Side Artikel smudstitel blank titelside blank iii-iv ACCENTBETEGNELSE OG LYDSKRIFT v-vi Medarbejdere
1 Bridge, Kortspil
2 Bridgend, By i Glamorganshire i Wales
2 Bridge of Allan, yndet Badested i Skotland, Grevskab Stirling
2 Bridgeport,
2 1) By i U. S. A., Stat Connecticut
2 2) By i U. S. A., Stat Ohio
2 Bridges, Robert Seymour, eng. Digter, f. 1844
2 Bridgeton, By i U. S. A., Stat New Jersey
2 Bridgetown, se Barbados.
2 Bridgewater, By i U. S. A., Stat Massachusetts
3 Bridgewater, Francis Henry Egerton, Jarl af (1758-1829)
3 Bridgewaterbøgerne, se Bridgewater, F. H. E.
3 Bridgewatergaleriet, en bekendt Privatsamling af c. 300 fortrinlige Malerier
3 Bridgewaterkanalen, Englands ældste Kanal, bygget 1758-71
3 Bridgman, Frederick Arthur, amer. Genremaler, (1847- )
3 Bridgman, Laura Dewey, blind-døvstum Amerikanerinde (1829-89)
3 Bridgnorth, By i det vestlige England, Shropshire
3 Bridgwater, By i det sydvestlige England, Somersetshire
3 Bridlington, By i det nordøstlige England, Yorkshire (East-Riding)
3 Bridon, se Hovedtøj,
3 Bridport, Søstad i Sydengland, Dorsetshire
3 Bridsha, se Masagan.
3 Bridurt, se Brudurt.
3 Brie, et tidligere fr. Grevskab, som 1361 forenedes med Kronen, ligger Ø. f. Paris mellem Seine og Marne
3 Brie-Comte-Robert, By i det fr. Dept Seine-et-Marne
3 Brieg (slav. Brzeg), By i preussisk Prov. Schlesien
3 Brieg, se Brig.
3 Briel, se Brühl.
3-4 Briel ell. Brielle, befæstet Søhavn i den nederlandske Prov. Sydholland
4 Briem, Eiríkur, isl. Docent, (1846- )
4 Briem, Páll Jakob, isl. Amtmand, (1856-1904)
4 Briem, Valdimar, isl. Præst og religiøs Digter, (1848- )
4 Brienne (B.-le-Château), lille By i det nordøstlige Frankrig, Dept Aube
4 Brienne, Greverne af, spillede en ret fremtrædende Rolle i den senere Korstogstid
4 Brienz, By i det schweiziske Kanton Bern
5 Brier Creek, Flod i U. S. A., Stat Georgia
5 Brière-de-l'Isle, Louis Alexandre Esprit Gaston, fr. General, (1827-1896)
5 Brierfield, By i England, Lancashire
5 Brierley, Benjamin, eng. Forfatter (1825-96)
5 Brierley Hill, Fabrikby i Mellemengland, Staffordshire
5 Briesen, By i den østlige Del af Preussen, Prov. Preussen
5 Brieuc, se Saint Brieuc.
5 Brieux, Eugène, fr. Forf., (1858- )
5 Briey, By i Frankrig, Dept Meurthe-et-Moselle
5 Brig (Brieg, Brigue), lille By i det schweiziske Kanton Wallis
5 Brig, et Skib af Middelstørrelse med to fuldriggede Master og Raasejl paa begge.
5 Brigade. Navnet er opr. ital. (brigata) og betegner i Alm. en større, af en enkelt Vaabenart bestaaende Troppeafdeling
5-6 Brigadier betegner i det franske Rytteri den Meniges nærmeste Foresatte
6 Brigands (fr.; ital. brigánti *c : urolige, af bríga, Uro), Urostiftere, Landevejsrøvere, »Briganter«
6 Briganter (Brigántes), det største og mægtigste Folk i det rom. Britannien
6 Brigantine, et Skib i Middelhavet med 2 Master og Gaffelsejl samt Stagsejl
6 Brigg, Glamford B., By i England, Lincolnshire
6 Briggs, Henry, eng. Matematiker (1561-1630)
6 Brigham City, Brigham, By i U. S. A., Stat Utah
6 Brigham Young, se Young.
6 Brighouse, Fabrikby i det nordlige England, Yorkshire (West-Riding)
6 Bright, Sir Charles Tilston, eng. Ingeniør (1832-88)
6-7 Bright, John, eng. Statsmand, (1811-1889)
7 Bright, Richard, eng. Læge (1789-1858)
7 Bright, Timothy, eng. Læge og Stenografiopfinder (1550-1615)
7 Brighton, Søstad i det sydlige England, ligger ved Kanalen
7 Brighton, By i den britisk-austral-ske Koloni Victoria, Forstad til Melbourne.
8 Brightske Syge, se Nyrebetændelse.
8 Brigitinerorden, d .s .s. Birgittinerorden.
8 Brignoles, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Var
8 Brignoles, meget bekendte tørrede Blommer, uden Stene, der faas fra den fr. By af samme Navn.
8 Brigsdalsbræen i Norge gaar ned til Nordfjord paa Nordsiden af Justedalsbræens store Snemark
8 Brigsejl (Søv.), det agterste Gaffelsejl paa en Brig
8 Brihaspati ell. Brahmanaspati (»Bønnens Herre«), i den ind. Mytologi Gudernes Lærer
8 Brihatkatha, en Eventyrsamling af Gunâdhya i »Piçâca-Sproget«
8 Brihuega, By i Mellemspanien, Prov. Guadalajara
8 Brik, et Fiskeredskab, der bestaar af en rund Træskive, som flyder frit paa Vandet med en lodret opstaaende Træpind
8 Brik-Brak, se Bismer.
8-9 Briketter kaldes en Slags kunstigt Brændsel, der fremstilles ved Sammenpresning
9 Brikol, d. s. s. Bricole.
9 Brikolskud, en Art Rikochetskud
9 Bril (Brill),
9 1) Mattijs (Mattheus), holl. Maler, (1550-1583)
9 2) Paul (Paulus) B., (1554-1626)
9 Brile (Brei, Briel, Kætser, Kajs, Catcher), et Redskab, hvormed man optager Fisk af Hyttefade o. l.l
9 Brilettos, se Pentelikon.
9 Brill, Evert Jan, holl. Boghandler i 19. Aarh.
9 Brillant er Betegnelse for en bestemt Form, som man ved Slibning giver gennemsigtige Ædelstene
9 Brillantblik, se Hvidblik.
9 brillante (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse: glimrende, med Ild og Bravur.
9 Brillantglas, Glas, som er slebet i Facetter og er stærkt lysbrydende
9 Brillantgrønt, se Malakitgrønt.
9 Brillantgult. Med dette Navn betegnes forsk. Tjærefarvestoffer:
9 1) Natriumsalt af Dinitro-*alpha*-naftolmonosulfonsyre
9 2) Natriumsalt af Sulfanilsyre-azo-difenylaminsulfonsyre
9-10 3) Natriumsaltet af Diamidostilbendi-sulfonsyre-disazofenol-fenol
10 Brillantild, se Fyrværkeri.
10 Brillantine, en Blanding af amer. Olie, undertiden andre Olier, Glycerin og parfumeret Alkohol
10 Brillantinestol, en særegen Slags Jacquardvæv
10 Brillantkrocein, et Tjærefarvestof, Natriumsaltet af Amidoazobenzol-azo-*beta*-naftol-disulfonsyre
10 Brillat-Savarin, Anthelme, fr. Forf. (1755-1826)
10 Brille (tekn.), en Ring, oftest af Jern, der sidder paa en Dok ell. sjældnere paa Forsætteren paa Drejebænken
10 Brilleand, se Ænder.
10 Brillebas, Øgenavn for en ofte forekommende Nodefigur
10 Brillefugle, se Honningfugle.
10 Brillekaiman, se Kaimaner.
10 Brillepengvin, se Pengviner.
10-12 Briller kaldes et Apparat, der bæres for Øjnene enten for at forbedre Synet ell. for at beskytte Øjnene
12 brillere (fr.), glimre, udmærke sig.
12 Brilleslange, se Giftsnoge.
12 Brillesten, se Mergel.
12 Brilon, By i preuss. Prov. Westfalen
12 Brin, Benedetto, ital. Statsmand, (1833-1898)
12 Brinchmann, Christopher, norsk Arkivar og Forf., (1864- )
12 Brinck, Iver, dansk Præst, (1665-1728)
12 Brinckman, Karl Gustaf von, sv. Diplomat, sv. og tysk Digter (1764-1847)
12-13 Brinckmann, Justus, tysk Museumsmand, (1843-1915)
13 Brindaban, By i Distriktet Muttra i United provinces i Forindien
13 Brindeau, Paul Louis Edouard, fr. Skuespiller, (1814-1882)
13 brindisi (ital. Substantiv), Skaal (at drikke en til ved Gæstebud, at drikke ens Skaal)
13 Brindisi, By i Syditalien, Prov. Lecce, ligger 72 km Ø. f. Tarento
13 Brindley, James, eng. Mekaniker og Vandbygningsingeniør (1716-72)
13-14 Brinell, Johan August, sv. Metallurg, (1849- )
14 Bring,
14 1) Ebbe Gustaf, sv. Teolog, (1814-1884)
14 2) Johan Kristofer, sv. Præst (1829-98)
14 Bringe, den forreste Del af Hestens Krop (Bryst)
14 Bringebyld, se Botryomykose.
14 Bringebær, norsk Navn for Hindbær.
14 bringe i Led (lat. reponere) ell. sætte i Led, Ledsætning
14 Bringekobbel er den Kæde ell. Læderrem, hvorved Kørehestens Seletøj forbindes med Vognstangens Forende.
14 bringe til (Søv.), at føre det løse af et næsten stivhalet (strammet) Tov hen til en Klampe ell. Pullert
14 Brink, Kanten ell. Pynten af et skraat, stejlt Sted
14 Brink, Bernard ten, tysk Litterærhistoriker og Sprogforsker, (1841-1892)
14-15 Brink, Jan ten, holl. Litteraturhistoriker og skønlitterær Forf., (1834-1901)
15 Brink, Jules ten, holl. Komponist (1838-89)
15-16 Brint (Hydrogenium), H=l,<sub>008<7sub>, et luftformigt Grundstof
16 Brintionkoncentration
16 Brinton, Daniel Garrison, amer. Etnolog, (1837-1899)
16-17 Brintoverilte, Brintperoxyd, H<sub>2</sub>O<sub>2</sub>
17 Brinvilliers, Marie Madeleine, Markise (c. 1630-76), Giftblanderske
17 Brinz, Alois von, tysk Retslærd, (1820-1887)
17 brio (ital.), Livfuldhed; con brio ell. brioso, musikalsk Foredragsbetegnelse: livfuld, med ildfuldt Foredrag.
17 Brioche, en Slags Hvedeboller, hvortil Dejgen sammensættes af Hvedemel, Smør, Salt, Æg og Fløde.
17 Briochovskiøerne, Fællesnavn paa en stor Samling af Øer
17 Brion, Friederike Elisabeth, (1752-1813)
17 Brion, Gustave, fr. Genremaler, (1824-1877)
17 Brioniske Øer i Adriaterhavet ved Kysten af Istrien
17-18 Brionne, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure
18 Brioschi, François, ital. Matematiker og Politiker, (1825-1897)
18 Briosco, se Riccio.
18 brioso, se brio.
18 Briot, Charles Auguste Albert, fr. Matematiker (1817-82)
18 Brioude, By i Mellemfrankrig, Dept Haute-Loire
18 brisant kaldes et Sprængstof, hvis fuldstændige Eksplosion finder Sted i Løbet af meget kort Tid (c. 1/5oooo Sekund)
18 brisante Sprængstoffer, se brisant.
18 Brisantgranater, se Granater.
18 Brisbane, Flod i den sydligste Del af den britiske Koloni Queensland
18 Brisbane, Hovedstad i den australske Stat Queensland
18 Brise, en frisk, men ikke særlig stærk Blæst
18 Brisebarre, Edouard Louis Alexandre, fr. dramatisk Forf. (1818-71)
18-19 Briseis, Achilleus' Elskerinde
19 Briseis Flak, Kattegat, landløs Sandgrund, 20 Sm. N. f. Sjællands Odde
19 brisement forcé (kirurgisk)
19 Brisieux, Charles Étienne, fr. Arkitekt, (1660-1754)
19 Brisinga, se Søstjerner.
19 Brisingemen, Gudinden Frøja's Smykke
19 Brisk, se Juniperus.
19 Brisk kaldes den forberedte Standplads, paa hvilken de større Kanoner i Beglen betjenes
19 Brisling, se Sild.
19 Brissac, gl fr. Adelsslægt, hed opr. Cossé,
19-20 Brissel (glandula thymus) er en Kirtel, der hos Hvirveldyrene findes i den forreste Del af Brysthulen
20 Brisson,Eugène Henri, fransk Statsmand, (1835-1912)
20 Brisson, Mathurin Jacques, fr. Naturforsker (1723-1806)
20-21 Brissot, Jean Pierre, fr. Revolutionsmand (1754-93)
21 Brissot, Pierre, fr. Læge, (1478-1522)
21 Bristoe Station i U. S. A., Stat Virginia
21-22 Bristol, By og eget Grevskab i det sydvestlige England
22 Bristol, Navnet paa fl. Byer i U. S. A.,
22 1) B. i Connecticut, ligger 25 km SV. f. Hartford
22 2) B. i Bhode Island, ligger 26 km SØ. f. Providence
22 3) B. i Pennsylvania, ligger 30 km NØ. f. Philadelphia
22 4) Paa Grænsen af Staterne Tennessee og Virginia ligger 410 km ØNØ. f. Nashville
22 Bristol (egl. Breistöl), Lars, norsk-eng. Industridrivende, (1848- )
22 Bristol Bugt, stor Bugt af BeringsHavet N. f. Alaska Peninsula
22 Bristoldiamanter er klare, farveløse Kyartskrystaller.
22 Bristolkanal, den 128 km lange Bugt af Atlanterhavet, mellem Sydwales og Devons Kyster
22 Bristolpapir, Isabeypapir, en Slags fint Pap
22 Brit, Flod i det sydlige England.
22 Britannia, Romernes Navn for England, i videre Forstand omfattende baade England med Skotland og Irland
22 Britanniabroen, se Broer (Fig. 1).
22-23 Britanniametal, en blaalig-hvid Metallegering
23 Britannicus,
23 1) Tilnavn for Kejser Claudius.
23 2) Claudius Tiberius B. Cæsar, f. 41 e. Kr.
23 Britannien, d. s. s. Britannia.
23 Britannien, Ny-, det tidligere Navn paa Neu-Pommern (Birara), Hovedøen i Bismarcks-Archipel.
23 Britard, J. B., se Brizard.
23 Briter, Beboerne af det gl. Britannia. Nu: Englænderne, de britiske Øers Indbyggere.
23 British Association, et videnskabeligt eng. Selskab, stiftet 1831
23-25 British Museum, en storartet national Institution i London
25 British Museum of Natural History i South Kensington i London
25 British South Africa Company, The (kaldt Chartered Company), det af Cecil Rhodes 1889 grundlagte Koloniseringsselskab
25 Britisk Belutshistan, se Belutshistan.
25 Britisk Birma, se Birma.
25 Britisk Central Afrika, indtil 1907 Betegnelsen for det nuv. Nyassaland Protectorate (s. d.).
25-27 Britisk Columbia, den mellem det store Ocean og Klippebjergenes Hovedkæde liggende Prov. af Dominion of Canada
27 Britiske Øer, Europas største Arkipelag, der ved Nordsøen og Kanalen skilles fra Fastlandet
27 Britisk Guayana, se Guayana.
27 Britisk Honduras (Belize, Balize), eng. Koloni i Mellemamerika ved Honduras-Bugten paa Østsiden af Halvøen Yucatan
27 Britisk Indien, se Indobritiske Rige.
27 Britisk Nordamerika, Fællesnavn for Dominion of Canada og den ligeledes selvstyrende Koloni Newfoundland
27-28 Britisk Nord Borneo, britisk Koloni, omfattende den nordlige Del af Borneo
28 Britisk Ny-Guinea, se Ny-Guinea.
28 Britisk Ostindien, se Indobritiske Rige.
28 Britisk Senegambien, se Gambia.
28 Britisk Somaliland (eng. Somaliland protectorate) udgør de eng. Besiddelser paa Nordsiden af Somali-Halvøen i Østafrika
28 Britisk Sydafrika omfatter de udstrakte Besiddelser i det sydlige Afrika
28 Britisk Vestafrika bestaar af Kolonierne Gambia, Sierra Leone, Guldkystkolonien og Nigeria
28-29 Britisk Østafrika omfatter ... hele det under britisk Overhøjhed staaende Territorium paa Østsiden af Afrika
29 Britolit, et Mineral af kompliceret Sammensætning
29 Britomartis, græsk Gudinde, hvis Dyrkelse hørte hjemme paa Kreta
29 Briton Ferry, By i det sydlige Wales, Glamorganshire
29 Britschu, se Jangtsekiang.
29 Britz, B. bei Berlin, Landsby i Preussen, Prov. Brandenburg
29 Brive la Gaillarde, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Corrééze
29 Brix, se Brüx.
29 Brix, Christian Karl, dansk Skolemand og Politiker, (1820-1908)
29 Brix, Hans, dansk Litteraturhistoriker,(1870- )
29-30 Brix, Harald Frederik Valdemar, dansk Socialdemokrat, (1841-1881)
30 Brixllum (nu Brescello), By i Gallia cispadana ved Padus (Po)
30 Brixen (ital. Bressanone), By i Østerrig, den sydlige Del af Tyrol
30 Brixenthal, en Alpedal i det nordøstlige Tyrol
30 Brixham, Havnestad i Devonshire, det sydvestlige England
30 Brixia, se Brescia og Bresse.
30 Brixlegg, Landsby i Tyrol, SV. for Rattenberg
30 Brixton, Bydel i den sydlige Part af London, hørende til Distriktet Lambeth
30 Briza L., Slægt af Græsfam. (Svingel-Gruppen)
30 Brizard, Jean Baptiste, kaldet Britard, fr. Skuespiller (1721-91)
30 Brizeux, Julien Auguste Pélage, fr. Digter,(1803-1858)
30-31 Brizo, gr. Gudinde, der dyrkedes paa Øen Delos
31 Brjámslækur, en Præstegaard i det nordvestlige Island, ved Vatnsfjörður
31 Brjansk, By i Storerusland, Guv. Orel
31 Brjusov, Valérij Jakovlevitsch, russ. Digter og Kritiker, (1873- )
31 br. m., Forkortelse for brevi manu (s. d.).
31 Broaag, se Aag og Broer (Træbroer, Jernbetonbroer og Jernbroer over fl. Aabninger).
31 Broach, se Barotsh.
31 Broadhurst, Henry, eng. Politiker (1840-1911)
31 Broad Law, Bjerg i den nordøstlige Del af Hartfell i Sydskotlarid, 839 m højt.
31 Broadstairs, By og Søbadested i England, Grevskabet Kent
31 Broadway (Bredgade), Hovedgaden i New York.
31 Broadwood and Sons, Pianofortefabrik i London, anlagt 1732
31-32 Broager, Landsby i Sønderjylland, ligger paa den c. 47 km2 store Halvø Broagerland
32 Broang, d. s. s. Borenda.
32 Broarbejde, se Tænder.
32 Brobane, se Broer.
32 Brobdingnag i J. Swift's »Gullivers Rejser«, Navn paa Kæmpernes Land.
32 Broberg, Christian August, dansk Købmand og Politiker, (1811-1886)
32 Broberg, Severin Carl Olfert Fischer, dansk Skolemand og Forf. (1822-1900)
32 Brobygaard, Hovedgaard i Salling Herred, S. f. Faaborg, Hovedsæde i Grevskabet Muckadell
32 Brobyggerbrødrene (fratres pontifices) var et fr. Broderskab, der anlagde og vedligeholdt Broer, Færger, Veje og Herberger
32 Brobyværk, Landsby midt i Fyn (Sønder-Broby Sogn, Salling Herred, Svendborg Amt)
32-33 Broca, Paul, fr. Kirurg og Antropolog, (1824-1880)
33 Broca'ske Vinding, se Hjerne.
33 Brocchi, Giovanni Battista, ital. Digter, Naturforsker og Rejsende (1772-1826)
33 broccoli, se Kaal.
33 Broch, Jens Peter, norsk Orientalist, (1819-1886)
33 Broch, Lars Marius Bing, norsk Militær og Topograf (1826-82)
33 Broch, Olaf, norsk Slavist, (1867- )
33-35 Broch, Ole Jacob, norsk Matematiker, Fysiker, Socialøkonom og Politiker, (1818-1889)
35 Broch, Theodor Christian, norsk Ingeniørofficer og Forf. (1796-1863)
35 Brochantit, Mineral af Sammensætning 4CuO.SO<sub>3</sub>.3H<sub>2</sub>O
35 Broche, Bryst- ell. Halssmykke for Kvinder, oftest fastgjort med en fjedrende Naal
35 brocherede Tøjer kaldes Tøjer, ved hvilke Mønstret bestaar af frit staaende Figurer, dannede ved Figurislætten
35 Brochering, løs Hæftning, se Bogbinderi. Se ogsaa brocherede Tøjer.
35 Brochmand, Jesper, kgl. Sekretær, (1488-1572)
35-36 Brochmand, Jesper Rasmussen, dansk Teolog, (1585-1652)
36 Brochure (fr.), Flyveskrift; lille hæftet Bog.
36 Brock, dansk Slægt, se Brok.
36 Brock, Gustav Edvard, dansk Retskyndig og Politiker, (1816-1878)
36 Brock, Ludvig Frederik, dansk og norsk Officer, (1774-1853)
36 Brock, Niels, dansk Handelsmand og Legatstifter, (1731-1802)
36 Brock, Peter Michael Johan, dansk Numismatiker, (1842-1906)
36-37 Brock, Thomas, eng. Billedhugger, (1847- )
37 Brockdorff, en gl. holstensk Adelsslægt
37 Brockelmann, Carl, tysk Orientalist, (1868- )
37-38 Brocken, i Folkemunde kaldet Blocksberg, det højeste Punkt i Bjergpartiet Harzen, 1142 m
38-39 Brockenhuus, gl. dansk Adelsslægt
39 Brockenhuus, Frans, dansk Rigsmarsk (1518-69)
39 Brockenspøgelse. Paa en Bjergtop kan det hænde, at man faar sin egen Skygge at se paa forbidrivende Taagemasser
39-40 Brockhaus, Friedrich Arnold, Grundlæggeren af en af de største Bogforretninger i Tyskland, (1772-1823)
40 Brockhaus, Hermann, tysk Orientalist, (1806-1877)
40 Brockmann, Johan-Franz Hieronymus, tysk Skuespiller (1745-1812)
40 Brockport, By i U. S. A., Stat New York
40 Brockton, By i U. S. A., Stat Massachusetts
40 Brockville, By i Dominion af Canada, Prov. Ontario
40 Brod. Ved B. forstaas i daglig Tale inden for Zoologien det Stikkeapparat
40 Brod (bot.) er en stivere, børste- ell. haarformet Fremragning fra Spidsen af et Organ
40-41 Brod (Søv.), den toppede hvide Kam, der fremkommer paa en Bølge, naar dennes øverste Del »vælter over«
41 Brod,se Böhmisch-B.og Deutsch-B.
41 Brod, By og Fæstning i Kroatien-Slavonien, Komitat Pozega, ved Save
41 brodde, se Skærpning.
41 Broder forekommer undertiden som Mands-navn hos de got. Folk
41 Broderfolkenes Vel (Oscar II's Valgsprog) var Navnet paa en Sammenslutning af Nordmænd og Svenskere
41-44 Broderi udføres med Naal og Traad som Haandarbejde ell. paa Maskine
44 Broder Jonathan, Øgenavn paa det nordamerikanske Folk.
44 Broderkredsen paa Havet, se Sømandsmission.
44 Broderlod kaldtes den større Arvelod, en Søn efter ældre skandinavisk Ret modtog i Forhold til Datter
44 Brodersen, Abraham, se Baad.
44 Brodersilke, en særlig Slags Silke, der tvindes af Raasilke med meget ringe Snoning
44-45 Broderskaber, religiøse
45 Brodfrø (Xanthium L.), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen)
45 Brodie, Sir Benjamin Collins, eng. Kirurg (1783-1862)
45 Brodrager, se Broer.
45 Brodrick, William St. John Freemantle, eng. Statsmand, (1856- )
45 Brodsky, Adolf, Violinist, (1851- )
45 Brodsø, se Brod (Søv.).
45 Brody, By i den østlige Del af det østerrigske Landskab Galizien
45 Brodzinski, Kazimierz, polsk Digter og Kritiker, (1791-1835)
45-46 Brodzki, Victor Lodzia, polsk Billedhugger, (1825-1904)
46 Broek (B. i Waterland), Landsby i den holl. Prov. Nordholland, 7 km NØ. f. Amsterdam
46 Broekvipage, se Brotrain.
46 Broen, A. L, se De Broen.
46 Broen, Store Bælt, et Flak med 9 à 13 m Vand, der skyder sig fra Nordenden af Langeland
46 Broens Rev, Bornholms Østkyst, mellem Neksø og Due Odde
46-59 Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring
BROER I
BROER II
BROER III
BROER IV
BROER V
BROER VI
59 Broer(paa Skibe), en let Opbygning over Dækket, fra hvilken et Skib styres og manøvreres
59-60 Brofeldt, Johan (kaldes altid med Forfatternavnet Juhani Aho), finsk Forf., (1861- )
60 Brofferio, Angelo, ital. Forf., (1802-1866)
60 Brog (Søv.). Forstøtning til Fartøjerne i et Skib
60 Broge, Hans, dansk Forretningsmand, (1822-1908)
60 Brogeblit, se Klyde.
60 broget Blymalm, d. s. s. Pyromorfit (se Apatit).
60 broget Fluesnapper, se Fluesnappere.
60-61 broget Kobbermalm (Bornit) er et Mineral efter Formlen Cu<sub>3</sub>FeS<sub>3</sub>
61 broget Sandsten, en særlig i Tyskland anvendt Betegnelse for den ældste Etage af Triasformationen (s. d.).
61 Broglie,
61 1) Charles François, Greve af (1719-81)
61 2) Claude Victor, Prins af (1757-94)
61 3) François Marie, Hertug af, Marskal af Frankrig (1671-1745)
61 4) Victor Francois, Hertug af, Marskal af Frankrig, (1718-1804)
61 5) Achille Léonce Charles Victor, Hertug af, (1785-1870)
61-62 6) Albert, Hertug af, (1821-1901)
62 Broglio, Emilio, ital. Politiker og Forf. (1814-92)
62 Brogniart, se Brongniart
62 Brohan,
62 1) Augustine Suzannne, fr. Skuespillerinde (1807-87)
62 2) Josephine Félicité Augustine, fr. Skuespillerinde, (1824-1893)
62 3) Emilie Madelaine, fr. Skuespillerinde, (1833-1900)
62 Brohartkorn, se Hartkorn,
62 Bro Herred, se Brusk.
62-63 Broholm, Hovedgaard i Gudme Herred, NØ f. Svendborg
63 Brohoved er et Befæstningsanlæg, som sikrer Forsvareren den uhindrede Brug af en Bro, et Pas ell. anden vanskelig Overgang
63 Broisat, Emilie, fr. Skuespillerinde, (1848- )
63-64 Brok er den sygelige Tilstand, hvorved en af Indvoldene træder ud af sin naturlige Beliggenhed og frem gennem en Spalte
64-65 Brok (Brock), en uddød dansk Adelsslægt, der kendes fra Slutn. af 13. Aarh.
65 Brok, Eske, dansk Rigsraad, til Vemmetofte, Estrup og andre Herregaarde, (1560-1625)
65 Brokade, svære Silkestoffer med ivævede Guld- og Sølvfigurer og -ornamenter
65 Brokadeglas, se Glas.
65 Brokadepapir, se Brokade.
65 Brokat bruges som Betegnelse for de forskellige Bronzefarver, Bronzepulvere
65 Brokatelle, se Brokade.
65-66 Brokbaand, en Bandage, hvorved man holder et Brok inde
66 broken down, d. s. s. brudt ned (s. d.).
66 Broken Mill, Bjergværksby i det indret af den britisk-australske Koloni New South Wales
66 Broker (eng.), Mægler
66-67 Brokfugle. (Charadriidæ) med ret korte, kraftige, i øvrigt højst forsk. formede Næb, de forholdsvis lave og kraftige Ben med lille ell. manglende Bagtaa
67 Brokkenhuus, dansk Slægt, se Brockenhuus.
67 Brokkniv (Herniotoni), en alm. krummet med Endeknop forsynet Kniv, benyttet ved Operationen for indeklemt Brok (Herniotomi)
67 Brok og Sindre, nordisk Mytologi; to Dværge, der smedede Asernes Klenodier.
67 Brokorn var tidligere Navnet paa en Afgift i Korn, bestemt til Anlæg ell. Vedligeholdelse af Broer
67 Broksnider, en Art Specialister, der i tidligere Tid, uden at være Læger, havde lagt sig efter at »helbrede« for Brokskade
67 Broksæk, se Brok.
67 Brokurt, se Brudurt.
67 Brolæggerjomfru, se Brolægning.
67-69 Brolægning er en Vejbefæstelse, som udføres med større ell. mindre Blokke af Sten
70 Brolægningskommission kaldtes i tidligere Tid en i Kbhvn bestaaende kommunal Kommission
70 Brolægningsskat kaldes en særlig kommunal Skat, som i Kbhvn erlægges af alle indenbys Ejendomme
70 Brom, Br = 79,92, er et engyldigt Grundstof, der hører til Halogenernes Gruppe
70 Bromal, Tribromaldehyd, CBr<sub>3</sub>.COH
70 Bromalhydrat, se Bromal.
70 Bromalin, Bromalium, Bromoformin, Bromætylformin, er Heksametylentetramin-Ætylbromid (CH<sub>2</sub>)<sub>6</sub>N<sub>4</sub>]C<sub>2</sub>H<sub>5</sub>Br
70 Bromammonium, se Ammoniumbromid.
70 Bromargyrit, d. s. s. Bromsølv.
70 Bromarsen, se Arsenbromid.
70 Bromater, bromsure Salte
70 Bromatografi (gr.), Beskrivelse af Næringsmidlerne. Bromatologi, Lære om Næringsmidlerne.
70-71 Bromberg, Begeringsdistrikt i den nordøstlige Del af preuss. Prov. Posen
71 Brombrinte, HBr, kan dannes ved direkte Forening af Brom og Brint ved højere Temp.
71 Brombær (norsk Bjørnebær ell. Brambær) er en folkelig Benævnelse for forsk. Rubus-Arter
71 Bromeigon et hvidt, uopløseligt Pulver uden Lugt og Smag
71 Bromeliaceæ, se Ananasfamilien.
71 Brometoden til Etablering af Duplekstelegrafering, se Telegraf.
71 Bromider, Salte af Brombrintesyren eller Forbindelser af Metaller med Brom
71 Bromios, se Dionysos.
71 Brormpin, Bromfedt, en gul Vædske af olieagtig Smag
71-72 Bromisme kaldes de ved Brugen af Brompræparater Optrædende Forgiftningstilfælde
72 Bromit, d. s. s. Bromsølv.
72 Bromkadmium, se Kadmiumbromid.
72 Bromkalium, K. Br., er et Salt, som danner hvide ell. farveløse terningformede Krystaller
72 Bromley, By i det sydøstlige England, Grevskabet Kent, 16 km SØ. f. London
72 Bromlit, se Aragonit.
72 Bromme, se Brommy.
72 Brommetaller, d. s. s. Bromider.
72 Brommy (tidligere Bromme), Karl Rudolf, tysk Admiral, (1804-1860)
72 Bromnatrium, se Natriumbromid.
72 Bromocoll er et Brom-Lim-Tannin-Præparat, som indeholder 20 % organisk bundet Brom
72 Bromoform, CHBr<sub>3<7sub>, er en farveløs Vædske, af behagelig, kloroformlignende Lugt
72 Bromolietryk er en fotografisk Kopieringsmetode
72 Brompton, en vestlig Bydel af London, hørende til Distriktet Kensington
72 Broms, Gustaf Emil, sv. Industridrivende og Donator (1849-1903)
72 Bromsgrove, By i det vestlige England, Grevskab Worchester, 22 km SSV. f. Birmingham
72 Bromsnue, se Bromisme.
72 bromsure Salte, d. s. s. Bromater.
72-73 Bromsyre, HBrO<sub>3</sub>, kendes kun i vandig Opløsning
73 Bromsølv, et temmelig sjældent, af Brom og Sølv (AgBr) bestaaende Mineral
73 Bromsølvgelatine Emulsion
73 Bromsølvpapir er Papir, der er gjort lysfølsomt med et Lag Bromsølvgelatine
73 Bromsølvplader (Tørplader) fremstilles ved Overhældning af rene Glasplader med Bromsølvgelatine til fot. Negativer
73-74 Bromus L. (Hejre, norsk Faks, Fakse), Græsslægt af Svingel-Gruppen
74 Bromvand, se Brom.
74 Bromwich, se West Bromwich
74 Bromyrit, d. s. s. Bromsølv.
74 Bromætyl, se Ætylbromid.
74 Bronchi...., se Bronki....
74 Bronchus. Luftrørets to Hovedgrene (en til hver sin Lunge) kaldes henh. højre og venstre B. (se Luftrør).
74 Brondolo, Klitø i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia
74 Brongniardit, et mørkegraat metallisk, sjældent Mineral (PbAg<sub>2</sub>Sb<sub>2</sub>S<sub>5</sub>)
74 Brongniart (Brogniart), Adolphe Théodore, fr. Botaniker, (1801-1876)
74-75 Brongniart, Alexandre, fr. Geolog, (1770-1847)
75 Brongniart, Alexandre Théodore, fr. Arkitekt (1739-1813)
75 Broni, By i Norditalien, Prov. Pavia, ligger 20 km SSØ. f. Pavia
75 Bronkialastma, se Astma.
75 Bronkialkatarr], d. s. s. Brystkatarr.
75 Bronkialkrampe, en ved Astma forekommende krampagtig Sammentrækning af Musklerne paa Luftrørets fineste Forgreninger
75 Bronkialkrup, en krupøs sædvanlig difterisk Betændelse af Bronkierne, i Reglen med en tilsvarende i Luftrøret og Strubehovedet (se Krup).
75 bronkial Respiration, den ved Auskultation paaviselige Form for Aandedrætslyden
75 Bronkiektasi, se Brystkatarr.
75 Bronkier kaldes Luftrørets Forgreninger i Lungerne.
75 Bronkitis, se Brystkatarr.
75 Bronkofoni, den ved Auskultation hørlige Forstærkelse af Stemmen
75 Bronkopneumoni, se Lungebetændelse.
75 Bronkorrhoe, se Brystkatarr.
75 Bronkoskopi , direkte Undersøgelse af Luftrøret og dets Forgreninger ved Hjælp af Synet
75 Bronkotomi, Operation, hvorved Luftvejene aabnes, nærmest synonymt med den almindelig anvendte Trakeotomi (Luftrørssnit).
75 Bronn, Heinrich Georg, tysk Naturforsker (1800-62)
75 Bronnizy, By i Storerusland, Guv. Moskva, ved Moskva's højre Bred
75-76 Bronsart von Schellendorff, Hans, tysk Komponist og Pianist, (1830-1913)
76 Bronsart von Schellendorff, Poul, preuss. General og Krigsminister, (1832-1891)
76 Bronsart von Schellendorff, Walther Georg Franz, preuss. General og Krigsminister, (1833- )
76 Brontaios (gr. »den tordnende«), Tilnavn til Zeus.
76 Bronte, By paa Sicilien, Prov. Catania
76 Brontê. Tre Søstre af dette Navn, navnlig de to ældste, har gjort sig bekendte i den eng. Litt.
76 Bronteion, gr., Apparat til Efterligning af Torden paa de antikke Teatre.
76 Brontes, »Tordner«, en af Kykloperne.
76 Brontofobi, Frygt for Lynild og Torden.
76 Brontologl, Læren om Torden.
76-78 Bronze er oprindelig en Fællesbetegnelse for Kobberlegeringer, hvis Hovedbestanddel foruden Kobberet er Tin
78-84 Bronzealderen (hertil 3 Tavler)
I. ÆLDRE BRONZEALDER
Oplysninger
Oplysninger
II. YNGRE BRONZEALDER
Oplysninger
84 Bronzefarver, se Brokat.
84 Bronzegrønt, se Kromgrønt.
84 Bronze-Kalkuner, se Kalkuner.
84- Bronze-Kunsthaandværk (hertil 2 Tavler)
Blank
BRONZE I
BRONZE II
Blank
85 Bronzeledninger er Ledninger af Bronzetraad og anvendes i elektriske Stærkstrøms- og Svagstrømsanlæg (se Telefonledninger).
85 Bronzepulver, se Brokat.
85 Bronzeresalt, se Brunering.
85 Bronzering benævnes mange forsk. Processer, der gaar ud paa at forskønne Genstande af Metaller ell. Ikkemetaller
85 Bronzesygdom, se Addison's Sygdom.
85 Bronzetraad anvendes til Luftledninger i elektriske Stærkstrøms- og Svagstrømsanlæg
85 Bronzetryk, se Farvetryk.
85 Bronzino, Agnolo di Cosimo, kaldet B., ital. Maler, (1503-1572)
85 Bronzit, se Pyroxengruppen.
86 Brooke, Fulke (ell. Foulke) Greville, Lord, eng. Forf. (1554-1628)
86 Brooke, Sir James, Rajah af Savarak paa Borneo (1803-68)
86 Brooke, Stopford Augustus, eng. Forf. og Præst, (1832- )
86 Brookfield, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 160 km NNV. f. Jefferson
86 Brookit (Arkansit), et Mineral, der bestaar af Titansyre, TiO<sup>2</sup> (smlg. Rutil)
86 Brookline, By i U. S. A., Stat Massachusetts
86 Brooklyn, se New York.
86 Brooks, Charles Shirley, eng. Forf, (1816-1874)
86 Brooks, Phillips, amer. Prædikant af den protestantisk-episkopale Kirke (1835-93)
86 Brooks, William Robert, amer. Astronom, (1844- )
86 Broom, se Kupé.
86-87 Broomé, Emilia, f. Lothigius, sv. Politiker, (1866- )
87 Broomé, Gustaf, sv. Retslærd, (1824-1894)
87 Broomsgrove, d. s. s. Bromsgrove.
87 Broos (magyar. Szász-Város), kgl. Fristad i Transsilvanien, Komitat Hunyad
87 Bropenge kaldes en Afgift, som erlægges i Provinshavne af alle Varer til Handelens og Skibsfartens Tarv indrettede Anlæg
87 Bropille, se Broer.
87 Broprøve. Inden en nybygget Bro overgives til Færdslen, anstilles alm. en Prøvebelastning
87-88 Brorson, Hans Adolf, Biskop og Salmedigter, (1694-1764)
88-89 Brosbøll, Johan Carl Christian, (1816-1900)
89 Broschi, Carlo, italiensk Kastratsanger, se Farinelli.
89 Broseley, By i det vestlige England, Shropshire
89 Brosimum Swartz, Slægt af Morbærfam., Træer med Mælkesaft og hele, ganske glatte og læderagtige Blade
89 Broskanse, se Brohoved.
89 Broskog, se Brusk.
89 Brosme, se Torsk.
89 Brosmekonge, se Fiskekonger.
89 Brosmius, se Torsk.
89 Brossard, Sébastien de, fr. Musikforfatter (1660-1730)
89 Brosse, Salomon de, fr. Arkitekt, (før 1560-1626)
89 brosse arabique, en af sammenflettede Hestehaar forfærdiget Handske, som anvendestil Børstning af meget finhudede Heste
89-90 Brosses, Charles de, fr. Forf. og Politiker, (1709-1777)
90 Brosset, Marie Félicité, fr. Orientalist, (1802-1880)
90 Brostation, ogsaa kaldet Trappe- ell. Taarnstation, er en særlig Slags Krydsningsbanegaard
90 Brosten, se Brolægning.
90 Brostenit, et rumænsk Mineral, væsentlig bestaaende af vandholdig Mangan- og Jernilte
90 Brostrøm, Carl Jacobsen, dansk Handelsgartner, (1836- )
90 Broström, Dan (Daniel), sv. Skibsreder og Politiker, (1870- )
90 Brotrain er de med 3, 4 ejler 6 Heste forspændte og med Feltbromateriel læssede Vogne
90 Brouardel, Paul Camille Hippolyte, fr. Læge, (1837-1906)
90-91 Brouckére, Charles M. Jos. Ghislain de, belg. Statsmand (1796-1860)
91 Brougham, se Kupé.
91-92 Brougham, Henry, Lord, eng. Statsmand, (1778-1868)
92 Broughton, se Manchester.
92 Broughton, John Cam Hobhouse, Lord, eng. Statsmand (1786-1869)
92 Broughton, Miss Rhoda, eng. Romanforfatterinde, (1840- )
92 Broughtons Archipel, se Chatham-Øerne.
92 Broughty Ferry, By i det østlige Skotland, Forfarshire
92 brouillere (fr.), forvirre, bringe i Uorden; komme i Klammeri. Brouillerie, Tvist, Uro.
92 brouillon (fr.), det første løse Udkast til et skriftligt Arbejde, Skitse, Koncept; en Forretningsmands Kladdebog.
92 Broussais, Francois Joseph Victor, fr. Læge, (1772-1838)
92 Broussaisme, se Broussais.
92 Brousse, Paul, fr. Socialist, Grundlægger af Possibilisternes Fraktion, (1844- )
92 Broussonet, Pierre Marie Auguste, fr. Læge og Naturforsker, (1761-1807)
92-93 Broussonetia Vent., Slægt af Morbærfamilien, Træer med Mælkesaft
93 Brouwer (Brauwer), Adriaen, nederlandsk Maler, (c. 1605/06-1638)
93 Brouwershaven, By i den holl. Prov. Zeeland, paa Øen Schouwen
93 Brovst, Sogne- og Stationsby i Nørrejylland N. f. Limfjorden (Øster-Han Herred, Hjørring Amt)
93 Brovægt er en faststaaende Centesimalvægt (s. d.), bygget til Vejning af Vogne og store Dyr
93 Browallia L., Slægt af Natskyggefamilien (Kapselfrugtede), enaarige Urter
93 Browallius, Johan, sv. Biskop, Videnskabsmand og Politiker (1707-55)
93 Brown, Charles Brockden, arner. Romanforfatter, (1771-1810)
93-94 Brown, Ernest William, amer. Matematiker og Astronom, (1866- )
94 Brown, Ford Madox, eng. Maler, (1821-1893)
94 Brown, George Loring, nordamerikansk Landskabsmaler, (1814-1889)
94 Brown, Henry Kirke, nordamer. Billedhugger, (1814-1886)
94 Brown, John, eng. Læge, (1735/6-1786)
94- Brown, John, nordamer. Abolitionist, (1800-1859)
95 Brown, Peter Hume, skotsk Historiker, (1850- )
95 Brown, Robert, eng. Sektstifter, (1549-1630)
95 Brown, Robert, eng. Botaniker, (1773-1858)
95 Brown, Robert, skotsk Naturforsker (1842-95)
95 Brown, Thomas, skotsk Filosof (1778-1820)
95- Browne, Charles Farrar, amer. Humorist, bedre kendt under sit Pseudonym Artemus Ward, (1834-1867)
96 Browne, Georg, russisk Feltherre (1698-1792)
96 Browne, Hablot Knight, kaldet »Phiz«, eng. Tegner for Træsnit, Kobberstikker og Maler, (1815-1882)
96 Browne, Sir Thomas, eng. Læge og Filosof (1605-81)
96 brown hemp, den mørkeste og billigste Manillahamp
96 Brownhills, By i det mellemste England, Grevskab Stafford, 15 km NØ. f. Wolverhampton
96 Brownianisme, se Brown, J.
96-97 Browning, Elizabeth Barrett, eng. Forfatterinde, (1809-1861)
97-98 Browning, Robert, eng. Digter, (1812-1889)
98 Brownister kaldes en yderliggaaende Sekt, der har Navn efter Rob. Brown (s. d.) og dannedes ved Aar 1581 i Middelburg
98 Brown-Séquard, Charles Edouard, fr. Læge, (1817-1894)
98 Brownske Bevægelser, se Diffusion og Molekyl.
98-99 brown-stoneware, eng. Benævnelse for ordinært Stentøj, oftest glaseret
99 brown-stout, se Øl.
99 Brownsville, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 56 km fra Floden Rio Grandes Udløb
99 Brown Willy, se Cornwall.
99 Brownwood, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 196 km NV. f. Austin ved Bayou Pecan
99 Broxburn, By i Skotland, Linlithgowshire, ligger 17 km V. f. Edinburgh
99 Broye, en 79 km lang Flod i det vestlige Schweiz
99 Brozas, By i det vestlige Spanien, Prov. Caceres
99 Brozik, Vaclav (Wenzel), tschechisk Maler, (1851-1901)
99 Broøjne, se Broer.
99 Bruarå, en Biflod til Ølfusá i Island
99 Bruay, By i det nordvestlige Frankkrig, Dept. Pas-de-Calais
99 Bruce, se Elgin.
99 Bruce, A. H., se Balfour of Burleigh.
99 Bruce, Catherine Wolfe, amer. Mæcen, (1816-1900)
99 Bruce, se Aberdare. H. A. B.
99 Bruce, James, skotsk Afrikarejsende (1730-94)
99-100 Bruce, John, eng. Historiker, (1802-1869)
100 Bruce, John Collingwood, eng. Arkæolog, (1805-1892)
100 Bruce, Robert, Greve af Annandale i Skotland og Cleveland i England, ( -1294)
100 Bruce-Joy, se Joy, A. Bruce.
100 Bruch, Max, tysk Komponist, (1838- )
100 Bruchidæ, se Bønnebiller.
100 Bruchsal, By i Storhertugdømmet Baden, Kreds Karlsruhe
100 Bruchus, se Bønnebiller.
100 Brucin, C<sub>21</sub>H<sub>20</sub>(O.CH<sub>3</sub>)<sub>2</sub>N<sub>2</sub>O<sub>2</sub>.4H<sub>2</sub>O, et Alkaloid
100 Brucit, et Mineral, bestaaende af Magnesiahydrat (MgO<sub>2</sub>H<sub>2</sub>)
100 Bruck,
100 1) an der Leitha, By i det østerrigske Landskab Nedre-Østerrig
100-101 2) an der Mur, By i det østerrigske Landskab Steiermark
101 3) Fürstenfeldbruck, Flække i Kongeriget Bayern, Ober-Bayern
101 Bruck, Karl Ludwig, Østerrigsk Statsmand, (1798-1860)
101 Brucken, Gerard Fock van, holl. Musiker, (1859- )
101-102 Bruckner, Anton, Østerrigsk Komponist, (1824-1896)
102 Brud (med.), d. s. s. Benbrud.
102 Brud (miner.)
102 Brud, se Maar.
102 Brudbelastning, d. s. s. Brudspænding.
102 Brudeand, se Ænder.
102 Brudefører var opr. den, der førte Bruden ind i Hallen og bortfæstede hende til Bejleren
102 Brudegave. Iflg. gl Skik i Norden skulde ved Giftermaal veksles tre Hold af Gaver
102 Brudekobbel er et ikke ualmindeligt Skovnavn
102 Brudekrans. En Blomsterkrans gik allerede hos Oldtidens Romere over til at være en særlig Brudepynt
102 Brudekrone, se Brudekrans.
102-103 Brudekøb
103 Brudelys, se Butomus.
103 Brudeløb, se Bryllup.
103 Brudenat. I Middelalderen søgte Kirken at gennemføre, at Nygifte bevarede Kyskhed den første Nat
103 Brudepige er Navnet paa Brudens ugifte Ledsagersker
103-104 Brudering. En Ring har hos mange Folkeslag været Sindbillede paa Troskab og Forening
104 Bruderov. Ved Siden af Brudekøb fandtes ogsaa den Skik, at Brudgommen røvede Bruden
104 Brude's Livbaand, se Redningsapparater.
104 Brudeslør. At Bruden er tilsløret, er en ældgammel østerlandsk Skik
104 Brudesvend, Navnet paa Brudgommens Ledsagere
104-105 Brudevold (kaldet Bru de Wold), Hilmer Theodor, norsk-sydafrikansk Militær, (c. 1842-1913)
105 Brudforlængelsen af et Materiale er den blivende Forlængelse, Materialet faar, naar det trækkes over
105 Brudfugtighed, den Fugtighed, som Natursten besidder ved Brydningen.
105 Brudgras, se Brudurt.
105 Brudspænding. Ved et Materiales B. forstaas, den Kraft pr Arealenhed, som netop er i Stand til at sønderrive Materialet
105 Brudsten, Natursten, der i Bjergegnene og i disses Nærhed anvendes som Bygningssten
105 brudt Akkord (mus.) opstaar ved en metrisk Omdannelse af Akkordens enkelte Toner,
105 brudt ned siges i Væddeløbssproget en Hest at være, naar den er saa medtagen, at den ikke kan deltage i Væddeløb
105 Brudurt (Bridurt, norsk Brudgras, Herniaria L.), Slægt af Nellikefamilien (Knavel-Gruppen)
105 Brueghel (Breughel, Bruegel), flamsk Malerfamilie.
105 1) Pieter B., den Æ., den mest fremragende Repræsentant for Genremaleriet i 16. Aarh.
105-106 2) Pieter B., den Yngre, (1564-1638)
106 3), Jan B., »Fluweelen« eller »Fløjls-B.« kaldet, (1568-1625)
106 Brueys, David Augustin de, fr. Forf. (1640-1723)
106 Brug (Bruk) er et norsk Dialektord, Oldnorsk bruk = Hob, Mængde
106 Brugden, paa Norsk ogsaa Brygden (Selache maxima, Gunnerus), kaldes en Haj, nærmest beslægtet med Sildehajernes Gruppe
106 Brugdestol og Brugdebænk betegner en Slags norske Træsæder med Ryg (Brugde)
106-107 brugeligt Pant
107 Brugère, Henri Joseph, fr. Officer, (1841- )
107 Bruges, se Brügge.
107 Brugg, By i det schweiziske Kanton Aargau
107 Brugiére, se Barante.
107 Brugmann, Fried. Karl, tysk Sprogforsker, (1849- )
107 Brugnatelli, Ludovigo (Luigi) Gasparo, ital. Kemiker (1750-1818)
107 Brugnatelli's Knaldsølv, se Knaldsølv.
107 Brugnatellit, et Mineral fra Lombardiet
107-108 Brugsch-Pasha, Heinrich Karl, tysk Ægyptolog, (1827-1894)
108 Brugsforeninger, se Forbrugsforeninger.
108-109 Brugshævd. I Følge D. L. 5-5-2 kan man lige saa vel vinde Hævd paa Brug som paa Ejendom
109 Brugsret i stringent juridisk Sprogbrug en begrænset tinglig Ret, der hjemler Besiddelse, Brug og Benyttelse
109 Brugstyveri. paa ulovlig Maade at sætte sig i Besiddelse af noget alene for at benytte sig deraf til et bestemt Brug
109 Brugsværdi, se Værdi.
109 Bruguiera Lam., Slægt af Rhizophoraceerne, Træer, der alle vokser i Mangroven
109 Bruhn, Ernst Poul, dansk Militær, (1787-1868)
109 Bruhn, Johannes, norsk Skibsbygningstekniker, (1868- )
109 Bruhns, Carl Christian, tysk Astronom, (1830-1881)
109 Bruhns, Nicolaus, (1665-1697) Organist
109 bruiere, gennemdampe, om Metoder ved Tøjfarvning
109-110 Brulliot, Franz, tysk Kobberstikker og Kunstforsker (1780-1836)
110 brumaire, Taagemaaneden, (af fr. brume, Taage), var i den første fr. Republiks Kalender Aarets anden Maaned
110 Brumatalim, se Larvelim.
110 Brumath, By i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen, Unter-Elsass
110 Brumel, Antoine, belg. Kontrapunktiker fra 15. Aarh., levede endnu 1505
110 Brummer, Carl Harald, dansk Arkitekt, (1864- )
110 Brummer, Friederich, kendt Boghandler i Kbhvn (1768-1836)
110 Brummer, Therese Conradine (f. Gasse), dansk Forfatterinde, (1833-1896)
110 Brummer, en elektrisk Vækker, konstrueret som den galvaniske Vækker, hvor Knebel og Klokke dog er fjernet
110 Brummersyge (Brølesyge) kaldes hos Kvæget den Tilstand, som ytrer sig ved sygeligt øget Kønsdrift (Nymfomani)
110 Brumunddalen, se Furnes Herred.
110-111 Brun, Alexander, dansk Biavlskyndig, Hofjægermester, (1814-1893)
111 Brun, Christen, norsk Biskop og Kirkehistoriker, (1846- )
111 Brun, Constantin, dansk Gesandt, (1860- )
111 Brun, Frederik Carl Christian, dansk Operasanger (Tenorist), (1852- )
111 Brun, Hans Jacob, norsk Officer, (c. 1661-1739)
111 Brun, Hans Salvesen, norsk Sanger og Skuespiller, (1834-1901)
111-112 Brun, Johan Lyder, norsk Teolog, (1870- )
112 Brun, Johannes Finne, norsk Skuespiller, (1831-1890)
112-113 Brun, Johan Nordal, Tenorsanger, (1857-1906)
113 Brun, Johanne, f. Prieme, dansk Operasangerinde, (1874- )
113 Brun, Louise, f. Gulbrandsen, norsk Skuespillerinde, (1831-1866)
113 Brun, Lucien, fransk Politiker (1822-98)
113-114 Brun, Michael Walleen, dansk Dramatiker, (1819-1891)
114 Brun, Sophie Christiane Friederike, f. Münter, dansk-tysk Forfatterinde, (1765-1835)
114 Brun, Sven, norsk Præst, (1812-1894)
114 Brunalger, se Alger.
114 Brunanborg, se Brunnanburh.
114 brun Blyilte, d. s. s. Plattnerit.
114 brun Blymalm, d. s. s. Pyromorfit, se Apatit.
114 Brunby-Ballen, se Ballen Havn.
114-115 Brunchorst, Jørgen, norsk Naturforsker og Diplomat, (1862- )
115 Brunck, Richard François Philippe, fr. Filolog (1729-1803)
115 Brundisium, se Brindisi.
115 Brune, det Navn, hvorunder Odin optræder i Braavallaslaget.
115 Brune, Guillaume Marie Anne, Marskal af Frankrig, (1763-1815)
115 Bruneau, Alfred, fr. Komponist, (1857- )
115-116 Brunehild, frankisk Brunechildis, fr. Brunehau(l)t, Datter af Vestgoterkongen Athanagild af Baldungernes Æt i Spanien
116 Brunei, britisk Vasalstat paa Nordvestkysten af Borneo mellem Sarawak og britisk Nord-Borneo
116 Brunel, tæt, svært, hel- ell. halvuldent, kipret Stof
116 Brunel,
116 1) Marc Isambard, fr.-eng. Ingeniør, (1769-1849)
116 2) Isambard Kingdom, eng. Ingeniør, (1806-1859)
116 Brunella, se Brunelle.
116 Brunelle (norsk Blaakolle, Brunélla L.), Slægt af Læbeblomstrede (Galtetand-Gruppen)
116-117 Brunelle (Accentor} kaldes en lille Slægt af Sangfugle
117 Brunelleschi, Brunellesco, Filippo, ital. Arkitekt, Renaissance-Arkitekturens Fader, (1377-1446)
117-118 Brunering (Bronzering), en Proces, der danner et forskønnende og beskyttende Lag af Ilte paa Jern- og Staaldele
118 Brunersalt, se Brunering,
118 Brunerstaal, Værktøj til at polere Staalgenstande med.
118 brunet, brunladen.
118 Brunet, Jacques Charles, fr. Bibliograf (1780-1867)
118 Brunet, Pierre Gustave, fr. Filolog (1807-96)
118 Brunet de Presle, Char1es Marie, fr. Hellenist (1809-75)
118 Brunet-Desbaines, Alfred, fr. Maler og Raderer, (1845- )
118 Brunetière, Ferdinand, fr. Litteraturhistoriker, (1849-1906)
118 Brunette, se brunet.
118-119 Brunétto Latini, ital. Forf., (o. 1210-1294)
119 Brunfels, Otto, tysk Botaniker, (1488-1534)
119 Brunhilde, d. s. s. Brunehild.
119 Brunhilde, tysk Sagnheltinde, d. s. s. nordisk Brynhild.
119 Bruni (Bruny), langstrakt Ø ved Sydøstkysten af den australske Ø Tasmanien
119 Bruni, Leonardo, alm. kaldet Leonardo Aretino, ital. Humanist, (1370-1444)
119-120 Brunius, Karl Georg, svensk Arkitekt, Kunsthistoriker og Arkæolog (1792-1869)
120 Brunjord fra Siena (terra di Siena), se Bolus.
120 brun Jura ell. Dogger, mellemste Etage af Juraformationen (s. d.).
120 Brunjernsten (Limonit). et Mineral, der bestaar af Jerntveiltehydrat (Rust)
120 1) Traadet B.
120 2) Tæt B.
120 3) Gul og gulbrun Okker
120 4) Bønnemalm (pisolitisk B.)
120 5) Myremalm (Myrmalm)
120 6) Jernoolit (Minette)
120 Brunkeberg hed den Aas, der hævede sig paa Fastlandet N. f. selve »Staden« i det middelalderlige Sthlm
120 Brunketofte Lund, se Bunketofte Lund.
120-121 Brunkul kaldes de Aflejringer af Kul, som hyppig optræder i Tertiærformationen
121 Brunkulformationen, en i ældre Tid benyttet Betegnelse for Tertiærformationen (s. d.).
121 Brunkulsandsten kaldes enhver til den brunkulførende Tertiærformation hørende Sandsten
121 Brunkultjære. Ved tør Destillation af Brunkul ell. kulholdige Skifere
121 Brunkvæg, se Kvægracer.
121 Brunlanes, Herred, Larvik Fogderi, Jarlsberg og Larviks Amt
121 Brunlanes, ogsaa kaldet Nes Jernværk
121 Brunn, Heinrich von, tysk Arkæolog og Kunsthistoriker, (1822-1894)
121 Brunnakke, d. s. s. 1) Pibeand, 2) Taffeland, se Ænder.
121-122 Brunnanburh (Brunanborg) var en nordengelsk Borg
122 Brunnen, Havnestad i det schweiziske Kanton Schwyz
122 Brunner, Heinrich, østerrigsk-tysk Retslærd, (1840-1915)
122 Brunner, Johannes, fr. Mekaniker (1804-63)
122 Brunner, Sebastian, katolsk Teolog og Forf., (1814-1893)
122 Brunnerske Kirtler, se Fordøjelse og Tarmkanal.
122 Brunnow, Filip, russ. Diplomat (1797-1875)
122 Bruno (Brun), Navn paa en Mængde, mest tyske, Bisper og Klerke, hvoraf fl. er berømte,
122-123 1) B. I, Ærkebisp af Köln, (925-965)
123 2) B. af Toul, Pave under Navnet Leo IX (s. d.).
123 3) B., Krønikeskriver, Kannik i Magdeburg, dernæst i Merseburg
123 4) B. fra Köln,( -1101)
123-124 Bruno, Filippo (som Munk kaldet Giordano), ital. Filosof, (1548-1600)
124 Brunow, Ludwig, tysk Billedhugger, (1843- )
124 Brunrod, se Scrophularia.
124 Bruns, Carl Eduard Georg, tysk Retslærd, (1816-1880)
124 Bruns, Ernst Heinrich, tysk Astronom, (1848- )
124 Bruns, Poul Victor von, tysk Læge, (1812-1883)
124 Brunsbüttel, Landsby i den preuss. Prov. Schleswig-Holstein, ligger 30 km NV. f. Glückstadt
124 Brunsmand, Johan, Præst, (1637-1707)
124 Brunspaan, raspet Blaatræ.
124 Brunspat, se Ankerit.
124 Brunst, i Jagtsproget Haarvildtets Parring. Parringstiden kaldes Brunsttiden.
124 Brunsten, se Pyrolusit.
124 Brunstenblende, d. s. s. Manganblende, Alabandin, se Blende.
124 Brunstenkis, d. s. s. Manganblende, Alabandin, se Blende.
124-125 Brunstenkisel, d. s. s. Mangangranat, se Granat.
125 Brunsthjort, i Jagtsproget den fede Hjort umiddelbart før og under Brunsten
125 brunstrubet Digesmutte, se Digesmutter.
125 Brunsvig, paa Dansk alm. Benævnelse for Braunschweig.
125 Brunsvigergrønt, forskellige grønne Kobberfarver, f. Eks. Bjerggrønt, Scheeles Grønt o. fl.
125 Brunsvigit, et Mineral fra Badauthal i Harz, Udseende og Sammensætning nærmest som Klorit.
125 Brunsviken, en lille, N. f. Stockholm liggende Sø, ved hvis Bred Lystslottet Haga ligger.
125 Brunswick,
125 1) By i U. S. A., Stat Maine
125 2) By i U. S. A., Stat Georgia
125 brunt er en Blandingsfarve
125 brunt Krudt, se Krudt.
125 Brurskanken, 1442 m højt Fjeld mellem Røsvandet og Vefsendalen i Søndre Helgeland.
125 Brusa, Emilio Antonio Maria, ital. Retslærd, (1843-1908)
125 Brusacorci, ital. Maler, se Riccio.
125 bruscamente (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: raa, opfarende, uvenlig.
125 Bruse kaldes et Apparat, der tjener til Findeling af Vædsker
125 Brushit, et monoklint, gullighvidt Mineral
125-126 Brushøns (Bruskok) (Machetes pugnax L.) kaldes en Vadefugl, den eneste af sin Slægt
126 Brusianere, Petrobrusianere, se Peter fra Bruys.
126-127 Brusk (cartilago) er en i den dyriske Organisme, navnlig hos Hvirveldyrene meget udbredt Substans
127 Brusk, Herred i det sydøstlige Nørrejylland, Vejle Amt
127 Bruskbold (Scleroderma Pers.), Svampeslægt af Lycoperdaceernes Fam.,
127-128 Bruskbæger (Illécebrum L.), Slægt af Nellikefam. (Knavel-Gruppen) med kun een Art, Kransblomstret B.
128 Bruskfisk (Chondropteri) har et uforbenet, ganske brusket ell. delvis forkalket Skelet
128 Bruskbat (Marasmius Fr.), Slægt af Agaricaceernes Fam.,
128 Bruskhinde, se Brusk.
128 Bruskigle, se Igler.
128 Brusklim, se Lim.
128 Brusksvulst (Chondroma ell. Enchondroma), en Svulst ell. Nydannelse, der hovedsagelig er dannet af Brusk
128 Bruspulver bestaar af l,5 g Vinsyre og 2 g tvekulsurt Natron
128 brusque (fr.), se brysk.
128-129 Brussa (Bursa), Hovedstad i det tyrkiske Vilajet Chotavendikjar i Lilleasien
129 Brussavin, en god Bordvin fra Omegnen af Brussa
129 Bruta, se Gumlere.
129 brutal (fr. af lat. brutus), dyrisk, raa, grov.
129 Brutalitet, Dyriskhed, Raahed, Grovhed i Ord ell. Gerning
129 Brut, le ell. la Geste des Bretons, et gl. fr. Digt, forfattet af Wace omtr. 1155;
129 Bruttium kaldtes i Oldtiden den sydligste Del af Halvøen Kalabrien
129 brutto, ital. Ord for smudsig, ubearbejdet, rå, bruges med overført Bet.
129 Brutto-Tonnage, et Skibs Brutto-Deplacementtonnage er Vægten i Tons à 1000 kg af Skibet, lastet til den dybeste Vandlinie
129 Brutus,
129 1) Lucius Junius, rom. Sagnhelt, Stadens Befrier for Kongedømmet
129-130 2) Marcus Junius, den sidste Forkæmper for den rom. Republik, (85 f. Kr.-42)
130 3) Decimus Junius B. Albinus tjente under Cæsar i Gallien
130 Brutus, sover du?
130 Bruun, Camillo, dansk Forf., (1818-1880)
130 Bruun, Carl, ( -1846)
130 Bruun, Carl Adolph, dansk Søofficer, (1834-1911)
130 Bruun, Carl Alfred, dansk hist. Forf., (1846-1899)
130 Bruun, Christian Walter, dansk Biblioteksmand og Historiker, (1831-1906)
130-131 Bruun, Christopher Arndt, norsk Præst og Folkelærer, (1839- )
131 Bruun, Constance, norsk Skuespillerinde, (1864-1894)
131-132 Bruun, Frederik, dansk Fængselsdirektør, (1816-1891)
132 Bruun, Harald, norsk Maler, (1873- )
132 Bruun, Jens Schou Fabricius, norsk Skolemand og Sprogforsker, (1843- )
132 Bruun, Laurids Valdemar, dansk Forfatter, (1864- )
132-133 Bruun, Mads Pagh, dansk Politiker, (1809-1884)
133 Bruun, Malthe Conrad, dansk Forf., (1775-1826)
133-134 Bruun, Niels Thorup, dansk Litterat, (1778-1823)
134 Bruun, Peter Daniel, dansk Embedsmand og Politiker, (1796-1864)
134 Bruun, Peter Daniel, dansk Militærforfatter og Arkæolog, (1856- )
134-135 Bruun, Philip Jakob, russ. Historiker og Arkæolog, (1804-1880)
135 Bruun, Thomas Christopher, dansk Forf., (1750-1834)
135 Bruunshaab, Klædefabrik i Jylland, Viborg Amt, Nørlyng Herred, Asmild Sogn, ligger c. 4 km SØ. f. Viborg
135 Bruusgaard, norsk Familie, indvandret fra Danmark i Beg. af 19. Aarh. Til den hører:
135 1) Martin Henrik, Skibsreder, (1841-1914)
135 2) Johan Gustav Edvin, Læge, (1869- )
135 3) Christian Fredrik, Officer, (1871- )
135 4) Harald Emil, Søofficer, (1873- )
135-136 Bruvik, Herred, Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt
136-138 Bruxelles, (hermed Kort), flamsk Brussel, tysk Brüssel, Hovedstad i Kongeriget Belgien og Prov. Brabant
BRUXELLES
Blank
138 Bruyère, se La Bruyére.
138 Bruyère Træ faas af Roden af Erica arboræa
138 Bruyn, Abraham de, nederlandsk Kobberstikker, (1540-1587)
138 Bruyn, Bartholomaeus, tysk Maler, (1493-1555)
138 Bruyn-Kops, Jacob Leonard de, holl. Statistiker (1822-87)
138 Bruys, Pierre de, se Peter fra B.
138 Bry, se Læder.
138 Bry, Theodor (Dirk) de, nederlandsk Guldsmed og Kobberstikker, (1528-1598)
138 Brya Patr. Br., Slægt af Ærteblomstrede, smaa Træer ell. Buske
138 Bryan, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 130 km ØNØ. f. Austin
138-139 Bryan, William Jennings, nordamer. Politiker, (1860- )
139 Bryant, William Gullen, amer. Digter (1794-1878)
139 Bryaxis, athenisk Billedhugger, der virkede i sidste Halvdel af 4. Aarh. f. Kr.
139 Bryce, James, eng. Statsmand og Forf., (1838- )
139-140 Brücke, Ernst Wilhelm Ritter von, tysk Læge, (1819-1892)
140 Brückner, Alexander, tysk-russ. Historiker, (1834-1896)
140 Brückner, Alexander, polsk Videnskabsmand, (1856- )
140 Brückners Klimaperiode er en c. 35-aarig Periode i de klimatiske Forhold
140 Bryde. »Skytten Bryde« ell. »Ærens Tornekrans« er en dansk Folkebog
140 Bryde (lat. villicus) kaldtes i den ældre Middelalder i Danmark Godsstyreren
140 Bryde,
140 1) Godtfred Mauritz, norsk Skibsreder, (1865- )
140-141 2) Johan, norsk Skibsreder, Hvalfanger, (1858- )
141 Brydekamp er i Lighed med Boksekamp en Tvekamp uden Vaaben
141 Brydemaskine, se Hamp.
141 bryde Staven over en. Dette Udtryk stammer fra Hvervningstiden
141 bryde ud siges i Væddeløbssproget en Hest at gøre, naar den under et Løb forlader Banen mod Rytterens Villie.
141 Brydning, se Bragning.
141-143 Brydning, Lysets, (Refraktion), Retningsforandring, som en Lysstraale lider fra et gennemsigtigt Stof til et andet
143-144 Brydning. Med dette Navn betegner man i den germanske, særlig den nordiske Sprogvidenskab en Række Vokalovergange
144 Brydning, Akkordernes, se arpeggio og brudt Akkord.
144 Brydning, d. s. s. Brydekamp.
144 Brüel, Georg Wilhelm, dansk Forstmand, (1752-1829)
144 Bryennios, Philotheos, gr. Teolog, (1833- )
144 Bryer, se Scillyøerne.
144 Brygge (norsk) d. s. s. Skibsbro, Landgangsbro.
144-145 Brügge (flamsk Brugge, fr. Bruges), Hovedstad i belg. Prov. Vestflandern
145 Brüggemann, Hans, en af 16. Aarh.'s betydeligste Billedskærere
145 Bryggeri, se Øl.
145 Bryggerilaboratorier, gæringsfysiologiske, zymotekniske Laboratorier
145 Bryggeriskoler, se Øl.
145 Bryggesaa, Aasulv Olsen, norsk Politiker, Statsraad, (1856- )
145 Brygmel, Betegnelse for Majsmel og Majsgryn, bestemt til Brug i Bryggerier.
145 Brygning, se Ø1.
145 Bruhl, By i preuss. Prov. Rheinland, Regeringsdistrikt Köln
145 Bruhl (Briel), en af Modlingbæk gennemstrømmet Dal i Nedre-Østerrig
145-146 Bruhl, Heinrich, Greve, kursachsisk Førsteminister, (1700-1763)
146 Brühls Terrasse, se Dresden.
146 Bryhn, Nils, norsk Læge, Botaniker, (1854- )
146 Brüll, Ignaz, Østerrigsk Komponist (1846-1907)
146-149 Bryllup, i nyere nordiske Sprog fælles Betegnelse for et Pars Indtrædelse i Ægteskab
149 Bryllup, i Bogtrykkersproget Betegnelse for Gentagelser i Satsen af fl. ell. færre af Manuskriptets Ord.
149 Brylluppet i Kana, se Kana.
149 Brylov, Alexander Paulovitsch, russ. Arkitekt, (1798-1877)
149 Brylov, Karl Paulovitsch, russ. Maler, (1799-1852)
149 Bryn, Helmer Halvorsen, norsk Diplomat, (1865- )
149-150 Bryn, Knud Ørn, norsk Ingeniør, (1855- )
150 Brynde, et Ord med den opr. Bet. »Brand« {Hedebrynde) er, ligesom det tyske »Brunst«, en Afledning af Roden i Verbet at brænde
150 Brynesten, se Hvæssesten.
150 Brynhild, den ypperste Heltinde i oldnordisk Sagndigtning
150 Brünig, et 1011 m højt Pas i Schweiz
150 Brynildsen, Brynild Elias, norsk Organisator af filantropiske Formaal, (1861- )
150 Brynildsen, John, norsk Leksikograf, (1852- )
150 Brynje, se Rustning.
150 Brynjolfur Sveinsson, se Sveinsson, Br.
150 Brynjulfson, Gisli, Docent ved Kbhvn's Univ., (1827-1888)
150 Brynmawr, By i det sydøstlige Wales, Brecknockshire
150-151 Brünn (tsch. Brno), Hovedstad i østerr. Kronland Mähren
151 Brünnich, Morten Thrane, dansk Zoolog og Mineralog, (1737-1827)
151 Brünniche, Andreas Schytz Plum, dansk Læge, (1823-1908)
151 Brünnichs Tejste (Kortnæbbet Lomvie), se Alkefugle.
151 Brünnow, Franz Friedrich Ernst, tysk Astronom, (1821-1891)
151 Bryolog, en, som studerer Mossernes Naturhistorie
151 Bryonia, se Galdebær.
151 Bryonin er et Glykosid, der forekommer i Roden af Bryonia alba
151 Bryophylhim, Salisb., Slægt af Tykbladede, fleraarige, kødede Urter
151 Bryophyta, se Mosser.
151 Bryopsis, se Alger (Grønalger), S. 496.
151 Bryozoer, se Mosdyr.
151 Bryozokalk ell. Limsten, en væsentligst af Mosdyr (Bryozoer) dannet Kalksten. Se
151 Kridtformation.
151 brysk (af fr. brusque), opfarende, barsk, kort for Hovedet.
151-152 Bryske, uddød dansk Adelsslægt
152 Bryssel, paa Dansk almindelig Benævnelse for Bruxelles.
152 Bryssel-Kniplinger
152 Bryssel-Konvention. to Konventioner angaaende ensartede Regler om Erstatning for Skade ved Skibssammenstød og om Bjergning
152-152 Bryssel-Tæpper, fløjlsvævede Tæpper med kort, uopskaaret Flor (se Fløjl)
153 Bryst (thorax) kaldes den Del af Legemet, der indeslutter Lunger og Hjerte
153 Bryst kaldes for Leddyrenes Vedk. det mellemste Parti af Legemet
153 Bryst kaldes Anlægsfladen omkr. en paa Enden af et Stykke Tømmer dannet Tap
153 Brystbeklemmelse, et væsentligt Symptom ved Angina pectoris
153-154 Brystbenet, sternum (se Afb. under: Skelet), er hos Mennesket et af 3 flade Knogler dannet Ben
154 Brystbetændelse, d. s. s. Lungehindebetændelse.
154 Brystbillede, en billedlig Fremstilling af en menneskelig Skikkelse, forestillende dens Hoved og den øverste Del af Kroppen
154 Brystbor, et større Bor, der bruges ved grovere Træarbejde
154 Brystbugfinnede (Pisces thoracici) kaldes de Benfisk, der har Bugfinnerne siddende under Brystfinnerne
154 Brystbyld (mastitis), »Byld i Brystet«, Betændelse af Brystkirtlen
154 Brystbyld (hos Dyr) d. s. s. Bringebyld.
154 Brystdraaber, Kongen af Danmarks, Brysteliksir (liqvor pectoralis)
154 Brysteliksir, se Brystdraaber.
154-155 Bryster, mammæ, kaldes de to Forhøjninger, der hos den voksne Kvinde indeslutter Mælkekirtlerne
155 Brüster Ort, se Danziger-Bugt.
155 Brystfinne, se Fisk.
155 Brystgang, se Lymfekar.
155 Brysthammer, se Hammer.
155 Brystharnisk, se Rustning.
155 Brysthinde (pleura), se Lungehinde.
155 Brysthindebetændelse, se Lungehindebetændelse.
155 Brysthindefistel, se Lungehindebetændelse.
155 Brysthjul, se Vandhjul.
155 Brysthule, se Bryst.
155 Brysthvirvel, se Hvirvelsøjle.
155 Brysthøide kaldes den Afstand fra Jorden, i hvilken man almindeligvis maaler staaende Træers Tykkelse
155 Brystkarameller bestaar enten af delvis til Karamel omdannet Sukker alene, ell. samme tilsat forsk. Ingredienser
155 Brystkasse, se Bryst.
155-156 Brystkatarr (Bronkitis), en Lidelse af Bronkiernes Slimhinde
156 Brystkirtel, se Bryster og Mælkekirtel.
156 Brystkors, et med Ædelstene besat Guld- ell. Sølvkors
156 Brystkrampe, Fællesbetegnelse for en Række trykkende, kvælende ell. smertefulde Fornemmelser i Brystet
156 Brystkræft (Cancer mammæ). Et af de hyppigste Steder for Kræftens Udvikling er den kvindelige Brystkirtel
156 Brystlim er en gulbrun klar Masse, tilberedt af et Lakridsrodsudtræk
156 Brystning kaldes en lav Mur, som tjener til Rækværk, f. Eks. ved Altaner, Balkoner, o. s. v.
156 Brystpulsaare, d. s. s. Aorta, se Blodkar.
156 Brystpulver, d. s. s. Lakridsrodpulver, afførende.
156 Brystsaft (Brystsirup) er Altæasaft (til Børn)
156 Brystsirup, se Brystsaft.
156 Brystskjold kaldes Insekternes første Brystring - Forbrystet -, hvor den er særlig udviklet
156 Brystsmerter, se Bryststing.
156 Bryststemme, se Stemme.
156 Bryststing, en i Siderne af Brystet optrædende, ofte meget heftig Smerte
156 Brystsving, d. s. s. Borsving for Metalarbejdere, se Bor.
156 Brystsygdomme kaldes med et fælles Navn Sygdommene i Brystorganerne (Lunger og Hjerte).
156 Brystsyge, se Lungetuberkulose.
156 Brysttap bruges i St f. en alm. Tap, hvor der gennem Forbindelsen skal overføres betydelige Kræfter
156 Brystte (Species pectorales) benyttes som Middel mod Hoste
156 Brysttrykken, se Angina pectoris og Kardialgi.
157 Brystvatret Sanger (Høgesanger), se Sangere.
157 Brystvattersot (Hydrothorax), en Ansamling af vandig, stærkt æggehvideholdig Vædske i Lungesækken
157 Brystvorte, se Bryster.
157 Brystværk, i Orgler Benævnelsen paa det Værk, hvis Piber anbringes i Midten af Orglet
157 Brystværn er ved Befæstningsanlæg Benævnelsen for det som oftest af Jord dannede Værn
157 Bry-sur-Marne, Landsby i Mellemfrankrig, Dept Seine, Arrond. Scéaux, 13 km Ø. f. Paris
157 Brütt, Adolf, tysk Billedhugger, (1855- )
157 Bryum L. (Endeknop), en over hele Jorden udbredt artrig Slægt af de topfrugtede Bladmosser
157 Brüx (Brix, czech. Most), By i Østerrig, i den nordlige Del af Böhmen
157 Brzesko, By i Østerrig, i den vestlige Del af Landskabet Galizien
157 Brzezany, Brzczany, By i Østerrig i den østlige Del af Landskabet Galizien
157 Brzeziny, d. s. s. Bresiny.
158 Brzozow, By i det østerrigske Landskab Galizien
158 Bræ, se Gletscher.
158 Brædevægge bruges meget til Inddeling af en Lejlighed i Værelser
158 Brædstrup, Landsby og opvoksende Stationsby i Nørrejylland mellem Horsens og Silkeborg
158 Brækjern ell. Brækstang, en 1-1,5 m lang Jernstang, ofte flad i den ene Ende
158 brække (Søv.), en Betegnelse for, at Søen (Bølgerne) bryder paa et Skær e. 1. (se Brod)
158 brække op. I Jagtsproget forstaas herved, at Indvoldene udtages af Vildtet for at hindre Forraadnelse.
158 brække sammen, i Jagtsproget ensbetydende med at falde i Skuddet.
158 Brækmiddel (Emeticum, Vomitivum), et Middel, hvorved kan fremkaldes Brækning.
158-159 Brækning (Vomitus), d. s. s. Opkastning
159 Bræknød, se Rævekager.
159 Brækrod, Ipecacuanha, Roden af Uragoga Ipecacuanha, en Halvbusk, Hjemsted Brasilien
159 Brækstad, Hans Lien, norsk Publicist, (1845-1915)
159 Brækvinsten, vinsur Antimonilte-Kali, Kaliumantimonyltartrat, Tartras stibico kalicus, Tartarus emeticus
160 Brændalder og Højalderer to af Snorre Sturlason meddelte Betegnelser for to gl. (forhistoriske) Tidsrum
160 Brändberget, højt Punkt i det sv. Landskab Medelpad.
160 Brænde kaldtes vel opr. kun det Ved, der brugtes som Brændsel
160 Brændegople, se Gopler.
160 Brændehaar (bot.), er encellede Børstehaar
160 Brændejern (ferrum candens) har spillet en stor Rolle i Kirurgieni fordums Dage
160 Brændematerialier, se Brændsel.
160-161 Brændemærkning (Indbrænding med et glødende Jern af et Tegn paa et ell. andet Sted paa Forbryderens Legeme)
161 Brændende Kærlighed, se Lychnis.
161 Brændenælde, se Nælde.
161 Brænder er den Del paa Lamper og Kogeapparater, hvor Forbrændingen foregaar (se Lamper og Kulgas).
161 Brænderi, se Alkohol.
161 Brændeskærm, se Cnidium.
161 Brændetegn er i Huden indbrændte Mærker paa Heste.
161 Brændevin (Fabrikationen), se Alkohol.
161 Brændevin (kulturhist.)
161-164 Brændevinsbeskatning
164 Brændevinsbrænderi, se Alkohol.
164 Brændevinshandel
164 Brændevinsvægt, se Alkoholometri.
164-165 Brændflade (kaustisk Flade)
165 Brændglas kan man kalde enhver større Samlelinse
165 Brænding, se Brod.
165 Brændlinie, se Brændflade.
165 Brændoffer er den sædvanlige Betegnelse for det israelitiske Heloffer
165 Brændofferalteret, se Templet, det jerusalemske.
165 Brændpunkt, det Punkt, hvori et Hulspejl ell. en Samlelinse forener Straaler
165 Brændpunkt (mat.) for en plan Kurve forstaas et Punkt, hvis Forbindelseslinier med Cirkelpunkterne tangerer Kurven
165-168 Brændsel kaldes Saadanne Stoffer, af hvis Forbrænding vi benytter os til Frembringelse af Varme
168 Brændsel, kunstigt, se Briketter.
168 Brændspejl, et stort Hulspejl, som ved at rettes mod Solen kan frembringe en stærk Opvarmning omkr. Brændpunktet
168 Brændstof, se Brændsel.
168 Brændvidde, se Brændpunkt.
168 Brændværdi, se Brændsel.
168 Brænne, Bernhard Cornelius, norsk Industridrivende og Politiker, (1854- )
168 Brännkyrka, Sogn i Sverige, Sofholms Herred i Sodermanland, c. 6 km S. f. Sthlm
168-169 Bræstrup, Christian Jacob Cosmos, dansk Politidirektør, (1789-1870)
169 Bræt, fladt og tyndt Stykke Tømmer, frembragt ved Savning, kaldes ogsaa Bord (s. d.)
169 Brøchner, Hans, dansk Filosof, (1820-1875)
169-176 Brød tilberedes af Mel ved at gøre den i Melet indeholdte Stivelse lettere fordøjelig
BRØD
Blank
176 Brødbillen (Anobium panicium), der hører til Borebillerne, lever i gl. Brød
176 Brødbrydning, se Nadver.
176 Brødfrugttræ, se Artocarpus.
176-177 Brødre af Fælleslivet (fratres communis vitæ) kaldtes et religiøst Samfund
177 Brødre, barmhjertige, se Barmhjertige Brødre.
177 Brødre, bøhmiske, se bøhmiske Brødre.
177 Brødrehuse kaldtes de Fællesboliger, som Brødrene af Fælleslivet indrettede sig
177 Brødre i den kristelige Lære, se Broderskaber.
177 Brødre i Herren, Selvbetegnelse bl. Darbysterne (s. d.).
177 Brødre, Jesu Lidelsers, se Servitter.
177-178 Brødremenigheden ell. Herrnhuterne er et ejendommeligt protestantisk Kirkesamfund
178 Brødre og Søstre, den fri Aands, Fællesbetegnelse for en Række libertinistisk levende Samfund
178 Brødskæremaskiner
178 Brødstudium, et Studium man driver for at skaffe sig en økonomisk betrygget Eksistens.
178 Brøgger, Anton Wilhelm, norsk Arkæolog og Kulturhistoriker, (1884- )
178-179 Brøgger, Waldemar Christoffer, norsk Mineralog og Geolog, (1851- )
179 Brøggerit, et regulært, sort glinsende Mineral, som er rigt paa sjældne Grundstoffer
179 Brøk
179 Brøleabe (Mycetes), en arner. Abeslægt af Sapajuernes Fam., se Sapajuer.
179 Brølesyge, se Brummersyge.
179-180 Brömsebro er Navnet paa den Bro paa den østlige Grænse af Smaaland og Bleking
180 Brömsebäck, se Brömsebro.
180 Brønd (Søv.), det Rum, der fremkommer mellem to Opbygninger i et Skib
180 røndanstalt, se Brøndkur.
180 Brønddamper, se Brønd.
180-181 Brønde
181 Brønderslev, Vester-B., stærkt voksende Sogne- og Stationsby i Vendsyssel
181 Brøndforgiftning, se Kulsyreforgiftning.
181-182 Brøndkarse (Nasttirtium R. Br.), Slægt af Korsblomstrede, en- ell. fleraarige Urter
182 Brøndkur, en Kur, der hovedsagelig bestaar i Nydelsen af et af de forsk. Mineralvande
182 Brøndlund Slot, se Aabenraa.
182 Brøndsel, se Bidens.
182 Brøndshøj, se Brønshøj.
182 Brøndsted, Karl Gustav, dansk Forf. og Skolemand, (1851- )
182-183 Brøndsted, Peter Oluf (Ole), dansk Arkæolog, (1780-1842)
183 Brøndsten af Form som Cirkelringsektorer bruges til Opmuring af runde Brønde.
183 Brøndtraad, se Crenothrix.
183 Brøndum, se Ancher, A. K.
183 Brønnøy, Herred, Søndre Helgelands Fogderi, Nordlands Amt
183 Brøns ell. Brønæs, Kirkeby i det nordvestlige Slesvig, 15 km S. f. Ribe
183 Brønshøj (Brøndshøj), Bydel og Kirkesogn i Kbhvn
183- Brønsted, Johannes Nicolaus, dansk Kemiker, (1879- )
184 Brønæs, se Brøns.
184 Brørup (1340: Brøddorp), opvoksende Sogne- og Stationsby i det sydlige Nørrejylland
184 Bsyb, se Abchaser.
184 Bt. (ogsaa Bar. og Bart.), se Baronet.
184 bto., Forkortning af brutto (s, d.).
184 Bu, Japanesisk Længdemaal = 1/100 Shaku = 3,036 mm
184 Bua, en Ø ved Dalmatiens Kyst
184 Buache, Philippe, fr. Geograf, (1700-1773)
184 Buarbræen (ogsaa Buersbræen) er en Gletscher, som gaar ned fra Folgefonnen ikke langt fra Odde i Hardanger.
184 Bubalis (Ko-Antilope), se Antiloper.
184 Bubalus, se Bøffel.
184 Bubastis, oldægyptisk By, 63 km NØ. f. Kairo
184 Bubbles (eng.), Luftblærer, Bobler, bruges i overført Bet. som Betegnelse for svindelagtige Forretningsforetagender
184 Bubendorf, Landsby i det schweiziske Kanton Baselland
184 Bubi-Øen, se Booby-Øen.
184 Bubna, se Prag.
184 Bubo (stor Hornugle), se Ugler.
184 Buboner kaldes i Medicinen egl. Svulster af Lymfekirtlerne i Lyskeregionen
184 Bucaramanga, By i den sydamer. Republik Colombia, Hovedstad i Dept Santander
184 Buccari (Bakar), fri Havnestad i Kroatien-Slavonien, Hovedstad i Kredsen Fiume
185 buccina (lat.), et rom. Blæseinstrumen af Metal, omtr. kredsformig bøjet
185 Buccinator er en i Kinden liggende Muskel
185 Buccino, By i Syditalien, Prov. Salerno, ligger 57 km Ø. f. Salerno
185 Buccinum, se Konk.
185 Bucco, se Atellaner.
185 Buccoblade (Folia Bucco} er Bladene af forsk. Barosma-Arter (Rutaceæ)
185 Bucconidæ, se Dovenfugle.
185 Bucentaur (Bucentoro), den pragtfulde Galej, hvorpaa Dogen af Venedig hvert Aar sejlede ud paa det adriatiske Hav
185 Bucephalus, d. s. s. Bukefalos.
185 Bucephalus polymorphus, se Ikter.
185 Bucer (Butzer), Martin, tysk Reformator, (1491-1551)
185 Buceros, Bucerotidæ, se Næsehornsfugle.
185 Buch, Christian Leopold v., tysk Geolog, (1774-1853)
185-186 Buch, Peter Christian Nouvel, dansk Retskyndig, (1816-1904)
186 Buchan, et paa Græsgange rigt Landskab i det østlige Skotland, Aberdeenshire
186 Buchan, Alexander, skotsk Meteorolog, (1829- )
186 Buchanan, Andrew, eng. Diplomat (1807-82)
186 Buchanan , Claudius, skotsk Missionsorganisator, (1766-1815)
186 Buchanan, George, skotsk Forf. (1506-82)
186-187 Buchanan, James, Præsident i Nordamerika 1857-61, (1791-1868)
187 Buchanan, Robert, eng. Forf. (1841-1901)
187 Buchan Ness, se Buchan.
187-188 Buchara (Bochara, Bokhara), russisk Vasalstat i det sydøstlige Turan
188 Buchari (*c: den, der stammer fra Ruchara) er Tilnavnet paa fl. arab. Lærde
188 Buchariet, se Østturkestan.
188 Bucharly, se Irtisch-Tatarer.
188 Buchau, Ry i Kongeriget Württemberg, Donaukreds
188 Buchenberger, Adolf August, tysk Agrarøkonom (1848-1904)
188 Buchenstein (ital. Livinal-longo),
188 1) Dal i Sydtyrolalperne
188 2) Kommunen B. i Dalen
188 Bucher, Bruno, tysk Kunsthistoriker, (1826-1899)
188-189 Bucher, Lothar, tysk Politiker (1817-92)
189 Buchez, Philippe Benj. Josephe, fr. Politiker og filos. Forf., (1796-1865)
189 Buchholtn, Magdalene Sophie, født Bentsen, norsk Forfatterinde (1758-1825)
189 Buchholz (tidligere Katharinenberg im B.), By i Kongeriget Sachsen
189 Buchholz, Thorvald Rasmus Borup, norsk Læge (1813-90)
189 Buchholzit, en Varietet af Mineralet Sillimannit, fra Fassa i Tyrol.
189 Buchit er Betegnelse for en haard, kontaktmetamorfoseret Sandsten.
189 Buchloë Engelm., Slægt af Græsfamilien (Chloris-Gruppen)
189-190 Buchner, Eduard, tysk Kemiker, (1860- )
190 Buchner, Hans, tysk Bakteriolog, (1850-1902)
190 Buchner, Johann Andreas, tysk Kemiker og Farmaceut, (1783-1852)
190 Buchner, Max, tysk Afrikarejsende, (1846- )
190 Buchon, Jean Alexandre, fr. Historiegransker, (1791-1846)
190 Buchonit, en vulkansk Stenart
190-191 Buchwald, von, en fra det gl. Wagrien i Omegnen af Lübeck stammende ældgammel, fremragende og vidtforgrenet Slægt
191 Buchwald, Friedrich, dansk Embedsmand og Godsejer, (1747-1814)
191 Buchwald, Johannes de, dansk Læge, (1658-1738)
191 Bucina, d. s. s. Buccina.
191 Buckau, stor Fabrikforstad til Magdeburg.
191 Buckelplader
191 Buckie, By i Nordskotland, i Grevskabet Banff
191-192 Buckingham ell. Bucks (Navnet af de store Bøgeskove, som tidligere fandtes her), Grevskab i det sydlige Mellem-England
192 Buckingham,
192 1) George Villiers, Hertug af, eng. Minister, (1592-1628)
192-193 2) George Villiers, Hertug af, eng. Minister, (1628-1687)
193 Buckingham, Richard Plantagenet Temple Grenville, Hertug af (1797-1861)
193 2) Richard Plantagenet Temple Grenville, Hertug af (1823-89)
193 Buckland, Francis Trevelyan, eng. Naturforsker (1826-80)
193 Buckland, William, engelsk Geolog, (1784-1856)
193 Bucklandit, se Epidot.
193-194 Buckle, Henry Thomas, engelsk Historiker, (1821-1862)
194 Bucks, se Buckingham.
194 Buckskin, et klædeagtigt, som Regel kipret, uldent Stof, der efter Vævningen valkes og overskæres paa Retten
194 Buckstone, John Baldwin, eng. Skuespiller og Skuespilforfatter, (1802-1879)
194 Bucuresci, se Bukarest.
194 Bucyrus, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 99 km N. f. Columbus
194 Buczacz, By i Østerrig, den østlige Del af Landskabet Galizien
194 Bud, Ft. búðir (en Bod, Boder), omtales ofte i de isl. Sagaer og i Grágás, navnlig paa Altinget
194-195 Bud, Herred, Romsdal Fogderi, Romsdals Amt
195 Budal, Hans, norsk Billedhugger, (1830-1879)
195 Budalen, Herred, Guldalen Fogderi, Søndre Trondhjems Amt
195-198 Budapest (hertil Kort), Ungarns Hoved- og Residensstad
BUDAPEST
Blank
198 Budaun, Distrikt i de indobritiske forenede Prov. Agra og Audh
198 Budde, en fra Øsel med Brødrene Godslef B. (d. 1622) og Mathias B. 1570 indvandret Adelsslægt
198 Budde, Carl Christian Leopold Gether, dansk Forf., (1836-1902)
198 Budde, Jan Adolph, norsk Agronom (1811-1906)
198 Budde, Oluf Christoffersen, norsk-dansk Søofficer (1682-1744)
198 Budde, Vilhelm Christian, dansk Læge, (1844-1893)
198-199 Budde, Vincents, norsk Officer (1660-1729)
199 Buddenbrock, Wilhelm Dietrich von, preuss. Feltmarskal (1672-1757)
199-202 Buddha, Stifteren af Buddhismens Munkeorden og Lære (s. ndf.)
202 Buddhaghosha, en Brahman fra Magadha (Behar; efter Birmanerne fra Birma)
202 Buddhaisme, Buddhalster, se Buddhisme.
202-208 Buddhisme (ell. Buddhaisme) er den af Buddha grundlagte Religion, et ateistisk-pessimistisk Læresystem
208 Buddike, en Kapsel, som aabner sig ved et Laag.
208 Budding
208 Buddinge, Landsby i Nordsjælland, Gladsakse Sogn, Sokkelunds Herred, Kbhvn's Amt, c. 7 km NNV. f. Kbhvn
208 Buddingsten (puddingstone), en Betegnelse for brunlige, af Flint- og Hornstenknolde bestaaende Konglomerater.
208 Buddleia, L., Slægt af Loganiaceer, Træer ell. Buske med helrandede ell. takkede Blade
208 Budduma ell. Jedina, en centralafrikansk Negerstamme paa Øerne i Tsad-Søen
208 Bude, se Budæus.
208 Budeie (norsk), Malkepige; Kvinde, som har Tilsyn med Kreaturerne paa en Gaard
209 Budenz, Joseph, tyskfødt ung. Sprogforsker, (1836-1892)
209 Budfoged var før 1857 Benævnelsen paa en Bestillingsmand, der visse Steder paa Landet var ansat til Hjælp for Sognefogden
209-210 Budget (Oprindelse: bougette-pochette,Læderpung) er nu Betegnelsen for et i Tal udtrykt Overslag
210 Budissin, se Bautzen.
210 Budle, nordisk Sagnhelt, Fader til Brynhild og Atle; hans Slægt kaldes Budlunger.
210 Budmani, Petar, serbo-kroatisk Sprogforsker, (1835- )
210-211 Budolphi Stiftelse, stiftet 1725 af Student Morten Nielsen Budolph
211 Budrum, By paa Lilleasiens Sydvestkyst, Vilajet Aidin
211 Budshak, se Bessarabien.
211 Budskab bruges i det officielle Sprog, men i øvrigt meget sjælden om Tilkendegivelser fra den højeste Statsmagt
211-212 Budstikke er Benævnelsen paa en i Norges Landdistrikter fra Oldtiden alm. benyttet Omsendelsesform
212 Budstikken, Navn paa fl. norske Tidsskr og Aviser
212 Budua (slav. Budva), By i Østerrig, Landskab Dalmatien, ligger c. 20 km SØ. f. Cattaro ved Adriaterhavet
212 Budweis (tsch. Budejovice), By i Østerrig, den vigtigste Stad i den sydlige Del af Böhmen
212 Budæus (eller Bude), Guillaume, fr. Videnskabsmand (1467-1540)
212 Bue, Mandsnavn, d. s. s. B o.
212-213 Bue, et af Menneskeslægtens ældste Skudvaaben
213-215 Bue er i Bygningskunsten et af kileformede Sten sammensat Stykke Murværk
215 Bue (mat.), et Stykke af en krum Linie. Om dens Længde, se Rektifikation.
215 Bue (i Musikken)
215 1) se Bindebue,
215 2) det Instrument, hvormed Strengene paa Strygeinstrumenter spilles ell. stryges
215 Bue (elektr.), det lysende Rum mellem Kulspidserne i en elektrisk Buelampe
215 Bueckelaer, Joachim, flamsk Maler fra Antwerpen, ( -1575)
215 Bue den Digre, Jomsviking, Søn af den bornholmske Jarl Vesete
215 Buefil, Nedstryger, Klejnsmedeværktøj, er et Savblad, udspændt i en Savbue
215 Bueflygel, se Bueklaver.
215 Buefrise kalder man en løbende Række af smaa runde (romanske) ell, spidse (gotiske) Buer under en Gesims
215-216 Bueføring (ell. Buestrøg; fr. coup d'archet), Føringen af Buen ved Strygeinstrumenter
216 Buegang, en Bække Buer, som, hvilende paa Søjler ell. Piller, danner en overdækket Gang
216 Buegang (med.), se Øre.
216 Bueinstrumenter, se Strygeinstrumenter.
216 Bueklaver, Benævnelse paa Instrumenter, der forsøger at forbinde Virkningen af Strygeinstrumenter med et Klaviatur
216 Buelampe, Buelys, se elektrisk Lys.
216 Buen, Anders Johnsen, norsk Socialdemokrat, (1864- )
216 Buenaventura ell. Bahia della Choco, Havnestad i den sydamerikanske Bepublik Colombia
216 Buen Ayre, se Bonaire.
216 Buenos Aires,
216 1) Forbundsstat i Republikken Argentina, ligger S. f. La Plata-Mundingen
216-217 2) Ciudad de Nuestra Senora de B. A., Hovedstad i Bepublikken Argentina
217 Buen Retiro (*c: godt Tilflugtssted), et tidligere kgl. Lystslot, der ligger lidt Ø. f. Madrid
217 Buepasser, se Passer.
217 Buer, Bjergværks- og Industriby i det vestlige Preussen, Prov. Westfalen
217 Buesav, se Sav.
217 Bueskud, se Morterer.
217 Bueskytte
217 Bueskytter, folkelig gr. Betegnelse for gl. pers. Gulddareiker
217 Buestilling kaldes ved en Bygnings Opførelse en Konstruktion af nøjagtig samme Form som den Bue, der ønskes muret
217 Buestrenghamp, d. s. s. Sanseveriatrævler.
217 Buestrøg, se Bueføring.
217 Buet, Mont, et 3109 m højt Bjerg i Faucigny-Gruppen af Vestalperne
217 Bufarik, d. s. s. Boufarik.
217 Buffa, Gasparo, ital. Digter, (1833- )
217 Buffalo (amerikansk Bison), se Bison.
217-218 Buffalo, By i U. S. A., Stat New York, ligger 738 km VNV. f. New York
218 Buffalo Bill, se Cody.
218 Buffalora, d. s. s. Boffalora.
218-219 Buffere er Stødapparater (Stødpuder), der anbringes for begge Ender af Jernbanekøretøjer, Sporvogne o. l.
219 Bufferhøjden af en Jernbanevogn er Højden af Buffernes Midte over Skinneoverkant
219 Buffet, Skænk, Skænkebord
219 Buffet, Louis Josephe, fr. Statsmand, (1818-1898)
219 buffo (ital.), komisk; Opera buffo *c: komisk l Opera (Opera comique)
219-220 Buffon, George Louis Leclerc, fr. Naturforsker, (1707-1788)
220 Bufo, se Tusser.
220 Bufonia, se Diipolia.
220 Bug, ogsaa kaldet Underliv (abdomen ell. venter)
220 Bug (Søv.), den midterste Del af et Raasejl
220 Bug,
220 1) (sydlige ell. østlige B.), lillerussisk Boh, 820 km lang Flod i Sydrusland
220 2) vestlige B., en henved 750 km lang Biflod til Weichsels højre Bred
221 Bugblade (bot.), Amfigastrier, er ejendommelige, smaa Blade af særegen Form hos visse Halvmosser
221 bugbugfinnede (Pisces abdomindles) kaldes de Benfisk, hvis Bugfinner er anbragte langt bag ved Brystfinnerne
221 Bugeaud de la Piconnerie, Thomas Robert, Marskal af Frankrig, Hertug af Isly, (1784-1849)
221 Bugenhagen, Johannes, tysk Reformator, (1485-1558)
221 Bugey, fr. Landskab, se Belley.
221 Bugfinner, se Fisk.
221 bugføddede (Gastropoda), se Snegle.
222 Buggaardinger (Søv.), Tove, der staar fast i Raasejlenes Underlig
222 Bugge, en uradelig, lidet talrig, nørrejysk Slægt
222 Bugge, norsk Familie, der nedstammer fra den dygtige Præst Søren B., (1721-1794)
222 1) Peter Olivarius B., norsk Biskop og Politiker, (1764-1849)
222 2) Søren Bruun B., norsk Filolog og Gejstlig, (1798-1886)
222-223 3) Frederik Moltke B., norsk Skolemand, (1806-53)
223 4) Frederik Wilhelm Klumpp B., Prof., Biskop, (1838-1896)
223 5) Fredrik Moltke B., Jurist, (1865- )
223 Bugge, Alexander, norsk Historiker, (1870- )
223 Bugge, Andreas Fredrik, norsk Arkitekt, (1859- )
223-224 Bugge, Christian August, norsk Præst og teol. Forf., (1853- )
224 Bugge, Cornelius Bergh, norsk Sprogagitator, (1865- )
224-225 Bugge, Elseus Sophus, Prof. i sammenlignende Sprogvidenskab og Oldnorsk ved Kria Univ., (1833-1907)
225 Bugge, Jens Daae, norsk Læge, (1865- )
225 Bugge, Karl Ludvig Tørrisen, norsk Jurist og Forf., (1840- )
225 Bugge, Niels, hørte til de jyske Stormænd, der kom op ved at slutte sig til Grev Gert
225-226 Bugge, Thomas, dansk Astronom, (1740-1815)
226 Bugge-Wicksell, Anna Kristine Margrete, sv. Forkæmperinde for Kvindesagen, (1862- )
226 Buggjord, den Rem, der spændes under Hestens Bug (egl. Bryst) for at fæstne Seletøjet.
226 buggy, lavt Enspænderkøretøj.
226-227 Bughinde (Peritonæum), en silkepapirtynd, glat Hinde, der beklæder Organerne i Bughulen og dens Vægge
227-228 Bughindebetændelse eller Underlivsbetændelse (Peritonitis) er en Betændelse af den serøse Hinde (Peritonæum)
228 Bughule, se Bug.
228 Bugi, Bugineser, et malajisk Folk, der opr. kun optog Riget Boni paa den sydvestligste af Celebes Halvøer
228 Bugiardini, Giuliano, efter Faderen kaldet Giuliano di Piero, ital. Maler af den florentinske Skole, (1475-1554)
228 Bugineser, se Bugi.
228 Bugislaf, se Bogislav.
228 Buglas, se Negros.
228 Buglehorn (egl. Bøffelhorn), Jagt- ell. Signalhorn, alm. i Brug hos Infanteriet
228 Bugline (Søv.), et Tov ell. en Talje, der fastgøres i et Raasejls luv staaende Lig (lodrette Kant)
228 Bugmuskler, se Bug.
228 Bugpressen, se Bug.
228 Bugpulsaare. Den store B. er den Del af Aorta, der ligger i Bughulen.
228 Bugserbaad, et mindre, stærkt bygget Skib med et kraftigt Maskineri, som er indrettet til at slæbe andre Skibe
228 bugsere (Søv.), at slæbe et Skib ell. en flydende Genstand gennem Vandet
228-229 Bugsnit (Laparotomi), en Operation, hvorved Bughulen aabnes
229 Bugspryd, d. s. s. Bovspryd.
229-230 Bugspyt ell. Pankreassaft afsondres af Bugspytkirtlen og flyder gennem dennes Udførselsgang ned i Tyndtarmen
230 Bugspytkirtel (Pancreas) ligger i Bughulen bag ved Mavesækken
230 Bugstik (Punctio ell. Paracentesis abdominis), den Operation, hvorved man ved en Trokart gennemstikker Bugvæggen
230 Bugsvampe (Gasteromycétes), Orden af Autobasidiomyceternes Underklasse
230 Bugsvangerskab, se Ekstrauterinsvangerskab.
230 Bugsøm (bot.) kaldes i Støvvejen og Frugten Frugtbladenes sammenvoksede Rande
230 Bugt bet. en Indskæring ell. en Del af et Hav, som strækker sig ind i Landet.
230 Bugt (Søv.), den midterste Del af et Tov i Modsætning til dettes Ende, Tampen
230-231 Bugtaler, et Menneske, der formaar uden synlig Bevægelse af Munden at frembringe Ord og Toner
231 Bugtang, Digeltang, bruges ved metallurgiske og kem. Processer til at fatte Diglen med
231 Bugulma, By i det sydøstlige Rusland, Guv. Samara, ved Kamas Biflod Bugulminka
231 Buguruslan, By i det sydøstlige Busland, Guv. Samara, ved Kinel
231 Bugvattersot (Ascites)
231 Bugvrid (Tormina ventris) kaldes de ved forsk. Tarmaffektioner optrædende heftige Smerter i Underlivet
231 Bu Hamára (arab. *c: Manden med Æslet), marokkansk Stammehøvding
231 Buhl, Frants Peter William, dansk gl.-test. Teolog og Semitist, (1850- )
231 Buhl, Ludwig von, tysk Læge, (1816-1880)
232 Buhl, Peter, dansk Søofficer, (1789-1812)
232 Buhot, Felix, fr. Maler og Raderer, (1847-98)
232 Buhrsten (Buhrstone, nordamerikansk), en porøs Kiselstenart (Kvartsit), der anvendes som Møllesten.
232 Buhturi, d. s. s. Bohtori.
232 Buijsse, Cyriel, flamsk Forf., (1859- )
232 Building-Societies, se Byggeforeninger.
232 Buin, Piz, se Silvretta.
232 Buinsk, By i det østlige Rusland, Guv. Simbirsk
232 Buisson, Ferdinand Édouard, fr. Skolemand og Forf., (1841- )
232 Buitenzorg (»Sorgenfri«, sundanesisk Bogor), Bjergby paa Java, 59 km S. f. Batavia
232 Bujalance, By i Sydspanien, Prov. Gordoba, ligger 38 km Ø. f. Cordoba
232 Bujider, orientalsk Herskerslægt i Persien og Mesopotamien i 10. og 11. Aarh.
232-233 Bujukdere, Bøjyk-dere, »den store Dal«, Landsby i europ. Tyrki, ligger 20 km NNØ. f. Konstantinopel
BUKAREST
Blank
233 Buk (Enkelt Bekkasin), se Bekkasiner.
233 Buk, i Jægersproget Hannen hos Raavildtet.
233 Buk bruges med flg. Bet: Stilladsbuk
233 Buk, et meget brugt Gymnastikredskab, er en læderbeklædt Træklods paa 4 Ben, indstillelig i Højden
233 Buka, den nordligste af de tyske Salomons-Øer
233 Bukar, se Asperula.
233-234 Bukarest (hertil Kort), rum. Bucuresci [buku'reStj], Kongeriget Rumæniens Hovedstad
234 Bukarestrlngen, en bekendt stor Guldring med Runeindskrift
234 Bukefala, en By i Indien (nu Djalalpur) ved Floden Hydaspes (Djelam)
234 Bukefalos (ell. -las, gr. »Oksehoved«), Alexander den Store's Stridshingst
234 Bukefalos Næsebaand kan komme til Anvendelse over for Køreheste, der vil gaa for stærkt paa Biddet
234 Bukejevske Horder, en Gruppe Kirgisere
234 Buket (Vinens), se Blomst.
234-235 Bukkeblad (Menyánthes L.), Slægt af Ensianfamilien
235 Bukkebro er en Bro, hvis Strækbjælker hviler paa faste Understøttelser, dannede som Bukke
235 Bukkehorn (Trigonella L.), Slægt af Ærteblomstrede (Kløver-Gruppen), en- ell. sjældnere fleraarige Urter
235 Bukkehorn-Frø, Frøene af Trigonella Fænum græcum L., en enaarig Urt
235 Bukkespring, Spring af Kaadhed ell. Uartighed
235 Bukketorn, se Lycium.
235 Bukoler, et Hyrdefolk i Oldtiden, som boede i den utilgængeligste, nordvestlige Del af Nildeltaet
235-236 bukolisk, hyrdeagtig, Hyrdelivet vedrørende
236 Bukovac, Vlacho, kroatisk Maler, (1855- )
236-237 Bukovina (*c: Bøgeskov), Hertugdømme, østerr. Kronland, grænser mod S. og Ø. til Rumænien (Moldau)
OBS!
s. 235 fejlagtigt scannet som Salmonsen/2/4/301 s. 236 fejlagtigt scannet som Salmonsen/2/4/302OBS!
237 Bukranion (gr.), et Oksekranium. B. var hos Grækerne og Romerne et Offersymbol 237 Buksbom, se Buxus. 237 Buksbomfamilien (Buxaceæ), tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen Tricoccæ 237 Buksbomtræ af Buxus sempervlrens er gulligt, overordentlig tæt og meget haardt og holdbart 237 Bukser, se Dragt. 237 Buksnæs, Herred, Vesteraalen og Lofoten Fogderi, Nordlands Amt 237 Bukuresci, d. s. s. Bukarest. 237 Bulacan, By i Provinsen af samme Navn paa Øen Luzon bl. Filippinerne, ved en Arm af Pampagna-Flodens Delta 237 Bulak, Kairos Havnestad 237 Bulak-ed-Dakrur, arab. By, 4 km V. f. Kairo paa Flodens Vestside 237 Bulala, se Fittri. 237 Bulama, d. s. s. Bolama, se Bissagos-Øerne. 237 Bulbil (bot.) ell. Løgknop er en i den vegetative Formerings Tjeneste staaende Yngleknop 237 Bulbjerg, se Bolbjerg. 237-238 Bulb-Køl, der bestaar af en Plade under Midten af Fartøjet og som i den underste Ende bærer en Vægt 238 Bulbochæte. se Alger (Grønalger). 238 Bulbocodium L., Slægt af Giftliljerne med en enkelt Art, B. vernum, 238 Bulbotuber (bot.), Løgknold 238 Bulbus (bot.), Løg, en Særform af Jordskuddet 238 Bulbærparalyse er en Sygdom, der skyldes Lidelse af Kernerne i den forlængede Marv 238 Bule, en halvkugleformet (ell. rettere kugle-kalotformet) Fremstaaenhed paa Legemets Overflade 238 Bule (gr.), Raad, raadgivende ell. administrerende Forsamling 238 Buletang, d. s. s. Ascophyllum nodosum, se Alger (Brunalger). 238 Buleuterion, se Bule. 238 Bulevard betyder opr. et Anlæg til Forsvar (smlg. Bolværk), men blev i Paris overført som Betegnelse for Ringgader 238 Bulgar, se Bolgary. 238 Bulgarer, et opr. tyrk. ell. maaske finsk Folk, der omtr. ved Middelalderens Beg. optræder i Volga-Egnene 238 Bulgarer (Bulgari) kaldtes ofte i Middelalderen Katharerne 238 Bulgaria, se Topsvamp. 238-244 Bulgarien fra 1878 til 1908 et halvsuverænt Fyrstendømme, fra 1908 et suverænt Kongerige 244 Bulgarin, Faddéj (*c: Thaddaeus) Venediktovitsch, russ. Journalist (1789-1859) 244-245 Bulgaris, Demetrios, græsk Statsmand, (1801-1878) 245 Bulgaris, Eugenios, gr. Teolog, (1716-1806) 245 bulgarisk Sprog og Litteratur 245 Bulghar Dagh, se Taurus. 245 Bulhao-Pato, Raimundo Antonio de, portugisisk Digter, (1829-1912) 245 Bulhar, Havneplads i Britisk Somaliland, 80 km V. f. Berbera. 245 Bulias, se Bunas. 245 Bulimi, »Ulvehunger«, sygelig Forstærkelse af Sultfølelsen 245 Bulimus, en Slægt af sydamer. Lungesnegle med store, tykke, aflang-ovale Skaller 245 bulk, in, eng. Udtryk for, at Lasten er anbragt løst i Skibet, f.Eks. Kornvarer, Kul etc. 245 bulkhead, eng, Udtryk for en Skillevæg i et Skib 245 bull (eng.), Børsforretningsmand, der spekulerer i Varers ell. Papirers opadgaaende Prisbevægelse 245-246 Bull, Edvard, norsk Historiker, (1881- ) 246 Bull, Edvard Hagerup, norsk Jurist og Politiker, (1855- ) 246 Bull, Edvard Isak Hambro, norsk Læge, (1845- ) 246 Bull, Francis, norsk Litteraturhistoriker, (1887- ) 246 Bull, Georg Andreas, norsk Arkitekt,(1829- ) 246-247 Bull, Henrik, norsk Arkitekt, (1864- ) 247 Bull, Henrik Johan, norsk Forretningsmand, (1844- ) 247 Bull, Jacob Breda, norsk Forf., (1853- ) 247 Bull, Johan Lauritz, norsk Officer, (1847- ) 247 Bull, John, et Slags Øgenavn for den eng. Nationaltype 247 Bull, John, eng. Komponist og Virtuos, (c. 1563-1628) 247 Bull, Karl Sigwald Johannes, norsk Officer, (1860- ) 248 Bull, Mette-Marie, f. Wang, norsk Skuespillerinde, (1876- ) 248 Bull, Olaf Marthin Luther Breda, norsk Forf., (1882- ) 248-249 Bull, Ole Bornemann, norsk Violinvirtuos, (1810-1880) 249 Bull, Ole Bornemann, norsk Læge, (1842- ) 249 Bull, Peter Nicolay, norsk Læge, (1869- ) 249 Bull, Schak August Steenberg, norsk Arkitekt, (1858- ) 249 Bulla, se Blæresnegle. 249-250 Bulla (lat., egl. »Boble«), Amuletkapsel 250 Bulladan, Bulwadin, By i det tyrkiske Asien, Vilajet Aidin, ligger 160 km VSV. f. Smyrna 250 bulla in coena Domini, se Bulle. 250 Bullant, Jean, fr. Arkitekt (c. 1515-78) 250 Bullaren (Bullare), et c. 18 km2 stort og 30 km langt, men meget smalt Sødrag i det sv. Landskab Bohus 250 Bullarium kaldes Samlingen af pavelige Buller og Brever, være sig almindelig ell. speciel 250 bullati doctores ell. magistri, der fik deres akademiske Værdighed ved en bulla af Paven ell. en anden Fyrste 250 Bulldog. Der gives to Racer, den eng. B. og den fr. B. Se Hunde. 250 Bulle (tysk Boll), By i det schweiziske Kanton Freiburg 250-252 Bulle er opr. Betegnelse for det ved Dokumenter hængende Metalsegl 252 Bulle, den gyldne, se Gyldne Bulle. 252 Bullen, Anna, d. s. s. Anna Boleyn. 252 Bullen, Frank Thomas, eng. Romanforfatter, (1857-1915) 252 Buller, Sir Redvers Henry, britisk General, (1839-1908) 252 Bulletin, (ital. bulletino, lat. biilla), Beretning om et ell. andet Anliggende 252 bullet-tree, bully-tree, d. s. s. Bolletrietræ. 252 Bullfinch, Væddeløbsforhindring 252 bull-frog, Oksefrø, se Frøer, 252 Bulliah, se Ballia. 252 Bullinger, Heinrich, schweizisk Reformator, (1504-1575) 252 Bullion (eng.), Guld og Sølv i umøntet Tilstand, særlig i Form af Barrer 252 Bullockmaskine, en af de ældste Rotationsmaskiner for Papir i Ruller (endeløst Papir). Se Hurtigpresse. 252-253 Bull-Run, en lille Biflod til Floden Potomac SV. f. Washington 253 Bull-Terrier, eng. Hunderace, se Hunde. 253 Bulmer, William, eng. Bogtrykker, (1757-1830) 253 Bulmerincq, August Michael v., tysk Folkeretslærer, (1822-1890) 253 Bulmeurt (Hyoscyamus L.), Slægt af Natskyggefamilien (Kapselfrugtede) 253 Bulnesia Gay, Slægt af Zygophytlaceerne, Træer ell. Buske med finnede, glatte ell. behaarede Blade 253 Buloz, François, fr. Publicist (1803-77) 253 Buls, Charles, belg. Politiker, (1837- ) 253 Bulthaupt, Heinrich Alfred, tysk Forf., (1849-1905) 253 Bulto corriente, peruviansk Vægt; l B. = 1/2 Carga (l Carga = 69 kg). 253-254 Buluvajo (eng. Bulawayo), By i det Indre af Sydafrika, Hovedstad i Matabele-Land 254 Bulwer, eng. Forf., se Lytton. 254 Bulwer, H., se Dalling and Bulwer. 254 Bulygin, Alexander, russisk Minister, (1851- ) 254 Bum, B.-Kittam, Flod i det vestlige Afrika, britisk Koloni Sierra Leone 254 Bumados,se Ghazir. 254 Bumbaad eller Kadrejerbaad, en lille Baad, der benyttes til at sejle ud med Varer til Skibe 254 Bumerang (Boomerang, af Voomera, der egl. bet. Kastetræ), et Kastevaaben af Træ 254 Bumia. tunesisk Guldmønt af 100 Pjasters Paalydende. Møntens Vægt er 19,45 gr af 9/10 Finhed 254 Bunarbaschi, »Kildehoved«, et flere Steder forekommende tyrk. Stednavn 254 Bunas (falsk Skrivemaade i St. f. Bulias), en Athener, der som Voldgiftsmand forhalede Kendelsens Afsigelse 254 bunch, Maal for Linned- og Jutegarn efter det eng. System; l B. = 3 Bundles = 180000 Yards. 254 Bund, der, schweizisk politisk Bagblad af liberal Farve; udkommer (fra 1850) i Bern. 254 Bunda eller Mbunda er Navnet paa en afrikansk Negerstamme i Angola 254 Bundaberg, By i Commonwealth of Australia, Stat Queensland 254 Bundefjord er Navn paa den inderste Del af Kristianiafjorden 254-255 Bundehesh, et paa Mellempersisk (Pehlevi) affattet teol. Værk 255 Bundelkund, se Bandelkhand. 255 bunden Næring er kun tilladt dem, der opfylder visse i Loven foreskrevne Betingelser 255 bunden Stil, Betegnelse for det rytmisk formede Sprog i Modsætning til alm. Prosa 255 bunden Varme, se latent Varme. 255 Bunder, holl. Markmaal = l ha. 255 Bundfald, Bundfældning, se Fældning. 255 Bundgaard, Anders Jensen, dansk Billedhugger, (1864- ) 255-256 Bundgarn, et af de ældste i Danmark brugte Garnredskaber 256 Bundi (Bondee), indobritisk Vasalstat i Radshputana 256 Bundkonglomerat se Konglomerat. 256 Bundle, Maal for Linned- og Jutegarn efter det eng. System; l B. = 20 Hanks = 60000 Yards (3 B. = l Bunch). 256 Bundmoræne, se Moræne. 256 Bundramme (Søv.), det Underlag, hvorpaa Maskineriet i et Skib er anbragt 256 Bundsforvandt, se Forbundsfælle. 256 Bundstok (Søv.) benævnes den Del af Spanterne i et Skib, som strækker sig tværs over Kølen fra Kiming til Kiming 256 Bundstykke, se Kanon. 256 Bundt (mat.) 256 Bundtillier ell. Bundtéllier er Røstværker ell. løse Bræder, som lægges i Bunden af et Fartøj, hvor man skal træde. 256 Bundu, d. s. s. Bunda. 256 Bungalow, se Bangalo. 256 Bungarus, se Giftsnoge. 256-257 Bunge, Alexander, russ. Botaniker og Rejsende (1803-90) 257 Bunge, Alexander, russ. Rejsende,(1851- ) 257 Bunge, Friedrich Georg von, russ.-tysk Retslærd, (1802-1897) 257 Bunge, Nikolai Kristjanovitsch, russ. Statsmand (1823-95) 257 Bungener, Laurenze Louis Felix, reformert Teolog og Romanforfatter, (1814-1874) 257 Bungert, August, tysk Komponist, (1846-1915) 257 Bungsberg, et 168 m højt Punkt i den østlige Del af Holsten (Landskabet Wagrien), SØ. f. Kiel 257 Bunias, se Takkeklap. 257-258 Bunin, Ivan Aleksjéjevitsch, russisk Digter, (1870- ) 258 Bunke (Aira L.), Slægt af fleraarige, tuedannende Græsser med topformet Blomsterstand 258 Bunkeaarer, svære Aarer, som tidligere brugtes i Sejlskibe som Fremdrivningsmiddel ell. Drejningsmiddel 258 bunker, eng. Udtryk for en Kulkasse i et Dampskib 258 Bunker Mill, en Høj i Charlestown, nu en Del af Boston 258 Bunkerkul, se bunker. 258 Bunketofte Lund (i Alm. fejlagtig kaldet Brunketofte), Skov i Skaane, 7 km fra Landskrone 258-259 Bunsen, Christian Karl Josias, tysk Videnskabsmand og Diplomat, (1791-1860) 259-260 Bunsen, Robert Wilhelm, tysk Kemiker, (1811-1899) 260 Bunsen-Brænder blev konstrueret af Bunsen for at muliggøre Anvendelsen af Lysgas til Opvarmnings-Øjemed 260 Bunsenit, et gullig-grønt, regulært Mineral, bestaaende af Nikkelilte NiO 260 Bunsens Element, se Galvanisk Batteri. 260 Buntes Burette, se Gasanalyse. 260 Buntmager, se Pelsvarer. 260 Buntpapir kaldes med en tysk Benævnelse undertiden al Slags farvet Papir 260-261 Buntzen, en fra Slesvig stammende Slægt 261 Buntzen, Andreas, dansk Læge, (1811-1880) 261 Buntzen, Heinrich, dansk Landskabsmaler, (1803-1892) 261 Bunyan, John, eng. religiøs Forf., (1628-1688) 261 Bunzlau (Boleslavia), By i preussisk Prov. Schlesien, Regeringsdistrikt Liegnitz 261 Bunzlau, se Jung-Bunzlau. 261 Buochs, Landsby i det schweiziske Kanton Unterwalden 261 Buol-Schauenstein, Karl Ferdinand, Greve, østerr. Statsmand, (1797-1865) 261-262 Buon, flere italienske Arkitekter og Billedhuggere i Venezia i Tiden fra Midten af 15. til Midten af 16. Aarh. 262 Buonaccorsi, se Vaga, P. d. 262 Buonamici, Giuseppe, ital. Pianist og Komponist (1846-1914) 262 Buonaparte, d. s. s. Bonaparte. 262 Buonarotti, Michelangelo, se Michelangelo. 262 Buonarotti, Michelangelo (den Y.), ital. Digter, (1568-1646) 262 Buoncompagni, d. s. s. Boncompagni. 262 Buonfiglio (Bonfiglio), Benedetto, ital. Maler fra Perugia, (c. 1420-1496) 262 Buoninsegna, se Duccio. 262 Buononcino, se Bononcino. 262 Buontalenti, Bernardo, med Tilnavnet delle Girandole, ital. Arkitekt og Ingeniør, (1536-1608) 262 Buonvicino, se Moretto. 262 Buphtalmum L., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter med gule Kurve 262 Bupleurum , se Hareøre. 262 Buprestidæ, se Pragtbiller. 262 Buquoy, Karl Bonaventura de Longueval, Baron af Vaux, Greve af, Feltherre i Trediveaarskrigen, (1571-1621) 262 Bur, se Stabbur og Bondegaarde. 262 Bura, Oldtidsby i Achaia i Grækenland, ved nuv. Idra 262 Buran kaldes i Ruslands og Sibiriens Stepper alle stærke Vinde 263 Burano, By i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia, ligger 10 km NØ. f. Venezia paa Øen B. 263 Burano-Kniplinger er en Efterligning af de gl. points de Venise (se Kniplinger) 263 Buratit, d. s. s. Aurichalcit. 263 Burbage, Richard, eng. Skuespiller, ( -1619) 263 Burbank, Luther, amer. Planteforædler, (1849- ) 263 Burchiello, egl. Domenico di Giovanni, kaldet B., ital. Digter, ( -1448) 263 Burckhard, Max Eugen østerr. Retskyndig, Publicist og Teaterdirektør, (1854-1912) 263 Burckhardt, Heinrich Christian, hannoveransk Forstmand, (1811-1879) 263-264 Burckhardt, Jacob, schweizisk Kultur- og Kunsthistoriker, (1818-1897) 264 Burckhardt, Johann Ludwig, schweizisk Forskningsrejsende og Orientalist, (1784-1817) 264 Burckmair, se Burgkmair. 264 Burda (arab.), Betegnelse for den Kappe, som efter at have tilhørt Profeten Muhammed gik over til de abbasidiske Kalifer 264 Burdeau, Auguste Laurent, fr. Minister (1851-94) 264 Burdekin, Flod i den nordlige Del af den australske Koloni Queensland 264-265 Burdett, Sir Francis, eng. Politiker, (1770-1844) 265 Burdett-Coutts, Lady Angela Georgina, eng. Filantrop, (1814-1907) 265 Burdigale, se Bordeaux. 265 Burdur, Buldur, By i tyrk. Asien, Vilajet Konia 265 Burdwan, d. s. s. Bardwa., 265 Bure, i nordiske Gudesagn Asernes Stamfader, fremkommet af Stenen, hvorpaa Koen Audhumbla slikkede. 265 Bureau (fr.) betyder paa Dansk nu d. s. s. Kontor 265 Bureau central des Associations de Presse, se Union internationale des A. de P. 265 Bureau des Longitudes, der har sit Sæde i Paris 265 Bureauer, se internationale Bureauer. 265-266 Bureaukrati, egl. Kontorherredømme, Styre ved Embedsmænd 266 Bureau Veritas, et internationalt Klassifikations- og Registreringsselskab 266 Bureja, Biflod til Amurs venstre Bred i det russ.-sibiriske Amur-Distrikt 266 Bureja-Bjergene, Bjergryg i den asiatisk-russ. Amur-Prov. 266 Buren, d. s. s. Boers. 266 Burén, Axel, (1842- ), var 1892-1912 Chef for den kgl. Opera i Sthlm 266-267 Burenin, Viktor Petròvitsch, russ. Digter og Journalist, (1841- ) 267 Burensköld, Jakob, sv. Baron og Kriger (1655-1738) 267 Burette, et Apparat, der navnlig benyttes ved Titreranalyser til nøjagtig Afmaaling af forsk. Vædskemængder 267 Bureus, Johan, sv. Lærd (1568-1652) 267 Burfell, Navnet paa fl. isolerede kuppel- ell. kisteformede Fjelde paa Island 267 Burford (i Angelsachsernes Tid Beorgford), gl Flække i Oxfordshire (England) 267 Burg, 267-268 1) By i preuss. Prov. Sachsen 268 2) By i preuss. Prov. Schleswig-Holstein 268 Burg, de, se Texel. 268 Burgas, By i Bulgarien, ligger 130 km SSV. f. Varna ved B.-Bugten 268 Burgdorf , 268 1) By i preuss. Prov. Hannover 268 2) (fr. Berthoud o: Berchtold af Zähringen), By i det schweiziske Kanton Bern 268 Burger, Johann, schweizisk Kobberstikker (1829-1912) 268 Burger, Ludwig, tysk Illustrator og Maler, (1825-1884 268 Burger, Willem Schalk, sydafrikansk Politiker, (1852- ) 268 Burgers, Thomas Francis, Præsident i Transvaal 1872-77 (1834-81) 268 Burgess, James, eng. Naturforsker og Orientalist, (1832- ) 268-269 Burgess, John William, amer. Statsretslærer og Historiker, (1844- ) 269 Burgh, F. C. v. d., Pseudonym for Mathilde Christensen, dansk Forfatterinde. 269 Burghersh, se Westmoreland. 269 Burghley, d. s. s. Burleigh. 269 Burgkmair, (Burckmair), Hans, tysk Maler og Tegner for Træsnit, (1473-1531) 269 Burgmüller, Friedrich, tysk Klaverkomponist (1806-74) 269-270 Burgos, Prov. i det nordlige Spanien, Landskabet Gammel Kastilien 270 Burgos, Francisco Javier de, sp. Statsmand og Forf., (1778-1848) 270 Burgoyne, John, eng. General (1722-92) 270 Burgoyne, Sir John Fox, eng. Ingeniørofficer og Feltmarskal (1782-1871) 270 Burgschmiet, Daniel, tysk Billedstøber, (1796-1858) 270 Burgsteinfurt, By i preuss. Prov. Westfalen 270-271 Burgstädt, By i Kongeriget Sachsen 271 Burgteater, det kejserlige Skuespilhus i Wien 271 Burgund, Landskab i Frankrig, se Bourgogne 271-272 Burgunder (Burgiindii, Burgundiones), en stor germansk Folkestamme 272 Burgunderharpiks, Burgunderbeg, er en lysegul Harpiks 272 Burgundervine, se Bourgognevine. 272 Burgundiske Hus, se Portugal (Historie). 272 Burgundiske Kanal, d. s. s. Bourgogne, Canal de. 272 Burgundiske Kreds, en af de ti Kredse, i hvilke Tyskland deltes under Kejser Maximilian 272 Burgundiske Lovbøger, Lex Burgundionum, er en af Kong Gundobad af Burgund (474-516), forfattet Lovsamling 272 Burhanpur (Barhampur, eng. Boorhaunpoor), By i Nimar-Distriktet i de indobritiske Centralprovinser i Forindien 272 Buri, Maximilian von, tysk Retslærd, (1825-1902) 272 Burial ell. Burial-Rial-Sebili, tunesisk Sølvskillemønt af l Pjasters Paalydende 272-273 Burian von Rajecz, Stefan, Friherre, ung. Statsmand, (1861- ) 273 Buridan, Johannes, fr. Filosof, ( -e. 1350) 273 Buridans Æsel, se Buridan. 273 Burin (fr.), Gravstik, særlig til Kobberstikning 273 Buris, Søn af Henrik Skatelaar, stod under Kongekrigen paa Valdemar's Side 273 Burislav, d. s. s. Boleslav. 273 Burjater, Burjæter, Buræter, mongolsk Folk 273-274 Burke, Edmund, eng. Taler og politisk Forf., (1729-1797) 274 Burke, Sir John Bernard, fremragende eng. Heraldiker og Genealog, (1815-1892) 274 Burke, Robert O'Hara, eng. Opdagelsesrejsende, (1821-1861) 274 Burke, William, berygtet Morder og Ligrøver (1792-1829) 274 Burkne, se Asplenium. 274-275 Burleigh, William Cecil, Lord, eng. Statsmand, (1520-1598) 275 burlesk (af ital. burla, Spot), snurrig, pudserlig, latterlig, en Art af det lav-komiske 275 Burlingame, Anson, nordamerikansk Statsmand (1822-70) 275 Burlington, d. s. s. Bridlington. 275 Burlington, Navn paa fl. Byer i U. S. A., af hvilke nævnes: 275 1) B. i Vermont, ligger 65 km VNV. f. Montpellier ved Lake Champlain 275 2) B. i New Jersey, ligger ved Delaware 275 3) B. i Jowa, ligger paa højre Bred af Mississippi, 400 km ovenfor St Louis 275 Burlington House, Palads i London, opført 1665 275 Burlos-Søen, den midterste af de tre store Kystsøer i Ægyptens Delta 275 Burmand, Jætte, Holger Danskes hedenske Modstander 275 Burmann, Johannes, holl. Botaniker, (1706-1776) 275 Burmann, 275-276 1) Peter (den ældre), holl. Filolog, (1668-1741) 276 2) Peter (Secundus *c: den Yngre), (1714-78) 276 Burmeister, Carl Christian, dansk Industridrivende, (1821-1898) 276 Burmeister, Hermann, tysk Naturforsker, (1807-1892) 276-277 Burmeister og Wains, Maskinfabrik og Skibsbyggeri 277 Burmester, Ludwig Ernst Hans, tysk Matematiker, (1840- ) 277 Burmester, Willy, tysk Violinist, (1869- ) 277 Burnand, Eugène, schweizisk Maler og Raderer, (1850- ) 277-278 Burne-Jones, Edward, Sir, eng. Maler, (1833-1898) 278 Burnell, Arthur Coke, engelsk Orientalist, (1840-1882) 278 Burnes, Alexander, Sir, engelsk Diplomat og Opdagelsesrejsende, (1805-1841) 278 Burnet, Gilbert, skotsk Kirkehistoriker, Biskop og Statsmand, (1643-1715) 278 Burnett, Flod i den britisk-australske Koloni Queensland 278 Burnett, Frances Hodgson, eng. Romanforfatterinde, (1849- ) 278 burnettisere, se Træ. 278 Burney, Charles, eng. Komponist og Musikhistoriker (1726-1814) 278 Burney, Frances, se D'Arblay. 278-279 Burnham, Sherburne Wesley, amer. Astronom, (1838- ) 279 Burnley, en stærkt opblomstrende Fabrikby i det nordvestlige England, Lancashire 279 Burnouf, Emile Louis, fr. Filolog, (1821-1907) 279 Burnouf, Eugène, fr. Orientalist, (1801-1852) 279 Burnouf, Jean Louis, fr. Filolog (1775-1844) 279-280 Burns, John, eng. Arbejderfører, Socialpolitiker, (1858- ) 280-281 Burns, Robert, Skotlands største lyriske Digter, (1759-1796) 281 Burnside, Ambrose Everett, amer. General, (1824-1881) 281 Burntisland, By i det sydøstlige Skotland, Grevskab Fife, ved Nordkysten af Firth of Forth 281 Burntwood, d. s. s. Brentwood. 281-282 Burnus er Navnet paa den store hvide, uldne, med en Hovedhætte forsynede Overklædning, 282 Buro (Buru, holl. Boeroe), nederlandsk ind. Ø af Molukkerne 282 Burod, se Artemisia. 282 Burollos, se Burlos-Søen. 282 Burr, Aaron, nordamerikansk Politiker (1756-1836) 282 Burr, Wilhelm Hubert, amer. Ingeniør, (1851- ) 282 Burrau, Carl, dansk Astronom og Forsikringsmatematiker, (1867- ) 282 Burre, norsk Borre (Arctium L., Lappa Juss.), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), toaarige, høje og kraftige Urter 282 Burrerod, Boden af Lappa officinalis All., minor D C, nemorosa Kornicke, tomentosa Lam 282-283 Burrerods Olie faas ved at koge de smaatskaarne Rødder af Lappa minor og L. tomentosa med Olivenolie 283 Burriana, By i det østlige Spanien, Prov. Castellon de la Plana 283 Burrilville, By i U. S. A., Stat Rhode Island 283 Burri's Metode til Fremstilling af ægte Renkulturer af Bakterier 283 Burritt, Elihu, »den lærde Smed«, amer. Fredsapostel (1810-79) 283 Burroughs, John, amer. Forf., (1837- ) 283 Burrow-Head, Forbjerg paa Skotlands Sydvestkyst, lige over for Øen Man. 283 Burrus, Lucius Afranius, var en Tilhænger af Agrippina, Kejser Claudius' Gemalinde 283 Bursa, se Brussa. 283 Bursa, i middelalderlig Latin en Læder-Pengepung (bourse, Börse, Børs), senere en fælles Kasse 283 Bursa, 283 1) se Slimsæk. 283 2) B. omentalis, den Indkrængning af Bughinden, som danner det store Net. 283 3) B. pharyngea, en lille Fordybning i den øverste Del af Svælget. 284 Bursa Fabricii. Hulrum i den yderste Del af Kloakken hos Fuglene 284 Bursch, se Bursa. 284 Burscheid, By i det vestlige Preussen, Rhin-Provinsen, ligger 10 km S. f. Solingen 284 Burschenschaft, særlig Navn paa de Studenterforeninger, der stiftedes ved de tyske Univ. 284 burschikos, se Bursa. 284 Burser, Joachim, tysk Botaniker, Læge i Annaberg, (1583- 1639) 284 Bursera L., Slægt af Balsamfam., Træer med spredte og uligefinnede ell. ved Reducering hele Blade 284 Burseraceæ, se Balsamfamilien. 284-285 Bursian, Konrad, tysk klassisk Filolog (1830-83) 285 Bursttis, Betændelse i en Bursa 285 Burslem, By i det mellemste England, i Grevskabet Staffords Lervaredistrikt 285 Bursprog, *c: Borgersprog, kaldtes i Middelalderen en Vedtægt ell. Akt, der blev offentlig kundgjort paa et Møde 285 Burt, Thomas, eng. Arbejderfører, (1837- ) 285 Burthogge, Richard, eng. Filosof, (c. 1638-c. 1700) 285 Burton, John Hill, skotsk Historiker og Jurist, (1809-1881) 285-286 Burton, Richard Francis, eng. Rejsende og Opdager, (1821-1890) 286 Burton upon Trent, By i Mellemengland, Staffordshire 286 Burtscheid, tidligere selvstændig Stad, 1897 indlemmet i Aachen 286 Buru, se Buro. 286 Burudschird, Hovedstad i den pers. Prov. Luristan 286 Burun (tyrk.:»Næse«), Forbjerg. 286 Buruter, se Kirgiser. 286 Burwood, By i Commonwealth of Australia, Stat New South Wales, ligger 13 km V. f. Sydney 286 Bury, Fabrikby i det nordvestlige England, Lancashire 286 Bury, John Bagnal, eng. Historiker, (1861- ) 286 Bury, se Blaze de B. 286 Bury, Saint Edmunds, By i det østlige England, Grevskab Suffolk 286-287 Burzev (Burtzew, Bourtzeff), Vladimir Lvevitsch, russ. Revolutionær og Publicist, (c. 1865- ) 287 Buræter, se Burjater. 287 Busada, Bou-Saâda, By i Algier, Dept Algier, SØ. f. Hovedstaden ved Floden af s. N. 287 Busatschi, en flad, kun i Nord bakket Halvø i den nordligste Del af det kaspiske Hav 287 Busbecq, Ogier Ghislain de, Diplomat og Lærd, (1522-1592) 287 Busca, By i det nordvestlige Italien, Prov. Cuneo, ligger 14 km NV. f. Cuneo 287 Buscaino-Campo, Alberto, ital. Forf. (1826-95) 287 Busch, Carl, dansk Musiker, (1862- ) 287-288 Busch, Joseph Marie François Volkmar, dansk Komponist, (1812-1893) 288 Busch, Moritz, tysk Forf. (1821-99) 288 Busch, Wilhelm, tysk humoristisk Tegner, (1832-1908) 288 Busche, Hermann von dem (Hermanus Buschius, Pasiphilus), tysk Humanist og Forf. (1468-1534) 288 Buscher (Bushir, Abuscher, Abeshr), Havnestad i Persien, Prov. Farsistan 288 Busenbaum, Hermann, tysk jesuitisk Morallærer (1600-68) 288 Busento, Grækernes Pyxus og Romernes Bucentius, Flod i Syditalien, Prov. Cosenza 288 Buseo, se Buzau. 288 Bushel, Rummaal for Korn og andre tørre Varer i Storbritannien og øvrige engelsktalende Lande 288-289 Bushi-do, jap. »Ridderens Vej«, Betegnelse for den japanesiske Lensmand, Samurai'ens Æreslov 289 Bushir, se Buscher. 289 Bushman, en i de britisk-australske Kolonier brugt Betegnelse for en Kolonist, der lever i the bush 289 Bushmannit, en naturlig mangan-og magniumholdig Alunart 289 Bushrangers (eng.), Buskrøvere 289 Busi (slav. Bisavo), en lille, skovbevokset, indtil 240 m høj Ø i den dalmatiske Øgruppe 289 Busi, G., se Gariani. 289 Busiris [gr. rbu-], gr. Gengivelse af det oldægyptiske pe-osiri, d. e. »Osiris' Sted«, Navn paa fl. Byer i Ægypten 289 Busiris er efter græske, vist fra Søfarende stammende Sagn Navn paa en mytisk Konge i Ægypten 289 Busk (bot.), en Plante med fl. omtr. lige tykke, træagtige, fra Grunden opskydende Skud. Eks.: Ribs, Lyng, Pors. 289 Busk, By i det østerr. Landskab Galizien, Østgalizien, ligger NØ. f. Lemberg 289-290 Busk, Jens Andersen, dansk Politiker, (1845-1908) 290 Buskerud Amt 290 Busket. Dermed forstaas en Samling af Buske, stundom med enkelte lavere Træer i Midten 290 buskgællede (Lophobrdnchii), se Naalefisk. 290 Buskhoved (Carélophus), se Tangspræl. 290 Buskmus (Sminthus), se Springmus. 290-291 Buskmænd, den opr. fra de holl. Kolonister stammende Betegnelse paa de dværgagtige, sydafrikanske Folkestammer 291 Busknegre, Maroner, se Guayana. 291 Buskplantning i Skovbruget: den Fremgangsmaade, ved hvilken man i St f. l sætter fra 4 til mange Planter paa eet Sted 291 Busksanger, se Rørsangere. 291 Buskskvætte (Bynkefugl), se Digesmutter. 291 Buslajev, Fjódor Ivanovitsch, russ. Filolog (1818-98) 291 Busmækker, se Skvalderkaal. 291 Busnach, Willam, fr. dramatisk Forf., (1832-1907) 291-292 Busnois, Antoine (egl. de Busne), belg. Komponist fra 15. Aarh. 292 Busolt, Georg, tysk Historiker, (1850- ) 292 Busoni, Ferruccio Benvenuto, ital. Klaverspiller og Komponist, (1866- ) 292 Bussa, By i Sudan ved Nedre-Niger, ligger i den britiske Koloni Nord-Nigeria 292 Bussaco, et tidligere Karmeliterkloster i Portugal, Prov. Beira, ligger 25 km N. f. Coimbra 292 Bussang, By i Frankrig, Dept Vosges, ligger 10 km Ø. f. Thillot 292 Busse, Karl, tysk Forf., (1872- ) 292 Bussemanden var efter en bl. de germanske Folk alm. udbredt og ældgammel Forestilling opr. en Husaand 292 Busseronne eller Basseronne. Paa sit Hjemsted forklares den som en sid og vid Overklædning for Søfolk 292 Buss of Bridgewater, saaledes kaldtes Skibet »Emnianuel«, der var et af Martin Frobisher's Skibe 292 Bussole skal være dannet af arab. muassala, en Pil, og bruges især om Kompasser o. l. Instrumenter 292 Busson, Charles, fr. Landskabsmaler, (1822-1908) 292 Bussone, se Garmagnola. 292-293 Buss' sunkne Land, en Banke, der var aflagt paa en Del ældre Søkort SØ. f. Grønland 293 Bussy, Roger de Rabutin, Greve af, fr. Forf. (1618-93) 293 Bussæus, Andreas, norsk Videnskabsmand (1679-1735) 293 Bustamit, se Pyroxengruppen. 293 Bustan, se Bostan. 293 Buste (ital. busto) plastisk Brystbillede, der er fuldt udformet m. H. t. de rumlige Dimensioner 293 Bustee, se Basti. 293 Busti, Agostino, kaldet Bambaja, Agostino da Milano etc., ital. Billedhugger fra Milano (1483-1548) 293 Busto-Arsizio, By i Norditalien, Prov. Milano, ligger 32 km NV. f. Milano 293 bustrofedon, »som Okserne vender«, Indskriftformen, hvor Linierne læses skiftevis fra venstre og højre 293 Bustrup, Hovedgaard i Rødding Herred, V. f. Skive 293 Busuluk, Kredsby i det sydøstlige Rusland, Guv. Samara 293 Butala, se Batala. 293-294 Butaner, C<sub>4</sub>H<sub>10</sub>. Disse Kulbrinter hører til Paraffinerne 294 Buta Palena, Flod i det sydlige Chile 294 Bute, Grevskab paa Vestkysten af Mellemskotland 294 Bute, John Stuart, Jarl af, eng. Statsmand, (1713-1792) 294 Butea Roxb., Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), Træer ell. højt slyngende Buske 294 Butenschøn, se Dickmar, H. 294 Buteo, se Musvaage. 294 Butera, By paa Sicilien, Prov. Caltanissetta, ligger 40 km SØ. f. Caltanissetta 294 Butes, attisk Heros 294 Buthus, se Skorpioner. 294 Butik (af fr. boutique, af gr.-lat. apotheca, Forrådskammer, Magasin), Salgsbod, Handelslokale. 294 Butjadingen *c: »Landet buten (paa den anden Side) Jade«, et frugtbart Marskland mellem Weser og Jade 294 Butler, 294 1) B. City, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 200 km VSV. f. Jefferson 294 2) By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 260 km VNV. f. Harrisburgh 294 Butler, irsk Slægt, se Ormonde. 294-295 Butler, Benjamin Franklin, nordamerikansk Politiker og General (1818-93) 295 Butler, E., se Thompson, E. 295 Butler, Joseph, eng. Teolog (1692-1752) 295 Butler, Josephine, eng. Forkæmperinde for Kvindesagen, (1828-1906) 295 Butler, Samuel, eng. Digter (1612-80) 295 Butler, Samuel, eng. Maler og Forf. (1835-1902) 295 Butler, Walter, Anstifter af Drabet paa Wallenstein, ( -1634) 296 Butleri, Rum i et Skib, hvor den Del af Provianten, som ikke findes henstuvet i Lasten, opbevares 296 Butlerov, Alexander Michailovitsch, russ. Kemiker, (1828-1886) 296 Buto, en i det gl. Ægypten meget anset Gudinde, der ofte fremstilledes som Kvinde med Løvehoved 296 Buto, gr. Navn paa mindst to oldægyptiske Byer, i hvilke ovenn. Gudinde dyrkedes 296 Butomus Tourn. (Brudelys), Slægt af Skebladfamilien 296 Buton (Butung), nederlandsk-indisk Ø S. f. den sydøstlige Halvø paa Celebes 296 Butrinto, By i den sydlige Del af Albanien, det tidligere tyrkiske Vilajet Janina 296 Butt, Maal for flydende Varer i England 296 Butt, Isaac, irsk Politiker (1813-79) 296 Butte, B. City, By i U. S. A., Stat Montana, ligger 75 km SV. f. Helena 296 Buttelur, se Botelur. 296-297 Butterfield, William, engelsk Arkitekt, (1814-1900) 297 Butti, Enrico Annibale, ital. Forf., (1868- ) 297 Buttlarske Plantejern, har Form som en alm., meget stor Plantepind, men er af Jern (Vægt 4 3/4 kg) 297 Buttmann, Philipp, tysk Filolog (1764-1829) 297 Buturlin, Dmitrij Petrovitsch, russ. Militærforfatter (1790-1849) 297 Buturlinovka, ogsaa kaldet Petrovskoje, Flække i det sydlige Storerusland, Guv. Voronesh 297 Butyl er et monovalent Alkyl, C<sub>4</sub>H<sub>9</sub>, der findes i alle 297 297 297 Butylforbindelser. 297 Butylaldehyd, normal, CH<sub>3</sub>(CH<sub>2</sub>)<sub>2</sub>CHO 297 Butylalkohol, C<sub>4</sub>H<sub>9</sub>.OH. 297 Butylkloral, CH<sub>3</sub>.CHCl.CCl<sub>2</sub>.COH 297 Butyrater, d. s. s. Smørsyrens Salte. 297 Butyrin, d. s. s. smørsurt Glycerin. 297 Butyrometer, forsk. Apparater til hurtig Bestemmelse af Fedtindholdet i Mælk. 297 Butyrospermum Kotschy, Slægt af Sapotaceerne med en enkelt Art B. Parkii (G. Don) Kotschy 297 Butyrum, d. s. s. Smør. 297 Butzer (Buzer), se Bucer. 297-298 Buus, Niels Peter Jensen, dansk Landmand, (1835-1886) 298 Buvat, Jean, fr. Memoireforfatter (1660-1729) 298 Buviken, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt 298 Buxaceæ, se Buksbomfamilien. 298 Buxar, Baxar, By i den indobritiske Prov. Behar og Orissa 298 Buxhovden, Friedrich Wilhelm, Greve, russ. General, (1750-1811) 298 Buxin, Bebeerin, Bebirin, C<sub>19</sub>H<sub>21</sub>NO<sub>3</sub>, er et Alkaloid i Barken af den alm. Buksbom 298 Buxtehude, By i preussisk Prov. Hannover 298-299 Buxtehude, Diderik, dansk Orgelmester og Komponist, (1637-1707) 299 Buxton, yndet Badested i Mellemengland, Derbyshire 299 Buxton, Sydney Charles, eng, Politiker, (1853- ) 299 Buxton, Sir Thomas Fowell, eng. Filantrop (1786-1845) 299 Buxtorf, 299 1) Johann, tysk-schweizisk Orientalist (1564-1629) 299 2) Johann den Yngre, tysk-schweizisk Orientalist (1599-1664) 299-300 Buxus L. (Buksbom), Slægt af Buksbomfamilien, der oftest er buskformet og meget grenet 300 Buys-Ballot, Christoph Heinrich, holl. Meteorolog, (1817-1890) 300 Buys-Ballot'ske Lov , Regel for, hvorledes Vindretningen og Vindstyrken afhænger af Lufttrykfordelingen 300 Buysse, Cyriel, flamsk Forf., (1859- ) 300 Buzangais, By i Mellemfrankrig, Dept Indre 300 Buzancy, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes 300 Buzau, Buseo, By i Rumænien andskabet Valakiet 300-301 Buzenval, Slot med stor Park, 4 km V. f. Paris 301 Buzot, Francois Nicolas Léonard, fr. Revolutionsmand, (1760-1794) 301 Buzyges, attisk Heros, som skal have været den første, der pløjede Landet med et Spand af Tyre 301 B. W. G., se Birmingham Wire Gauge. 301 Bworana, Borana, Borani, en mægtig og krigersk Gallastamme i det østlige Afrika 301 By betød opr. Bosted og kunde derfor bruges om den enkelte Gaard 301 Byam-Martinstræde mellem de to Parry Øer, Melville Ø og Bathurst Ø, i det arktiske Archipelag N. f. Amerika 301 Byblos, gr. Gengivelse af det fønikiske Navn paa den 35 km N. f. Beirut og 35 km S. f. Tripolis liggende Handelsstad 301 Byblos var i Oldtiden ogsaa Navn paa Papyrus 301 Bybud 301-302 Bücheler, Franz, tysk Filolog, (1837-1908) 302 Bücher, Karl, tysk Socialøkonom, (1848-1892) 302 Büchmann, Georg, tysk Filolog (1822-84) 302 Büchner, Georg, tysk Digter (1813-37) 302 Büchner, Ludwig, tysk Læge og Filosof (1824-99) 302 Büchner, Luise, tysk Forfatterinde (1821-77) 302 Bychov (Staryi-B. *c: Gammel-B.), By i Vestrusland, ligger ved Dnjepr 302 Bückeberg, se Weserbjergland. 302 Bückeburg, Hoved- og Residensstad i det tyske Fyrstendømme Schaumburg-Lippe 302 Bückler, Johannes, kaldet Schinderhannes, tysk Røver (1777-1803) 302 Bydelsbak, Navnet paa to uddøde, lidet udbredte danske Adelsslægter 302 Bydemaade, se Imperativ. 302-303 Büdinger, Max, tysk Historiegransker, (1828-1902) 303 Bydistrikt 303 Bydschow, se Neu-Bydschow. 303 Byelven, det vigtigste Vandløb i den vestlige Del af det sv. Landskab Värmland 303 Byerly-Turk (ell. Beyerley-Turk), en af de 3 Hingste, der er Stamfædre til den eng. Fuldblodsrace 303-304 Byfoged. Fra gammel Tid havde Kongen i hver Købstad en Betjent eller Embedsmand 304 Byfred kaldes i ældre Tider i Danmark den særlige Fred, som skulde herske i Købstæderne 304-307 Byg (Hordeum L.), Græsslægt (af B.-Gruppen) med aksformet Blomsterstand og 3 enblomstrede Smaaaks ved hver Akseled 307 Bygand (Graaand), se Ænder. 307 Bygbrand, se Støvbrand. 307 Bygd (ogsaa udtalt Bøid) bet. i Norge et lidet Distrikt ell. Kommune 307 Bygdeborg kaldes befæstede Steder, hvor Bygdens Befolkning kunde søge Tilflugt i Ufredstider 307-308 Bygdemagasin. I Norge laa Kirkens og Kongens Dele af Tienden altid over for at tjene som Magasin for Bygdens Folk 308 Bygdemagasinfondet i Norge bestemtes til Bygdemagasiners Indretning og anden almennyttig Brug 308 Bygdeting brugtes i Middelalderen i samme Bet. som Sysselting, se Syssel. 308 Bygdetønde ell. Hjemtønde brugtes tidligere fl. St. paa Landet i Norge som Maaleenhed 308 Bygdin, Kristians Amt, er den største Indsø i Jotunheimen 308 Bygdø (Ladegaardsøen), en Halvø V. f. Kria 308 Byge benævnes en ret kortvarig Nedbør ell. en forbigaaende Tiltagen af Vinden. 308 Bygelhorn, d. s. s. Buglehorn. 308 Bygelinie, en særlig Lufttrykfordeling, der ofte er ledsaget af udpræget Bygevejr 308 Bygflue, se Chlorops. 308-309 Byggeforeninger er opstaaede til at skaffe Ubemidlede lettere Adgang til sunde og praktisk indrettede Boliger 309 Byggegrube kaldes den Udgravning, der maa tilvejebringes for Fundering af et Bygningsværk 309 Byggegrund kaldes det til Opførelsen af en Bygning indtagne Areal af Jordbunden 309-310 Byggehytter, de Skur e. l., der under Opførelsen af større Bygninger anvendtes til Kontorer ell. til Opholdssted 310 Byggekontrakt, mellem Bygherre og Entreprenør ell. Haandværksmester Kontrakt om Udførelse af et Bygningsarbejde 310 Byggeplan er et Fællesnavn for de Tegninger, hvorefter en enkelt Bygning ell. et Bygningskompleks agtes opført 310 Byggeselskaber stiftes af Aktieselskaber, som indkøber større Arealer og bebygger dem med pekuniære Fordele for Øje 310 Byggeservitut, se Demarkationsservitut og Villaservitut. 310 Byggve, Guden Fröj's Tjener, Personliggørelse af Sædearten Byg 310 Bygherre kaldes den, paa hvis Opfordring og paa hvis Bekostning en Bygning opføres 310 Bygholm, Hovedgaard tæt V. f. Horsens 310 Bygholm Aa, lille Vandløb paa Jyllands Østkyst, udspringer c. 8 km NØ. f. Vejle 310 Bygholms Vejle, en Del af Limfjorden, som fra Løgstør Bredning trænger op mod N. i Vester Han Herred 310 Bygkorn (Hordeolum) kaldes Smaabylder paa Øjelaagene 310-311 Bygland, Herred, Sætersdals Fogderi, Nedenæs Amt 311 Bygmester, se Arkitekt. 311 Bygning kaldes Opvarmning ell. Kogning med Alkalier, Kalk, Sæbe, Soda ell. Potaske 311 Bygningsafgift ell. Bygningsskat udgjorde næst efter Hartkornsskatten den vigtigste Del af de danske Statsskatter 311 Bygningsanker, se Anker. 311 Bygningsattest, der bevidner, at en Bygning er opført efter Loven 311 Bygningsentreprenør er den, som mod en fastsat Betaling overtager alle Arbejder ved en Bygnings Opførelse 311 Bygningsflugt kaldes særlig den af Autoriteterne fastsatte Linie mod Gaden 311 Bygningshaandværkere benævnedes opr. kun Stenhuggere, Murere og Tømrere 311 Bygningsingeniør er en Ingeniør, der giver sig af. med Vej- og Vandbygning 311 Bygningsinspektør kaldes den Embedsmand, hvis Hverv det er at føre Tilsyn med alle 311 Byggeforetagender 311 Bygningskommission, se Bygningsmyndigheder. 311 Bygningskonduktør kaldes den, der under Arkitektens Overopsyn leder det daglige Arbejde ved en Bygnings Opførelse 311 Bygningskonstruktioner. En Bygning har sit Skelet og sin Beklædning, sit konstruktive og sit dekorative Element 311-345 Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur BYGNINGSKUNST I GRÆSK BYGNINGSKUNST BYGNINGSKUNST II ROMERSK BYGNINGSKUNST BYGNINGSKUNST III ROMANSK STIL BYGNINGSKUNST IV GOTISK STIL BYGNINGSKUNST V ITALIENSK RENAISSANCE OG BAROK BYGNINGSKUNST VI NORDEUROPÆISK RENAISSANCE OG BAROK BYGNINGSKUNST VII 17. OG 18. AARHUNDREDE (BAROK) BYGNINGSKUNST VIII 19. AARHUNDREDE BYGNINGSKUNST IX DANMARK BYGNINGSKUNST X DANMARK BYGNINGSKUNST XI NORGE BYGNINGSKUNST XII SVERIGE 345-346 Bygningslovgivning 346-347 Bygningsmyndigheder. I Danmark er Justitsministeriet den øverste og for hele Landet fælles B. 347 Bygningsoverslag, den Beregning, der udarbejdes over de med Bygningens Opførelse forbundne Udgifter 347 Bygningsreglement, se Bygningslovgivning. 347 Bygningsstillads, paa hvilket Arbejderne staar og Materialerne til Bygningen henlægges 347 Bygningsvedtægt, se Bygningslovgivning. 347 Bygningsvidenskab er Indbegrebet af al Viden, som vedrører Bygningsvæsenet 347 Bygrust, se Puccinia. 347-348 Bygsel svarer for Norges Vedk. nærmest til den danske Rets »Fæste« 348 Bygsukker faas ved at opvarme Rørsukker til lidt over 160° 348 Bühler, Johann Georg, tysk Sanskritforsker, (1837-1898) 348 Byhorn, det Horn, hvormed Landsbyens Beboere i ældre Tid sammenkaldtes til Bystævne. 348 Byhyrde, i Jordfællesskabets Tid den af Bymændene i en Landsby til Vogtning af Byens Kvæg antagne Hyrde. 348 Bykle, Herred, Sætersdalen (Setesdalen) Fogderi, Nedenes Amt 348 Bylag var i Middelalderen Betegnelsen for forsk. Afgifter, der svaredes i Købstæderne 349 Bülau, Friedrich, tysk økonom, og polit. Forf. (1805-59) 349 bylaws brugtes i ældre eng. Ret om Vedtægter for større Korporationer og Købstadkommuner 349 Byld, se Absces. 349 Byleist ell. Byleift, i nordiske Gudesagn en Broder til Loke. 349 Bylgja (*c: Bølge) er i nordisk Gudetro en af Havguden Æges Døtre. 349 Byliner (»Meddelelse om det, som virkelig er hændet«) er Betegnelse for den russ, episke Folkedigtnings Heltesange 349 Bylotbay, se Baffinbay. 349 Bylov, se Landsbyvedtægt. 349 Bülow, en gl mecklenborgsk Adelsslægt 349-350 Bulow, Bernhard v., Fyrst, tysk Statsmand, (1849- ) 350 Bülow, Bernhard Ernst, dansk-tysk Diplomat og Statsmand, (1815-1879) 350 Bülow, Carl Ernst Johan, dansk Militær og Diplomat, (1814-1890) 351 Bülow, Diedrich Adam Heinrich, Friherre von, tysk Militærforfatter, (1757-1807) 351 Bülow, Frantz Christopher, dansk Officer, (1769-1844) 351-352 Bülow, Frederik Rubeck Henrik, dansk Officer, (1791-1858) 352-353 Bülow, Hans Guido von, tysk Pianist og Komponist, (1830-1894) 353-354 Bülow, Johan, dansk Hofmarskal og Godsejer, (1751-1828) 354 Bülow, Karl Eduard v., tysk Forf. (1803-53) 354 Bülow, Oskar, tysk Retslærd, (1837-1907) 354 Bülow-Cummerow, Ernst v., tysk politisk Forf. (1775-1851) 354 Bymark brugtes tidligere særlig i Jordfællesskabets Tid om det hele til en Landsby hørende Omraade 354 Bünau, Heinrich, Greve, sachsisk Minister (1697-1762) 354 Bünden, se Graubünden. 354 Byneset, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt 354-355 Byng, George, Viscount Torrington, eng. Admiral, (1663-1733) 355 Byng, John, eng. Admiral (1704-57) 355 Bynke, se Artemisia. - Abrod er d. s. s. Artemlsia Abrotanum (se Artemisia). 355 Bynkefugl, se Digesmutte. 355 Bynkershoek, Cornelis van, holl. Jurist, (1673-1743) 355-357 Byraad er i Danmark Betegnelsen for Købstædernes Kommunalbestyrelser 357 Byrd, Fødsel, Slægt, Slægtskab, Slægtled. 357 Byrder paa fast Ejendom er et Udtryk af noget varierende Omfang 357 Byret kan bet. enten den i en By gældende Ret ell. den i en By virkende Domstol 357 Byrge, dansk Mandsnavn, d. s. s. Børge. 357-358 Bürger, Gottfried August, tysk Digter, (1747-1794) 358 Bürgerliches Gesetzbuch, se Tyskland, »Retsvæsen«. 358 Bürgi, Joost (Justus Byrgius) (1552-1632) 358 Bürgien, Landsby i det schweiziske Kanton Uri 358 Bürkel, Heinrich, tysk Genre- og Landskabsmaler (1802-69) 358 Byrkelange, se Torsk. 358 Bürkner, Hago, tysk Xylograf, Raderer og Tegner, (1818-1897) 358 Byrom, John, eng. Me