele
394-395 Blasius, katolsk Helgen, Biskop i Lebaste i Kappadokien, blev Martyr 316
395 Blasius, Ernst, tysk Læge (1802-75)
395 blason, (fr.), Vaabenskjold. Se Heraldik.
395 Blasonering, Betegnelse for en fuldstændig Beskrivelse af et Vaaben
395 Blass, Friedrich, tysk Filolog, (1843-1907)
395 Blastem kaldes Væv, der hos Fostret optræder som Forløbere for f. Eks. Nyren.
395 Blastem (bot.) betegner i Morfologien den ganske unge, endnu prægløse Vorte ell. Valk
395 Blastoderm ,i Embryologien
395 Blastoideæ, se Stenblomster.
395 Blastomyceter, d. s. s. Gærsvampe.
395 Blastomykose. Herunder sammenfattes Sygdomme, fremkaldte af Blastomyceter (Gærsvampe)
395 Blastula, en navnlig bl. de hvirvelløse Dyr meget udbredt Embryonalform
395 Blaszki, By i russisk Polen, Guv. Kalish
395 Blatchford, Robert, eng. socialistisk Agitator og Forfatter, (1851- )
395 Blatta, se Kakerlak.
395-396 Blau, Ernst Otto Friedrich Hermann, tysk Orientalist, (1828-1879)
396 Blauds Piller er Jernpiller, der indeholder Jernet som kulsurt Jernforilte
396 Blaugas, se Oliegas.
396 Blau-Lang, Tina, tysk Malerinde, (1845- )
396 Blaumüller, Theobald Edvard Julius, dansk Præst og Forf., (1851-1911)
396 Blaunfeldt, Maximilian Franciscus, dansk Publicist, (1799-1880)
396 Blaurer, se Blarer, A.
396-397 Blavatsky, Mme Helena Petrovna, f. v. Hahn-Rottenstern, russ. Religionsstifterske, (1831-1891)
397 Blavet, Flod i det nordvestlige Frankrig (Bretagne), der udspringer i Dept. Côtes-du-Nord
397 Blaydon on Tyne], By i det nordøstlige England, Grevskab Durham
397 Blaye, Blaye-et-Sainte-Luce, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gironde
397 Blaze de Bury, Ange Henry, fr. Forf. (1813-1888)
397-398 Blech, Leo, tysk Musiker, (1871- )
398 Blechen, Karl, tysk Maler (1798-1840
398 Blechnum, se Kambregne.
398 Bleek, Friedrich, tysk Teolog (1793-1859)
398 Bleek, Wilhelm Heinrich Immanuel, tysk Sprogforsker, (1827-1875)
398 Bleeker, Pieter, holl. Læge og Naturforsker (1819-78)
398 Blefaritis (gr.), en Betændelse i Øjelaaget
398 Blefarofimosis (gr.), en Forsnævring af Øjespalten
398 Blefaron (gr.), Øjelaag.
398 Blefaroplastik (gr.), Operationer, hvormed man forbedrer Fejl ved Øjelaagene
398 Blefaroptosis (gr.), i Alm. Ptosis, skyldes en Lamhed af den Muskel, der løfter øvre Øjelaag
398 Blefarospasmos (gr.), en krampagtig Sammenkniben af Øjelaagene
398 Blefjæld (1367 m) i Tinn Herred, Telemarken
398-399 Blegdamshospitalet ved Kbhvn
399 Blege, et Navn for unge Brasener (se Karpefisk).
399 Blegekalk, se Klorkalk.
399 Blegekridt, se Kridtformation.
399 Blegepulver, se Klorkalk.
399 Blegesalte er væsentligst Salte af Klorundersyrling ell. Præparater, der indeholder disse Salte
399 Blegesoda, se Blegning.
399 Blegevædske, se Blegning.
399 Blegn kaldes mere populært forsk., mest akut opstaaende, misfarvede, i Reglen ophøjede ell. vædskefyldte Pletter paa Hud
399-400 Blegning kaldes de forsk. Behandlinger, ved hvilke man befrir Naturprodukter for deres opr. Farve
400 Blegno, Val, Blenio, Brenno, en Dal i det schweiziske Kanton Ticino
400 Blegsot (Chlorosis, grønliggul),
400-401 1) hos Mennesker en Form af primær Anæmi (s. d.}
401 2) fl. forsk. hos Drøvtyggerne forekommende kroniske Ernæringssygdomme
401 3) (Planters), se Bladgrønt.
401-402 Blehr, Otto Albert, norsk Jurist og Politiker, (1847- )
402 Blehr, Randi (egl. Randine) Marie, f. Nielsen, en af Kvindesagens Ledere i Norge, (1851- )
402 Bleiberg, Landsby i Kärnten, Østerrig
402 Bleibtreu, Georg, tysk Slagmaler, (1828-1892)
402-403 Bleibtreu, Karl August, tysk Forf., (1859- )
403 Bleichröoder, S., berlinsk Bankierfirma.
403 Blekinge, Sveriges næst mindste Landskab, ligger i Sydsverige
403-404 Blem, Markus Peter, dansk Landmand og Politiker, (1848- )
404 Blemmyer (gr.), et afrikansk Oldtidsfolk i Nubien
404 Blenda, Heltinden i det smålandske Sagn
404 Blende (Zinkblende, Sfalerit), den vigtigste af alle Zinkmalme
404 Blender, gammelt Bjergmandsudtryk for forsk. Mineraler
404-405 Blendering (fr. blindage), i Befæstningskunsten: smaa Opholdsrum for Mandskabet dækket mod den fjendtlige Ild
405 Blenheim, se Blindheim.
405 Blenheim House, se Woodstock.
405 Blenheim Spaniel, eng. Skødehunderace, se Hunde.
405 Blenio, se Blegno.
405 Blennarhassett, Charlotte, f. Grevinde Leyden, tysk Forfatterinde, (1843- )
405 Blenniidæ, se Tangspræl.
405 Blennorragi (gr.) betyder Materieflaad
405 Blennorroe, d. s. s. Blennorragi.
405 Bleriot, fr. Ingeniør, Konstruktør af Flyvemaskiner, se Luftsejlads.
405 Bléry, Eugéne, fr. Malerraderer, (1805-1887)
405 Bles, David Joseph, holl. Maler, (1821-1899)
405 Bles, Herri (Hendrik)
405 Blesbok (Blis-Antilope), se Antiloper.
405 blessere (af fr. blesser), saare; Blessure (fr.), Saar.
405 Blessington, Marguerite, Grevinde af, eng. Forfatterinde (1789-1849)
405 Blesson, Johanri Ludwig Urban, preussisk Militærforfatter (1790-1861)
406 Blessure, se blessere.
406 Bletonisme (gr.), Føling af Kilder *c: den Evne at kunne mærke underjordiske Kilder ell. Vandaarer
406 bleu (fr.), blaa, benyttes i en Del Sammensætninger som Betegnelse for forsk. blaa Farver
406 Bleyle, Karl, tysk Komponist, (1880- )
406 bliaud, middelalderligt Klædningsstykke, hvoraf Blusen er opstaaet
406-410 Blicher, Steen Steensen, dansk Digter, (1782-1848)
410 Blicher-Clausen, Jenny, f. Blicher, dansk Forfatterinde, (1865-1907)
410 Blichfeldt, Frederik Thorvald Emil, dansk Arkitekt, (1849-1908)
410-411 Blick, Mikkel, jysk Adelsmand, ( -c. 1540)
411 Blida (Blidah), By i Algier, Dept Algier
411 Blide er Navnet paa en Kastemaskine, der benyttedes i Norden i ældre Tider
411 Blidemaaned benævnes i den danske Almanak Aarets anden Maaned *c: Februar
411 Bligh, William, eng. Admiral, (1754-1817)
411 Blighia Kön., Slægt af Sapindaceerne med en enkelt Art, B. sapida Kon. (Akeetræ)
411 Blik er tyndt (f. Eks. under 3 mm) udvalset Metalplade
411-412 Blikdaaser, cylindriske ell. prismatiske Kar med Laag
412 Blikforarbejdning
412 Blikinstrument, se Blæseinstrumenter.
412 blikke, se blisse.
412 Bliksaks, Haandsaks med korte og kraftige Kæber
412 Bliksølv. Ved Sølvudvinding faas som Mellemprodukt B.
412 Bliktryk, Dekoration paa Blik, udført ved Stentryk ell. Overtryk
412-413 blind er strengt taget kun den, der aldeles intet kan se og ikke engang kan skimte Lyset
413 blind, i Bygningskunsten en ydre Dekoration
413 Blind, Karl, tysk Revolutionsmand (1826-1907)
413 Blinde-Badstue, se Badstue-Rev.
413 Blindebuk, se Leg.
413 blinde Fisk, Mammuthulens, se Hulefisk.
413 Blindeinstitutter, se Blindeundervisning.
413 blinde Plet, se Øje.
413 blinde Plet, i Jagtsproget det Sted, som ligger ud for et aabent Mellemrum mellem Rygrad, Lunge og Hjerte
413 Blinderaa (Søv.), en Raa, der i ældre Sejlskibe anbragtes ved Bovsprydets Rodende
413 Blinderejsning (Søv.), en lille Sejlrejsning, som anbragtes lodret paa den yderste Ende af Bovsprydet
413 Blindeskrift, se Blindeundervisning.
413 blinde Skær (Søv.), Stenrev i ell. tæt ved Havets Overflade
413 Blindetrisse (Søv.), en Tovende, der tjener til at holde Bardunstræberens (se Blinderaa) Nok oppe
413 Blindetryk, se Blindeundervisning.
413-417 Blindeundervisning
417 Blindflange, en for Enden af en Rørledning anbragt Plade
417 Blindgulv er et Underlag af ru Planker ell. Bræder
417 Blindhed (Anopsi), se Amaurose og blind.
417 Blindheim (Blenheim), Landsby med Slot i det bayerske Regerings-distrikt Schwaben
417 Blindheims-Ætten, norsk Slægt
417 Blind Hookey, Kortspil, ogsaa kaldet »Hollandsk Bank«
417 Blinding er en Mur mellem to Piller, der er tyndere end disse.
417 blind Makker
417 blind Mand (Søv.), en Mand, der staar til Rors sammen med den egl. Rorgænger
417-418 Blindmus (Spalacidæ), smaa Gnavere
418 Blindniche har Form som en Niche, men mangler Nichens Fordybning i Muren
418 blind Passager (Søv.)
418 blind Patron bestaar alene af et Patronhylster med Skarp.
418 Blindstangning, se Blindstikning.
418 Blindsten, se Mursten.
418 Blindstikning (Blind stangning) efter Aal
418 Blindtarm (intestinum cæcum)
418-419 Blindtarmsbetændelse (Perityphlitis)
419 Blindtarmsforstoppelse
419 Blindtryk, Forsiringer paa Bogbind
419 Blindtræ, hos Møbelsnedkeren den simplere Træsort, som dækkes ved Paalimning af Finér.
419 blindt Vindue kaldes en tilbageliggende Murflade af et Vindues Form og Størrelse
419-420 Blink, et blankt ell. delvis rødmalet, oftest skebladformet Metalstykke, der er forsynet med Kroge
420 blinke, se blisse.
420 Blinken (nictitatio) kalder man den hurtige Lukning og Aabning af Øjenspalten
420 Blinken, se Funklen.
420 Blinkenberg, Christian Sørensen, dansk Arkæolog, (1863- )
420 Blinker, se Relais.
420 Blinkfyr er Navnet paa et i den danske Hær reglementeret Signal- og Belysningsmiddel
420 Blinkfyr viser Blink ell. Grupper af Blink med mellemliggende Mørke
420 Blinkhinde (Membrana nictitans) kaldes Fuglenes »3die Øjelaag«
420 Blinklanterne, se Blinksignal.
420 Blinksignal anvendes til Signalering om Natten
420 Blis, se Lød.
420 Blisand, se Blishøns.
420 Blisbuk, se Antiloper.
420 Blisgaas, se Gæs.
420-421 Blishøns (Fulica) kaldes en Slægt af Riksefugle (Rallidæ)
421 blisse, blikke, blinke, blænke, at mærke Træer til Fældning
421 Blister er et eng. Ord, som egl. betyder Blegn ell. Blære
421 Blister, vestjysk Retegnelse for Kulmulen (se Torsk).
421 Blitong, se Billiton.
421 Blitte, se Klyde.
421 Blitum, se Jordbærspinat.
421 blivende Formforandringer
421 Blix, Elias (Pedersen), norsk Videnskabsmand og Politiker, (1836-1902)
421-422 Blix, Magnus Gustaf, sv. Fysiolog, (1849-1904)
422 Blix, Peter Andreas, norsk Arkitekt og Ingeniør, (1831-1901)
422 Blix, Ragnvald, norsk Karikaturtegner, (1882- )
422 Blixen (B.-Finecke), en uradelig fra Pommern stammende Slægt
422-423 Blixen-Finecke, Carl Frederik Axel Bror, Baron, dansk Politiker, (1822-1873)
423 Blizzard særlig de Storme, der opstaar i de nordvestlige Dele af de Forenede Stater
423 bloc (fr., af Tysk), Blok, Klods, Hob; en bloc *c: stort og smaat, Rub og Stub, over en Bank.
423-424 Bloch, Andreas, norsk Maler og Tegner, (1860- )
424 Bloch, Anna Kristine, f. Lindemann, dansk Skuespillerinde, (1868- )
424-426 Bloch, Carl Heinrich, dansk Maler, (1834-1890)
426 Bloch, Emil, dansk Kunsthistoriker, (1836-1914)
426 Bloch, Ernest, schweizisk Komponist, (1880- )
426 Bloch, Jan Stanislavovitsch, polsk-russ. Finansmand og Socialøkonom, (1836-1902)
426 Bloch, Jørgen, dansk Filolog, (1839-1910)
426 Bloch, Mark Eliezer, tysk Zoolog og Læge (1723-99)
426 Bloch, Moritz (Mór Ballagi), ungarsk Sprogforsker (1815-91)
426 Bloch, Oscar Thorvald, dansk Læge, (1847- )
426-427 Bloch, Søren Nicolaus Johan, dansk Skolemand, (1772-1862)
427 Bloch, Valdemar Antonius, dansk Skolemand, (1826-1907)
427 Bloch, William Edvard, dansk Dramatiker og Sceneinstruktør, (1845- )
427 Block, Eugène François de, belgisk Genremaler, (1812-1893)
427 Block, Maurice, fr. Forf., (1816-1901)
427 Blocksberg, i Folkemunde Navnet paa Brocken (s. d.) som Heksenes Forsamlingssted
427 Blockx, Jan, belgisk Komponist (1851-1912)
427-433 Blod
433 enstydigt med Slægtskab og da navnlig som Betegnelse for det naturlige, paa Fødsel grundede
433-434 Blod i Overtro
434 Blodaarebetændelse, se Aarebetændelse.
434 Blodaarebrok, d. s. s. Aarebrok.
434 Blodaarer, se Blodkar.
434 Blodabsces, se Absces.
434 Blodager, paa Aramæisk Hakeldama (chaqál demá), kaldtes et Jordstykke ved Jerusalem
434 Blodalbumin, d. s. s. Blodæggehvide, se Blod.
434 Blodansamling, se Hæmatom.
434 Blodbad, se 1) Christian II, 2) Ethelred.
434 Blodblære, se Blæreudslet.
434 Blodbrylluppet, Pariser, se Bartholomæusnatten.
434 Blodbrækning (Hæmatemesis), Opbringelse af Blod fra Fordøjelsesorganerne ved en Brækningsakt
434 Blodbyld, det samme som Blodabsces, se Absces.
434 Blodbøg, se Fagus.
434 Blodceller, d. s. s. Blodlegemer, se Blod.
434 Bloddug, se Blodregn.
434 Blod-Egil er i Knytlingasaga en mægtig dansk Stormand
435 Blodets Kredsløb
435 Blodfane, den ensfarvede røde Fane, der i tidligere Tider blev stukket ud af en Fæstning
435 Blodfarvestof, d. s. s. Hæmoglobin, se Blod.
435 Blodflag (Søv.), rødt rektangulært Flag
435 Blodfoder. Friskt Blod af slagtede Dyr anvendes undertiden som Foder
435 Blodforgiftning
435 Blodfugl, se Rødstjært.
435 Blodgang (Dysenteri) er en smitsom Tarmsygdom
435 Blodgifte, se Blod.
435 Blodglas, se Ampulla.
435 Blodgødning er tørret og malet Blod, der | anvendes som Gødning
435 Blodhoste, se Blodspytning.
435 Blodhund, se Hunde.
435-436 Blodhævn
436 Blodigle, se Lægeigle.
436 Blodigle, kunstig, et Apparat til lokal Blodudtømmelse
436 Blod-Indianer, se Blackfeet.
436 Blodkage, se Blod.
436-438 Blodkar (hertil en farvetrykt Tavle)
BLODKAR I DET STORE KREDSLØB
Blank
BLODKAR II (BUGHULEORGANERNES BLODKAR (PORTAAREKREDSLØBET)
Blank
438 Blodkopper (cucurbitæ), Apparater, med hvilke man suger Blodet
438 Blodkrystaller, d. s. s. Hæmoglobinkrystaller, se Blod.
438-439 Blodkur. Blodet har været anvendt som Medikament
439 Blodlegeme, se Blod.
439 Blodlever, d. s. s. Blodkage, se Blod.
439 Blodludsalt, gult, se Kaliumferrocyanid.
439 Blodludsalt, rødt, se Kaliumferricyanid.
439 Blodløbsstandsning, Ophævelse af Blodkredsløbet i en begrænset Del af Legemet
439 blodløse Operationer
439 Blodmaddike, Larven til Chironomider, se Myg.
439 Blodmalkning giver en Blanding af Mælk og Blod
439 Blodmangel, se Anæmi.
439-440 Blodmider, Flaat (Ixodidæ), en Fam. af Midernes Orden
440 Blodnæbsvæver, se Vævere.
440 Blodomløb, se Blod og Hjerte.
440 Blodopstemning, Stase
440 Blodoverfyldning, se Hyperæmi og Hjerte.
440 Blodpenge kaldes undertiden den Pengebod, hvormed Drabsmanden maatte sone Drabet
440 Blodpis (hos Mennesker), Udtømmelse af en rigelig Mængde Blod med Urinen
440 Blodplader, se Blod.
440 Blodplante, se Sanguinaria.
440 Blodplasma, se Blod.
440-443 Blodpletter. Paavisning af Blod paa Genstande har ofte vejledende Bet. i Retssager
443 Blodprop. I Hjertet ell. i Blodaarerne (Venerne), sjældnere i Pulsaarerne (Arterierne)
443 Blodprøve, se Blod.
443 Blodpølse, i dgl. Tale kaldet »sort Pølse«
443 Blodregn kaldes Regn, der har en mer ell. mindre rød Farve
443 blodrensende Midler
443 blodrensende Te (Bitterte)
443 Blodrødt, d. s. s. Hæmoglobin, se Blod.
443-444 Blodskam
444 Blodskud (tysk Hexenschuss) se Hold.
444 Blodskyld, den for udøst Blod forskyldte Straf.
444 Blodslægtskab, se Blod (i Retssproget) og Slægtskab.
444 Blodsne, se Blodregn.
444 Blodspat er et Lægmands-Udtryk
444 Blodspytning (Hæmoptysis), Opbringelse ved Hoste af Blod fra Brystorganerne
444-445 Blodstandsning (Hæmostase), enhver Foranstaltning til at bringe en Blødning til at ophøre
445 Blodsten, se Jernglans. Navnet B. har ogsaa været brugt om Heliotrop.
445- blodstillende Midler (Styptica)
446 Blodstjært, se Rødstjært.
446 Blodstyrtning kaldes en meget stærk Blødning fra indvendige Organer
446 Blodsved, Hæmatidrosis, en Udtræden af Blod gennem Svedkirtlerne
446 Blodsygdomme, se Blod.
446 Blodtab, se Blod.
446 Blodtomhed. dels i samme Bet. som Blodmangel (Anæmi), dels som Betegnelse for en lokal Blodmangel
446 Blodtryk, se Hjerte.
446 Blodtrævlestof, d. s. s. Fibrin, se Blod.
446 Blodudtømmelse, kunstmæssig Udtømmelse af Blod fra en Patient
446 Blodunderløb kaldes en Blodudtrædning tæt under Legemets Overflade
446 Blodvand, d. s. s. Serum, se Blod.
446 Blodvidne, se Martyr.
446 Blodvædske, d. s. s. Plasma, se Blod.
446 Blodøje (Huphæma) er en Blodansamling i forreste Øjenkammer
446 Blodøre,
446 1) (hos Mennesker) se Øre-blodsvulst.
446 2) (hos Dyr) er en Lidelse, som jævnlig ses hos Hunde af langørede Racer
446-447 Blodørn. At »riste B.« var en grusom Straf hos Nordboerne i Vikingetiden
447 Bloemart,
447 1) Abraham, nederlandsk Maler, Stikker og Tegner for Træsnit (1564-1651), Elev bl. a. af
447 2) Cornelius B., Kobberstikker (1603 til efter 1684)
447 Bloemen (Blommen),
447 1) Jan (Julius) Frans van, flamsk Landskabsmaler fra Antwerpen (1662-1749)
447 2) Pieter van B., flamsk Maler (med Tilnavnet Standaart, Standarte), (1657-1720)
447 Bloemendaal , Landsby i Holland, ligger 4 km N. f. Haarlem
447 Bloemfontain, Hovedstaden i Oranje-Fristaten i Sydafrika
447-448 Blois, By i Mellemfrankrig, Hovedstad i Dept Loir-et-Cher
448 Blok (Søv.), en mek. Indretning (se Fig. l)
448 Blok. I Skovbruget
448 Blok (politisk) er Betegnelse for en midlertidig Sammenslutning
448 Blok, Petrus, nederlandsk Historiker, (1855-1884)
448-450 Blokade. Ved B. forstaas i Folkeretten et af en krigsførende Magt udstedt Forbud mod Skibsfart
450-451 Blokade er et af Arbejderklassens Kampmidler over for Arbejdsgiverne
451 Blokadebryder, et Skib, der søger at bryde igennem Blokadestyrken
451 Blokanlæg, se Bloksystem og Sporskiftesikring.
451 Blokapparat, se Bloksystem og Sporskiftesikring.
451 Blokbøger kaldes særlig Bøger fra Tiden før Bogtrykkerkunstens Opfindelse
451 blokere (fr.), afspærre; spærre en Havn ved Krigsskibe (se Blokade)
451 blokere. I Bogtrykkerkunsten: at sætte Typerne omvendt (*c: paa Hovedet)
451 blokere, i Jernbanevæsenet, se Bloksystem.
451 Blokforbandt, se Forbandt.
451 Blokforme, Klodsforme, kaldes de Forme, der benyttes ved Haandtrykning
451-452 Blokhus, i Befæstningskunsten
452 Blokhus, Ladeplads og Fiskerleje ved Nørrejyllands Vestkyst, Jammerbugt
452 Bloklavet kaldes en Lavet (Kanonunderlag) med en massiv Bjælke (Blok) og to smaa Vægge
452 Blokpost, se Bloksystem.
452 Bloksav kaldes en Maskinsav med et horisontalt Blad.
452 Bloksbjerg, d. s. s. Blocksberg.
452 Blokskib (Søv.), ældre, som søgaaende Orlogsmand udrangeret Krigsskib
452 Blokskrift, se Skriftarter.
452-454 Bloksystem eller Liniebloksystem, hvorefter Togene holdes i passende indbyrdes Afstand
454 Bloktrin er et Trappetrin af massivt Tømmer
454 Bloktræ kaldes runde, afkortede Træstammer, der kun er afkvassede
454-455 Blokvogn, meget stærkt bygget Vogn, bestemt til at transportere store Byrder
455 Blom, Christian, (1782-1861)
455 Blom, Frederik, sv. Arkitekt og Mekaniker, (1781-1853)
455 Blom, Gustav Peter, norsk Embedsmand og Forf. (1785-1869)
455 Blom, Gustav Vilhelm, dansk Lyriker, (1826- )
455 Blom,
455 1) Hans Jørgen, dansk Officer, (1792-1864)
455-456 2) Otto Emanuel, dansk Officer, (1830-1903)
456 Blom, Peter, norsk Gejstlig og Forf. (1828-1912)
456 Blomberg, Knut Hugo, sv. Jurist og Politiker, (1850-1909)
456 Blomberg, Sigrid, sv. Billedhuggerinde, (1863- )
456 Blome, gl tysk Adelsslægt
456 1) Otto B. (1770-1849), Officer, Attaché
456 2) Adolf Friedrich B., (1798-1875)
456 3) Otto B. (1796-1884), Ritmester, Gehejmeraad
456-457 4) Gustav B., (1829-1906), Løjtnant, Diplomat
457 Blomkaal, se Kaal.
457 Blomkaalsvamp (Spardssis Fr.), en til Køllesvampene hørende Svampeslægt
457 Blomkvist, Jehubba Petrus, sv. Døvstumrnelærer, (1843-1909)
457 Blommaert, Philipp, flamsk Skribent, (1809-1871)
457 Blommebrændevin (Sliwowitza, Racky) tilberedes navnlig i Østerrig og Ungarn
457 Blommen, i Jagtsproget Betegnelsen af Harens Hale.
457 Blommepunge, se Taphrinaceæ.
457 Blommer, se Blommetræ.
457 Blommer, Nils Johan Olsson (Navnet B. har Kunstneren selv antaget), sv. Maler, (1816-1853)
457-458 Blommesæk. En saadan opstaar under Udviklingen af forsk. Dyr
458 Blommetræ, norsk Plommetræ (prunus doméstica L.), Krægeart
458-459 Blomquist, Anton Gabriel, finsk Forstmand (1836-1904)
459-463 Blomst
463 Blomst ell. Buket kalder man den særlige Aroma hos Vinen
463-464 Blomster, kunstige, fremstilles i alle tænkelige Kvaliteter
464 Blomsteraks, d. s. s. Aks,
464 Blomsterbede anbringes i Græsplænerne nær ved Gangene
464 Blomsterbestøvning, se Bestøvning.
464 Blomsterbund, se Blomst.
464 Blomsterbuske er Fællesbetegnelse for alle haardføre Frilandsbuske med smukke Blomster
464 Blomsterdyr, se Koraller.
464 Blomsterdække er et ældre, mindre korrekt Udtryk for Bloster (se Blomst).
464 Blomsterfabrikation, se Blomster, kunstige.
464-465 Blomsterfluer (Syrphidæ), en Familie af Fluernes Orden
465 Blomsterhaven kaldes den Del af Haven, som udelukkende er bestemt for urteagtige Prydplanter
465 Blomsterkage, se Kurv.
465 Blomsterkalender, Sammenstilling af Planter, hvis Blomstring falder hos de forsk. Arter paa forsk. Tid af Aaret
465 Blomsterkurv, se Kurv.
465 Blomsterleje, se Kurv.
465 Blomsterløg. fl. til Liljefamilien, Narcisfamilien og Sværdliljerne hørende Arter
465 blomsterløse Planter, se Blomst.
465 Blomstermaaned, i den norske Almanak siden 1816 Navn paa Majmaaned.
465-466 Blomstermaleriet
466 Blomsterplanter, se Blomst.
466 Blomstersiv (Scheuchzeria L.), Slægt af Blomstersivene med en enkelt Art
466 Blomstersivene (Scheuchzeriaceæ ell. Juncaginaceæ), Fam. af enkimbladede Sumpplanter af Ordenen Helobiales
466 Blomstersprog, at gøre sig forstaaelig for andre alene ved naturlige Blomster
466-467 Blomsterstand kaldes en Samling af Blomster, som Hele lige over for Plantens vegetative Dele
467 Blomsterstøv, se Blomst og Støvkorn.
467 Blomsterur kaldes en Sammenstilling af Planter, hvis Blomster aabner og lukker sig paa forsk. Tid af Døgnet
467 Blomstrand, Christian Wilhelm, sv. Kemiker, (1826-1897)
467 Blomstrandin, Mineral af meget kompliceret Sammensætning
467 Blomstrandit, Mineral af meget kompliceret Sammensætning
467-468 Blomstring. B. er karakteriseret ved de kønslige Processers Iværksættelse
468 Blomstringsperiode, se Blomstring.
468 Blomstringstid, se Blomsterkalender og Fænologi.
468 blond, lyshaaret; Blondin , mandligt, Blondine, kvindeligt Individ med b. Haar.
468 Blonde er en kniplet Silkeknipling
468 Blondel, François, fr. Arkitekt, (1617-86)
468 Blondel, George, fr. Socialøkonom, (1856- )
468 Blondel de Nesle (rigtigere Néelle), fr. Digter (omkr. 1200)
468 Blondin, Charles, fr. Linedanser, (1824-97)
468 Blondine, se blond.
468-469 Blondlot, Prosper René, fr. Fysiker, (1849- )
469 Bloomer, A., se Bloomerisme.
469 Bloomerisme, Petticoat Reform *c: Skørtereform
469 Bloomfield, By i U. S. A., Stat New Jersey
469 Bloomfield, John Arthur Douglas, Lord, eng. Diplomat (1802-79)
469 Bloomfield, Maurice, amer. Sprogforsker og Indolog, (1855- )
469 Bloomington,
469 1) By i U. S. A., Stat Illinois
469 2) By i U. S. A., Stat Indiana
469 Bloomsburg, Bloomsboro, By i U. S. A., Stat Pennsylvania
469 Blooteling, se Bloteling.
469 Bloster, se Blomst.
469 Blot er den gotiske Folkestammes gamle Udtryk for en Ofring
469 Bloteling (Blooteling), Abraham, holl. Kobberstikker og Raderer fra Amsterdam (1640-90)
469 Blot-Sven, sv. Modkonge
469-470 Blouet, Paul, fr. Forf., kendt under Pseudonymet Max O'Reil, (1848-1903)
470 Blow, John, eng. Musiker (1648-1708)
470 Blowitz, Henri George Stephan Adolph Oppert, fr. Journalist, (1825-1903)
470 Bludenz, By i Østerrig, Landskabet Vorarlberg
470 Bludov, Dimitri, russ. Statsmand, (1785-1864)
470 Bluefield, By i U. S. A., Stat West Virginia
470 Bluefields, Blewfields, By i Mellemamerika, ligger paa Mosquito-Kysten
470 Blue Island, By i U. S. A., Stat Illinois
470 Blue Mountains , se Blaa Bjerge.
470 blue pills, nogle i England anvendte Piller
470 blue-stocking, se Blaastrømpe.
470-471 bluette (fr.), egl. Gnist, kvikt Indfald, lille l Akts Stykke med vittige Replikker og Situationer.
471 Bluffs, i Nordamerika Betegnelse for de terrasseformige, 15-20 m høje Plateaurande
471 Bluffton, By i U. S. A., Stat Indiana
471 Blufærdighed, den kønslige Sædelighedsfølelse ell. Skamfølelsen over for kønsusædeligt Forhold
471-472 Bluhme, Christian Albrecht, dansk Embedsmand og Politiker, (1794-1866)
472-473 Bluhme, Hans Emil, dansk Søofficer og Politiker, (1833- )
473 Bluhme, Johannes Bartholomæus Christophersen, dansk Hofpræst (1681-1753)
473 Blum , Ernest, fr. dram. Forf., (1836-1907)
473 Blum, Hans, tysk Forfatter (1841-1910)
473 Blum, Robert, tysk Politiker, (1807-1848)
473 Blumauer, Aloyes, østerrigsk Digter (1755-98)
474 Blumenau, tysk Koloni i det sydlige Brasilien, Provinsen Santa Catharina
474 Blumenbach, Johann Friedrich, tysk Naturforsker, (1752-1840)
474 Blumenfeld, Felix, russ. Komponist, (1863- )
474 Blumenthal, Leonhardt, preussisk Generalfeltmarskal, (1810-1900)
474 Blumenthal, Mathias, Maler, (1719-1763)
474 Blumenthal, Oskar, tysk Journalist og Forfatter, (1852- )
474 Blumer, Johan Jakob, schweizisk Statsmand (1819-75)
475 Blumhardt, Johan Christoph, (1805-1880)
475 Blumner, Martin, tysk Musiker (1827-1901)
475 Blunck, Ditlev Conrad, dansk Maler, (1799-1853)
475 blunder (eng.), Misgreb, Fejl.
475 Blunderbøsse, gl Flintbøsse af stort Kaliber, med fortil stærkt tragtformet udvidet Løb
475-476 Bluntschli, Johann Caspar, schweizisk-tysk Retslærd og Politiker, (1808-1881)
476 Blus, en i et Papirhylster presset Sats, der ved Forbrænding lyser med en enkelt Farve
476 Bluse, se Dragt.
476 Blusemænd, se Dragt.
476 Blusregulator, lille Regulator, der ofte anvendes foran de enkelte Gaslamper
476-480 Bly (lat. Plumbum), i Kemien betegnet ved Pb
480 Bly, se E. Cochrane.
480 Blyacetat, Eddikesurt Blyilte, Blysukker
480 Blyaluminat, d. s. s. Blygummi.
480 Blyamalgam, se Kvægsølvlegeringer.
480 Blyant, nu sjældnere brugt Betegnelse for Grafit (s. d.). Se i øvrigt Blyantsfabrikation.
480 Blyantimonat, se Neapelgult.
480 Blyantitnonglans, se Zinckenit.
480 Blyantimonit, d. s. s. Jamesonit.
480-481 Blyantsfabrikation
481 Blyantskrift, se Blindeundervisning.
481 Blyantstræ, se Cedertræ.
481 Blyanæmi, se Blyforgiftning.
481 Blyarsenglans, se Skleroklas.
481 Blyarsenit, d. s. s. Dufrenoysit.
481 Blyaske, se Bly.
481 Blybismutit, d. s. s. Cosalit.
481 Blyblik, se Blyplader.
481 Blyblomster er Blyilte, der er dannet ved Forbrænding af Bly ved meget høj Temp.
481 Blybromid, Brombly
481-482 Blücher, Gebhard Leberecht, Fyrste af Wahlstadt, preuss. Generalfeltmarskal, (1742-1819)
482 Blydioxyd (Blyoverilte, Blysyre) PbO<sub>2</sub>
482 Blyeddike, Blyekstrakt (Solutio Subacetatis plumbici, Acetum saturninum)
482 Blyekstrakt, se Blyeddike.
482 Blyepilepsi, se Blyforgiftning.
482 Blyfalerts, d. s. s. Bournonit.
482 Blyfluorid, Fluorbly, PbF<sub>2</sub>
482 Blyfolie, se Blyplader.
482 Blyforbindelser, organiske, se Metalforbindelser, organiske.
482-483 Blyforgiftning (Saturnismus)
483-484 Blyglans, den vigtigste Blymalm, bestaar af Svovlbly, PbS
484 Blyglas, d. s. s. Anglesit. Se tillige Glas.
484 Blyglasur, se Glasur.
484 Blyglætte (Massicot), et Mineral, PbO
484 Blygult, Gulblymalm, se Wulfenit.
484 Blygummi (Plumbogummit), et Mineral
484 Blyhornmalm, d. s. s. Fosgenit.
484-485 Blyhvidt er en af de mest benyttede hvide Farver
485 Blyhvidtplaster er Blyplaster med Tilsætning af Blyhvidt. Finder kun ringe Anvendelse.
485 Blyhvidtsalve er en Blanding af 7 Dele Blyhvidt med 13 Dele Svinefedt.
485 Blyhydroxyd,Blyiltehydrat, Pb(OH)<sub>2</sub>
485 Blyilte, d. s. s. Blyoxyd.
485 Blyjodid, Jodbly, PbJ<sub>2</sub>
485 Blyjord, se Aragonit.
485 Blykabel er en isoleret elektrisk Ledning
485 Blykakeksi, se Blyforgiftning.
485 Blykammer anvendes til Fremstilling af Svovlsyre
485 Blykammerkrystaller, se Svovlsyre.
485 Blykamre, se Piombi.
485 Blykarbonat (normaltkulsurt Blyilte), PbCO<sub>3</sub>
485 Blyklorid, Klorbly, PbCl<sub>2</sub>
485 Blykobbeaa, se Bornholm.
485 Blykolik, se Blyforgiftning.
485 Blykromat, se Kromsyre.
485 Blylammelse, se Blyforgiftning.
485 Blylasur, d. s. s. Linarit.
485 Blylegeringer, se Bly.
485 Blymalme, Forbindelser, hvoraf der udvindes Bly
485-486 Blymellemilte, Pb<sub>3</sub>O<sub>4</sub>
486 Blümlisalp, ogsaa kaldet Den hvide Dame, Tinde i Berneralperne, se Finsteraarhorn.
486 Blümner, Hugo, tysk Arkæolog og Filolog, (1844- )
486 Blynitrat, Pb(NO<sub>3</sub>)<sub>2</sub>
486 Blynyre, se Bindheimit.
486 Blyokker, d. s. s. Blyoxyd.
486 Blyoxyd (Blyilte, Massicot), PbO
486 Blyoxyd, rødt, d. s. s. Blymellemilte.
486 Blyoxydul (Blysuboxyd, Blyunderilte), Pb<sub>2</sub>O
486 Blyoxyklorid
486 Blyplader
486-487 Blyplaster, Sølverglødplaster (Emplastrum oxydi plumbici)
487 Blypræparater, til med. Brug tjenende blyholdige Præparater
487 Blyrøg benævnes de Dampe, der fremkommer ved Blyets Smeltning
487 Blyrør bruges p. Gr. a. deres Bøjelighed til Ledninger med mange Bøjninger
487 Blysalver kaldes Blandinger af Blypræparater med Fedtstoffer
487 Blysand kaldes det blaagraa, grovkornede Kvartssand
487 Blystege, tekn. Udtryk i Bogtrykkerier for firkantede Blyklodser, der anvendes til Udfyldning
487 Blysukker, d. s. s. Blyacetat.
487 Blysulfat, Svovlsurt Blyilte, PbSO<sub>4</sub>
487 Blysulfid, Svovlbly, PbS
488 Blysvamp
488 Blysværte, se Aragonit.
488 Blysyre, se Blydioxyd.
488 Blysæbe, se Blyplaster.
488 Blytannat er garvesurt Blyilte
488 Blyth, Havnestad i det nordøstlige England, Grevskab Northumberland
488 Blüthgen, Victor, tysk Forf., (1844- )
488 Blüthner, Julius Ferdinand, tysk Klaverfabrikant (1824-1910)
488 Blytraad
488 Blytt, Axel Gudbrand, norsk Naturforsker, navnlig Botaniker, (1843-1898)
488 Blytt, Matthias Numsen, norsk Botaniker, (1789-1862)
488 Blyunderilte, d. s. s. Blyoxydul.
488-489 Blyvand (Aqua saturnina)
489 Blyvismutglans, d. s. s. Alaskait.
489 Blyvitriol, d. s. s. Anglesit.
489 Blædel, Nicolaj Gottlieb, dansk Præst, (1816-1879)
489-490 Blæk, en til Skrivning benyttet, farvet Vædske
490 Blækhat (Coprinus Pers.), Svampeslægt af Fam. Agaricaceæ
490-492 Blæksprutter (Cephalopoda Cuvier), den højest udviklede Klasse af Bløddyrene
492 Blækstift, se Blyant og Blæk.
492-493 blænde er et Ord, der er beslægtet med blind
493 Blænder, Plade med en i Reglen cirkelrund Gennemboring (ringformet Plade)
493 Blænding, d. s. s. Blænder (s. d.).
493 Blændglas, d. s. s. Helioskop.
493 Blændklap (Søv.), et tæt Dæksel, der anbringes foran Lysglas og Skylighter
493-494 Blændværk, Iagttagelse, som et Menneske mener at have gjort, men som ved nærmere Prøve viser sig at være urigtig
494 Blænkere, de nærmest Fjenden værende Sikringsdele for Tropper under Bevægelse
494 Blære (vesica) kaldes i Anatomien hule Organer
494 Blære
494 Blære benævnes en Utæthed i Metaller, navnlig Jern og Staal
494-495 Blærebetændelse (Cystitis, af Cyste, en Blære) er den allerhyppigste af alle Blæresygdomme
495 Blærebrok, se Cystocele.
495 Blærebusk, se Colutea.
495 Blærebæger, se Physalis.
495 Blærebælg, se Colutea.
495-497 Blærefistel (Fistula vesicalis), en Fistel ell. abnorm Aabning paa Urinblæren
497 Blærefødder (Physopoda) er en ejendommelig Gruppe af Insekter
497 Blæregrønt, Saftgrønt
497 Blærehalskirtel (prostata) er et Organ, der omgiver Han-Pattedyrenes Urinrør
497 Blærehæmorroider, Udvidning af Blodaarerne i Blæren
497 Blærekatarr, se Blærebetændelse.
497 Blærekateter, se Kateter.
497 Blærekrampe, se Cystodyni.
497-498 Blærekræft
498 Blærelammelse optræder i en Del Sygdomme af Nervesystemet
498 Blæreorme, se Bændelorme.
498 Blæreplaster, d. s. s. Spanskflueplaster.
498 Blærerobbe (Cystophora), se Sæler.
498 Blærerod (Utricularia L.), Slægt af Blærerodfamilien
498 Blærerodfamilien (Utriculariaceæ, Lentibulariaceæ), tokimbladede og helkronede Planter af Ordenen Personatæ
498 Blærerust, se Peridermium.
498 Blæreskedefistel (Fistula vesico-vaginalis), se Blærefistel.
498 Blæreslim, slimet Afsondring fra Blæren, naar denne er betændt.
498 Blæresmelde, se Silene.
498 Blæresmerte, se Gystodyni.
498 Blæresnegle (Bulla, Philine o.a.) er opistho-branche Havsnegle
498 Blæresnit, se Stenoperationer.
498 Blærestaal, se Cementstaal.
499 Blæresten dannes oftest af de samme Aarsager som Nyresten (s. d.)
499 Blæresvindsot, d. s. s. Blæretuberku1ose.
499 Blæresvulster
499 Blæresæl Cystophora), se Sæler.
499 Blæretang (Fucus vesicolosus), se Alger (Brunalger).
499 Blæretræ, se Colutea.
499 blæretrækkende Midler (gr. *epispastika*, lat. vesicantia), Lægemidler, der fremkalder Blærer
499 Blæretuberkulose forekommer næsten kun hos Mennesker med Tuberkulose i andre Organer
499-500 Blæreudslæt (Bullae) større Fremhvælvinger, dannede af Overhuden, hvorunder findes Vædske
500 Blæsebælg, se Blæsere.
500 Blæsedal, mægtigt Dalstrøg m. fl. Jøkler paa Diskos Sydside, Ø. f. Godhavn.
500-501 Blæseinstrumenter
501 Blæsemaskine, se Blæsere.
501 Blæsepibe, se Glas.
501 Blaser, Gustav, tysk Billedhugger fra Düsseldorf (1813-74)
501-502 Blæsere har til Opgave at tilvejebringe en Strøm af Luft
502-503 Blæserør, et i Vinkel bøjet Rør med en lille Udvidelse, der tjener som Vindkedel
503 Blæseværk, se Blæsere.
503 Blæst er i dgl. Tale en Betegnelse for en mellemstærk Vind.
503 blæste Olier er Olier, der ved Gennemblæsning af Luft i Varmen er gjorte mere tykflydende
503 Blødbast (Sivæv, Leptom) kaldes i Planteanatomien en Del af den sammensatte Ledningsstreng
503 Blødbiller (Malacodermata), Fam. af Billernes Orden
503 Blodbrunsten, d. s. s. Pyrolusit.
503-504 Bløddyr (Mollusca Cuv.; Malacazoa) blev 1812 af Cuvier hævede til en særlig Klasse
504 blødende Brød kaldes Brød, der undertiden pludselig kan vise sig ligesom bedækket af Blod
504-505 Blødersygdom, Hæmophilia
505 Blødfinnefisk (Malacopterygii vel Arthropteri), Benfisk uden Pigstraaler (se Fisk).
505 Blødit (Astrakanit), et Mineral
505-506 lødning (Hæmorrhagi, gr.), Udtrædning af Blod af Blodkarrene
506 Blødning. Naar man skærer Stænglen over, vil der hos mange Planter foregaa en Udskilning af Vædske
506 Blødraaddenhed, norsk Benævnelse for en Bakteriesygdom hos Kartoflen. Se Knoldbakteriose.
506 blødstøbt Jern, d. s. s. hammerbart Støbejern.
506 Blødtbly, alm. Bly i Modsætning til Haardtbly
506-507 Blodtræ er et uheldigt Fællesnavn for en Del Løvtræer
507 blødt Staal, d. s. s. kulfattigt Staal
507 b. m., Forkortelse paa Recepter for bene misceantur *c: skal blandes godt.
507 b-moll, den Molltoneart, der har b til Grundtone; har fem Fortegn, *b for b, e, a, d og g.
507 Bo, dansk og sv. Mandsnavn, = norsk Bue. Er beslægtet med at »bo«; opr. Bet. uvis.
507 Bo er som jur. Begreb vanskeligt at definere.
507 Boa, slangeformet Halskrave for Damer.
507 Boabdil (Abu Abdallah), den sidste mauriske Konge af Granada, kom paa Tronen 1481
507 Boa constrictor, se Kvælerslange.
507 Boadicea ell. rettere Boudicea, britisk Dronning paa Kejser Nero's Tid
507 boardinghouse (eng.), Logi- og Spisehus.
507 Board of Trade svarer efter eng. Forhold til Ministeriet for Handel, Omsætning og Samfærdsel
507 Boas, se Rut.
507 Boas, Eduard, tysk Forf. (1815-53)
507-508 Boas, Franz, tysk-amer. Etnograf og Antropolog, (1858- )
508 Boas, Johan Erik Vesti, dansk Zoolog, (1855- )
508 Boavista,
508 1) den østligste af de capoverdiske Øer (s. d.).
508 2) et tidligere kejserligt Lystslot i Nærheden af Rio de Janeiro i Brasilien.
508 Bob (ell. Bobby), Øgenavn paa Politibetjenten i London
508 Bobadilla, se Bovadilla.
508 Bobadilla, Emilio de, sp. Forf. og Kritiker, (1867- )
508 Bobak (Arctomys bobac Schreb.), se Murmeldyr.
508 Bobbio, By i Norditalien, Prov. Pavia
508 Bobé, Louis Alfred Theodor, dansk Personalhistoriker, (1867- )
508 Bober, en 255 km lang Biflod til Oder, udspringer paa Riesengebirge
508 Boberfeld, M. O. v., se Opitz, M.
508-509 Boberg, Anna Katarina, f. Scholander, sv. Malerinde, (1864- )
509 Boberg, Gustav Ferdinand, sv. Arkitekt, f. 11. Apr. 1860 i Falun
509 Bobierrit, d. s. s. Vivianit.
509 Bobillier, Marie, fr. Musikforfatterinde, (1858- )
509 Bobine er Traad, der er opvundet med hinanden krydsende Lag paa et Hylster af Papir
509 Bobinet, Tyll, Blondegrund, er et løst Væv, lgn. Kniplingebund
509 Bobisation, se Solmisation.
509-510 Boborykin, Peter Dmitrievitsch, russ. Forf., (1836- )
510 Bobr (Biebrz), Biflod til Narev, i Vestrusland, Guv. Grodno
510 Bobrek, By i Preussen, Prov. Schlesien
510 Bobrikov, Nikolai Ivanovitsch, Generalguvernør i Finland, (1839-1904)
510 Bobrinez [rbåbnnæts], By i Sydrusland, Guv. Cherson
510 Bobrov (af bobr *c: Bæver), By i i det sydlige Storerusland, Guv. Voronesh
510 Bobruisk, By og Fæstning i Vestrusland, Guv. Minsk, ved højre Bred af Beresina
510 Bobrzynski, Michal, polsk Historiker og Politiker, (1849- )
510-511 Bocage (fr.), Krat, Lund, Lystpark Navn for fl. nordfranske Landskaber
511 Bocage, se Barbosa du B.
511 Bocca (Flertal paa Ital. Bocche), Mund, Munding, Bjergpas, Flodmunding
511 Boccaccino, Boccaccio, ital. Maler (c. 1467-1524)
511-512 Boccaccio, Giovanni, ital. Forf., (1313-1375)
512 Bocca della verita (ital.), d. e. Sandhedens Mund
512 Bocca di Cattaro, se Bocche d. C.
512 Boccage, se Duboccage.
512 Boccardo, Gerolamo, ital. Forf., (1829- )
512 Bocca Tigris (kin. Humen, Tigerport), Navn paa KantonFlodens (kin. Tshukiang) 4 km brede Munding
512 Bocche (Bocca) di Cattaro, en dyb Havbugt fra Adriater-Havet paa Dalmatiens Kyst
512-513 Boccherini, Luigi, ital. Komponist (1743-1805)
513 Bocchus I, Konge af Mauretanien, Svigerfader til Jugurtha af Numidien
513 Boccia (ital.), "Kugle"; Spil med Kugler
513 Bocconia L., Slægt af Valmuefam. med 3 Arter, hvoraf to er Buske
513 Bocedisation, se Solmisation.
513 Bochara, se Buchara.
513 Bocher, se Bachur.
513 Bocher, Edouard, fr. Politiker, (1811-1900)
513 Bochetta, la, et snævert 780 m højt Bjergpas, der i Norditalien fører over de liguriske Alper
513 Bochmann, Gregor v., tysk-russ. Maler, (1850- )
513 Bochnia, By i Østerrig, Landskab Galizien
513 Bocholt, By i Preussen, Prov. Westfalen
513-514 Bochsa, Robert Nicolas Charles, fr. Harpevirtuos og Komponist, (1789-1856)
514 Bochum, gl By i Preussen, Prov. Westfalen
514 Bock, d. s. s. Bockbier.
514 Bock,
514 1) August Carl, tysk Anatom (1782-1833)
514 2) Karl Ernst, tysk Læge (1809-74)
514 Bock, Carl Alfred, norsk Opdagelsesrejsende, (1849- )
514 Bock, Franz, tysk Kunstforfatter og Præst, (1823-1899)
514-515 Bock, Hieronymus, kaldet Tragus, tysk Botaniker (1498-1554)
515 Bock, Johannes Carl, dansk Læge, (1867- )
515 Bockbier, opr. et alene i »Königliches Brauhaus« i München fremstillet meget ekstrakt- og alkoholrigt Øl
515 Bockenheim, tidligere selvstændig Stad i Preussen, Prov. Hessen
515 Bocksbeutel, egl. de stærkt udbugede, korthalsede Flasker, paa hvilke de bedste Sorter Steinwein aftappes
515 Bockum-Dolffs, Florens Heinrich Gottfr. von, tysk Politiker (1802-99)
515 Bocquillon-Wilhem, se Wilhem.
515-518 Bod anvendes i den kirkelige Sprogbrug som Betegnelse for Menneskets Brud med Synden
518 Bodden er Navnet paa en Række lavvandede Strandsøer og Bugter, som afsættes af Østersøen
518 Bodding, Paul Olaf, norsk Missionær, Sprogforsker og Etnograf, (1865- )
518 Bode, en 160 km lang Biflod til Saales venstre Bred
518 Bode, Johann Elert, tysk Astronom (1747-1826)
518-519 Bode, Johann Joachim Christoph, tysk Oversætter (1730-93)
519 Bode, Wilhelm, tysk Kunsthistoriker, (1845- )
519 bodega, Kælder, Vinhus; i Søhavne: et Varemagasin.
519 Bodel, Jean, fr. Digter, f. i Arras i anden Halvdel af 12. Aarh., d. omtr. 1210
519 Bodelschwingh, Ernst von, preussisk Statsmand (1794-1854)
519 Bodelschwingh, Friedrich v., tysk Præst og Socialreformator, (1831-1910)
519-520 Bodemaal kaldtes i det gl. danske Retssprog de Forbrydelser, som kunde sones med Bod
520 Boden, en Landsby i Preussen, Prov. Schleswig
520 Boden, By i Norrbottens Län
520 Bodenbach (czekkisk Podmokly), en Landsby i Østerrig, Kongeriget Böhmen
520 Bodendick, Johan Christian, dansk Kirurg (1735-1818)
520 Bodenhoff, Andreas, dansk Forretningsmand (1723-94)
520 Bodenhoff, Ernst Gotthold Emil, dansk Officer og Forf., (1852- )
520 Bodenhoff, Hans Carl, dansk Søofficer, (1791-1849)
520 Bodenit, et Mineral fra Erzgebirge, nær beslægtet med Allanit (se Epidot).
520 Bodenschatz, Erhard, tysk Gejstlig og Musiker (1576-1636)
520-521 Bodenstedt, Friedrich, tysk Digter, (1819-1892)
521 Bodensø, Romernes Lacus Brigantinus, fr. Lac de Constanze
521 Bode's Lov kaldes den nogenlunde regelmæssige Række, hvorefter de 8 store Planeters Afstande fra Solen tiltager
521-522 Bodfærdige udgjorde i Oldkirken en særlig Klasse af Mennesker
522 Bodhi,
522 1) hos Buddhisterne og Jaina'erne den fuldkomne Viden (Alvidenhed)
522 2) B.-Træ (Singhalesisk Bo-Træ)
522 Bodil, Boel, dansk Kvindenavn, opstaaet af Botilde (gl hedensk Navn [se Hilde] og Helgennavn).
522 Bodil (egl. Bothild), Datter af den jyske Stormand Thrugot, blev gift med Erik Ejegod
522 Bodin, Herred
522-523 Bodin, Jean, fr. Filosof og Politiker, (1530-1596)
523 Bodio, Luigi, italiensk Statistiker, (1840- )
523 Bodjanskij, Osip Maksimovitsch, russ. Historieforsker og Litterærhistoriker (1808-77)
523 Bodley, John Edward Courtenay, eng.-hist. Forf., (1853- )
523 Bodley, Thomas, eng. Diplomat og Bogsamler (1545-1613)
523 Bodmer, Johann Jakob, schweizisk Digter (1698-1783)
523-524 Bodmer, Karl, schweizisk Maler, Litograf og Raderer, (1809-1893)
524-525 Bodmeri (i den nyere Tids Søret)
525 Bodmin, By i det sydvestlige England, Grevskab Cornwall
525 Bodo, se Lohitafolk.
525 Bodom, Erik, norsk Landskabsmaler, (1829-1879)
525 Bodoni, Giovanni Battista, ital. Bogtrykker (1740-1813)
525 Bodrog, en Biflod til Theiss' højre Bred
525 Bodsbøger (libri poenitentiales) gav Skriftefaderen Vejledning i den rette Brug af Boden
525-526 Bodsdage kaldes i Kirken de Helligdage, som skal give Menigheden særlig Lejlighed til Bod
526 Bodsgang er Processioner, hvorved man nedbeder Guds Velsignelse
526 Bodsgrader, se Bod.
526 Bodskamp, se Bod.
526 Bodskanon var Samlingen af den ældre Kirkes Bestemmelser om Bodsøvelser
526 Bodskapitel kaldes i Klostre ell. Kannikekonventer en højtidelig Sammenkomst af alle Samlagets Medlemmer
526 Bodsprocession, se Procession.
526 Bodspræst (ikke at forveksle med Bodsprædikant) i Oldkirken den Præst, der skulle tage sig af de bodfærdige
526 Bodssakrament, se Bod.
526 Bodssalmer kaldes i den kat. Kirke 7 gammeltestamentlige Salmer
526 Bodstugt (Bodsdisciplin), se Bod.
526 Bodø, Købstad, Salten Fogderi, Nordlands Amt
526-528 Bodøsagen, et Mellemværende mellem England og Norge
528 Boë, F. de la, se Sylvius.
528 Boeck, Carl Wilhelm, norsk Læge, (1808-1875)
528 Boeck, Christian Peter Bianco, norsk Fysiolog, (1798-1877)
528-529 Boeck, Christopher Nyholm, dansk Forf., (1850- )
529 Boeck, Cæsar Peter Møller, norsk Dermatolog og Syfilidolog, (1845- )
529 Boeck, Thorvald Olaf, norsk Bibliograf, (1835-1901)
529 Boeclerus, Johan Henrik, Videnskabsmand, (1611-1672)
529 Boëdromia, Fest, der i Oldtiden fejredes i Athen til Ære for Apollon Boedromios
529 Boëdromios (gr.: »som iler til Hjælp«), Tilnavn til Apollon, se Boëdromia.
529 Boehmeria Jacq., Slægt af Nældefam., smaa Træer, Buske ell. Halvbuske
529 Boelhøj, en 84 m høj Bakke med prægtig Udsigt, i Vendsyssel, Nørrejylland
529 Boels-Rev, Stenrev paa Flakket mellem Mariager og Randers Fjord
529 Boemel, se Bommel.
529 Boemund, d. s. s. Bohemund.
529 Boen (ældre Form Boden) ell. Buen, Herregaard i Tveit Herred ved Topdalselven
530 Boeo, Kap, Capo Boéo, Oldtidens Lilybaeon, den vestligste Spids af Øen Sicilien,
530 Boer, Lukas Johann (opr. hed han Boogers), Kirurg og Fødselshjælper i Wien (1751-1835)
530 Boeresco, Basil, rum. Statsmand (1830-83)
530-531 Boerhaave, Hermann, holl. Læge, (1668-1738)
531-534 Boerkrigen ell. den sydafrikanske Krig, 1899-1902
535 Boers (*c: Bauern, Bønder), det holl. Navn paa Befolkningen af holl. Afstamning i Sydafrika
535 Boesen, August Vilhelm, dansk Landskabsmaler, (1812-1857)
535 Boesen, Johannes, dansk Landskabsmaler, (1847- )
535 Boëthius, rom. Filosof, (c. 480-524)
535-536 Boëthius, Daniel, sv. Filosof (1751-1810)
536 Boëthius, Jakob, sv. Præst (1647-1718)
536 Boëthius, Simon Johannes, sv. Universitetslærer og Politiker, (1850- )
536 Boétius, Johannes, med Tilnavnet de Dacia, dansk Læge fra Tiden før 1500
536 bæuf se Bøf
536 Boffalora sopra Ticino, lille Flække i Norditalien, Prov. Milano
536 Bofors Gullspång er Navnet paa et Aktieselskab, der driver et større Staal- og Jernværk
536 Boffrand, Germain, fr. Arkitekt, (1667-1754)
536-537 Bog kaldes indhæftede ell. indbundne Blade med Skrift ell. Tryk
537 Bog, i Papirhandelen et Kvantum af 20, 24 ell. 25 Ark (se Balle).
537 Bog (bot.), Bøgetræets Frugt, de trekantede Nødder
537 Bog (slavisk) Gud. I Sammensætning f. Eks.: Bogdan, Teodor; Bjelbog (den hvide Gud).
537 Bogaers, Adrianus, holl. Digter, (1795-1870)
537 Bogaert, Martin van den, nederlandsk Billedhugger (1640-94)
537 Bogaertstryk, se Peinture-Bogaerts.
537 Bogaskoi (Boghazkoi), Landsby i Lilleasien, Vilajet Angora
537 Bogatyrj, se Byliner.
537 Bogatsky, Karl Heinrich von, tysk Opbyggelsesforfatter (1690-1774)
537-538 Bogbind
538-539 Bogbinder, Ambrosius, Borgmester, ( -1536)
BOGBIND I
Blank
BOGBIND II
Blank
539 Bogbinder,
539 1) Hans Meissenheim, d. c. 1515, Raadmand i Kbhvn 1499-1502, Borgmester 1503-11
539 2) Hans (Meissenheim), dansk Magister, d. c. 1564
539-542 Bogbinderi
542 Bogbinderlærred, ensfarvet, stærkt appreteret Katun.
542 Bogdanovitsch, Ippolit Fjodorovitsch, russ. Digter (1744-1803)
542 Bogdo, Store og Lille, to Bakker i det russ. Guv. Astrachan ved den venstre Bred af Volga
542 Bogdo-Kuren, By i Mongoliet, se Urga.
542 Bogdo-Lama, se Dalai-Lama.
542 Bogdo-Ola (»det hellige Bjerg«), 6930 m høj Bjerggruppe i den østlige Del af Tienshan i Centralasien
542 Bogenhausen, tidligere Landsby, siden 1892 Bydel af München.
542-543 Bogense, den næstmindste Købstad i Fyn
543 Bogesund, tidligere (indtil 1741) Navnet paa den sv. By Ulricehamn
543-544 Bogfinke (Fringilla coelebs L.), Typen for Finkernes store Gruppe
544 Bogføringspligt, se Bogholderi.
544 Bogguld, se Bladguld.
544 Boggæld, i Købmandssproget en Gæld, som kun fremgaar af de i Handelsbøgerne indførte Noteringer
545 Boghaandværk er en Fællesbetegnelse for de Haandværksgrene, der giver sig af med Frembringelsen af trykte Bøger
545-550 Boghandel, Udgivelse og Forhandling af litterære Arbejder
550 Boghas (vulg. ogsaa Bugas, Buhas, Munding), et hos Tyrkerne alm. benyttet Ord for en snæver Passage
550 Bogheadku, se Kul.
550-558 Bogholderi, System af i een ell. fl. dertil indrettede Bøger efter bestemte Regler ordnede Optegnelser (Noteringer)
558-559 Boghvede (Fagopyrum Gärtn., Polygonum L.), Slægt af Skedeknæfamilien
559-560 Bogier, smaa, særlige Undervogne, som kan dreje sig i Forhold til Køretøjets Hovedramme
560 Bogievogne, se Bogier og Jernbanevogne.
560 Bogisic, Valtazar, montenegrinsk Lovforfatter, (1836-1908)
560-561 Bogislav (Bugislaf) var et alm. Navn blandt Hertugerne af Pommern af gammel-slavisk Æt.
561 1) B. I
561 2) Bogislav IX
561 3) Bogislav X
561 4) Bogislav XIV
561 Boglus (Psocidæ), Fam. af Hjelmkæbernes Orden
561 Bognor, By i England, Grevskab West Sussex
561 Bogoak, se Bogwood.
561 Bogoduchov, By i det sydlige Rusland, Guv. Charkov
561 Bog of Allen, se Allen,
561 Bogoljubov, Alexei Petrovitsch, russ. Sømaler, (1824-1896)
561 Bogomiler, et gnostisk Parti i Bulgarien, opstaaet i 10. Aarh
561- Bogoras, Vladimir Germanovitsch, russ. Etnograf, (1864- )
562 Bogoroditsk, By i det mellemste Rusland, Guv. Tula
562 Bogorodsk, By i det mellemste Rusland, Guv. Moskva
562 Bogos, et lille Hyrdefolk, hørende til den hamitiske Sprogæt og boende N. f. Abessinien
562 Bogoslovsk, Bjergværksby i Østrusland, Guv. Perm
562 Bogota (Santa Fé de Bogota), Hovedstad i den sydamerikanske Republik Colombia
562 Bogovic, Mirko, kroatisk Digter, (1816-93)
562 Bogskorpion, se Mosskorpion.
562 Bogstadgaard i Vestre Aker c. 8 km fra Kria er en af de faa Herregaarde i Norge
562 Bogstav
562 Bogstavgaade, se Gaade.
562 Bogstavlaas, se Laas.
562 Bogstavregning er Regning med Bogstaver, brugte i Matematikken
562 Bogstavrim, se Alliteration.
562-563 Bogstavtræ, Muskattræ, Fællesbetegnelse for fl. Træsorter fra Sydamerika
563-567 Bogtryk. Set i al Alm. er B. Resultatet af to Virksomheder, Sætning og Trykning
567 Bogtrykfarve, Bogtrykkersværte
567-574 Bogtrykkerkunst (Historie)
BOGTRYKKERKUNST I
Blank
BOGTRYKKERKUNST II
Blank
BOGTRYKKERKUNST III
Blank
BOGTRYKKERKUNST IV
Blank
574 Bogtrykkersværte, se Bogtrykfarve.
574 Bogtrykpresse, se Bogtryk.
574 Bogueddin, Valfartssted SØ. f. Buchara
574 Bogumiler, d. s. s. Bogomiler.
574 Boguslav, Flække i Lillerusland, Guv. Kiev
574 Boguslawski, Albert von, tysk Militærforfatter, (1834-1905)
574- Boguslawski], Wojciech, polsk Skuespiller og dramatisk Forf., (1760-1829)
