Index till bind 5 af 2. udgave af Salmonsens konversationsleksikon. Efter vart, dock högst en gång i veckan, kommer detta index att läggas in på http://runeberg.org/salmonsen/2/5/
Side Artikel
326 Crucibulum Tul., Slægt af Redesvampe, med valseformet-klokkeformet Frugtlegeme
326 Cruciferæ, se Korsblomstrede.
326 Cruciger (Creutziger), Caspar, sachsisk Reformator (1504-48)
326 Crucis (Ejeform af crux, Kors) kaldes den tredie af Quatemberne, Onsdagen efter Korsmessen i Høsten
326 Crucit (Crucilit) kaldes de korslignende, røde, til Jerntveiltehydrat omdannede Krystaller af Mineralet Arsenkis
326 Cruikshank, George, eng. Karikaturtegner og Illustrator, (1792-1878)
326 Crumpsall, tidligere selvstændig By, nu Forstad til Manchester
326 Cruor er det gamle Navn paa den ved Blodets Koagulation dannede Blodkage
326 Crus, se Ben.
326 Crusca, se Akademi S. 354.
326 Crusebjörn, Jesper Ingevald, sv. Officer og Embedsmand (1843-1904)
326-327 Crusell, Bernhard Henrik, sv. Musiker, (1775-1838)
327 Crusenstolpe, Magnus Jakob, svensk Romanforfatter og politisk Skribent, (1795-1865)
327 Crusius, Otto, klassisk Filolog, (1857- )
327 Crusoe, R., se Robinson C.
327 Crusta (lat.), Skorpe, i Medicinen indtørrede Afsondringer ell. Aflejringer paa Huden.
327 Crustaceæ, se Krebsdyr.
327-328 Crusta phlogistica ell. C. inflamatoria (»Betændelseshinden«), det gl. Navn paa det øverste farveløse Lag af Blodkagen
328 Cruveilhier, Jean, fr. Læge, (1791-1874)
328 Cruvelli (tysk Cruwell), Marie og Sofie, to som Sangerinder bekendte Søstre,
328 Marie (1824-68)
328 Sofie Charlotte (1826-82)
328 crux (astron.), se Korset.
328 crux (lat.: Kors) bruges billedlig for Pine og Plage
328 Cruys (Cruijs), Cornelis, russ. Admiral, (1657-1727)
328 Cruyshautem, Fabrikby i den belg. Prov. Østflandern
328 Cruz, se Pantoja de la Cruz, J.
328-329 Cruz, San Juan de la, egl. J. de Yepes y Alvarez, sp. Forf., (1542-1591)
329 Cruz, Juana Ines de la, egl. Juana de Asbaje, sp. Digterinde, (1651-1695)
329 Cruz Cano y Olmedilla, Ramon de la, sp. dram. Digter, (1731-1794)
329 Cruziana, ejendommelige, bugtede Figurer, der flere Steder er fundne paa Kløvningsfladerne i kambrisk Sandsten
329 Crüger, Johannes, tysk Kirkekomponist (1598-1662)
329-330 Crüger, Simon, dansk Kirurg, (1687-1760)
330 Cryptobranchus, se Fiskepadder.
330 Cryptocephalus, Slægt af Bladbillernes Familie, Hovedet næsten ganske skjult i Thorax
330 Cryptogamæ, se Kryptogamer.
330 Cryptomeria Don., Naaletræslægt af Taxodiaceæ med en enkelt Art (Cupressus japonica L., Japansk Ceder)
330 Cryptomonadinæ, se Flagellater.
330 Cryptopentamera, Fællesbetegnelse for Barkbiller, Bladbiller, Træbukke og Snudebiller
330 Cryptoprocta (Viverkat), se Desmerdyr.
330 Crypturidæ, Crypturus, se Lønhaler.
330 Crysomelidæ, se Bladbiller.
330 Crystalla tartari, se Cremor tartari.
330 c/s (conto suo), i Bogholderi: hans Konto.
330 Cs, kemisk Tegn for Cæsium.
330 Csaba, Békés-Csaba, Flække i det mellemste Ungarn, Komitat Békés
330 Csáky, Albin, Grev, ungarsk Statsmand, (1841-1912)
330-331 Csanád, Komitat i det mellemste Ungarn (Ø. f. Theiss)
331 Csángó-Magyar ell. Csango er en Befolkning, der lever i c. 50 Kommuner inden for det rum. Sprogomraade, navnlig i Moldau
331 Csányi, Ladislaus, ung. Frihedskæmper (1790-1849)
331 Csárdás (af csarda, »Kro« eller »Knejpe«) er Navnet paa en ung. Nationaldans
331 Csengery, Anton, ung. Politiker (1822-80)
331 Csepel, frugtbar Donauø neden for Budapest
331 Csik, Komitat i det sydøstlige Ungarn, Landskab Transsilvanien
331-332 Csiky, Gregor, magyarisk dram. Forf. (1842-91)
332 Csokonai, Vitez Michael, magy. Digter (1773-1805)
332 Csoma, Alexander, ung. rejsende Orientalist, (1798-1842)
332 Csongrád, Komitat i det mellemste Ungarn, paa begge Sider af Theiss
332 Csurog, By i Ungarn, Komitatet Bács-Bodroy
332 CTA, telegrafisk Forkortelse for conserver toutes adresses
332 Ct. Ct., se Konto Kurant.
332 Cteniza, se Minéredderkopper.
332 Ctenobranchia (Peetinibranchia), se Forgællesnegle og Snegle.
332 Ctenocampa, se Spindere.
332 Ctenodipterini, se Lungefisk.
332 ctenoide Fiskeskæl er langs den bageste Rand forsynede med een ell. fl. Rækker fine tandagtige Spidser
332 Ctenolabrus, se Læbefisk.
332 Ctenomys (Tucotuco), se Gravemus.
332 Ctenophora, se Ribbegopler.
332 Ctenostornata, se Mosdyr.
332 CTP, telegrafisk Forkortelse for conserver taxe payée
332 Ctr., Forkortelse af Centner.
332 Cu, kemisk Tegn for Kobber.
332 Cuaba, fint Gavntræ af forskellige Arter Amyris fra Kuba, kaldes undertiden Rosentræ.
332 Cuándu (Sphingurus), se Gnaverpindsvin.
332 Cuánza, Coanza, Flod i det sydvestlige Afrika
332 Cuati, amer. Navn for Næsebjørne.
332 Cuatro, Skillemønt i Bolivia (saakaldet Moneda feble, svag Mønt) = 1/2 Peso ell. 4 Realer
332 Cub, eng. = Hvalp, bruges i Pelsvarehandelen som Betegnelse for Skind af unge Dyr
333-334 Cuba, Republik i Vestindien
334 Cuban (Cubanit), et metallisk, bronzegult Mineral, bestaar af Kobber, Jern og Svovl (CuFe<sub>2</sub>S<sub>4</sub>)
334 Cubebeolie findes i Frugterne af Piper Cubeba (14%), lugter svagt aromatisk og smager brændende kamferagtig
334 Cubebesyre, C<sub>13</sub>H<sub>14</sub>O<sub>7</sub>(?)), er den virksomste Bestanddel af Kubeber
334 cubiculárius (lat. »Kammertjener«) kaldtes hos Romerne den Slave, der havde Omsorgen for Herrens Soveværelse (cubiculum)
335 cublculum (lat.) »Soveværelse« i det rom. Hus.
335 Cubiéres, Amedée Louis Despans, fr. General, (1786-1853)
335 Cubit (af lat. cbitus), Længdemaal i Storbritannien =18 eng. Tommer = 0,457 m
335 Cubitus, d. s. s. Albue. - Tillige gl-rom. Længdemaal, som udgjorde 1 1/2 rom. Fod eller 0,444 m.
335 Cuboides-Mergel, en til yngre Del af Devonformationen hørende af dolomitisk Mergel og skifret Kalksten bestaaende Aflejring
335 Cuboideum, se Fod.
335 Cubras kaldes i Sydamerika Efterkommere af Mulatter og Negre.
335 Cucheval-Clarigny, Philippe Athanase, fr. Journalist (1822-95)
335 Cuchilla, et spansk Ord (portug. Coxilha), der betyder Kniv, betegner i sp. Amerika Klipper og Bjerge med skarpe Kamme
335 Cucujo (sp. Cucuyo) (Pyrophorus), Slægt af Smældernes Fam., bekendt for sin lysende Evne
335 Cuculidæ, Cuculus, se Gøge.
335 Cucullanus, se Kappeorm.
335 Cucullaris, d. s. s. Kappemusklen.
335 Cucullus (lat.), en Hætte til at trække op over Hovedet til Beskyttelse mod ondt Vejr.
335 Cucumaria, se Søpølser.
335 Cucumis, se Agurk.
335-336 Cucurbita L. (Græskar), Slægt af Græskarfam., en- ell. fleraarige Urter med grenede Slyngtraade og lappede Blade
336 Cucurbitaceæ, se Græskarfamilien.
336 Cucurbitæ, d. s. s. Blodkopper
336 Cucuta (St. José de C.), By i det colombianske Dept Nord Santander, ved Floden Pamplonita
336 Cudbear, se Orseille.
336 Cuddalore, se Kudalur.
336 Cuddapah, se Kadapah.
336 Cudowa (Kudowa), Badested i den preuss. Prov. Schlesien paa Grænsen af Böhmen
336 Cudra, den laveste af de 4 gamle »rene« Kaster i Indien
336 Cudworth, Ralph, eng. Filosof (1617-88)
336-337 Cuenca, Prov. i Mellemspanien (Ny-Kastilien)
337 Cuenca (Santa Ana de C.), Hovedstad i Prov. Azuay i den sydamerikanske Stat Ecuador
337 Cuencamé, By i den meksikanske Stat Durango
337 Cuernaváca, det indianske Quauhuahuac, Hovedstad i den meksikanske Stat Morelos
337 Cuero, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 130 km SSØ. f. Austin
337 Cuestnes, Landsby i den belg. Prov. Hainaut, 3 km SV. f. Mons
337 Cueto, Leopoldo Augusto de, Marki af Valmar, sp. Forf., (1815-1901). Diplomat
337 Cueva, Juan de la, sp. Digter,( -1609)
337 Cuevas de San Marcos, By i det sydlige Spanien, Prov. Malaga (Granada), ligger 18 km NNV. f. Archidona ved Jenil
337 Cuevas de Vera, By i det sydlige Spanien, Prov. Almeria (Granada), ligger 7 km NV. f. Vera ved højre Bred af Almanzora
337 Cuggiono Maggiore, Flække i Norditalien, Prov. Milano, ligger 16 km NNV. f. Abbiategrasso
337 Cugia, Effino, ital. General (1815-72)
338 Cugnot, Louis Léon, fr. Billedhugger, (1835-1894)
338 Cugnot, Nicholas Joseph, fr. Artilleriofficer (1725-1804)
338 Cui, Cesar Antonovitch, russisk Komponist, (1835- )
338 Cuijp (Guyp), Aalbert, holl. Maler og Raderer, (1620-1691)
338 cuir d'Alger kaldes det i Middelhavslandene og Frankrig med Barken af Aleppofyrren, Pinus halepensis, garvede Læder.
338 cuivre blanc, hvidt Kobber *c: Nysølv i Modsætning til cuivre rouge, Kobber, og cuivre jaune, Messing.
338 cuivre poli, Betegnelse for Messinggalanterivarer, som fremkom omtr. 1870
338-339 Cujas, Jacques (Jacobus Cujacius), fr. Retslærer, (1522-1590)
339 cujus regio éjus religio (lat., »Den, hvem Landet tilhører, hans Religion skal være den herskende«)
339 Çukra (»klar«) ell. Ucanas, i den indiske Mytologi og Sagnhistorie en Brahman-Rishi
339 cul (fr.), Bagdel,
339 culbute, Kolbøtte. i Fosterlivet
339 Culdees, se Kuldeer.
339 Culebra,
339 1) Bjergkæde paa Panamatangen, danner Vandskellet mellem de to Oceaner
339 2) En lille Ø i Vestindien Ø. f. Puertorico, tilhører de forenede Stater.
339 Culiacán, Hovedstad i den meksikanske Stat Sinaloa, ved Rio C.
339 Culicidæ, se Myg.
339 Cullen, By i Skotland, Banffshire, ligger 14 km NV. f. Banff ved en Afdeling af Moray-Bugten
339 Cullen, Paul, irsk katolsk Ærkebiskop (1803-78)
339 Cullen, William, skotsk Læge, (1712-1790)
339 Cullen Bryant, se Bryant.
339 Cullera, By i det østlige Spanien, Prov. Valencia, ligger 7 km SØ. f. Sueca ved Jucar
339 Cullinan-Diamant], se Diamant.
339 Culloch, se Mac Culloch.
339-340 Culloden , Landsby i det skotske Grevskab Nairne, ved Inverness
340 Culmann, Karl, Prof. ved Polytechnicum i Zürich, (1821-1881)
340 culotte (fr.) korte Benklæder (smlg. Sans-culottes).
340 Culp, Julia, holl. Romancesangerinde, (1881- )
340 culpa (lat.), Skyld, se casus, Erstatning, Tilregnelighed og Uagtsomhed.
340 Culros, gl By i Skotland ved den nordlige Bred af Firth of Forth
340 Culsageit, Mineral, er et glimmerlignende Omdannelsesprodukt af Magnesiaglimmer
340 Culteranister kaldes de sp. Digtere i 17. Aarh., der hyldede den saakaldte estilo culto
340 Cultrijugatus-Lag, se Calceola-Skifer.
340 Çulva-sutra, se indisk Matematik.
340 Cumacea er en lille Krebsdyrgruppe, hvis systematiske Stilling i lange Tider har været tvivlsom
341 Cumaná (Santa Ines de C.), By i Venezuela, c. 9000 Indb., ligger ved Mundingen af den lille Flod Manzanares
341 cum approbatione (lat.), med Bifald, med Billigelse af.
341 Cumarin, C<sub>9</sub>H<sub>6</sub>C<sub>2</sub>, er et Anhydrid af Ortocumarsyren
341 Cumarsyre, C<sub>6</sub>H<sub>4</sub>(OH).CH:CH.CO<sub>2</sub>H, Ortocumarsyre, findes i Planteriget, f. Eks. i Stenkløver
341 Cumbal, Vulkan i Colombia, i Nærheden af Sydgrænsen
341 Cumberland, det nordvestligste Grevskab i England, grænser mod V. til det irske Hav
341 Cumberland,
341 1) By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 285 km V. f. Baltimore paa venstre Bred af Potomac
341 2) By i U. S. A., Stat Rhode Island, ligger 16 km N. f. Providence
341 Cumberland, Flod i U. S. A., Stat Kentucky
341 Cumberland, eng. Prinsetitel.
341 1) William Augustus, Hertug af C. (1721-65), S øn af Kong Georg II
341 2) Ernst August, Søn af Kong Georg III, hed 1799-1837 Hertug af C. og blev derefter Konge af Hannover.
342 3) Ernst August, (1845- ), den foreg.'s Sønnesøn og Søn af Hannovers sidste Konge Georg V
342 Cumberland, Richard, eng. Filosof (1632-1719)
342-343 Cumberland, Richard, eng. Forf. (1732-1811)
343 Cumberland coal fields, se Whitehaven. ^
343 Cumberland Mountains, U. S. A., en Del af Alleghanybjergene
343 Cumberland Sound, Cumberland-Bugten paa Østkysten af Baffin Land mellem Halvøerne Cumberland Peninsula og Penny Land
343 Cumberland Sovs. en mørk som en lys C., der begge spises kolde, har stærk Smag af Pomerans- ell. Appelsinskal.
343 Cumberland Valley, en frugtbar Dal i Staten Pennsylvania i U. S. A.
343 Cumbre, spansk Ord, der anvendes som Betegnelse for Bjerges Top eller Tinde
343 Cumbrepasset,Uspallatapasset, 3760 m højt Pas i den chilenske Cordillere S. f. Aconcagua
343 Cumbrian Mountains, de kumbriske Bjerge, Fællesnavn for Bjerggrupper mellem Solway-Bugten og Morecambe-Bugten
343 cum grano salis (lat.: »med et Korn Salt«) med visse Modifikationer, som Læseren ell. Tilhøreren selv maa sætte til
343 cum infamia (lat.), med Vanære, med Skam og Skændsel.
343 Cuminol,p-Cuminaldehyd,C<sub>3</sub>H<sub>7</sub>.C<sub>6</sub>H<sub>4</sub>.CHO, findes i rom. Kommenolie
343 cum laude (lat.), med Ros, benyttes som Karakterbetegnelse véd visse Eksamina
343-344 Cumming, Ronaleyn Gordon, skotsk Jæger og Rejsende i Sydafrika (1821-66)
344 Cummings, William Hayman, eng. Komponist, (1831- )
344 Cummingtonit, se Amfibol-gruppen.
344 Cummins, Maria Susanna, amer. Romanforfatterinde (1827-66)
344 Cumnock and Holmhead, By i Ayrshire, ved Lugar, 52 km S. f. Glasgow
344 Cumol (Isopropylbenzol), C<sub>6</sub>H<sub>5</sub>.CH(CH<sub>3</sub>)<sub>2</sub>, er en Kulbrinte, der findes i Petroleum
344 Cumont, Franz, belgisk Filolog og Religionshistoriker, (1868- )
344 cumulatio (lat.), se Kumulation.
344 Cumulus (Cumulonimbus, Cumulostratus), international Betegnelse for en vis Art af Skyer (de saakaldte Klodeskyer)
344 Cumæ, Oldtidsby i Campania i Italien, opr. en gr. Koloni, anlagt vistnok fra Kyme paa Euboia
344 Çunahcepa (»Hundesvans«), i den indiske Sagnhistorie en Rishi af Bhrigu's Æt, Forf. af Rigveda I. 24-30
344 Cunard-Steam-ship-Company, eng. Dampskibsselskab, stiftet 1840 af Sir Samuel Gunard (1787-1865)
344 Cunctator, se Fabius.
344-345 Cundinamarca, Dept i den sydamerikanske Republik Columbia
345 Cunene, Flod i Sydafrika, udspringer paa Bihés Plateau ikke langt fra Cuanzas og Kubangos Udspring
345 Cuneo (fr.), Coni, Prov. i det nordvestlige Italien, Landskabet Piemont
345 cunette ell. Kynette, en mindre Grav, der ofte udgraves i Bunden af en vaad Fæstningsgrav
345 cuneus (lat.: »Kile«),
345 1) den kileformede Slagorden, som stundom anvendtes i Oldtidens Taktik.
345 2) det rom. Navn paa de kileformede Afdelinger, hvori Trapperne delte Tilskuerpladsen i det antikke Teater og Amfiteater.
345 Cunha, Euclydes da, bras. Forf., (1868-1909)
345 Cunha, José Gerson da, indisk Læge og Orientalist, (1844- )
345 Cunha, Tristâo da, portug. Søfarer, ( -1550)
345 Cunin-Gridaine, Laurent, fr. Statsmand (1778-1859)
345 Cunningham, se Ayr.
345-346 Cunningham, Alexander, eng. Arkæolog og Orientalist, (1814-1893)
346 Cunningham,
346 1) Allan, skotsk Forf. (1784-1842)
346 2) Peter G., (1816-69)
346 Cunningham, John, skotsk Adelsmand, Øverstbefalende paa den af Kong Christian IV 1605 udsendte Ekspedition
346 Cunningham, William, skotsk Socialøkonom og Gejstlig, (1849- )
346 Cuntis ell. Cáldas de C., lille By i den sp. Prov. Pontevedra, 12 km fra Byen af dette Navn
346-347 Cuoco, Vincenzo, ital. Forfatter (1770-1823)
347 Cuorin, et Fosfatid fremstillet af A. Erlandsen
347 Cupar Augus, Coupar Augus, By i Skotland, ligger 21 km NNØ. f. Perth ved Isla
347 Cupar Fife, Hovedstad i det skotske Grevskab Fife, ved Eden, 10 km fra Mundingen
347 Cuphea P. Browne, Slægt af Kattehalefamilien, Urter ell. Buske
347 Cupido (»Attraa«), lat. Navn for Elskovsguden (se Eros).
347 Cupra, Gudinde, der i Oldtiden dyrkedes i det nordøstlige Italien (Umbrien og Picenum)
347 Cupra marittima, Marana, Flække i Mellemitalien, Prov. Ascoli Piceno, ligger 22 km SØ. f. Fermo
347 Cupressaceæ, se Cypresfamilien.
347 Cupressocrinus, se Sølillier.
347-348 Cupressus L. (Cypres), Slægt af Cypresfamilien med lidet ell. slet ikke fladtrykte Grene
348 Cupri- og Cuproforbindelser, se Kobber,
348 Cuprija, By i Serbien, Hovedstad i Kredsen Morava, ligger ved Moravas højre Bred
348 Cuprit, d. s. s. Rød Kobbermalm.
348 Cuprobismutit, et Mineral, som i Udseende ligner Vismutglans og bestaar af Kobber, Vismut og Svovl, ofte ogsaa lidt Sølv (Cu<sub>6</sub>Bi<sub>8</sub>S<sub>15</sub>)
348 Cuprodescloizit, en kobber-holdig Varietet af Mineralet Descloizit fra Meksiko.
348 Cupromagnesit, et Mineral, er fundet som blaalig grønne Skorper paa Vesuvlava efter Udbrud
348 Cuproplumbit, d. s. s. Kobberblyglans.
348 Cuprotungstit (Cuproscheelit), et tungt, grønt Mineral, som bestaar af Kobbertungspat
348 Cuprouranit, se Uranit.
348 Cuprum, d. s. s. Kobber.
348 Cupula (bot.) (ell. Skaalen) hos Rakletræer den ejendommelige, skaalformede Aksedannelse, som omslutter Hunblomsterstanden
348 Cupuliferæ, se Skaalfrugtfamilien.
348 cura (lat.), Pleje, Forsorg, Formynderskab.
348 c. animarum, Sjælesorg.
348 Cura (lat.: »Bekymring«) forekommer stundom hos rom. Digtere personificeret som Gudinde.
348 Cura, Villa ell. Ciudad de C., By i den sydamerikanske Republik Venezuela, Stat Aragua, ligger 6 km S. f. Valencia-Søen
348 Curaçâo, Curasso, holl. Koloni i Vestindien: Øerne C., Aruba, Bonaire, St Eustacius, Saba og en Del af St Martin
348 Curaçâo, Likør, indeholder foruden Sukker og Alkohol den æteriske Olie af C.-Skaller og oftest andre æteriske Olier
348-349 Curare, Urari, Woorari, er sydamer. Pilegifte, som Indianerstammer fremstiller af forsk. Strychnos-Arter
349 Curasso, se Curaçâo.
349 Curatella rtæl.a] L., Slægt af Dilleniaceer, smaa Træer med spredte og fjernervede Blade
349 curator bonorum (lat.: Godsbestyrer), den, hvem Forvaltningen af en fremmed Formuemasse er betroet til Bestyrelse
349 curatus, katolsk Hjælpepræst, der har med Sjælesorgen (cura animarum) at gøre
349 Curcasolie, Cicinolie, Purgernødolie, Oleum infernale, er en gul, karakteristisk lugtende Olie
349 Curci, Carlo Maria, ital. katolsk Teolog og kirkepolitisk Forf., (1809-1891)
349 Curculionidæ, se Snudebiller.
349 Curcuma L., Slægt af Krydderurterne, Urter med tykt og stærkt forgrenet Rodstok
349 curé, se curatus.
349 curée, i Jagtsproget Støvernes Part af det jagede Vildt.
349 Curel, François de, fr. Forf., (1854- )
349 Cures, den ældgamle Hovedstad i Sabinernes Land
349-350 Cureton, William, eng. Orientalist, (1808-1864)
350 Curette bruges om forsk. kirurgiske Instrumenter til Udrensning af Kanaler ell. Hulrum ved Skrabning
350 curia (lat.), se Kurie.
350 curia regis, egl. Kongens Hof
350 Curiatier, en Adelsslægt fra Alba longa, se Horatier.
350 Gurico, Provins i Chile, mellem Colchagua i Nord og Talca i Syd
350-351 Curie, Pierre, fr. Fysiker, (1859-1906)
351 Curio, Gajus Scribonius, rom. Politiker
351 Curitiba, Hovedstad i den bras. Stat Paraná, ligger ved den lille Flod Yoo, en af Iguassus Kildefloder
351 Curius Dentatus, Manius, rom. Hærfører
351 Curman, Carl Peter, sv. Læge, (1833-1913)
351 Currachee, se Karatschi.
351 Curraghmore, se Portlaw.
351 Currency (eng.) betyder nærmest det samme som Omsætningsmiddel
351 Currencydoktrlnen kaldes den Lære, hvis Hovedpunkter er, at kun Mønt og Sedler bør henregnes til currency
351 currente calamo (lat.), »med løbende Pen« (om Ting, der skrives flydende og uden Betænkning)
351 Currer Bell, se Brontë.
351 curriculum vitæ (lat.), Levnedsløb, (kort) Levnedsbeskrivelse.
351 currus (lat.:»Vogn«) bruges hos romerske For f. ofte særlig om Triumfvognen og Væddeløbsvognen
351 Curry, Carry, vulg. »Karri«, en Krydderiblanding
351-352 Curschmann, Carl Friedrich,, tysk »Lieder«-Komponist, (1805-1841)
352 Cursores (Løbefugle), Betegnelse for en Del forskellige Fuglegrupper
352 Cursoria, se Retvingede.
352 Cursorius (Ørkenløber), se Braksvaler.
352 Curtatone, By i Norditalien, Prov. Mantova, ligger 5 km V. f. Mantua
352 Curti, Theodor, tysk-schweizisk Politiker og Forf., (1848- )
352 Curtis, George Ticknor, nordamer. Retskyndig, (1812-1894)
352 Curtis, George William, amer. Forf. (1824-92)8
352 Curtis, William, eng. Botaniker (1746-99)
352 Curtius,
352-353 1) Ernst, Arkæolog og Historiker, (1814- )
353 2) Georg, Sprogforsker, (1820-1885)
353 Curtius, Marcus, rom. Sagnhelt
353 Curtius, Theodor, tysk Kemiker, (1857- )
353 Curtius Rufus, Quintus, rom. Historieskriver
353 Curvatura, se Kurvatur.
353 Curvembryæ, se Krumkimede.
353 Curzola, Ø i det adriatiske Hav, hørende til det østerr. Kronland Dalmatien
353 Curzon, Emanuel Henri Parent de, fr. Musikforfatter, (1861- )
353-354 Curzon, George Nathaniel, Lord, eng. Statsmand, (1859- )
354 Curzon, Paul Alfred de, fr. Maler, (1820-1895)
354-355 Cusa, Nicolaus fra, Kardinal, (1401-1464)
355 Cuscatlán, Navn paa en Sø og omgivende Slette i den mellemamerikanske Republik Salvador
355 Cuscuta, se Silke.
355 Cuscutaceæ, se Silkefamilien.
355 Cuselit, en eruptiv Bjergart, er en Art Augitporfyrit.
355 Cushing, Caleb, nordamerikansk Diplomat og Jurist (1800-79)
355 Cushing, William Barker, nordamerikansk Søfficer, (1842-1874)
355 cushion (engelsk »Pude«), Gummiring med Luftkanal, se Cykel.
355 Cushman, Charlotte Saunders, amer. Skuespillerinde, (1814-1876)
355 Cusio, Lago, se Orta.
355 Cusir, fint spunden Raasilke; Cusirino, meget fint, dubleret Silkegarn, der især bruges til Kniplinger.
355 Cusparia Humb., Slægt af Rutaceer, Træer ell. Buske
355 Cuspidin, Mineral, er et fluorholdigt Kalciumsilikat af ufuldstændig kendt Sammensætning
355 Cusset, By i Mellemfrankrig, Dept Allier, ved Alliers Biflod Sichon, c. 3 km NØ. f. Vichy
355 Cust, Robert Needham, eng. Orientalist, (1821-1909)
355-356 Custine, Adam Philippe, Greve, fr. General, (1740-1793)
356 Custédi, Pietro, ital. Statsmand og økonomisk Forf. (1771-1846)
356 custodia (jur.) (lat.: »Bevogtning«), se Erstatning.
356 Custos (lat.), egentlig Vogter, er ved tyske Biblioteker Benævnelse for de fast ansatte, videnskabelig uddannede Embedsmænd
356 Custozza, Landsby i Norditalien, c. 18 km fra Byen Verona
356 Cutch, se Katsch.
356 cutch, se Katechu.
356 Cuterebra, se Bremser.
356 Cuthbert, den hellige, angelsachsisk Helgen, ( -687)
356 Cuticula kaldes en tynd Hinde, der beklæder visse Cellers fri Overflade, f. Eks. i Tarmen.
356 Cutis, se Hud.
356 Cutleriaceæ, se Alger (Brunalger).
356 Cutter, Charles Ammi, amer. Bibliotekar, (1837- )
356 cuttings, grove Paklærreder af Jute.
356 Cuvée, fr., Indholdet af et Gær.
356-357 Cuvelage (Kuvelering) kaldes den vandtætte Beklædning af Skakter, som maa afsynkes igennem løse vandrige Lag
357 Cuvette (fr.), Vaskefad, Kumme, Vandbeholder
357 Cuvier, George Leopold Chrétien Frédéric Dagobert de, fr. Naturforsker, (1769-1832)
357-358 Cuvillier-Fleury, Alfred Auguste, fr. Forf. (1802-87)
358 Cuvilliés, Francois de, fr. Arkitekt, (1695-1768)
358 Cuxhaven, Kuxhaven, Hamburgs Udhavn, ligger 108 km NV. f. Hamburg ved den sydlige Bred af Elbens Munding
358 Cuyabá, Hovedstad i den bras. Stat Mattogrosso, ved den sejlbare Rio C., en Biflod til Rio Paraguay
358 Cuyahoga, Flod i U. S. A., Stat Ohio, falder efter et 130 km langt Løb ved Cleveland i Erie-Søen.
358 Cuyahoga Falls, By i U. . S. A., Stat Ohio, ligger 205 km NØ. f. Columbus
358 Cuyp, se Cuijp.
358 Cuypers, Petrus Josephus Hubertus, holl. Arkitekt, (1837- )
358 Cuyuni (Guyuni, Guyuwini), Flod i Sydamerika udspringer i det østlige Venezuela paa Sierra de Rincote
358 Cuza, se Alexander Johan (Rumænien).
358 Cuzco, Dept i den sydamer. Republik Peru
358-359 Cuzzoni, Francesca, ital. dram. Sangerinde (Sopran) (1700-70), Elev af Lanzi
359 Çvetambara, se Jaina.
359 Cvijic, Jovan, serb. Geograf og Geolog, (1865- )
359 Cwt, den i Storbritannien alm. brugelige korte Betegnelse for Hundredweight.
359 Cy, kemisk Tegn for Radikalet Cyan,
359 Cyamelid, se Cyansyre.
359 Cyamus, Hvallus, se Amfipoder.
359 Cyan (CN)<sub>2</sub> er en farveløs, meget giftig Luftart af en gennemtrængende Lugt
359 Cyanamid, CN.NH<sub>2</sub>, opstaar bl. a., naar Ammoniak ledes i en æterisk Opløsning af
359-360 Cyanklorid
360 Cyanammonium, se Ammoniumcyanid.
360 Cyanater, d. s. s. cyansure Salte, se Cyansyre.
360 Cyanbarium, se Baryumcyanid.
360 Cyanbrinte (Blaasyre) (se ogsaa Cyan), CNH, er en farveløs Vædske
360 Cyanea, se Gopler.
360 Cyanecula, se Blaahals.
360-361 Cyanider, Cyanmetaller, er Forbindelser af Cyan og Metal *c: cyanbrintesure Salte
361 Cyanin, se Kinolinfarvestoffer.
361 Cyanit (Disthen), et Mineral, hvis kem. Sammensætning er den samme som Andalusits og Sillimannits
361 Cyanjern, d. s. s. Ferrocyan.
361 Cyanjernkalium,
361 1) gult, d. s. s. Ferrocyankalium;
361 2) rødt, d. s. s. Ferricyankalium.
361 Cyankalium, se Kaliumcyanid.
361 Cyanklorid, CNCl, farveløs og yderst giftig Vædske
361 Cyankvægsølv, se Kvægsølvcyanid under Cyanider.
361 Cyanmetaller, se Cyanider.
361 Cyanochalcit, et Mineral fra Nizhni Tagilsk i Ural, er en fosforsyreholdig blaalig Varietet af Chrysokol.
361 Cyanochroit, se Boussingaultit.
361 Cyanocorax (Blaaravn), se Ravne-fugle.
361 Cyanol, d. s. s. Anilin.
361 Cyanophyceæ, se blaagrønne Alger.
361 Cyanopolius (Blaaskade), se Ravnefugle.
361 Cyanosin, se Fluorescein.
361 Cyanosis, d. s. s. Blaasot.
361 cyanotisk, blaalig, i Lægevidenskaben om den blaalige Farvning ved Hindring for det normale Blodomløb
361 Cyanotrichit (Lettsomit, Kobberfløjl, Fløjlsmalm), et Mineral, som indeholder Kobber, Aluminium, Svovlsyre og Vand
361 Cyanotypi (Blaatryk, Lystryk), en især til Tegninger meget benyttet fotografisk Kopieringsmetode
361 Cyansulfosyre, se Rhodanbrinte.
361 cyansure Salte, se Cyansyre.
361 Cyansyre, CNOH, faas ved Ophedning af en polymer Forbindelse, Cyanursyre
362 Cyansølv, se Sølvcyanid.
362 Cyanursyre, se Cyansyre.
362 Cyanvasker. Et Vaskeapparat, der tjener til at fjerne Cyanforbindelserne af Gassen. Se Kulgas.
362 Cyathea Sm., Slægt af Cyatheaceer, palmelignende Bregner
362 Cyatheaceæ, Bregnefamilie (Leptosporangiaternes Orden), de fleste træagtige med søjleformet Stamme
362 Cyathidium, se Sølillier.
362 Cyathium (bot.) eller Blomsterkop kaldes den for Slægterne Euphorbia (Vortemælk) og Pedilanthus ejendommelige Blomsterstand
362 Cyathophyllum, en til Gruppen Tetracoralla hørende, navnlig i devoniske Aflejringer forekommende Koralslægt.
362 Cyathus Hall., Slægt af Redesvampe, med bægerformede Frugtlegemer
362 Cyatolitter kaldes nogle mikroskopisk smaa, dobbeltknapformede Smaalegemer af Kalk, som findes i Dybhavsslammet.
362 Cyavana, i Bigveda Cyavâna, en Rishi, hvem Acvin'erne gjorde ung igen, Forfatter af Rigveda X 19
362 Cybulski, Wojciech *c: Adalbert, polsk Litterærhistoriker (1808-67)
362 Cycadaceæ, Fam. af Koglepalmer med kun een Slægt Cycas (s. d.).
362 Cycade-Bregner, se Pteridospermeæ.
362 Cycadinæ, se Koglepalmer.
362 Cycadofilices, se Pteridospermeæ.
362 Cycas L., Slægt af Cycadacéer, Træer med søjleformet og uforgrenet Stamme
362-363 Cyclamen L. (Alpeviol), Slægt af Kodriverfamilien, fleraarige Urter med Knolde
363 Cyclanthaceæ, lille Fam. af enkimbladede Planter, der staar Palmerne nær
363 Cyclanthera Schrad., Slægt af Græskarfam., enaarige Urter med enkelte ell. tvedelte Ranker
363 Cyclitis, se Øjenbetændelse.
363 Cyclodipterini, se Ganoider.
363 Cyclometopa, se Krabber.
363 Cyclopidæ, Fam. af Copepodernes Orden, lettest kendelig paa, at Hunnerne bærer 2 store Æggesække
363 Cyclopit, en Varietet af Mineralet Anortit (se Feldspatgruppen) fra de kyklopiske Øer ved Sicilien.
363 Cyclops, se Cyclopidæ.
363 Cyclopsittacidæ (Dværgpapegøjer), se Papegøjer.
363 Cyclopterus, se Skivefisk.
363 Cyclosporales, se Alger (Brunalger).
363 Cyclostoma eller Ericia, laagbærende Landsnegle
363 Cyclostomata, se Mosdyr.
363 Cyclostomi, se Rundmundene.
363 Cydamus, se Ghadames.
363 Cydnus, se Kydnos.
363-364 Cydonia Tourn., Slægt af Kernefrugtfam., Buske ell. smaa Træer med hele Blade
364 Cygnidæ, Cygnus, se Svaner.
364 Cygnus (astron.), se Svanen.
364 Cygnæus, Fredrik, finsk Digter og Historiker, (1807-1881)
364 Cygnæus, Uno, Folkeskolens Grundlægger i Finland, (1810-1888)
364-371 Cykel, et Køretøj, i Alm. bestaaende af to med Luftringe forsynede Hjul
371-372 cykliske Digtere (Kyklikerne), gr. Digtere, som i Tidsrummet c. 750 til c. 550 f. Kr. har forfattet episke Digte
372 cykliske Forbindelser Kulstofforbindelser, i hvis Molekyler indgaar en af fl., i Alm. mindst 5, Atomer dannet Ring
372 cykliske Former: i Musikken: Instrumentalformer, i hvilke hver enkelt Sats staar i et indre Forhold til de øvrige Satser
372 Cykloide (mat.) er den Kurve, som et med en Cirkel fast forbundet Punkt beskriver, naar Cirklen ruller hen ad en ret Linie
372 cykloide Fiskeskæl, glatte uden Torne paa Bagranden
372 Cykloidehjul, se Tandhjul.
372-373 Cyklon (gr.) Vindsystem, der findes i Atmosfæren omkr. et Omraade, hvor Lufttrykket er lavere end over Omgivelserne
373 Cyklone, se Støvsamler.
373 Cyklopflynder, se Flynderfisk.
373 Cyklopi, medfødt Misdannelse, hvor de 2 Øjne er ell. synes sammensmeltede til eet omtr. i Midtlinien liggende
373 Cyklop-Øerne, ital. Scogli de Ciclopi eller Faraglioni, 7 Basaltklipper, der ligger ved Siciliens Østkyst
373 Cyklorama (gr.), se Panorama.
373 Cyklus (lat. circulus, af gr.),
373 l) i Kronologien det mindste Antal Aar, efter hvis Forløb visse et Kalenderaar tilhørende Egenheder gentager sig
373 2) I Geologien: hele det Tidsrum, hvori en Landstrækning uafbrudt har været dækket af Hav
373-374 Cylinder (mat.) et Legeme begrænset af to lige store Cirkler, hvis Planer er vinkelrette paa Centrernes Forbindelse
374 Cylinder, i Maskinteknikken: cylindrisk Hullegeme, i hvilket et mod Cylindervæggen tætsluttende Stempel kan bevæge sig
374 Cylinderblæser benævnes de store Blæseværker ved Jern- og Staalværker
374 Cylinderepitheliom, se Epitheliom.
374 Cylindergang ell. Cylinderechappement er Mekanismen i de alm. Lommeure
374 Cylinderhjul, se Tandhjul.
374 Cylinderlinse, et gennemsigtigt Legeme, i Reglen af Glas, begrænset af 2 Cylinderflader med parallelle Frembringere
374 Cylinderolier, Smøreolier, der er saa tykflydende, at de ogsaa i en Dampmaskines Cylinder beholder Smøreevnen
374 Cylindersav, se Savemaskiner.
374 Cylinderspejl, et Spejl formet som en Cylinderflade
374 Cylindersvidning, Svidning (se Appretur), ved hvilken Tøjet svides over en cylinderformet Plade.
374 Cylinderur benævnes et Ur med Cylindergang.
374 Cylindrit, et Mineral af Sammensætning Pb<sub>6</sub>Sb<sub>2</sub>Sn<sub>6</sub>S<sub>21</sub>
374 Cylindrom, en ejendommelig Svulstart, der allerede for det blotte Øje er paafaldende ved en egen glasagtig Konsistens
374 Cymatolit, Mineral, et glimmeragtigt Omdannelsesprodukt af Spodumen (se Pyroxengruppen).
374 Cymbal, Hakkebræt, Forløber for Klaveret.
374 Cymbalum (lat., af gr.), Cymbel, hos Grækerne og Romerne et Slaginstrument af Metal, en Art Bækkener
374 Cymbulia, se Vingesnegle.
374 Cymofan, se Chrysoberyl.
374 Cymogen, se Ferment.
374 Cymol, C<sub>10</sub>H<sub>14</sub>, er Para-metylisopropylbenzol, findes i Romersk Kommenolie og andre æteriske Olier
374 Cymothoa, se Cymothoidæ.
374-375 Cymothoidæ, Fam. af Isopodernes Orden, kendelig paa den brede, korte, leddede Bagkrop og skjoldformede Haleplade
375 cymøs (bot.), kvastformet (se Blomsterstand).
375 Cynailurus, se Gepard.
375 Cynara, se Artiskok og Cardon.
375 Cynipidæ, se Galhvepse.
375 Cynocephalus, se Bavianer.
375 Cynodon Pers., Slægt af Græsfam. (Chloris-Gruppen) med fingerformet samlede Aks
375 Cynoglossum L. (Hundetunge), Slægt af Rubladfamilien, oftest fleraarige Urter med spredte Blade
375 Cynomorium Micheli, Slægt af Balanophoraceerne med en enkelt Art., en indtil 0,30 m høj, kødet og rødbrun Plante
375 Cynomys, se Murmeldyr.
375 Cynonycteris, se Flagermus.
375 Cynosura (astron.), Hundehalen, blev opr. brugt som Navn paa »Den lille Bjørn«
375 Cynosurus, se Kamgræs.
375 Cynthiana, By i U. S. A., Stat Kentucky, ligger 55 km ØNØ. f. Frankfurt
375 Cyperaceæ, se Halvgræsfamilien.
375-376 Cypergræs, se Cyperus.
376-377 Cypern (gr. Kypros, tyrk. Kibris), britisk Ø i Middelhavet i Hjørnet mellem Lilleasien og Syrien
377 Cyperus L. (Cypergræs), Slægt af Halvgræsfamilien (Kogleaks-Gruppen), en- ell. fler-aarige, lave ell. meget anselige Planter
377 Cypervine var navnlig tidligere bekendt som meget fine Bordvine og Sødvine
377 Cyphella, se Barksvampe.
377 Cypres, se Cupressus.
377-378Cypresfamilien (Cupressaceæ), stedsegrønne Naaletræer, Buske ell. Træer
378 Cypressumpe (swamps, dismals) udstrakte Sumpstrækninger med en Bevoksning af Sumpcypresser
378 Cyprestræ, af Cupressus sempervirens fra Middelhavslandene og det nordlige Indien
378 Cypria (lat.), »den kypriske Gudinde«, Tilnavn til Venus (se Afrodite).
378 Cyprian (den hellige), Thascius Cæeilius, Biskop i Karthago, (c.200-258)
378-379 Cyprianus, Biskop Cypriani ell. Bisp Cypri Bog, Navnet paa en Bog, ved hvis Trylleord man kan tvinge Aander
379 Cypridina-Lagene, vidt udbredte Skifere og Mergelaflejringer, tilhørende den yngste Del af Devonformationen
379 Cypridinidæ, Fam. af Ostracodernes Orden med tykke, faste Skaller
379 Cyprin, se Vesuvian.
379-380 Cyprina-Leret ell. Eemlagene er en til Kvartærformationen hørende, i en Interglacialtid dannet, marin Leraflejring
380 Cyprinidæ, Cyprinoidei, Cyprinus, se Karpe og Karpefisk.
380 Cyprinodontidæ, se Tandkarper.
380 Cyprionsalt er en Blanding af Cupram-moniumsulfat og svovlundersyrligt Natron; det anvendes i Fyrværkeriet.
380 Cypripedilum, se Fruesko.
380 Cypris, se Cypridæ.
380 Cyprius, hos de gamle en Versefod, bestaaende af en kort, en lang, to korte og en lang Stavelse
380 Cyprusit, et blødt, gult Mineral, som bestaar af vandholdigt, svovlsurt Jerntveilte
380 Cypræa, se Porcelænsnegle.
380 Cypræus, Johan Adolf, slesvigsk Præst, (1592-?)
380 Cypselidæ, Cypselus, se Mursvaler.
380 Cyrena-Mergel og -Sand kaldes i al Alm. Mergel- og Sandaflejringer med Skaller af Brak- og Ferskvandsmuslingen Cyrena.
380 Cyriacus fra Ancona, se Ciriaco de' Pizzicolli.
380 cyrilliske Alfabet, se Kirkeslavisk.
380 Cyrillus, d. s. s. Kyrillos.
380 Cyrtoceras, fossil Nautilslægt fra siluriske og devoniske Dannelser
380 Cyrtograptus-Skifer, en paa Bornholm og i Sverige forekommende mørkegraa Skifer
380 Cyrtometer (gr.), et af Woillez angivet Instrument til Maaling af Brystkassens Omfang og Bestemmelse af dens Form.
380 Cyrus, se Kyros.
380 Cystalgi, Blæresmerte, se Cystodyni.
380 Cyste (gr.).
380 1) Svulst, dannet som en Blære (Sæksvulst)
380-381 2) hindeagtige Kapsler ell. Hylstre, der omslutter mange Indvoldsorme
381 Cystektasi, Udvidning af Blæren
381 Cystenyre, en sygelig Forandring af Nyren, hvorved den i sin Helhed ell. kun delvis omdannes til en Samling af Cyster
381 Cysticercus, se Bændelorme.
381 Cystide- ell. Echinosphæritkalk, en til den ordoviciske Formation hørende Kalksten
381-382 Cystideæ, »Stenæblerne«, den laveststaaende Gruppe inden for Sølillierne
382 Cystin, er et Iltningsprodukt af *alfa*-Amino-*beta*-thio-Mælkesyre ell. Cystein
382 Cystis, d. s. s. Blære, eller Ordet bruges syn. med Cyste.
382 Cystitis, d. s. s. Blærebetændelse.
382 Cystoadenom, et Adenom, hvori der har udviklet sig Cyster (smlg. Cyste og Adenoma).
382 Cystocele (Blærebrok)
382 Cystodyni (Cystalgi, Blæresmerte, Blærekrampe)
382 Cystoid, d. s. s. Cystoma.
382 Cystoideæ, d. s. s. Cystideæ.
382 Cystokarpium er den hos Florideæ efter Befrugtningen dannede Sporefrugt.
382 Cystolithiasis, d. s. s. Blærestenssygdom, se Blæresten.
382 Cystolitter (bot.) er ejendommelige og forskellig formede Kalkudvækster
382 Cystoma, i al Alm. d. s. s. Cyste, en Sæksvulst
382 Cystophora (Blæresæl), se Sæler.
382 Cystoplegi, d. s. s. Blærelamhed, Blærelammelse, sjældent Ord.
382 Cystopteris Bernh. (Bægerbregne, norsk: Lok), Bregneslægt af Polypodiaceer med halvt bægerformet Slør
382 Cystopus Lév., Svampeslægt af Peronosporaceernes Fam., lever snyltende i forsk. Planter
382 Cystosarkom, se Cyste og Sarkom.
383 Cystoskop (og Cystoskopi). Instrument til at undersøge Blæren direkte ved Synet
383 Cystospasme, Blærekrampe (meget nær det samme som Cystodyni ell. Cystalgi)
383 Cystotomi kaldes enhver Operation, hvor man med Snit aabner Blæren
383 Cytase, d. s. s. Komplement (s. d.).
383 Cytaser ell. Hemicellulaser kaldes en Række ikke nøjere kendte Enzymer
383 Cytherea (lat.), »den kytheriske Gudinde«, Tilnavn til Venus (se Afrodite).
383 Cytheridæ, Fam. af Ostracodernes Orden med tykke Skaller, hvis Overflade som oftest er særdeles ru
383 Cytinus L., Slægt af Rafflesiaceæ med to Arter
383 Cytisin, se Cytisus.
383-384 Cytisus L., Slægt af Ærteblomstrede (Visse-Gruppen), Træer ell. Buske med trekoblede Blade
384 Cytoblast, d. s. s. Cellekerne.
384 Cytoblastem. Ifølge en nu forladt Teori troede man tidligere, at de dyriske Celler opstod af en Vædske
384 Cytode, d. s. s. kerneløs Celle.
384 cytofil, den Gruppe i Amboceptoren, der har Affinitet til og forbinder sig med en Celle
384 cytogent Væv, d. s. s. retikulært Bindevæv.
384 Cytologi (bot.) betyder egl. Læren om Cellen
384 Cytolyse, Celleopløsning , omfatter Processer, hvor forsk. Celler opløses
384 Cytoplasma, se Celle.
384 Cytoryctes. De Guarnieri'ske Legemer i Epitelcellerne
384 Cytotoxin bruges som Betegnelse for et, kompleks sammensat, biologisk Celleopløsningsmiddel
384 cytotrop, cellesøgende, , at en Substans har en stærk Affinitet til Celler
384 Cz... (slaviske Ord, som savnes herunder, maa søges under Tsch...).
385 Czacki, Tadeusz, Greve, polsk Forf., (1765-1813)
385 Czajkowski, Michal, polsk Romanforfatter, (1808-1876)
385 Czakan, forældet bøhmisk Træblæseinstrument, en Art Stokfløjtje.
385 Czako (Chakot), en af Filt, Klæde ell. Læder dannet milit. Hovedbedækning
385 Czapek, Joseph, Musiker, (1825-1915)
385 Czapka (polsk: »Hue«), opr. de polske Ulaners Hue med firkantet Puld,
385 Czar, Czarevitsch, Czarevna, se Tsar o. s. v.
385 Czarniecki, Stephan, polsk Feltherre, (1599-1664)
385-386 Czartorysk, lille By i det vestlige Rusland, Guv. Volhynien, ved venstre Bred af Styr, 70 km NØ. f. Luzk
386-388 Czartoryjski, polsk, oprindelig litauisk Familie, der stammer fra Litauens gl. Fyrster
388 Czaslau, se Caslav.
388 Czecher, Czechisk Sprog o. s. v., se Tsch.
388 Czechowics, Simon, polsk Maler, (1689-1775)
388 Czegléd, By i det mellemste Ungarn, Komitat Pest
388 Czekanovski, Alexander, polsk Opdagelsesrejsende (1832-76)
388 Czenstochowa, Tschenstókov, Czestochowa, By i russs. Polen, Guv. Piotrkov
388 Czeremosz, Biflod til Pruth, danner Grænsen mellem Galizien og Bukovina
388 Czerkasy [tSær'kasi], se Tscherkassy.
388 Czermak, Franz, bøhm. Maler, (1822-1884)
388 Czermak, Johann Nepomuk, (1828-1873), bøhmisk Fysiolog
388-389 Czernowitz, Czernovic, Czernauz, Hovedstaden i det østerrigske Kronland Bukovina
389 Czerny, Karl, tysk Klaverspiller og Komponist (1791-1857)
389 Czersk, Flække i Preussen, Prov. Preussen, ligger 30 km ØNØ. f. Konitz
389 Czerski, Johannes, Stifter af en fri kat. Menighed (1813-93)
389 Czestochowa, se Czenstochowa.
389 Czibulka, Alfons, østerrigsk Musiker (1842-94)
389 Czuber, Emanuel, østerr. Matematiker, (1851- )
389 Czuczor, Georg, magy. Digter og Sprogmand, (1800-1866)
389-390 Czörnig, Karl, østerr. Statistiker (1804-89)
390 Cæcllia, Navn paa flere bekendte nordiske Kvinder i Middelalderen.
390 1) C., Knud den Helliges Datter, gift med den vestgøtiske Jarl Erik
390 2) En C. skal have været Moder til den sv. Kong Erik den Hellige.
390 3) C., Skjalm Hvide's Datter, Absalon's og Esbern Snare's Faster
390 4) C., Sigurd Mund's Datter
390 5) C., Kong Haakon Haakonsøn's uægte Datter
390 6) C., Erik af Pommern's Frille
390 Cæcllia, den hellige, Kirkemusikkens Helgeninde, var en ung kristen Jomfru i Rom
390 Cæcilia, sv. Prinsesse, Datter af Gustaf I og Margareta Lejonhufvud (1540-1627)
390-391 Cæciliaforeninger. særlige Foreninger til Fremme af Kirkemusikken
391 Cæcilia Månsdotter, Gustaf I af Sveriges Moder
391 Cæcilia Metella, Datter af Q. Gæcilius Metellus Creticus, gift med Crassus
391 Cæcilianus, se Donatister.
391 Cæcilius, se Metellus.
391 Cæcilius (Kaikilios) fra Kalakte (paa Sicilien), gr. Grammatiker og Retor paa Augustus' Tid
391 Cæcilius Statius, rom. Komediedigter i 2. Aarh. f. Kr.
391 Cæcina, Aulus Alienus, rom. Hærfører
391 Cæcina, Aulus Severus, rom. Feltherre
391 Cæculus, lat. Sagnhelt
391 Cælius (C oelius) Antipater (Fornavn Lucius), rom. Historieskriver fra Slutn. af 2. Aarh. f. Kr.
391-392 Cælius Rufus, Marcus, rom. Taler (82-48), en af Cicero's yngre Venner og Disciple
392 cælum (astron.), se Gravstikkel.
392 Cæltis, det latinske Navn paa Himlens Gud (se Uranos).
392 Cæoma Tul., Slægt af Rustsvampe, der danner runde ell. lidt uregelmæssige, gule Pletter paa forsk, levende Planters Blade
392 Cære, Oldtidsby i Etrurien, nu Cervetri
392 Cæsalpinia L., Slægt af Cæsalpiniaceer, Træer ell. højt klatrende Buske
392 Cæsalpiniaceæ, tokimbladede og frikronede Planter af Bælgplanternes Orden, Træer eller Buske, sjælden Urter
392 Cæsalpinius, se Cesalpino.
392-396 Cæsar, opr. den juliske Slægts Tilnavn, derfor ogsaa ført af de første rom. Kejsere
392- Cæsar, Gaius Julius, rom. Feltherre og Statsmand, (100-44 f. Kr.)
396 Cæsar ad Rubiconem (lat.) »Cæsar ved Rubico« *c: umiddelbart foran en vigtig Afgørelse
396 Cæsarea (lat., gr.), Navn, som til Ære for Kejseren (Cæsar) blev givet fl. nyanlagte ell. ombyggede Byer i Romerriget
396 1) Hovedstaden i Kappadokien i Lilleasien
396 2) By i Galilæa ved den ene af Jordans Kilder
396 3) Kyststad i Palæstina, omtr. paa Grænsen mellem Samaria og Judæa
396 4) Havnestad i Mauretanien
396 Cæsareopapisme (lat.) kaldes den Teori der i Statens Overhoved ogsaa ser Kirkens
396 Cæsarion, en Søn af Cæsar og Kleopatra, (47-30 f. Kr.)
396 Cæsarisme, politisk Betegnelse. maskeret Enevælde, hvilende paa alm. Folkeafstemning og politisk Lighed
396 Cæsar non supra grammaticos (lat.), »Kejseren staar ikke over Sproglærerne«
396 Cæsarpæle eller Smaapæle, et passivt Hindringsmiddel, der dannes af smaa, tilspidsede, ulige lange (0,3-0,7 m) Træpæle
396-397 Cæsium, Cs, er et blødt, sølvhvidt Metal
397 Cæsius Bassus, rom. Lyriker og Metriker, levede under Nero og Vespasian
397 Cæsur (lat.: »Overskæring«) kaldes et Ophold i en, i Reglen længere, Verslinie
397 Coelacanthini, se Ganoider.
397 Coelenterata, se Polypdyr.
397 Cølestin, et Mineral, som bestaar af Strontiumsulfat (SrSO<sub>4</sub>)
397 Cølestin, 5 Paver af dette Navn har levet.
397 1) C. I (422-32)
397 (C. II [Theobaldo Buccapeco], Modpave 1124).
397 2) C. II (Guido del Castello) (1143-44)
397 3) C. III (Giacinto di Bobone) (1191-98)
397 4) C. IV (Goffredo Castiglione)
397-398 5) C. V (Pietro del Morone)
398 Cølestinere, en Kongregation af Benediktinerordenen, stiftet 1254 af Pietro del Morrone
398 Cølestius, se Pelagius.
398 Cølesyrien, »det hule Syrien«, Betegnelse for den brede Dalsænkning mellem Libanon og Antilibanon
398 Cølialgi, Underlivssmerter, Kolik.
398-399 Cølibat (af lat. coelebs, ugift), ugift Stand, særlig de kat. Bispers og Præsters af Kirken paabudte Enestand
399 Cølin, se Cøruleum.
399 Cøliocele, Bugvægsbrok, smlg. Brok.
399 Cøliotomi, se Bugsnit.
399 Coeloglossum, se Poselæbe.
399-400 Coelom Teorien, en 1881 opstillet Teori, der grunder sig paa det mellemste Kimblad og af dette dannede Organer
400 Cølostat kaldes den Form af Heliostat, hvorefter Spejlet roterer en Gang rundt i 48 Timer om en Akse
400 coena, se cena.
400 Coenurus, se Bændelorme.
400 Cørulein (Alizaringrønt, Antracengrønt, Cørulein), C<sub>20</sub>H<sub>10</sub>O<sub>6</sub>, er et Tjærefarvestof
400 Cøruleit, et lerlignende, blaat Mineral
400 Cøruleolactit, et blaalig hvidt Mineral, som bestaar af et vandholdigt Aluminiumfosfat
400 Cøruleum, Cølin, en lyseblaa Farve med et svagt grønligt Skær, bestaaende af Koboltostannat
400 coeruleus, blaalig, se Blaasot.
400 Cørulignon er Tetrametylæter af Tetraoxydifenokinon
400 Cöster, Fredrik Bernhard, sv. Forf. (1797-1878)
400 Cøtus (lat.) benyttes som Betegnelse for en Skoles ell. Læreanstalts Disciple
D
401 D er det fjerde Bogstav i det lat. Alfabet; Bogstavets Form stammer fra det gr. [*græsk bogstav:] Delta (»Delta«)
401 D(ell. Iltelegram) foran Teksten i et Telegram betegner, at Telegrammet skal ekspederes som Iltelegram
401 d, Forkortelse af dexter(højre), i kemisk Nomenklatur: den optisk højredrejende Form af isomere Forbindelser
401-402 402 Daa,Ludvig Kristensen, norsk Politiker, Publicist og Historiker, (1809-1877)
402 Daa ell. Daadyr(Cervus dama), se Hjorte.
402 Daa (bot.), se Galeopsis.
402-404 Daab betegner den Handling, hvorved et Menneske optages i det kristne Kirkesamfund
404 Daa, en gl. fra Sønderjylland stammende dansk Adelsslægt
404-405 Daabsattester kan meddeles af Præsten dels som Udskrifter af Kirkebogen, dels som Bevidnelser i Henhold til samme
405 Daabskapel (Daabskirke), se Baptisterium.
405 Daabssindede ell. »Waterlændere«, et Samfund inden for de gendøberske Mennonitter (s. d.)
405 Daabsvidner, se Faddere.
405 Daae, Anders, norsk Læge, og Kriminalist, (1838-1910)
405 Daae, Hans, norsk Læge, (1865- )
405 Daae, Ludvig, norsk Politiker, (1829-1893)
405-406 Daae, Ludvig (Ludvigsen), norsk Historiker, (1834-1910)
406 Daaen, en Dværg i nordiske Myter
406 Daalde, Benævnelse for hollandsk Sølvmønt til Beløb 2 1/2 fl. = l Rijks-D.
406 Daareanstalt (Daarekiste), se Sindssygehospitaler.
406 Daasebarometer, et Barometer, hvis Kviksølvbeholder har Daaseform.
406 Daaselibelle, se Libelle.
406 Daaseskildpadder, Skildpadder, hos hvem Bugskjoldet kan lukkes over de indtrukne Dele
406 Daba, By i Prov. Ngari i Tibet, 4536 m o. H.
406 Dabbeh (Debbe), By i Nubien, ved Nilens Bøjning mod N., 30 km S. f. Gammel-Dongola
406 Dabistân (egl. D.-i-madhâhib, »Sekternes Skole«), et paa Persisk forfattet Værk om Asiens gl. Religioner
406 Dabou, fransk Handelsplads paa Elfenbenskysten, ved Bugten af s. N.
406 Daçakumàracarita (»de 10 Prinsers Eventyr«), en ind. Eventyr-Roman paa Sanskrit af Dandin (s. d.)
406-407 Daçanamin (»med 10 Navne«), et religiøst Broderskab i Indien, som skal være stiftet af Çankara
407 da capo, i Musikken: forfra, fra Begyndelsen
407 Daçaratha Navn paa fl. Konger i den indiske Sagnhistorie
407 Dacca, se Dhaka.
407 Dach, Simon, tysk Digter (1605-59)
407 Dachalîeh, d. s. s. Dakalieh.
407 Dachau, Flække i det mellemste Bayern, 18 km NV. f. München, ved venstre Bred af Amper
407 Dachel, (el Vâh ed Dâchile, »den indre Oase«), Oasesamling V. f. Nilen paa Kanten af den libyske Ørken
407 Dachstein, en Bjerggruppe i Salzburger-Alperne (Salzkammergut)
407 Dacht el Majun, se Bab el Mandeb.
407 Dacia var i den rom. Kejsertid Navnet paa Landet mellem Donau og Karpaterne
407 Dacia, middelalderlig Betegnelse for Danmark
407 Dacier,
407-408 1) André, fransk Filolog (1651-1722)
408 2) Anne Lefèvre, ovenn.'s Hustru (1654-1720)
408 Dacit, se Andesit.
408 Dacke, Nils, Lederen af den farligste Almueopstand, Sveriges Historie kender
408 Dacke-Fejden, se Dacke.
408 Dacryomitra, se Dacryomycetaceæ.
408 Dacryomyces,se Dacryomycetaceæ.
408 Dacryomycetaceæ Fam. af Basidiomyceter, der udmærker sig ved langt kølleformede, i Spidsen gaffelformet tvedelte Basidier
408 Dactylethra, se Xenopus.
408 Dactylis, se Hundegræs.
408 Dactylopterus, Flyveulk, se Ulke.
408 Daðason, Jón, Præst til Arnarbæli i det sydlige Island, polyhistorisk Forf. (1606-76)
408 Daddel, se Phoenix.
408 Daddelblommetræ, se Diospyros.
408-409 Daddelmusling, Stendaddel, se Blaamuslinger.
409 Daddelpalme, se Phoenix.
409 Daddi, Bernardo, ital. Maler fra 14. Aarh.
409 Dadhica, Dadhici, se Dadhyanc.
409 Dadhyanc, senere Dadhica, Dadhici (jfr Sanskrit dadhi, »Surmælk«, en Ingrediens ved det vediske Offer), en Rishi
409 Dadler, Sorte, se Diospyros.
409 Daduchos (gr.), Titel paa den næstøverste Præst ved Helligdommen i Eleusis
409 Dael, Jan (Jean Francois) van, nederlandsk Blomster- og Frugtmaler, (1764-1840)
409 Daelman, Frédéric, Baron, belg. Diplomat, (1837-1911)
409 Daems, Servaas Domien, flamsk Forf., (1838- )
409-410 Daendels, Hermann Wilhelm, holl. General, (1762-1818)
410 Daffinger, Moritz Michael, østerr. Maler, (1790-1849)
410 Dafila (Spidsand), se Ænder.
410 Daflas (Dufflas) ell., som de selv kalder sig, Banghîn *c: Mennesker, tibetansk Folkestamme i det østlige Himalaya
410 Dafne,
410 1) i den græske Mytologi en Nymfe, Personifikation af Laurbærtræet
410 2) En smuk, kilderig Lund, som i Oldtiden laa c. 8 km S. f. Antiocheia
410 Dafneforia (gr.), Fest, der i Oldtiden fejredes fl. St. i Grækenland
410 Dafnetin, se Dafnin.
410 Dafni,Kloster 7 1/2 km V. f. Athen ved den »hellige Vej«, som fører fra Athen til Eleusis
410-411 Dafnier (Cladocera) danner den ene store Underorden af Fyllopodernes Orden (se Bladfødder)
411 Dafnin, C<sub>15</sub>H<sub>16</sub>O<sub>9</sub>, 2H<sub>2</sub>O, er et Glykosid
411 Dafnis, de siciliske Hyrders Heros
411 Dafnit, en Art Klorit.
411-414 Dag (lat. dies) betegner enten den Tid, Solen er over Horisonten, i Modsætning til Nat
414 Dag i nordisk Mytologi: Dagslyset opfattet som mandligt Væsen, der daglig drager over Himmelbuen
414 Dagadó Forrás, se Kalugyér.
414-415 Dagalien, et lille Anneks til Nore Præstegæld i Nummedal
415 Dagbjergarter, se Eruptivbjergarter.
415 Dagbladet, dansk Avis, udsendte sit første Nummer 24. Novbr 1851
415 Dagbladet (norsk), det norske radikale Venstres Hovedorgan, begyndte at udkomme 2. Jan. 1869
415 Dagbladet (svensk), se
415 1) Stockholms D.,
415 2) Svenska D.
415-416 Dagblindhed taler man undertiden om, naar et Menneske ser bedre i Halvmørke end ved fuldt Dagslys
416 Dagbog, i Bogholderi en Bog, som benyttes til dgl. Indførsel af visse Noteringer
416 Dagbrud drives paa Saadanne Lejesteder, der kan afbygges ved aabne Arbejdssteder i Dagen
416 Dagbrydning (Dagbygning, tysk Tagebau), Drift af Dagbrud.
416 Dagbue benævnes den Del af Dagcirklen, der ligger over Horisonten
416 Dagbygning, se Dagbrydning.
416 Dagcirkel kaldes den med Himlens Ækvator parallelle Cirkel, en Stjerne beskriver
416 Dagden, se Dagø.
416 Dag Eilifssøn norsk Lendermand paa Kong Magnus Barfod's og hans Sønners Tid
416 Dagen, se Dagø.
416-417 Dagen, dansk Avis, var ved Siden af »Berlingske Tidende« det eneste danske Dagblad af virkelig Bet.
417 Dagen, norsk Dagblad, grundlagt 1878 af Forf. Jacob B. Bull
417 Dagen kaldes i Bjergsproget Jordens Overflade i Modsætning til Gruberummene.
417 Dagens Nyheder, dansk Avis, blev stiftet 1868 af Rob. Watt og V. Rasmussen
417 Dagens Nyheter, ledende sv. Venstreblad, som dgl. udkommer i Sthlm. stiftedes 1864
417 Dagerort Halvø paa Vestsiden af Dagø
417 Dagesh danner et Led i det hebr. Skriftsystem. Det er et Punkt, som anbringes i Konsonanter
417 Dagestan, d. s. s. Daghestan.
417 Dagfinn Bonde, norsk Høvding i Beg. af 13. Aarh., Lagmand i Gulatingslagen og Sysselmand i Hordaland, ( -1237)
417 Daggert, se Dolk.
417 Dagget, se Birketjære.
417 Daggial er et arab. Ord, der betyder Løgner
417 Dagh (tyrk.), Bjerg, Bjergkæde.
417-418 Daghestan (Bjergland), Prov. i det russ. Generalguvernement Transkaukasien
418 Dagistan, d. s. s,Daghestan.
418 Dagkreds, d. s. s. Dagcirkel.
418 Dagleje er en Kontrakt om legemligt Arbejde i een ell. fl. enkelte Dage mod Dagløn
418 Dagliganker, se Anker.
418 Dagligt Allehanda, først sv. Annonceblad, senere politisk Tidende i Sthlm
418 daglig Variation, betegner i Meteorologien den gennemsnitlige Forandring af et meteor.Element
418 Daglillie, se Hemerocallis.
418 Dagløn, se Arbejdsløn og Dagleje.
418 Dagmar, dansk (og nordisk) Kvindenavn; indkommet 1205 med Valdemar II's bøhmiske Dronning Dragomir,
418-419 Dagmar, Valdemar II's Dronning
419 Dagmar, russ. Kejserinde, næstældste Datter af Kong Christian IX, (1847- )
419-420 Dagmarteatret, Skuespilhus i Kbhvn. 1880
420 Dagnan-Bouveret, Pascal Adolphe Jean, fr. Genremaler, (1852- )
420 Dagobert I, frankisk Konge, ( -638)
420 Dagobert II, Søn af Sigebert III, ( -678)
420 Dagobert III, Søn af Childebert III, herskede 711-15 som Skyggekonge
420 Dagobert-Fontenille, Luc Siméon Auguste, fr. General (1736-94)
420 Dagomba,se Jendi.
420 Dagon, en af Filisternes Hovedguder
420 Dagpenge, se Diæter.
420 Dagrenovation, se Renovation.
420-421 Dagrovfugle, samtlige Rovfuglegrupper undtagen Uglerne
421 Dagsbefalinger kaldes de Befalinger, der omhandler Bestemmelser for den indre Tjeneste, Bekendtgørelser m. m.
421 Dagsgrader. til Fiskeægs Udvikling fra Befrugtning til Klækning medgaar et temmelig konstant Antal D.
421 Dagsignaler (Søv.) mellem Skibe ell. mellem Skib og Station i Land
421 Dagsmulkt en ved Dom ell. Øvrighedsresolution paalagt Mulkt, der løber for hver Dag
421-422 Dagsommerfugle (Rhopalocera) udmærker sig ved et stort Hoved og ugrenede Antenner
422 Dagsorden,
422-423 1) Sagfortegnelse paa Forsamlinger.
423 2) D. bruges ofte for Forslag om Overgang til D. *c: Forslag om at standse den verserende Sags Behandling
423-424 Dagsregentkaldtes i Astrologien den af de 7 Vandrestjerner, hvem Ugedagens første Time tilfaldt
424 Dags-Telegraphen, »Politisk, Nyheds-, Handels- og Annonceblad«, dansk Dagblad, udgaves fra 1864
424 Dagsværk er en Ydelse, som fra Arilds Tid ydedes til Sognepræsten og Degnene paa Bornholm
424 Daguerre, Louis Jacques Mandé, fr. Maler og Opfinder, (1789-l851)
424 Daguerreotypi (fr.), opfundet af L. J. M. Daguerre 1837, den første Metode, til et fot., holdbart Billede
424 Daguesseau, Henri François, fr. Kansler og Lovkyndig, (1668-1751)
424 Dagugler, Ugler, der væsentlig færdes om Dagen
424 Dagupan, By paa Vestkysten af Luzon, Filippinerne, ved Lingayen-Bugten
424 Dagvagt (Søv.)
424-425 1) en paalidelig Befaren, der er Takkelage-Regnskabsførerens Assistent
425 2) Vagtsmanden om Dagen i et oplagt Skib
425 3) Vagten i et Skib fra 4-8 Form.
425 Dagvise, den gl., en dansk Morgensang fra den kat. Middelalder
425 Dagvælger (Tagwähler) kaldes i Luther's Bibeloversættelse den, der anser visse Dage for særlig gunstige ell. ugunstige
425 Dagø, ogsaa Dagen ell. Dagden, russ. Ø i Østersøen
425-426 Daher, et Nomadefolk, der i Oldtiden boede mellem det kaspiske Hav og Aral-Søen
426 Dahl, Balduin Christian Florus, dansk Orkesterdirigent, (1834-1891)
426 Dahl, Bastian Anastasius, norsk Filolog, (1851-1895)
426 Dahl, Bendt Treschow, dansk Sprogforsker, (1836- )
426 Dahl, Cecilie, norsk Malerinde, (1858- )
426 Dahl, Carl Adolf, norsk Ingeniør (1828-1907)
426 Dahl, Frans Gustaf Abraham, sv. Arkitekt, (1835- )
426 Dahl Frantz, dansk Embedsmand og Jurist, (1869- )
426 Dahl, Frederik August, norsk Landøkonom, (1818-1890)
426-427 Dahl, Frederik Clemens Bendtsen, dansk Skolemand, (1822- )
427 Dahl, Frederik Peter Jacob, dansk Sprogforsker, (1788-1864)
427 Dahl, Gustav Adolf, norsk Forf., (1855-1887)
427 Dahl, Hans, norsk Maler, (1849- )
427 Dahl, Holger Adolf Emil, dansk Musiker, (1850-1916)
427-429 Dahl, Johan Christian Clausen, norsk Landskabsmaler, (1788-1857)
429 Dahl, Johan Fjeldsted, norsk Boghandler, (1807-1877)
429 Dahl, Johannes Siegvald, norsk Maler, (1827-1902)
429 Dahl, Jonas Anton, norsk Sognepræst og Forf., (1849- )
429 Dahl, Konrad Neumann Hjelm, norsk Novelleforfatter, (1843- )
429 Dahl, Kristen Hans Jørgen, dansk Sprogmand, (1830- )
429 Dahl, Ludvig Vilhelm, norsk Sindssygelæge,(1826-1890)
429-430 Dahl, Michael, svensk Portrætmaler, (1656-1743)
430 Dahl, Niels Carl Michaelius Flindt, dansk Sømaler, (1812-1865)
430 Dahl, Nils Alstrup, norsk Maler, (1876- )
430 Dahl, Ove Christian, norsk Botaniker og Historiker,(1862- )
430 Dahl, Torkild Christian, dansk Politiker og Embedsmand, (1807-1872)
430 Dahl Valdemar Ferdinand (russisk Vladìmir Ivànovitsch Dal), russisk Leksikograf og Forf., (1801-1872)
430-431 Dahl Viggo, dansk Arkitekt, (1860- )
431 Dahl, Walter Scott, norsk Jurist og Politiker, (1839-1906)
431 Dahlak, Dáalac, ital. Øgruppe i det Røde Hav ud for Massaua-Bugten
431 Dahlander, Gustaf Robert, sv. Videnskabsmand og Teknolog (1834-1903)
431 Dahlander, Magnus Emil, sv. Arkitekt, (1862- )
431-432 Dahlberg, Erik Jönsson, sv. Ingeniørofficer, (1625-1703)
432 Dahlberg Peter Oscar Quirin, dansk Geograf og Skolemand, (1850- )
432 Dahlbom, Anders Gustaf, sv. Entomolog, (1806-1859)
432 Dahlbäck, Sigurd, sv. Forf, (1866- )
432 Dahle, Lars Nilssøn, norsk Missionær og Sprogforsker, (1843- )
432 Dahlen, Johanne Elisabeth, født Morthorst, dansk Skuespillerinde (1767-1845)
432-433 Dahlerup, dansk Slægt
433 Dahlerup Edvard August, dansk Læge, (1812-1882)
433 Dahlerup, Hans Birch, Baron, dansk Søofficer, (1790-1872)
433-434 Dahlerup, Harald Valdemar, dansk Døvstummelærer og Præst, (1815-1894)
434 Dahlerup, Jens Vilhelm, dansk Arkitekt, (1836-1907)
434 Dahlerup, Karl Verner Hornemann, dansk Filolog, (1859- )
434-435 Dahlgren, Carl Fredrik, svensk Præst og Digter (1791-1844)
435 Dahlgren, Erik Vilhelm, svensk Biblioteksmand og geogr. Forf., (1848- )
435 Dahlgren, Eva Charlotta Carolina (Lotten), sv. Forfatterinde, (1851- )
435 Dahlgren, Fredrik August, sv. Digter, Sprogmand og Teaterhistoriker, (1816-1895)
435-436 Dahlgren, John Adolf, nordamerikansk Admiral, (1809-1870)
436 Dahlhausen, By i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 6 km SV. f. Bochum ved Ruhr-Floden
436 Dahlia Cav. (Georgine) (hertil l Tavle), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter med lodret Rodstok
436 Dahll, Johan Martin, norsk Bjergværksejer og Forretningsmand, (1830-1877)
436 Dahll, Lars Kristian, norsk Officer, (1823-1908)
436-437 Dahll, Tellef, norsk Bjergmand og Geolog, (1825-1893)
DAHLIA I
DAHLIA II
437 Dahllit,et Mineral af Sammensætning (2Ca<sub>3</sub>P<sub>2</sub>O<sub>8</sub>.CaCO<sub>3</sub>.1/2 H<sub>2</sub>O)
437-438 Dahlmann, Friedrich Christoph, tysk Historieskriver og Politiker, (1785-1860)
438 Dahlquist, Karl Georg, sv. Skuespiller, (1807-1873)
438 Dahlström, Karl Andreas, sv. Genre-, Historiemaler og Litograf,(1806-1869)
438 Dahme, By i preuss. Regeringsdistrikt Potsdam
438 Dahmenit et Sikkerhedssprængstof bestaaende af Ammoniaksalpeter, Naftalin og Kaliumdikromat
438 Dahn, Ludwig Julius Felix, tysk Retslærd, hist. Forsker og Digter, (1834-1912)
438 Dahna (Dahana, Dehna ell. Dakhna), »den røde« ell. Roba-el-Khali, »tomme Rum«, Navn for den store Sandørken i Sydarabien
438-439 Dahome (Dahomay), tidligere et selvstændigt Negerrige, nu en fr. Koloni paa Øvre-Guineas Kyst
439 Dahragrotterne, en Række Huler i Dahra-Distriktet i Algier mellem Mostaganem og Tener
439 Dahr-el-Kodib (Dohr-el-Chôdib, Makmel), Libanons højeste Tinde
439 Dai Butsu, en c. 18 m høj Buddhastatue, støbt Aar 749 e. Kr., i Japans ældste Hovedstad Nara.
439 Daidala (gr.), Kunstværker, særlig Kunstværker fra gl Tid
439 Daidalos,
439-440 1) efter græske Sagn den store Kunstner og Opfinder
440 2) gr. Billedhugger fra Sikyon; han levede i Beg. af 4. Aarh. f. Kr.
440 Daillé, Jean, fr. reformert Teolog (1594-1670)
440 Daily Chronicle, eng. Avis, grundlagt 1876
440 Daily Graphic, Englands første illustrerede Avis, grundlagt 1890
440 Daily Mail, eng. Avis, grundlagt 1896
440-441 Daily News, eng. Avis, grundlagt 1846
441 Daily Telegraph, engelsk Avis, grundlagt 1855
441 Daimiat, se Daimio.
441 Daimiel, By i det mellemste Spanien, Prov. Ciudad Real i la Mancha, ligger 50 km ØNØ. f. Ciudad Real
441 Daimio (jap., store Navn), Betegnelse for Lensfyrsterne i Japan under Tokugawa-Shogunatet (1603-1868)
441 Daimler, Gottlieb, tysk Ingeniør (1834-1900)
441 Daimon, se Agathodaimon og Dæmon.
441 Daina(Flertal Dainós), se Litauisk Sprog og Litteratur.
441 Daitya'er ell. Daiteya'er (»Diti-Ætlinge«), i den ind. Mytologi Efterkommere af Diti.
441 Dajak er det alm. Navn paa Borneo's ikke muhammedanske Stammer.
441-442 Dajarmur, se Nanga Parbat.
442 Dajon, Nicolai, dansk Billedhugger, (1748-1823)
442 Dakaljeh, Prov. i Nedre-Ægypten, ved den højre Bred af Nilens Damiat-Arm
442 Dakar, By i den fr. Koloni Senegambien, ligger piaa Sydkysten af den Halvø, der ender i Kap Verde
442 Dakhma kaldes hos Parserne det Taarn, hvorpaa de Troendes Lig udsættes
442 Dakiki, Abu Mansur Muhammed, fra Tus, pers. Digter, der levede ved Samanidernes Hof
442 Dakota, se Sioux.
442 Dakota, tidligere Territorium i U. S. A., der 1889 deltes i North D. (s. d.) og South-D. (s. d.)
442 Dakotalagene, nogle af Sandstene, Konglomerater og Ler (med Brunkul) bestaaende Fersk- og Brakvandsaflejringer
442 Dakryoadenitis, Betændelse i Taarekirtlen, sjælden Sygdom.
442-443 Dakryocystitis er Betændelse i Taaresækken
443 Dakryolit, Sten i Taarekirtlen, sjælden Sygdom.
443 Dakryops, Svulst ved ydre Øjevinkel
443 Daksha (»dygtig, Dygtighed«) nævnes allerede i Rigveda som kosmogonisk Magt
443 Dakshinacarin, i Indien en Çakta (s. d.), som følger Dakshinacara eller »Højre-haands«-Praksis'en.
443 Daktyl (Versefod), d. s. s. Daktylos.
443 Daktyler, græske Dæmoner, der gjaldt for Smede og Troldmænd
443 Daktyliotek (gr.), det antikke Navn paa en Samling af Fingerringe
443 Daktylitis (af gr.), Betændelse af Fingeren
443 Daktylogi, Fingersprog, se Døvstummeundervisning.
443 Daktylolyse, Afløsning af Dele af Fingeren, en Sygdom, beskrevet under Navnet Ainhum.
443 Daktylos (gr.), antik Versefod, bestaaende af een lang og to korte Stavelser
443 Daktyloskop, se Fingeraftryk.
443 Daktylosymfysis, d. s. s. det almindeligere anvendte Syndaktyl i, Sammenvoksning af to ell. fl. Fingre ell. Tæer.
443-444 Dal kaldes enhver større Fordybning i Jordens Overflade
444 Dalager, Lars, Købmand i Grønland, (1715-1772)
444 Dalagers Nunataker, en Gruppe 1300-1600 m høje Fjelde paa Grønlands Vestkyst
444 Dalaguete, By paa Østkysten af Cebu, Filippinerne
444 Dalai-Lama er Titlen paa den ene af den tibetanske Kirkes Paver, hvis Residens er Lamaklostret paa Bjerget Potala ved Lhassa
444 Dalai-Nor *c: den hellige Sø (Kinesernes Kulun-Sø), Sø i det nordøstlige Mongoli i
444 Chalcha-Mongolernes Land, i Nærheden af den russ. Grænse
444-445 Dalarna (Dalecarlia), det nordligste og største Landskab i Mellemsverige
445 Dalarø, Told- og Lodsstation samt besøgt Badested og Sommeropholdssted for Stockholmerne
445 Dalasandsten ell. Dalaformationen er en Sandsten med underordnede Lag af røde Lerskifere
445 Dalasýsla, Distrikt i det vestlige Island
445 d'Alayrac, se Alayrac.
445 Dalberg, en ældgammel tysk Adelsæt i Rhinegnene
445-446 1) Karl Theodor Anton Maria D., tysk Kurfyrste og Storhertug, (1744-1817)
446 2) Emerich Josef D., Baron og senere Hertug af D., tysk og senere fr. Diplomat (1773-1833)
446 Dalbergia L. fil., Slægt af Ærteblomstrede (D.-Gruppen), Træer ell. Lianer med uligefinnede Blade
446 d'Albert, se Albert, E.
446 Dalbono, Edoardo, ital. Maler, (1843- )
446 Dalbosjön, se Vänern.
446-447 Dalby, Landsby i Skaane, Malmohus Len, Torna Herred, c. 8 km Ø. f. Lund
447 Dalby Bugt, paa Vestsiden af Hindsholm, N. f. Indløbet til Odense Fjord
447 Dalbyelven, se Klarelven.
447 Dalcroze, Emile Jaques, (1865- )
447 Dalelven, den længste af Sveriges Floder, opstaar al to Kildefloder, Øster- og Vesterdalelven
447-448 d'Alembert's Princip, mat. Fremgangsmaade, omformer enhver Opgave om Legemers Bevægelse til en om Legemers Ligevægt
448 Daleminzit, et Mineral fra Himmelfahrt Grube ved Freiberg (Sachsen), af Sammensætning Ag<sub>2</sub>S
448 Dalen, Cornelis van, flamsk Kobberstikker,(c.1602-1665)
448 Daler, Betegnelse for forsk, danske, norske og sv. Mønter
448 Dalfjällen, se Almebergen.
448 Dalgas, Carl Frederik Isak, dansk Landmand, (1787-1870)
448 Dalgas, Carlo Edoardo, dansk Dyrmaler, (1820-1850)
448 Dalgas, Christian, (1862- )
448-449 Dalgas, Enrico Mylius, dansk Ingeniør og Hededyrker, (1828-1894)
449 Dalgas, Frederik, dansk Industridrivende, (1866- )
449 Dalgeh, By i Nedre-Ægypten, Prov. Siut (Assiut), ligger ved Nilen 70 km NV. f. Siut
449-450 Dalhoff, Jørgen Balthasar, dansk Kunsthåndværker, (1800-1890)
450 Dalhoff, Nicolai Christian, dansk Præst og social-filantropisk Forf., (1843- )
450 Dalhousie, en efter Lord D., Guvernør i Indien, opkaldt Sundhedsstation
450 Dalhousie,
450 1) Fox Maule Ramsay, Jarl, eng. Statsmand (1801-74)
450 2) James Andrew Broun Ramsay, Jarl, eng. Statsmand, (1812-1860)
450 Dali, se Idalion.
450 Dalias, By i det sydlige Spanien, Prov. Almeria, ligger c. 10 km fra Middelhavet
450-451 Dalila, en Kvinde, til hvem Samson stod i Kærlighedsforhold
451 Dalimilskrøniken, Rimkrønike fra Beg. af 14. Aarh., den tschechiske Litt.'s første hist. Værk
451-452 Dalin, Olof (adlet v. D.), svensk Digter og Historiker, (1708-1763)
452 Daljunkaren er den alm. Benævnelse paa en Bedrager, Jöns Hansson, som 1527 fremkaldte Uroligheder i Dalarne
452 Dalkarlsberget, Jerngrubedistrikt i Örebro Len, 15 km SSV. f. Nora
452 Dalkeith, By i det sydøstlige Skotland, Edinburghshire, ved North og South Esks Sammenløb, 11 km SØ. f. Edinburgh
452 Dalkulla, Kvinde fra Dalarne i Sverige.
452-453 Dall, William Healey, amer. Naturforsker og Rejsende, (1845- )
453 Dallas, By i U. S. A., Stat Tejas, ligger henved 400 km NNV. f. Galveston ved øvre Trinity River
453 Dallas, Navn for to nordamer. Statsmænd.
453 1) Alexander (1759-1817)
453 2) George, (1792-1864)
453 Dallastypi, se Galvanografi.
453 Dalldorf, se Wittenau.
453 Dallin], Cyrus Edwin, amerikansk Billedhugger, (1861- )
453 Dalling and Bulwer, Henry Lytton Earle, Lord, mest bekendt som Sir Henry Bulwer, eng.
453 Diplomat og Forf., (1801-1872)
453 Dalloah, se Palmesukker.
453 dall' Oca Blanca, Angelo, ital. Maler, (1853- )
453- dall' Ongaro, Francesco, ital. Forf., (1810-1873)
454 Dalloz, Victor Alexis Désiré, fr. Retskyndig og Politiker, (1795-1869)
454 Dallund, Hovedgaard i Skovby Herred, Odense Amt
454 Dallæus, d. s. s. Daillé (s. d.).
454 Dalman, Johan Wilhelm, sv. Entomolog og Læge, (1787-1828)
454 Dalman, Vilhelm Fredrik Akates, sv. Publicist og Politiker (1801-81)
454 Dalmas, Mand fra Dalarne i Sverige.
454-455 Dalmatien, Kongerige og Kronland under Østerrig, ligger i den nordvestl. Del af Balkan-Halvøen
456 Dalmatika, lang, hvid Kappe med Ærmer
456 Dalmatinervine fremstilles i de senere Aar i bestandig bedre Kvaliteter
456 Dalmatisk Hund, se Hunde.
456 Dalmatius (ogsaa kaldet Delmatius), Flavius, ( -337)
456 Dalmatov, Dalmatovo, By i det østlige Rusland, Guv. Perm, ved Tobol's Biflod Isset
456 Dalmose (Dalemose), Stationsby i det sydvestlige Sjælland, Gimlinge Sogn, Vester-Flakkebjerg Herred, Sorø Amt
456 Dalni, se Talien.
457 Dalou, Jules, fr. Billedhugger, (1838-1902)
457 Dalry, »Kongedalen« (Gælisk), By i det sydvestlige Skotland, Ayrshire, 36 km SV. f. Glasgow
457 Dalrymple, skotsk Slægt, se Stair.
457 Dalrype (Lagopus lagopus), se Ryper.
457 Dalsbruk, Finlands største Jernværk, ligger i Kimito Sogn, Halikko Herred, i det sydvestlige Finland, mellem Åbo og Hangø
457 dal segno (ital.), i Musikken: fra Tegnet, *c: Musikstykket skal gentages fra det med et Tegn nærmere antydede Sted
457 Dalsfjord forekommer som Fjordnavn fl. St. i Norge
457 Dalsgaard, Christen, dansk Maler, (1824-1907)
457- Dalsgaard, Jens Peter, dansk Politiker og Kreditforeningsmand, (1853- )
458 Dalsland (Dal), Landskab i den nordvestlige Del af Mellemsverige
458 Dalslandsgruppen, Betegnelse for en i Dalsland, V. f. Vänern forekommende Serie af proterozoiske Aflejringer
458 Dalslands Kanal kaldes den Kanal eller rettere det System af Kanaler, der forbinder en Række Søer i Värmland og Dalsland
458 Dalston, Kvarter i den nordøstlige Del af London.
458 Dalström, Kata, sv. politisk Agitator, (1858- )
458 Dalton, By i U. S. A., Stat Georgia, ligger 160 km NNV. f. Atlanta
458-459 Dalton, John, eng. Kemiker og Fysiker, (1766-1844)
459 Dalton, John Call, amer. Fysiolog, (1825-1889)
459 Dalton-in-Furness, By i det nordvestlige England, Lancashire, paa en Halvø i den nordlige Del af Morecambebay
459 Daltonisme, se Farveblindhed.
459 Daltons Lov, fremsat af John Dalton, udsiger, at Luftmassens samlede Tryk bliver Summen af dens enkelte Bestanddeles Tryk
459 Dalum, c. 4 km S. f. Odense, ligger smukt ved venstre Bred af Odense Aa, var et Kloster for Benediktinernonner
459 Dalum Fabriksby i det midterste Fyn, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, c. 4 km S. f. Odense
459-460 Dalwigk, Karl Friedrich Reinhard, Friherre, tysk Statsmand, (1802-1880)
460 Daly, Flod i Nord Australien, udspringer under Navnet Katharine i det Indre af Halvøen Arnhemsland
460 Dalziel, eng. Kunstnerfamilie
460 Dam, et mindre Ferskvand, oftest med stillestaaende Vand og med naturlig Oprindelse
460 Dam (Søv.) benævnes et med Vand fyldt Rum i Bunden af et Fiskerfartøj
460 Damala, Flække i Grækenland, paa Halvøen Morea, mod NØ. i Argolis, ikke langt fra Havet
460 Damalas, Nikolaos, hellenisk Teolog,, (1842-1892)
460 Daman (portug. Damâo),
460 1) portug. Besiddelse paa Vestkysten af Forindien
460 2) Byen D., Distriktets Hovedstad, ligger ved den sejlbare D. Ganga
460 Daman, en henved 480 km lang og c. 100 km bred Slette paa den vestlige Grænse af Pandshab
460 Daman (Hyrax), se Fjeldgrævling.
460 Damanhur (gammelægyptisk Tema-en-Hor *c: Horusbyen, rom. Hermupolis minor), By i den ægypt. Prov. Beherah i Nilens Delta
460 Damanlæg, se Dambrug.
460 Damâo, se Daman.
460 Damar ell. Dhamar, arab. By i det sydlige Jemen, 100 km SSØ. f. Sana
460-461 Damaraland kaldes den centrale Del af Tysk Sydvestafrika
461 Damarastamme (Damaraer), se Damaraland.
461 Damarharpiks, se Dammaraharpiks.
461 Damas, Ange Hyacinthe Maxence, Baron de, fr. General og Minister (1785-1862)
461 Damascenerblomme, se Chrysphyllum.
461 Damascenerklinge, Klinge fremstillet af Damascenerstaal ell. ved Damascering
461 Damascenerstaal.
461 1) Naturligt D. ell. Damast ell. Wootzstaal er et Kulstaal, fremstilles ved at sammensmelte Stumper af Svejsejern med Kul
461 2) Kunstigt D. faas ved at sammensvejse Skinner ell. Traade af Jern og Staal
461 3) Uægte D. frembringes ved efter foregaaende Tegning paa en paa en Staalgenstand lagt 461 Ætsgrund at foretage en Ætsning
461 Damascenus, Joh., se Johannes fra Damaskus.
461 damasceret, i Heraldikken det Felt ell. den Figur, der er udsmykket med Arabesker kun svagt antydede ved fine Konturer
461-462 Damascering indbefatter egl. alle de Processer, der udfordres for at fremstille en Damascenerklinge
462 Damaschke, Adolf Wilhelm Ferdinand, tysk Socialpolitiker, (1865- )
462 Damask, atlaskvævede Stoffer, der oprindelig fremstilledes i Damaskus og Babylon, udelukkende af Silke
462 Damaskios fra Damaskos, gr. Filosof, (c.460- )
462 Damaskpapir, Glanspapir med indtrykte, damasklignende Mønstre; benyttes navnlig i Kartonnageindustrien.
462-463 Damaskus er Hovedstaden i Guv. Syrien og ligger ved Foden af Antilibanons østlige Skraaninger
463 Damassin, se Damask.
463 Damasus (Paver).
463- 1) D. I (366-84), (c.304-384)
464 2) D. II (1047-48)
464 Damayanti, i den ind. Sagnhistorie Datter af Kong Bhlma af Vidarbha (Berar)
464 Dambaad, se Fiskerfartøj.
464-466 Dambrug (hertil l Tavle)
DAMBRUG
Blank
466 Dambræt, se Damspil.
466 Dambulu, By paa Ceylon, N. f. Candy, med buddhistiske Grottetempler.
466 Dame (fr., af lat. domina, Herskerinde), i lange Tider Benævnelsen paa gifte Kvinder af høj Adel
466 Dame, den hvide, se Agnes af Meran.
466 Damefreden, se Cambrai.
466 Dame-Jeanne, se Demijahn.
466 Damenisation, se Solmisation.
466 Damerghu, et første Gang 1851 af Barth besøgt Landskab ved Saharas Sydgrænse mod Bornu
466-467 Dames, Wilhelm Barnim, tysk Palæontolog og Geolog, (1843-1898)
467 Damesadel, se Sadel.
467 Damghan, By i den pers. Prov. Irak Adshmi, ved den sydlige Skrænt af Elburs
467 Damhest, i dansk Folketro et overnaturligt Væsen
467 Damhouder, Joost, hollandsk Jurist (1507-81)
467 Dami (eng. Dhamee), en lille, under eng. Overhøjhed staaende Stat i Pandshab i Nordvestindien
467 Damia og Auxesia, to gr. Gudinder, som fra gl Tid dyrkedes ved den saroniske Bugt, i Troizen og Epidauros
467 Damiana, se Turneraceæ.
467 Damiani, Petrus, Asket og Kardinalærkebiskop af Ostia, (1006/7-1072)
467 Damianistlnder, se Clarisserinder.
467 Damianitter kaldes de, der hylder den af Alexandria-Patriarken Damianus fremsatte Lære
467 Damianus, se Kosmas.
467-468 Damiat (fr. Damielle), By i Nedreægypten, Hovedstad i et Guv. af s. N.
468 Damien, Pater, »De Spedalskes Apostel« hed egl. Joseph de Veuster (1840-1889)
468 Damiens, Robert Francois, (1714-1757) foretog i Versailles et Mordanfald paa Kong Ludvig XV
468 Damiette, se Damiat.
468 Damiri, Kemaleddin Muhammed-ibn-Musa ( -1405), berømt arab. Naturhistoriker
468 Damis, se Etamine.
468-469 Damjanics, Johann, ungarsk Revolutionsgeneral, (1804-1849)
469 Damkarusse, se Karpefisk.
469 Damkultur, se Dambrug.
469 Damm, se Altdamm.
469 Dammagruppe, et Bjergmassiv i den nord-østligste Del af Berneralperne
469 Dammara, se Agathis.
469 Dammaraharpiks, Damarharpiks, en Mængde forsk, ostindiske Harpikser, af hvilke kun faa forekommer i den europ. Handel
469 Dammaralak, se Dammaraharpiks.
469 Dammaratræ, Veddet af Agathis australis, er hvidligt indtil straagult, aromatisk, kan faa en silkeagtig Glans ved Høvling
469 Dammartin-en-Goële, By i det nordøstl. Frankrig, Dept Seine-et-Marne, 34 km NØ. f. Paris
469 Damme, Landsby i Belgien, Vestflandern, 6 km NØ. f. Brügge
469 Dammen, Tilflugtssted for Fiskerbaade ved Nordre Rønner, 4 Sm. N. f. Læsø Nord-Vest-Pynt
469 Dammer, Ø i den østlige Del af Sunda-Archipelaget, 200 km NØ. f. Timor
469-470 Dammuslinger. D.'s Fam. (Unionidæ) udmærker sig ved den regelmæssig formede, i Omrids ægdannede Skal
470 damnatio memoriæ (lat.), Fordømmelse af en Afdøds Eftermæle
470 damnatur (lat.), fordømmes; i Bogcensur et Udtryk for, at noget ikke maa trykkes, modsat imprimatur.
470 Damno, Tab ell. Afdrag, særlig ved Forretninger med Penge og Pengeeffekter. Modsætning til Agio.
470 damnum (lat.), Skade, i romanistisk Retssprog særlig den, der bestaar i Forringelsen af alt forhaandenværende Værdier
470 Damodar, Flod i Forindien, kommer fra Bjerglandet i Chutia Nagpur
470 Damofon, græsk Billedhugger fra Messene
470 Damoh, Distrikt i Divisionen Jabalpur, Centralprovinserne, Forindien
470 damoisel (senere damoiseau) (fr.), Page, Dreng eller Yngling af adelig Slægt, som tjente i den høje Adels Gaarde
470-471 damoiselle (senere demoiselle) (fr.), opr. Benævnelsen paa unge adelige Piger, til Stadighed var om Husets Herskerinde
471 Damokles, Syrakusaner, der levede ved Dionysios den Ældres Hof
471 Damon og Fintias, to Pythagoræere i Syrakus, bekendte for deres trofaste Venskab
471 Damoreau, Laure Cinti Montalan, fr. Sangerinde, (1801-1863)
471 Damourit, se Glimmer.
471-473 Damp kalder man enhver Luftart, der nogenlunde let ved Afkøling og Tryk lader sig forvandle til en Vædske
473 Damp- benyttes i forsk. Sammensætninger for at betegne, at der benyttes ampkraft
473 Dampbaad, se Dampskib.
473 Dampbad, russisk Bad, en allerede i ældre Tider kendt Form for Badning
473 Dampbarkasse, se Barkasse.
473 Dampbremse er en Bremse, der betjenes direkte ved en særlig Dampcylinder ell. Dampmaskine
473 Dampcylinder, se Dampmaskine.
473 Dampdom, se Dom.
473 dampe, at, se Dampning.
473-474 Dampe, Jacob Jacobsen, dansk Videnskabsmand og Politiker, (1790-1867)
474 Dampelektrisermaskine, en Elektrisermaskine, som 1840 blev konstrueret af Armstrong
474 Damper, se Dampskib.
474 Dampfløjte, Damppibe, Alarmapparat, hvis Tone frembringes ved, at Damp under højt Tryk strømmer gennem en smal Aabning
474-476 Dampfærge er en Færge, hvis Fremdrivningskraft er Damp
DAMPFÆRGE
Blank
476 Damphammer, se Hammer.
476 Dampier, William, engelsk Flibustier, Verdensomsejler og Hydrograf (1652-1715)
476 Dampierarchipelet, en lille Øgruppe ved Australlandets Vestkyst
476-477 Dampierland, Halvø V. f. King Sound paa Kysten af Vestaustralien, ender i Cap Lévéque
477 Dampierre, Auguste Henri Marie Picot, Marquis de, fr. General (1756-93)
477 Dampier-Strædet, opdaget 1700 af Dampier, ligger mellem Ny-Guinea (Kejser Wilhelm's Land) og Neu Pommern (Ny-Britannien)
477 Dampier-Øen, Kar-Kar, større Ø ud for Kysten af Kejser Wilhelm's Land paa Ny-Guinea, lige over for Kap Croisilles.
477-478 Dampkedel er et Apparat, i hvilket der udvikles Vanddamp til Drift af Dampmaskiner o. l.
485 Kedelsprængning er en pludselig Sønderrivning af en Dampkedel ell. en Del af denne, ledsaget af en voldsom Dampudvikling
485-486 Dampkedelfødeapparat tjener til at føre den til Vandstandens Vedligeholdelse fornødne Mængde Vand ind i Kedlen
486 Dampkedeltilsyn. I Danmark er det paabudt ved Lov om Tilsyn med Dampkedler
486 Dampkogning
486 Dampkran, se Kran.
486 Dampkrympning, d. s. s. Dekatering (se Appretur).
486 Dampkokken, se Folkekøkkener.
486-487 Dampledning er en Rørledning, der fører Dampen fra Kedlen til Forbrugsstedet
487-498 Dampmaskine er en Maskine, der kan omsætte den i Vanddamp indeholdte Energi til mek. Arbejde
498 Dampmotor, se Dampmaskine.
498 Dampmuddermaskine, se Uddybningsmaskine.
498 Dampning, Behandling af Stoffer med Damp, specielt Vanddamp
498-499 Dampopvarmning, se Opvarmningsanlæg.
499 Damporgel, et Orgel, ved hvilket der anvendes Damp i St f. Luft, opfundet af Amerikaneren Donnay.
499 Dampoverheder, se Dampkedel.
499 Dampovn er de Ovne, der ved Dampopvarmningsanlæg i Bygninger og Skibe anvendes som Varmelegemer i Rum,
499 Damppibe, se Dampfløjte.
499 Damppumpe, se Pumper.
499 Damprambuk, Dampramme, se Rambuk.
499 Dampremy, Flække i det sydlige Belgien, Prov. Hainaut, 2 km NV. f. Charleroi
499 Damprum, se Dampkedel.
499-500 Dampskib (Dampbaad, Damper) kaldes et Skib, som udelukkende eller væsentligst drives frem ved Dampkraft
500- Dampskibsfart
DAMPSKIB
DAMPSKIB
DAMPSKIB
Forklaring
503 Dampskibsselskab, Det forenede, et Aktieselskab med Hjemsted i Kbhvn, stiftet 11. Decbr 1866
504 Dampspil, se Spil.
504 Dampsporvogn, se Sporveje.
504 Dampsprøjte, se Brandslukningsredskaber.
504 Dampsterilisation, se Desinfektion.
504 Dampt, Jean Auguste, fr. Billedhugger, (1854- )
504 Damptromle, se Tromle.
504 Damptrykmaaler, se Manometer.
504 Damptrykregulator er et Apparat til automatisk at forøge ell. formindske Varmeudviklingen fra Risten i en Dampkedel
504 Damptrøje, se Dampmaskine.
504-507 Dampturbiner er Dampmaskiner, i hvilke Varmeenergi først omsættes til Bevægelsesenergi og derpaa til mekanisk Arbejde
507 Damptærskemaskine, se Tærskemaskiner.
507-508 Damptæthed. Vægten af et vist Rumfang Damp divideret med Vægten af det samme Rumfang Vand ved 4°
508 Damptørrere kaldes de specielle Apparater, der fremskaffer mere tør (mættet) Damp
508 Dampvogn, se Lokomotiv.
508 Damrokke (Apus), se Bladfødder.
508 Damrosch, Leopold, tysk Musiker (1832-85)
508 Damrør, se Dambrug.
508 Damsnæppe (Totanus stagnatilis), se Klirer.
508-509 Damspil, et Brætspil
509 Damster Diep, Kanal i det nordlige Holland, Prov. Groningen, anlagt 1598
509 Damtæger (Hydrometrldæ), er en Fam. af Tægernes Orden, hovedsagelig bestaaende af langstrakte, sorte Insekter
509 Damuda, stor Flod i Bengalen i Forindien, udspringer i Landskabet Chutia-Nagpur
509 Dan, dansk Sagnkonge, Stamfader til Danerne og Grundlægger af det danske Rige
509-510 Dan, en israelitisk Stamme
510 Dan, se Roanoke.
510 Dana bruges af 18. og 19. Aarh.'s Digtere som et poetisk Navn for Danmark
510 Dana, Charles Andersen, nordamerikansk Publicist (1819-97)
510 Dana,
510 1) Edward Salisbury, Prof. i Fysik og Kurator ved Mineralsamlingen ved Yale University (1849- )
510 2) James Dwigth, nordamerikansk Naturforsker, (1813-1895)
510 Dana, l) Richard Henry, amer. Journalist, Forf. og Kritiker (1787-1879)
510 2) Richard Henry, amer. Politiker og Forf. (1815-82)
510 Danaarv, se Arvefaldsret.
510 Danabæk adskiller Elfsborgs og Hallands Len og er den gl. Grænse mellem Danmark og Sverige.
510 Danaë, efter det gr. Sagn Datter af Akrisios og Eurydike
510-511 Danaer (gr.), et efter Stammehelten Danaos afledt Navn paa Indb. i Argos
511 Danaergave, se Danaer.
511 Dana Fjord, Farvandet ved Indsejlingen til Göteborg
511 Danaider, den gr. Konge Danaos' 50 Døtre, som nødtvungne ægtede Aigyptos' Sønner.
511 Danait, en Varietet af Arsenkis med 4-10% Kobolt.
511 Danakil (Sing. Dankali), Navnet paa nogle Nomadestammer, der bebor Kyststrækningen D. ell. Adal paa Afrikas Nordøstkyst
511 Danalit, se Helvin.
511 Danaos, efter et gr. Sagn Søn af Belos og f. i Ægypten, hvorfra han flygtede af Frygt for sin Broder Aigyptos' Sønner
511 Danava'erne (»Danu-Ætlinge«) omtales allerede i Rigveda (hvor de ogsaa kaldes Danu'er) som Gudernes Fjender
511 Danburit, Mineral sammensat GaB<sub>2</sub>S<sub>12</sub>O<sub>8</sub>; fladerige, farveløse, gullige ell. hvide Krystaller
511 Danbury, By i U. S. A., Stat Connecticut, ligger 45 km V. f. Newhaven ved Hill River
511 Danby, se Osborne.
511-512 Dançay (Danszé ell. Dantzäus), Charles, fr. Diplomat, (c.1510-1589)
512 Dance, George, to eng. Arkitekter af s. N.
512 Faderen (1700-68)
512 Sønnen, (1741-1825)
512 Danckelmann, Eberhard, preuss. Statsmand (1643-1722)
512 Danckwardt, Christian Albrecht, dansk Officer, ( -1710)
512 Danckwardt, Henrik, sv. Militær, ( -1719)
512-513 Danckwerth, Caspar, Topograf, ( -1672)
513 Dancla, Jean Baptiste Charles, fr. Violinist (1818-1907)
513 d'Ancona, se Ancona.
513 Dancourt, egl. Florent Carton, fr. dram. Forf. (1661-1725)
513 Dandarier, Oldtidsfolk i det sydlige Rusland mellem Tanais (Don) og Kaukasus.
513 Dandenong, Landsby i det sydlige Australien, Staten Victoria, 32 km SØ. f. Melbourne
513 Dandie Dinmont Terrier, eng. Hunderace, se Hunde.
513 Dandin, et fr. Navn, særlig bekendt fra Moliére's Stykke »George D.«
513 Dandin (»Stavbærer«, overført »en, som behersker sine verdslige Tilbøjeligheder«),
513 1) i videste Forstand synonymt med sannyasin (»Forsager«, »tvebaaren« i 4. Livsstadium, se Brahmaner)
513 2) Indisk Digter i 6. ell. 7. Aarh. e. Kr., Forf.
513-514 Dandolo, Navnet paa en berømt venetiansk Patricierslægt
514 Dandolo, Tullio, ital. Forfatter, (1801-1870)
514 Dandré-Bardon, Michel François, fr. Maler og Raderer (1700-83)
514 Dandy (eng.), Laps, Modejunker
514 Dandy valse, se Papir.
514-515 Danearv. var i det gl. sv. og norsk-isl. Lovsprog Benævnelsen paa Arv, der tilfaldt Kongen
515-518 Danebroge, Navnet paa de Danskes Nationalfane, en rød Dug med et bredt hvidt Kors, der naar helt ud til Randene
519 Danebrogsorden. Da der officielt skrives Dannebrogsorden, vil Sammensætninger med Danebroge findes under Dannebrog
519 Danefæ, gl dansk ogsaa danæt fæ, egl. dødt Gods, betegnede egl. Guld og Sølv, som fandtes nedgravet i Jorden
519 Danegæld er opr. Benævnelsen paa de Skatteudskrivninger, som paa Kong Ethelred's Tid maatte foretages i England
519-520 Danehof er Betegnelsen for den middelalderlige Rigsforsamling i Danmark
520 Daneholm, en lille Holm ved Indsejlingen til Göteborg, dannede tidligere Grænsemærke mellem Danmark, Sverige og Norge
520 Danelag bet. egl. blot dansk Lov, men Benævnelsen D. brugtes ogsaa om den Del af England, hvori de Danskes Lov gjaldt
520 Danell, David (Navnet skrives ogsaa Dennel ell. de Nelle), formodentlig af nederlandsk Herkomst, (1605-1661)
520 Danell, Hjalmar, sv. Biskop, (1860- )
520-521 Danells Øer, en Gruppe Øer paa Grønlands Østkyst
521 Daneo, Giovanni, ital. Digter, (1824- )
521-522 Daner, Navn paa den Folkestamme, som har skabt det danske Rige
522 Danerlyng, et ved Misforstaaelse opkommet Navn paa Tingstedet ved Viborg
522 Daneryg(e), se Danerlyng.
522-526 Danevirke er Fællesbetegnelse for en Række Voldanlæg i den sydligste Del af Sønderjylland
526 Danevirke (Blad), se Dannevirke.
526 Danevirke, Dannevirke, By paa Ny Zeeland, ligger paa Nordøen 170 km NNØ. f. Wellington
526 Danevirkestenen, en dansk Runesten fra c. Aar 1000, fundet 1857 c. 170 m S. f. Danevirke tæt ved Byen Slesvig
526 Danew, Stojan, bulg. Statsmand, (1858- )
526 Danforths oil, se Auroraolie.
526 Danger-Øerne, en lille Gruppe Koraløer (Pukapuka, Koko og Ratoe) i Manihiki-Archipelet i Polynesien
526-527 Danhauser, Joseph, østerr. Genremaler, (1805-1845)
527 Dania, lat. Navn for Danmark.
527 Dania, dansk Tidsskrift for Folkemaal og Folkeminder, udgivet fra 1890
527 Danicic, Djuro, serbisk Filolog (1825-82)
527 Daniel, iflg. Traditionen en paa Eksilets Tid levende Profet, der har forfattet D.'s Bog
527 Daniel, Arnaud, provençalsk Troubadour, der levede i Slutn. af 12. Aarh.
527-528 Daniel, Gabriel, fr. Historiker (1649-1728)
528 Daniel, Henri Joseph, kaldet du Commun du Locle, fr. Billedhugger, (1804-1884)
528 Daniel, Hermann Adalbert, tysk Salmeudgiver og Geograf, (1812-1871)
528 Daniel, Samuel, engelsk Digter {1562-1619)
528 Daniele da Volterra, se Volterra.
528 Daniell, John Frederic, eng. Fysiker, (1790-1845)
528 Daniell,
528 1) Thomas, eng. Landskabsmaler og Raderer, (1749-1840)
528 2) William, eng. Maler og Raderer, (1769-1837)
528-529 3) Samuel, eng. Maler, (1775-1811)
529 Daniell's Element, se Galvanisk Element.
529 Daniell's Hygrometer, se Fugtighedsmaaler.
529 Daniëls, Carel Edouard, holl. Læge, (1839- )
529 Daniel's Bog, se Daniel.
529 Danielson, Anders Peter, svensk Politiker (1839-97)
529 Danielson-Kalmari, Johan Richard, finsk Videnskabs- og Statsmand, (1853- )
529-530 Danielssen, Daniel Cornelius, norsk Læge og Naturforsker, (1815-1894)
530 Danielsson, Anders, sv. Rigsdagsmand (1784-1839)
530 Danielsson, Axel Ferdinand, sv. Socialdemokrat (1863-99)
530 Danielsson, Olof August, sv. Filolog og Sprogforsker,(1852- )
530 Daniel Stern, se Agoult.
530 Danien, d. s. s. Danium.
530-531 Danilevskij, Grigorij Petrovitsch, russ. Romanforfatter, (1829-1890)
531 Danilevskij, Nikolàj Jakòvlevitsch, russ. Forf. og Naturforsker, (1822-1885)
531 Danilo I, Petrovic Njegosch, Fyrste af Montenegro 1851-60, (1826-1860)
532 Danilov, By i Mellemrusland, Guv. Jaroslav, ved Floden Pelenda
532 Danilovgrad, By i Montenegro, ved Zeta, blev først anlagt 1871
532 danisere, meddele et dansk Præg
532 daniske Etage, d. s. s. Danium.
532 Danismand, Navn paa en tyrk. Herskerslægt i det østlige Lilleasien paa de første Korstogs Tid
532 Danisme, en for dansk Udtryksmaade, især dansklignende Konstruktion, Glose eller deslige, overført til et andet Sprog
532 Danitschitsch, d. s. s. Danicic.
532 Daniu m (Danien, daniske Etage), den yngste Etage inden for Kridtformationen (s. d.)
532 Dankali, se Danakil.
532 Dankov, By i Mellemrusland, Guv. Rjæsan, 178 km SSV. f. Bjæsan, ved Don
532 Danmark
