Projekt Runebergs Wiki - vi hjälps åt att reda ut begreppen! Salmonsens konversationsleksikon/index bind 6
	Wiki | Salmonsens konversationsleksikon | Senaste nytt | Inställningar | Sök: | NE | Susning.nu | Wikipedia | Google

 Side Artikel

 1-2 Demeter, Agerdyrkningens Gudinde hos Grækerne, svarende til Romernes Ceres
 2 Demeter, Dimitrija, kroatisk Digter (1811-72)
 2 Demetrias, gr. By i Thessalien ved den pagasæiske Bugt, blev grundlagt i Beg. af 3. Aarh. f. Kr.
 2 Demetrios, Navn paa flere makedoniske og syriske Konger.
 2-3 1) Demetrios I Poliorketes, »Stadbelejreren«, (337-283 f. Kr) 
 3 2) Demetrios II, Søn af Antigonos Gonatas, Konge i Makedonien ( - 229 f.Kr.)
 3 3) Demetrios (III), Søn af Filip V af Makedonien
 3 4) Demetrios I Soter af Syrien, ( -150 f.Kr.)
 3 5) Demetrios II Nikator, (- 126 f.Kr.)
 3 Demetrios fra Faleron, gr. Taler og Statsmand (c.350-280 f.Kr.)
 3 Demetrius (Dmitrij) hed fl. russ. Fyrster, Storfyrster og Tsarer i Middelalderen
 3 1) D. I, Søn af Alexander Nevski, Storfyrsten i Vladimir ( -1263)
 3 2) D. II Michailovitsch, blev ( -1326)
 3 3) D. III, Fyrste af Suzdal, regerede i Moskva 1359-62
 3 4) D. Donskoi (1363-89), Storfyrste i Moskva
 3-5 5) D. Ivanovitsch (1583-91), Søn af Ivan IV, den Skrækkelige
 4 Demetrius, Rostovskij (den hellige), russ. Præst, Metropolit i Réstov og Jaroslav (1665-1709)
 5 Demidov, russisk Familie, hvis Stamfader Nikita D., (c.1665-?), var Smed i Tula
 5 1) Akinfij D., ( -c.1740) 
 5 2) Paul Grigorievitsch D.,(1738-1821)
 5 3) Nikolaj Nikititsch D. (1774-1828)
 5 5) Anatol Nicolajevitsch, russ. Lærd og Mæcen, (1812-1870)
 5 demifin (fr.), Betegnelse for Guld-trækkerarbejde, staaende i Kvalitet mellem ægte og uægte
 5 demigorge, ældre Betegnelse for den mindre Vold med foranliggende Grav
 5 Demijahn, se. Demijohn.
 5 Demijohn (eng.; fr. damejeanne, af arab. damagan, damagana), Kurveflaske ell. Glasballon, pakket i Halm i en Vidiekurv
 5 demilun (fr.), Halvmaane, Betegnelse for et af Udenværkerne i det bastionære Grundrids (s. d.).
 5 demimonde (fr.), »Halvverden«.  betegner den Klasse af Eventyrere og løse Eksistenser
 5 Demir-Basch (tyrk., af demir, Jern, og basch, Hoved), »Jernhovedet«, et Tilnavn, Tyrkerne gav den sv. Kong Karl XII
 5 Demirelief, se Relief.
 5 Demir-Hissar (»Jernborgen«), By i Grækenland, Distriktet Serrai i Makedonien
 5 Demir-Kapu, se Jernporten.
 5 Demission (fr.), Afsked, Embedsnedlæggelse; demissionere, nedlægge sit Embede. Se endvidere Dimission.
 5 Demiurger kaldtes i Oldtiden Øvrigheden i fl. gr. Stater, f. Eks. i Delfi.
 5 demi-vierge (fr.), Halvjomfru *c: ung Kvinde, som vel er Jomfru, men dog sjælelig ukysk
 5 Demmin, By i den preuss. Prov. Pommern, ved den lille Flod Peene
 5 Demobilisering, Hærens Overgang fra Krigs- til Fredsfod. Smlg. Mobilisering.
 5 Demodex, se Haarsækmider.
 5- Demodokos er i Odysseen Navnet paa en Sanger hos Faiakernes Konge Alkinoos
 6 Demofon, 1) gr. Heros, Søn af den eleusinske Konge Keleos og hans Hustru Metaneira
 6 2) gr. Heros, Søn af Theseus og Faidra
 6 Demogeot, Jacques Claude, fr. Litteraturhistoriker (1808-1894)
 6 Demogeronter (gr.), »Folkets Ældste«, benævnes i Iliaden de ældste og mest ansete troiske Høvdinger
 6 Demografi (af gr.), Befolkningsbeskrivelse ell. -lære, Videnskaben om det enkelte Folks ell. en Gruppes Livsytringer
 6 demoiselle, se damoiselle.
 6 Demokedes, berømt gr. Læge fra det syditaliske Kroton
 6 Demokrat, se Demokrati.
 6 Demokrater, politisk Partinavn i Nordamerika
 6 Demokrati bruges som Betegnelse saavel af en bestaaende Statsform som af en politisk Tendens- og Partiretning
 6-7 1) Som Statsform
 7 2) Som politisk Partistræv
 7-8 Demokritos, gr. Filosof, (c.450-? f. Kr.)
 8 Demolder, Eugène, belgisk Digter, (1862- )
 8 Demôle, Charles, fr. Politiker (1828-1908)
 8 Demolerbatteri,  se  BelejringsbatterL
 8 demolere, at ødelægge Fæstningskonstruktioner ved en Beskydning med svært Skyts ell.ved Minesprængninger.
 8-9 Demolins, Edmond, fr. Sociolog og Historiker (1851-1907)
 9 Demolombe, Jean Charles Florent, fr. Retslærd, (1804-1887)
 9 Demonax, gr. Filosof (2. Aarh. e. Kr.)
 9 Demonesi, se Prinseøerne.
 9 demonetisere, ophøre at bruge som Mønt
 9 demonstrandum, quod erat (lat.): hvilket skulde bevises, og det var det, der skulde bevises.
 9 Demonstration betegner i Logikken det begrebsmæssige, syllogistiske Bevis, der fører til apodiktisk Sikkerhed
 9 Demonstration (milit.) er den Form for Anvendelsen af Tropper, som ikke tilstræber den umiddelbare Afgørelse
 9 Demonstrativ (lat.) er i Gramm. Benævnelse paa Ord, der tilkendegiver den fremtrædende Bet.
 9 demonstrativ (lat.), iøjnefaldende, anskueliggørende, stærkt betonende.
 9 Demonstrator (lat.), en, som demonstrerer, fremstiller en Sag, fremviser de Genstande, hvorover han holder Foredrag.
 9 demonstrere (lat.), anskueliggøre, bevise, give sin Mening til Kende paa en  opsigtsvækkende Maade
 9 Demont-Breton, Virginie, fr. Malerinde, (1859- )
 9 Demonterbatteri, se Belejrings-batteri.
 9 demontere er i Fæstningskrigen at ødelægge det fjendtlige Skyts ved Beskydning ell. paa anden Maade, ogsaa eget Skyts
 9 demontere, adskille en Maskine ell. et Maskineri i de enkelte Dele.
 9 demoralisere (fr.), moralsk fordærve; ødelægge Disciplinen; Demoralisation, sædelig Fordærvelse, nedbrudt Disciplin.
 9-10 De Morgan,  Augustus, eng. Matematiker, (1806-1871)
 10 de mortuis nil nisi bene (lat.), »om de Døde (maa man) ikke (sige) andet end godt«
 10 Demos, det gr. Ord for Folk, sjældnere for det af et Folk beboede Land; dernæst tillige Betegnelse for det suveræne Folk
 10 Demosthenes, 
 10 1) Alkisthenes' Søn, athenisk Feltherre i Beg. af den peloponnesiske Krig
 10-11 2) Demosthenes' Søn, Grækenlands og Oldtidens største Taler, (383-322 f.Kr.)
 11 Demotika (Dimotiko), By i det sydlige Bulgarien ved Kisil Deli
 11 demotisk (gr.), folkelig, national; d. Skrift, se hieratisk Skrift.
 11 Demours, 
 11 1) Pierre, fr. Øjenlæge og Anatom, (1702-1795)
 11 2) Antoine Pierre, fr. Øjenlæge, (1762-1836)
 11 démtis deméndis (lat.), »med Fradrag af, hvad der skal fradrages«, med fornødent Fradrag.               
 11 Demurrage (eng.), se Liggedage.
 11 Demuth, Leopold, tysk Operasanger, Baryton, (1861- )
 11-12 Denain, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 48 km SØ. f. Lille
 12 Denar, se Denarius.
 12 Denarius (Denar), antik, rom. Sølvmønt, udpræget fra c. 268 f. Kr. Værdien var, som Navnet antyder det, 10 as
 12 Denaro, ældre Længdemaal i Toscana, 1/240 Braccio (Alen), = 2,43 mm
 12 denationalisere (lat.), berøve Nationaliteten, udviske de nationale Ejendommeligheder.
 12 denaturalisere (lat.), løse fra det statsborgerlige Forhold til en Stat
 12 denaturere, at forandre et Stof saaledes, at det bliver ubrugeligt i et ell. andet bestemt Øjemed
 12 Denayrouze-Lampe, en af de Lampetyper, der nu kun har Interesse som Led i Udvikling
 12-13 Denbigh, Grevskab i det nordlige Wales
 13 Denck, Hans, tysk Gendøber (c. 1495-1527)
 13 Dencker, Hans Frederik Carl, dansk Ingeniør, (1861-1897)
 13 Den Constitutionelle, norsk Dagblad 1836-47
 13 Den danske Landmandsbank, se Landmandsbanken.
 13 Dender (Dendre), Biflod til Schelde, udmunder efter et 117 km langt Løb i Hovedfloden ved  Dendermonde i Østflandern
 13-14 Dender (Dendra), ægypt. By V. f. Nilen, 45 km N. f. Theben
 14 Dendermonde (fr. Termonde), By i Belgien, Prov. Østflandern, ved Denders Munding i Schelde
 14 Dendra, se Dendera.
 14 Dendragat, d. s. s. Mosagat (se Agat).
 14 Dendritter (af gr.) er i Mineralogien Betegnelse for uregelmæssige, fint forgrenede Mineraludskillelser
 14 Dendritter (gr.), forgrenede Udløbere fra Nerveceller.
 14 Dendrobates, se Frøer.
 14 Dendrobium Sw., Slægt af tropiske og epifytiske Gøgeurter, der har et meget forsk. Ydre
 14 Dendrocalamus Nees, Slægt af Græsfam. (Bambus-Gruppen), høje, bambuslignende Buske
 14 Dendrochelidon, se Mursvaler.
 14 Dendrocopus (Flagspætte), se Spætter.
 14 Dendrocycna (Træænder), se Ænder.
 14 Dendrocoela, se Planarier.
 14 Dendrolagus (Trækænguru), se Kænguru.
 14 Dendrolitter kaldes undertiden forstenede, af Kiselsyre gennemtrængte Træstammer
 14-15 Dendrologi er Læren om de i Haver og Parker dyrkede Frilandstræer og -buske
 15 Dendrometer (Træmaaler) bruges oftest som Navn for Instrumenter til Maaling af Træernes Tykkelse
 15 Dendronotidæ, en lille Fam. med kun to Slægter af Nudibranchiernes, de nøgne Havsnegles, Orden
 15 Dendrophidæ, se Snoge.
 15 Deneb (arab.: »Hale«), Stjernen *alfa* i »Svanen«.
 15 Denebola (Deneb el Ased), »Løven«'s Hale, Stjernen *alfa* i »Løven«.
 15 denegatio (lat), Nægtelse, Fornægtelse, d. actionis, i Romerretten om Prætorens Nægtelse af at udfærdige en begæret Klage 
 15 Deneshka, se Denga.
 15 Denfert-Rochereau, Pierre Marie Philippe Aristide, fr. Oberst, (1823-1878)
 15 Denga (Déneshka), russ. Bronzeskillemønt. Værdi 1/2 Kopek.
 15 Dengesich (Dintzic), Søn af Hunnekongen Attila. ( -469)
 15 Dengis (tyrk.: Hav), Navn paa fl. Søer paa Kirgisersteppen, deriblandt Selety D. Syd for Omsk.
 15 Dengremont, Maurice, violin-pillende Vidunderbarn, (1866- )
 15-16 Denguefeber (Dandyfever) er en tropisk og subtropisk epidemisk Sygdom
 16 Denham, Dixon, britisk Afrikarejsende (1786-1828)
 16 Denham, Sir John, eng. Digter (1615-69)
 16 Denia, By i det østlige Spanien, Prov. Alicante, ligger 90 km NØ. f. Alicante ved Middelhavet
 16 deni de justice, *c: »Rettens Fornægtelse« i fr. Retssprog om visse Tilfælde af pligtstridig Adfærd fra Domstolenes Side,
 16 Denier, gl fr. Mønt. En D. Tournois var 1/12 Sol Tournois
 16 Denifle, Friedrich Heinrich Suso, kat. Teolog (1844-1905)
 16 Deniker, Joseph, fr. (russ.) Antropolog, (1852- )
 16 Deniliquin, By i Australien, Staten New-South-Wales, ligger ved Edward-River
 16-17 Denina, Carlo, ital. Historiker, (1731-1813)
 17 Denis, Hector, belgisk Socialpolitiker (1842-1913)
 17 Denis, Johann Michael Cosmus, tysk Bibliograf og Digter (1729-1800)
 17 Denis, Maurice, fr. Maler, (1870- )
 17 Denisly (Denjislu), By i det vestlige Lilleasien, 225 km SØ. f. Smyrna, ligger ved Foden af Baba Dagh
 17 Denison, By i U. S. A., Stat Tejas, ligger 372 km NNO. f. Austin 
 17 Denitrering, se Svovlsyre.
 17-18 Denitrifikation. Ved D. udøvet af Bakterier forstaas Evnen til at udvikle frit Kvælstof i Substrater
 18 De Nittis, G., se Nittis.
 18 Denka, se Dinka.
 18 Den kgl. Porcelænfabrik, se Dansk Porcelæn.
 18 Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, se Landbohøjskolen.
 18 Denman, Thomas, eng. Fødselshjælper, (1733-1815)
 18 Denmark Hill, Bydel i det sydlige London, hører til Distriktet Camberwell, Grevskabet Surrey.
 18 Denne-Baron, Pierre Jacques René, fr. Digter (1780-1854)
 18 Denner, Balthasar, tysk Portrætmaler, (1685-1749)
 18 Denner, Johan Christoph (1655-1707), Fabrikant af Træblæseinstrumenter i Nürnberg
 18-19 Dennery (d'Ennery), egl. Adolphe Philippe, fr. dram. Forf., (1811-1899)
 19 Dennewitz, se Bülow, F. W.
 19 Dennewitz, Flække i det preuss. Regeringsdistrikt Potsdam
 19 Denning, William Frederick eng. Astronom, (1848- )
 19 Dennis, John, eng. Digter og Kritiker (1657-1734)
 19 denobilitere (nylat.), fratage Adelsrang; Denobilitation, Berøvelse af Adelskab.
 19 denominandi jus, Denominationsret, Ret til at indstille Kandidater til et ledigt Embede.
 19 Denominativum i Grammatikken: Ord, der er dannet ved Afledning af et Nomen (*c: af et Substantiv ell. Adjektiv)
 19 denominere (lat.), benævne, udnævne; Denomination, Benævnelse, dels ved Anførelse af selve Navnet, dels ved Omskrivning
 19 Denon, Dominique Vivant, Baron, fr. Tegner og Raderer, (1747-1825) de novo (lat.), paa ny.
 19 Dens, Tand. D. epistrofeï, se Hvirvelsøjlen.
 19 Densimeter, se Aræometer.
 19 Densitet (lat.), Tæthed.
 19-20 Densusianu, Nikolaus, rum. Historiker, (1846- )
 20 Dent, en i den fr. Del af Alperne og i det fr.-talende Schweiz alm. benyttet Betegnelse for spidse, kegleformede Bjergtoppe
 20 Dentaler ell. Tandlyd kaldes de Konsonanter, ved hvilke Overtænderne berøres af Tungespidsen
 20 Dentalielag kaldes i al Alm. Aflejringer, der er rige paa Skaller af Dentalier (Søtænder)
 20 Dentalium, se Søtænder.
 20 Dentaria, se Tandrod.
 20 Dentatus, se Curius D.
 20 Dent Blanche, Steinbockhorn, en firkantet Gnejspyramide, der ligger i det schweiziske Kanton Wallis, 11 km V. f. Zermatt
 20 Dent de Morcles, se Dents du Midi.
 20 Dente, Joseph Gottlieb, sv. Musiker, (1838-1905)
 20 Dente, Marco, kaldet M. da Ravenna, ital. Kobberstikker, (- 1527)
 20 dentelles (fr.), egl. smaa Tænder; Kniplinger.
 20 dentkuli (lat.), Tandsnit i Gesimser.
 20 Dentilabialer ell. Tandlæbelyd, bedre kaldet Labiodentaler, Lyd frembragte ved Underlæbens Virksomhed mod Overtænderne
 20 Dentipalataler, i Lundeils fonetiske System Benævnelsen paa de forreste Tungefladelyd
 20 Dentirostres, en Betegnelse brugt af Cuvier 1817 for en Gruppe af Spurvefugle
 20 Dentist, af lat. dens (Tand), Tandlæge
 20-21 Dentitio difficilis, vanskeligt Tandfrembrud, er ret alm. for Mælketændernes Vedk.
 21 Denton, Fabrikby i Mellemengland, Lancashire, 7 km NØ. f. Stockport
 21 D'Entrecasteaux-Øerne, en bjergfuld Øgruppe
 21 Dents du Midi, Bjerggruppe i det schweiziske Kanton Wallis og tilgrænsende Del af det fr. Dept Haute Savoie
 21 Denudation (af nudus, nøgen), Blottelse ell. Nøgenhed
 21 Denudation, den ved Forvitring, Vejrsmuldring samt Vandets og Vindens Virksomhed fremkaldte Blottelse af dybere Jordlag
 21 denudere (lat.), blotte, lægge for Dagen, afsløre ; Denudation, Blottelse (smlg. ovf.).
 21 denuncere (lat.), angive, udpege. Smlg. Angivelse.
 21 Denunciation (lat.), Angivelse.
 21 Denver, D. City, By i U. S. A., Hovedstad i Staten Colorado, c. 20 km Ø. f. Rocky Mountains
 21 Denza, Francesco, ital. Meteorolog og Astronom, (1834-1894)
 21 deo annuente (lat.), med Guds Samtykke, om Gud vil; i lgn. Bet. siges deo favente ell. juvante, med Guds Hjælp.
 21 Deodand, By i Distriktet Saharanpur i Nordindien
 21 Deodand, Dyr ell. Ting, der p. Gr. a. en ved ell. af samme forvoldt Skade var forbrudte
 21-22 Deodar (eng. Deodur), en lille indobritisk Vasalstat i den nordlige Del af Gudsherat
 22 Deo gratias (lat), Gud være lovet!
 22 Déols, Forstad til Châteauroux (s. d.) i det fr. Dept Indre
 22 de omnibus rebus et quibusdam aliis (lat.), »om alt muligt og lidt til«
 22 Deontologi (gr.) betyder Pligtlære
 22 Deoprajag (Deoprag, afkortet af Devaprajaga), By i Distriktet Garhwal i Nordindien
 22 Deosai (»Gudesletten«), en næsten fuldstændig vegetationsløs
 22 Deparcieux (ell. De Parcieux), Antoine, fr. Matematiker og Statistiker (1703-68)
 22-23 Departement, den øverste administrative Inddeling i Frankrig
 23 Departemental-Kommission, som af Regeringen nedsættes til Kontrol med ell. Undersøgelse af administrative Anliggender
 23 Departementet for de udenlandske Affærer. Fra 1770 særligt Organ til Varetagelse af Udenrigspolitikken
 23 Departementschef, se Departement.
 23 Departementsdirektør, se Departement.
 23 Departementssekretær. Embedsstilling i »Dept. for de udenlandske Affærer«
 23 Departementstidende udkom 1848-70 som en Fortsættelse af Kollegialtidende
 23 Departementstidende, et i Norge siden 1829 med offentlig Støtte udg. Ugeblad
 23 departere (lat.), fordele; Departition, Fordeling.
 23 Depêche, diplomatisk Sprog: Skrivelser fra en Regering til dens diplomatiske Repræsentanter
 23 Depechekontor. hvis Opgave nærmest var at ekspedere løbende Sager, der ikke behøvede at behandles i Kollegierne
 23 dependere (lat.), være undergiven, afhænge af, bero paa.
 23 dépense (fr.), Udgift, Omkostning; depensére, bekoste, give ud, ødsle.
 23-24 Depere, By i U. S. A., Stat Wisconsin, ligger 185 km NNØ. f. Madison
 24 Deperthes, Pierre Joseph Edouard, fr. Arkitekt, (1833-1898)
 24 Deperulation (bot.) (af pérula, Knopskæl), Afkastning af Knopskællene.
 24 Depilatorium (lat.), Haarfjerningsmiddel, kaldes forsk. ætsende Sammensætninger, som ad kem. Vej tilintetgør Haarene
 24 depilere (lat.), fjerne Haar. Depilation, Fjerning af Haar.
 24 Deplacement, Udtrækning ved Hjælp af Perkolator (s. d.).
 24 Deplacement. Ved et Skibs D. forstaas Vægten af det Rumfang Vand, Skibet fortrænger
 24 Deplaceméntsapparat, se Perkolator.
 24 deplacere (af fr. déplacer) bortrykke noget fra sin Plads; afsætte nogen fra sit Embede
 24 de piano(lat.), kort og godt, ligefrem, uden Omstændigheder.
 24 Depletion (lat.), Udtømmelse, bruges særlig som depletio sanguinis, Blodudtømmelse.
 24 deplorabel (lat.), beklagelsesværdig.
 24 deployere, udfolde, trække ud fra hinanden; Militærsproget om Bevægelse fra den sluttede Kolonneform til Linie
 24 depolarisere, ophæve Polarisation. Se Polarisation og Galvaniske Elementer.
 24 deponens (lat.), egl. »aflæggende«. et Verbum, der ikke  bruges i aktiv Form, men kun i passiv (smlg. det danske færdes)
 24 Deponent (lat.) kaldes den, der deponerer (giver i Forvaring)
 24 deponere (akademisk), se Deposition.
 24-25 deponere (lat.), egl. nedlægge, afgive; i Civilretten: det at afgive en rørlig Ting til Forvaring
 25 depontanus (lat., af de, ned af, og pons en Bro) kaldtes i Rom en Mand, der havde overskredet det 60. Aar
 25 Depopulation (lat.), Affolkning.
 25 Deport (eng. Backwardation). Prisforskel ved Prologation af Terminsforretninger
 25-26 Deportation (lat.), tvungen Bortsendelse 
 26 deportere, forvise og sende bort, se Deportation.
 26 déposé (fr.), deponeret, indregistreret, lovlig beskyttet (om Mønstre, Varemærker o.  desl.).
 26 Deposita, se Bank, S. 620.
 26 Depositar (lat.), den, hos hvem noget deponeres.
 26 Deposition (lat.), det at deponere; ogsaa en (for en Ret) afgivet Forklaring. Se endvidere Bank, S. 621.
 26-27 Deposition, Deposits, deponere, akademiske Betegnelser
 27 Depositokassen, se Bank, S. 628.
 27 Depositor (lat.), d. s. s. Deponent, den der giver en anden noget i Forvaring.

 27 Depositorium, Opbevaringssted, Lokale til Opbevaring af betroet Gods, Dokumentskab, Arkiv.
 27 Depositum (lat.), det i Forvaring givne (se deponere).
 27 depossedere (fr.), sætte en ud af Besiddelse; fortrænge en Fyrste fra hans Rige
 27 Depot (fr. dépot), Oplagssted, Magasin, det nedlagte, betroede. - Særlig milit. Bet.
 27 depot de la guerre oprettedes 1688 af Krigsminister Louvois under
 27 Depotkommandør kaldes i Danmark den Kaptajn, der er ansat ved Regimentsstaben
 27 Depotplads bruges som Betegnelse for de Fæstninger, der tjener til Opbevaring og Tilvejebringelse af Krigsmateriel 
 27-28 Depotskib, et Skib, hvori der opbevares Reservemateriel, Proviant m. m.
 28 Depotunderofficer kaldes i Danmark en ved Afdelingsstaben ansat Underofficer
 28 Depravation, se depravere.
 28 depravere (af lat. pravus, slet), forværre, fordærve; blive slettere
 28 deprecatio, i den rom. Retorik: at føre et Forsvar ved, at den Anklagede tilstaar sin Skyld, men beder sig fritaget for Straf
 28 Depreciation, Forringelse i Værdi, bruges hyppig om den Kursnedgang, Penge o. a. Værdier lider
 28 Deprekatur, det, at en Mand, som gav Kirker ell. Klostre Jordegods, forbeholdt sig at nyde det selv, saa længe han levede.
 28 Depressaria, Slægt af Møllenes Fam., som særlig er knyttede til Skærmplanterne
 28 Depression (lat.) (f y s.), Nedtrykning af Kvægsølvet i Barometret p. Gr. a. Overfladespændingen
 28 Depression (lat.) i Meteorologien: Omraade i Atmosfæren, hvor Lufttrykket er lavere end i Omgivelserne
 28 Depression (astron.), d. s. s. negativ Højde *c: den under Horisonten fortsatte Forlængelse af en Højdecirkel
 28 Depression bruges i Geografien som Betegnelse for Landstrækninger, der ligger lavere end Havets Niveau
 28 Depression (milit.). Skyts har D., naar Kernelinien danner en Vinkel nedad med Horisontalplanet
 28 Depression (lægevid.), se Melankoli.
 28 Depression (økonom.) er den Tilstand, Erhvervslivet befinder sig i, naar Konjunkturerne er slette
 28-29 Depretis, Agostino, ital. Statsmand, (1813-1887)
 29 Deprez, Marcel, fr. Ingeniør, (1843- )
 29 deprimere (lat.), nedtrykke; deprimeret, nedtrykt, forstemt; svag (f. Eks. d. Puls).
 29 de profundis (fra Dybet«), Begyndelsesordene af den 129. Salme i den lat. Bibeloversættelse
 29 Deptford, en tidligere selvstændig By, nu Forstad til London, ligger ved Themsens sydlige Bred, V. f. Greenwich
 29 Deputat (lat.) bruges om Ydelser til Statens Embedsmænd ved Siden af den faste Løn
 29 Deputation (lat.). en Samling Personer, hvem det paa et Samfunds Vegne overdrages at røgte et Hverv
 29 Deputeret (lat.) bruges, foruden om de enkelte Medlemmer af en Deputation, særlig Medlem af de lovgivende Kamre
 29 Deputeretkammer,  hvis Lovgivningsrepræsentation er delt i 2 Kamre, Benævnelsen paa det, som dannes ved alm. Valg
 29 deputy. i det storbritanniske Administrationssprog: Stedfortræder ell. Fuldmægtig
 29-30 de Quincey, Thomas, eng. Forf. (1785-1859)
 30 Dêr (arab.) bet. Kloster
 30 Deraband (eller Draband) befæstet By i Pandshab ved Foden af Soliman-Bjergene og ved Indgangen til Passet D.
 30 Deradshat, Landskab i Pandshab, falder omtr. sammen med Distriktet Dera Ghasi Kan.
 30 Dera Ghasi Kan, Distrikt i den indobritiske Prov. Pandshab, Divisionen Multan
 30 Deraïje, Ruinby i Arabien, var til ind i 19. Aarh. Hovedstad for Vahabitterne
 30 Dera Ismaïl Kan, By i den indobrit. Nordvestgrænseprov., 7 km V. f. Indus
 30 derangere (fransk deranger), bringe i Uorden, forvirre, forstyrre;
 30 derangeret, forhutlet, med sine Forhold (pekuniære o. a.) i Uorden.
 30 Der'ât, se Adraa.
 30 de rato (lat.), cautio d. r., Indestaaen for, at den, i hvis Navn man afslutter en Retshandel, vil vedstaa samme
 31 derb (tysk: djærv, drøj) i Mineralogien: homogene Mineralmasser af kompakt Beskaffenhed uden regelmæssig ydre Form
 31 Derbe, i Oldtiden en befæstet Stad i Lykaonien i Lilleasien nær ved Grænsen mod Kilikien
 31 Derbenaki, en lang Kløft paa Halvøen Morea, Grækenland
 31 Derbend (pers.) betyder en Portslaa og er derefter blevet en Betegnelse for snævre Bjergpasser
 31 Derbent (Derbend), By i Daghestan i Transkaukasien paa Vestkysten af det kaspiske Hav
 31 Derbesiaceæ, se Alger, S. 496.
 31 Derby, Hovedstad i Derbyshire, udgør siden 1888 et eget Grevskab
 31 Derby, By i U. S. A., Stat Connecticut, ligger 12 km V. f. New Haven
 31 Derby er Navnet paa højt doterede Væddeløb for 3-aarige Hingste og Hopper
 31 Derby, Jarl af, eng. Peersværdighed, tilhørte opr. (1138-1266) Slægten Ferrers
 31-32 1) Thomas Stanley, siden 1485 Jarl af D., (1435-?)
 32 2) Edward Geoffroy Smith Stanley, (1799-1869)
 32-33 3) Edward Henry Stanley, (1826-1893)
 33 4) Frederick Arthur Stanley, (1841-1908)
 33 5) Hans Søn, Edward George Villiers Stanley, (1865- ) Underhusmedlem og Generalpostmester
 33 Derbylit, et Mineral, af Sammensætning 6FeO,Sb<sub>2</sub>0<sub>5</sub>,Ti0<sub>2</sub>
 33 Derbyshire, Grevskab i Mellemengland
 33 Dercums Sygdom, adipositas dolorosa, er en Sygdom, hvis væsentlige Symptom er, at der optræder udbredte Fedtsamlinger
 33 Dere (tyrk.) betyder »Dal« og forekommer sammensat i en Mængde geogr. Egennavne
 33- Derebeg (tyrk.) *c: »Dalens Fyrste« var en Herskertitel, der tilhørte de tyrk. Vasaldynastier i Lilleasien
 34 Der-el-Bahri, se Theben (i Ægypten).
 34 derelinkvere (lat.), opgive, renoncere paa, bortkaste
 34 Derenbourg, 
 34 1) Joseph, fr. Orientalist, (1811-1895)
 34 2) Hartvig, fr. Orientalist, (1844-1908)
 34 de Renzis, se Renzis.
 34 Derevnja er i Rusland Betegnelse for en Landsby uden Kirke
 34 Derfflinger, Georg, Friherre af, brandenburgsk Generalløjtnant, (1606-1695)
 34 Derg lough (Lough D.), Sø i Irland paa Grænsen af Grevskaberne Tipperary, Clare og Galway
 34 Derivantia, d. s. s. afledende Midler.
 34 Derivation (lat.), Afledning. I artilleristisk Betydning, d. s. s. Afdrift.
 34-35 derivativ (afledet) Erhvervelse vil sige Erhvervelse af en Ret ved Indtræden i en andens Ret
 35 derivatorisk, hvad der hører til Derivation, Afledning, se afledende Midler.
 35 Derivatum (Plur. Derivata; af lat. derivare, at aflede) i Grammatikken: et Ord, der er dannet ved Afledning af et andet Ord
 35 derivere (lat.), aflede, udlede, stamme fra.
 35 Derketo (Dea Syria), d. s. s. Atargatis, under hvilket Navn Astarte dyrkedes i det nordlige Syrien.
 35 Derkylidas, spartansk Feltherre p. Gr. a. sin Snuhed kaldet Sisyfos
 35 Derma, se Hud.
 35 Dermaleichus, se Fuglemider.
 35 Dermanyssus, se Gamasidæ.
 35 Dermatin, et Serpentinen nærstaaende grønt Mineral, fra Waldheim i Sachsen.
 35 Dermatitis (gr.), Hudbetændelse.
 35 Dermatochelys, se Havskildpadder
 35 dermatogen (gr.), fra Hudlaget udviklet.
 35 Dermatogen (bot.) kaldes i Histologien Plantens unge, endnu delingsdygtige Hudvæv
 35 Dermatografi er et Fænomen, som bestaar i, at Berøring af Huden kan fremkalde Striber
 35 Dermatol, basisk gallussurt Vismut, dannes ved Fældning af en Opløsning af Vismutnitrat i Eddikesyre
 35 Dermatolog, en Læge, der specielt beskæftiger sig med Studiet og Behandlingen af Hudsygdomme.
 35 Dermatologi (gr.), Læren om Hudsygdomme.
 35 Dermatolysis (gr.), Løsning af Huden.
 35 Dermatomykose (gr.), Svampsygdomme paa Huden.
 35 Dermatonose (gr.), Hudsygdomme.
 35 Dermatophagus, se Fnatmider.
 35 Dermatophili, se Haarsækmider.
 35 Dermatoplastik (gr.) er den kir. Virksomhed, som gaar ud paa at rette paa Misdannelser, opstaaede ved Tab af Hudpartier
 35 Dermatozoer, Snyltedyr, som lever paa ell. i Hude
 35 Dermestidæ, se Klaner.
 35 Dermoid (Dermoidcyste), en Cyste, i hvis Indhold der findes Fedt, Overhudsskæl, Haar
 35 Dermoplastik, d. s. s. Dermatoplastik.
 35 Dermoptera, Insektædere med Flagrehud, se Galeiopithecus.
 35 Dernah (Darnis), lille Havnestad ved Middelhavet paa Kysten af Barka, i den ital.  Koloni Cyrenaica, 330 km ØNØ. f. Bengasi
 35 Dernbachit, d. s. s. Beudantit.
 35-36 Dernburg, Bernhard, tysk Minister, (1864- )
 36 Dernburg, Heinrich, tysk Retslærd, (1829-1907)
 36 derogatio (lat), det at gøre Indgreb ell. Afbræk i noget, Undtagelse fra noget
 36 derogatoria clausula (lat.), den Bestemmelse, at en fremtidig Forandring af samme skal være ugyldig
 36 Derosne, Charles, (1780-1846)
 36 De Rossi, se Rossi.
 36 Derotremata, se Fiskepadder.
 36-37  Déroulède, Paul, fr. Digter og Politiker, (1846-1914)
 37 deroute (fr.), Afvej; Forstyrrelse; Nederlag, navnlig en slagen, sprængt Hærs vilde Flugt.
 37 Derr (egl. = Dêr *c: Kloster) er Navnet paa en By i Nedrenubien, omtr. 200 km S. f. Assuan
 37 Derriey , Charles, fr. Skriftstøber, (1808-1877)
 37 Derry, se Londonderry.
 37 Deruta, By i Mellemitalien, Prov. Perugia, ligger 18 km S. f. Perugia
 37 Derut esch Scherif, By i Ægypten, Prov. Siut, ligger 60 km NV. f. Assiut
 37 Dervent, Derbent, By i Bosnien, ligger 70 km ØNØ. f. Banjaluka ved Floden Ukraina
 37-38 Dervish (pers.) betyder »fattig«, »Betler« og svarer til det arab. Fakir 
 38 Dervish-Pasha, Ibrahim, tyrkisk General og Statsmand, (1817-1896)
 38 Derwent, 
 38 1) Flod i Mellemengland, Derbyshire, Biflod til Trent, udspringer paa Peak-Bjergene
 38 2) Flod i det nordvestlige England, Cumberland, udspringer paa de cumbriske Bjerge
 38 3) Flod i det nordøstlige England, Yorkshire, udspringer i North Yorkshire Moors
 38 Derwent-Water, Sø i det nordvestlige England i Cumberlands Sødistrikt
 38-39 Derzhavin, Gavrill Romanovitsch, russ. Digter, (1743-1816)
 39 Des, det ved et *b* en halv Tone fordybede d.
 39 Desaguadero, Flod i Sydamerika, Republikken Bolivia, ligger i en Højde af 3800 m o. H.
 39-40 Desaix de Veygoux, Louis Charles Antoine, fr. General, (1768-1800)
 40 de Sanctis, se Sanctis.
 40 Desargues, Girard, fr. Matematiker, Arkitekt og Ingeniør, (1593-1661)
 40 desarmere (lat., af armare, bevæbne, forsyne med), at fjerne Skytset fra et Fæstningsværk ell. Krigsskib
 40 Desassimilation (Dissimilation) er Modsætningen til Assimilation. I den levende Organisme
 40 Desâtîr (*c: »Grundregler«), Bog af religiøst Indhold, skrevet paa et persisklignende Sprog og forsynet med pers. Kommentar
 40 Désaugiers, Marc Antoine, fr. Operakomponist (1742-93)
 40-41 Désaugiers, Marc Antoine Madeleine, fr. Vise- og Vaudevilleforfatter, (1772-1827)
 41 Desaulesit, Mineral, et vandholdigt Silikat af Nikkel og Zink
 41 Desault, Pierre Joseph, fransk Kirurg,(1744-1795)
 41 Desault's Bandage omgiver Bryst, Skulder og den ene Arm, som ved Bandagen fikseres til Kroppen og holdes løftet
 41-42 désaveu, i fr. Proces: Adgang til at fralægge sig Følgerne a.f de af hans Sagfører (avoué) foretagne Handlinger
 42 desavouere (af fr. desavouer), ikke vedstaa, ikke anerkende, fragaa, benægte, fornægte.
 42 Desbordes-Valtnore, Marceline, fr. Forfatterinde (1785-1859)
 42 Desboutin, Marcellin-Gilbert, fr. Raderer og Maler, (1823-1902)
 42 Descabezado, en udslukt Vulkan i Chile; ligger foran Cordillerernes Hovedkæde
 42 Descamps, Édouard Eugéne François, Baron, belg. Retslærd og Statsmand, (1847- )
 42-43 Descamps, Jean Baptiste, fr. Maler og Kunstskribent, (1706-1791)
 43-44 Descartes, René (Renatus Cartesius), fr. Filosof, Matematiker og Naturforsker, (1596-1650)
 44 Descaves, Lucien, fr. Forf., (1861- )
 44 Descemet, Jean, fr. Anatom og Botaniker (1732-1810)
 44-45 Descendéns og Descendenter (lat.), det fra en Person i ret nedstigende Linie nedstammende mandlige som kvindelige Afkom
 45 Descendensteorlen, se Udviklingslære.
 45 Descensus (lat.), Nedstigen, Nedsynken, benyttes i Lægevidenskaben om Organers sygelige Lejeforandring
 45 descente (fr.), Gravnedgang (s. d.).
 45 Deschamps, 
 45 1) Antony, fr. Digter (1800-69)
 45 2) Emile, fr. Kritiker og Digter, (1791-1871)
 45 Deschamps, Eustache (ogsaa kaldet Morel p. Gr. a. sin mørke Ansigtsfarve), fr. Digter, (1340-1410)
 45 Deschampsia Beauv., i nyeste Tid benyttet som Slægtsnavn for Bunke (s. d.).
 45 Deschanel, 
 45 1) Emile, fransk Litterærhistoriker (1819-1904)
 45-46 2) Paul, fr. Forf. og Politiker, (1856- ) 
 46 Descht ell. Dascht, pers. Navn for store Sletter, navnlig hyppig om Ørkener
 46 Deschwanden, Melchior Paul von, schweizisk Historiemaler, (1811-1881)
 46 Des Cloizeaux, Alfred Louis 0livier, fr. Mineralog og Krystallograf (1817-97)
 46 Descloizit, et Mineral af Sammensætning R<sub>2</sub>OH.VO<sub>4</sub>, hvor R = Pb,Zn
 46 Desdemona (ital.), kvindelig Hovedperson i Shakespeare's »Othello«.
 46 Des-Dur, se Des.
 46 Deseado, Puerto (Port Desiré), Bugt paa Østkysten af Patagonien i Sydamerika ved Floden D.'s Munding
 46 Deseilligny, Alfred, fr. Politiker (1828-75)
 46 Deseine, Louis Pierre, fransk Billedhugger fra Paris (1749-1822)
 46 desennuyere (af fr. désen-nuyer), fordrive Kedsomhed for sig selv eller andre, adsprede.
 46 Desenzano sul Lago, By i Norditalien, Prov. Brescia, ligger ved Garda-Søens sydlige Bred 28 km Ø. f. Brescia
 46 Deseret, se Mormoner og Utah.
 46 Desertas, Las, Gruppe af tre smaa Klippeøer 30 km SØ. f. Madeira
 46-47 desertio er vor Rets Udtryk for, at en Ægtefælle ensidig og uberettiget ophæver Samlivet
 47-48 Desertion (lat., af désero, forlader) (milit.) Rømning, »Fahnenflucht«
 48 desertoria sententia (lat.) i Romerretten:  Dom, hvorved en Paaanke afvistes som ikke gjort gældende inden Ankefristens Udløb
 48 Desertør (fr. deserteur, af lat. desértor), en Soldat, der gør sig skyldig i Desertion
 48 Deservit-Aar (lat. annus deservitus) i Kirkeretten: Udbytte af et kirkeligt Embede i det Regnskabsaar, hvori denne fratræder
 48 Deserviter, Gebyrer, Vederlag for ydede Tjenester; særlig brugte om Honorarer til Sagførere og Læger.
 48 Des Essarts, Alfred Stanislas Langiois, fr. Forf. (1811-93)
 48 Des Essarts, Emmanuel, fr. Digter, (1839- )
 48 Desèze ell. de Sèze, Raymond fr. Sagfører (1748-1828)
 48 Desfontaines, Pierre François Guyot, fr. Litterat (1685-1745)
 48-49 Desfontaines, René Louiche, fr. Botaniker, (1750-1833)
 49 Desgodins, Auguste, Missionær i Thibet (1826-1913)
 49 Desgoffe, Blaise Alexandre, fr. Stillelivsmaler, (1830-1901)
 49 déshabillé (fr.), bekvem Hjemmedragt for Kvinder, Morgendragt; deshabillere, afklæde.
 49 Deshayes, Gérard Paul, fr. Konkyliolog, (1795-1875)
 49 Deshima, se Nagasaki.
 49 Deshouliéres, Antoinette, fr. Forfatterinde (1638-94)
 49 desiderabel (af lat, desiderare), ønskelig, attraaværdig.
 49 Desiderata (lat.), Savn, Mangler; særlig om Mangler paa et ell. andet videnskabeligt Omraade, der maatte ønskes afhjulpne.
 49 Desiderativum (lat.) i Grammatikken: afledet Verbum,  Afledningsendelsen tilkendegiver en Attraa, Længsel ell. Trang
 49-50 Desideria (Eugenia Bernhardina D.), den svenske og norske Kong Karl XIV Johan's Dronning, (1777-1860)
 50 Desidério da Settignano, florentinsk Billedhugger, (1428-1464)
 50 desiderium (lat.), Ønske; pium d. (Flertal: pia desideria), fromt Ønske, der sandsynligvis ikke gaar i Opfyldelse.
 50 Desiderius, Langobardernes Konge 756-74, kom paa Tronen efter Aistulf
 50 Designation (lat.), Angivelse, Fortegnelse; navnlig i tysk Retssprog
 50 designator (lat.) kaldtes hos Romerne Kampdommeren ved offentlige Væddekampe.
 50 designere (lat.), betegne, bestemme, udpege, foreløbig udnævne.
 50 Desillusion (fr.), Tab af Illusion; desillusioneret, berøvet sine Illusioner.
 50-55 Desinfektion. i Lægevidenskaben: Fremgangsmaader, hvorved man tilintetgør Smitstoffer
 55-56 Desinfektionsanstalter
 56 desinficere, ødelægge Smitteemner, foretage Desinfektion.
 56 Desintegrator, Maskine til Sønderdeling af skøre Stoffer
 56 Desio, By i Norditalien, Prov. Milano, ligger 7 km NV. f. Monza
 56 Désirade, La, en lille fransk Ø i Vestindien, 7 km. NØ. f. Guadeloupe
 56 Désirée, d. s. s. Desideria.
 56 Desjardins, Abel, fr. Historiker, (1814-86)
 56-57 Desjardins, Achille Arthur, fr. Retslærd, (1835-1901)
 57 Desjardins, Erneste, fr. Oldgransker, (1823-1886)
 57 Desjardins, Michel Albert, fr. Retslærd, (1838-1897)
 57 Desjardins, M., nederlandsk Billedhugger, se Bogaert.
 57 Desjatina, russ. Markmaal. D indeholder 2400 Saschén<sup>2</sup> = 1,0925 Hekt. = 1,98 dansk Td. Land.
 57 Deskription (lat.), Beskrivelse, Skildring deskriptiv, beskrivende.
 57-58 Deskriptivgeometri eller beskrivende Geometri: Metoderne til Fremstilling af Genstande i Rummet ved Tegning i en Plan
 58 Deskvamation, se Afskalning.
 58 Deslandres, Henri Alexandre, fr. Astrofysiker, (1853- )
 58-59 Desman (Myogale), en lille Pattedyrslægt af Insektædernes Orden, henhørende til Muldvarpefamilien
 59 Desmarest, Anselm Gaëtan, fr. Zoolog, (1784-1838)
 59 Desmarest (Desmaretz), de Saint-Sorlin, Jean, fr. Forf. (1595-1676)
 59 Des Marez, Guillaume, belg. økonom. Forf., og Retshistoriker, (1870- )
 59 Desmarres, Louis Auguste, fr. Øjenlæge, (1810-1882)
 59 Desmerdyr (Viverridæ), en meget slægt- og artrig Pattedyrfam., henhørende til Rovdyrenes Orden
 59 1) Viverrerne (Viverrinæ) har lang og sammentrykt Krop
 59-61 a) Desmerkattene, der baade er udbredte i Indien og Afrika, er helt Taagængere
 61 b) Palmekattene (Paradoxurus) overvejende Saalegængere med næsten helt nøgne Fodsaaler
 61 c) Viverodderen (Cynogale bennetti) hjemmehørende paa Borneo, Sumatra og Malakka
 61-62 2) Mangusterne (Herpestinæ), har lange, stumpe og lidet krumme Kløer
 62 3) Viverkatten (Cryptoprocta ferox), maalende fra Snude til Halespids 1,5 m, hvoraf den lange, cylindriske Hale udgør de 70
 62 Desmerkatte, se Desmerdyr.
 62 Desmerurt, (Adoxa L.), tokimbladet Planteslægt
 62 Desmerurt-Familien, se Desmerurt.
 62 de Smet de Naeyer, P., se Smet de Naeyer, P. de.
 62 Desmidiaceæ, se Alger, S. 493.
 62 Desmin, se Zeolitter.
 62 Desmobranchii, se Fisk.
 62 Desmodium Desv., Slægt af Ærteblomstrede (Hedysarum-Gruppen), Urter, Halvbuske eller Buske
 62 Desmodus, se Flagermus.
 63 Desmogen (bot.) betegner i Vævlæren det unge, delingsdygtige Væv
 63 Desmognathæ. Huxley inddelte de med Brystbenskam forsynede Fugle i 3 store Grupper
 63 Des Moines, Desmoines River, Flod i U. S. A., Stat Iowa
 63 Des Moines (Desmoines), By i U. S. A., Hovedstad i Staten Iowa
 63 Des Mol, se Des.
 63 Desmologi, Læren om de anatomiske Baand- og Ledforbindelser.
 63 Desmosit, Betegnelse for visse ved Kontakt med Diabas metamorfoserede Lerskifere.
 63 Desmotropi, se Tautomeri.
 63 Desmoulins, Camill1e, fransk Revolutionsmand, (1760-1794)
 63 Desna, Flod i det sydvestlige Rusland, gennemstrømmer Guvernementerne Smolensk, Orel og Tschernigov 
 63 Desnoiresterres, Gustave, fr. Forf. (1817-92)
 63-64 Desnoyers, Auguste Gaspard Louis Boucher, Baron, fr. Kobberstikker, (1779-1857)
 64 Desnoyers, Jules Pierre Francois Stanislaus, fr. Geolog og Historiker, (1800-1887)
 64 Desnoyers, Louis, fr. Forf. (1805-68)
 64 Desodorisation, Rensning for ilde Lugt, se Desinfektion.
 64 Desolation Land, se Kerguelen.
 64 Desor, Eduard, schweizisk Geolog, (1811-1882)
 64 désordre (fransk), Uorden, Forvirring.
 64 desorganisere (af fr. desorganiser), bringe i Uorden, Opløsning
 64 Desoria, se Gletscherloppe.
 64 desorientere (af fr. desorienter), gøre forvirret, forvirre.
 64 Desorientering (fr.), manglende Klarhed hos et Individ over, hvor han befinder sig
 64 Desoto, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 50 km S. f. St Louis ved Joachim Creek
 64 Desoxydation (lat.), Afiltning, se Reduktion.
 64 Despagnet, Frantz, fr. Folkeretslærer, (1857-1906)
 64 despektere (lat.), se ned paa, foragte; Despekt, Foragt (modsat Respekt).
 64-65 Despenaperros (Puerto de D.), berømt og tidligere berygtet Bjergpas i Sierra Morena i Spanien
 65 Despenser, eng. Adelsslægt, af hvis Medlemmer enkelte indtager en vis Plads i Englands Historie i Middelalderen.
 65 Desperados (spansk desesperados »fortvivlede«)
 65 desperat (lat.), fortvivlet, haabløs, opbragt; Desperation, Fortvivlelse.
 65 Despériers, Bonaventure, fr. Forf., (o.1500-1544)
 65 Despoblado, en ufrugtbar Højslette Ø. f. Atacama paa Grænsen mellem  Bolivia og Argentina
 65 Despoina (gr.), »Herskerinde«, var i Oldtiden Tilnavn til fl. af de gr. Gudinder
 65 desponsatus (lat.), trolovet (om Manden; om Kvinden desponsata); desponsatio, Trolovelse
 65 Desportes, Francois, fr. Dyr- og Stillelivsmaler, (1661-1743)
 65-66 Desportes, Philippe, fransk Digter (1546-1606)
 66 Despot (gr.), Behersker, Herre, specielt over for Slaver; uindskrænket Monark
 66 Despoti ell. Despotisme, Forfatningstilstand, under hvilken Herskeren, »Despoten«, regerer ubunden
 66 Despoto Pianina, se Rhodope.
 66 Despréaux, se Boileau-D.
 66 Des Pres, Josquin (Jodocus Pratensis), belgisk Komponist, (c.1450-1521)
 66 Després, Suzanne, fr. Skuespillerinde, (1877- )
 66 Despretz, César Mansuéte, fr. Fysiker, (1792-1863)
 66-67 Desprez, Jean Louis, fr. Maler og Arkitekt, (1743-1804)
 67 de Spuches, se Spuches.
 67 Des Roches de Parthenay, Jean Blaise, fr. Adelsmand og Forf., ( -1766)
 67 Dessaix, Joseph Marie, Greve, fr. General, (1764-1834)
 67 Dessalines, Jean Jacques, Kejser paa Haiti 1804-06, (1758-1806)
 67-68 Dessau, Hoved- og Residensstad i Hertugdømmet Anhalt, ligger paa venstre Bred af Mulde
 68 Dessau, Benny, dansk Industridrivende og Forretningsmand, (1868- )
 68 Dessau, David, dansk Stenograf, (1819-1893)
 68 Dessau, Harry, dansk Industridrivende, (1862-1915)
 68 Dessau, Martin, dansk Industridrivende, (1865- )
 68 Dessauer-March, en ældre i Tyskland overordentlig populær Marchmelodi af ital. Oprindelse
 68 Dessauer-Ovne, en Art Ovne med lodretstaaende Retorter, saakaldte Vertikal-Ovne
 68 dessein (fr.), Plan, Hensigt; Udkast, Skitse.
 68 Dessert er Fællesbetegnelse for alle søde Retter og for den Konfekt og Frugt
 68 Dessertske, se Barneske.
 68 Dessertvine, særlig fine, stærke Vine, der drikkes til Desserten
 68-69 Dessewffy, Emil, Greve, ungarsk Politiker (1814-66)
 69 dessin (fr.), Tegning, Mønster.
 69 Dessinatør (fr.), Tegner.
 69 Dessintraad (Facontraad, Profiltraad) kaldes en Metaltraad, hvis Tværsnit har en hvilken som helst anden Form end Cirklens
 69 Dessoir, Ludwig, tysk Skuespiller (1809-74)
 69 Dessoir, Max, tysk Filosof, (1867- )
 69 Dessolles, Jean Jacques Paul Augustin, Markis, fr. General (1767-1828)
 69 Dessûk (Desuk), ægypt. By paa den østlige Bred af Nilens vestlige Hovedarm, Rosette-Armen
 69 dessus (fr.: ovenover), d. s. s. Overstemme, Diskant, Sopran.
 69 Destailleur, Hippolyte Alexandre Gabriel Walter, fr. Arkitekt, (1822-1893)
 69 Desterro, se Florianopolis.
 69 Destillat, se Destillation.
 69-73 Destillation kaldes den Fremgangsmaade, ved hvilken man skiller Stoffer fra hinanden, der fordamper ved forsk. Temp.
 73 destillere, se Destillation.
 73 destilleret Vand, se Vand.
 73 Destinatar (lat), Adressat, den, for hvem Fragtgods ell. anden Forsendelse er bestemt
 73 Destination, se destinere.
 73 destinere (lat.), bestemme, udse.
 73 Destination (lat.), Bestemmelse, Endemaal.
 73 Destinezit, d. s. s. Diadochit.
 73 Destinn, Emmy, tysk Operasangerinde, (1878- )
 73 Destouches, André Cardinal, fr. Operakomponist (1672-1749)
 73 destra (ital., underforstaaet mano) (mus.), højre (Haand).
 73 Destroyer (eng.), se Torpedojager.
 73 destruere (lat.), tilintetgøre, ødelægge, nedbryde; Destruktion, Tilintetgørelse
 73 Destruktionsanstalt kaldes et Etablissement, hvor der foretages en Uskadeliggørelse af Næringsmidler
 73 destruktiv, se destruere.
 73 Destutt de Tracy, se Tracy.
 73 desuetudo (lat.), en Retsnorms Ophævelse ved en derimod stridende Retssædvanes Dannelse
 73 desultores kaldtes hos Romerne Deltagerne i en særegen Art af Hestevæddeløb
 73 desultorisk (lat.), egl.: af springende (se desultores), deraf ustadig, vankelmodig.
 73 desunt non pauca (lat.), »der mangler en Del« (alm. ved Angivelse af større Lakuner i lat. Tekster).
 73 Desvallières, George-Olivier, fransk Maler, (1861- )
 73-74 Desvergers, Joseph Marie Adolphe Noel, fr. Orientalist og Oldgransker,(1805-1867)
 74 Desvres, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais, c. 18 km SØ. f. Boulogne
 74 Deswert (ogsaa de Swert), Jules, belg. Violoncelvirtuos, (1843-1891)
 74 détaché [detarSe] (fr.), d. s. s. staccato.
 74 Detachement (fr.) er Benævnelsen paa en - hyppig af alle Vaabenarter sammensat - mindre Troppestyrke
 74 Detacherapparat, se Slippeapparat.
 74 detachere, se Detachement.
 74 detacherede Forter er saadanne Værker, som har selvstændigt Forsvar til alle Sider
 74 Detail, den enkelte lille Del af et større Hele; en Sags Detailler, dens enkelte nøjagtige Omstændigheder
 74 Detailhandel ell. Handel en détail. Handel i smaa Partier fra aaben Butik
 74-75 Detaille, Édouard Jean Baptiste, fr. Slagmaler, (1848-1912)
 75 Detaillist, se Detailhandel.
 75 Detailprojekt, Forarbejderne for et Byggeforetagende umiddelbart forud for Arbejdets Udførelse
 75 de te fabula narratur (lat.), »Historien h&ndler om dig«
 75 Detektiv (af lat. detegere, afdække), egnet til at lede til Opdagelse (af en Forbrydelse).
 75 Detective, eng. Betegnelse for en Opdagelsesbetjent, ogsaa for Privat-D.
 75 Detektivfotografiapparat, se Fotografi. 
 75 Detektor, i Radiotelegrafien det Organ, der omdanner elektromagnetiske Svingninger saadan, at de paavirker et Modtagerorgan
 75 de tempore (lat.), til eller i rette Tid.
 75 Detention (lat.), Besiddelse af en legemlig Ting
 75 Determinant (lat.) (mat.) gør fortrinlig Tjeneste, særlig i Ligningers Teori og den moderne Algebra
 75-76 Determination, i Logiken: den Bestemmelse af et Begreb, hvorved dettes Indhold udvides, medens Omfanget indskrænkes
 76 determinato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: bestemt, skarpt markeret.
 76 determinere (lat.), bestemme, afgøre; determineret, bestemt, afgjort, uforfærdet, beslutsom.
 76 Determinisme (lat.), i Filosofien: den Opfattelse, at den menneskelige Handlen lige saa vel som alt andet er aarsagsbestemt
 76 detestabel, se detestere.
 76 detestere (lat.), forbande, afsky; detestabel, som fortjener Afsky, afskyelig, ussel.
 76 Det forenede Dampskibsselskab, se Dampskibsselskab.
 76 Det forenede danske Livsforsikrings-Aktieselskab Hafnia, se Hafnia.
 76 Detharding, Georg, tysk Læge, (1671-1747)
 76 Det kgl. danske geografiske Selskab, se Danske geogr. Selskab.
 76 Det kgl. danske Haveselskab, se Danske Haveselskaber.
 76 Det kgl. danske Musikkonservatorium, se Konservatorium.
 76 Det kgl. danske oktroyerede Sø-Assurance-Kompagni, se Søforsikring.
 76 Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, se Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog.
 76 Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, se Danske Videnskabernes Selskab.
 76 Det kgl. nordiske Oldskriftsselskab, se Oldskriftsselskab.
 76 Det kongelige Teater, se Danmark, »Teater«.
 76 Detmer, Wilhelm, tysk Kemiker og Plantefysiolog, (1850- )
 76 Detmold, Hoved- og Residensstad i Fyrstendømmet Lippe, ligger ved Floden Werra og den østlige Fod af Teutoburgerwald
 76-77 Detmold, Johann Hermann, tysk Politiker (1807-56)
 77 Det ny Teater, Skuespilhus paa Vesterbro i Kbhvn, opført 1907-08
 77 Detonation (kem.), se Eksplosion.
 77 Detonation (artiller.) kaldes en meget hæftig Eksplosion
 77 Detonationssignal (lat.), se Knaldsignal.
 77 Detonator (lat.), Substans, der bringer eksplosive Stoffer, som ved alm. Antænding forbrænder hurtigt, til heftig Eksplosion
 77 detonere (lat.), forpuffe; se Eksplosion.
 77 detonere (lat.), at synge falsk, som oftest i Bet. af at trække Tonen ned
 77 Détournement de pouvoir. Herved forstaas i fransk Ret en Misbrug af Embedsmyndighed
 77 detractis detrahendis (lat.), »med Fradrag af, hvad der bør fradrages«, med behørigt Fradrag.
 77 detractis expensis (lat.), med Fradrag af Omkostningerne.
 77 detrahere (lat.), trække af; forringe, bagvaske, nedrakke
 77 Detritus, Betegnelse for de af rindende Vand afsatte mek. Aflejringer (Grus, Sand, Ler o. s. v.).
 77-78 Detroit, Stad i U. S. A., Stat Michigan, ligger ved D. River, 11 km fra St. Clair Lake og 29 km fra Lake Erie
 78 detronisere (nylat.; fr. détroniser), støde fra Tronen, afsætte; Detronisation, Støden fra Tronen.
 78 de Troy, J. F., fr. Maler, se Troy.
 78 Det store nordiske Telegrafselskab, se Telegrafselskab.
 78 dette (fr.), Gæld; Statsgæld; d. nottante (eng. floating debt), svævende Gæld i Modsætning til konsolideret Gæld.
 78 Det tekniske Selskabs Skole, se Tekniske Skoler.
 78 Dettifoss i det nordlige Island er et af de betydeligste Vandfald i Europa
 78 Dettmann, Ludwig, tysk Maler, (1865- )
 78 Dettweiler Peter, tysk Læge, (1837-1904)
 78 Detumescens (lat.), i Lægevidenskaben: Aftagen af en tilstedeværende Hævelse.
 78 Detunata, Basaltklippe i Siebenbürger Malmbjergene, naar 1181 m.
 78 detur (lat.), paa Recepter (oftest forkortet til d.), »gives«.
 78-79 Det Østasiatiske Kompagni, Aktieselskab, stiftedes 1897 paa Initiativ af Kaptajn, nuv. Etatsraad H. N. Andersen.
 79 Deuben, Fabrikflække i Kongeriget Sachsen, ligger 2 km S. f. Dohlen ved Weisseritz
 79 Deucher, Albert, schweizisk Statsmand (1831-1912)
 79 Deukalion, gr. Heros, Søn af Titanen Prometheus og gift med Epimetheus' Datter Pyrrha
 79 Deule, en 68 km lang Biflod til Lys i det nordlige Frankrig
 79-80 Deuntzer, Johan Henrik, dansk Retslærd, (1845- )
 80 Deurloo, det midterste Hovedindløb til Vester-Schelde
 80 Deurne, en Landsby i den belgiske Prov. Antwerpen, 4 km Ø. f. Antwerpen
 80 Deurs, Carl van, dansk Læge, (1800-1862)
 80 Deus, Joâo de, Forfatternavn for den portugisiske Digter J. de D. Nogueira Ramos, (1830-1897)
 81 Deusdedit (lat.: »den Gud har givet«), 
 81 1) Pave 615-618, Romer af Fødsel
 81 2) Kardinal i 11. Aarh., udgav 1086 ell. 87 en Kanonsamling i 4 Bøger
 81 deus ex machina (lat.: »en Gud fra en Maskine«)
 81 deus omen avertat (lat.), ordret: Gud afvende Varslet, *c: det forbyde Gud.
 81 Deussen, Paul, tysk Filosof og Indolog, (1845- )
 81 deut (Duit), ældre holl. Kobberskillemønt - fra 17. Aarh. til 1816
 81 Deuteragonist (gr.), i det antikke Drama den, der spillede anden Rolle
 81 Deuteronomium, se Pentateuchen.
 81 Deuteroplasma (ell. Deutoplasma), en Mængde forsk. Stoffer, som kan findes indlejrede i Cellesubstansen
 81 Deuteroskopi, d. s. s. Clairvoyance.
 81 Deutsch, Nicolaus, se Manuel.
 81 Deutsch, Otto Erich, østerrigsk Kunst- og Musikforfatter, (1883- )
 81 Deutsch-Brod, Némecký-Brod, By i den sydøstlige Del af Böhmen, 98 km SØ. f. Prag
 81 Deutschenspiegel ell. Spiegel der deutschen Leute, en i Midten af 13. Aarhundrede vistnok i Augsburg forfattet Retsbog
 81 Deutsche Rundschau, tysk Maanedsskrift af litterært og populærtvidenskabeligt Indhold
 81 Deutsch-Eylau, By i Vestpreussen, Regeringsdistrikt Marienwerder, ved Eilenz' Udløb i Geserich-Søen
 81 Deutsch-Krone, By i Vestpreussen, Regeringsdistrikt Marienwerder, mellem Søerne Aran og Radau
 81 Deutsch-Wilmersdorf, nu Berlin-Wilmersdorf, se Berlin.
 82 Deutz, Forstad til Köln.
 82 Deutzia Thunb., Slægt af Hydrangeaceerne, Buske med modsatte, æg- ell. lancetdannede og savtakkede Blade
 82 deux battants, egl.: porte à d. b., Dør med to Fløje, Dobbeltdør.
 82 Deux-Ponts, se Zweibrücken.
 82 Deux-Sévres, Dept i det vestlige Frankrig, opkaldt efter de to Floder Sévre-Nantaise og Sévre-Niortaise
 82-83 Déva (Diemrich), By i det sydøstlige Ungarn, Transsilvanien, Hovedstad i Komitatet Hunyad, ligger ved Floden Maros
 83 Deva (Sanskrit = »straalende«, himmelsk, guddommelig) er 
 83 1) i Indien Betegnelse for et guddommeligt Væsen (»Guddom«, ogsaa kaldet devata)
 83 2) I Mazdeismen (s. d.) (hvor de kaldes dêv, Zend daeva) er de onde Aander
 83 Deva, By i det nordlige Spanien, Prov. Guipuzcoa, 47 km V. f. San Sebastian
 83 Devadasi, se Bajadere.
 83 Dévai, Mathias Biro, magy. Reformator, (c.1500-1547)
 83 Devalvation (nylat.), Nedsættelse af en Pengesorts officielle Værdi
 83 Devanagari (eller blot Nagari) er den Skriftform, som fortrinsvis benyttes til Sanskrit i Manuskripter og trykte Bøger
 83 Devantiére (fr.), en Slags Ridekjole, der er opsplittet for og bag
 83 Devaprajaga, se Deoprajag.
 83 Devastationsklage, i romanistisk Sprogbrug: den Klage, ved hvilken en Prioritetshaver skrider ind mod sin Debitor
 83 devastere (lat., af vastus, øde), ødelægge, hærge; Devastation, Hærgning.
 83-84 Devaux, Paul Louis Isidore, belg. Statsmand (1801-80)
 84 Dévaványa, By i Ungarn, Komitat Jász-Nagy Kun-Szolnok, 75 km SV. f. Debreczen
 84 Devegge, M. C., se Preisler.
 84 Devegge, Ole, dansk Numismatiker, (1772-1847)
 84 Develle, Jules Paul, fr. Statsmand, (1845- )
 84 Deventer, By i det østlige Holland, Prov. Overijssel, ved højre Bred af Ijssel
 84 Deventer , Hendrik van, holl. Ortopæd og Fødselshjælper, (1651-1724)
 84 Deventer, 
 84 1) Jan Frederik v., holl. Landskabsmaler, (1822-1886)
 84-85 2) Willem  Antonie van, (1824-1893)
 85 Deventer, Marinus Lodewijk van, holl. hist. Forf., (1832-1892)
 85 de Vere, Sir Aubrey, irsk Digter (1788-1846)
 85 Devereux, se Essex.
 85 Devéria, 
 85 1) Achille, fr. Maler og Litograf, (1800-1857)
 85 2) Eugéne François Marie Joseph, Historiemaler, (1805-1865)
 85-86 Devéria, Theodule, fr. Ægyptolog, (1831-1871)
 86 Devérra (af lat. devérro, »fejer«), en af de tre Guddomme, som hos Romerne antoges at beskytte Barselkvinder
 86  86 Devès, Pierre Paul, fr. Politiker (1837-99)
 86-87 Deviation. Misvisningen fra Stedets Meridian (d. v. s. sand N.-S. Retning)
 87 Deviationsbøjer (Søv.) er Bøjer, der  er anbragte til Hjælp for Skibe, der skal undersøge Kompassets Deviation
 87 Deviationstabel, se Deviation.
 87 Dévié, tjenstlig Bemærkning i Telegrammer, der omdirigeres ad anden Vej end den sædvanlige
 87 Deville, Ch., se Sainte-Claire D.
 87 Deville-lés-Rouen], By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, 5 km NV. f. Rouen
 87 Devillez, Louis Henry, belgisk Billedhugger, (1855- )
 87 Devilly, Théodore Louis, fr. Maler, (1818-1886)
 87 Devils Thumb (Djævelens Tommelfinger), Grønlands Vestkyst, en høj, fritstaaende Klippesøjle
 87 Devimahatmya (Devi's Majestæt) kaldes Kap. 81-93 af Markanqleya-Purana
 87-88 Devise (fr., af lat. dividere, dele), i Riddertiden, en Sentens ell. et enkelt Ord i nøje Forbindelse med en Figur
 88 Deviseforretning, d. s. s. Forretning i udenlandsk Valuta.
 88 De Vises Sten, hos Alkymisterne: det Præparat, der kunde bevirke de uædle Metallers Forvandling
 88 Devizes, gl By i det sydlige England, Wiltshire, ligger ved Kennet-Kanalen 34 km NNV. f. Salisbury
 88 Devol, »Djævelen«, Flod i Albanien, udspringer paa Grammos-Bjerget
 88 Devolution, Overgang af hjemfaldet Gods til andres Besiddelse, se Devolutionsret.
 88 Devolutionskrigeti ell. »Krigen for Dronningens Rettigheder«
 88 Devolutionsret, en tidligere i Landene ved Rhinen og i Dele af Franken udbredt Retsordning
 88-89 Devonisk Formation (efter Devonshire) kaldes den yngste af de ældre palæozoiske Formationer
 89 Devon-Kvæg, se Kvægracer.
 89 Devonport, se Plymouth.
 89 Devonport, 
 89 1) Badested paa Tasmanien, ligger 85. km VNV. f. Launceston paa Øens Nordkyst ved Mersey Rivers Udløb
 89 2) Badested paa Ny Zeeland, ligger 10 km NØ. f. Auckland paa den modsatte Side af Bugten ved Auckland
 89 Devonshire, Grevskab i det syd-I vestlige England mellem Bristol-Kanalen og Kanalen
 89-90 Devonshire har tjent som Peerstitel for to eng. Adelsslægter
 90 Devosge, François, fr. Maler, (1732-1811)
 90 devot (lat., af devovére, indvie), »indviet til Gud«, ærefrygtfuld, andægtig; »hellig«, ogsaa skinhellig.
 90-91 devotio (lat., afledet af devovére) hos Romerne en højtidelig Forbandelse
 91 devotio domestica, se droit de chapelle (under droit).
 91 devovere sig, se devotio.
 91 Devrient, 
 91 1) Ludwig, tysk Skuespiller, (1784-1832)
 91 2) Karl August, tysk Skuespiller, (1797-1872)
 91 3) Philip Eduard, tysk Skuespiller og Dramaturg, (1801-1877)
 91 4) Gustav Emil, tysk Skuespiller, (1803-1872)
 91 5) Otto, tysk Skuespiller og Dramaturg, (1838-1894)
 91 De Vries, se Vries.
 91-92 De Wahl, Anders, svensk Skuespiller, (1869- )
 92 Dewalquit, d. s. s. Ardennit.
 92 Dewar, James, eng. Kemiker, (1842- )
 92 Dewas, to indobritiske Vasalstater i Centralindien
 92 Dewé-Boyun (tyrk.: »Kamelhals«), Højdedrag Ø. f. Erzerum i Armenien
 92 De Wet, Christian, Boergeneral, (1854- )
 92 De Wette, Wilhelm Martin Leberecht, tysk Teolog, (1780-1849)
 92 Dewey, George, amer. Admiral, (1837- )
 92-93 Dewey, Melvil, amer. Bibliotekar, (1851- )
 93 Deweylit (Gymnit), et amorft Mineral, som i sin kem. Sammensætning staar Serpentinen nær
 93 Dewing, Thomas, amer. Maler, (1851- )
 93 De Winne, Liévin, belg. Portrætmaler, (1821-1880)
 93 De Witt, J., se Witt.
 93 Dewittsland, forældet Navn paa Nordkysten af Australlandet, fra Nordvestkap indtil Roebuckbai
 93 Dewitz, von, en gammel mecklenburgsk og pommersk Adelsslægt
 93 Dewsbury, ældgammel By i det nordlige England, Yorkshire, ved Galder
 93 Dexippos, Publius Herennius, attisk Statsmand, Feltherre og Historieskriver
 93 dextera (déxtra [lat.], underforstaaet manus, Haand), den højre Haand, Symbol paa Troskab og Kraft.
 93 Dextrin, d. s. s. Dekstrin.
 93 Deynze, By i det vestlige Belgien, Prov. Østflandern, ved Lys
 93-94 Dézamy, Théodore, fr. Socialist, ( -1850)
 94 Dhafar (Safar), et til Oman hørende Landskab i Sydarabien, ved Kysten af det arab. Hav
 94 Dhaka (eng. Dacca), Division i den britiskindiske Prov. Bengalen
 94 Dhammapada, en Samling Tankesprog paa Pali, maaske den berømteste af Buddhisternes kanoniske Bøger
 94 Dhammapala, Forf. til en berømt Kommentar, Paramattha-dipani, som indeholder Forklaring til fl. af de kanoniske Pali-Tekster 
 94 Dhan, Guld-, Sølv- og Ædelstensvægt i Kalkutta
 94 d'Hancarville , se Hancarville.
 94 Dhangar (»Bjergbeboere«, af Dhang, Bjerg), Folkestamme i det nordøstlige Indien
 94 Dhangs (af Dhangar, Bjergboere), en lille med Bhilfolket beslægtet Folkestamme
 94 Dhanurveda (»Bue-Veda« *c: Skydevidenskaben), en Vicvamitra ell. Bhrigu tilskreven Upaveda
 94 Dhanvantari, Lægevidenskabens Gud i den ind. Mytologi
 94 Dhar (Dhara, Dharanaghari, eng. Dharanuggar), lille Radsjputerstat i Vindhya-Bjergene, Centralindien 
 94-95 Dharma, i Sanskrit opr. Benævnelsen paa den Lov ell. faste Orden, som er Grundvolden
 95 Dharmaputra, se Bhatgaon.
 95 Dharmsala, Sundhedsstation i det nordvestlige Himalaya i Distriktet Kangra (Pandshab, Forindien)
 95 Dharwar, Hovedstad for det ved sin Bomuldsproduktion bekendte Distrikt D.
 95 Dhatar (Skrt, »Skaberen«) er en Benævnelse, som i den ind. Religion bruges dels om Guderne i Alm., dels om bestemte Guder
 95 Dhatupatha (Skrt), Navn paa de indiske Ordfortegnelser, som indeholder alle Verbernes primære Stamformer (»Rødder«)
 95 Dhaw (Dau, Dhau), et arab. Fartøj
 95 Dhawalaghiri (»det hvide Bjerg«), Bjergtop i Nepal i Central-Himalaya
 95 Dhers (Dheras), lavtstaaende Folkestamme i Gudsharat i det vestlige Forindien
 95 Dheune, lille Flod i det fr. Dept Saone-et-Loire
 95 Dholen, den vilde ind. Hund.
 95 Dholera, By i Gudsharat i Forindien
 95 Dholka, By i britisk Indien, Distrikt Ahmedabad af Præsidentskabet Bombay, ligger 45 km N. f. Cambay

 95 Dholpur, indobritisk Vasalstat i Radshputana V. f. Floden Tshambal
 95 d'Hondt, Victor, belg. Jurist, (1841-1901)
 95-96 Dhoraji, By i Kathiavar i den indobritiske Prov. Bombay
 96 Dhrangadra, Vasalstat paa Halvøen Kathiavar i den indobritiske Prov. Bombay
 96 Dhulia, By i britisk Indien, Distriktet Vest-Khandesh i Præsidentskabet Bombay
 96 Dhyana (mere eller mindre ekstatisk »Kontemplation«) spiller som en Del af yoga en stor Rolle i ind. Filosofi og Religion
 96 Dhyani-Bodhisattva og Dhyani-Buddha, se Buddha.
 96 Di, kern. Tegn for Didym.
 96 Di- (græ.), Forstavelse med Bet. dobbelt, f. Eks. Diftong, Tvelyd.
 96 Dia (Standia), en lille Ø ved Nordkysten af Kreta, lige over for Havnestaden Kandia
 96 Dia- (gr.), Præposition med Bet. igennem, f. Eks. Diameter, egl. = »Gennemmaal«
 96 Diabantit eller Diabantachronnyn, en Varietet af Mineralet Klorit
 96-97 Diabas (af gr., »gaar igennem«); en Bjergart, der i alt væsentlig har Basaltens Sammensætning og Egenskaber
 97 Diabasis (gr.), Gennemgang, Overgang.
 97 Diabelli, Antonio, østerr. Komponist og Musikforlægger (1781-1858)
 97 Diabetes insipidus (lat.), en ikke hyppig forekommende Sygdom
 97-98 Diabetes mellitus (lat.), Sukkersyge, ligner i fl. Henseender Diabetes insipidus
 98 Diabetiker, Patient lidende af Diabetes.
 98 diable (fransk), Djævel. Diablerie, Djævelskab, Hekseri, Navn paa en Art Skuespil
 98 Diablerets, les, stejlt Kalkstensbjerg (3246 m) i Wildhorn-Gruppen i Freiburger-Alperne
 98 Diabolos (gr., egl. »Bagvadsker«), Djævel; deraf diabolsk, d. s. s. djævelsk; Diabo1isme, Djævelsværk, Djævleherredømme.
 98 diabolsk, se Diabolos.
 98 Diacetamid, se Acetamid.
 98 Diaceturi, se Acetonuri.
 98 Diacetyl, CH<sub>3</sub>.CO.CO.CH<sub>3</sub>, er en Diketon
 98 Diachylon (gr.) betyder: (tilberedt) med Plantesaft
 98 Diacodion (Saft), d. s. s. Valmuesaft.
 98 Diaconus, se Diakon.
 98 Diadelfit, d. s. s. Hæmatolit.
 98-99 Diadem (gr.), Smykke ell. Baand om Panden og Haaret
 99 Diadocher (gr., »Efterfølgerne«), den sædvanlige Betegnelse for Alexander den Store's Hærførere
 99 Diadochit, et gult ell. gulbrunt, monoklint Mineral
 99 Diadokokinese, Evnen til at kunne udføre hurtige Bevægelser
 99 Diadumenos (gr., »Yngling, der binder et Baand om sit Hoved«), berømt Statue af den gr. Billedhugger Polykleitos.
 99 diafan (gr.), gennemskuelig, gennemsigtig
 99 Diafanometer, Instrument, opfundet af Saussure, til at maale Luftens Gennemsigtighed
 99 Diafoni (gr.), hos Grækerne Betegnelse for Dissonans, i Modsætning til Symfoni
 99 Diafora (gr. Forskel), Navn paa en Talefigur, der bestaar i Gentagelse af et Ord i en anden Bet.
 99-100 Diaforese (gr.), kunstig Fremkaldelse af Sved
 100 diaforetiske Midler, se Diaforese.
 100 Diaforit, se Bournonit.
 100 Diafototropisme, se Fototropisme.
 100 Diafragma (gr.), Skillevæg. I Fysikken: gennembrudte Plader, der anvendes som Blendinger i Kikkerter etc.
 100 Diafragma (lægevidenskabelig), se Mellemgulv.
 100 Diafragma, Blende, en med et Hul forsynet tynd Plade, der afskærer en Del af Objektivets Randstraaler
 100 Diafterin (Oxychinaseptol) opstaar ved Mætning af 0-Fenolsulfonsyre med 8-Oxychinolin
 100 Diafyse, se Ben, 1).
 100 Diagenese kaldes i Geologien den molekulæreog kem. Omdannelse, som Jordlagene  ofte undergaar
 100 Diageotropisme, se Geotropisme.
 100 diaglyfisk (gr.), fordybet, indad i en Flade udarbejdet
 100 Diagnose er i Lægevidenskaben Bestemmelsen af et Sygdomstilfældes Art
 100 Diagnostik, se Diagnose.
 100 Diagonal (mat.), i en Polygon, er en ret Linie, der forbinder to Vinkelspidser, som ikke er Endepunkter af samme Side
 100 diagonalbyggede Partøjer er Baade (Smaa-skibe), hvor Klædningsplankerne gaar i skraa Retning fra Kølen opefter
 100 Diagonaler kaldes alle ikke lodret staaende Udfyldningsstænger i en Gitterbjælke
 101 Diagonallejring kan navnlig iagttages hos sandede Stenarter
 101 Diagonalplan (mat.), en Plan gennem to Sidekanter i et Prisme ell. en Pyramide
 101 Diagonals, tætte uldne Stoffer til Herretøj og Dameoverstykker
 101 Diagoras, berømt gr. Nævekæmper, som nedstammede fra en anset Slægt (Eratiderne)
 101 Diagoras fra Melos med Tilnavnet Gudsfornægteren, gr. Filosof og Lyriker
 101 Diagram (gr.), »Linietegning«, en i Naturvidenskab og Statistik alm. benyttet grafisk Fremstilling
 101 Diagram (bot.) betyder et Grundrids af en Blomst ell. et Skud
 101 Diagramapparat, se Materialprøvemaskiner.
 101 Diahot, den længste Flod paa den australske Ø Ny-Caledonien, har Retning fra SØ. til NV.
 101 Diakaustika (gr.), Brændflade, fremkaldt ved Lysets Gennemgang gennem en Linse
 101 Diaklaser, en Betegnelse for de Sprækkedannelser, som hyppig finder Sted i Stenarter
 101 Diaklasit, Mineral, er en noget omdannet, vandholdig Varietet af Mineralet Broncit
 101-102 Diakon (gr., Tjener), en kirkelig Embedsmand
 102-103 Diakonisseanstalter eller Diakonissehuse er Anstalter, bestemte til Uddannelse af Diakonisser
 103-104 Diakonisser (gr.: »Tjenerinder«) Kvinder, hvem Omsorgen for Menighedens Syge og Fattige var betroet
 104 Diakos, Athanasios, Helt fra den gr. Frihedskrig, (1788-1821)
 104 Diakrise (gr.), Adskillelse, Iagttagelse, Bedømmelse og Skelnen (især af Sygdomstilfælde)
 104 diakritiske Tegn (gr.), Adskillelsestegn.  Mærker, der anbringes ved Bogstaver for Forstaaelighed, Tydelighed og Nøjagtighed
 104 diaktinisk (gr.), gennemtrængelig for kem. virksomme Straaler.
 104 Diakustik (gr.), Læren om Lydens Gennemgang (i Modsætning til dens Tilbagekastning).
 104-105 Dialekt (gr.) gengives ved Mundart (optaget fra Tysk), Sprogart ell. Landskabsmaal
 105 Dialektik (gr.) betyder Samtalekunst og betegner, at man gennem Spørgsmaal og Svar søger at trænge ind i et Problem
 105 Dialektikon (gr.) betegner i den græske Retorik en Talefigur i Form af Spørgsmaal og Svar
 105 Dialektologi (gr.; Dialektgranskning, Dialektbeskrivelse)
 105 Dialemma (gr.), sygdomsfri, især feberfri Tilstand.
 105 Diallag, se Pyroxengruppen.
 105 Diallel, se Cirkelbevis.
 105 Dialog (gr.: »Samtale«) betyder mundtlig Samtale mellem to (ell. fl.) Personer
 105 Dialogit, d. s. s. Manganspat.
 105-106 Dialogus, en dansk versificeret Satire fra Reformationstiden
 106 Dialursyre (Oxybarbitursyre, Tartronylurinstof), CO(NHCO)<sub>2</sub>CHOH
 106 Dialysator, se Dialyse.
 106 Dialyse (gr.), Opløsning, Adskillelse, betegner i Kemien en Proces
 106 Dialysemetode. til Diagnostik af patologiske Tilstande
 106 dialytisk Kikkert, se Kikkert.
 106 Diamagnetisme, se Magnetisme.
 106 Diamalt en paa særlig Maade tilberedt Maltekstrakt
 106-109 Diamant (hertil 1 Tavle) (af gr., ubetvingelig), den værdifuldeste Ædelsten
 DIAMANT
 (blank)
 109 Diamant, den tekn. Betegnelse i Bogtrykfaget for den mindste i alm. Praksis benyttede Skriftstørrelse
 109 Diamantbor, se Boring.
 109 Diamantbryllup, Betegnelse for et Ægteskabs 60-aarige Bestaaen.
 109 Diamante, Juan Bantista, sp. Dramatiker, (e.1630-o.1685).
 109 Diamanter kaldes i Arkitektur og Dekoration smaa, pyramideformede Fremspring ell. Bosser
 109 Diamantfarve, Grafit udrørt med Linoliefernis; bruges især til Strygning af Jernvarer.
 109 Diamantfinke (Stagonopleura guttata Shaw), en Fugl af Væverfinkernes (Spermestinæ) Gruppe
 109 Diamantgrav er i Befæstningskunsten en mindre Grav, ofte med trekantet Profil
 109 Diamantgrønt, se Malakitgrønt.
 109 Diamantgult er et Azofarvestof, der bruges til Gulfarvning af Uld.
 109 Diamantin, et af de mange Navne, hvorunder smeltet og knust Bauxit gaar i Handelen
 109 Diamantina, Villa D., tidligere Tejuco, By i det sydlige Brasilien, i Staten Minas Geraës
 109 Diamantino, By i det vestlige Brasilien, Stat Matto Grosso
 109 Diamantkvader kaldes i Bygningskunsten de Kvadersten, hvis Yderside er prydet med
 109 diamantformede, pyramidalske Facetter
 109 Diamantslibning *c: Slibning med lignende Facetter, som anvendes ved Ædelstene
 109 Diamantspat, se Korund.
 109 Diamastigosis (gr.) den Gennempiskning af de unge Spartanere, som hvert Aar fandt Sted ved Artemis Orthia's Alter
 109-110 Diameter (mat.). Ved de tre Keglesnit vil Midtpunkterne af parallelle Korder ligge paa en ret Linie, Kordernes D.
 110 Diameter. I Skovbruget betyder D. to væsentlig forsk. Størrelser: 
 110 1) det enkelte Træs ell. Trædels Tværmaal
 110 2) En Bevoksnings »Middeldiameter« ell. oftere »D. i Middelstammegrundfladen«
 110 Diameterformlen gælder Vedmassen i et sluttet Træsamfund
 110 Diametermaaler, et Instrument, der benyttes i Kanonfabrikationen til at eftermaale Kanonens cylindriske Bagstykke
 110 Diametermaaling udføres i Skovbruget oftest med Klup (»Skomagermaal«)
 110 Diametralplan (mat.). Ved Keglesnitsfladerne vil Midtpunkterne af et System af parallelle Korder ligge i samme Plan
 110 Diamid, se Hydrazin.
 110 Diamider, se Amider.
 110 Diamidobenzoler, se Fenylendiaminer.
 110 Diamtdodifenyl, se Benzidin.
 110 Diamidofenol, se Amidol.
 110 Diamidoresorcin anvendes til Fremstilling af fotografisk Fremkalder.
 110 Diaminer (se Aminer) opstaar ved Forraadnelse af Kød o. l.
 110 Diaminoazobenzol, d. s. s. Krysoïdin.
 110 Diamorfose (gr.), Udvikling, Dannelse til en bestemt Form.
 110 Diana, rom. Gudinde, opfattedes som Jagtgudinde, kysk Jomfru
 110 Diana-Abe, se Marekatte.
 110 Diana-Træ (arbor Dianæ) er Alkymisternes Benævnelse for en forgrenet Krystalmasse
 110 Diandria (bot.), anden Klasse i det Linnéiske System.
 110 diandrisk (bot.), d. s. s. tohannet, d. v. s. forsynet med to Støvdragere.
 110-111 Diane de France (1538-1619), Hertuginde af Montmorency og Angoulème
 111 Diane de Poitiers (1499-1566), Hertuginde af Valentinois, Henrik II's Elskerinde
 111 Dianit, d. s. s. Columbit.
 111 Diano-Marina, By i det nordvestlige Italien, Prov. Porto Maurizio, ligger 8 km NØ. f. Porto Maurizio
 111-112 Dianthus L. (Nellike), Slægt af Nellikefam. (Nellike-Gruppen), Urter med græslignende og ofte blaagrønne Blade
 112 Diapason, hos Grækerne og senere hos de lat. Musikskribenter i Oldtiden og Middelalderen Betegnelsen for en Oktav
 112 Diapedesis (gr.), Gennemvandring, benyttes om Blodets Udsivning gennem Karvæggene uden synlige Læsioner
 112 Diapenia, Diapensiaceæ, se Fjældprydfamilien.
 112 Diapente, gr. Betegnelse for Kvinten.
 112 Diapositiv kaldes et som Regel fotografisk Billede paa gennemsigtigt Underlag
 112 Diapsefisis (gr.), i det gamle Athen en Afstemning om Medlemmernes Berettigelse til at bære Borgernavnet
 112 Diar *c: Guder, var iflg. Snorre's »Heimskringla« Betegnelsen for de tolv Guder
 112 Diarbekr (Diarbekir), tyrk. Vilajet i Kurdistan
 112 Diarium (lat.), Dagbog, Kladde.
 112 Diark (bot.), se Rod.
 112 Diarki (gr.) ell. Biarki (lat.-gr.), Dobbeltherredømme
 112-113 Diarre (gr.) er den sygelige Tilstand, hvorved Ekskrementerne udskiltes i tyndflydende Tilstand
 113 Dias, Antonio Gonçalves, bras. Digter, (1823-1864)
 113 Dias (Diaz), Bartolomeu (1450-1500), portug. Opdagelsesrejsende
 113-114 Diaschisis. Det pludselige Bortfald af Impulser til fjernere Hjernedele
 114 Diascia Link et Otto, Slægt af Maske-lomstrede, Urter med hele ell. fjerdelte Blade
 114 Diaskeuast (gr.: »Ordner«), i Oldtiden Betegnelse for den, der bearbejdede og redigerede et Skrift
 114 Diaspor, et Mineral, som bestaar af Lerjordhydrat: HAlO<sub>2</sub>
 114 Diaspora (gr.: »Adspredelse«) kaldes de uden for Palæstina boende Jøder
 114 Diastase, Amylase (gr.), et Ferment, der kan omdanne Stivelse til Dekstrin og Maltose
 114 Diastasis eller Diastase, Afstand mellem to samhørende Dele
 114 Diastema, gr. Betegnelse for Interval.
 114 Diastole, 
 114 1) i Metrikken Forlængelsen af en af Naturen kort Stavelse; 
 114 2) i Grammatikken et Komma sat til Adskillelse af to nøje sammenhørende Ord for at forebygge Forveksling
 114-115 3) (lægevid.). Ved D. forstaas i Fysiologien den Periode af Hjertets Bevægelse
 115 Diastolik (gr., d. s. s. Interpunktion) kaldte de ældre Teoretikere Læren om den rette Frasering i Musikken.
 115 Diastylon (gr.), en antik Tempelbygning med langt fra hverandre staaende Søjler
 115 diatermant (gr.) kalder man et Legeme, som lader Varmestraaler trænge igennem, sig
 115 Diatermi (gr.) er en med. Behandlingsmaade, som udnytter Varme udviklet ved højfrekvente Strømme
 115 Diatese (gr.) er omtr. d. s. s. Disposition *c: medfødte ell. erhvervede Anlæg
 115 Diatessaron, gr. Betegnelse for Kvarten.
 115 Diatheke (gr.), Betegnelse for en Afdøds Disposition over sin Ejendom, altsaa Testamente
 115-118 Diatomeer (Diatomeæ, Bacillariales, Pyritophyceæ), ell. Kiselalger, er mikroskopiske encellede Planteorganismer
 118 Diatomepelit, d. s. s. Diatomit.
 118 Diatomit (Diatomekisel, Infusoriejord, Bjergmel), en løs, kridt- ell. mellignende, hvid ell. lyst farvet Jordart
 118 Diatomitsten brændes i Tyskland af Diatomit sammenæltet med Korkstumper
 118 diatonisk (gr.) betegner enhver Følge af Toner, tilhørende en bestemt, givet Tonart
 118-119 Diatretum (gr.: »gennembrudt«) hos Romerne et Glaskar, hvis Vægge var omgivne med et fritliggende Netværk af Glastraade
 119 Diatribe [gr.) videnskabelig Underholdning og Diskussion, Forelæsning
 119 Diatyposis (gr.), Anskueliggørelse af en Ting ell. Begivenhed.
 119 Diaulos (gr. »Dobbeltløb«) kaldtes hos Grækerne Væddeløb, ved hvilket Banen maatte gennemløbes to Gange
 119 Diaulos (gr.), Dobbeltfløjte, to i en spids Vinkel sammenløbende Rør, som blæstes gennem et fælles Mundstykke.
 119 Diavolini, en Art kønspirrende Midler, der allerede i Middelalderen benyttedes i Italien
 119 diavolo (ital.), Djævel. (Fra Diavolo: Broder Djævel).
 119 Diaz, B., se Dias.
 119 Diaz, N. Pastor, se Pastor Diaz, N.
 119 Diaz, Porfirio, Præsident i Meksiko 1877-80 og 1884-1911, (1830-1915)
 119 Diaz de la Pena, Virgilio Narcisso, fransk Maler (1808-1876)
 119-120 Diaz del Castillo, Bernál, sp. Historiker, 16. Aarh.
 120 Diazoaminobenzol, C<sub>6</sub>H<sub>5</sub>.N<sub>2</sub>.NHC<sub>6</sub>H<sub>5</sub> 
 120 Diazoaminoforbindelser, se Diazoforbindelser.
 120 Diazobenzol, se Diazoforbindelser.
 120-121 Diazoforbindelser, organiske kemiske Forbindelser, der indeholder den togyldige (divalente) Atomgruppe
 121 Diazofarvestoffer, se Disazofarve-stoffer.
 121 Diazotater, Diazoforbindelsernes Metalsalte, dannes ved Behandling af Diazoforbindelsernes Syresalte med Baser
 121 Diazotypi (Primulintryk) er en Metode til Gengivelse af Tegninger ell. Fotografier paa Tøj
 121 Dibbelmaskine, se Saamaskine.
 121 Dibdin, Charles, eng. Forfatter, Komponist og Skuespiller (1745-1814)
 121 Dibdin, Thomas Frognall, eng. Bibliograf, (1776-1847)
 121 Dibenzopyridin, se Akridin.
 121 Dibenzoyl, se Benzil.
 121 Dibon, By i Moab, c. 5 km N. f. Arnon
 121 Dibra ell. Diwra, By i det sydvestlige Serbien ved Sorte Drin
 121 Dibrachys (gr.), en af to korte Stavelser Bestaaende Versefod
 121 Dibranchiata, se Blæksprutter.
 121 Dibrugarh, By i britisk Indien, Prov. Assam, ligger 90 km NNØ. f. Lakhimpur
 121 Dic cur hic (lat), »Sig, hvorfor du er her«
 121 Dicenta, Joaquín, sp. Dramatiker, (1860- )
 121-122 Dicentra Borkh. (Diclytra, Hjerteblomst, norsk: Blomsterlyre), Slægt af Valmuefam., fleraarige Urter
 122 Dicephalus, Misfoster med to Hoveder.
 122 Diceras, uddød Muslingeslægt fra Juratiden
 122 Diceras-Lag, en navnlig i den franske og schweiziske yngste Jura forekommende Aflejring af Kalksten
 122 Dicey, Albert Venn, eng, Retslærd, (1835- )
 122 Dicey, Edward, engelsk Publicist (1832-1911)
 122 Dichord (gr.), et tostrenget Instrument.
 122 Dichoreus (Ditrochæus), trokæisk, Dipodi, dobbelt Trokæ
 122 Dichorisandra Mikan, Slægt af Commelinaceerne, fleraarige Urter
 122 Dichotomi (gr.: »Halvering«) kaldes ved Maanen den Fase, hvori netop Halvparten er belyst
 122-123 dicis causa (lat.), for et Syns Skyld, et Udtryk, der brugtes om visse Skin-Retshandler
 123-125 Dickens, Charles John Huffham, eng. Romanforfatter, (1812-1870)
 125 Dickinson, Anna Elizabeth, nordamer. Forkæmperinde for Kvindesagen og Filantropi (1842- )
 125 Dickinsonit, Mineral af Sammensætning 3R<sub>3</sub>P<sub>2</sub>O<sub>8</sub>H<sub>2</sub>0, hvor R = mn. Fe og Alkalier
 125 Dickmar, Helene, Pseudonym for Fru Hanna Andresen Butenschøn, født Døderlein, norsk Forfatterinde, (1851- )
 125 Dicksee, Frank, engelsk Historiemaler, (1853- )
 125 Dickson, 
 125-126 1) Charles, sv. Læge og Politiker, (1814-1902)
 126 2) James Jamesson, sv. Købmand og Mæcen, (1815-85)
 126 3) Oskar, sv. Forretningsmand, Friherre (1823-97)
 126 Dicksonhavn, Havn paa Nordkysten af Sibirien, Jenissej-Mundingen
 126 Dicksonia L'Hérit., Bregneslægt af Gyathea-eerne; næsten alle Arter er træagtige
 126 Diclytra, se Dicentra.
 126 Dicotyledones, se Tokimbladede.
 126 Dicotyles, se Navlesvin.
 126 Dicranum Hedw. (Kløfftand), en til de topfrugtede Bladmosser hørende, artrig, over
 126 hele Jorden udbredt Slægt
 126 dicta, se dictum.
 126 dicta et promissa (lat.: »det sagte og lovede«), i rom. Formueret det sædvanlige Udtryk for udtrykkelige Erklæringer
 126 Dictamen (lat.), Tilsigelse, det tilsagte; Forskrift
 126-127 Dictamnus L., Slægt af Rutaceerne med en enkelt Art, D. Fraxinella Pers., en fleraarig, omtr. meterhøj Urt
 127 dictionnaire (fr.), Ordbog; Leksikon.
 127 dicto anno, se dictum.
 127 dictum (lat., Ft. dicta), Udsagn, Ord
 127 dictum actum (lat.), som sagt saa gjort.
 127 Dictyograptus ell. Dictyonema kaldes en Slægt af Graptoliter, som danner kræmmerhusformede Kolonier
 127 Dictyosiphon, se Alger S. 496.
 127 Dictyotaceæ, se Alger S. 496.
 127 Dicyanin, grønne, metalglinsende Krystaller, der fremstilles ved Indvirkning af Kalihydrat
 127 Dicyemidæ, en Afdeling af smaa (2-5 mm lange), meget lavtstaaende, ormformede Væsener
 127 dicyklisk (gr.) (bot.), toaarig.
 127 Dicynodonter, se Anomodontia.
 127 Dicypellium Nees., Slægt af Laurbærfam. med en enkelt Art, Træ 
 127-128 Didache (græsk), de tolv Apostles Lære, er et oldkirkeligt Skrift
 128 Didaktik (gr.), Undervisningslære, en Del af Pædagogikken
 128 didaktisk Poesi, se Læredigt.
 128 Didaskalia (gr.), i det gamle Athen Indstuderingen og Opførelsen af et Drama
 128 Diday, Francois, schweizisk Landskabsmaler, (1802-1877)
 128 Didelphys, se Pungrotter.
 128 Diderichsen, Beatrice Valborg Angelica, dansk Koncertsangerinde, Sopran, (1859-1890)
 128-130 Diderot, Denis, fransk Filosof, (1713-1784)
 130 Didius Julianus, fuldstændig Marcus Didius Severus Julianus, romersk Kejser 193
 130 Dido (ell. Elissa), Heroine, der i Oldtiden ansaas for Grundlægger af Byen Karthago
 130 Didon, Henri, fr. Prædikant,(1840-1900)
 130-131 Didot, fr. Bogtrykker- og Boghandlerfamilie i 18. og 19. Aarh.
 131 Didot-System, i Bogtrykfaget den tekniske Betegnelse for Skrift- ell. Typelegemers Indordnen under et Maal, Punktet
 131 Didrachme, Dobbeltdrachme (se Drachme) var opr. gr. Møntenhed i Oldtiden
 131-132 Didrichsen, Didrik Ferdinand, dansk Botaniker, (1814-1887)
 132 Didrik af Bern, en af den gotiske Folkeæts berømteste Sagnhelte
 132 Didrik den Lykkelige, Greve af Oldenburg og Fader til den danske Konge Christian I
 132 Didriksen, Aagot, norsk Skuespillerinde, (1874- )
 132 Didunculidæ, Didunculus, se Duer.
 132 Didus, se Dronte.
 132-133 Didym. en Jordart, Didymjord
 133 Didyma, Apollon-Helligdom og Orakel paa Lilleasiens Vestkyst i Byen Milets Landomraade
 133 Didymis, d. s. s. Testis.
 133 Didymos Ghalkénteros, græsk Grammatiker, samtidig med Cicero og Augustus
 133 Didymos den Blinde, gr. Kirkelærer, ( -395)
 133 Die, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Drome
 133 Die, Kvindemælken i dens Egenskab af Føde for Barnet.
 133-134 Diebitsch-Zabalkanskij, Ivan Ivanovitsch (opr. Navn Hans Karl Friedrich v. Diebitsch), Greve, russ. Feltmarskal, (1785-1831)
 134 Dieburg, By i Storhertugdømmet Hessen, ligger ved Gersprenz 14 km ØNØ. f. Darmstadt
 134 Diede, Charlotte, (1769-1846), Wilhelm von Humboldt's Veninde
 134 Diede, Wilhelm Christoffer von (1732-1807), Diplomat
 134 Diedenhofen, fr. Thionville, befæstet By i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen, ligger ved Mosel, 28 km N. f. Metz
 135 Diefenbach, Lorenz, tysk Sprogforsker, (1806-1883)
 135 Dieffenbach, Johann Friedrich, tysk Kirurg, (1792-1847)
 135 Dieffenbachia, Slægt af Arum-Familien, Halvbuske eller smaa Træer
 135 Diegesis, i Retorikken Fremstillingen af en Sag eller Begivenhed fra Beg. til Enden.
 135-136 Diegivning, den Akt at give et Barn Die.
 136 Diego Garcia, se Chagos-Øerne.
 136 Diego-Ramirez-Øerne, se Ildlandet.
 136 Diego Suarez-Bugten, Antomboka, Bugt paa Nordspidsen af Madagaskar
 136 Diehl, Karl, tysk Socialøkonom, (1864- )
 136 die hodierno (lat.), den Dag i Dag; Dags Dato.
 136 Diekirch, lille By i Storhertugdømmet Luxembourg, Hovedstad i et Kanton
 136 Diele (tysk) er i de nedersachsiske Bondegaarde det store Midtskib
 136-138 Dielektricitetskonstant (intern. Symbol *epsilon*), undertiden kaldt specifik Fordelingsevne
 138 Dielektrika, dielektriske Legemer, en af Faraday indført Betegnelse for Isolatorer
 138 dielektrisk Hysterese. Sendes en Vekselstrøm gennem en Kondensator, ....
 138 dielektrisk Tab, dielektrisk Tabsvinkel, se elektrisk Kondensator.
 138 Diels, Hermann Alexander, tysk Filolog, (1848- )
 138 Diemen, Anton van, holl. Embedsmand, (1593-1645)
 138-139 Diemer, Louis, fr. Musiker, (1843- )
 139 Diemerbroeck, Ysbrand van, holl. Læge (1609-74)
 139 Diemermeer (Watergraafsmeer), Flække i Holland, Prov. Nordholland, kun l km fra Amsterdam
 139 diem perdidi (lat.), »jeg har spildt en Dag« (en spildt Dag!)

 139 Dientzenhofer, Bygmesterfamilie fra Aibling i Bayern
 139 Diepenbeeck, Abraham van, flamsk Maler og Tegner for Kobberstik, (1596-1675)
 139 Diepholz, lille By i Preussen, Prov. Hannover, ved Floden Hunte
 139-140 Dieppe, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ligger 55 km N. f. Rouen
 140 Diepraem (Diepraam), Abram (Abraham), holl. Genremaler fra 17. Aarh.
 140 Dierauer, Johannes, schweizisk Historieskriver, (1842- )
 140 Diernisse-Grund, landløs Sandgrund i den østlige Del af Faaborg Fjord.
 140 Diernæs, i Tvorup (Vang-Tvorup) Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt, anselig Hovedgaard
 140 Diërvilla L. (Weigélia Thunb.), Slægt af Gedebladfamilien, Buske med modsatte Blade
 140 Dierx, Léon, fr. Digter, (1838- )
 140 dies (lat.), Dag; ogsaa Frist, Termin
 140 dies (jur.), den til en Retshandel knyttede Tidsbestemmelse, ved hvilken Retshandelens Virkninger begynder
 140 dies cedit, i den romerske Ret Betegnelse for det Tidspunkt, paa hvilket en Fordringsret stiftes
 140 dièse er i Frankrig Navnet paa det musikalske Fortegn, Kryds
 141 Diesel, Rudolf, tysk Ingeniør, (1858-1913)
 141-145 Dieselmotor, en Forbrændingsmotor, der arbejder med flydende Brændstof
 145 Diesen, Halvor Thorstein Romdal, norsk Jurist og Politiker, (1862- )
 145 dies interpellat pro homine (lat.), Dagen gør Paakrav for Mennesket *c: Debitor skal af sig selv huske sin Forpligtelse
 145 Dies iræ (lat.: »Vredens Dag«), Begyndelsesordene af en berømt lat. Hymne fra 13. Aarh.
 145 Diesis (gr.), egl. Deling (af en hel Tone)
 145 Diespiter (lat.), sjældnere Form for det sædvanligere Juppiter.
 145 Diessbacherblaat, se Berlinerblaat.
 145 dies stationum, se Vagtdage.
 145 Diest, befæstet By i Belgien, Prov. Brabant ved Floden Demer
 146 Diesterweg, Friedrich Adolf Wilhelm, tysk Skolemand, (1790-1866)
 146 Dieterich, Albrecht, tysk Filolog og Religionsforsker, (1866-1908)
 146 Dieterich, Johann Friedrich, tysk Historiemaler, (1787-1846)
 146 Dieterici, 
 146 1) Karl Friedrich Wilhelm, tysk Statistiker (1790-1859)
 146-147 2) Friedrich, tysk Orientalist, (1821-1903)
 147 Dietmar af Merseburg, se Thietmar.
 147 Dietrich fra Niem, tysk Reformven og Historieskriver
 147 Dietrich, Albert, tysk Komponist (1829-1908)
 147 Dietrich (Dietricy), Christian Wilhelm Ernst, tysk Maler og Raderer, (1712-1774)
 147 Dietrich, Marie, tysk Operasangerinde, (1868- )
 147 Dietrich, Veit, luthersk Præst i Nürnberg (1506-49)
 147 Dietrichit, Mineral, er en Zink-Alun
 147 Dietrichson, Johanne Mathilde, f. Bonnevie, norsk Malerinde, (1837- )
 147-149 Dietrichson, Lorentz Henrik Segelcke, norsk Kunsthistoriker og Forf., (1834- )
 149 Dietrichstein, Franz, Kardinalbiskop i Olmiitz og Statholder i Mähren, (1570-1636)
 149 Dietterlin, Wendel, tysk Maler og Arkitekt, (c.1550-1599)
 149 Dietz (Diez), By i Preussen, Prov. Hessen-Nassau, 40 km NV. f. Wiesbaden
 149 Dietz, Feodor, tysk Historiemaler, (1813-1870)
 149 Dietz, Johann Heinrich Wilhelm, tysk Socialdemokrat, (1843- )
 149 Dietzeit, et Mineral af Sammensætning 7Ca(J0<sub>3</sub>)<sub>2</sub>,8CaCr0<sub>4</sub>
 149-150 Dietzel, Heinrich, tysk Socialøkonom, (1857- )
 150 Dieu et mon droit (fr.) o: »Gud og min Ret«, den engelske Krones Valgsprog.
 150 Dieu Ile (Ile d'Yeu), en 23 km2 stor Klippeø ved Frankrigs Vestkyst ud for Vendée
 150 Dieulafoy, Auguste Marcel, fr. Oldgransker og Rejsende, (1844- )
 150 Dieulafoy, Paul Georges, fr. Læge, (1840-1911)
 150 Dieuze, By i tysk Lothringen, 16 km Ø. f. Château-Salins ved Seille,
 150 Dievenow, Oderflodens østlige, 35 km lange Mundingsarm, der adskiller Øen Wollin fra Fastlandet
 150 Diez, By, se Dietz.
 150 Diez, Friedrich Christian, tysk Sprogforsker, Grundlægger af den rom. Filologi, (1794-1876)
 150-151 Diez, Julius, tysk Tegner og Maler, (1870- )
 151 Diez, Robert, tysk Billedhugger, (1844- )
 151 Diez, Wilhelm, v., tysk Maler, (1839-1907)
 151 Dieze, se Dommel.
 151 Diezmann, Johann August, tysk Forf. (1806-69)
 151 Difenal faas som en brun Væske af en Opløsning af Diamidooxidifenyl i et Alkalihydrat
 151 Difensyre, Difenyldicarbonsyre, C0<sub>2</sub>H(C<sub>6</sub>H<sub>4</sub>)<sub>2</sub>.C0<sub>2</sub>H
 151 Difenyl, C<sub>6</sub>H<sub>5</sub>.C<sub>6</sub>H<sub>5</sub>
 151 Difenylatnin, (C<sub>6</sub>H<sub>5</sub>)<sub>2</sub>NH, en aromatisk sekundær Amin
 151 Difenylaminblaat, et Tjærefarvestof, som paa fl. Maader kan fremstilles af Difenylamin
 151 Difenylaminorange, d. s. s. Tropæolin O O.
 151 Difenylenimid, d. s. s. Karbazol.
 151-152 Difenylmetan, Benzylbenzol, C<sub>6</sub>H<sub>5</sub>.CH<sub>2</sub>.C<sub>6</sub>H<sub>5</sub>
 152 Diffamation, se Ærefornærmelser.
 152 diffareatio, se divortium.
 152 Differdinger-Profiler, se Dobbelt-T-Jern.
 152 Difference (fr.) ell. Differens (lat.). Forskel, Meningsforskel.
 152 Differenceforretning, en Leveringsforretning, der afgøres ved Betaling af Forskellen
 152 Differens (mat.), d. s. s. Forskel. To Tals D. er det Tal, som lagt til det ene af Tallene giver det andet.
 152 Differensforretning, d. s. s. Differenceforretning.
 152 Differensregning er et Afsnit af den rene Matematik
 152-154 Differensrække (mat.), ogsaa kaldet aritmetisk Række ell. aritmetisk Progression
 154 Differentialregning, et Afsnit af den højere Matematik, der omhandler Funktionerne og deres Differentialkvotienter
 154-155 Differentialskrue (bedre Differensskrue), en Kombination af to Skruer
 155 Differentialtariffer, se Jernbanetariffer.
 155 Differentialtold. en lavere begunstigende Sats ell. en forhøjet Sats
 155-156 Differentiation, Processer, hvorved ensartet Magma i Jordens Indre udsondres med forsk. kem. Sammensætning
 156 differentiere, se Differentialregning.
 156 Differentiering (biol.) betegner Forskellighed i Udformning hos en Organismes Dele
 156 differere (lat.), vise Forskel, afvige, være ulige.
 156 Diffession (lat.), Benægtelse.
 156 Diffessions-Ed, den Benægtelses-Ed
 156 difficil (lat.), vanskelig, vanskelig at behandle, umedgørlig.
 156 difficile est satiram non scribere (lat.), »det er vanskeligt at lade være at skrive Satirer«
 156 Difflugia, Slægt af encellede Organismer, som staar Amøberne meget nær
 156 difform (lat.), misdannet, vanskabt. Difformitet, Vanskabning, Hæslighed.
 156 Diffraktion, se Bøjning, Lysets.
 156 Diffraktions-Kromoskop, Apparat til Fremvisning af Trefarvebilleder, fremstillede efter R. W. Wood's Metode.
 156 diffundere (lat.), sprede til alle Sider, udgyde ; forøde, bortødsle
 156 diffus (lat.). egl. udbredt, i Lægevidenskaben om en sygelig Forandring, hvis Afgrænsning med Omgivelserne ikke er skarp
 156 diffus Hjernesklerose, Fællesbetegnelse for fl. ret sjældne betændelsesagtige ell.degenerative Hjernelidelser
 156-157 Diffusion, en Bevægelse, som bestaar i, at et flydende Stof vandrer gennem et andet Stof
 157 Diffusionsmetode, Diffusør, se  Sukker.
 157 Difilos, græsk Komediedigter fra Sinope, c. 300 f. Kr.
 157-159 Difteri (gr.), Difteritis, Angina diphtheritica, Synanche contagiosa
 159 Difteri (hos Husdyrene)
 159 Difteriantitoksin, se Difteriserum.
 159-160 Difteriserum. Serum (Blodvædske) af Dyr, der ved systematisk Behandling er blevne immuniserede
 160-161 Difteritoksin. Difteribacillen udskiller en opløselig Gift, et Toksin
 161-162 Diftong (Tvelyd) er en Forbindelse af to Vokaler i een Stavelse
 162 Diftongi, Dobbeltstemme opstaar, naar en lille Knude deler Stemmebaandet i to Dele
 162 difycerk, se Fisk.
 162 difyodonte kaldes de Pattedyr, hos hvilke et Tandskifte finder Sted
 162 Digallussyre, d. s. s. Garvesyre.
 162 Diganibara, se Jaina.
 162 Digami (gr.), det andet Ægteskab, ogsaa d. s. s. Bigami.
 162 Digamma (»Dobbeltgamma«) kaldtes efter sin Form det gr. Bogstav Vau, der udtaltes som v
 162 Digardsji (Djigatzi, Sjigatse). Hovedstad for Prov. Tsang i Tibet, 203 km SV. f. Lhassa
 162 Digby, Nødhavn og Fiskerihavn i Dominion of Canada, Prov. Nova Scotia, ligger 200 km V. f. Halifax
 162 Digby, gl eng. Adelsslægt, bl. hvis Medlemmer særlig kan fremhæves: 
 162-163 1) Sir Everard D. (1578-1606), Deltager i Krudtsammensværgelsen mod Jakob I
 163 2) Sir Kenelm D. (1603-65), eng. Diplomat, Skibsfører og Forfatter
 163 3) John D., 1. Jarl af Bristol (1580-1653), eng. Diplomat og Statsmand
 163 4) George D., 2. Jarl af Bristol (1612-77)
 163- Dige, en Jordvold, der tjener til at beskytte et lavtliggende Areal mod Oversvømmelse
 165 Digel, Kar af forsk. Materiale til at udføre Glødninger og Smeltninger
 165-167 Digelovgivning. Efter den store Stormflod Efteraaret 1872
 167 Digelstaal. Staal, der er omsmeltet i Digler og derved homogeniseret
 167 Digeltang, se Bugtang.
 167 Digenis Akritas, Hovedpersonen i et efter ham opkaldt byzantinsk Heltedigt fra 12. Aarh. e. Kr.
 167 Digerdøden, ell. den store Død
 167-168 digerere (lat. »opløse, sønderdele«), udtrække de i Vædske opløselige Bestanddele af et Stof
 168 Digermulen er et i Norge temmelig hyppigt Navn paa et i en Fjord ell. i Havet brat styrtende højt Forbjerg
 168 Digerronden, en af Rondanes højeste Toppe, c. 2000 m
 168 Digerudgrunden Fyr ligger paa Højde med Nordspidsen af Haaöpen ved Indsejlingen til Kria
 168 Digervarden, c. 1750 m paa Sydsiden af Lesje Sogn nordligst i Gudbrandsdalen
 168-169 Digesmutte. Underfamilie af hvori Drosselfuglenes store Gruppe
 169 Digesta, se Corpus juris.
 169 Digestion (lat.), se digerere; fysiologisk d. s. s. Fordøjelse; digestibel, fordøjelig.
 169 Digestivmidler (Digestiva), fordøjelsesstyrkende Lægemidler
 169 Digestivsalt, forældet Betegnelse for Kaliumklorid.
 169 Digesvale, se Svaler.
 169 Dighton, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger ved Taunton River
 169 di Giacomo, se Giacomo.
 169 digital (lat.) i Lægevidenskaben: Haandgreb, som udføres med Fingrene uden instrumental Hjælp
 169 Digitalin, se, Digitalis.
 169-170 Digitalis (Fingerbøl), Slægt af Maskeblomstrede, Urter ell. Halvbuske
 170 Digitalkompression, Sammentrykning med Fingrene
 170 Digitaria, se Fingeraks.
 170 digitigrade, Taagængere, kaldes de Pattedyr, der kun træder paa Tæerne og paa den nedre Ende af Mellemfoden
 170 Digitoksin, se Digitalis.
 170 Digitus (lat.: »Finger«), rom. Længdemaal = 1/16 rom. Fod (pes) = 0,0185 m.
 170 Digitus (lat.: »Tomme«) i Astronomien for at betegne, hvor meget af Solen ell. Maanen der er formørket
 170 Diglyf (gr.) i Bygningskunsten: en Variant af den i den gr. Tempelarkitektur velkendte Triglyf (s. d.)
 170 Dignano (slav. Vodnjan, det rom. Attinianum), By paa den østerr. Halvø Istrien, ligger 13 km N. f. Pola
 170-171 Digne, By i det sydøstlige Frankrig. Hovedstad i Dept Basses-Alpes (Provence)
 171 Dignitar (lat.), Indehaver af en høj Stilling; bruges særlig i det kirkelige Sprog
 171 Dignitet (lat.) eller Prælatur tillægger man i den kat. Kirke højere kirkelig Værdighed, som har sin egen Jurisdiktion
 171 Digoin, By i Mellemfrankrig, Dept Saone-et-Loire, ved Loire
 171 Digorier, en lille ossetisk Stamme i Kaukasien
 171 Digraf, en enkelt Lyd, som skrives med to efter hinanden satte Bogstaver
 171 Digraphis, se Rørgræs.
 171 Digrbanke, ogsaa kaldet Bøgebjerg, der ligger paa Østsiden af Halvøen Hindsholm, Fyn
 171 Digression (lat.), Afvigelse, Sidespring, Kommen bort fra Hovedsagen. Smlg. flg. Art.
 171 Digression (lat.: »Afvigelse«) bruges undertiden i samme Bet. som Elongation (s. d.);
 171 -- den Vinkel, som Vertikalcirklen gennem en Stjerne danner med Meridianen
 171 digte (Søv.), at tætne Lækager eller kalfatre (s. d.).
 171-173 Digtekunst
 173 digteriske Friheder (licentiæ poeticæ), Afvigelse fra de alm. Sprogregler
 173 diheksagonale Prismer og Pyramider, se Krystalformer (heksagonale System).
 173 Dihong, se Brahmaputra.
 173 Dihydrit, Mineral, er et basisk Kobberfosfat (Cu<sub>3</sub>P<sub>2</sub>O<sub>8</sub>.2Cu[OH]<sub>2</sub>)
 173 Dihydro-Thenardit ansaas tidligere for et selvstændigt Mineral
 173 Diipolia, attisk Fest, som fejredes den 14. i Maaneden Skiroforion til Ære for Zeus Polieus
 173 Dijambe ell. Diiambe (gr.), Dobbeltjambe, antik Versefod
 173 Dijck, A. van, d. s. s. Dyck.
 173 Dijmphna-Ekspeditionen i Kara-Havet 1882-83
 173-174 Dijodoform, Tetrajodætylen, C<sub>2</sub>J<sub>4</sub>
 174 Dijon, befæstet By i det østlige Frankrig, tidligere Hovedstad i Hertugdømmet Burgund
 174 Dikabrød, se Dikafedt.
 174 Dikafedt, Adika, et Fedtstof, faas af Frøene af det afrikanske Mangotræ, Irwingia ell. Mangifera gabonensis
 174-175 Dikaiarchos, gr. Filosof fra 4. Aarh. f. Kr.
 175 Dikarbonsyrer, organiske Syrer, indeholdende 2 Karboxylgrupper.
 175 Dikasterion (gr.), Domstol, Dommerforsamling.
 175 Dike (gr.), »Ret«, i den gr. Mytologi personificeret som Gudinde
 176 Dikemark, Sindssygehospital, tilhørende Kria Kommune, liggende 25 km fra Kria
 176 Dikerion (gr.), Lysestage med to Lys, bruges i den østerlandsk-kat. Kirke som Symbol paa Kristi to Naturer
 176 Diketoner, se Ketoner.
 176 diklin (bo .), særkønnet.
 176 Diklorhydrin er en Vædske, der kan fremstilles ved Indvirkning af tør Klorbrinte paa Glycerin
 176 Dikoa, By i Mellemafrika, Landskab Bornu, ligger S. f. Tsad-Søen
 176 Dikogami (bot.), se Bestøvning S. 120.
 176 Dikolon (gr.), i Poetikken et af to forsk. Led (Versearter) bestaaende Vers (Strofe)
 176 Dikotomi (bot.), se Forgrening.
 176 Dikotyledoner, se Tokimbladede.
 176 Dikroisme, se Pleokroisme.
 176 Dikroit, se Cordierit.
 176 dikroitisk, se Pleokroisme.
 176 dikroitisk Slør er en paa fot. Negativer forekommende Fejl
 176 dikromsurt Kali, se Kromsyre.
 176 Dikromsyre, se Kromsyre.
 176 Dikroskop, se Pleokroisme.
 176 Dikrotisme, den Beskaffenhed af Pulsen, at man i St f. det enkelte Slag føler et dobbelt Slag
 176 Diksmuide [^deksmoyda], d.s.s. Dixmuyden.
 176 Diktat (lat.), hvad der oplæses ell. foredrages til Nedskrivning; selve det nedskrevne
 176 Diktator (lat.), Benævnelse paa en romersk Embedsmand
 176 diktatorisk (lat.), Adjektiv til Diktator, ofte blot i Bet. egenmægtig, bydende.
 176 Diktatur (lat. dictatura), Benævnelse paa Diktatorens Embede
 176 Dikte, det antikke Navn paa en Bjerggruppe ved Byen Lyktos i den østlige Del af Kreta
 176 diktere (lat.), foredrage noget til Nedskrivning; ikende, f. Eks. en Straf.
 176 Diktion (lat.), Skrivemaade, Udtryksmaade, Stil, Udtale.
 176 Diktynna, se Britomartis.
 176-177 Diktys fra Kreta, den foregivne Forf. til et gr. Skrift om den trojanske Krig
 177 Dilaceration (lat), Sønderrivning, den Læsionsform, hvorved Bløddele rives fra hverandre
 177 dilacererede Saar, d. s. s. sønderrevne Saar (se Saar).
 177 Dilatation (lat.), Udvidning, kaldes 
 177 1) i Kirurgien de Operationsmaader, hvorved man søger at udvide en forsnævret Kanal til den naturlige Størrelse
 177 2) Sygelig Udvidning af et Organ, hyppigst bag ved en Forsnævring
 177 Dilatationsblik, Skinneblik, Jernblikstykker med bestemte Tykkelser, der bruges under Lægningen af et Jernbanespor
 177 Dilatationsindretning bruges ved Tilslutningen til Land af en Jernbanebro
 177 Dilatationstrombose. Ved Udvidning af Blodaarerne sker der undertiden Koagulation af Blodet
 177 Dilatator, Dilatatorium kaldes de Instrumenter, som benyttes ved Dilatation
 177 Dilation (lat.), Udsættelse, Henstand, Frist.
 177 Dilatometer, Apparat til Maaling af Vædskers Udvidelse ved Opvarmning
 177 dilatorisk (lat.), opsættende, forhalende, trækkende i Langdrag.
 177 Dild, norsk Dill (Anethum L.), Slægt af Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen)
 177 Dildolie, en æterisk Olie, der faas ved Destillation med Vanddampe af Frøene af Dild
 177 Dilem (Deïlem), skovrigt Bjerglandskab i den østlige Del af den pers. Prov. Gilan
 177-178 Dilemma (gr.) i gr. Retorik: Figur, med to Muligheder, der udelukker hinanden, og hver for sig fører til Vanskeligheder
 178 Dilettant (af ital. dilettare *c: fornøje), en, som dyrker Kunst ell. Videnskab til egen Underholdning
 178 Diligence, fransk, egl. Flid, Vindskibelighed, Omhu, Punktlighed, Travlhed, Hast, 
 178  -- i Alm. Betegnelse for en Personpostbefordring
 178 Diligenspligt, Pligt til at vise Agtpaagivenhed, se diligentia.
 178 diligentia (lat.), Flid, Omsorg, i romanistisk Retsvidenskab Udtryk for Agtpaagivenhed
 178 Dilke, 
 178 1) Charles Wentworth (1810-69)
 178-179 2) Charles Wentworth, Sir, eng. Politiker, (1843-1911)
 179 Dill, Ludwig, tysk Maler, (1848- )
 179 Dillenburg, By i Preussen, Provins Hessen-Nassau, ligger ved Lahns lille Biflod Dill
 179 Dillenia, se Dilleniaceæ.
 179 Dilleniaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter (Ordenen Guttiferales), oftest Træer, Buske ell. Lianer
 179 Dillenius, Johann Jacob, tysk Botaniker, (1687-1747)
 179 Dillens, Julien, belg. Billedhugger, (1849-1904)
 179 Dilling, Lars, norsk Fort, (1848-1887)
 179 Dillingen, 
 179 1) By i det sydlige Bayern, 46 km NV. f. Augsburg ved venstre Bred af Donau
 179 2) Landsby i den preuss. Rhinprovins, Regeringsdistrikt Trier
 179-180 Dillmann, August, tysk Orientalist og gl.-testl. Teolog (1823-94)
 180 Dillner, Knut Abel Gunnar, svensk Ingeniør, (1875- )
 180 Dillnit, et vandholdigt Lerjordsilikat, der forekommer som Aarer i Kalksten
 180 Dillon, 
 180 1) John Blake, irsk Politiker (1816-66)
 180 2) John, irsk Politiker, (1851- )
 180 Dilmân, By i den pers. Prov. Aserbeidshan, c. 25 km V. f. den nordlige Ende af Urmia-Søen
 180 Dilogi (gr.), Tvetydighed; dilogisk, tvetydig.
 180 Dilolo, Sø i det indre Sydafrika
 180 Dilophia Sacc., Slægt af Pyrenomycetes (Kernesvampe)
 180-181 Dilthey, Wilhelm, tysk Filosof (1833-1912)
 181 diluendo (ital.), d. s. s. morendo.
 181 Diluvialtiden, se Diluvium.
 181 Diluvium var opr. en Betegnelse for Aflejringer, der mentes at skylde Syndfloden deres Oprindelse
 181 dim., Forkortelse af diminuendo (s. d.).
 181 Dimbovitza (Dambowitza), venstre Biflod til Arges i Rumænien, udspringer paa de  transsilvanske Bjerge
 181 dime, Sølvmønt i de nordamerikanske Fristater, af Værdi 10 cents.
 181 Dimension (mat.)
 181 Dimeter (gr.), Vers bestaaende af to Versfødder (ell. af to Dipodier).
 181 Dimetyl, se Ætan.
 181 Dimetylamin, (CH<sub>3</sub>)<sub>2</sub>NH, en sekundær Monoamin
 181-182 Dimetylanilin, C<sub>6</sub>H<sub>5</sub>.N(CH<sub>3</sub>)<sub>2</sub>, en blandet alifatisk aromatisk tertiær Amin
 182 Dimetylbenzol, d. s. s. Xylol.
 182 Dimetylkarbinol, se Propylalkohol.
 182 Dimetylketon, se Acetone.
 182 Dimetylætylkarbinol, (CH<sub>3</sub>)<sub>2</sub>C(OH)C<sub>2</sub>H<sub>5</sub>
 182 dimidium facti qui coepit habet (lat.), ordret: den, der har begyndt, har dermed det halve af Handlingen
 182 diminuendo (ital.), forkortet dim., dimin., mus. Foredragsbetegnelse: aftagende i Tonestyrke
 182 diminuere (lat.), forringe, formindske; Diminution, Formindskelse; se ndf.
 182 Diminution (lat.), Formindskelse (af Noderne), en Gentagelse af en foreg. Melodi i Noder af mindre Værdi
 182 Diminutiv (ell. Deminutiv; af lat. deminuere, formindske, forringe), Formindskelsesord
 182 Dimisprædiken, den homiletiske Prøve, som teol. Kandidater maa aflægge, før de kan faa Embede
 182 Dimission (lat.), Entledigelse, Frigivelse, Afskedigelse (ærefuld)
 182 Dimissorialier (litteræ dimissoriales), Erklæringer, hvorved en Biskop ell. Præst giver et Kirkemedlem Frihed
 182 dimittere (lat.), bortsende, løslade, entledige, afskedige
 182 Dimity, Welts, Wallis, tætte kiprede Bomuldstøjer
 183 Dimitzana, Demetsana, By i Grækenland, Landskabet Arkadien, ligger 28 km NNV. f. Tripolitsa
 183 Dimmeluge, Ugen før Paaskedag
 183 Dimon (Dimun), Lille og Store, to smaa Øer i Færøernes sydlige Gruppe
 183 Dimonarklakkar, to topformede Klippeøer i Bredebugten paa Island
 183 Dimorfi, se Bestøvning.
 183 Dimorfi, se Polymorfi.
 183 Dimorfin (Dimorfit), et orangegult Mineral, af Sammensætning As<sub>4</sub>S<sub>3</sub>
 183 Dimorphanthus, se Aralia.
 183 Dimorphotheca Mnch, Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske
 183 Dina nævnes 1. Mos. 30, 21 som Datter af Jakob og Lea
 183 Dinadsjpur (Dinajpur), Distrikt i Divisionen Rajshahi i Bengalen
 183-184 Dinan, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Côtes-du-Nord
 184 Dinant, By i det sydlige Belgien, Prov. Namur, ved højre Bred af Maas
 184 Dinapur (Danapur), By i Distriktet Patna i den indobritiske Prov. Bihar og Orissa, ved Ganges' højre Bred, 14 km ovf. Patna
 184 Dinar. 
 184 1) Tidligere arabisk Guldmønt. 
 184 2) Persisk Regningsmønt = 1/50 Schahi
 184 3) Serbisk Sølvmønt, udmøntet i Overensstemmelse med det fr. Francsstykke
 184 Dinara, Bjergtop i Dalmatien, ligger i Nærheden af den bosniske Grænse, 12 km Ø. f. Knin
 184 Dinarchos, d. s. s. Deinarchos.
 184 Dinard-Saint-Enogat, Kystby i det nordvestlige Frankrig, Dept Ille-et-Vilaine, ved  Mundingen af Rance
 184 Dinariske Alper ell. de Illyriske Alper
 184 Dinaruni, en Underafdeling af Bachtijarerne (s. d.).
 184 Dinassten, se ildfaste Sten.
 184-185 Dina Vinhofers var født i Kbhvn af tyske Forældre
 185 Dincklage-Cámpe, Amalie (Emmy) von, tysk Romanforfatterinde (1825-91)
 185 Dinder, d. s. s. Dender.
 185 Dindigal, Dindukal, Tindukal, By i britisk Indien, Distriktet Madura i Prov. Madras, ligger 50 km N. f. Madura
 185 Dindorf, Wilhelm, tysk Filolog (1802-83)
 185 Dindymon hed i Oldtiden et Bjerg ved Byen Pessinus i Galatien (Lilleasien)
 185 Diner (fr.) bruges baade som Betegnelse for et Middagsselskab og om  alle de Retter, som gives til Middagen
 185 Dinero (sp.), Dinheiro (portug.), ældre Mønt i Spanien og Portugal af forsk. Værdi
 185 Dines, dansk Mandsnavn, opstaaet af Helgennavnet Dionysius.
 185 Dinesen, dansk Slægt, der stammer fra en vis Jørgen, hvis Søn, Dinys Jørgensen (d. 1711)
 185 Dinesen, Adolph Wilhelm, dansk Officer, (1807-1876)
 185-186 Dinesen, Adolph Wilhelm, dansk Forf. (1845-1895)
 186 Dinesen, Lars, dansk Politiker, (1838-1915)
 186-187 Dinet, Alphonse Etienne, fr. Maler, (1861- )
 187 Ding an sich (ell. Noumenon) er et meget omfattende og selvmodsigende Begreb inden for Kant's Filosofi
 187 Dingelstedt, Franz v., tysk Digter og Teaterdirektør, (1814-1881)
 187-188 Dingle, By i det sydvestlige Irland Grevskab  Kerry, ved Nordsiden af Dinglebai
 188 Dingler, Johann Gottfried, (1778-1855)
 188 Dingley, Nelson, nordamer. Politiker (1832--99)
 188 Dinglinger, Johann Melchior, tysk Guldsmed og Emaillør, (1664-1731)
 188 Dingo, den vilde australske Hund.
 188 Dingras, By paa Filippinerne, Prov. Ilocos Norte paa Øen Luzon, ligger 400 km NNV. f. Manila
 188 Dingwall, By i det nordøstlige Skotland, Grevskab Ross, 19 km NV. f. Inverness
 188 Dinheiro, se Dinero.
 188 Dini, Ulisse, ital. Matematiker, (1845- )
 188 Dinichthys, se Skjoldfisk.
 188 Dinictis, se Katte.
 188 Dinitrokresol, se Kresol.
 188 Diniz da Cruz e Silva, Antonio, portug. Digter (1731-99)
 188-189 Diniz, Julio. Under dette Navn skrev den portug. Digter Joaquim Guilherme Gomes Coelho, (1839-1871)
 189 Dinka (Denka), Negerstamme omkr. Nilens øvre Løb, Bahr-el-Abiad, og dens Biflod Bahr-el-Ghasal
 189 Dinkelsbühl, By i den mellemste Del af Bayern, ved den lille Flod Wörnitz
 189 Dino..., i Sammensætninger ved naturvidenskabelige Navne, væsentlig for uddøde kæmpemæssige Dyr
 189 Dinobryaceæ, Dinobryon, Flagellater med 1-2 gulbrune Kromatoforer
 189 Dinocerata, se Amblypoda.
 189 Dino Compagni, se Compagni.
 189 Dinoflagellata se Furealger.
 189 Dinokrates, d. s. s. Deinokrates.
 189 Dinol, Brenzkatekin, Pyrokatekin danner farveløse, bladede Krystaller
 189 Dinophilus, en ejendommelig, næsten mikroskopisk lille, ormformet Organisme
 189 Dinornis, Dinornithidæ, se Moa.
 189 Dinos kaldtes hos Grækerne Kar til at blande Vin og Vand i.
 189-191 Dinosaurier (Dinosauria Owen), Kæmpeøgler, en talrig og meget formrig Orden af uddøde Krybdyr
 191 Dinostratos, d. s. s. Deinostratos.
 191 Dinotherlesand kaldes nogle til Tertiærformationens yngste Etage (pliocæri) hørende  191 Sandaflejringer
 191 Dinotherium, se Elefanter.
 191 Dinslaken, By i Preussen, Rhin-Prov., ligger 16 km N. f. Duisburg i Nærheden af højre Rhin-Bred
 191 Dintel, Flod i Sydholland, Prov. Nordbrabant, opstaar ved Breda ved Foreningen af Aa og Mark
 191 Dinter, Gustav Friedrich, tysk Skolemand, (1760-1831)
 191 Dio, Juan (Johannes de Deo), se Barmhjertige Brødre.
 191 Diobolos, gr., Dobbeltobol = 10 Lepta, se Drachme
 191 Dio Cassius, se Dion Kassios.
 191 Dio Chrysostomus, d. s. s. Dion Chrysostomos.
 191-192 Diocletianus, Gajus Aurelius Valerius, (245-305)
 192 Dio Cæsarea, nu Saffurije, ligger 5 km N. f. Nazaret
 192 Diodati, Jean (Giovanni), reformert Teolog (1576-1649)
 192 Diodon, se Fastkæber.
 192 Diodoros, Kronos, gr. Filosof fra 4. Aarh. f. Kr.
 192 Diodoros Siculus (Sikeliotes), gr. Historieskriver paa Augustus' Tid
 192 Diodoros,  Pseudonym for J. H. T. Fibiger.
 192-193 Diofabi, Francesco, ital. Maler
 193 diofantiske Ligninger, se Diofantos.
 193 Diofantos fra Alexandria, Matematiker, antages at have levet i 4. Aarh. e. Kr.
 193 Diogen, surt Natriumsalt af Amidonaftoldisulfosyre, er et gult, krystallinsk Pulver
 193 Diogenes fra Apollonia, gr. Filosof fra 5. Aarh. f. Kr.
 193 Diogenes fra Seleukia i Babylonien, gr. Filosof, (c.240-c.150 f. Kr.)
 193 Diogenes fra Sinope, græsk Filosof fra 4. Aarh. f. Kr.
 193 Diogenes Laertios, græsk Filosofihistoriker fra 3. Aarh. e. Kr.
 193 Diogenianos, gr. Grammatiker fra Heraklea i 2. Aarh. e. Kr.
 193-194 Diognetos. Brevet til D. er Titlen paa et oldkirkeligt Forsvarsskrift for Kristendommen
 194 Diokles, Syrakusaner, c. 400 f. Kr.
 194 Diokles, gr. Matematiker, vistnok fra 2. Aarh. f. Kr.
 194 Diokletian, d. s. s. Diocletianus.
 194 Diomedes, se Albatros.
 194 Diomedes, 
 194 1) en af Grækernes tapreste Stridsmænd i Kampen mod Troja, Konge i Argos
 194 2) Søn af Ares og Kyrene, Konge over de thrakiske Bistonere
 194 Diomedes, lat. Grammatiker fra Slutn. af 4. Aarh. e. Kr.
 194 Diomedes-Øerne, Øgruppe midt i Berings-Strædet, blev først opdaget af Bering 1728
 194 Diomediske Øer kaldtes i Oldtiden en lille Øgruppe (nu Tremiti-Øerne) i Adriaterhavet
 194-195 Dion (gr., lat. Diuni) hed i Oldtiden en By i det sydlige Makedonien (Pierien) ved Foden af Olymp
 195 Dion, syrakusansk Statsmand, (409-354 f. Kr.)
 195 Dion Chrysostomos (»Guldmund«), ogsaa kaldet Coccejus ell. Coccejanus, gr. Retor og Filosof, (c.40-e.96 e. Kr)
 195 Dione, gr. Gudinde, dyrkedes i Dodone som Zeus' Hustru
 195 Dionin er saltsurt Ætylmorfin
 195 Dionis, Pierre, fr. Anatom og Fødselshjælper, ( -1718)
 195-196 Dion Kassios (Cassius Dio, ogsaa kaldet Coccejanus), gr. Historieskriver, (c.150-c.235)
 196 Dionysia (gr.), Fest for Dionysos.
 196 Dionysios, 
 196 1) D. I, den Ældre, Tyran i Syrakus, (430-367(?))
 196 2) D. II, den Yngre, Tyran i Syrakus
 196 Dionysios, Biskop i Alexandria, kaldet den Store, ( -264/5)
 196-197 Dionysios Areopagita, Medlem af Areopagos i Athen, omtales i Apostl. Gern. 17, 34
 197 Dionysios fra Halikarnassos, græsk Retor og Historieskriver
 197 Dionysios Periegetes, græsk Geograf, sandsynligvis tilhørende 2. Aarhundrede efter Kr.
 197 Dionysios Thrax (»Thrakeren«), græsk Grammatiker c. 100 f. Kr.
 197 Dionysisk Tidsregning, se Kronologi.
 197 Dionysius den Lille (Exiguus), Abbed i Rom, ( -556)
 197 Dionysius (Diniz) den Retfærdige, (1261-1325), Konge af Portugal 1279-1325
 197- Dionysos (gr.) (hertil 2 Tavler med 5 Figurer), Vinens og Vinavlens Gud
 DIONYSOS  I
 DIONYSOS  II
 199-200 Dionæa L., Slægt af Soldugfamilien med en enkelt Art (Fluefangeren), en fleraarig Urt
 200 Diopsid, se Pyroxengruppen.
 200 Dioptas (Kobbersmaragd, Smaragdmalakit), et smukt, smaragdgrønt, sjældent Mineral
 200 Diopter brugtes tidligere alm. som Sigteredskab ved Landmaaling
 200 Dioptri, se Briller.
 200 Dioptrik, Læren om Lysets Brydning
 200 dioptrisk Anamorfose, se Anamorfose.
 200 Diorama (gr.), et gennemskinneligt Billede
 200-201 Diorit bruges i nyere Tid som Navn paa en selvstændig Gruppe af Dybbjergarterne
 201 Dioritapllt, aplitiske finkornede Gangbjergarter af Dioritrækken.
 201 Dioritgabbro, Overgangsbjergart mellem Diorit og Gabbro.
 201 Dioritporfyrlt, se Porfyrit.
 201 Dioscorea, se Dioscoreaceæ.
 201 Dioscoreaceæ, Familie af enkimbladede Planter (Lilieblomstredes Orden), slyngende Urter ell. Buske
 201 Diosgyör, By i det nordlige Ungarn, Komitat Borsod
 201 Dioskoros eller Dioskuros, Patriark i Alexandria, ( -454)
 201 Dioskoros, Munk i den nitriske Ørken i Ægypten i Slutn. af 4. Aarh.
 201-202 Dioskurer (gr.: Zeus-Sønner), to Guder, Kastor og Polydeukes
 202 Dioskurias, i Oldtiden en gr. Stad i Kolchis ved Østkysten af det Sorte Hav
 202 Dioskurides, en af Oldtidens  Mestere i Stenskærerkunsten, levede i Rom paa Augustus' Tid
 202 Dioskurides, Pedanios, var en gr. Læge fra Anazarba i Kilikien; levede i 1. Aarh. e. Kr.
 202 Diosmose, se Osmose.
 202-203 Diospolis (gr.: »Zeus' Stad«), i den senere rom. Kejsertid det alm. Navn paa Byen Lod (gr. Lydda)
 203 Diospyrales, Orden af tokimbladede og helkronede Planter, Træer ell. Buske
 203 Diospyros Dalech. (Daddelblommetræ), Slægt af Ebenaceer, Træer ell. Buske
 203 Diotima (gr.), i Platon's Dialog Symposion en Præstinde fra Mantineia
 203 diotisk Hørelse, d. s. s. binaural Hørelse.
 203 Dioxia, se Diapente.
 203 Dioxyantrakinon, se Alizarin.
 203 Dioxyantrakinonkinolin, se Alizarinblaat.
 203 Dioxybarbitursyre, se Alloxan.
 203 Dioxybenzol, C<sub>6</sub>H<sub>4</sub>(OH)<sub>2</sub>
 203 Dioxytoluol, se Orcin.
 203 Dioxyvinsyre, se Vinsyre.
 203 Dipavamsa, Navn paa en sydbuddhistisk Krønike, se Buddhisme (Historie).
 203 Dipenten, se Limonen.
 203 Diphylla, se Flagermus.
 203-204 Diplacusis (Dobbeltrhøren)
 204 Diplasiasme anvendtes saavel om Reduplikation som om Fordobling af intervokalisk Konsonant
 204 Diplegi, Lamhed af begge Arme og begge Ben
 204 Diplekstelegrafering, se Telegraf.
 204 Diplococcus (bot.), i Bakteriologien: Kuglebakterier, hvis Individer hænger sammen to og to
 204 Diploë, se Ben, 2).
 204 Diploit, se Feldspat.
 204 Diplom (gr.), oprindelig et af 2 smaa sammenlagte Tavler bestaaende Skriftstykke
 204 Diplomat, den, der  har til Opgave at føre Underhandlinger med fremmede Stater
 204-205 Diplomatarium kaldes en skreven ell. trykt Samling af ældre hist. Aktstykker
 205 Diplomatarium Islandicum (Íslenzkt fornbréfasafn)
 205 Diplomatarium Norvegicum
 205-207 Diplomati, Varetagelsen af Staternes gensidige Forhold og de i udenrigske Statsforhandlinger brugelige Regler og Former
 207-280 Diplomatik kaldes Videnskaben om Diplomers kritiske Prøvning, Læsning og Fortolkning
 208 diplomatisk, det som hører til, stammer fra Diplomati. - Smidig, kløgtig, tvetydig.
 208 diplomatisk Agent, se Agent diplomatique.
 208 diplomatisk Korps, se corps diplomatique.
 208 Diplopi (Dobbeltsyn) er dels monoculært, dels binoculært
 208 Diplopoda, se Tusindben.
 208 diplostemon (bot.), se dobbelthannet.
 208 Diplotaxis DC., Slægt af Korsblomstrede (KaalGruppen), en- ell. fleraarige Urter
 208 Diplozoon, se Dobbeltdyret.
 208 Dipneumones, se Edderkopper.
 208 Dipneusti, se Lungefisk.
 208 Dipnoï, se Lungefisk.
 208 Dipodi (gr.: »Dobbeltfod«), antik Benævnelse for en Forbindelse af to Versefødder
 208 Dipoinos og Skyllis, to gr. Billedhuggere fra Kreta
 208-209 Dippel, Johann Konrad, tysk religiøs Sværmer og Alkymist, (1673-1734)
 209 Dippel, Leopold, tysk Botaniker, (1827-1914)
 209 Dippelsolie, se Hjortetakolie.
 209 Dippoldiswalde, By i Sachsen, Kreishauptmannschaft Dresden, ved røde Weisseritz
 209 Diprosopus (gr.), Misfoster med, i alt Fald delvis, 2 Ansigter
 209 Diprotodon, se Pungelefant.
 209 Dipsaceæ, se Kartebollefamilien.
 209 Dipsacus, se Kartebolle.
 209 Dipsadinæ, Dlpsas, se Snoge.
 209 Dipsomani, en Form af Sindssygdom, med en uimodstaaelig Trang til at nyde Alkohol i Overmaal
 209 Diptera, se Tovingede, Myg og Fluer.
 209 Dipteraltemplet, d. s. s. Dipteros.
 209 Dipterocarpaceæ, Fam. af tokimbladede og Mkronede Planter af Ordenen Guttiferales, Træer
 209 Dipterocarpus Gärtn., Slægt af Dipterocarpaceer, ofte mægtige Træer
 209 Dipterologi, Læren om de Tovingedes Orden ell. Fluer og Myg.
 209 Dipteros, gr., »tofløjet«, efter Vitruvius Betegnelse for et Tempel med to Rækker Søjler helt rundt
 209 Dipterus, se Lungefisk.
 209 Dipteryx Schreb. (Coumarouna Aubl.), Slægt af Ærteblomstrede (Dalbergia-Gruppen), Træer
 209 Diptychon (gr.), Tavle med to voksbelagte Blade, der kan klappes sammen
 209 Dipus, se Springmus.
 209-210 Dipygus, Misfoster med Fordobling af nederste Del af Kroppen og Underekstremiteter
 210 Dipylon, gr., »Dobbeltport«. Særskilt betegnes herved den nordvestre Port i det gl.
 210 Athen
 210 Dipylon-Vaser (hertil l Tavle) kaldes sædvanlig de i Attike tilvirkede Kar 
 210 Dipyr, se Skapolit.
 210 dira necessitas (lat.), den grumme Nød (Nødvendighed); Horats' Oder III, 24, 6.
 210-211 Dirckinck-Holmfeld, Adelsslægt, der kom til Danmark med holl. Søkaptajn
 DIPYLON-VASER
 (blank)
 211 Dirckinck-Holmfeld, Constant Peter Heinrich Maria Walpurgis, Baron, dansk politisk Forf., (1799-1880)
 211 Dirdalen, c. 8 km lang Dal i Fossan Herred, Stavanger Amt
 211-212 directa actio (lat.), i Romerretten Udtryk for Hovedklagen i et Kontraktsforhold
 212 director musices (lat.), Musikdirektør, Musikdirigent.
 212 direkte (lat.), lige, ligetil, umiddelbar, uden Omsvøb; i Jernbanevæsen: uden Ophold ved Mellemstationer
 212 direkte Benbrud (ell. Fraktur), se Benbrud.
 212 direkte Maskiner, Arbejdsmaskiner, der er umiddelbart forbundne med deres Motor
 212 direkte Skatter. bliver hvilende paa Yderen 
 212 direkte Skydning kaldes Skydning mod et Maal, der kan ses fra Skytsets ell. Skyttens Standplads
 212 direkte Tale (oratio directa), grammatikalsk Benævnelse paa ordret Gengivelse af et Udsagn
 212 direkte Valg, d. s. s. umiddelbart Valg, se Valg.
 212 direkte Veksel, se adrittura.
 212 Direktion (lat.), Retning, Ledelse, Styrelse, særlig en af fl. Medlemmer sammensat Bestyrelse
 212 Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler, et Regeringskollegium (1805-1848)
 212 Direktiv, se Befaling.
 212 Direktorat (lat.), en Direktørs Embede ell. Embedslokale
 212 Direktoriet, le Directoire exécutif, øverste Regeringsmyndighed i den første fr. Republik
 212 Direktorium (nylat.), et Fællesskab af flere udkaarede Personer
 212 Direktrice (fr.), kvindelig Bestyrer ell. Leder, smlg. Direktør.
 212-213 Direktør (fr.), Leder, Bestyrer
 213 Direr (lat. Diræ), d. s. s. Furier.
 213 Dirhem (af Drachme), gl arab. Sølvmønt,  D., tyrkisk Vægt, ogsaa Derhem eller Dramm, mellem 3,1 og 3,4 g
 213 diribitor (lat.), Optæller af Stemmetavler ved en Afstemning i den rom. Folkeforsamling
 213 Dirichlet, Peter Gustav Lejeune, tysk Matematiker (1805-59)
 213 Dlricksen (Diricks), Dirk, Kobberstikker, (1613-1653)
 213 Diricksens, J. J., se Zetternam.                            -
 213-214 Dirigent. Ordstyrer paa Forsamlinger, Parlamenternes »Formand«
 214 dirigere (lat.), rette, styre; lede, føre; have Opsigt med noget
 214-215 Diriks, Anna, f. Westerberg, Maler- og Billedhuggerinde, (1870- )
 215 Diriks, Carl Frederik, norsk Embedsmand og humoristisk Tegner, (1814-1895)
 215 Diriks, Christian Adolf, norsk Jurist og Politiker, (1775-1837)
 215 Diriks, Karl Edvard, norsk Maler, (1855- )
 215 diritta, se alla d.
 215 Dirk, en ufuldstændig Nøgle, dannet af en tynd, i Enden ombøjet Staalstang
 215 Dirke, se Amfion.
 215 dirke op (Søv.), at hejse Mesanbommens Agterende op ved Hjælp af Bomdirken (se Bom).
 215 Dirk Hartog , den største af de 3 ud for Scharks-Bai ved Australlandets Vestkyst liggende Øer
 215 Dirksen, Heinrich Eduard, tysk Retslærd, (1790-1868)
 215-216 Dirschau, By i Kongeriget Preussen, Prov. Vestpreussen, 36 km S. f. Danzig
 216 Dis, se Dis pater.
 216 Dis-, 
 216 1) græsk Forstavelse, der betyder: 2 Gange, dobbelt; 
 216 2) lat. Forstavelse, der betegner Adskillelse og Modsætning.
 216 Dis, alm. Benævnelse for en mindre Uklarhed i Atmosfæren.
 216 Dis, Gudinde; bruges om alle overnaturlige Væsener, der har særlig Magt over Menneskenes Ve og Vel
 216 Dis, det,ved et *kryds* 1/2 Tone forhøjede d
 216 Disa, sv. Sagndronning, efter hvem Distingsmarkedet i Upsala skal have Navn
 216 Disablot, se Dis
 216 Disaccharater, se Rørsukker.
 216 Disagio, se Agio.
 216 disapprobere (nylat.), misbillige, ikke godkende ; Disapprobation, Misbilligelse.
 216 Disarsal, se Dis.
 216 Disazofarvestoffer, Bomuldsazofarvestoffer. 
 216 discalceati, se Barfødder.
 216 Discantus. 
 216 1) Den øverste Stemme i flerstemmig Sang (Sopran). 
 216 2) En af de ældste Former for flerstemmig Sættelse
 216-217 discedere (lat.), egl. gaa fra hinanden til forsk. Sider
 217 discernere (lat.), sondre, bedømme, blive var, skelne, erkende; discernibel, kendelig, skelnelig.
 217 Dischidia, R. Br., Slægt af Svalerodfamilien, Epifyter, der klatrer højt op i Træerne ved Hjælp af Rødder
 217 discidium (lat.), Sønderskæring, Adskillelse; Skilsmisse, Uenighed.
 217 Discipel (lat.), Lærling, Elev, den, der faar Undervisning.
 217 Disciples, se Baptister.
 217 Disciplin (lat.). egl. Undervisning; Orden, Tugt, særlig i milit. Bet. om Mandstugt
 217 -- Bruges ogsaa om de enkelte Grene af en Videnskab, af Undervisningen o. s. v.
 217 disciplina arcani, se Arkandisciplin.
 217 Disciplinærforseelse, Brud paa den Tugt og Orden (»Disciplin«), der er foreskrevet
 217 Discissio, Discission (af lat. discindere, skære itu), Operation, hvorved en blød Stær i Øjet bringes til at opsuges
 217 Discoboli, se Skivefisk.
 217 Discoglossidæ, se Klokkefrø.
 217 Discomycetes, se Skivesvampe.
 217 Discophora, se Igler.
 217 Discoplacentalia benævnes Pattedyr, hvis Moderkage (Plancentd) er skiveformet
 217 discordia (lat.), Tvedragt; se ogsaa Eris.
 217 Discovery Havn paa Østsiden af Grant Land, ved Robeson Kanal ved Indløbet paa Nordsiden af Lady Franklin Bugt
 217 discreto, d. s. s.  con discrezione.
 217 Discus (lat.), d. s. s. Diskos.
 217 Disdiapason, d. s. s. Dobbeltoktav.
 217 Disen, Andreas Edvard, norsk Landskabsmaler, (1845- )
 217 Disentis, By i Schweiz, Kanton Graubünden, ligger ved Sammenløbet mellem Vorderrhein og Mittelrhein
 217 Diser, Flertal af Dis (s. d.).
 217 Disfavør (fr.), Ugunst; Tab, Skade.
 217 Disfiguration (lat.), Forvanskning, Vanskabelse.
 217 Disful (Dizful), By i den pers. Provins Chusistan, 300 km V. f. Ispahan
 217-218 Disgregation, et fysisk Begreb »Sønderdelingsgrad«
 218 Dish (Oredish, d. e. Ertsskaal), eng. Maal til Blyerts = 1073 1/2 eng. Kubiktommer = 17,591 l.

 218 Disharmoni (lat.), Mislyd, Mangel paa Overensstemmelse, Tvist
 218 Dishley-Faar, se Faar.
 218 Disis, det ved et Dobbeltkryds (X) 2 halve Toner forhøjede d, enharmonisk = e.
 218 disjecta membra (lat.), unøjagtigt Citat efter Horats
 218 disjunktiv betyder egl. adskilt; i Logikken: om en Dom, der udsiger, at en af fl. hinanden udelukkende Paastande er sand
 218 Diskant, d. s. s. Sopran
 218 Disken, en Sandplade i Øresund, omtrent midt i Farvandet tæt S. f. Kronborg Pynt
 218-219 Disko, en 8300 km2 stor Ø ved Grønlands Vestkyst (Kekertarssuak)
 219 Diskobolos, Diskoskaster, se Diskos.
 219 Disko-Bugt kaldes den Del af Baffins-Bugt, som ligger mellem Disko og Strækningen af Grønlands Vestkyst
 219 diskontere, at købe en Veksel eller anden Fordring før Forfaldstid med et Fradrag
 219 diskontinuert, se kontinuert.
 219 Diskontinuitetsprincippet: at der ikke er retlig Forbindelse mellem de forsk. Rigsdagssamlinger
 219 Diskonto bet. ethvert Afdrag, der gøres i en Fordrings Beløb, naar dette før Forfaldstid udbetales
 219 Diskontobank, en Bank, der beskæftiger sig med Diskontering af Veksler
 219 Diskontoforretning, se Diskonto.
 219-220 Diskontoregning. D. er at finde det Beløb, der bliver at fradrage ved Betaling af et senere forfaldent Pengebeløb
 220 Diskontør, en Forretningsmand, der beskæftiger sig med at diskontere Veksler
 220 diskordant (lat.), ikke samstemmende, skurrende, falsk.
 220 diskordant, i Geologien: at Aflejringers Lagstilling afviger fra hinanden
 220-221 Diskos (gr.), rund Kasteskive, som Oldtidens Grækere benyttede ved gymnastiske Øvelser
 221 Diskrasit (Antimonsølv, Dyskrasit), et sølvhvidt, metallisk Mineral, som bestaar af Antimon og Sølv
 221 Diskredit (lat.), Miskredit, Mangel paa Kredit, daarligt Rygte;
 221 diskret (fr.), tilbageholden, forsigtig i sine Ytringer, tavs med betroede Hemmeligheder, beskeden, taktfuld.
 221 diskret, i Matematikken:  en Størrelse, der kun kan antage en Række indbyrdes adskilte Talværdier
 221 Diskretion (fransk), Forsigtighed, Tavshed, Skaansel, taktfuld Opførsel
 221 Diskretionsaar, Skønsaar, jfr. Udtrykket: »at være kommet til Skønsaar og Alder« (se Myndighed).
 221 diskretionær Myndighed, en Myndighed, der udøves efter Skøn med fri Afvejen af de  forsk. Hensyn
 221 Diskriminant (mat.) er en vis Funktion af Koefficienterne i et m. H. t. nogle variable Størrelser helt rationalt Polynomium
 221 diskulpere (lat.), undskylde, retfærdiggøre, frikende, rense for
 221 diskurrere (lat.), tale frem og tilbage, drøfte; Diskurs, Samtale.
 221 diskursiv, gaaende fra det ene til det andet
 221 Diskusdannelser (bot.) kaldes særlige i Reglen som honningafsondrende Organer fungerende Dannelser i Blomsten
 221 Diskussion (lat.), Drøftelse af forskellige Anskuelser, Meningsudveksling
 221 diskutabel, omtvistelig; hvad der kan drøftes.
 221 diskutere (lat.), drøfte, overveje, undersøge (jfr Diskussion).
 221 diskvalificere, sportslig Betegnelse for at udelukke en Deltager i en Konkurrence
 221 dislocere (lat.), bortrykke noget fra dets Plads, forvride (Ledemod), forsætte, forlægge.
 221 Dislokation er Fordeling af Tropperne
 221 Dislokation (Spring, Forkastning), en ved Bevægelser i Jordskorpen fremkaldt Forskydning af Jordlagene
 221 Dislokationsmetamorfose, se Dynamometamorfose.
 221-222 Dismal Swamp (»den bedrøvelige Sump«), en Sumpstrækning i Staterne Virginia og North Carolina
 222 Dismembration betegner en Deling af Jorden mellem et overordentlig stort Antal Grundbesiddere
 222 Dismembrator er en Maskine til Findeling af bløde Mineraler, Ben- o. l.
 222 dismembrere (lat.), sønderdele, udstykke (jfr. Dismembration).
 222 Dis-mol, den Mol-Tonart, der har Dis til Grundtone; den har 6 *kryds*; se Dis.
 222 Dison, By i det østlige Belgien, Prov. Liége, 3 km N. f. Verviers
 222 Dispache (af fr., ital. dispaccio, en Besørgelse) Opgørelse af en indtruffen Søskades Aarsager og Omfang
 222 Dispachør, se Dispache.
 222 disparate Begreber er Saadanne, som ikke staar i noget indbyrdes Forhold
 222 Dispatch money (eng.), ordret oversat Ekspeditionspenge, Godtgørelse at ekspederes færdig hurtigere
 222 Dis pater (lat. »den rige Fader«), Underverdenens øverste Gud hos Romerne
 222 dispensable Grader, se Blodskam.
 222-223 Dispensation (lat.), en for et enkelt Tilfælde tilstaaet Fritagelse
 223 Dispensator (lat.), Uddeler, Forvalter, Regnskabsfører.
 223 Dispensatorium. nu om Stunder en Samling af Forskrifter for Tilberedning af Lægemidler
 223 dispensere (lat.), tilberede og udlevere Lægemidler
 223-225 Dispersion, Straalespredning eller, naar man især tænker paa de synlige Lysstraaler, Farvespredning
 225 Dispondeus (gr.), Dobbeltspondé, en Forbindelse af 4 lange Stavelser.
 225 Disponent (lat.), i Handelssproget den, som i Kraft af sin overordnede Stilling disponerer
 225 disponere (lat.), fordele, anordne, bestemme, have Raadighed over
 225 disponere, se Disponent
 225 disponibel (lat.), staaende til Raadighed, anvendelig, forhaandenværende.
 225 Disposition (lat), Inddeling, Udkast, Foranstaltning, Anordning, Anlæg; Modtagelighed, Tilbøjelighed. 
 225 1) Som pædagogisk og litterært Begreb betegner D. Forestillingsstoffets Ordning og Inddeling
 225 Disposition (lægev.), den hos mange Mennesker forekommende Modtagelighed for visse Sygdomme
 225 Disposition. At stille en Vare til D.
 225-226 Disposition. I statsretlig Sprogbrug
 226 Disposition til et Orgel, Udkast til ell. Anordning af et Orgelværk
 226 Disposition (milit.). Udkast ell. Plan for et Foretagende
 226 dispositiones inter vivos (lat.), Retshandeler i levende Live.
 226 dispositiones mortis causa (lat.), Retshandeler, som først skal opfyldes efter en Parts Død
 226 Dispositionsfond, Bevillinger i de politiske Budgetter, hvis Anvendelse ikke er nøje specificeret
 226 Dispositionsmaksime, den Grundsætning i Civilprocessen, at Parterne selv er raadige over Sagens Genstand
 226 dispositiv Arvepagt, se Arvepagt.
 226 dispositiv Lov, det samme som deklaratorisk Lov.
 226 Disproportion (nylat.), Mangel paa Symmetri, Uforholdsmæssighed, Misforhold.
 226 Disput (lat., fr. dispute), Ordkamp, Ordskifte
 226 Disputa (ital.) er det gængse Navn for en af Rafael's Fresker i Vatikanet
 226 disputabel, se Disput.
 226 Disputant, se Disputation.
 226-227 Disputation (lat., af disputare, afhandle), Ordkamp, navnlig en offentlig ført Ordstrid
 227 Disputats, se Disputation.
 227 Disraeli, B., se Beaconsfield.
 227 Disraeli, Isaac, eng. Litterærhistoriker (1766-1848)
 227 disrekommandere (lat.), give det modsatte af en Anbefaling.
 227 Disreputation (lat.), daarligt Rygte; disreputérlig, beskæmmende, skadelig for ens gode Rygte.
 227 Diss, en fra Oldtiden stammende By i det østlige England, Grevskab Norfolk, ved Waveney
 227 dissekere, se Dissektion.
 227 Dissektion (lat.) betegner i Anatomien den i Reglen med Kniv og Pincet foretagne Sønderlemmelse
 227 Dissektionsbestik, se anatomisk Bestik.
 227 dissemineret Sklerose, multipel Sklerose ell. sclérose en plaques er en kronisk Lidelse af Hjernen og Rygmarven
 227 Dissens (lat.), Meningsforskel.
 227 dissentere (lat.), afvige i Meninger ell. Anskuelser.
 227 Dissenters (*c: anderledes troende) kaldes i England alle, der ikke hører til den anglikanske Kirke
 227 Dissentertinget, en af norske Dissentere 11. Decbr 1902 organiseret Institution
 227 Dissentis, d. s. s. Disentis.
 227 disserere (lat.), skriftlig eller mundtlig at drøfte et videnskabeligt Emne
 227 Dissertation (lat.), videnskabelig Afhandling.
 227-228 Dissidenter (lat.: »de afvigende«) kaldes Medlemmerne af de kristne Samfund, der ikke hører til Statskirken
 228 dissidere (lat.), sidde skilt fra hverandre; nære afvigende Anskuelser
 228 Dissimilation kalder man et Lydskifte, hvorved der i St f. to ensartede Lyd kommer to uensartede
 228 dissimulere (lat.), hemmeligholde, ikke lade sig mærke, forstille sig
 228 dissipere (lat.), sprede, ødelægge; Dissipa-tion, Spredning, Bortødslen, Adspredthed.
 228 Dissna, By i det vestlige Rusland, Guv. Vilna, ved Udløbet af Floden D. i Düna
 228 Dissociation, en kem. Proces, ved hvilken et Molekyl spaltes til fl. a. af simplere Bygning
 228 Dissociationskonstant, se elektrolytisk Dissociation.
 228 dissociere (lat.), adskille, bryde en Forbindelse, opløse, sønderdele
 228-229 Dissogoni, en Betegnelse for det  Forhold, at et og samme Individ er kønsmodent paa to Tidspunkter
 229 dissolut (lat.), opløst, ubunden, udsvævende; Dissolution, Opløsning.
 229 dissolvere (lat.), opløse, lade gaa i Stykker, smelte, gøre flydende.
 229 Dissolving views, se Laterna magica.
 229 Dissonans (lat. af dis »til forsk. Sider« og sonare »at lyde«), Mislyd
 229 Dissyllabum (gr.), et Tostavelsesord.
 229 Distance (fr., af lat. distnti), Afstand, Frastand
 229 Distance (Søv.), det Antal Sømil, et Skib har udløbet i et vist Tidsrum
 229 Distance. I Astronomien: mellem to Stjerner det Stykke af Storcirkelbuen gennem Stjernerne, der ligger mellem dem
 229 Distanceforretning, Vareforretning, til hvis Fuldbyrdelse det kræves, at Varerne transporteres
 229 Distancefragt. I Søret
 229 Distancemaaler, se Afstandsmalere.
 229 Distancepæl er en Pæl eller Stang, der paa Væddeløbsbanen er anbragt 200 m fra Maalet
 229 distanceret, se Distancepæl.
 229-230 Distanceridt eller Udholdenhedsridt er Kraftprøver
 230 Distancesignal, se Forsignal.
 230 Disteli, Martin, schweizisk Karikaturtegner, (1802-1844)
 230 Disterrit, se Sprødglimmer.
 230 Disthen, d. s. s. Cyanit.
 230 Distichiasis (gr.), den forkerte Stilling af Øjenhaarene, naar de staar i to Rækker
 230 Distichon (gr.), se Daktylos.
 230 Distings Marked i Upsala, se Dis og Disa.
 230 distingvere (lat.), gøre Forskel, skelne, behandle med Udmærkelse
 230 distinkt, se distingvere.
 230 Distinktion, se distingvere.
 230 Distinktion, i Psykologien Bevidsthedens Afgrænsning af Tilfælde af Sansning
 230 distinktiv, se distingvere.
 230 distinto (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: bestemt, tydelig.
 230 Distoma hæmatobium (Schistosonum hæmatobium) er en Ikte
 230 Distomum, Distomeæ, se Ikter.
 230-231 Distorsion (lat.), det videnskabelige Navn paa Forstuvning
 231 Distorsion er en optisk Fortegning, der fremkommer ved Fotografering med en enkelt Linse
 231 distrahere (lat.), aflede Opmærksomheden fra noget, gøre adspredt, forstyrre.
 231 distrait (af lat. distractus), adspredt, aandsfraværende, glemsom.
 231 Distraktion (lat.), Adspredthed, Aandsfraværelse, Tankeløshed.
 231 Distraktion (lat.), Trækning, i Kirurgien: Haandgreb ell. Bandageringer, der udøver et Træk
 231 distribuere (lat.), fordele, uddele; Distribution, Fordeling, Uddeling.
 231 Distribution (lat.), et af Digtekunstens Virkemidler
 231 distributiv (lat.; uddelende, inddelende, tildelende; i Grammatikken: Art af Taladjektiver
 231 district (eng.) i England: Kommuner, der indtager en Mellemstilling mellem Grevskabet og Sognet
 231 Distrikt, et afgrænset Landomraade, inden for hvilket en vis Myndighed udøves
 231-232 Distrikt, i Danmark: det Skovareal, som administreres af een Skovrider
 232 Distriktschef er Navnet paa den Embedsmand, som staar i Spidsen for et Statsbanedistrikt
 232 Distrikisforstander kaldes i Kbhvn den kommunale Embedsmand, som forestaar et Fattigdistrikt
 232 Distriktsheste, Reserveeskadronens Hestestyrke bestod udelukkende af Distriktsheste.
 232 Distriktsjordemoder, se Jordemoder.
 232 Distriktskommando betegner i Norge den milit. Myndighed, inden for Kommandodistriktet
 232 Distriktslæge var indtil 1915 en Betegnelse for de fleste af Statens civile Embedslæger
 232 Distriktsraad, den sædvanlige Betegnelse for Kommunalbestyrelsen i et Købstadlanddistrikt
 232 Distrito Federal, Forbundsdistrikt af Republikken Meksiko
 232 distrofisk (gr.), bestaaende af to (Verse-)Strofer.
 232 Disulfider, se Sulfider.
 232 Ditabark (Cortex Alstoniæ) er Barken af Alstonia scholaris, Apocynaceæ, et Træ
 232 Ditain og Ditamin, se Ditabark.
 232 ditetragonalt Prisme og Pyramide, se Krystalformer (tetragonale System).
 232 Ditfurth, Franz Wilhelm, tysk Folkevisesamler (1801-80)
 232 dithecisk (bot.) kaldes en Beholder, særlig en Støvknap ell. et Sporehus, med to Rum
 233 Dithionsyre, Svovlundersyre, H<sub>2</sub>S<sub>2</sub>O<sub>6</sub>
 233 Dithyrambe (gr.), opr. en Festsang til Dionysos' Ære, opført af et Kor med en Forsanger
 233 Diti, i den ind. Mytologi et guddommeligt Væsen
 233 Ditlevsen, Johan Gottlob, dansk Læge, (1836-1910)
 233-234 Ditmarsken (Dithmarschen, »de tyske Marsklande«), Landskab i det vestlige Holsten
 234 Ditmarskerkvæg, se Kvægracer.
 234 dito, se ditto.
 234 Ditomi (gr.), Tvedeling, Halvering.
 234 Ditonus, gr. Betegnelse for den store Terts.
 234 Ditriglyfsystem, se Søjle.
 234 Ditrochæus (gr.), en. Dobbelttrokæ
 234 Ditroit, se Nefelinsyenit.
 234 dits (fr.), Udsagn, Ytringer, navnlig om Vittigheder ell. »historiske Ord«
 234 Ditten, von, Thor, norsk Diplomat, (1860- )
 234 Dittersbach, Bjergværksby i Preussen, Prov. Schlesien, ligger 3 km S. f. Waldenburg
 234-235 Dittersdorf, Karl Ditters von, tysk Komponist (1739-99)
 235 Dittes, Friedrich, tysk Skolemand, (1829-1896)
 235 Dittmars (Dittmers, Dithmar), Henderick, hamburgsk Maler og Kobberstikker, ( -1677)
 235 ditto (dito, af ital. detto). sagt, forud nævnt, det samme, ligesaa
 235 Dittografi, fejlagtig Dobbeltskrivning af samme Bogstav (ell. samme Ord)
 235 Dittologi, fejlagtig Dobbeltsigen af samme j Lyd (eller samme Ord).
 235 Dittrich, Ottmar, tysk Sprogforsk., (1865- )
 235 Dittrich, Rudolph, østerr. Musiker, (1861- )
 235 Ditymoldijodid, se Aristol.
 235 Diu (i Skrt Dwipa, Ø), portug. Ø ved Sydkysten af Halvøen Kathiavar i Forindien
 235 Diureider, se Ureider.
 235 Diurese, Urinafsondring, Urinmængde.
 235-236 Diuretika, urindrivende Midler, som forøger Diuresen
 236 Diuretin, en Forbindelse af Teobrominnatrium med salicylsurt Natron
 236 diurna, se acta diurna.
 236 Diurna, d. s. s. Rhopalocera, se Dagsommerfugle.
 236 Diurnale (nylat.), de kat. Gejstliges »daglige« Bønnebog.
 236 Ditis Fidius, rom. Gud, hvis Navn (beslægtet med lat. fides, »Troskab«) alm. benyttedes ved Edsaflæggelse 
 236 div., Forkortelse paa Recepter for divide (lat.) del; ogsaa for divus, diva; smlg. divisi.
 236 Diva (ital.: »den guddommelige«), Prædikat, der tillagdes Kejserinderne i det gl. Rom; nu: en fejret Dame
 236 Divan (pers.) Ved en Række Betydningsforskydninger er Ordet blevet Betegnelse for fl. forsk. Ting
 236 Divergens (mat.), se Række.
 236 divergere (lat.), fjerne sig fra hinanden, være af afvigende Mening
 236 diverse (lat), fl. forsk. ell. alle Haande forsk. Personer ell. Ting
 236 Diversion (lat.) er en Bevægelse, der gaar ud paa at skuffe Modstanderen m. H. t. sine egl. Hensigter
 236 divertere (fr.), forlyste, more, adsprede.
 236 Divertikel (lat.). Herved forstaas en Udkrængning fra en naturlig Kanal
 236 Divertimento (ital., fransk Divertissement, »Underholdning«)
 236 Divertissement, se Divertimento.
 236 Dives-sur-Mer, Flække og Havn i det nordv. Frankrig, Dept Calvados
 236-237 Dividal i Maalselven Herred, Tromsø Amt, en i S. til N. løbende c. 50 km lang Dal
 237 Dividalsgruppen,  nogle i Tromsø Amt forekommende, c. 200 m mægtige, bestaaende Aflejringer
 237 divided skirt [dfvaldid-^ska.t] (eng.), delt Nederdel, der bruges af Damer til Ridning og Motorkørsel.
 237 divide et impera (lat.), del og hersk!
 237 Dividend, se Division.
 237 Dividende, det, der bliver at fordele mellem fl. Parthavere
 237 dividere, se Division.
 237 Dividivi, Libidivi, de garvestofholdige Bælgkapsler af Cæsalpinia coriaria
 237 Divina Commedia, La, se Dante.
 237 Divination, Spaadomsevne, hos Romerne alle Midler, hvorved man ad overnaturlig Vej fik Kundskab om Fremtiden
 237 divinatorisk, beroende paa Divination. D. Kritik, hvorved Kritikeren umiddelbart, som ved Instinkt, finder det rigtige
 237 Divinitet (lat,), Guddom.
 237 Divis (lat.), Bindestreg (-).
 237 divisi (ital., fork. div., »delt«) i Orkesterstemmer: fordeles mellem de to ved samme Pult siddende Musikere
 237 divisibel  (lat.),  delelig;  Divisibilitet, Delelighed.
 237 Division (lat.) er en Regningsart
 237-238 Division (lat.), den mindste Hærdel, der er sammensat af alle Vaaben
 238 Division, 
 238 1) en Underafdeling af en Eskadre ell. Flotille
 238 2) I Orlogsskibe inddeles Mandskabet i Øvel-ses-D., i hvilke det faar den alm. milit.  Uddannelse,
 238 3) Tidligere Betegnelse for en Afdeling af Holmens faste Mandskab
 238 divisional court (eng.). High court of Juslice, naar Retssager skal behandles af fl. Dommere
 238 Divisionschef, Føreren af en Division
 238 Divisionær (lat.) er en ikke officiel Betegnelse for Kommandøren for en Division
 238 Divisor, se Division.
 238 Divisor, se Bogtryk S. 563.
 238 Divisorer (lat. divisores, egl. »Uddelere«) i Rom Personer, der var behjælpelige med at uddele Bestikkelser
 238 Divisorium (lat.), Inddelingsskive, som bruges af Urmagere
 238 Divonne, Landsby og Kursted i Frankrig, i Dept l'Ain, 18 km fra Genf
 238-239 divortium (lat.) er i den rom. Ret den alm. Betegnelse for Ægteskabsskilsmisse
 239 divotamente (ital.) eller divoto, mus. Foredragsbetegnelse: andægtig, højtidelig.
 239 divus (lat.), egl. »guddommelig«. I Rom Tilnavn til Kejserne efter deres Død
 239 divæ memoriæ (lat.), salig Ihukommelse.
 239 Diwra, se Dibra.
 239 Dix, John Adams, nordamerikansk Politiker (1798-1879)
 239 dixi (lat.), jeg har talt. Slutningsformel hos lat. Talere
 239 Dixmude, se Dixmuyden.
 239 Dixmuyden (fr. Dixmude), By i det vestlige Belgien, Prov. Vestflandern, ligger ved højre Bred af den lille Kystflod Yser
 239 Dixon, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 130 km NNØ. f. Peoria ved Rock River
 239 Dixon, Hepworth William, eng. Forf. (1821-79)
 239 Dixon, Richard Watson, eng. Digter og Gejstlig (1833-1900)
 239 Dixon Entrance, Stræde paa Vestkysten af Nordamerika
 239 Diyamir, se Nanga Parbat.
 239 dizain (fr.), Strofe, bestaaende af 10 Verslinier.
 239- Diæresis (gr.; Adskillelse, Deling, Opløsning) i Grammatikken: at to sammenstødende Vokaler udtales hver for sig
 240-241 Diæt (gr.), *c: en sundhedsmæssig Kost
 241-242 Diæter (lat.), Dagpenge, af dies (Dag), den pr. Dag beregnede Godtgørelse
 242-243 Diæteter (gr.), Voldgiftsdommere. I Oldtidens Athen
 243 Diætetik (gr.), Læren om Diæt.
 243 Diætetiker (gr.), Lærer i Diætetik.
 243 Diætylacetal, d. s. s. Ætylidendiætylæter, se Acetal.
 243 Diætylæter, d. s. s. Æter.
 243 Diøces (gr.). Kejser Diokletian delte Romerriget i D., hvilke atter deltes i Prov. Senere bruges D. kun i Bet. Bispedømme.
 243 Diøcesansynode, de Forsamlinger, som de rom.-kat. Bisper aarlig holder med Præsterne i deres Diøces i Katedralkirken
 243 Diøci, diøcisk, se Bestøvning.
 243 Djabalpur (eng. Jabalpur, Jubbulpore), Division i Centralprovinserne, Forindien
 243 Djabir ibn Hajjan, er en af de berømteste arab. Naturforskere. ( -e.776)
 243 Djadshpur (Jajpore), By i Orissa i den indobritiske Prov. Bihar og Orissa, paa højre Bred af Baitarki-Floden
 243 Djafar, 
 243 1) med Tilnavnet es-Sadik *c: den Sanddru, (702-765)
 243 2) D. ibn Jahja, Harun al Rashid's Favorit, kendt fra 1001 Nats Eventyr
 243 Djafarabad, en lille, skattepligtig Stat i Gudsharat i den vestlige Del af Forindien
 243 Djafna (eng. Jaffna), Ø i Palk-Strædet ved Nordenden af Ceylon
 243 Djagatai, næstældste Søn af Djengis-chan
 243 Djagga, Dschagga, Negerstamme i Østafrika, bosiddende paa de sydlige og østlige Skraaninger af Kilima-Ndscharo
 243 Djahangir (*c: Verdenserobreren), Stormogul (1605-27)
 243 Djahilija (arab.) bet. egl. »Uvidenhedstilstand« og betegner i den arab. Litteraturhistorie  Tiden før Islams  Fremtræden
 244 Djaintia (eng. Jaintia, Jyntia), en tidligere selvstændig, under en Radsja staaende Stat i Prov. Assam, Forindien
 244 Djaipur (Jaipur, eng. Jeypore), indobritisk Vasalstat i Radshputana
 244 Djaisalmir (eng. Jaisalmir), indobritisk Vasalstat i Radshputana
 244 Djakova, serb, Djakovitza, By i Montenegro, hørte indtil 1913 til det tyrk. Vilajet Kossovo, ligger 32 km NV. f. Prisrend
 244 Djakovar, kroatisk Djakovo, By i Ungarn, kroatisk-slavonisk Komitat Verocze, ligger 36 km SV. f. Esseg
 244 Djalalpur, By i Pandshab i Forindien, nær Djelams højre Bred
 244 Djalandar (eng. Jalandhar, Jullundur), Division i Prov. Pandshab, Forindien
 244 Djalo (Dschalo), Oase i den nordøstlige Del af Sahara, S. f. Barkas Højland
 244 Djalut, se Jaluit.
 244 Djambi (Jambi), Flod paa Sumatra, udspringer med to Arme i de vestlige Kystbjerge
 244 Djambusar, Jambusar, By i Forindien, Præsidentskabet Bombay ligger 45 km SV. f. Baroda
 244 Djami (arab.) *c: »den samlende«, bruges om de største Moskeer i de muhammedanske Byer
 244-245 Djami, Nureddin Abderrahman (1414-92), pers. Digter
 245 Djamna (eng. Jumna, Skrt. Jamuna), Ganges' betydeligste Tilløb
 245 Djamnotri, et for Hinduerne helligt Sted i Garwhal i Himalaya
 245 Djamu (eng. Jamu, Jummoo), By i Kashmir paa den sydlige Skraaning af Himalaya
 245 Djanawi, Biflod til Ganges.
 245 Djandjaro (Gingiro, Yangaro), Landskab i det sydlige Abessinien mellem Godjeb og Enarea
 245 Djangal (eng. Jungle), det pers. Ord for Skov, optaget i Hindustani
 245 Djansi (eng. Jhansi), Distrikt l Divisionen Allahabad i den indobritiske United Provinces
 245 Djaora, indobritisk Vasalstat i Centralindien
 245 Djapara (Japara), fhv. Residensskab paa Nordkysten af Java
 245 Djarun, By i den pers. Prov. Farsistan midt mellem Shiras og Lar
 245 Djasalmir, d. s. s. Djaisalmir.
 245 Djask, Forbjerg paa Persiens Sydkyst ved Indgangen til Ormus-Strædet
 245 Djassaur, se Djessor.
 245 Djat (eng. Jat), Folkestamme i det østlige Belutshistan og nordlige Forindien
 245 Djauf, se Djof.
 245 Djaunpur (eng. Jaunpur). Hovedstad for Distriktet af s. N. i Divisionen Benares (United Provinces, Forindien)
 245 Djaveolie, se Bassiasmør.
 245 Djebado, se Djerba.
 245 Djebb, se Juba.
 245 Djebel (arab.) bet. Bjerg og forekommer som Led i en Mængde geografiske Egennavne.
 245 Djebel el Tarik, »Tariks Bjerg«, det gamle arab. Navn paa Gibraltar-Klippen
 245 Djebel Eslamie, Bjerg i Palæstina, se Ebal.
 245 Djebel mar-Elias, se Karmel.
 245 Djebel Musa, se Sinai.
 245 Djebel Shammar, Bjergkæde i det Indre af Arabien
 245 Djedda, d. s. s. Djidda.
 245 Djedid (arab.) bet. ny og forekommer sammensat i fl. geogr. Egennavne.
 245-246 Djehan ell. Djahan (Dshahan), Stormogul, kom 1627 paa Tronen
 246 Djehangir, d. s. s. Djahangir.
 246 Djehol (Jehol, Sjehol, kin. Tshingte), By i den kin. Prov. Petshili i Loanho-Dalen uden for den store Mur
 246 Djelalabad (eng. Jalalabad), By i det nordøstlige Afghanistan
 246 Djelam (Djilam, Jhelam, ogsaa Behul), den vestligste af de 5 store Strømme, der giver Pandshab i Forindien dets Navn
 246 Djem (Zisim), tyrk. Prins, (1459-1495)
 246 Djem, El-Djemmal, By i det sydøstlige Tunis, 50 km S. f. Monastir
 246 Djemar, se Djulamerk.
 246 Djema-Rashnat, se Nemours.
 246 Djemshid, i den pers. Sagnhistorie en berømt Urtidskonge, der bl. a. fuldbyrdede Menneskenes Inddeling i Stænder
 246-247 Djengis-Kan, mongolsk Erobrerfyrste, hvis egl. Navn var Temudschin, (1162-1227)
 247 Djenne (Dschenne eller Dschinni), By i fr. Sudan, ligger ved en Arm af Niger-Floden
 247 Djénnet (arab.) er Betegnelsen for Paradisets Have
 247 Djerâsch, se Gerasa.
 247 Djérba ell. Djebado, Ø i den lille Syrte ved Nordafrikas Kyst
 247 Djerdiera, d. s. s. Djurdjura.
 247 Djerdjeh, se Girgeh.
 247 Djeryb, i Tyrkiet = l ha.
 247 Djesiret Rohan, Klippeø i Bab-el-Mandeb-Strædet ved Indsejlingen til det Røde Hav.
 247 Djessor (Djassaur, engelsk Jessore), Distrikt i Presidency Division i Bengalen
 247 Djevhari, Abu Nasr Ismail ibn Hammad, berømt arab. Leksikograf, ( -1002)
 247-248 Djezair (Plur. af arab. Djezîre), fhv. tyrk. Vilajet, der omfattede Øerne i ægæiske Hav
 248 Djezzar, Ahmed, med Tilnavnet »Slagteren«, tyrk. Pasha, (1735-1804)
 248 Djibuti, den vigtigste Havneplads i Fransk Somaliland, ligger paa Sydsiden af Indløbet til Tadschura-Bugten
 248 Djidda, Havnestad paa Arabiens Vestkyst, Landskabet Hidjas
 248 Djidiélli (Dschidschelli), Havnestad ved Middelhavet i det østlige Algier, Dept Constantine
 248 Djiggatai (Equus hemionus), se Hest.
 248 Djigitter, Hædersnavn i Kaukasus for særlig fortrinlige Ryttere
 248 Djihâd (arab.) er den hellige Krig, som af Muhammedanerne føres mod de Vantro for Troens Skyld
 248 Djihangir, d. s. s. Djahangir.
 248 Djihun, det arab., men endnu af Turkmenerne benyttede Navn paa Floden Amu-darja i Turan.
 248 Djilam, se Djelam.
 248 Djilolo, se Halmahera.
 248 Djimbala, en 150 km lang Ø i den af Niger-Floden dannede Sø Debo.
 248 Djinn (arab.) bet. Aander, Genier; de tænkes i store Skarer at gennemfare Luften
 248 Djinni, d. s. s. Djenne.
 248 Djipe (Jipe), en 16 km lang og 5 km bred Sø i tysk Østafrika ved den sydlige Fod af Kilima-Ndscharo
 248 Djisak, By i den russiske Prov. Samarkand i Turan, ligger ved Karavanvejen
 248-249 Djodpur (Jodhpur, Marwar), den største af Staterne i Radshputana i Forindien
 249 Djof (Djauf ell. Djuf) *c: Indsænkning, kaldes forsk. Steder i Arabien
 249 Djofra (Dschofra), Oasesamling i det nordlige Sahara, Tripolis
 249 Djohor, britisk Vasalstat i den sydligste Del af Halvøen Malaka
 249 Djokjokarta, holl. Vasalstat paa Java
 249 Djolan, Landskab i det nordlige Palæstina, Ø. f. Jordan
 249 Djoliba (Djuliba), Mandingo-Navnet for Niger-Flodens øvre Løb.
 249 Djolof, se Jolof.
 249 Djonaid, Abulkasim ibn Muhammed el Chazzâz el Kawariri, Repræsentant for Sufismen (s. d.), ( -910)
 249 Djonke (Djunke), kin. Fartøj (efter Kanton-Dialekten djonk *c: Skib) af primitiv Konstruktion
 249 Djub, se Juba.
 249 Djubbe, Østerlænderens Overklædning, af Klæde ell. uldent Stof
 249-250 Djuf (Dschuf), El-D., »Ørkenens Krop«, en stor Sandørken i det vestlige Sahara, NV. f. Timbuktu
 250 Djulamerk (hos Nestorianerne Djemar), lille By i det tyrk.-asiatiske Vilajet Van
 250 Djulfa, lille Landsby i Guv. Erivan i russ. Transkaukasien, ved Aras-Floden
 250 Djuma (arab.) o: »Forsamling« betegner den om Fredagen til Gudstjeneste samlede Skare
 250 Djungari, se Dsungari.
 250 Djungel, d. s. s. Djangal.
 250 Djunke, se Djonke.
 250 Djupafors, lille Vandfald i det sv. Landskab Blekinge ved Ronneby-Aa, 3 km N. f. Ronneby
 250 Djupivogur, en Handelsplads ved Mundingen af Berufjord i det østlige Island
 250 Djurdjura (Mons ferratus), Bjergparti i Lille Atlas, Ø. f. Byen Algier
 250-251 Djurgården, et umiddelbart til Sthlm stødende Landomraade
 251 Djurhuus, Jens Christian, Kongsbonde ved Sjov i Bygden Kollefjord paa Strømø
 251 Djurklou, Nils Gabriel, sv. Friherre, Oldtidsforsker (1829-1904)
 251 Djursaa, se Djursland.
 251 Djursholm, Villaby i Sthlm's Amt, 10 km N. f. Hovedstaden
 251 Djursland (Dyrsland), ældre Navn for den Halvø, som ogsaa benævnes Grenaahalvøen, den lillejyske ell. østjyske Halvø 
 251-253 Djævel (gr. Bagvasker) betegner i det religiøse Sprog den Personlighed, som sammenfatter det højeste Onde
 253 Djævelsbid (Succlsa Coult.), norsk Blaaknap, Slægt af Kartebollefam., fleraarige Urter
 253 Djævlebesværgelse, se Eksorcisme.
 253 Djævle-Bo, Stenpulle paa Sydøstspidsen af Lindholm Flak (Samsø Nordøst)
 253 Djævlebroen (Teufelsbrücke), en berømt Bro over Floden RBeuss i det schweiziske Kanton Uri
 253 Djævlerokker, se Rokker.
 253 Djævleøen, Ile du Diable, en af Smaaøerne i den lille klippefulde Øgruppe Iles du  253 Salut
 253 Djørup, Michael, dansk Læge, (1803-1876)
 253 dl (kem.), Forkortelse af dexter (højre) og læuus (venstre), i kem. Nomenklatur
 253 Dlugosz, Jan, polsk Historieskriver (1415-80)
 253 D. M., i England  = Doctor of Music *c:  Doktor i Musik.  
 253 D. M. (S.) = Diis Manibus (Sacrum) (lat.) *c: helliget de Afdødes Sjæle
 253 dm., Forkortelse for Decimeter.
 253 d. m., i Musikken Forkortelse for destra mano (ital.) *c: med højre Haand.
 253 Dmitrij, d. s. s. Demetrius.
 253 Dmitrijev, (Dmitrosvapsk), By i Mellemrusland, Guv. Kursk, ved Svapja
 253-254 Dmitrijev, Ivan Ivanovitsch, russ. Digter (1760-1837)
 254 Dmitrov, By i Mellemrusland, Guv. Moskva, 68 km N. f. Moskva, ved Floden Jakroma
 254 Dmitrovsk, By i Mellemrusland, Guv. Orel, ved Desnas Biflod, Nerussa
 254 Dmochowski, Franciszek Xawer, polsk Skribent (1762-1808)
 254 D-mol, den Mol-Tonart, der har D til Grundtone; har et *b* for h.
 254 Dnjepr, Grækernes Borysthènes, tyrk. Usu, tatarisk Eksi, Europas trediestørste Flod,
 254 Dnjepr-Bjergene, Højdedrag (indtil 242 m), i de russ. Guv. Kijev og Jekaterinoslav
 254 Dnjepr-Bug-Kanalen forbinder Dnjeprs Biflod Pripet med Weichsels Biflod Bug
 254 Dnjepr-Liman, Dnjepr's Mundingsbugt paa Nordsiden af det Sorte Hav.
 254 Dnjeprovsk, se  Aleschki.
 254-255 Dnjepr-Steppen kaldes i videre Forstand hele det sydrussiske Steppeland paa begge Bredder af Dnjepr fra Dnjestr til Don
 255 Dnjestr, Oldtidens Tyras, Flod i Østeuropa, udspringer paa Østsiden af Karpaterne
 255 Dnjestr-Liman, se Dnjestr.
 255 Do, det nyere ital. Navn (i St f. ut) for Noden c.
 255 do., se ditto.
 255 Doab eller Duab, i Nordindien alm. for det mellem to Floder, der forener sig, liggende Land
 255 Dóân, Dal i det sydlige Arabien, i Landskabet Øvre-Hadramaut
 255 Doassansia Cornu, Slægt af Brandsvampe
 255 Dobbel (af lat. duplum, det dobbelte), Terningespil, Hasardspil
 255 Dobbelcicero, teknisk Betegnelse i Bogtrykfaget for en Skriftstørrelse
 255 Dobbelmittel, teknisk Betegnelse i Bogtrykfaget for en Skriftstørrelse
 255 Dobbelobjektiv er et fotografisk Objektiv, i hvilket Blenden er anbragt mellem Linser ell. Linsesystemer
 255 Dobbeltaag, se Aag.
 255 Dobbeltatom
 255 Dobbelt b, se Fortegn.
 255 Dobbeltbarometer, et Kviksølvbarometer, hvis aabne Gren er forlænget opad
 255 Dobbelt Bekkasin, se Bekkasiner.
 255-256 Dobbeltbevidsthed er en psykopatologisk Tilstand
 256 Dobbeltbid fremkommer, naar Mælketænderne bliver paa deres Plads, efter at de blivende Tænder er frembrudte
 256 Dobbeltbillede. En Genstand ses dobbelt, naar ikke begge Øjeakserne samtidig rettes mod den
 256 Dobbeltbilledmikrometer, se Mikrometer.
 256-257 Dobbeltbrydning, den særegne Maade, hvorpaa Lyset brydes i mange Krystaller
 258 Dobbeltbund, en Konstruktion, bestaaende af en Yder- og en Inderklædning
 258 Dobbeltbæger er Navnet paa en særlig Art Bægre fra 15.-17. Aarh.
 258 dobbeltbænket (Søv.). Et Fartøj siges at være d., naar 2 Mand kan sidde paa samme Tofte og ro
 258 Dobbeltcyanider, se Cyanider.
 258 Dobbeltdekomposition, se Proces, den kemiske.
 258 Dobbeltdyret (Diplozoon paradoxum), en Ikteart, hørende til de monogene Ikter
 258 dobbelte Blomster, d. s. s. fyldte Blomster (se Blomst, S. 463).
 258 dobbelte Bramrær (Søv.). Bramsejlene paa større Sejlskibe deles ofte i 2
 258 Dobbeltflint, Bøsse med Flintlaas og to Løb
 258 Dobbeltflyndere,  se  Flynderfisk.
 258 Dobbeltfløjte, 
 258 1) se Diaulos. 
 258 2) se Labialstemmer.
 258-259 Dobbeltforhold (mat.). D. eller anharmonisk Forhold mellem 4 Punkter paa en ret Linie
 259 Dobbeltforsikring foreligger, naar den samme Genstand er forsikret samtidig hos fl. Forsikrere mod samme Fare
 259 Dobbeltforslag, musikalsk Forsiring, der bestaar i, at den øvre og nedre Vekselnode udføres hurtigt foran Hovednoden
 259 Dobbeltfuga, se Fuga.
 259 Dobbeltgas. Denne Betegnelse træffes i Faglitteraturen anvendt paa to forsk. Maader: 
 259 1) Blanding af Kulgas med Tilsætning af indtil c. 20 % karbureret Vandgas
 259 2) en Gasblanding, der fremstilles i en Dobbelt-Generator
 259 Dobbelt-Generator, Apparat til Udvikling af 
 259 1) Dobbeltgas (s. d.)
 259 2) til Fremstilling af Kraftgas (s. d.)
 259 Dobbeltgreb kaldes den samtidige Angivelse af to ell. fl. Toner paa et Strygeinstrument
 259-260 Dobbeltgænger kalder Folkeovertroen levende Personer, som antages samtidig at kunne optræde paa to forsk. Steder
 260 Dobbelthage, en Slags Hagebøsse, der enten var hel- ell. halvskæftet
 260 dobbelthannet (diplostemon, bot.) en kransbladet Blomst, som har to med hinanden afvekslende Støvbladkredse
 260 Dobbelthug, 2 rask paa hinanden udførte Hug
 260 Dobbelthævert, se Hævert.
 260 Dobbelthøvl, Høvl, hvis Staal dækkes af en paaskruet Plade (Dækpladen)
 260 Dobbeltkapeller ell. Dobbeltkirker kaldes en Forening af to smaa Kapeller eller Kirker i indbyrdes aaben Forbindelse
 260 Dobbeltklostre kaldes de Klostre, der huser baade Munke og Nonner
 260 Dobbeltkontrapunkt, se Kontrapunkt.
 260 Dobbeltkor, en Forening af to, hver for sig selvstændige, i Reglen firstemmige Kor
 260 Dobbelt Kramsfugl, se Drossel.
 260 Dobbeltkrone, i Tyskland et Tyvemarkstykke af Guld, skal veje 7,965 g, være 900 fin
 260 Dobbeltkryds, se Fortegn.
 260 Dobbeltkvartet, en Kvartet, hvor alle 4 Stemmer er dobbelt besatte
 260 Dobbeltlaar, Betegnelse for en hos Hornkvæg jævnlig forekommende abnorm stærk Udvikling
 260 Dobbeltled, se Engelsk Syge.
 260 Dobbeltledninger, se Telefonledninger.
 260 Dobbeltlyd, d. s. s. Diftong.
 260-261 Dobbeltmikroskop eller Binokularmikroskop, Mikroskop til samtidig Brug af begge Øjne
 261 Dobbeltmisdannelser (Monstra duplicia), de Misfostre, der helt eller delvis repræsenterer to Organismer
 261-263 Dobbeltmøntfod, Ordning af Møntforholdene med Mønter af begge de ædle Metaller, Guld og Sølv
 263 Dobbeltoktav, et Interval, der omfatter to Oktaver.
 263 Dobbeltpost, se Post.
 263 Dobbeltpunkt (mat.) paa en tegnet Kurve er et Punkt, hvori Kurven skærer sig selv
 263 Dobbeltrem, Maskinrem samlet af to Tykkelser Læder.
 263 Dobbel-Trost, se Drossel.
 263 Dobbeltsalg (jur.) kaldes det Forhold, der indtræder, naar samme Ting bortsælges til forskellige Personer
 263 Dobbeltsalte, se Salte.
 263-264 Dobbeltskarlagen, C<sub>22</sub>H<sub>15</sub>N<sub>4</sub>O<sub>4</sub>SNa
 264 Dobbeltslag (fr. double) er en musikalsk Forsiring, der egl. er sammensat af 2 Forslag, eet fra oven og eet fra neden
 264 Dobbeltspat, se Kalkspat.
 264 dobbelt Splint, hos fritstaaende Træer: inde i Kernen een ell. fl. lyse Aarringe
 264 Dobbeltspove, se Regnspove.
 264-266 Dobbeltstjerner, de Fiksstjerner, der bestaar af 2 ell. fl. meget nær hverandre staaende Stjerner
 266 Dobbeltstrygning, en Magnetiseringsmetode
 266 Dobbeltstrømtelegrafering, se Telegraf.
 266 Dobbeltsuger, se Gobiesocidae.
 266 Dobbeltsyn, se Diplopi.
 266 Dobbelttangent (mat.) til en Kurve er en Linie, der er Tangent til Kurven i to forskellige Punkter
 266 Dobbelt-T-Anker, se Dynamo.
 266 Dobbelt-T-Jern, ogsaa kaldet I-Jern, er en Slags valset Profiljern
 266 Dobbelttrille, en Trille, der udføres samtidig paa to Toner
 266-267 Dobbeltvitriol, d. s. s. Admontervitriol.
 267 dobbeltvævede Stoffer er fremstillede ved Benyttelse af to over hinanden anbragte Kædesystemer
 267 Dobbeltægteskab, d. s. s. Bigami.
 267 Dobbeltørn ell. flakt Ørn kaldes i Heraldikken Ørnen med to fra hinanden bortvendte Hoveder
 267 Dobbert, Eduard, tysk Kunsthistoriker, (1839-1899)
 267 Doberan, By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin, 17 km V. f. Rostock
 267 Doberck, August William, dansk Astronom og Meteorolog, (1852- )
 267 Doberdo, Landsby i det østerr. Kystland, Bezirkshauptmannschaft Gradisca, 3 1/2 km NNØ. f. Montfalcone
 267 Dobermann-Pinscher, tysk Hunderace, se Hunde.
 267 doble, se Dobbel.
 267 Doblon, Dublon (sp. »Dobbeltstykke«), Guldmønt i Spanien og det tidligere sp. Amerika
 267 Dobloug, Mikkel, norsk Købmand, Legatstifter, (1844-1913)
 267 Dobo, se Aru-Øerne.
 267 Doboj, By i det østerr. Landskab Bosnien, ligger ved Savas Biflod Bosna
 267-268 Dobree, Paul, eng Filolog (1782-1825)
 268 Dobrisch (tsch. Dobfis), By i Böhmnen, ligger i en smuk, skovrig Egn 38 km SV. f. Prag
 268 Dobrjanka, By i det sydvestlige Rusland, Guv. Tschernigov
 268 Dobrjansk (Domrjansk), stort Jernværk i Guv. Perm ved Floderne Jaiva og Kama
 268 Dobrogea, se Dobrudsha.
 268 Dobroje, By i Mellemrusland, Guv. Tambov
 268 Dobroljubov, Nikolaj Aleksandrovitsch, russisk Kritiker, (1836-1861)
 268 Dobromil, By i det østerrigske Landskab Galizien
 268-269 Dobrovsky, Josef, (1753-1829)
 269 Dobrudsha (rum. Dobrogea), den Del af Rumænien, som ligger mellem Donaus nedre Løb og det Sorte Hav
 269 Dobrzynski, Ignaz Felix, polsk Pianist (1807-67)
 269 Dobschau (ungarsk Dobsina), By i det nordlige Ungarn, Komitat Gomor, 250 km NØ. f. Budapest
 269-270 Dobson, Austin, eng. Digter og Essayist, (1840- )

 270 Dobson, 
 270 1) William, eng. Portrætmaler fra London (1610-46)
 270 2) William Charles Thomas, (1817-1898)
 270 docendo dlscimus ell. discitur (lat.), man lærer selv ved at belære andre
 270 Docent (lat.), en, der docerer, foredrager, særlig: en Lærer ved en Højskole ell. et Univ.
 270 Docentur (lat.), Stillingen som Docent.
 270 docere (lat.), lære, foredrage, undervise - tale vidt og bredt.
 270 Dochmius (gr.), antik Versefod, hvis Grundform bestaar af en Jambe og en Kretikus
 270 Dochmius, d. s. s. Anchylostomum duodenale.
 270 docil (lat.), lærvillig, lærenem, føjelig; Docilitet, Lærvillighed, Føjelighed.
 270 Docking Bank, Englands Østkyst, En trekantet Banke, der ligger 10 Sm. fra Fastlandet
 270 Dockum, van, 
 270 1) Jost, dansk Admiral, (1753-1834)
 270-271 2) Carl Edvard, dansk Søofficer, (1804-1893)
 271 doctissime (lat.), højlærde Herre.
 271 docti viri male pingunt (lat.), lærde Mænd har en slet Haandskrift.
 271 doctor ecclesiæ (lat.), Kirkelærer.
 271 Doctors Commons (eng.). tidligere i London et særlig privilegeret Kollegium af Sagførere
 271 document humain (fr.), Bevis støttet paa Erfaring,  Virkelighedsiagttagelse, Tilfælde fra det virkelige Liv
 271 Doczy, Lajos (tysk Ludwig v.), magy.-tysk Forf., (1845- )
 271 Dod Chr. R., eng. Forf.,(1793-1855)
 271 Dodabetta, se Nilgiri.
 271 Dod-Ballapur, By i Distriktet Bangalur i den indobritiske Vasalstat Maisur, ligger ved Arkavati-Floden
 271 Dodd, Ralph, eng. Arkitekt og Ingeniør, (1756-1822)
 271-272 Dodd, William, eng. Gejstlig og Forf. (1729-77)
 272 Dodder, se  Camelina.
 272 Doddridge, Philip, independentisk Præst og Teolog (1702-51)
 272 Dodds, Alfred Amédée, fr. General, (1842- )
 272 Dodecatheon L., Slægt af Kodriverfam., fleraarige Urter
 272 Dode de la Brunerie, Guillaum, Greve, fr. Ingeniørofficer (1775-1851)
 272 dodekadisk, se Duodecimalsystem.
 272 Dodekaeder (gr.) er et Polyeder med tolv Sideflader
 272 Dodekafylon (gr.), Tolvstammefolket
 272 Dodekapolis (gr.), Forbund af 12 Stæder ell. Stater.
 272-273 Dodekarker (gr.) plejer man at kalde de 12 Smaakonger
 273 Dodekarkiet, den Tid, da Dodekarkerne skal have behersket Ægypten.
 273 Dodekatemorion (gr.), Tolvtedelen af en Cirkel, specielt Dyrekredsen. Smlgn. Ekliptika.
 273 Dodenkop,  se Jerntveilte (Ferrioxyd).
 273 Dodgson, G. L., se Lewis Carroll.
 273 Dodici, Cima , Bjerg i Trientiner-Alperne
 273 Dodo (af portug. Ord Doudo = en Taabe) bruges i de fleste Sprog som Navn for Dronten.
 273 Dodoëns (Dodonæus), Bembertus, nederlandsk Læge og Botaniker, (1517-1586)
 273-274 Dodone, By i Epeiros med et berømt Orakel
 274 Dodrans, rom. Betegnelse for 3/4 af en vis Enhed (lat. as)
 274 Dodsley, Robert, eng. Boghandler og Forf. (1703-64)
 274 Dodson, John George, eng. Statsmand (1825-97)
 274 Dodt, Christian Harry Carl Adolf Luis Waldemar Beatus, dansk Forf., (1817-1901)
 274 Dodwell, Edward, eng. Arkæolog (1767-1832)
 274 Dodwell, Henry, eng. Filolog og kirkelig Forf. (1641-1711)
 274 Dodworth, By i Nordengland, Yorkshire, SV. f. Barnsley
 274 Doelen, Navnet paa de gammelholl. Skyttelavshuse
 274 Does, 
 274 1) Jacob van der, hollandsk Dyrmaler, (1623-1673)
 274-275 2) Simon van der, Maler og Raderer, (1653-e.1718)
 275 Doesborgh (Doesburg), By i Holland, Prov. Gelderland, ligger ved Ijssel
 275 Doeskin, et fint, blødt, oftest kipret Kamgarns Buckskin, der anvendes til Herreklæder.
 275 Doetinchem, By i Holland, Prov. Gelderland, ligger ved Gamle Ijssel
 275 Dogali, Egn i ital. Øst-Afrika
 275 Dog-cart (eng.), paa Dansk Hundevogn, er opr. en med Opholdsrum for Hunde forsynet Jagtvogn
 275 Doge, Titlen paa den højeste Øvrighedsperson i de tidligere Republikker Venedig og Genua
 275 Dogge er et fælles Navn for store Hunde, som f. Eks. Bordeaux-D., Thibet-D., Ulmer-D.
 275 dogge (Søv.), at ligge stille ell. holde gaaende paa samme Sted for smaa Sejl.
 275 Dogger ell. brun Jura, den mellemste Afdeling inden for Juraformationen (s. d.).
 275-276 Dogger Banke ligger i Nordsøen
 276 Doglep ell. Doglap, en tyk, løst nedhængende Hudfold foran paa Brystkammen og op langs Halsen
 276-277 Dogma (gr.) betegner i den kristne Teologi en bestemt Læresætning
 277 Dogmatiker, se Dogmatik.
 277 dogmatisere, fremsætte Dogmer, gøre en Anskuelse til en Trossætning, fastslaa i tvivlsomme Tilfælde. 
 277 dogmatisk, i Overensstemmelse med de kristelige Dogmer, fastholdende visse Paastande
 277-278 Dogmatisme (filos.) er en Anvendelse af den rene Fornuft uden forudgaaende Undersøgelse af dens Rækkevidde
 278 Dogme, d. s. s. Dogma.
 278 Dogmehistorie er den videnskabelige Fremstilling af de kristelige Dogmers Fremkomst og videre Udvikling
 278 Dognácskait, et metallisk graat Mineral
 278 Dog-ribs, »Hunderibbensindianerne«, en til Turne-Indianerne hørende Stamme
 278 Dogskin, en Slags svært Handskeskind, opr. kun fremstillet af Hundeskind, nu ogsaa ofte af Faareskind
 278 Dogwood, Fællesbetegnelse for forsk, lysebrune og rødlige oversøiske Træsorter,
 278 Dohad, Devad, By i britisk Indien, Prov. Bombay, ligger paa Halvøen Kathiavar, 115 km NØ. f. Baroda
 278-279 Dohlmann, Augusta Johanne Henriette, dansk Blomstermalerinde, (1847-1914)
 279 Dohm, Christian Konrad Wilhelm, tysk Diplomat og politisk Forf. (1751-1820)
 279 Dohm, Hedwig, tysk Forkæmperinde for Kvindesagen, (1833- )
 279 Dohme, Robert, tysk Kunsthistoriker, (1845-1893)
 279 Dohna, von, ældgammel tysk Adelsslægt
 279 Dohnányi, Ernst von, ungarsk Musiker, (1877- )
 279 Dohr-el-Chôdib, se Dahr-el-Kôdib.
 279 Dohrn, 
 279 1) Anton, tysk Zoolog,  (1840-1909)
 279-280 2) Karl August, tysk Entomolog, (1806-1892)
 280 doigt à ressort, fjedrende Finger, en ejendommelig Lidelse
 280 Doiran, By i Serbien ved Grænsen mod Grækenland, 60 km NV. f. Saloniki
 280-282 Dok (hertil l Tavle), et Anlæg, ved Hjælp af hvilket Skibe kan tørlægges
 DOK
 (blank)
 282 Dok, Dokhavn, Tidevandshavn, se Havn.
 282 Dokaaklæde kaldes i Norge de hardangerske Tæpper, hvis Mønstre er sammensatte i stærke Kontrastfarver
 282 Doketer (af gr.) kaldes de kristne Hæretikere, som var enige om, at det legemlige hos Kristus kun var et Skin
 282 Dokimasi (gr.: »Prøvelse«), i det gl. Athen en Undersøgelse af en Borgers Berettigelse til at udøve borgerlige Rettigheder
 282 Dokitsch, Lazar, serb. Statsmand (1843-93)
 282 Dokka, Jernbanestation paa Valdresbanen, 148 km fra Kria.
 282-283 Dokka Elv danner i Forening med Etna Randsfjordens betydeligste Tilløb
 283 Dokke (Dukke), en støttende og bærende Maskinde
 283 dokke, at bringe et Skib i Dok.
 283 Dokkum (Dockum), By i Holland, Prov. Friesland, ligger NØ. f. Leeuwarden
 283 Dokmester, en Funktionær, der er ansat som Tilsynsførende ved Skibes Ud- og Indpassage fra og til en vaad Dok
 283 Doko, et kun lidet kendt Dværgfolk i det sydlige Abessinien og Landskabet Kaffa.
 283-284 Doktor (lat., Lærer, af docere), Betegnelse for den, der har taget den højeste videnskabelige Grad
 284 Doktorand, se Doktor.
 284 Doktorat (lat.), Indehaveisen af Doktorgraden (se Doktor).
 284 doktorere, foreskrive Lægemidler (særlig med spottende Bet.), drive Kvaksalveri.
 284 Doktrin (lat.), Lære, Teori, Videnskab, ogsaa Lærefag.
 284 doktrinær kaldes den, der med pedantisk Stivhed klamrer sig til Doktrinen
 284 Dokument (lat.) bruges undertiden i saa vid Bet., at derved forstaas enhver Genstand, der kan tjene som Bevis
 284-285 Dokumentation (lat.), Bevisførelse, særlig Bevisførelse ved Hjælp af Dokumenter
 285 dokumentere (lat.), at belægge med Beviser, særlig skriftlige Beviser.
 285 Dokumentfalsk, se Falsk.
 285 Dol, Dol de Bretagne, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Ille-et-Vilaine, 48 km N. f. Rennes
 285 Dola eller Dolja (Flertal Doli), russ. Vægt; 9216 D. = l russ. Pd.
 285 Dolabella, Familienavn i den rom. Slægt Cornelius
 285 Dolbord (Søv.) ell. Skandæk, en Planke, der lægges oven paa alle Spanterne i et Skib for at lukke dem foroven.
 285 Dolcan (Dulcan) er en aaben Fløjtestemme i Orglet
 285 Dolce, se Dolci.
 285 dolce (ital.) ogsaa con dolcezza, musikalsk Foredragsbetegnelse: blidt, sart, dolcissimo, saa blidt som muligt.
 285 Dolce, Lodovico, ital. Forfatter (1508-68)
 285 dolce far niente (ital.), sød Lediggang, Driverliv.
 285-286 Dolci (Dolce), Carlo, ital. Maler, (1616-1686)
 286 Dolcian (Dulcian), 
 286 1) et forældet, fagotlignende Træblæseinstrument. 
 286 2) en 8 ell. 16 Fods Rørstemme i Orglet.
 286 Dolcino, se Apostelbrødre.
 286 dolcissimo, se dolce.
 286 Doldenhorn, en sneklædt Bjergtop i Berner-Oberland paa Nordsiden af øvre Kander-Dal
 286 Dôle, Bjergryg i de schweiziske Jura, i Kanton Waadt
 286 Dôle, By i det østlige Frankrig, Dept Jura, ved højre Bred af Doubs
 286 dolendo (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: klagende, vemodig.
 286 dolere (lat.), føle Smerte, være bedrøvet.
 286 Dolerit, se Basalt.
 286 Dolerofanit, et Mineral, der bestaar af basisk Kobbersulfat (Cu<sub>2</sub>SO<sub>5</sub>)
 286 Dolet, Étienne, fr. Bogtrykker og Lærd, (1509-1546)
 286 Dolfiner, se Makrelfisk.
 286 Dolganer, en lille Folkestamme i det turuchanske Distrikt i Guv. Jenisseisk, Sibirien
 286 Dolgelley, By i det nordlige Wa-es, Hovedstad i Merionetshire, ikke langt fra Kysten
 286 Dolgorukov, ogsaa Dolgoruki, en gi fyrstelig Familie i Rusland
 286 1) Georg, Storfyrste i Moskva, derefter i Kiev 1113-25.
 286 2) Obolensky-Vladimir-Timofievitsch D., Mundskænk hos Tsar Feodor Ivanovitsch ( -1625)
 286 3) Jakob Feodorovitsch (1639-1720) Ambassadør og Senator
 286 4) Alexis Gregorovitsch D., efter Menschikov's Fald den unge Peter II's Guvernør
 287 5) Ivan  Aleksejevitsch D. (1708-1739), Overkammerherre
 287 6) Vasilij Vladimirovitsch D. (1667-1746), Guvernør i Ukrajne
 287 7) Vasilij Lukitsch D., Diplomat og Minister (1672-1739)
 287 8) Vasilij Krimski D. (1722-82), General
 287 9) Georg (Jurij) Vladimirovitsch (1740-1830), General
 287 10) Ivan Miehailovitsch (1764-1823), Officer, Digter
 287 11) Sergei Andrejevitsch (1804-68), Krigsminister, Chef for 3. Afdeling
 287 12) Peter Vladimirovitsch D. (1817-68), kendt som Forf. af politiske Flyveskrifter og genealogiske Arbejder
 287 13) Katharina Michailovna D., Prinsesse Jurievski, (1846- )
 287 Dolhaler (Søv.), en smækker Line, der er fastgjorte paa enkelte svære Blokke til Vejrs
 287 Doliana, Landsby i Grækenland, ligger paa Peloponnes i Landskabet Arkadien 18 km SØ. f. Tripolis
 287 Dolianit, et ufuldstændig bekendt, zeolitagtigt Mineral
 288 Doliarin er et Enzym, som findes i Mælkesaften af Planten Urostigma doliarium
 288 Doliche, se Dolichenus.
 288 Dolichenus, en asiatisk Lokalguddom, der har sit Navn efter Byen Doliche i Kommagene
 288 Dolichoderinæ, se Myrer.
 288 Dolichokefaler (gr.), Langhoveder, i Antropologien: Individer, hvis Hoveder har en Bredde, der er mindre end 3/4 af Længden
 288 Dolichopodidæ, Fam. hørende til de brachycere Fluer
 288 Dolichos (gr. Adjekt.: »lang«), Grækernes Betegnelse for Udholdenhedsløbet
 288 Dolichos L. (Lablab Savi), Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), slyngende og oprette ell. nedliggende Urter
 288 Dolina, By i det østerr. Landskab Galizien
 288 Doliner, nogle i Karstegnene i Krain, Istrien og Dalmatien forekommende runde Fordybninger
 288 Doliolum, se Salper.
 288 Dolium, se Tøndesnegle.
 288-289 Dolk er det ældste Stødvaaben
 289-290 Dolkhaler (Xiphosura) danner den ene Afdeling af Plæostracernes fordum meget mægtige Leddyrafdeling
 290 Dollar (af tysk Thaler), Mønttegn $, Mønt i Nordamerikas forenede Stater
 290 Dollar, By i det østlige Skotland, Clackmannanshire
 290-291 Dollart, Bugt fra Vesterhavet ved Floden Ems' Munding paa Grænsen af Tyskland og Holland
 291 Dollberg's System, se Transportable Jernbaner,
 291 dollere, rense færdiggarvede Huder ved Hjælp af en særlig dertil indrettet Kniv
 291 Dolleris, Jørgen Andreas, dansk Boghandler og Forf., (1850- )
 291 Dollfus, Daniel, bedst kendt under Navnet Dollfus-Ausset, fr. Geolog, (1797-1870)
 291 Dollfus, Jean, fr. (elsassisk) Industridrivende og Filantrop (1800-87)
 291 Dollinger, Conrad von, tysk Arkitekt, (1840- )
 291 Dollond, John, eng. Optiker, (1706-1761)
 291 Dollot, René, fr. politisk Forf., (1875- )
 291-292 Dolmabaghtsche, »den fyldte Have«, en lille Forstad til Konstantinopel, 2,5 km fra Galata
 292 Dolman var en med Snore tæt besat Frakke ell. Trøje
 292 Dolmar, et 740 m højt Bjerg i Thüringerwald, N. Ø. f. Meiningen.
 292 Dolmer, Jens (Nielsen), dansk Historiker (c. 1611-70)
 292 Dolnja Tuzla, se Tuzla.
 292 Dolo, By i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia, ligger 16 km Ø. f. Padua ved Brenta
 292 dolo malo (lat.), ordret: »med ond Svig« Udtryk af det rom. Retssprog
 292 Dolomedes, se Jagtedderkopper.
 292 Dolomieu, Déodat Guy Sylvain Tancrède Gratet de, fr. Geolog og Mineralog (1750-1801)
 292-293 Dolomit (Bitterspat, Bitterkalk), et Mineral, som bestaar af Magnium- og Kalciumkarbonat
 293 Dolomit-Alperne, se Alperne.
 293 Dolon, i Iliaden's 10. Sang en Troer, som indhyllet i et Ulveskind om Natten gaar til Grækernes Lejr
 293 Dolon-nor (»de syv Søer«) eller Lama-Miao (»Lamakloster«), By i det sydøstlige Mongoli
 293 Doloper (Dolopes), i Oldtiden en Stamme S. f. Thessalien og Epirus paa begge Sider af Pindos
 293 dolore (ital. »Smerte«), doloroso, con dolore, mus. Foredragsbetegnelse: smerteligt.
 293 Dolores, By i den argentinske Prov. Buenos-Ayres
 293 Dolores Hidalgo, By i Meksiko, Stat Guanajuato, ligger 30 km NØ. f. Byen Guanajuato
 293 dolorosa, se Mater d.
 293 doloroso, se dolore.
 293 Dolphin (Søv.) ell. Martingale, Betegnelse for Pyntenettene (se Bovspryd).
 293 Dolpur, d. s. s. Dholpur.
 293 Dolstenshulen er en ved Bølgernes nedbrydende Virksomhed dannet Hule paa Sandø N. f. Statland (Norges Vestkyst)
 293 dolus, se Forsæt.
 293 D. O. M., rom. Tempelindskrift, Afkortning for Deo Optimo Maximo d. e. (indviet til) den bedste og højeste Gud
 293 Dom, se Domkirke.
 293 Dom (fr., af lat. dominus), Titel som i Middelalderen og senere gaves Munkene af de fornemmere Ordener
 293 Dom (filos.), i formal Logik: et Begrebs Subsumption under et andet
 293-294 Dom (jur.). Herved forstaas i Alm. den af en Domstol trufne Afgørelse
 294 Dom, en foragtet Kaste i Nordindien
 294 Dom, Udbygning paa Toppen af Beholdere til Opbevaring af Substanser, som udvikler Gasarter ell. Dampe
 294 Dom, den højeste Tinde af Mischabel-Hornene, mellem Zermatt- og Saas-Dalen
 294-295 Domatier (bot.) Omdannelser af en Plantedel, der er tjenlige til Beboelse for andre Væsener
 295 Domazlice, se Taus.
 295 Domb, Bjergværksby i Preussen, Re-geringsdistrikt Oppeln i Schlesien, ligger 10 km SØ. f. Beuthen
 295 Dombasle, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Meurthe-et-Moselle, i Nærheden af Meurthe
 295 Dombasle, Christophe Joseph Alexandre Mathieu de, fr. Landmand, (1777-1843)
 295 Dombes, Landskab i det østlige Frankrig, i Bourgogne
 295 Dombrowski, Jaroslav (1838-71), russ. Officer
 295 Dombrowski, Johan Henrik, polsk General, (1755-1818)
 295 Domburg, Fiskerleje i Holland, Prov. Zeeland, ved Nordvestkysten af Øen Walcheren
 295 Dome, en Krystalform.
 295 Domenichino, se Zampieri, D.
 295 Domenico di Giovanni, se Burchiello.
 295 Domenico Verteziano, se Veneziano.
 295-296 Domesdaybook (Dommedagsbog). vistnok 1085, udførlig Fortegnelse over al Grundejendom i England
 296 Domesnæs (Domsness, Kolguragas), Forbjerg paa den sydlige Side af Indløbet til Riga-Bugten
 296 Domesnæs-Rev, Riga Bugt, strækker sig i nordnordøstlig Retning fra Domesnæs
 296 domestici (lat.), Husfæller; i senere Latin ogsaa: Bekendte, Omgangsvenner.
 296 Domestics, tætte glatte Bomuldsstoffer, der opr. kun vævedes i Nordamerika,
 296 domesticus (lat.), hvad der hører til Huse, til Familien, til Landet
 296 Domestik (fr., af lat. domesticus, hørende til Huset), Tjener, Tyende.
 296 Domett, Alfred, eng. Digter (1811-87)
 296 Domeykit (Arsenkobber), et Mineral af Sammensætning Cu<sub>3</sub>As
 296 Domfront, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Orne, (Nordmandiet)
 296 Domherre, se Domkapitel.
 296 Domhringr (Domring), Domkreds ell. Indhegning, omtales i de isl. Love
 296 Domicella (Dim. af domina, Frue) brugtes i Middelalderen ofte som Betegnelse for den ikke regelbundne Kanonisse
 296 Domicellus (Dim. af dominus, Herre) kaldtes i Middelalderen den vordende Kannik, der oplærtes ved et Domkapitel
 296 Domicil, Hjemsted, Bopæl.
 296 Domicilveksel eller domicileret Veksel, en Veksel, der er betalbar et andet Sted end hos Paatrukne (Trassaten)
 296 domina (lat.), Husfrue; i senrom. Tid Tiltaleord for unge Piger; Herskerinde
 296-297 Dominant (lat.: dominans neml. tonus, »den fremherskende Tone«) kaldes den femte Tone (Kvinten) i Tonarten
 297 Domine, miserere (lat.), Herre, forbarm dig!
 297 dominere (lat.), herske, beherske, spille Herre.
 297 Domingit (Warrenit), Mineral Pb<sub>3</sub>Sb<sub>4</sub>S<sub>9</sub>
 297 Domingohamp, Benævnelse paa Agavetrævler og Aloêhamp.
 297 Dominguez, Lopez, spansk General og Politiker (1825-1901)
 297 Dominica (lat., underforstaaet dies}, Herrens Dag, kaldes Søndagen
 297 Dominica. (fr. La Dominique), engelsk-vestindisk Ø, den sydligste af Leeward islands
 297 Dominicus (Domingo), Dominikanerordenens Stifter, (1170-1221)
 297 Dominik, Hans, tysk Officer og Geograf (1870-1910)
 297 Dominikalafgift (tysk: Grundgefällsteuer), en Afgift af de paa en fast Ejendom hvilende Realbyrder
 297 Dominikaner, se Kardinal.
 297-298 Dominikanere, en Munkeorden, stiftet af Spanieren Dominicus, stadfæstet af Paven 1216
 298 Dominikanerenke, se Vidafinker.
 298 Dominikanske Republik, se Santo Domingo.
 298 Dominion of Canada, se Kanada.
 298 Dominique, Pierre Francois Briancolleli, kaldet D., fr. Skuespiller (1681-1734)
 298 dominium (lat.), Ejendom (i juridisk Betydning).
 298-299 Domino, et Spil med rektangulært formede Brikker 
 299 Domino (ital., sp.), Herre, gejstlig
 299 dominus (lat.), Ejer; Herre (i Modsætning til Slaven); de rom. Kejsere fra Caligula
 299 Dominus ac redemptor noster (lat.: »Vor Herre og Genløser«) pavelige Bulle af 1773, hvorved Jesuiterordenen ophævedes
 299 Dominus vobiscum! (lat.: »Herren være med eder«), Præstens Hilsen til Menigheden
 299 Domit, se Trakyt.
 299 Domitian, d. s. s. Domitianus.
 299 domitiansk Spørgsmaal (Domitiana quæstio), et latterligt, dumt Spørgsmaal
 299 Domitianus, Titus Flavius, rom. Kejser 81-96 e. Kr. (51-96)
 299 Domitilla, kat. Helgeninde, hvis Gravkammer er blevet fundet i Katakomberne uden for Rom
 299 Domitius, rom. plebejisk Slægt, hvis vigtigste Grene var Familierne Ahenobarbus og
 299 Calvinus
 299 1) Gnæus D. Ahenobarbus, Folketribun 104 ell. 103 f. Kr.
 299-300 2) Lucius D. Ahenobarbus, ivrig Optimat og Modstander af Triumvirerne ( -48 f.Kr.).
 300 3) Gnæus D. Ahenobarbus, ( -31 f.Kr.).         .
 300 4) Lucius D. Ahenobarbus
 300 5) Gnæus D. Ahenobarbus, ( -39/40 e.Kr.)
 300 6) Gnæus D. Calvinus, ( -e.40 e.Kr.)
 300 Domitius Marsus, rom. Digter paa August's Tid
 300-301 Domkapitel (capitulum) kaldes i den rom.-kat. Kirke det ordnede Samlag af Præster ved en Katedralkirke
 301-304 Domkirke (hermed l Tavle) kaldes Hovedkirken ell. Katedralkirken (ecclesia major, cathedralis) i et Bispedømme
 304 Domleschg eller Tomleschg (rætoromansk Tomilisca) kaldes Hinterrheins nedre Dal, fra Thusis
 304-305 Dommedag betegner i den kristne Lære den sidste Afslutning, som Gud selv skal sætte paa Verdensløbet
 DOMKIRKER I
 DOMKIRKER II
 305 Dommel, en lille Flod i Holland og Belgien, udspringer i belg. Limburg
 305 Dommer, den, der beklæder en Domstol
 305-306 Dominer, Arrey von, tysk Musikforfatter (1828-1905)
 306 Dommerby Sø, ell. Tastum Sø, en 1869-72 udtørret Sø i Nørrejylland, SØ. f. Skive
 306 Dommered. Iflg. Danske Lov og senere Bestemmelser skal den, der første Gang tiltræder et Dommerembede, aflægge Ed 
 306 Dommerforening, Den norske, en 4. Maj 1912 stiftet Organisation af Norges Dommerstand
 306 Dommerfuldmægtig. Ved de danske Underretter kan Dommerhvervet undertiden udføres ved Fuldmægtig
 306 Dommerkorn. I ældre Tid oppebar Dommerne visse aarlige Naturalpræstationer
 306-307 Dommerne (hebr. shofet, jfr. Karthagos Sufeter) kaldes en Række Høvdinge i det gl. Israel
 307 Dommerpæl er en Pæl ell. Stang, der paa Væddeløbsbanen er anbragt ved Maalet ud for Dommertribunen
 307 Dommerskib, det Skib, hvor under en Kapsejlads Dommerkomiteen er om Bord
 307 Domnarvet, sv. Industrianlæg i Stora Tuna Sogn i Dalarne, 20 km fra Falun
 307 Domo d'Ossola, Domodossola, By i det nordvestlige Italien, Prov. Novara, ligger 80 km NNV. f. Novara
 307 Domokos, Domoko, Oldtidens Thaumakoi, By i det nordlige Grækenland, Landskabet Thessalien, ligger 80 km SØ. f. Trikola
 307 Domostroj *c: »Husordningen« er Titlen paa et gl-russ. Værk fra 16. Aarh.
 307-308 Dompap (Pyrrhula), en Slægt af Finker med et meget kort og tykt Næb
 308 Dompierre d'Hornoy, Charles Marius Albert de, fr. Admiral (1816-1901)
 308 Domprotokol, se Retsbøger.
 308 Domprovst kaldes Provsten (præpositus) ved et  Domkapitel
 308 Dómr, Dom, i isl. Retshistorie baade en Dom ell. en Retskendelse og en Domstol
 308-309 Domremy-la-Pucelle, Landsby i det østlige Frankrig, Dept Vosges, 11 km N. f. Neufchâteau
 309 Domsakt, se Akt.
 309 Domsforhandling, d. s. s. Hovedforhandlingen under en mundtlig Procedure.
 309 Domsforkyndelse. I enkelte Tilfælde indkalder Retten Sagens Parter til at paahøre
 309 Domsafsigelsen
 309 Domsfuldbyrdelse, se Eksekution.
 309 Domsgrunde, se Præmisser.
 309 Domskoler ell. Katedralskoler, Skoler i Middelalderen, beslægtede med Klosterskolerne
 309 Domskraft, se Retskraft.
 309 Domsmænd, se Meddomsmænd.
 309 Domssag. Under en Proces vil Bevisførelse ofte finde Sted under selve Hovedsagen
 309 Domssamlinger
 309-310 Domstens Rev, ud for Fiskerlejet Domsten ved den sv. Kyst i Øresund
 310 Domstol, i snævrere Forstand Betegnelse for en Ret, der kan afsige eksigible Dekreter
 310 Domus anatomica, se anatomisk Teater.
 310-311 Domæne (lat. dominium). Begrebet D. er ingenlunde helt fastslaaet i Finansvidenskaben
 311 Domænedirektorat. Bestyrelsen af Domænevæsenet blev 1849 henlagt til et særligt Kontor
 311 Don, Titel; den tilsvarende  kvindelige Form er paa Spansk Doña
 311 Don, Flod i den sydlige Del af Aberdeenshire, Skotland
 311-312 Don, Oldtidens Tanais, tatarisk Tuna ell. Duna, Flod i Rusland, udspringer i Guv. Tula
 312 Dona, se Don.
 312 Donacia, se Sivbuk.
 312 Donaghadee, Havnestad i det nordøstlige Irland, Ulster, ligger ved Nordkanalen
 312 Donaldson, Thomas Leverton, eng. Arkitekt og Kunstforfatter, (1795-1885)
 312 Donaldsonville, By i U. S. A., Stat Louisiana, ligger ved Mississippi, 130 km ovf. New Orleans
 312 donandi animo (lat.), i den Hensigt at give en gave.
 312 Donar, den højtyske Form af Gudenavnet Thor.
 312 Donarium (lat.), Votivgave ell. Skatkamret, hvor Votivgaver opbevares.
 312 Donarium, et Grundstof, som senere viste sig at være identisk med Thorium.
 312 Donatar (lat.), Modtager af en Gave.
 312-313 Donatello (egl. Donato di Niccolò di Betto Bardi), ital. Billedhugger, (c.1386-1466)
 313 Donater (lat. Donati, Donatæ) er Personer som uden at aflægge et fuldstændigt Løfte giver sig i Kloster med deres Formue
 313 Donati, 
 313 1) Baldassaro, ital. Kontrapunktist fra 16. Aarh., ( -1603)
 313 2) Ignazio, Kapelmester og frugtbar Kirkekomponist
 313 Donati, Cesare, ital. Forf., (1826- )
 313-314 Donati, Giovanni Battista, ital. Astronom, (1826-1873)
 314 donatio (lat.), den romerretlige Betegnelse for Gaveretshandelen
 314 Donatio Constantini (lat.: Konstantinsgave), en Gave, som Kejser Konstantin den Store skal have skænket Roms Paver
 314 Donation (lat.), Gave.
 314 Donati's Komet, se Komet.
 314 Donatisme, se Donatister.
 314 Donatister, skismatisk Parti i Nordafrika i 4. Aarh.
 314 donativum, hos Romerne en Pengegave, som i en særlig Anledning uddeltes til Soldaterne
 314 Donator (lat.), Giver; Stifter. Donatrix, Giverinde, Stifterske.
 314 Donatus, se Donatister.
 314-315 Donatus, Ælius, rom. Grammatiker fra c. 350 e. Kr., Forf. til en Grammatik (Ars)
 315-317 Donau, i Oldtiden kaldet Danubius, for sit nedre Løbs Vedk. Ister, er Europas næststørste Flod
 317 Donaueschingen, By i Storhertugdømmet Baden ved Schwarzwalds østlige Fod
 317 Donau-Fyrstendømmerne, det tidligere Navn for Fyrstendømmerne Valakiet og Moldau
 317 Donau-Kommission, se Donau.
 317 Donau-Konferencen, se Donau.
 317 Donau-Kreds, den sydøstligste af Kongeriget Württembergs fire Kredse
 317 Donaumoos, stor Mose i Øvrebayern, paa højre Bred af Donau mellem Neuburg, Ingolstadt og Schrobenhausen
 317 Donau-Provins (Tuna Vilajet), tidligere et Vilajet i det europ. Tyrki
 317 Donau-Regel, en Maaleregel, der i visse Tilfælde benyttes til Bestemmelse af det afgiftspligtige Ladningsrum
 317 Donauried, Mosestrækning paa begge Sider af Donau, ndf. Ulm, dels i Bayern, dels i Württemberg
 317 Donaustauf, lille By i Bayern, Regeringsdistrikt Oberpfalz, ligger paa Donaus venstre Bred
 317 Donauwørth, By i Kongeriget Bayern, Regeringsdistrikt Schwaben, ligger ved Wörnitz' Udløb i Donaus venstre Bred
 317 Donawitz, By i Østerrig, Landskab Steiermark
 317 Donax, Slægt af Saltvandsmuslinger, hvis Skal er glat, solid og kileformet
 317 Don Benito, By i det vestlige Mellemspanien, Prov. Badajoz (Estremadura), ligger 112 km Ø. f. Badajoz
 317 Don Carlos, se Carlos.
 317 Doncaster, By i det nordlige England, Yorkshire, ligger ved Ouses lille Biflod Don
 317-318 Donchery, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes, ligger ved højre Bred af Meuse
 318 Donders, Frans Cornelis, holl. Fysiolog og Oftalmolog, (1818-1889)
 318 Dondersk Tryk, se Lungehinde.
 318 Dondukov-Korsakov, Alexander, Fyrste, russ. General (1812-93)
 318 Done, Fangeapparat til Kramsfugle (Drosler og Solsorter)
 318-319 Doneau, Hugues (Hugo Donellus), fr. Retslærer,(1527-1591)
 319 Donegal, Grevskab i det nordvestlige Irland, Prov. Ulster
 319 Donellus, se Doneau.
 319 donere (lat.), give.
 319 Donez, Biflod til Don, tager sit Udspring i Guv. Kursk
 319 Donezkiske Højland, et Højdedrag, der strækker sig paa højre Bred af Floden Donez
 319 Donge, Flod i Holland, Prov. Nord-brabant, falder ved Gertruidenberg i Biesbosch.
 319 Dongola, Landskab i Nubien langs Nilen mellem den tredie og fjerde Katarakt
 319 Dongolalæder, et meget blødt og smidigt, særlig til sort Overlæder benyttet Læder
 319 don gratuit (fr.), lat. donum gratuitum s. gratiosum *c: frivillig Gave
 319-320 Doni, Anton Francesco, ital. Forf., (1513-1574)
 320 Doni, Giovanni Battista, ital. Musikforfatter (1593-1647)
 320 Doniol, Jean Henry Antoine, fr. Historiker (1818-1906)
 320 Donizetti, Gaetano, ital. Operakomponist, (1797-1848)
 320-321 Donjon er i Middelalderens befæstede Borge d. s. s. Beffroi (s. d.)