Index till bind 6 af 2. udgave af Salmonsens konversationsleksikon. Efter vart, dock högst en gång i veckan, kommer detta index att läggas in på http://runeberg.org/salmonsen/2/6/
Side Artikel
321 Don Juan, digterisk Type af sp. Oprindelse, ordsproglig Benævnelse paa en Forfører
321 Donkeykedel (Søv.), en Hjælpekedel, der benyttes til at skaffe Damp til et Skibs Hjælpemaskiner
322 Donkeymand (Søv.), den Mand af Skibets Besætning, hvem det paahviler at fyre op under og holde Damp paa Donkeykedlen.
322 Donkeypumpe (Søv.), en Hjælpemaskine til Pumpe
322 Donkraft kaldes en transportabel Løftemaskine, der anvendes, hvor det gælder om at løfte svære Byrder med Haandkraft
322 Donna (ital.), af lat. domina, Kvinde, Dame
322 Donna é mobile (ital.) *c: Kvinden er foranderlig - et Citat fra Verdi's Opera »Rigoletto« (Tekst af F. M. Piave).
322 Donnay, Maurice, fr. dram. Forf., (1860- )
322 Donndorf,
322 1) Adolf, tysk Billedhugger, (1835- )
322 2) Karl August, (1870- )
322 Donne, John, eng. Digter (1573-1631)
322 Donner, Anders Severin, finsk Astronom, (1854- )
323 Donner, Georg Rafael, østerr. Billedhugger, (1693-1741)
323 Donner, Otto, finsk Sprogforsker, (1835-1909)
323 Donnersberg, det højeste Parti i det V. f. Rhinen i den bayerske Prov. Pfalz liggende Bjergland Haardt
323 Donnersberger-Kvæg, et til Glaner-Kvæget hørende, af Berner-Kvæg paavirket Kvægslag.
323 Donon, et 1008 m højt Bjerg i Vogeserne, ved Grænsen mellem Nedre-Elsass og Lothringen
323-324 Donoso Cortés, Juan Francisco, sp. Politiker og Forf. (1809-53)
324 Don Quijote (sp.), med ældre Retskrivning Quixote, Helten i Cervantes' Roman El ingenioso hidalgo D. Q. de la Mancha
324 Don Ranudo, Betegnelse for en adelsstolt Nar, hvis Pengemidler ikke svarer til hans Hovmod
324 Dons, Landsby c. 10 km N. f. Kolding
324 Dons, Elisabeth Caroline Cathrine, dansk Operasangerinde, (1865- )
324 Dons, Jens Bing, dansk Retskyndig, (1734-1802)
324 Donse Krudtværk, Danmarks eneste Krudtfabrik i privat Eje, ligger c. 9 km SØ. f. Hillerød
324-325 Dons-Kaufmann, Anna, (1863- )
325 Donske Distrikt, Donske Kosakkers Land, russ. Donskaja Oblast, i det sydlige Rusland
325 Donske Kosakker, se Kosakker.
325 Dont, Jacob, østerr. Violinspiller (1815-88)
325 donum, Plur. dona (lat.), Gave, Naturanlæg.
325 Doompalme, se Hyphæne.
325 Doon: lille Flod i det skotske Grevskab Ayr, udmunder 4 km S. f. Ayr i Forth of Clyde
325 Doon de Mayence, old-fransk Sagnhelt, Midtpunkt i en Samling Heltedigte
325 Door, Anton, østerr. Klaverspiller, (1833- )
325 Doornick, se Tournai.
325 Doppelmayr, Johann Gabriel (1671-1750)
325 Doppia, tidligere ital. Guldmønt af forsk. Værdi. Paa Sardinien = 20 frc.
325 doppio (ital.), dobbelt, forekommer i den musikalske Terminologi
325 Doppler, Christian, tysk Fysiker, (1803-1853)
325-326 Doppler Effekt
326 Dopplerit er en brunligsort, amorf og ganske homogen Masse, som af og til findes i Tørv
326 Dor (gr. Doros, senere Dora), fønikisk Kyststad ved Foden af Karmel
326 Dor, se Bongo.
326 Dora,
326 1) D. Baltea, Flod i Norditalien, Prov. Torino, udspringer paa Østsiden af Mont Blanc
326 2) D. Riparia, Flod smst., udspringer paa de cottiske Alper
326 Dora Baltea, se Dora.
326 Dorade, se Makrelfisk.
326 Dorado, el, sp. »den gyldne«, nemlig: hombre, Mand; sammenskrevet: Eldorado, i nyere Tid Betegnelsen for »Lykkeland«
326 Dorado, Montero, Pedro, sp. Strafferetslærer, (1861- )
326 Dorak el-Atik, By i Chusistan, Persien, 90 km Ø. f. Basra ved Djerrahi
326 Dorakistan, se Dorak el-Atik.
327 Doran, John, eng. Journalist og Forf. (1807-78)
327 Dora Riparia, se D o r a.
327 Dorat, Claude Joseph, fr. Digter, (1734-80)
327 Dorat ell. Daurat, Jean, fr. Digter og Lærd, ( -1588)
327 Dorchain, Auguste, fr. Digter, (1857- )
327 Dorchester, By i Sydengland, Hovedstad i Dorsetshire, ligger ved den lille Flod Frome
327 Dordogne, en 472 km lang Flod i det sydvestlige Frankrig, Biflod til Garonne
327-328 -- Departementet, der er opkaldt efter Floden
328 Dordrecht (Dortrecht), i daglig Tale hyppig kun Dordt, By i Kongeriget Holland, Prov. Sydholland, ligger SØ. f. Rotterdam
328 Dordrecht Synoden, »den reformerte Kirkes store Synode«, 13. Novbr 1618 til 19. Maj 1619
328 Dordt, se Dordrecht.
328 Dore,
328 1) en af Dordognes Kildefloder,
328 2) Flod i det mellemste Frankrig, Dept Puy-de-D6me, en 135 km lang Flod, udspringer i
328 Dolore-Bjergene
328-329 Doré, Louis Christophe Paul Gustave, fr. Illustrator, Maler og Billedhugger, (1832-1883)
329 Dorema Don., Slægt af Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen), høje, fleraarige Urter
329 do re mi fa sol la si, de italienske Benævnelser paa Noderne, svarende til vore c, d, e, f, g, a, h.
329 Dorenfeldt, Lauritz Jenssen, norsk Ingeniør og Industriorganisator, (1863- )
329 Dorer, en af Hovedstammerne i det gamle Grækenland
329 Dorer, Eugen Robert, schweizisk Billedhugger, (1830-1893)
329 dorere (af fr. dorer), forgylde; dorage, Forgyldning.
329 Dorer-Eglof, Edward, schweiz. Digter og Litteraturhistoriker (1807-64)
329 Dorestad, d. s. s. Dorstad.
329 Doret, Gustav, schweizisk Musiker, (1866- )
329-330 Dorg, Fiskeredskab, bestaaende af en tynd Line med Blysænk og Krog
330 Dorgali, By paa Sardinien, Provins Sassari, ligger ikke langt fra Øens Østkyst
330 Doria, en af Genua's fornemste og berømteste Slægter
330 Dorian, Pierre Frédéric, fr. Politiker (1814-73)
330 Dorididæ, meget stor, men vel begrænset Afdeling af de nøgne Baggællesnegle (Nudibranchia)
330 Dorier, d. s. s. Dorer.
330 Dorigny, fransk Maler- og Kobberstikkerfamilie fra 17. Aarh.
330 1) Michel D., (1617-1665)
330 2) Louis D., (1654-1742) Ogsaa Raderer
330-331 3) Nicolas D., fransk Kobberstikker, (1657-1746)
331 Dorippidæ, ejendommelig Fam. af Krabber med bredt, fladt Skjold
331 Doris, i de græske Sagn Datter af Okeanos og Tethys, gift med Nereus og Moder til Nereiderne.
331 Doris, i Oldtiden det mindste af de selvstændige gr. Landskaber, laa midt i Mellemgrækenland
331 Doris, én Slægt af skalløse Baggællesnegle (Nudibranchia)
331 dorisk Dialekt, se Grækenland, »Sprog«.
331 dorisk Stil, se Bygningskunst og Søjler.
331 dorisk Søjle, se Søjler.
331 dorisk Toneart. I den græske Musik bestod denne af Oktavrækken e f g a h c d e
331 dorisk Vandring. Oldtidens Grækere havde en Tradition om, at den doriske Stamme var kommet ved en stor Folkevandring
331 Dorisme (gr.), dorisk Ejendommelighed, specielt om de fra den doriske Dialekt hentede Sprogformer
331 Dorking, By i det sydøstlige England, Grevskab Surrey, ved Mole, nær Foden af Box Hill
332 Dorkings, se Høns.
332 dormant partner (eng.), ogsaa kaldet sleeping ell. silent partner, d. s. s. passiv Interessent ell. Associé.
332 Dormeuse (fr.), magelig Stol, Sovevogn, Nathue o. l.
332 Dormiol er en Forbindelse af lige Molekyler Kloral og Amylenhydrat
332 Dormitiv (lat.), søvnfremkaldende Lægemiddel.
332 Dormitor, Durmitor, det højeste Punkt i Fyrstendømmet Montenegro
332 Dormitorium (lat.), Sovesal, navnlig i Klostre.
332 Dorn (tysk for »Torn«), en slank Staalstang, der bruges ved Metalforarbejdelsen paa forsk. Maade
332 Dorn, Heinrich Ludwig Edmund, tysk Musiker (1804-92)
332 Dorn, Johan Albert Bernhard, russ.-tysk Orientalist, (1811-1881)
332 Dornach,
332 1) Landsby i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen, 4 km fra Mühlhausen
332 2) Landsby i det schweiziske Kanton Solothurn, Hovedstad i Distriktet Dornegg-Thierstein
332 Dorna Watra , By i Kejserdømmet Østerrig, Rukovina, ligger ved den lille Flod Dornas Udmunding i Sereths Biflod Bistritza,
332 Dornbirn, By i Kejserdømmet Østerrig, Vorarlberg, ligger ved den lille D.-Aa
332-333 Dornburg, By i Storhertugdømmet Sachsen-Weimar, ligger paa en mod Saales Dal stejlt affaldende Klippe
333 Dorner, Isaak August, tysk Teolog, (1809-1884)
333 Dornoch, Hovedstad i Sutherlandshire, Skotland, ved Nordkysten af D. Firth
333 Dornoch Firth, Fjord paa Skotlands Østkyst
333 Dorobanti (Dorobanzer), rumænsk Infanteri.
333 Dorogobush, By i Mellemrusland, Guv. Smolensk, ved Dnjepr
333 Dorohoi (Dorogoi), By i Rumænien, i den nordvestlige Del af Moldau, 30 km Ø. f. den østerr. Grænse
333 Doronicum L. (Gemserod), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter
333 Doros, Dorernes mytiske Stamfader, Søn af Hellen, Sønnesøn af Deukalion.
333 Dorothea (gr., betyder »Guds Gave«); Kvindenavnet svarende til Mandsnavnet Theodor
333 Dorothea og dets Afkortning Dorte er som nordisk Kvindenavn af sen-middelalderlig Oprindelse.
333-334 Dorothea, dansk Dronning (1430-95), en Datter af Markgrev Hans af Brandenburg
334 Dorothea, Christian III's Dronning, (1511-71)
334 Dorothea Elisabeth, (1629-1687), Datter af Kirstine Munk og Christian IV
334 Dorothea Engelbrechtsdatte, norsk Digterinde, (1634-1716)
334 Dorothealillie, se Leucojum.
334 Dorotheæ Komedie, den danske Litteraturs ældste og eneste ægte Helgenskuespil
334 Dorp, se Solingen.
334-335 Dorpat, siden 1893 officielt kaldet Jurjev, By i det vestlige Rusland, Guv. Livland
335 Dorph, gl dansk Slægt, der maaske staar i Forbindelse med den norske Slægt D.
335 Dorph, Anton Lavrids Johannes, dansk Maler, (1831-1914)
335-336 Dorph, Bertha, f. Green, dansk Malerinde, (1875- )
336 Dorph, Niels Vinding, dansk Skolemand og Oversætter, (1783-1858)
336-337 Dorph, Niels Vinding, dansk Maler, (1862- )
337 Dorph-Petersen, Jens Frederik Siegfred, dansk Skuespiller og Teaterdirektør, (1845- )
337 Dorph-Petersen, Knud, dansk Landøkonom, (1872- )
337 Dorregaray, Don Antonio, sp.-karlistisk General, (1820-1882)
337 dorsal (nylat. af dorsum, Ryg), hørende til Ryggen; hvad der angaar Ryggen.
337 Dorsaler, egl. Ryglyd; i Fonetikken: Lyd (Konsonant), ved hvilken Tungens Overflade er væsentlig virksom
337-338 Dorset, Shire i det sydlige England
338 Dorset, Jarler, Marquis'er og Hertuger af, eng., siden 1843 udgaaede, Adelstitler
338 Dorsetteen, et Halvsilketøj, der fremstilles i England med Kæde af fint Kamgarn og Silkeislæt.
338 dorsiventral (af lat. dorsum, Ryg, og venter, Bug) i Botanikken: ethvert Organ, som er udviklet uenssidet
338 Dorsiventralitet, se dorsiventral.
338 Dorstad, nu Wyk by Duerstede, paa højre Bred af Leck, der hvor den skiller sig fra Rhinen
338 Dorsten, By i Preussen, Provins Westfalen, ligger 20 km VNV. f. Recklinghausen paa venstre Bred af Lippe
338 Dorstenia L., Slægt af Morbærfam., Urter ell. Smaahuske af meget forsk. Ydre
338 Dorstfeld, Bjergværksby i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 3 km V. f. Dortmund
338 dorsum (lat.), Ryg; Haandens Rygside; (bot.) Bladets Underside.
338 Dorsum Astrolabii, se Planisphærium.
338-339 Dortmund, By i Kongeriget Preussen, Prov. Westfalen, ligger ved Rhinens Biflod Ernscher
339 Dortmund-Ems-Kanalen forbinder det rhinlandsk-westfalske Industriomraade med nedre Ems
339 Dorval, Marie Amélie Thèrese, f. Delaunay, fr. Skuespillerinde (1792-1849)
339 Dorveaux, Paul Marie Jean, fr. Læge og Lærd, (1851- )
339 Doryalis Arn. et E. Mey., Slægt af Flacourtiaceer, Buske ell. smaa Træer
339 Doryforos (gr.: »Spydbærer«), berømt Statue af den gr. Billedhugger Polykleitos
339 Dorylaion, i Oldtiden en By med varme Bade (nu: Eski-Scheher) i det nordlige Frygien, ved Floden Tymbres
339 Dorylinæ, se Myrer.
339 dos (lat.), Medgift
339 dos-à-dos (fr.), Ryg mod Ryg, modsat vis à vis saaledes i Danseture; en S-formet Salondivan
339-340 Dosage: Mængdeforholdet af de enkelte Bestanddele i en Blanding
340 Doseh (arab. Nedtrampen) kaldtes en nu ophævet religiøs Ceremoni
340 Dos Hermanas, By i det sydvestlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 15 km SØ. f. Sevilla
340 Doshisha (jap., Trosfællernes Selskab), Navn paa et evangelisk Universitet i Kioto, anlagt 1875
340 Dosis (gr.), Gave, benyttes i Lægekunsten om den Mængde af et Lægemiddel, der skal tages hver Gang
340 Dositheos, Patriark i Jerusalem (1669-1707)
340 Dositheus, Grammatiker fra Slutn. af 4. Aarh. e. Kr.
340 Dosse, Biflod til Havel i Brandenburg, 120 km lang, udspringer Nord for Witt-tock
340 Dossennus, se Atellaner.
340 Dossering er en nu nærmest forældet Betegnelse for et Jordværks Skraaning ell. dennes Beklædning
340 Dossi, Carlo, ital. Forf., (1849-1910)
340-341 Dossi, Dosso, egl. Giovanni di Lutero, ital. Maler ( -1542)
341 Dossier (fr.), et Hæfte Akter vedrørende en bestemt Sag
341 Dost Muhammed Khan, Grundlæggeren af Barakzai-Dynastiet i Afghanistan, (1793-1863)
341-342 Dostojevski, Fjódor Michàjlovitsch, russ. Forf., (1821-1881)
342 Dotaim ell. Dotan, et Sted lidt N. f. Samaria, hvor der nu er en Høj, tell dotan
342 Dotaler (lat.) hos Romerne Slaver ell. Slavinder, som en Fader forærede sin Datter ved hendes Giftermaal
342 Dotalsystem, den romerretlige Ordning af Ægtefællernes Formueforhold, hvorefter intet Formuefællesskab herskede mellem dem
342 Dotation (lat.), egl. Udredelse af Medgift. Udstyrelse til Giftermaal. Udstyr ell. Gaver til Stiftelser
342 dotere (lat.), yde en Dotation (s. d.).
342 Dothideaceæ, Fam. af Pyrenomycetes
342 Dotterapparat (Søv.), et Øvelsesapparat, der indøver Skytterne i Sigtning og Aftræk mod bevægeligt Maal
342 Dotterskydning (Søv.), Skydning med Dotterapparat (s. d.)
342 Dotzheim, By i Preussen, Prov. Hessen-Nassau, ligger 3 km V. f. Wiesbaden
342-343 Dou, Gerard (Gerrit), holl. Genremaler fra Leyden (1613-75)
343 Douai, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, (Flandre), ligger 33 km S. f. Lille
343 douairière (fr.), en Enke (af fornem Stand), som lever af en Livgeding (douairé)
343 douane (fr.), Toldsted, Toldbod; Told, Toldvæsen.
343 Douarnenez ell. -nés, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Finisterre (Bretagne
343 Douaumont, Landsby i det fr. Dept Meuse, 9 km NØ. f. Verdun
343 Douay,
343 1) Charles Abel, fransk General, (1809-1870)
343 2) Felix Charles, fr. General, (1816-1879)
343 Doubleday, Edward, engelsk Entomolog (specielt Lepidopterolog) (1811-49)
344 Double eagle, amer. Guldmønt (U. S. A.) = 20 Dollars.
344 doublere (en Bal), se Billard.
344 Doubles (fr.), gl fr. Benævnelse paa »Variationer«
344 Double stout, se Øl.
344 Doubs, Flod i det østlige Frankrig, Saônes betydeligste Biflod, 430 km lang
344 -- Departementet, der er opkaldt efter Floden
344 doucement (fransk), sagte, varsomt, blidt.
344 Doucet, Charles Camille, fr. dram. Forf. (1812-95)
344 Douche, se Bad.
344 Doucin finder alm. Anvendelse som Grundstamme til Forædling af Æbletræer i Dværgform
344 Dougalls Terne, se Terner.
344-345 Doughty, Charles Montagu, eng. Opdagelsesrejsende i Arabien, (1843- )
345 Douglas, Hovedstaden paa Øen Man i det irske Hav, ligger paa Østkysten
345 Douglas, en af Skotlands ældste og berømteste Adelsslægter
345 1) William D., kæmpede paa Wallace's Side mod Edward I, ( -1298)
345 2) James ( -1330)
345 3) Archibald I ( -1333)
345 4) William, ( -1384)
345 5) James ( -1388)
345 6) Archibald II ( -1400)
345 7) Archibald III ( -1424)
345 8) Archibald IV ( -1439)
345 9) William, ( -1452).
345 10) James ( -1488)
345 11) Archibald ( -1514)
345 12) Archibald ( -1557)
345 13) James (1520-1581)
345 14) Robert (1611-1662)
345 15) Gustaf Otto (1687-c.1763)
345-346 Douglas, Ludvig Vilhelm August, sv. Politiker og Embedsmand, (1849-1916)
346 Douglas, Robert Kennaway, eng. Orientalist, (1838-1913)
346 Douglas, Stephan Arnold, nordam. Statsmand, (1813-1861)
346 Douglas-Gran, se Pseudotsuga.
346 Douglasit, et Mineral, sammensat 2KCl.FeCl<sub>2</sub>H<sub>2</sub>0
346-347 Douglass, Frederick, oprindelig Bailey (1817-95), nordamerikansk Taler og Bladskriver
347 Doullens, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Somme, ved Kystfloden Authie
347 Doulton & Watt, engelsk Fabrik i Lambeth (London) for Stentøjskar (Doultonware)
347 Doultons Rør, se Lerrør.
347 Doumer, Paul, fr. Statsmand, (1857- )
347 Doumergue, Gaston, fr. Politiker, (1863- )
347 Doumic, René, fr. Kritiker, (1860- )
347 Doum-Palme, se Hyphæne.
347 Doune, i det skotske Grevskab Perth, 10 km NV. f. Stirling og paa venstre Bred af Teith
347 Dour, By i Belgien, Prov. Hainaut
347 Doura-Træ, se Parkia.
347 Dourbie, Flod i Mellemfrankrig, Dept Tarn og Aveyron, en 77 km lang Biflod til Tarn
347 Dourdan, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 31 km SØ. f. Versailles
347 Douro, se Duero.
347 do ut des (lat.), egl. »jeg giver noget, for at du skal give noget andet til Gengæld«
347-348 Douville-Maillefeu, Louis Marie Gaston, Greve, fr. Politiker (1835-95)
348 Douw, d. s. s. Dou, G.
348 Douwes' Metode, Fremgangsmaade for at finde sit Steds Bredde
348 doux (fr.), sød i Smag (særlig om Champagne.
348 Douzette, Louis, tysk Landskabsmaler, (1834- )
348 Dove, Biflod til Trent i England, udspringer paa Axe Edge
348 Dove, Alfred W., tysk Historiker, (1844-1916)
348 Dove, Heinrich Wilhelm, tysk Fysiker, (1803-1879)
348 Dove, Richard Wilhelm, tysk Retslærd, (1833-1907)
348 Dovenabe, se Halvaber.
348-349 Dovendyr (Bradypodidæ), en Pattedyrtamilie af Gumlernes Orden
349-350 Dovenfugle (Bucconidæ) en Fam. af Skrigefugle hjemmehørende i Syd- og Mellemamerikas Urskove
350 Dover, By i det sydøstligste England, Kentshire, ligger 114 km SØ. f. London ved Strædet ved Calais
350 Dover,
350 1) By i U. S. A., Stat New Hampshire, ligger ved Cocseco River 19 km NV. f. Portsmouth
350 2) By i U. S. A., Stat Delaware, ligger 8 km fra Vestsiden af Delaware Bai
350 3) By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger ved Morris-Kanalen
350-351 Dover, Thomas, eng. Læge, (c.1660-1742)
351 Dovercourt, se Harwich.
351 Dover-Mølle-Grund, lille, landløs Grund i den sydlige Del af Næs-Sund (Limfjorden)
351 Dovers Pulver (Pulvis Ipecacuanhæ Thebdicus, Puluis Doveri) er et Lægemiddel
351 Dove'ske Lov, opstillet af H. W. Dove, udtaler, at Vinden i Nordeuropa har mest Tilbøjelighed til at dreje »med Solen«
351 D'Ovidio, se Ovidio.
351 Dovns-Klint, høj, hvid Klint, der danner Sydpynten af Langeland.
351 Dovre, Jætte, der boede i Dovrefjeld
351 Dovre, Herred, Nordre Gudbrandsdalens Fogderi, Kristians Amt
351-352 Dovrebanen kaldes den Bane, som gaar over Dovrefjeld og forbinder Gudbrandsdalsbanen med Trondhjemsbanen
352 Dovrefjeld kaldes den mægtige Fjeldkæde, som strækker sig i Ø. til Østerdalen, i V. til Romsdalsfjeldene
352 Dowden, Edward, eng. Litteraturhistoriker og Kritiker (1843-1913)
352 Dowell, Edward Mac, arner. Komponist (1861-1908)
352 Dowell, Mac, se Mac Dowell.
352 Dowie, John Alexander, amer, religiøs Svindler, Stifter af »Zionisternes Samfund«
352-353 Dowlais, Jernværk ved Merthyr-Tydfil (s. d.) i Wales, oprettet 1759.
353 Dowland, John, eng. Komponist og Lutspiller,(1562-c. 1626)
353 Dowlas betegnede oprindelig de i Tyskland fabrikerede, tætvævede Lærreder
353 Down [daun], Grevskab i det nordøstlige Irland, Prov. Ulster
353 Downing Street, Gade i London mellem St James Park og Whitehall nær Westminster Abbey og Parlamentsbygningen
353 Downman, John, eng. Maler, (1750-1824)
353 Downpatrick, By i det nordøstlige Irland, Prov. Ulster
353-354 Downs, The D., Navn paa flere Højdedrag, hørende til Kridtformationen i det sydøstlige England
354 Downs, se Deal.
354 Downs, se Faar.
354 Dowsing, Sandbanke c. 8 Sm. ud for Indløbet til Humber (Englands Østkyst)
354 Dowsongas, dannes i en Generator
354 Doxografer (gr.), Samlere af de filosofiske Læresætninger
354 Doxopatres, Johannes, byzantinsk Retor, virkede i Konstantinopel i 1. Halvdel af 11. Aarh.
354 Doyen (af lat. decanus) er det fr. Ord for Dekan, den efter Tjenestealder ældste i en Korporation
354 Doyen, Eugéne Louis, fr. Operatør, (1859-1916)
354 Doyen, Gabriel François, fr. Historiemaler, (1726-1806)
354-355 Doyle, A. Conan, eng. Forf., (1861- )
355 Doyle, Sir Francis Hastings (1810-88), eng. Digter
355 Doyle, John, eng. Karikaturist og Maler (1797-1868)
355 Doyle, Richard, eng. Tegner og Maler, (1824-1883)
355 Dozen, engelsk Talmaal, Dusin, 12 Stykker; D., Garnmaal i England - 12 Rands = 72 Leas = 21600 Yards = 19750,86 m.
355 Dózsa, Georg, var en Szekler, der p. Gr. a. sin Tapperhed i Krigen mod Tyrkerne var blevet adlet
355 Dozy, Reinhart, holl. Orientalist og Historiker, (1820-1883)
355 Dr., Forkortelse af Doktor.
355-356 Draâ, Vadi D., den største Flod paa Atlas-Bjergenes Sydskraaning
356 Draabe, en Vædskemasse, der holdes sammen af sin Overflades Spænding
356 Draabedannelse (hos Planter), se Guttation.
356 Draaber kaldes i Farmacien Lægemidler, som indtages i smaa Portioner, i Reglen draabe- ell. teskefuldvis.
356 Draaber, i Bygningskunsten: de smaa, kegledannede Legemer, som i den doriske Stil findes anbragte under Triglyfferne
356 Draabetæller og Draabetællerflaske, Apparater, der benyttes til Afmaaling af mindre Mængder
356 Draaby Vig, stor Vig paa Østsiden af Mors (Limfjorden)
356 Drab, se Manddrab og Barnemord.
356 Draba, se Gæslingeblomst.
356 Drabant (ital. trabante) kaldtes i den senere Middelalder Kongens Livsvende til Fods
356 Drabant (astron.), se Biplaneter.
356 Drac, en 125 km lang Flod i det sydøstlige Frankrig, Tilløb til Rhones Biflod Isère
356-357 Drachenfel, en af de syv Kupler i Siebengebirge i den preuss. Provins Rheinland
357 Drachmann, Anders Bjørn, klassisk Filolog, (1860- )
357 Drachmann, Andreas Georg, dansk Læge, (1810-1892)
357-359 Drachmann, Holger Henrik Herholdt, dansk Digter, (1846-1908)
359 Drachmann, Poul, dansk industriel Forf., (1887- )
359 Drachmann-Bentzon, Martha, kunsthistorisk Forfatterinde, (1866- )
359-360 Drachme (gr.), i Oldtiden den alm. gr. Møntenhed i Sølv
360 Drachme, Regningsenhed i Grækenland, l D. = 72 Lepta
360 Dracmna (Drachme), Medicinalvægt, se Unse, D. metrica, i Spanien - Dekagr.
360 Draco (astron.), se Dragen.
360 Draco, se Leguaner.
360 Dracocephalum, se Dragehoved.
360 Draco mitigatus, se Kvægsølvforklor.
360 Dracontius, Blossius Æmilius, rom. Digter fra Slutn. af 5. Aarh. e. Kr
360 Dracunculus medinénsis, se Guinea-Orm.
360-361 Dracæna Vandelli, Slægt af Konvalfamilien, Træer ell. Buske
361 Drag, ogsaa Drej, en smal Landstrimmel, der forbinder en Halvø ell. en Odde med det større Land
361 Draga, Dronning af Serbien, opr. D. Lunjevitza, (1867- )
361 Dragasani, By i Kongeriget Rumænien, Lille Valakiet, ligger 60 km NØ. f. Graiova
361-362 Drage, et eventyrligt Vilddyr med Ormekrop og Vinger
362 Drage, lette Flader ell. Systemer heraf, som fastholdes i Snore og ved Vindens Tryk holdes svævende i Luften
362 Drage, se Leguaner.
362 Drage, Geoffrey, eng. Socialøkonom, (1860- )
362 Drageballon, opfundet 1893 af de tyske Officerer v. Sigsfeld og v. Parseval
362-363 Drageblod (lat. sanguis draconis), en Fællesbetegnelse for fl. Sorter rød Harpiks
363 Drageblod, en rød Rhinskvin fra Egnen om Drachenfels.
363 Drageblodstræ, se Dracæna og Pterocarpus.
363 Dragebug, det Punkt af Maanens Bane, som er længst fra Ekliptikken.
363 Dragedollar, kin. Sølvmønt, prægedes for faa Aar siden en kort Tid med Billedet af en
363 Drage paa i den ny Møntanstalt i Kanton
363 Dragedukke, i Overtroen: en menneskelignende Figur, der mentes at være Bolig for en Dæmon
363 Dragée (fr.), en Slags Konfekt, der enten er æg- ell. mandelformet
363 Drageflyver, tidligere meget anvendt Betegnelse for Aeroplaner (Flyvemaskiner) i Modsætning til Vinge- ell. Skrueflyvere.
363 Dragehale, se Dragehoved.
363 Dragehoved (Dracocephalum L.), Slægt af Læbeblomstrede (Katteurt-Gruppen), fleraarige Urter
363 Dragehoved, i Arkitekturen Betegnelse for de i fantastiske Dyrehovedformer udsavede Planker
363 Dragehoved og Dragehale, astrologiske Betegnelser for Maanebanens op- og nedstigende Knude.
363 Dragelinie, Maanens Knudelinie ell. den rette Linie, hvorefter Maanebanens Plan skærer Ekliptikkens Plan.
363-364 Dragemaaned, se Maaned.
364 Dragen (Draco), et under vore Bredder cirkumpolart Stjernebillede, der strækker sig N. f. Svanen, Lyren og Herkules
364 Dragendorff, Georg (1836-98), Prof. i Farmaci
364 Drageorden, kin. Militærorden, stiftet ved kejserligt Edikt af 1865
364 Drager betegner det principale Led i en bærende Konstruktion
364 Drageskib, i Digtningen alm. Betegnelse for den sene Oldtids og den tidlige Middelalders »Vikingeskibe«
364 Draget, Limfjorden, snævert Sejlløb, der gaar fra Nibe-Bredning mod NV.
364 Dragfiskeri, se Lystfiskeri.
364 Draghi,
364-365 1) Antonio, ital. Operakomponist (1635-1700)
365 Dragkiste, se Kommode.
365 Dragnot, se Noter.
365 Drago, Luis Maria, argentinsk Retslærd og Politiker,(1859- )
365 Dragodoktrinen, se Drago.
365 Dragoman, Tolke og Fremmedførere
365 Dragomanov , Michail Petrovitsch, russ. hist.-politisk Forf. og Folklorist, (1841-1895)
365 Dragomir, se Dagmar.
365 Dragomirov, Michaillvanovitsch, russ. General, (1830-1905)
365 Dragon var opr. Betegnelsen for en bereden Infanterist, der kun benyttede Hesten som Transportmiddel
365-366 Dragonader, Forfølgelser, Ludvig XIV fra 1681 lod udgaa over de fr. Reformerte
366 Dragonera, en lille til Balearerne hørende sp. Klippeø V. f. Mallorca
366 Dragonetti, Dominico, ital. Kontrabas-Virtuos (1763-1846)
366 Dragonkorps
366 Dragonolie, en æterisk Olie, der faas af Esdragon og benyttes som Krydderi, bl. a. til Kryddereddike.
366-367 Dragsholm, Hovedgaard under Baroniet Adelersborg i Ods Herred, NØ. f. Kalundborg
367 Dragsmark Kloster laa yderst paa Halvøen Bokanes i Lana Herred, Bohus Len
367 Dragsmindegab, i sin Tid det meget grundede Indløb til den nu udtørrede Rødby Fjord
367 Dragsmur, en henved 200 m lang Mur over den Landstrimmel, som forbinder Halvøen Helgenæs med Mols
367 Dragsted, Alfred, dansk Kunsthaandværker (1856- )
367 Dragsted, Arent Nikolaj, dansk Kunsthaandværker, (1821-1898)
367 Dragsted, Frants, dansk Kunsthaandværker, (1852-1916)
367 Dragstrup Vig, stor Vig paa Vestsiden af Mors (Limfjorden)
367-385 Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med
385 Dragt, se Dragtsade1.
385 Dragt, D.-Brusk, D.-Grube, D.-Hjørne, se Hov.
385 Dragtsadel, den Sadel, der ved Gaffelstangseletøj benyttedes til Stanghaandhestens Seletøj
385 Draguignan, By i det sydøstlige Frankrig, Hovedstad i Dept Vart.
385 Dragumis , Stephan, gr. Politiker, (1842- )
385 Dragut (Thorgu), Bei i Tripolis og bekendt Sørøver, ( -1565)
385 Dragværk er det ældste af de Broderier, der hører ind under Hvidsøm (s. d.).
385-386 Dragør, købstadlignende Landsby paa den østligste Spids af Amager, Kbhvn's Amt
386 Dragør Sandrev, en smal 1 1/2 Sm, lang Sandrevle, der ligger 2 Sm. S. f. Dragør
386 Drainage (fr.), de kirurgiske Foranstaltninger, hvorved man leder Vædsker fra Dybden af Hulheder
386-387 Draisine, Køretøj, som p. Gr. a. sin forholdsvis ringe Vægt kan løftes af Sporet paa fri Bane
387 Draisine, se Cykel, S. 365.
387-388 Drake, Sir Francis, eng. Jordomsejler og Admiral, (1540(?)-1595(6))
388 Drake, Friedrich, tysk Billedhugger, (1805-1882)
388 Drake Bjergene, Kathlamba, Bjergkæde i det sydøstligste Afrika
388 Drakenberg, Christian Jakobsen, dansk Sømand, (1626-1772)
388 Drakenborch, Arnold, holl. Filolog, (1684-1748)
388-389 Drakon, efter Overleveringen den første Lovgiver i Athen; hans Virksomhed falder i Aaret 621/20 f. Kr.
389 drakonisk, se Drakon.
389 Dram er i Norge den brugelige Benævnelse for Snaps
389 Dram (Drachme), eng. Handelsvægt à 30 Grams = 1/12 Unse (ounce avdp.) = - 1,7718 g
389 Drama, Pleven, By i Grækenland (Macedonien), Ø. f. Seres
389 Drama (gr.: Handling)
389 I. D.'s Væsen
389-390 II. D.'s Bygning (Teknik)
390-391 III. D.'s Inddeling
391-394 IV. D.'s Udvikling
394 Dramatik (gr.), dram. Digtning
394 dramatisk, se Dramatik.
394 Dramaturg, Kender af dram. Digtning og Skuespil
394-395 Dramaturgi (gr.) betegnede hos Grækerne dels den teatralske Fremstilling af et Drama, dels Frembringelsen af et saadant
DRAMMEN
(blank)
395 Dramburg. By i Preussen, Prov. Pommern, ligger ved Netze's Biflod Drage
395 Dramm, se Dirhem.
395 Drammna (Drachme), Medicinalvægt, se Unse.
395 Dramma per musica, ital. Benævnelse paa Opera, særlig den alvorlige, den »store Opera«
395-396 Drammen, Købstad i Buskerud Amt
396 Drammensbanen forbinder Byerne Kria og Drammen; 53 km.
396 Drammenselven (Dramselven) kaldes den Elv, som danner Afløb for Tyrifjorden
396 Drammensfjord (Dramsfjord), en c. 28 km lang og l-3 km bred Fjord
396 Drammensvasdraget (Dramsvasdraget) det Vandsystem, som efterhaanden forenes i Drammenselven
396 Drance, se Dranse.
396 Drangajøkull, en Jøkel i det nordvestlige Island Ø. f. Isafjarðardjúp.
396 Drangar paa Hornstrandir i det nordvestlige Island, kæmpemæssige, spidse Fjeldpyramider
396 Drangedal, Herred, Bamle Fogderi, Bratsberg Amt
397 Drangey, en høj og stejl, ubeboet Klippeø i Skaga-Fjorden i det nordlige Island
397 Drangiane (Drangiana) kaldtes i Oldtiden et Landskab i det østlige Persien, nu Sedjestân (Seistân)
397 Drank, se Bærme.
397 Drankerasyler, se Afholdssagen S. 227.
397 Drankergalskab, se Delirium.
397 Drankersyge, d. s. s. Alkoholisme.
397 Dranse eller Drance.
397 1) D. de Savoie, en 41 km lang Flod i det sydøstlige Frankrig, udspringer i Dept 397 Haute-Savoie
397 2) (D. du Valais), en 45 km lang Biflod til Rhone, i det schweiziske Kanton Wallis (Valais)
397 Drap d'or, det gyldne Net, benævner Konkyliesamlere en sjældnere, smukt netformet tegnet Keglesnegl
397 Drape (isl. drapa, Flert. drápur}, Navn paa de gl. norske og isl. kunstig indrettede Lovkvad
397 drapeau (fr.), Fane, Banner
397 Draper, Henry, amer. Naturforsker, (1837-1882)
397-398 Draper, John William, engelsk Fysiolog, Kemiker og Historieskriver, (1811-1882)
398 drapere, se Draperi.
398 Draperi, Klædefabrik, Forfærdigelse af Klæde, Klædehandel, kunstnerisk Ordning af et Stof, Klædebon, Tæppe o. l.
398 Drapeyron, Ludovic, f r. Geograf (1839-1901)
398 Draphavre (Arrhenatherum Beauv.), Græsslægt (Aveneæ) af Ydre omtr. som Dunet Havre
398 Draphavrebrand, se Støvbrand.
398 Drassoidæ, Afdeling af de rørboende Edderkoppers (Tubitilariæ) Gruppe
398 Drassus, se Drassoidæ.
398 Drastica, se afførende Midler.
398 drastisk (gr.), stærkt og kraftig virkende af slaaende, ofte noget overdreven Virkning.
398-399 Drau (Drava, Drave), stor Biflod i Donaus højre Bred.
399 Drauge (egl. »et Syn«, beslægtet med »Drøm«) bruges i Norsk og Oldnordisk som Navn paa Gengangere
399 Draumekvæde, norsk Folkevise, handler om et Syn af den anden Verden
399 Draupne, Odin's Ring, se Drypne.
399 Drausensee, en 10 km lang og 4 km bred Sø paa Grænsen mellem Øst- og Vestpreussen, SØ. f. Byen Elbing
399 Dráva, se Drau.
399 Dravat (af fransk travade), Kastevind, særlig med Torden ell. Regn. I overført Bet. en Overhaling.
399 Dravida, se Dravider.
399 Dravider (Sanskrit Dravida), Navn paa en Folkestamme, som er udbredt over det meste af det sydlige Indien
399-400 Dravidiske Sprog, de af Draviderne i Indien (c. 46 Mill.) talte Sprogarter
400 Dravit, se Turmalin.
400 Drawback. Til Lettelse for Handelen tilstaas der undertiden Tilbagebetaling af Indførselstolden for en genudført Vare
400 drawingroom (eng.; rigtigere withdrawingroom), i England Modtagelsesværelse, Salon
400 Drayton, se Market-D.
400-401 Dr. chir. dent. er en Forkortelse af den latiniserede Form af den amer. Tandlægetitel, doctor chirurgiæ dentium
401-402 Dreadnought, et eng. Panserskib, der løb af Stablen 1906 og blev Typeskib
402 Dreadnought-Krydsere, Skibe af Dreadnoughttypen, hvis Fart er over 25 Knob
402 Dreber, Heinrich, kaldet Franz-D. tysk Landskabsmaler, (1822-1875)
402 Drechsel, Christian Frederik, dansk Søofficer og Fiskerikyndig, (1854- )
402 Drecht, Flod i Kongeriget Holland, Prov. Holland og Utrecht, kommer fra Brasemer-Søen
402 Dreelit, en noget kalkholdig Varietet af Mineralet Baryt.
402-403 Dreher, Anton, tysk Brygger, (1810-1863)
403 Dreier, Frederik Henrik Hennings, Danmarks første Socialist, (1827-1853)
403 Dreier, Johan Friedrich Leonhard, norsk Maler, (1775-1833)
403 Dreiet, smal Landtunge, der skiller Kegenæs fra Als.
403 Dreiherrnspitze, en 3505 m høj Bjergtop i den vestlige Del af Hohe Tauern
403 Dreipasz, tysk, »Trepas«, i Bygningskunsten: en Figur, som bestaar af tre Cirkeldele, en Trekløver, i en Cirkel
403 Dreisam, Treisam, 60 km lang Flod i det sydvestlige Tyskland, Storhertugdømmet Baden, udspringer paa Schwarzwald
403 Dreissensia, se Blaamuslinger.
403 Drej, se Drag.
403 dreje (Søv.). I Sømandssproget kaldes Omskiftning af Vagt m. m. for at Vagten m. m. drejer.
403 -- dreje til ell. dreje under: Skibet lægges saaledes i Forhold til Søen, at det arbejder saa lidt som muligt
403 Drejebor, d. s. s. Druebor.
403 Drejebro, se Broer S. 58.
403 Dreiebue, Bue som bruges til Rulleboret ell. Drejestolen
403-405 Drejebænk (Drejerlad, Trædedrejebænk), Værktøjsmaskine, paa hvilken man udfører Drejning
405 Dreieevne. Et Skibs D. er dets Evne til hurtig at kunne foretage en Drejning
405 Drejehage, Drejestaal med et c. 600 mm langt Skaft, anvendes til at dreje tykke Spaaner af større Genstande af Metal
405 Drejekors bruges som selvlukkende Spærreindretning ved Niveauovergange over en Jernbane
405 Drejekurve, jernbaneteknisk Betegnelse for et Sporsystem, hvorved Lokomotiver, Vogne ell. hele Tog kan vendes
405-410 Drejemaskine indbefatter i videre Forstand enhver til Drejning bestemt Maskine
410 Drejemejsel, se Drejestaal.
410 Drejens-Odde, paa Nordsiden af Kolding Fjord. Her bor Kolding Lods.
410 Drejepille ell. Svingpille er den af Pillerne for en Drejebro, der bærer Omdrejningsaksen
410 Drejeplan, en fast ell. drejelig Plade, der som simpleste Form for en Drejeskive (s. d.)
410 Drejer (Søv.), en c. 3/4 m lang afdrejet mod Enderne tilspidset Egetræsstok, der bruges ved
410 Arbejdet med Takkelagen
410 Drejer, Joachim Lund, dansk Læge, (1792-1853)
410 Drejer, Peder Marius, norsk Læge, (1853- )
410 Drejer, Salomon Thomas Nikolaj, dansk Botaniker, (1813-1842)
410 Drejereb (Søv.), de Tove ell. Kæder, hvori Ræerne hejses, naar Sejlene skal sættes.
410-411 Drejerkammer dannede sammen »Brevkamret« Kongens strengt private, daglige Opholdsrum
411 Drejerkniv, se Drejestaal.
411 Drejerlad, se Drejebænk.
411 Drejeskive anvendes til Formning af runde Lerkar
411-413 Drejeskive, en drejelig sporbærende Konstruktion
413 Drejestaal (Drejemejsel, Drejerkniv) til Metal
413 Drejestol, en meget lille, navnlig af Urmagere benyttet Drejemaskine
413 Drejestrøm = 3-faset Vekselstrøm, se elektriske Maskiner og Transformatorer.
413-414 Drejesyge kaldes en, særlig hos Faaret, sjældnere hos Kvæget, optrædende Hjernelidelse
414 Drejesyge optræder almindelig hos Yngel af Ørredarterne
414 Drejetaarn (Søv.), pansret Kanontaarn
414 Drejevægt, se Snovægt.
414 Drejl, opr. ethvert mønstret Hørgarnsvæv, som fremstilles uden Hjælp af Jacquard-Mekanisme
414-415 Drejning er Tildannelse af et Arbejdsstykke, som roterer om sin Akse
415 Drejø (1231: Østrædraghø), lille Ø. S. f. Fyn, c. 9 km N. f. Ærø
415 Drenge benævnes i Skibsbygningen de korte Støtter af Træ, som anbringes imellem Stabelblokkene og under Skibets Forstævn
415 Drenteln, Alexander Romanovitsch, russ. General og Statsmand, (1820-1888)
415 Drenthe, Drente, Prov. i det nordøstlige Holland
415-416 Dréolle, Jean Baptiste Erneste, fr. Politiker (1829-87)
416 Drepanis. Paa Sandwichøerne en Gruppe af Spurvefugle med c. 40 Arter
416 Drepanon (ell. Drepana, nu Trapani), karthagisk Koloni paa Siciliens Vestkyst
416-418 Dresden (hertil et Kort), Hoved- og Residensstaden i Kongeriget Sachsen
DRESDEN MED FORSTÆDER
(blank)
418 Dresden, se Longton.
418 dress (eng.), Dragt; Jockeydragt; full d., Selskabsdragt.
418 Dressel kaldtes i ældre Tid Kongens Skatkammer ell. overhovedet hans Skat
418 Dresselberg, gl dansk Adelsslægt, som kendes fra sidste Halvdel af 15. Aarh
418 dressere (fr.), afrette, indøve. Sammenlign Dressur.
418 Dressine, d. s. s. Draisine.
418 Dressur (fr.) er for Hesten den Del af dens Uddannelse, der gaar ud paa at lære den at forstaa og følge visse bestemte Tegn
418 Dreux, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure-et-Loir, 3 1/2 km fra dens Udmunding i Eure
418 Drev, lille Tandhjul, ofte massivt
418 Drévant, Landsby i det midterste Frankrig, Dept Cher, 5 km SØ. f. Byen Saint-Amand (Mont-Rond)
418 Drevet, Familie af franske Kobberstikkere; særlig
418 1) Pierre D., (1663-1738)
418 2) Pierre Imbert D., (1697-1739)
418 3) Claude D., (1710-1772)
419 drevet Arbejde, Arbejde, forfærdiget ved Drivning (s. d.).
419 Drevfil ell. Flankérfil, lille Fil med kileformet Tværsnit
419 Drevjen, Eksercerplads for 14. Infanteriregiment af 6. Division, ligger i Vefsen Herred, Nordlands Amt, Norge.
419 Drevljaner (Derevljaner *c: »Skovbeboere«) er Navnet paa en russ. Stamme
419 Drevstaal, Dessintraad med 6, 7, 8, 10 ell. 12 Længderiller, hvorved Tværsnittet bliver som et lille Drevs
419 Drewenz, 238 km lang Biflod til Weichsel, udspringer paa Hohenstein-Plateauet i Østpreussen
419 Drewsen, Christian, dansk Industridrivende og Naturkyndig, (1799-1896)
419 Drewsen, Hans Christian, dansk Industridrivende (1823-1874)
419-420 Drewsen, Johan Christian, dansk Landøkonom, Industridrivende og Politiker, (1777-1851)
420 Drewsen, Michael, dansk Industridrivende og Politiker, (1804-1874)
420-421 Drewsen, Sten, dansk Forf., (1877- )
421 Drewsen, Viggo, dansk filosofisk Forf., (1830-1888)
421 Dreyer, dansk Slægt, som kan føres tilbage til Kunstdrejer i Odense Hans Simmensen D. ( -1703)
421 Dreyer, Andreas, dansk Søofficer, ( -1686)
421-422 Dreyer, Christopher Vilhelm, dansk Diplomat,(1737-1810)
422 Dreyer, Dankwart Christian Magnus, dansk Maler, (1816-1852)
422 Dreyer, Georges, dansk-eng. Læge, (1873- )
422 Dreyer, Johan Christopher Frederik, dansk Officer, (1814-1898)
422 Dreyer, Johan Ludvig Emil, dansk Astronom, (1852- )
422-423 Dreyer, Jørgen Christian, dansk Embedsmand, Industridrivende og Politiker, (1832-1897)
423 Dreyer, Max, tysk Forf., (1862- )
423 Dreyer, Waldemar Johan, dansk Læge og Forf., (1853- )
423 Dreyfus, Abraham, fr. dram. Forf., (1847- )
423-424 Dreyfus, Alfred, fr. Artillerikaptajn, (1859- )
424 Dreyfus, Ferd. Camille, fr. Politiker og Forf., (1851- )
424 2) Cam. Ferdinand D., (1849- )
424 Dreyschock, Alexander, bøhm. Klavervirtuos (1818-69)
424 Dreyse, Johannes Nikolaus, tysk Tekniker (1787-1867)
424 Dr. H., se Tolderlund, H. H. V.
424 Driburg, Badested i Westfalen, Station paa Jernbanelinien Berlin-Magdeburg-Aachen
424 Driesen, By i Kongeriget Preussen, Prov. Brandenburg, ligger paa en Ø i Netze-Floden
424-425 Driesen, Georg Wilhelm, preuss. Ryttergeneral (1700-58)
425 Driffield, Great, By i det nordlige England, Yorkshire, 28 km N. f. Hull
425 Drift er en med vilkaarlige Bevægelser ... umiddelbart forbunden Følelse
425 Drift (Søv.), et Skibs ufrivillige Bevægelse p. Gr. a. Vind, Strøm og Sø (se Afdrift)
425 Driftefæ, ældre Betegnelse for bortløbne Heste og Kreaturer
425 Driftsform kaldes i Skovbruget de forsk. Former, som Træsamfundet, Bevoksningen faar, efter som Planterne har forsk. Oprindelse
425-427 Driftsherre. D. er den, for hvis Regning en økonomisk Virksomhed foregaar
427 Driftsherregevinst, se Driftsherre.
427 Driftskapital. Man skelner i en Erhvervsvirksomhed mellem Anlægs- og D.
427 Driftsklasse er en tekn.-økonomisk Enhed i Skovbruget
427 Driftskredit. Til Driften af et Erhvervsforetagende vil der periodisk kræves Kapitalbeløb ud over den sædvanlige Driftskapital
427 Driftslære i landøkonomisk Henseende omfatter Læren om Landbrugsbedrifternes Ledelse
427 Driftslære kaldes for Skovbrugets Vedk. Læren om Skovdyrkningens naturhistoriske Forudsætninger og disses Anvendelse
427 Driftsmaade i Skovbruget viser sig især ved, at Individerne i Træsamfundet, den enkelte
427 Bevoksning, er mere ell. mindre forsk i Alder
427-428 Driftsmateriel ell. i snævreste Forstand det rullende Materiel
428 Driftsomkostninger er Omkostninger ved en Bedrift
428 Driftsplan i Skovbruget opstilles for det enkelte Distrikt
428 Driftstabsforsikring, ogsaa undertiden Chomageforsikring, yder Erstatning for Tab ved en Driftsstandsning eller -indskrænkning
428 Driftteorien ell. Drivisteorien er en af den eng. Geolog Lyell opstillet Teori
428 Drighlington, Fabrikby i det nordlige England, Yorkshire, 5 km SV. f. Leeds
428-429 Drikkekar
429 Drikkesyge, se Alkoholisme.
429 Drikkevise, se Vise.
429 Drikting svarede saaledes ganske til, hvad der andetsteds i Jylland kaldtes Snapsting (s. d.)
429 Drin, Flod i Albanien, løber mod V. ud til Adriaterhavet
429 Drina, Biflod til Save, dannes ved Foreningen af Tara og Piva, der begge kommer fra Montenegro
429 Drinov, Marin, bulg. Historiker og Filolog (1838-1906)
429 Drissa, Kredsby i Vestrusland, Guv. Vitebsk, ved Floden D.'s Udløb i Duna
429 Drittel, i Danmark = 3/4 Td. Smør = 74 2/3 Pund
429 Drittelstaver er en af de væsentligste Anvendelser af dansk Bøgegavntræ
429 Driva (*c: Snebyge), Jættemø, Datter af Kong Sne den Gamle
429 Driva, se Sundalselven.
429 Drivaal kalder man den alm. Aal, naar den under Udvandringen følger Strømmen ell. lader sig drive af denne.
429 Drivanker, en om Bord udført Konstruktion af Rundholter og Sejldug (se Anker)
429 Drivbænk, se Varmebed.
429 drive (Søv.). Et Skib, der ligger til Ankers, siges at d., naar det p. Gr. a. Vind, Strøm og Sø slæber Ankeret med sig
429 -- d. er desuden at slaa en Kile ell. andre Genstande ind mellem to tæt ved hinanden liggende Planker e. l.
429 Driver (Søv.), et Sejl, der sættes helt agter ude, og som tjener til at holde Skibets Stævn op mod Søen.
429 Driver, Samuel Rolles, eng. Teolog, (1846-1914)
429 Driverum (Søv.), den Strækning paa en Ankerplads, et Skib har til at drive paa
429 Drivgarn, se Garn.
430 Drivhjul paa et Lokomotiv er de Hjul, der direkte drejes rundt af Maskinen
430 Drivholt, et Værktøj, som bruges til at slaa Tøndebaand fast med.
430 Drivhus kaldes i daglig Tale ethvert glasdækket Hus, hvori der dyrkes Planter
430 Drivis, se Is.
430 Drivisteorien, d. s. s. Driftteorien.
430 Drivkraft, en Energikilde, som formaar at sætte en Maskine i Bevægelse og vedligeholde denne Bevægelse
430 Drivning paa fri Haand er en kold Smedning af tynde Metalplader
430 Drivning af Planter. Ved Plantedrivning bringes Planterne til at give brugeligt Produkt paa en anden Aarstid
430 Drivovn er en rund Ovn, som benyttes i Sølvhytterne til at indvinde Sølvet af Værkblyet ved Afdrivning (s. d.).
430-431 Drivrem, Rem, oftest af Læder, hvorved to Skiver, Remskiverne, forbindes
431 Drivtømmer, løsrevne Træstammer, der med Strømmen drives ud i Havet
431 Drivvod, se Vod.
431 Drogden kaldes Farvandet mellem Amager og Saltholm til Ø. f. Amager Sydspids
431 Droge (Drogue) kaldes alle raa og halvt tilberedte vegetabilske og animalske Produkter
431 Drogheda, By i det østlige Irland, Prov. Leinster, Louthshire, ligger 6 km fra Mundingen af Boyne-Floden
431 Drogist (fr.), Forhandler af Droger.
431 Drogue (fr.), se Droge.
431 Drohobycz, By i Kejserdømmet Østerrig, Galizien, ved venstre Bred af Dnjestr's Biflod Tysmenica
431-432 droit (fr., af middelalderlig lat. directum), Ret, Rettighed, Retsvidenskab, Afgift
432 droit d'arrêt, se droit.
432 droit de chapelle, se droit.
432 Droitwitch, By i det vestlige England, Worcestershire, 8 km N. f. Worcester
432 drôle (fr.), Skælm, Spøgefugl, Slubbert, drolerie, Pudserlighed, Spøg, Farce
432 Drolling (Drölling), Michel Martin, fr. Maler, (1786-1851)
432 Drolsum, Axel Charlot, norsk Biblioteksmand og Historiker, (1846- )
432 Dromandri, sygelig Vandredrift.
432-433 Drome, en 102 km lang Flod i det sydøstlige Frankrig, Biflod til Rhônes venstre Bred
433 -- Det efter Floden opkaldte Departement
433 Dromedar, se Kamel.
433 Dromedarflue ell. Kamelhalsflue er et mærkeligt Insekt af de Netvingedes ell. Neuropternes Orden
433 Dromia, se D r o m i a d æ.
433 Dromiadæ, Fam. af de dekapode Krebsdyr med rundt ell. subtriangulært Cephalolhorax
433 Dromiopsis, en Krabbeslægt, som er fundet i de øvre Kridtaflejringer
433 Dromos (gr.: »Løb«), i den græske Oldtid Betegnelse for Hurtigløbet
433 Dromotherium, et uddødt lille Pattedyr, nærmest hørende til de laveste Pungdyr
433 Dromund, se Galej.
433 Dromæognathæ kaldte Huxley i sin Inddeling af Fuglene en Gruppe kun repræsenteret af Tinamuerne (Crypturidæ)
433 Dromæus, se Emu.
433 Dronaz, Pie de, en 2949 m høj Bjergtop i det schweiziske Kanton Wallis
433 Droner, se Bier.
433 Dronero, By i Norditalien, Provins Cuneo, ligger 18 km NV. f. Coni
433 Dronfield, By i Mellemengland, Derbyshire mellem Sheffield og Chesterfield
433 Dronne, Flod i det sydvestlige Frankrig, et 189 km langt Tilløb til Dordognes Biflod Isle
434 Dronning, Kongens Hustru; af ældre Drotning, Hurikønsform til Drotten, Drot *c: Hersker ell. Konge.
434 Dronning kaldes i Dyreriget Hunkønnet hos de koloni- og statdannende Insekter
434 Dronningborg var Navnet paa et nu nedrevet kgl. Slot i Randers By
434 Dronning Charlottes Øer, se Charlottes Øer.
434 Dronningens Kvarter (Søv.), den ene Halvdel af Besætningen i et Orlogsskib
434 Dronningeskamlen, Stengrund Ø. f. Dronningestolen (Møen), c. 1/2 Sm. fra Land
434 Dronningestolen, et højt Punkt paa Møens Klint (Store Klint), 128 m.
434 Dronninggaard, Hovedgaard i Sokkelund's Herred, 15 km NV. f. Kbhvn
434 Dronninggaard, Hovedgaard i Dronninglund Herred, SØ. f. Dronninglund
434 Dronningholm, Navn paa et Voldsted paa den nuv. »Donkebakke«, ved Arresø
434 Dronning Louise's Land, Grønlands Østkyst
434 Dronning Louise's Ø, ved Grønlands Østkyst
435 Dronninglund, Herred i det nordlige Jylland, Vendsyssel, Hjørring Amt
435 Dronninglund, stærkt voksende Stationsby i Vendsyssel, D. Sogn og Herred, c. 22 km NØ. f. Aalborg
435 Dronninglund, Hovedgaard i D. Herred, NØ. f. Nørresundby
435-436 Dronning Marie's Dal, paa Grønlands Østkyst, inden for den store Ø Skjoldungen
436 Dronning Marie's Puller, Store Bælt, 3 Sm. SØ. f. Knudshoved ved Nyborg Fjord
436 Dronning Pélé's Haar ell. Pélé's Haar kaldes den fine, traadformede Lava
436-437 Dronte (Didus ineptus L.) kaldtes af de holl. Søfarende, der 1598 kom til Mauritius, en stor vingeløs Fugl
437 Droogenbroeck, Jan van, flamsk Digter (under Pseudonymet Jan Ferguut), (1835- )
437 Droplaugarsona saga, en lille isl. Familiesaga om Enken Droplog's Sønner.
437 Dropper kaldes en Hønsehund, der er Krydsning mellem Pointer og Sætter.
437 Drops (Draaber), en Slags Bonbons, som indeholder syrlige Frugtsafter; særlig bekendte er »Lemon-Drops«.
437 Drosera, se Soldug.
437 Droseraceæ, se Soldugfamilien.
437 Droske er opr. Navnet paa et russ. aabent Køretøj (droshki) med lave Hjul for 2 Personer foruden Kusken
437-440 Drossel, Drosselfugle (Turdidæ)
440 Drosselbær, Navn for Frugterne af Hæg (se Kirsebærtræ).
440 Drosselfugle, se Drossel.
440 Drosselklap (Drøbelklap, Drøvlen), et drejeligt Spjæld, der indskydes paa Dampledningen til en Dampmaskine
440 Drosselmaskine, se Spinding.
440 Drosselrørsanger, se Rørsangere.
440 Drosselstol, se Spinding.
440 Drosselventil, se Ventil.
440 Drossen, By i Preussen, Provins Brandenburg, ligger 30 km NØ. f. Frankfurt
440 Drossinis, Georgios, nygræsk Digter, (1859- )
440 Drost, i Norge og Sverige Drotsete, kaldtes i Middelalderen den højeste Embedsmand i de nord. Riger.
440-441 Droste-Hülshoff, Annette Elisabeth von, tysk Digterinde, (1797-1848)
441 Droste zu Vischering, Clemens August, Friherre, Ærkebiskop i Köln, (1773-1845)
441 Drot, Konge, Herre
441 Drot, dansk Sagndronning
441 Drot, Flod. i det sydvestlige Frankrig, en 125 km lang Biflod til Garonnes højre Bred
441 Drotkvædet Versemaal er det oldnordiske Versemaal, der ansaas for at være det ypperste
441 Drotsete, se Drost.
441-442 Drottningholm, sv. kgl. Lystslot ved Mälaren, 10 km fra Sthlm.
442 Drouais
442 1) Francois Hubert, fr. Portrætmaler fra Paris (1727-75)
442 2) Jean Germain, fr. Historiemaler, (1763-1788)
442 Drouet, Jean Baptiste, fr. Revolutionsmand (1763-1824)
442 Drouet, Louis (François Philippe), holl. Fløjtevirtuos, (1792-1873)
442-443 Drouet d'Erlon, Jean Baptiste, fr. Marskal, (1765-1844)
443 Drouotske Plaster, se Spansk-flueplaster.
443 Drouyn de Lhuys, Édouard, fr. Statsmand, (1805-1881)
443 Droylsden, By i Mellemengland, Lancashire, 6 km Ø. f. Manchester
444 Droysen, Johann Gustav, tysk Historiker, (1808-1884)
444 Droz, Gustave, fr. Romanforfatter, (1832-1895)
444 Droz, Numa, schweizisk Statsmand, (1844-1899)
444-445 Drude, Karl Ludwig Paul, tysk Fysiker, (1863-1906)
445 Drude, Oscar, tysk Botaniker, (1852- )
445 Drudefod (Drudekors, Pythagoræiske Tegn, Pentagram, Pentakel) kaldes et mystisk Tegn
445 Druder er efter den gammeltyske Folketro kvindelige Skikkelser af Alfeslægt
445 Drudj, i Avesta Løgnens og Bedragets Personifikation
445 Drue, se Vinranke.
445 Drue (Kanon), se Skyts.
445 Druehals, se Skyts.
445 Druehyacint, se Muscari.
445 Druehyld, se Sambucus.
445 Druekerneolie, en fed Olie, der vindes ved Presning af Vindruekerner
445-446 Druekur, en Kur, der bestaar i meget rigelig Nydelse af Vindruer
446 Druelus, se Vinlus.
446 Druemunke, se Actæa.
446 Drueolie, se Kognaksolie.
446 Drueskimmel, se Botrytis.
446 Druesort, se Frankfurtersort.
446 Druesukker, d. s. s. Glykose.
446 Druesyre, se Vinsyre.
446 Druevitriol, se Jernvitriol.
446 Druey, Henri, schweizisk Statsmand, (1799-1855)
446 Druideorden, et hemmeligt Selskab, stiftet 1782 i London til Medlemmernes gensidige Understøttelse
446 Druider (lat. Druides), Præsterne i det gamle Gallien og Britannien
446 Drujez, en 270 km lang Biflod til Dnjepr i Mellemrusland, Guv. Mohilev
446 Drukkenskab, se Berusede.
446-447 Drukning, den Dødsmaade (en Underafdeling af Kvælning)
447 Drum ell. Ertsdrum er i Bjergmandssproget en liden Gang ell. Aare
447 Drumev, Vasil, bulg. Forf. (1838-1901)
447 Drumlins kaldes i Geologien elliptiske, undertiden ret langstrakte Højdedrag
447 Drummond, gl skotsk Adelsslægt
447 1) Margaret D., der 1363 blev gift med Kong David II (Bruce)
447 2) Arabella (1350?-1402), ægtede Robert III Stuart.
447 3) Margaret D. (14727-1501)
447 John D. (1649-1714), Jarl af Melfort
447 James D. (1713-47), 6. Jarl af Perth
447-448 Drummond, Henry, skotsk Forf. og Prof. i natural theology (1851-1897)
448 Drummond, William, skotsk Digter (1585-1649)
448 Drummondsk Lys. intensivt hvidt Lys, som tidligere er anvendt ved Effektbelysninger i Teatre
448 Drummond Sø, se Dismal Swamp.
448 Drumont (tysk: Trumenkopf), Bjerg i Vogeserne, paa Grænsen mellem Elsass og det fr. Dept Vosges, 6 km NØ. f. Bussang
448 Drumont, Édouard Adolphe, fr. Forf., (1844- )
448 Drumouchter Pas, Pas i den midterste Del af Grampians-Bjergene i Skotland
448 Drury-lane-Teater, London's ældste Nationalteater, grundlagdes 1639
448 Druse kaldes i Mineralogien en Samling af Krystaller
448 Druse (bot.), d. s. s. Krystalstjerne, er et morgenstjerneformet Agglomerat
448-449 Druser er Navnet paa en Række Stammer, som har Bolig i den sydlige Del af Libanon og Antilibanon
449 Drushina (*c: »Broderskab«), russ. Landeværn, nu speciel Bataillon i den russ. Milits
449 Drusllla, yngste Datter af Herodes Agrippa I
449 Druskowitz, Helene, østerr. Forfatterinde, (1858- )
449 Drusus, Tilnavn i de romerske Slægter Livius og Claudius. Af dets Bærere mærkes
449 1) Marcus Livius D., Folketribun 122 f. Kr.
449 2) Marcus Livius D., førte som Folketribun 91 en lgn. Politik
449-450 3) Nero Claudius D., (38 -9 f. Kr.)
450 4) D. Julius Cæsar, en Søn af Kejser Tiberius ( 23 e.Kr.)
450 Drusus-Graven, se Drusus 3).
450 Druzhinin, Aleksander Vasiljevitsch, russ. Forf. og Kritiker, (1825-1864)
450 dry (eng.), tør, bruges som Betegnelse for Vine med en stærk, streng, ikke sød Smag.
450 Dryader ell. Hamadryader (gr.), i den græske Mytologi Træernes Nymfer.
450 Dryander, Ernst, tysk protestantisk Teolog, (1843- )
450-451 Dryas L., Slægt af Rosenfam. (Potentilla-Gruppen), smaa og nedliggende Halvbuske
451 Dryburgh-Abbey, et malerisk liggende, gammelt Kloster i det skotske Shire Berwick, ved Tweed
451-452 Dryden, John, eng. Digter (1631-1700)
452 Drygalski, Erich von, Dr. phil., tysk Geograf og Polarforsker, (1865- )
452 Dryobalanops Gârtn. f., Slægt af Dipterocarpaceerne, store Træer
452 Dryopere, oldgræsk Folkestamme, som efter Sagnet af Dorierne blev fordreven
452 Dryophis, se Snoge.
452 Dryopithecus, en uddød Menneskeabe af Chimpansens Størrelse
452 Dryops, Dryopernes mytiske Stamfader
452 Dryopteris, se Mangeløv.
452 Drypne (Draupne), Odin's Ring, hver 9. Nat dryppede 9 lige saa vægtige Guldringe af den
452-453 Dryppert (Gonorrhoea) er en smitsom Slimhindebetændelse, der angriber Urinrøret hos begge Køn
453 Drypspids (bot.) kaldes den ofte særdeles lange, flade, meget smalle, tilspidsede Ende
453 Drypsten er istap- ell. søjleformede Afsondringer, der hyppigst bestaar af kulsur Kalk
453 Drypsten, se Stalaktit (Bygningskunst).
453 Dræ er en nærmest landøkonomisk Betegnelse for Rugens (o. a. Græssers) Blomstring
453 Dræet, en 27 ha stor Ø ved Fyns Nordkyst, Klinte Sogn, Skam Herred, Odense Amt, c. 7 km NØ. f. Bogense.
453 Dræg, et lille Anker med 4 Arme og Flige, der bruges til Forankring af Smaafartøjer
453 drægge (Søv.), at slæbe et Dræg langs Havbunden for at fiske et Kabel,
453-454 Drægtighed kaldes den Tilstand, Hundyret kommer i, naar Parring er fulgt af Befrugtning
454 Drægtighed, et ældre Udtryk for et Skibs Evne til at kunne rumme og bære en Last
454-456 Dræning. Ved D. forstaas Tørlægning af fugtige Arealer ved Hjælp af underjordiske Afløb
456 Drænrør er cirkulære, uglaserede Rør af brændt Ler uden Muffer
456 Drænrør anvendes i Kirurgien for at iværksætte Drainage (s. d.)
456 Dräseke, Felix August Bernhard, tysk Komponist, (1835-1913)
456-457 Drøbak, Købstad (siden 1842) i Akershus Amt
457 Drøbaksund er Benævnelsen paa Kristianiafjordens trangeste Del
457 Drøbel, se Gane.
457 Drøbelklap, d. s. s. Drosselklap.
457 Drömling, en skovbevokset Strækning i det preuss. Regeringsdistrikt Magdeburg, Provins Sachsen
457-459 Drømme er Sjælelivets Ytringer under den normale Søvn og søvnlignende Tilstande
459 Drømmebøger, se Drømmetydning.
459 Drømmekvæde, d. s. s. Draumekvæde.
459-460 Drømmetydning er den Fortolkning, som en Drøm maa underkastes for at give Oplysninger om Fremtiden
460 Drømpel (Søv.), Overkanten af en Kanonport i Sejlkrigsskibene. Underkanten kaldtes Bøssebænk.
460 Drøpne, Odin's Ring, d. s. s. Drypne.
460-461 Drøvtyggere (Ruminántia), en stor Gruppe Pattedyr af Rovdyrenes Orden
461 d. s. (paa Recepter), detur, signetur *c: gives, signeres.
461 D. Sc., i England Forkortelse af Doctor of Science (Doktor i Naturvidenskab).
461 Dsch. (Ord, der ikke findes under Dsch., maa søges under Dj,).
461 Dschat, d. s. s. Djat.
461 Dschilam, d. s. s. Djelam.
461 Dschemila (Djimila, Romernes Cuiculum), en mærkelig Ruinby i Algier, Prov. Constantine
461 Dshurdshevo, se Giurgevo.
461 Dsikr, se Dervish.
461 Dsulfikâr (arab. *c: udsmykket med indhugne Forsiringer) var Navnet paa det berømteste af de Sværd, der havde tilhørt Profeten
461 Dsul-hiddje (arab. *c: Pilegrimsmaaned) er den 12. Maaned i det arab. Maaneaar
461 Dsulkadeh (arab. *c: den Maaned, hvori man holder sig hjemme og ikke rejser ud)
461 Dsul-Qarnain (arab. *c: den tvehornede) er Navnet paa en mytisk Person, som bl. a. forekommer i Koranen
461-462 Dsungariet (Djungariet), Landskab i den nordvestlige Del af det kin. Rige
462 dt., se dedit.
462 D-Tog er en direkte Overs. af den tyske Betegnelse »D-Zug« for Hurtigtog
462 Dualin, se Nitroglycerin.
462 Dualis (ell. Total).
462 Dualisme i Filosofien: Opstillingen af to Grundprincipper for det værende, Aand og Stof
462-463 Dualisme (fys.), Antagelsen af to forskellige Arter af Elektricitet og Magnetisme
463 Dualitet (mat.)
463 Dualla, se Kamerun.
463 Duar (arab. *c: Kreds) er i den nordafrikanske Sprogbrug Betegnelse for den Kreds af Telte
463 Dubail, Auguste Yvon Edmond, fr. General, (1851- )
463 Duban, Jaques Félix, fr. Arkitekt, (1797-1870)
463 du Barail, François Charles, fr. General og Politiker (1820-1902
463-464 Dubarry, Jeanne Bécu, Grevinde, Datter af et ugift Fruentimmer, (1743-1793)
464 du Bartas, Guillaume de Saluste, fr. Digter (1544-90)
464 Dubbels, Hendrik Jacobsz, holl. Sømaler, (1620/1-1676)
464 Dubbeltje, holl. Mønt af Sølv, = 1/10 fl.
464 Dubblé. Ved en D. forstaas i Jagtsproget to Skud hurtig til to forsk. Stykker Vildt.
464 Dubbo, By i Australien, Staten New South Wales, NV. f. Sydney, ved Macquarie
464 du Bellay, Joachim, fr. Digter {1525-60)
464 Duben-Sø (Daubensee), Bjergsø i Schweiz, Kanton Wallis, paa Nordsiden af Gemmi
464 Dubhe (arab.), Stjernen *alfa* i den store Bjørn.
464 Dubienka (Dubenka), By i russ. Polen, Guv. Lublin, ved venstre Bred af Bug
464 Dubiosa, i Handelssproget Betegnelse for usikre Fordringer
464 Dubisch, en bôhmisk Karpeavler, der i Firserne i forrige Aarh. indførte væsentlige Forbedringer
464 Dubissa, Biflod til Njemens højre Bred i det russ. Guv. Kovno, udspringer SV. f. Schavli
464 dubiøs (lat.), tvivlsom.
464 dublere (fr.),
464 1) fordoble (f. Eks. en Rolle *c: overtage den under en anden Skuespillers Forfald ell. skiftevis med denne)
464 2) (Søv.) at bringe et Skib under dobbelt Ild
464 3) (Søv.) at fordoble Bredsideilden i Sejlkrigsskibene
464 dublere (milit.), at 2 ved Siden af hinanden staaende Roder ell. Mænd satte sig bag ved hinanden
464-465 Dublet (fr. doublet af lat. duplus, dobbelt) hvad der haves i to ens Eksemplarer
DUBLIN
(blank)
465 Dubletter, i Sprogvidenskaben; naar eet og samme Ord har spaltet sig i to (ell. fl.)
465 Dublin, Grevskab i det østlige Irland, Prov. Leinster, omgivet af det irske Hav
465-467 Dublin, Irlands Hovedstad, ligger paa Øens Østside ved Floden Liffeys Munding i det irske Hav
467 Dublon, en tidligere i den helvetiske Republik præget Guldmønt, Pistol ell. Louisdor = 16 Schweizer Francs.
467 Dubnitza, Dubnica, By i Bulgarien, ligger 50 km S. f. Sofia ved højre Bred af Strymon
467 Dubno, By i det vestlige Rusland, Guv. Volhynien, ligger ved Styrs lille Biflod Ikva
467 Duboc,
467 1) Charles Edouard (Pseudonym Robert Waldmûller), tysk Forf. (1822-1910)
467 2) Julius, tysk Forf., (1829-1903), Journalist og Forfatter
467-468 Duboccage (ogsaa Du B.), Marie-Anne, f. Lepage, fr. Digterinde (1710-1802)
468 Dubois, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 190 km VNV. f. Harrisburg
468 Dubois, Alphée, fr. Medaillør, (1831-1905)
468 Dubois, Edmond Paulin, fr. Hydrograf, (1822-1891)
468 Dubois, Ernest Henri, fransk Billedhugger, (1863- )
468 Dubois, Francois Clément Theodore, fr. Musiker, (1837- )
468 Dubois, G., d. s. s. Bois, du.
468-469 Dubois, Guillaume, Kardinal og fr. Statsmand, (1656-1723)
469 Dubois, Jacques (Jacobus Sylvius), fr. Anatom (1478-1555)
469 Dubois, Louis, belgisk Maler, (1830-1880)
469 Dubois, Marie Eugène François Thomas, holl. Zoolog og Geolog, (1858- )
469-470 Dubois, Paul, fr. Billedhugger og Maler, (1829-1905)
470 Dubois, Paul Maurice, belgisk Billedhugger, (1859- )
470 du Bois, Henri, Fysiker, (1863- )
470 Dubois-Crancé, Edmond Louis Alexis, fr. Revolutionsmand og Militær, (1747-1814)
470 du Boisgobey, se Boisgobey.
470 Duboisia R. Br., Slægt af Natskyggefamilien, Smaatræer
470 Duboisin er et Alkaloid i Duboisia myoporoides
470-471 Du Bois-Reymond, Emil, tysk Fysiolog, (1818-1896)
471 Du Bois-Reymond, Paul, tysk Matematiker, (1831-1889)
471-472 Duborg - i Aktstykker og senere: Flensborghus -, befæstet Slot paa »Mariebjerget«
472 Dubos, Jean-Baptiste, fr. Forf. (1670-1742)
472 Dubosary, By i det sydlige Rusland, Guv. Cherson, paa venstre Bred af Dnjestr
472 Dubost, Henri Antonin, fransk Politiker, (1844- )
472 Dubourg, Anne (Annas, Hannas), fr. protestantisk Martyr, (1521-1559)
472 Dubovka, By i det sydøstlige Rusland, Guv. Saratov, ligger ved højre Bred af Volga
472 Dubray, Gabriel Vital, fransk Billedhugger, (1818-1892)
472 Dubrovna, By i det sydvestlige Rusland, Guv. Mohilev, paa Dnjepr's venstre Bred
472 Dubrovnik, se Ragusa.
472-473 Dubs, Jacob, schweizisk Statsmand, (1822-1879)
473 Dubufe, Louis Édouard, fr. Portrætmaler, (1820-1883)
473 Dubuque, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 250 km NØ. f. Des Moines ved Mississippi
473 duc (fr., ital. duca, eng. duke, af lat. dux), Hertug; i Frankrig den højeste Adelsrang; se duché.
473 Duc (Køretøj), 4-hjulet Kalechevogn med 2 Sæder indvendig (2 Personer) samt For- og Bagbuk
473 Duc, Joseph Louis, fr. Arkitekt, (1802-1879)
473 duca (ital.), Hertug.
473 du Camp, Maxime, fr. Forf., (1822-1894)
473-474 du Cange, Charles du Fresne, sieur du C., fr. Historiker, (1610-1688)
474 Ducange (ogsaa du Cange), Victor Henri Joseph Brahain, fransk Forf. (1783-1833)
474 du Gasse, Pierre Emmanuel Albert, Baron, fr. Officer og Militærforfatter (1813-93)
474 Ducato, Kap, se Leukadia.
474 Duccio di Buoninsegna, ital. Maler, (c.1255-1319)
474-475 Duc d'Albe, et Knippe af Pæle, anbragt i Vandet i en Havn ell. Flod
475 Ducerceau, fr. Arkitektfamilie.
475 du Chaillu, Paul Belloni, fr. Afrikarejsende (1835-1903)
475 du Châtel, se Crozat, A.
476 Duchâtel,
476 1) Charles Marie Tanneguy, Greve, fr. Statsmand, (1803-1867)
476 2) Charles Jacques Marie Tanneguy, (1838-1907), fr. Politiker og Diplomat
476 Duchâtel, Tanneguy (rettere Tanguy), fr. Kriger, (c.1360-1447)
476 Duchâtelet-Lomont, Gabrielle Emilie le Tonnelier de Breteuil, Markise, (1706-1749)
476 duché (fr.), Hertugdømme
477 Duchenius, se Duchesne, A.
477 Duchenne (de Boulogne), Guillaume Benjamin, fr. Læge, (1806-1875)
477 Duchesne (Duchenius), André, fr. Historiker, (1584-1640)
477 Duchesne, Jacques Charles René Achille, fr. General, (1837- )
477 Duchesne, Jean (kaldet D. ainé), fr. Ikonograf, (1779-1855)
477 Duchesne, Le Pére, fr. Bladtitel. Opr. var »Fa'er D.« vel en Figur, der spillede en Rolle i Parisernes Fantasi
477 Duchesne, Louis Marie Olivier, fr. Arkæolog og Kirkehistoriker, Medlem af det fr. Akademi, (1843- )
477-478 Duchesnois, Cathérine Josephine Rafin, kaldet D., fr. Skuespillerinde (1777-1835)
478 duchesse (fr.; ital. duchessa), Hertuginde.
478 Duchesseknipling (point duchesse) er en kniplet Knipling, i hvilken der ikke findes nogen egl. Bund
478 Duchobortser (»Aands-æmpere«), en russisk Sekt, som minder om Kvækerne
478 Duchovschtschina, By i det mellemste Rusland, Guv. Smolensk
478 Ducis, Benedictus, nederlandsk Kontrapunktiker, (c.1480- )
478 Ducis, Jean François, fr. dram. Digter (1733-1816)
478 Duck, Jacob, holl. Maler, (c.1600-e.1660)
478 Duckham-Ovne, Ovne med lodretstaaende Retorter, saakaldte Vertikal-Ovne, der er indført i Kulgasfabrikationen
478-479 Duckwitz, Arnold, tysk Statsmand (1802-81)
479 Duckworth, John Thomas, Sir, eng. Admiral, (1747-1817)
479 Duclair-And , se Ænder.
479 Duclaux, Emile, fr. Biolog, Kemiker og Fysiker, (1840-1904)
479 Duclerc, Eugène, fr. Statsmand, (1812-1888)
479-480 Duclos, Charles Pinot, fransk Skribent, (1704-1772)
480 Ducommun, Elie, schweizisk Politiker og Forf., navnlig virksom for Fredssagen, (1833-1906)
480 Ducondray, Bourgault, fr. Musiker, (1840- )
480 Ducornet, Louis Joseph César, fr. Historiemaler, (1806-1856)
480 Ducos, Jean François, Girondiner, (1765-1793)
480 Ducos, Roger, fr. Statsmand, (1747-1816)
480-481 Ducos, Théodore, fr. Statsmand (1801-55)
481 Ducoudray, Guillaume Alexandre Tronson- (1760-98), fransk Advokat
481 Ducpétiaux, Édouard, belg. Socialøkonom, Kriminolog og Politiker (1804-1868)
481 Ducq, Jan le, se Duck, Jacob.
481 Ducrot, Auguste Alexandre, fr. General, (1817-1882)
481 Ductus betyder i Anatomien i Reglen Udførselsgang for Kirtler
481 Duda, Dudka, Dudotka ell. Schweran kalder Russerne et for dem ejendommeligt Blæseinstrument, der bestaar af to Lydrør af
481 forsk. Længde
481 Dudaim, se Mandragora.
481 Duddell, William, eng. Fysiker og Elektrotekniker, (1872- )
482 du Deffand, Marie Anne de Vichy-Chamrond, Markise, fransk dame d'esprit, (c.1697-1780)
482 Dudelange, tysk Düdelingen, By i Storhertugdømmet Luxembourg, ved Alzette
482 Dudelsack, se Sækkepibe.
482 Duderhofske Bjerge, Duderhofskija Gori, et Bakkedrag i det vestlige Rusland, Guv. Petrograd
482 Duderstadt, By i Kongeriget Preussen, Prov. Hannover, ligger 18 km Ø. f. Göttingen
482-484 Dudevant, Aurore, f. Dupin, fr. Romanforfatterinde, kendt under Pseudonymet George Sand, (1804-1876)
484 Dudevant, Maurice, (1823-89) under Forfatternavnet Maurice Sand
484 Dudgeon, Banke Ø. f. Docking Bank, i Linie mellem Flamborough-Head og Gromer (Englands Østkyst)
484 Dudgeonit, en kalkholdig Varietet af Mineralet Annabergit
484 Dudik, Beda Franz, østerr. Historiker, (1815-1890)
484 Dudley, By og Grevskab i Mellemengland, Worcestershire
484 Dudley, eng. Adelsfamilie
484 1) Edmund D., engelsk Statsmand, (c.1462-1510)
484-485 2) John D., Hertug af Northumberland, (1502-1553)
485 3) Ambroso D., Jarl af Warwick (1528?-1590)
485 4) Guildford D. ( -1554)
485 5) Robert D., Jarl af Leicester (1532?-1588)
485 6) Robert D. (1573-1649), Opdager, Ingeniør og Forfatter
485 Dudley, William Humble, Jarl af, eng., Statsmand, (1866- )
485 Dudleyit, et bronzegult, glimmeragtigt Mineral
485 Dudweiler, By i Kongeriget Preussen, Rhinprov., 6 km NNØ. f. Saarbrücken, ved Sulzbach
485 Due ef Navnet paa fl. forsk. gl. danske Adelsslægter
485 Due,
485-486 1) Fredrik Gottschalck Haxthausen, norsk Statsminister, (1796-1873)
486 2) Frederik Georg Knut, norsk Diplomat,(1833-1906)
486 Due, Paul, norsk Arkitekt, (1835- )
486 due (ital.), to
486 Dueblomst, se Aconitum.
486 Duebrødre kaldtes et med Helligaands-brødrene beslægtet Samfund; som Mærke havde de Duen
486 Duefugle, se Duer.
486 Dueholm Kloster, ved Nykjøbing paa Mors, var et Johannitterkloster
486 Duehøg, se Høge.
487 Duel, en efter Overenskomst stedfunden Tvekamp, ført med dræbende Vaaben
487 Duellant, se Duel.
487 duellere, se Duel.
487 Duellona, d. s. s. Bellona.
487 Duen (Columba), et lille Stjernebillede paa den sydlige Himmel S. f. »Haren«
487 Dueña (sp., af lat. domina) kan betyde Fruen ell. Herskerinden i et Hus
487 Dueodde, Bornholms Sydspids (Udløberen af Sandstrækningen Strandmark)
487-493 Duer (Columbæ, Gyrántes) (hertil 1 farvetrykt Tavle) danner en vel afgrænset Orden af Fugle
DUER
(blank)
493-494 Duero (portug. douro, Oldtidens Durius), Flod paa den pyrenæiske Halvø
494 Dueskydning bestaar i en Øvelsesskydning til Duer, som man lader flyve op fra en Kasse
494 Duet, et Musikstykke for to Solostemmer af samme Art
494 Duetrost, se Drossel.
494 Dueurt (norsk Mjølke, Epilobium L.), Slægt af Natlysfamilien, Urter
494 Duez, Ernest Ange, fr. Maler, (1843-1896)
494 Dufau, Pierre Armand, fransk Blindelærer, filantropisk og nationaløkonomisk Forf., (1795-1877)
494-495 Dufaure, Jules, fr. Statsmand, (1798-1881)
495 Dufay, Charles François de Cisternay, fr. Lærd, (1698-1739)
495 Dufay (Du Fay), Guillaume, nederlandsk Kontrapunktiker, (c.1400-1474)
495-496 Duff, Alexander, skotsk Missionær i Indien, (1806-1878)
496 Duff, A. W. G., se Fife, Hertug af.
496 Duff, James Grant, eng.-ind. Embedsmand og hist. Forf., (1789-1858)
496 Duff, Sir Mountstuart Elphinstone Grant, eng. Politiker og Forf., (1829-1906)
496 Duffel (Duffel), By i Kongeriget Belgien, Prov. Anvers, 10 km N. f. Malmes ved den lille Flod Nethe
496-497 Dufferin, Frederick Temple Blackwood, Markis, eng. Statsmand, (1826-1902)
497 Duffy, Charles Gavan, irsk Politiker og australsk Statsmand (1816-1903)
497 Dufour ell. Dufourspitze, se Monte Rosa.
497 Dufour, Guillaume Henry, schweizisk General, (1787-1875)
497-498 Dufour, Jean Marie Léon, fr. Zoolog, (1780-1865)
498 Dufraisse, Marc, fransk Politiker (1811-76)
498 Dufrénit (Kraurit, Grønjernsten), et Mineral, som bestaar af basisk Ferrifosfat
498 Dufrénoy, Pierre Armand, fransk Geolog og Mineralog (1792-1857)
498 Dufrénoysit, et Mineral, som bestaar af Bly, Arsen og Svovl (Pb<sub>2</sub>As<sub>2</sub>S<sub>5</sub>)
498 du Fresne, C., se du Gange.
498 Dufvenäs, en Odde, der skyder sig ud fra Sickla Ø, en Milsvej Ø. f. Sthlm. i Nacka Sogn
498-499 Dug. Ved D. forstaas i Alm. det Vand, som fortættes paa et Legemes Overflade
499 Dug (Søv.), Bredden af den Sejldug, hvoraf man syer et Sejl
499 Dugat, Gustave, fr. Orientalist (1824-89)
499 Dugazon, Louise Rosalie, f. Léfebvre, fr. Skuespillerinde (1755-1821)
499 Dugbilleder, Billeder, som man faar frem ved at aande paa en blank Flade
499 Dugdale, William, eng. Arkæolog, (1605-86)
499 duge op (Søv.), at samle sammen paa et Raasejl og rulle det op paa Raaen
499 Duges, Antoine Louis, fransk Læge (1797-1838)
499 Duggræs, se Soldug.
499 Dughet, Gaspard, se Poussin.
499 Dugmaaler, et Apparat til at maale den i en vis Tid dannede Dug.
499-500 Dugmetoden. Ved Gasovne er det af stor Bet. at sikre sig, at Forbrændingsprodukterne ikke »slaar ud« i Værelset
500 Dug og Disk. »at holde D. o. D.»: at være bosiddende og have egen Husholdning
500 Dugommier, Jacques Goquille, fr. General, (1738-1794)
500 Dugpunkt, se Dug.
500 Duguay-Trouin, René, fr. Korsar og Søofficer, (1673-1736)
500 Dugué, Ferdinand, fr. Forf., (1815- )
500-501 Dugué de la Fauconnerte, Henri Joseph, fr. Politiker (1835-1913)
501 Duguesclin, B., se Guesclin, du.
501 Duhamel, Jean Marie Constant, fr. Matematiker, (1797-1872)
501 Duhamel du Monceau, Henry Louis, fr. Plantefysiolog, (1700-1781)
501 Duhesme, Guillaume Philippe, fr. General, (1760-1815)
501 Duhm, Bernhard, (1847- ) Prof. i gl-test. Theologi
501 Duhring, Louis, amer. Dermatolog, (1845-1913)
501 Duida, Cerro D., Bjergknude i Parima-Kæden i den østlige Del af Venezuela
501-502 Duiffopruggar (Tieffenbrucker), Fam. af Instrumentbyggere
502 Duilius, Gajus, rom. Hærfører, vandt som Konsul 260 f. Kr. en Sejr over Karthagerne
502 Duim, holl. Navn for cm, ny D.; gi hollandsk og rhinlandsk samt russisk D., se Tomme.
502 Duisburg, By i Kongeriget Preussen, Rhinprovinsen, ligger 23 km N. f. Düsseldorf
502 Duit, se Deut.
502 Duiveland, en Ø i Kongeriget Holland, Prov. Zeeland, Ø. f. Schouwen
502 Dujardin , Felix, fr. Naturforsker, (1801-1860)
502 Dujardin, Karel, holl. Maler, se Jardin, du.
502 Dujardin-Beaumetz, Georges, fr. Læge, (1833-1895)
502 Dukas, Neofytos, græsk Lærd (1760-1846)
502 Dukas, Paul, fr. Komponist, (1865- )
502-503 Dukat, et Møntnavn (»Hertugmønt«), der opstod c. 1100 under Opblomstringen af Handelslivet
503 Dukaton, gl ital. og holl. Sølvmønt. I Holland omtr. Værdi 3 Fl.
503 Duke (eng.), Hertug.
503 Duke, Henry Edward, eng. Politiker, (1855- )
503 Dukinfield, By i det vestlige England, Cheshire, 9 km Ø. f. Manchester
503 Dukke, et af sammenbundne Siv dannet Flyderedskab, som bærer en Geddesnøre.
503 Dukker-Antiloper, se Antiloper.
503 Dukla, By i Kejserdømmet Østerrig, Galizien, ved Jasiolka (Tilløb til Weichsels Biflod Wisloka)
503 Duks (af lat. dux), alm. Betegnelse for den øverste Discipel i en Skoleklasse.
503 Dukt, se Tovværk.
503 Dulac, Edmund, engelsk Illustrator af fransk Afstamning, (1882- )
503-504 Dulaure, Jacques Antoine, fr. Politiker og Skribent, (1755-1835)
504 Dulbend (pers.) kaldes det Hovedklæde, hvorved Turbanens Form dannes
504 Dulbendschis, se Dulbend.
504 dulce (lat.), sødt, behageligt.
504 dulce est desipere in loco (lat.), »det er dejligt ved given Lejlighed at kunne slaa Gækken løs«
504 dulce et decorum est pro patria mori (lat.), »det er skønt og ærefuldt at dø for sit Fædreland«
504 Dulcian, se Dolcian.
504 Dulcigno, tyrk. Olgun, albanesisk Uljin, By i Fyrstendømmet Montenegro
504 Dulcin, p - Phenetolcarbamid, er et hvidt ell. ofte rødligt Pulver
504 Dulcinea (med Hentydning til dulce, sød) kalder Don Quijote, Helten i Cervantes' Roman, sit Hjertes Dame
504 Dulcit, C<sub>6</sub>H<sub>8</sub>(OH)<sub>6</sub>, (Melampyrin, Evonymit)
504 Dulk, Albert Friedrich Benno, tysk Forf. (1819-1884)
504 Dulkamarin kaldte Wittstein et Alkaloid, som han mente at have opdaget i bittersød Natskygge
504 Duller, Eduard, tysk Forf. (1809-53)
504-505 Dulong, Pierre Louis, fr. Fysiker og Kemiker, (1785-1838)
505 Duluth, Stad i U. S. A., Stat Minnesota, ligger 240 km NNØ. f. St Paul
505 Dulwich, sydlig Bydel af London, hørende til Camberwell metropolitan borough
505 Duma,
505 1) By i Juda, nu ed-dome, c. en Mil SV. f. Hebron.
505 2) en af de i 1. Mos. 25 opregnede Ismaelstammer
505 Duma, Dumka er Betegnelse for en særegen Art lillerussisk Folkesang
505-506 Duma (russ.) o: »Raadsforsamling, Raad« under de ældste Tsarer i Moskva en Statsinstitution
506 Dumangas, By paa Filippinerne, ligger paa Østkysten af Øen Panay
506 Dumanoir (Du M.), Philippe François Pinel, fr. dram. Forf. (1806-65)
506 Dumaresq, se Armand-Dumaresq.
506 Dumas, Alexandre Davy de la Pailleterie, fr. General, (1762-1806)
506 Dumas,
506-507 1) Alexandre, den Ældre (pére), fr. Forf., (1802-1870)
507-509 2) Alexandre, den Yngre (fils), (1824-1895)
509 3) Marie, fr. Forfatterinde, (1832-1878)
509 Dumas, Georges, fransk Læge, (1866- )
509 Dumas, Guillaume Matthieu, Greve, fr. General og Politiker, (1753-1837)
509-510 Dumas, Jean Baptiste, fransk Kemiker, (1800-1884)
510 Dumasit, et grønt Klorit-Mineral fra Vogeserne.
510 Du Maurier, se Maurier.
510 Dumbarton, Shire i det sydlige Skotland
510 Dumb-bell-Taagen (astron.), se Ræven.
510 Dumbshow, en Art Pantomime i det gl. eng. Drama, hvori Indholdet af den flg. Akt ell. Scene fremstilles
510 Dum-Dum, Dam-Dama, By i britisk Indien, Prov. Bengalen, ligger 10 km NØ. f. Kalkutta
510-511 Dum-Dum-Projektiler (D.-Kugler, D.-Skarp), en Slags Geværskarp, der ved Anslaget sprænges i Stykker
511 Duméril,
511 1) André Marie Constant, fr. Zoolog, (1774-1860)
511 2) Auguste, fr. Naturforsker og Læge, (1812-1870)
511 Dumersan, Théophile Marion, fr. Numismatiker og dram. Forf. (1780-1849)
511 Dumesnil, Marie Françoise Marchand, fr. Skuespillerinde (1711-1803)
511 Dumfries, Shire i det sydvestlige Skotland
511 Dumka, se Duma.
511 Dumonceau, Jean Baptiste, Greve af Bergendael, holl. General, (1760-1821)
511-512 Dumont, Albert, fr. Arkæolog, (1842-1884)
512 Dumont, André, fr. Revolutionsmand, (1764-1836)
512 Dumont, André Hubert, belg. Geolog, (1809-1857)
512 Dumont, Augustin Alexandre, fr. Billedhugger, (1801-1884)
512 Dumont, A. Santos, (1873- ), Ballonfører og Flyver
512 Dumont d'Urville, Jules Sébastien César, fr. Søfarer (1790-1842)
512-513 Dumortier, Barthélemy Charles, belg. Botaniker (1797-1885)
513 Dumortierit, et klart, mørkeblaat, oftest i traadede Aggregater forekommende Mineral
513 du Moulin (Molinæus), Pierre, fr. reformert Teolog, (1568-1658)
513 Dumouriez, Charles François, fr. General, (1739-1823)
513 dumpe (Søv.), en i ældre Tid brugt Betegnelse for at give en Kanon saa høj Elevation, som Affutagen tillod.
513-514 Dumping, Salg paa et fremmed Marked til lavere Pris end den, hvortil Varen afsættes i Hjemlandet
514 Dumraon, By i britisk Indien, Prov. Bengalen, ligger 105 km V. f. Patna
514 Dumreicher, Armand, Friherre, østerr. Politiker (1845-1908)
514 Dumreicher, Johan Heinrich, dansk Søofficer og Ingeniør, (1703-1761)
514 Dumreicherit, et alunagtigt Mineral af Sammensætningen 4MgSO<sub>4</sub>.A<sub>l2</sub>S<sub>3</sub>0<sub>12</sub>.36<sub>H<sub>2</sub>0
514 dum spiro, spero (lat.), »saa længe jeg aander, haaber jeg«
514 Dun (kelt), d. s. s. Høj ell. Fæstning, forekommer som Endeform -dunum i talrige Stednavne i Gallien og paa de britiske Øer.
514 Dun og Dunfjer, se Fjer.
514 Dunajec, Biflod til Weichsel, udspringer paa Nordsiden af Tatra i Karpatherne
514 Dunajev, Wanda von, se Sacher Masoch.
514 Dunajewski, Julian, østerrigsk Statsmand, (1822-1907)
514-515 Dunal, Michel Felix, fr. Botaniker (1789-1856)
515 Dunant, Henri, schweizisk Filantrop og Forf., Ophavsmand til »Det røde Kors« og »Genferkonventionen«, (1828-1910)
515 Dunbar, Søstad i det sydøstlige Skotland, Haddingtonshire, 45 km Ø. f. Edinburgh
515 Dunbar, William, skotsk Digter (c.1460-c.1520)
515 Dunblane, By i det mellemsts Skotland, Perthshire, ligger 9 km N. f. Stirling ved Floden Allan
515 Duncan, Navn paa to skotske Konger.
515 1) D. I (1034-40)
515-516 2) D. II (1093-94)
516 Duncan, Adam, Viscount af Camperdown, eng. Admiral (1731-1804)
516 Duncan, Henry, skotsk gejstlig og Filantrop (1774-1846)
516 Duncan, Isidora, Danserinde, (c.1880- )
516 Duncan, Jacob, Officer,( -1685)
516 Duncan, John (1805-49), britisk Afrikarejsende
516 Duncansbay Head, Forbjerg ved den østlige Ende af Pentland Firth i Skotland
516 Duncan-Stræde adskiller Øerne Syd- og Lille-Andaman i den bengalske Havbugt.
516 Dunciaden (eng. The Dunciad af dunce, Fæhoved, Dosmer). Titlen paa en poetisk Satire af Alexander Pope
516 Duncker, Frants, tysk Politiker (1822-88)
516 Duncker, Joakim Zacharias, finsk Militær, (1774-1809)
516-517 D'Uncker, Karl Henning Lützow, sv. Genremaler, (1828-1866)
517 Duncker, Max Wolfgang, tysk Historiker og Embedsmand, (1811-1886)
517 Duncombe, Thomas Slingsby, eng. Politiker (1796-1861)
517 Dundalk [danrdå.k], By i det østlige Irland, Prov. Leinster, Hovedstaden i Louthshire,
517 Dundas, By i Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 8 km fra Hamilton
517 Dundas, James Whitley Deans, Sir, eng. Admiral (1785-1862)
517-518 Dundas, Richard Saunders, Sir, eng. Viceadmiral (1802-61)
518 Dundee, Skotlands trediestørste By, ligger ved Nordkysten af Firth of Tay i Forfarshire, 88 km NNØ. f. Edinburgh
518 Dunderfos (20 m) i Grønfjeldelv, straks før denne falder i Ranenelv (se Mo, Herred).
518 Dunderlandsdalen strækker sig c. 90 km lang i nordøstlig Retning fra Mo i Ranen i Nordlands Amt
518 Dunderlandsdalens Jernmalmlejer
519 Dundonald, Douglas Cochrane, Jarl af, eng. Officer, (1855- )
519 Dundret, Gellivare-D., Bjerg i Gellivare Sogn, Nordbottens Län, ligger faa km SØ. f. Stationen Gellivare
519 Dunedin, By paa Sydøstsiden af Sydøen i Ny Zeeland ved Otago Bay
519 Dunér, Nils Christopher, sv. Astronom, (1839-1914)
519 Dunfermline, By i det østlige Skotland, Fifeshire
519 Dunfermline, James Abercromby, Lord, eng. Politiker (1776-1858)
519-520 Dunganer, en i det nordvestlige Kina og Dsungariet boende Folkestamme
520 Dunganon, By i det nordlige Irland, Prov. Ulster, Grevskabet Tyrone
520 Dungarpur, engelsk Vasalstat i Indien, ligger i den sydlige Del af Radshputana
520 Dungarvan, Søstad i det sydlige Irland, Grevskab Waterford, ved Golligans Udløb
520 Dungeness, Forbjerg ved Englands Sydkyst, Kentshire
520 Dungern, Otto, Friherre v., østerr. Retslærd og Socialhistoriker, (1875- )
520 Dunhammer, se Typha.
520 Dunhammerfamilien (norsk Dunkjevlefamilien, Tuphaceæ), enkimbladede Planter af Ordenen Pandanales, Sumpplanter
520 Duni, Egidio Romoalda, ital. Komponist (1709-75)
520 Dunin, Martin von, Ærkebiskop i Gnesen-Posen, (1774-1842)
520 Dunit kaldes en væsentlig af Olivin alene bestaaende kornet Eruptivbjergart
520 Dunkeld, By i Mellemskotland, Perthshire, ved Tay
520 Dunkelfelt, se Mørkefelt.
520-521 Dunker, Carl Christian Henrik Bernhard, norsk Jurist og politisk Forf., (1809-1870)
521 Dunker, Conradine Birgitte, (1780-1866)
521 Dunker, Wilhelm, tysk Palæontolog og Geolog, (1809-1885)
521-522 Dunkerque (Dunkirchen), Havnestad i det nordlige Frankrig, Dept Nord, (Flandre), ved Kanalen, 65 km NV. f. Lille
522 Dunkirk, By i U. S. A., Stat New York, ligger 70 km SV. f. Buffalo ved Lake Erie
522 Dunkjevle, se Typha.
522 Dunkjevlefamilien, se Dunhammerfamilien.
522 Dunleary, se Kingstown.
522 Dunlop, Landsby i det sydvestlige Skotland, Ayrshire
522 Dunlop, se Cykel S. 367.
522 Dunmail Raise, et 240 m højt Pas mellem Helvellyn og Scaw Feil i Cumbrian Mountains
522 Dunmore, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 3 km fra Scranton ved Lackawanna River
522 Dunmore Head, Forbjerg paa Irlands Sydvestkyst ved den nordlige Udgang af Dinglebay
522 Dunnemosser, se Typha.
522 Dunnet Head, et Forbjerg i det skotske Grevskab Caithness ved Pentland Firth,
522 Dunnottar Castle, en Borgruin paa Østkysten af Skotland, Grevskab Kincardine, 3 km S. f. Stonehaven
522 Dunois, Landskab i det tidligere Hertugdømme Orléans i det vestlige Frankrig
522-523 Dunois og Longueville, fr. Fyrsteslægt
523 Dunoon, By i det vestlige Skotland, Grevskab Argyll, paa Vestkysten af Firth of Clyde
523 Dunoyer, Barthélemy Charles, fr. Politiker og Socialøkonom, (1786-1862)
523 Duns, By i det sydøstlige Skotland, Berwickshire, 66 km ØSØ. f. Edinburgh
523 Dunsinane, et 309 m højt Bjerg i Mellemskotland, Perthshire, 12 km NØ. f. Perth
523-524 Duns Scotus, Johannes, middelalderlig Skolastiker (1265/1274-e.1308)
524 Dunst kaldes de mindste brugelige Hagl.
524 Dunstable, By i Mellemengland, Bedfordshire, 56 km NV. f. London
524 Dunstable , John, eng. Kontrapunktiker (tillige Matematiker og Astronom), ( -1458)
524 Dunstan, den hellige, Reformator af den angelsachsiske Kirke, (924/5-988)
524 Dunstanborough Castle, Borgruin ved Embleton paa Northumberlands Kyst (England)
524 Dun-sur-Auron eller Dun-le-Roi, By i det midterste Frankrig, Dept Cher, ved Auron og ved Berry-Kanalen
524 Duo, et Musikstykke for 2 (forskelligartede) obligate Instrumenter, med ell. uden Ledsagelse
524 Duodecimalsystem (dodekadisk System) i Maaling bestaar i, at Enhederne er 12 Gange den nærmest større
524 Duodecima, et Interval paa 12 Tonetrin ell. det 12. Trin i den diatoniske Skala
524 Duodenitis, Betændelse af Duodenum (Tolvfingertarmen)
524-525 Duodenostomi, Operation, hvorved man danner en blivende Aabning paa Duodenum
525 Duodenum, »Tolvfingertarmen«, se Tarmkanalen.
525 Duodez, af lat. duodecim, tolv, derfor hyppig skrevet 12mo, er et af de mere alm., mindre Bogformater
525 Duodrama (gr.), et Drama, i hvilket kun to Personer optræder.
525 Duol, en Nodefigur, en Gruppe af to lige lange Noder
525 duolo (ital. »Smerte«), con duolo, mus. Foredragsbetegnelse: smertelig, vemodig.
525 duo quum faciunt idem, non est idem (lat.), »naar to gør det samme, er det ikke det samme«
525 Duotal, Guajakolkarbonat, (C<sub>6</sub>H<sub>4</sub>OCH<sub>3</sub>)<sub>2</sub>CO<sub>3</sub>
525 duoviri, se duumviri.
525 Dupanloup, Felix Antoine Philippe, fr. Biskop, (1802-1879)
525 Duparc, Marie Eugène Henri, fr. Komponist, (1848- )
525 Dupaty, Charles Marguerite Jean Baptiste Mercier, fr. Jurist, (1746-1788)
525-526 Dupaty, Emmanuel, fr. dram. Forf. (1775-1851)
526 Dupaty, Louis Charles Henri Mercier, fr. Billedhugger, (1771-1825)
526 dupe (fr.), den bedragne, snydte, narrede; godtroende
526 dupere, se dupe.
526 Duperré, Victor Guy, fransk Admiral (1775-1846)
526 Duperrey, Louis Isidore, fr. Opdagelsesrejsende og Videnskabsmand (1786-1865)
526 Duperron, Jacques Davy, ir. Prælat, (1556-1618)
526 Dupetit-Thouars,
526 1) Louis Marie Aubert, fr. Botaniker (1758-1831)
526 2) Aristide Aubert, fr. Søofficer (1760-98
526-527 3) Abel Aubert, fr. Admiral og Politiker, (1793-1864)
527 4) Abel Nicolas Georges Henri Bergasse, fr. Viceadmiral, (1822-1890)
527 Duphot, Leonard, fr. General, (1770-1797)
527 Dupin,
527-528 1) André, jævnlig kaldt den ældre D., fr. Advokat og Politiker, (1783-1865)
528 2) Pierre Charles Francois, Baron, fr. Statistiker, Socialøkonom og Politiker, (1784-1873)
528 3) Philippe, (1795-1846), fr. Sagfører og Politiker
528 Dupin, Claude, fr. Skatteforpagter og økonomisk Forf., ( -1769)
528 Dupleix, Joseph François, fr. Guvernør i Ostindien, (o.1698-1763)
528 dupleks (lat.), dobbelt.
528-529 Dupleksdrejebænk
529 Dupleksgang, Echappement med dobbelt Stighjul, anvendes i de fineste Lommeure og undertiden i Kronometre.
529 Duplekspapir, Papir med forskellig Farve paa de to Sider, anvendes til saakaldt forede Konvolutter.
529 Duplekstelefonering, se Telefon.
529 Duplekstelegraferhig, se Telegraf.
529 Duplekstransformatoren, se Telefon.
529 du Plessis, A., se Richelieu.
529 Duplessis, George Victor Antoine Gratet-, fr. Ikonograf og Kunsthistoriker, (1834-1899)
529 Duplessis, Joseph Sifrède, fr. Historie- og Portrætmaler, (1725-1802)
529 Duplessis Mornay, se Mornay.
529 Duplet kaldes et Par Spektrallinier, der ligger tæt sammen
529 duplicere (lat.), fordoble, fremkomme med sin Duplik.
529 Duplicidentata, se Harer.
529 Duplik (lat.). I Processer Benævnelse for Sagsøgtes andet Svar
529 Duplikat (lat.), en Dokument-Genpart, der er underskrevet af selve Udstederen af Originaldokumentet.
529 Duplikator, et Redskab til at forstærke (»fordoble«) Elektricitet
529 duplo, se duplum.
529 Duployé, Emile, fr. Gejstlig, Udgiver af det mest udbredte franske Stenografisystem, (1833-1912)
529 duplum (lat.), det dobbelte; at udfærdige in duplo, at udfærdige i to Eksemplarer.
529 Dupondius (lat.), »dobbeltvægtig«, en Mønt, Dobbelt As (s. d.).
529 Dupont, se Henriquel-Dupont.
529-530 Dupont, Jacques Charles, kaldt D. de l'Eure, fr. Statsmand, (1767-1855)
530 Dupont, Paul François, fransk Bogtrykker og Forlægger, (1776-1879)
530 Dupont, Pierre, fransk Visedigter (1821-70)
530 Dupont, Pierre Samuel, med Tilnavnet de Nemours, fr. økonomisk Forf. og Politiker, (1739-1817)
530-531 Dupont de l'Étang, Pierre Antoine, Greve, fr. General og Politiker, (1765-1838)
531 Dupont-White, Char-Brook, fr. politisk og socialøonomisk Forf., (1807-78)
531 Duport, Jean Louis, fransk Violoncelvirtuos (1749-1819)
531 Duporthit, et asbestagtigt Mineral, der forekommer i Revner i Serpentin
531 Dupper er Smaalegemer af Jern ell. Bronze, formede som firsidede Pyramidestubbe
531 Duprat, Antoine, Seigneur de Nantouillet, fransk Statsmand (1463-1535)
531-532 Duprat, Pierre Pascal, fransk Politiker (1815-85)
532 Dupray, Henri Louis, fransk Maler, (1841-1909)
532 Dupré, Georges, fr. Ciselør og Medaillør, (1869-1909)
532 Dupré, Giovanni, ital. Billedhugger, (1817-1882)
532 Dupré, Louis, fr. Danser, (c.1697-1774)
532 du Prel, Carl, Friherre, tysk Forf., (1839-1899)
532-533 Duprez, Gilbert Louis, fransk Operasanger (Tenorist) og Sanglærer, (1806-1896)
533 du Puget, Rosalie, fransk Forfatterinde (1795-1875)
533 Dupuis, Jean Baptiste Daniel, fr. Billedhugger og Medaillør, (1849-1899)
533 Dupuit, Arsène Jules Emile Juvenal, fr. Ingeniør og socialøkonomisk Forf., (1804-1866)
533 Dupuy, Alexandre Charles, fr. Politiker, (1851- )
533 Dupuy, Jean, fransk Politiker, (1844- )
533-534 du Puy, Jean Baptiste Édouard Louis Camille, fr. Musiker, (c.1770-1822)
534 Dupuy de Lôme, Charles Henri, fr. Ingeniør, (1816-1885)
534-535 Dupuytren, Guillaume, fr. Kirurg, (1777/8-1835)
535 Dupuytren'ske Fingerkrumnmg, en Sygdom, der bestaar i, at Fingrene trækkes ned mod Hulhaanden
535 Duquesne, Abraham, fransk Søhelt, (1610-1688)
535 Duquesnoy, François, i Italien kaldet Fiammingo, flamsk Billedhugger, (1594-1643)
535 Duquoin, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 95 km SØ. f. St Louis i Mudy Creek's Dal
535-536 Dur (af lat. durus »haard«), det af vore Tonekøn, i hvilket Tonearten paa 3. Trin har den store Terts (jfr Mol)
536 durabel (lat.), varig, holdbar; Durabilitet, Varighed, Holdbarhed, Soliditet.
536 Duraluminium, se Aluminium-Legeringer.
536 dura mater (lat.), den ydre, fastere Hinde, der omgiver Hjerne og Rygmarv.
536 Durán, Augustin, sp. Litteraturforsker, (1789-1862)
536 Duran, Carolus, egl. Charles Emile Auguste D., fr. Maler, (1838- )
536 Duranametal, se Aluminium-Legeringer.
536 Durance, en 350 km lang Flod i det sydøstlige Frankrig, Biflod til Rhone
536 Durand, i Reglen kaldet Vilhelm Durándus fra St.-Pourcain, fr. Skolastiker, ( -1334)
536-537 Durand, Alice, født Henry, fr. Romanforfatterinde, kendt under Pseudonymet
537 Durand, Guillaume (Guilélmus Durándus ell. Durándi filius), fransk Retskyndig og Liturgiker, (1237-1296)
537 Durand, Sir Henry Marion, brit.-ind. Militær, (1812-1871)
537 Durand, Sir Henry Mortimer, brit.-ind. Diplomat, (1850- )
537-538 Durand-Claye, Alfred, fr. Ingeniør, (1841-1888)
538 Durando, Giacomo, ital. General og Statsmand, (1807-1894)
538 Durando, Giovanni, piemontesisk General, (1804-1869)
538 Durand'ske Midler mod Galdesten
538 Durandus, Vilhelm, se Durand.
538 dura necessitas (lat.), den haarde Nødvendighed, smlg. dira necéssitas.
538 Durangit, et orangerødt sjældent Mineral af Sammensætningen Na.A1F.As0<sub>4</sub>
538 Durango, Stat i den nordvestlige Del af Republikken Meksiko
539 Durango, By i det nordlige Spanien, Prov. Biscaya, ligger 30 km SØ. f. Bilbao
539 Durango, By i den sydvestlige, bjergfulde Del af Staten Colorado i U. S. A.
539 Durani, se Afghanistan, S. 221.
539 Durante, Francesco, ital. Komponist, (1684-1755)
539 durante causa durat effectus (lat.), saa længe Aarsagen varer, varer Virkningen.
539 durante lite (lat.), saa længe Processen staar paa. ^
539 durante matrimonio (lat.), saa længe Ægteskabet bestaar.
539 Durativ (af lat. durare, vare ved) i Grammatikken: et Verbum med et Suffiks, som angiver Varighed, Vedholdenhed.
539 Durazno, Dept i det indre af den sydamerikanske Bepublik Uruguay
539-540 Durazzo, Kyststad i Albanien ved Sydsiden af en Halvø, som ved en Lagune er næsten skilt fra Fastlandet
540 Durbachit, en Bjergart fra Omegnen af Durbach i det nordlige Schwarzwald, er en Art Glimmersyenit (se Syenit).
540 Durban, Port d'Urban, Port Natal, den største By og vigtigste Havnestad i den britiske Koloni Natal i Sydafrika
540 Durbar, anglo-indisk Form for indiskpers, derbâr, »Hof«, »Audienssal«
540 Durchlaucht (Durchlauchtig, lat. serenus, serenissimus), tysk Ærestitel for fyrstelige Personer.
540 Durchløber, se løbe løbsk.
540 Durdenit, et grønlig gult Mineral af Sammensætningen Fe<sub>2</sub>Te<sub>3</sub>O<sub>9</sub>.4H<sub>2</sub>O
540 Durell (eller Duréel), Magnus, sv. Diplomat, (1617-1677)
540 Duren, Dværg; nævnes bl. a. som Smeder af Sværdet Tyrfing
540 Duret, Francisque, fr. Billedhugger, (1804-1865)
540-541 d'Urfé, Honoré de Lascaris, Marquis de Valromey, fr. Digter, (1568-1625)
541 d'Urfey, Thomas, engelsk Forf., (c.1630-1723)
541-542 Durga, i den indiske Mytologi et af de almindeligste Navne paa Çiva's Hustru
542 Durham, Shire i det nordøstlige England
542 Durham, By i U. S. A., Stat North Carolina, ligger 33 km VNV. f. Raleigh
542 Durham, John George Lambton, Jarl af, eng. Statsmand, (1792-1840)
542-543 Durham, Joseph, eng. Billedhugger, (1814-1877)
543 Durham-Kvæg, se Kvægracer.
543 Durio Linn., Slægt af Bombacaceer med 7 Arter, der alle er Træer
543 Duris, attisk Vasemaler, c. 500 f. Kr.
543 Duris fra Samos, gr. Historieskriver, Discipel af Theofrast, fra 301 f. Kr. Tyran paa sin Fødeø
543 Durkheim, Emile, fr. Sociolog, (1858- )
543 Durkop, Eggert, Biskop i Slesvig, ( -1499)
543 Durlach, By i det sydvestlige Tyskland, Storhertugdømmet Baden, 4 km Ø. f. Hovedstaden Karlsruhe
543 Durm, Josef Wilhelm, tysk Arkitekt, (1837- )
543 Durmitor, se Dormitor.
543 Durnovo, Ivan Nikolajevitsch, russ. Embedsmand og Politiker (1834-1903)
543-544 Durnovo, Peter Nikolajevitsch, russ. Embedsmand og Politiker, (1846- )
544 Duro, en indtil 1868 præget sp. Sølvmønt, regnedes i Handelen = 20 (gamle) Reales de Vellon, se Peso.
544 Duroc, Gérard Christophe Michel, Hertug af Friaul, fr. General, (1772-1813)
544 Durol, 1-2-4-5-Tetrametylbenzol, C<sub>6<sub>H<sub>2<sub>(CH<sub>3<sub>)<sub>4<sub>
544 Durra, se Andropogon.
544 Dursley, Landdistrikt (rural district) i det vestlige England, Gloucestershire
544 Dur-Treklang, den grundlæggende Akkord, der bestaar i en Samklang af Tonartens Grundtone, stor Terts og ren Kvint
544 durus (lat.), haard; durius, haardere; »udtale sig in durius (in pejus)«, udtale sig for en haardere Straf.
544 Durutte, Jean François, Greve, fr. General, (1767-1827)
544 Duruy,
544-545 1) Victor, fr. Historiker og Politiker, (1811-1895)
545 2) Albert, fr. Forf., (1844-1887)
545 3) George, (1853- ), fr. Forfatter
545 Durvasas, i den ind. Sagnhistorie en for sin Hidsighed overordentlig berygtet Brahman
545 Duræus, Johannes (John Dury), skotsk Presbyterianer, (1595-1680)
545 d. u. s., se datum ut supra.
545 Dusares, Navn paa en Guddom, som dyrkedes i det nordlige Arabien
545 Dusart, Cornelis, holl. Maler og Raderer, (1660-1704)
545 Duschan, Stefan, Konge af Serbien 1331-55, besteg Tronen 19 Aar gl.
545 Duschet, By i russ. Guv. Tiflis, 54 km NV. f. Tiflis
545-546 Duse-Chechi, Eleonora, ital. Skuespillerinde, (1859- )
546 Dusend-Düvels-Werff (tusinde Djævles Høj) - et Sted nærved Hemmingstedt
546 Dusksvamp, se Dilophia.
546 du Sommerard, se Sommerard.
546 Dussard, Hippolyte, fr. Politiker og Økonom, (1798-1876)
546 Dussek, Johan Ladislaus, bøhmisk Klaverspiller og Komponist, (1761-1812)
546 du sublime au ridicule il n'y a qu'un pas, (fr.), »fra det ophøjede til det latterlige er der kun eet Skridt«
546 Dusør (af fr. douceur, Sødhed), Drikkepenge, Erkendtlighedsgave, Findeløn.
546 Dutchman, Hollænder; i Nordamerika ringeagtende Benævnelse for Tyskerne
546 Dutreuil de Rhins, Jules Léon, fr. Opdagelsesrejsende, (1846-94)
547 Dutrochet, Henry Joaquim, fr. Plantefysiolog, (1776-1847)
547 Duttenhofer, Max von, tysk Industrimand (1843-1903)
547 duumviri (rigtigere duoviri, derimod i Ental duumvir), »Tomænd«, hyppig Benævnelse paa romerske Embedskollegier
547 Duun, Olav, norsk Landsmaalsforf. og Lærer, (1876- )
547 Duurloo, Hans Peter, dansk Aandssvagelærer, (1816-1892)
547 Duval, fr. Slagterfirma, som fra c. 1860 i Paris har drevet en Del Etablissements de bouillon -- kaldet bouillons D.
547-548 Duval, Alexandre, fr. dram. Forf. (1767-1842)
548 Duval, Charles Alexandre Amaury Pineux, fr. Oldgransker og Litterærhistoriker, (1760-1838)
548 Duval, E., se Amaury-Duval.
548 Duval, Mathias Marie, fr. Anatom, (1844-1907)
548 Duval, Raoul, se Raoul-Duval.
548 Duval, Valentin, fr. Historiker og Numismatiker, (1696-1775)
548 Duval-Jouve, Joseph, fr. Botaniker, (1810-1883)
548 duve, se Duvning.
548 Duved (ældre: Dufed), Jernbanestation i Åre Sogn, Jämtlands Amt
548-549 Duvergier de Hauranne, Jean, fr. Abbed, (1581-1643)
549 Duvergier de Hauranne,
549 1) Prosper, fr. Politiker og Historiker, (1798-1881)
549 2) Ernest, (1843-77)
549 Duverney (du Verney), Guichard Joseph, fr. Anatom, (1648-1730)
549 Duvernois, Clément, fr. Politiker (1836-79)
549-550 Duvernoy, George Louis, fr. Anatom og Zoolog, (1777-1855)
550 Duvernoy, Victor Alphonse, fr. Musiker (1842-1907)
550 Duvert, Felix Auguste, fr. dram. Forf. (1795-1876)
550 Duvet (Drouot), Jean, ogsaa kaldet: maître à la licorne, fr. Kobberstikker og Guldsmed, (1485-1561)
550 Duveyrier.
550 1) Anne Honoré Joseph, fr. dram. Forf., kendt under Pseudonymet Melesville (1787-1865)
550 2) Charles, fr. Forf., (1803-66)
550 Duveyrier, Henri, fr. Opdagelsesrejsende, (1840-92)
550 Duvning benævnes et Skibs langskibs Bevægelser i Søgang
550 dux (lat.), »Fører« (i dette Ords forsk. Bet.)
550 Dux (lat. »Fører«) kaldes Hovedtemaet i en Fuga.
550 Dux (tschk. Duchcov), By i Böhmen, 130 km NNV. f. Prag
551 Duxerkvæg, se Kvægracer.
551 Duxhoved, rund Træklods med udborede Huller (i Sømandssproget en Jomfru)
551 Duxit, en mørkebrun, fossil Harpiks fra Brunkullene ved Dux i Böhmen.
551 Duyse, Prudens van, flamsk Digter og Historiker, (1804-1859)
551 Dvaita (»Dualisme«), i Indien den Teori, at Materien, de individuelle Sjæle og Gud fra Evighed til Evighed er indbyrdes forsk.
551-552 Dvale, en Tilstand, hvor en Organismes Livsytringer er nedsatte til et Minimum
552 Dvalegrunde, de yderste fra Jylland imod Læsø-R ende udskydende Grunde
552 Dvalen, Dværg, nævnes bl. a. som Smeder af Sværdet Tyrfing.
552 Dverberg, Herred, Lofoten og Vesteraalen Fogderi, Nordlands Amt
552 Dvina, Nordruslands største og vandrigeste Flod
552 Dvinsk, se Dünaburg.
552 Dvojnik, russ. Handelsvægt = 2 russ. Pd. = 819 g.
552 Dvornik (af dvor, »Gaard«) er i Rusland Betegnelse for Gaardskarlen,
552 Dvælg, meget løst vævet Lærred af groft Hør- ell. Hampegarn
552 Dvælg (Søv.), et Kosteskaft, paa hvis ene Ende der er spigret Klude
552 Dværg-Antiloper, se Antiloper.
552 Dværgbirk, se Betula.
552 Dværgbunke (Airopsis Desv.), enaarige Græsser (Havre-Gruppen)
552-553 Dværge. Man skelner mellem ægte Dværgvækst (Mikrosomi ell. Nanosomi) i Modsætning til patologisk
553 2) I nordisk Folketro Navn paa lyssky Smaavæsener, der mentes at bo i Høje ell. Fjeld
553 Dværgfalk, se Falke.
553 Dværgflagermus, se Flagermus.
553 Dværgflodhest, se Flodhest.
553-554 Dværgfolk, Pygmæer, er den etnogr. og antropologiske Betegnelse for nogle lavvoksne Menneskeracer ell. Befolkninger
554 Dværgfyr, d. s. s. Bjergfyr (se Fyr).
554 Dværggaas, se Gæs.
554 Dværggren (bot.) er en megfet langsomt voksende, derfor stedse saare kort blivende Gren
554 Dværghejre, se Hejrer.
554-555 Dværghjorte (Tragulidæ), de mindste nulevende Drøvtyggere, danner en ret afvigende Familie inden for Hovdyr-Ordenen
555 Dværghunde, se Hunde.
555 Dværghyæne, se Hyæner.
555 Dværghøns (Bantams), se Høns.
555 Dværghør, se Tusindfø.
555 Dværgkaskelot, se Kaskelot.
555 Dværgmaage, se Maager.
555 Dværgmalle, se Maller.
555 Dværgmider, se Tardigrader.
555 Dværgmispel, se Cotoneaster.
555 Dværgmus, se Mus.
555 Dværgpalme, se Chamærops.
555 Dværgpapegøjer, se Papegøjer.
555 Dværgpomerans, se Citrus.
555 Dværgrundorme, se Rundorme.
555 Dværgryle, se Ryler.
555 Dværgspidsmus, se Spidsmus.
555 Dværgspætter, se Spætter.
555 Dværgsumphøne, se Sumphøns.
555 Dværgterne, se Terner.
555 Dværgtrappe, se Trapper.
555 Dværgtræer benyttes i Frugthaven
555 Dværgulvefod, se Selaginella.
555 Dværgulvefodfamilien (Selaginellaceæ), heterospore Ulvefodsvækster
555 Dværgvagtel, se Løbehøns.
555 Dværgværling, se Værlinger.
555 Dwarka (Dwaraka, Ptolemaios' Barake), Havnestad og Valfartsby i den britisk-indiske Vasalstat Baroda, Gudsharat
555 Dwars (»Dore«), sædvanlig Duars, kaldes de lavtliggende, frugtbare Dalstrøg paa Sydskraaningen af det østlige Himalaya
555 Dwernicki, Joseph, polsk General, (1779-1857)
555 Dwight, Timothy, amer. gejstlig og Forf. (1752-1817)
555-556 Dworak, Anton, bøhm. Komponist, (1841-1904)
556 Dwt., Forkortelse for Pennyweight.
556 Dwyka-Konglomerat, den nederste Afdeling af den i Sydafrika forekommende Karrooformation (s. d.).
556 dyadisk Talsystem, se Talsystemer.
556 Dyakisdodekaedense Krystalformer.
556 Dyas, se Permiske Formation.
556-557 Dyaus (»Himmel«), i Indien en væsentlig vedisk Gud
557 Dyb kaldes undertiden saadanne Farvande, hvor der i Forhold til de omliggende Grunde er dybt Vand
557 dyb, om en Hest: naar Afstanden fra Videristen (Manken) til Brystbenet er større end Afstanden fra dette til Jorden.
557 Dybbjergarter, se Eruptivbjergartr.
557-560 Dybbøl. Imellem Vemmingbund og Als Sund V. f. Sønderborg hæver Terrainet sig op til en langstrakt Bakke
560 Dybbøl-Bjerget, Dybbøl Mølle, se Dybbøl.
560 Dybdahl, Jens Andreas, Docent i Havebrug, (1832-1879)
560 Dybdeboring, se Boring.
560 Dybdelod, se Dybdemaaler.
560-563 Dybdemaaler, Apparat til Maaling af Dybder paa et af Vand dækket Areal
563 Dybden (eng. depth moulded) ell. Sidehøjden i et Skib er et Konstruktionsmaal
563 Dybeck, Rikard, sv. Oltidsforsker, (1811-1877)
563 Düben, By i Kongeriget Preussen, Prov. Sachsen, ligger paa højre Bred af Elbens Biflod Mulde
563 Düben, svensk Musikerslægt fra 17.-18. Aarh.
563-564 Düben, Gustaf Vilhelm Johan von, sv. Friherre, Læge, (1822-1892)
564 Dyber (Dyvler), skjulte, i Reglen runde Trætappe
564 Dybe-Rende (Kattegat)
564 Dybets-Havn, se Dybvig.
564 Dybfest, Arne, norsk Forf., (1868-1892)
564 Dybgaaende (eng. draught). Et Skibs D. er den lodrette Afstand mellem Vandliniens og Kølens Underkant
564 Dybhavsler, det røde, er en rød ell. brunlig, jerntveilteholdig Leraflejring
564 Dübner, Johann Friedrich, klassisk Filolog, (1802-1867)
564 Dybsø, lille Ø mellem Knudshoved paa Sjælland og Karrebæksminde
564 Dybtryk, se Rotationstryk.
564-565 Dybvaag, Herred, Nedenæs Fogderi, Nedenæs Amt, og under Baroniet Gaunø
565 Dybvad, stærkt voksende Stationsby i det østlige Vendsyssel, Skjæve Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt
565 Dybvad, Christoffer, dansk Videnskabsmand, (1577/8-1622)
565 Dybvad, Jørgen, dansk Matematiker og Teolog, ( -1612)
565 Dybvig, en stor Bugt paa Sydsiden af Fejø (Smaalands-Farvandet)
565-566 Dybwad, Johanne, f. Juell, norsk Skuespillerinde, (1867- )
566 Dybwad, Peter, norsk Arkitekt, (1859- )
566 Dybætsning kaldes ved Ætsning af Klicheer den Ætsning, ved hvilken de dybere Partier af de større Flader bortætses
566 Dyce, Alexander, eng. Shakespeareforsker (1798-1869)
566 Dyce, William, skotsk Maler, (1806-1864)
566 Dych-Tau, Bjerg i Kaukasus, Terekdistriktet, 5198 m, med store Gletschere.
566-567 Dyck , Anthon van, flamsk Maler og Raderer, (1599-1641)
567-568 Dyck, Ernest Marie Hubert van, belgisk Operasanger, (1861- )
568 Dyck-Banker udgør en Del af de Flamske Banker, smalle, meget langstrakte Banker,
568 Dyckmans, Joseph Laurent, belg. Genremaler, (1811-1888)
568 Dyffel, Sibirienne (Berg-op-Zoom), et tykt, langhaaret, fast valket, stærkt appreteret Uldtøj
568 Dygong, se Søkøer.
568-569 Dühring, Eugen Karl, tysk Tænker, (1833- )
569 Dyke, William Hart, Sir, eng. Politiker, (1837- )
569 Dykker, dykket Ledning, en Vand-, Gas- ell. Kloakledning, der føres over et Havnebassin
569 Dykker, en Person, der opholder sig under Vandet, for der at udføre et Arbejde
569-570 Dykkerapparater (hertil 1 Tavle)
570 Dykkere, Søm, der næsten mangler Hoved, hvorfor de kan drives ned under Træets Overflade med en »Dyknagle«
570 Dykkere (Urinatores, Urinatrices), en Betegnelse, brugt i forsk. Systemer for en Gruppe af Svømmefugle
570-572 Dykkerklokke, en hul Beholder, opr. af Form som en Klokke
DYKKERAPPARATER
(blank)
572 Dykkerselskab
572 Dykkerskib, et mindre Fartøj, der ejes af et Dykkerselskab og er forsynet med Dykkerudrustning
572 Dykænder, se Ænder.
572 Dyle, Biflod til Schelde i det nordlige Belgien, gennemstrømmer Brabant og Antwerpen
572 Dülken, By i Preussen, Rhinprov., 17 km SV. f. Crefeld
572 Dülmen, By i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 16 km SØ. f. Koesfeld
572 Dyme, den vestligste Stad i det oldgræske Landskab Achaia
572-573 Dümichen, Johannes, tysk Ægyptolog, (1833-1894)
573 Dummier, Ernst Ludwig, tysk Historiker, (1830-1902)
573 Dümpten, Bjergværksby i Preussen, Rhinprov., ligger 8 km Ø. f. Duisburg
573 Dyn, absolut Kraftenhed, se absolut Maal.
573 Düna (Russernes vestlige Dvina, af Letterne kaldet Daugava), den største russ. Flod til Østersøen
573 Dünaburg, siden 1893 officielt kaldet Dvinsk, By i det vestlige Rusland, Guv. Vitebsk
573 Dynameter (gr.), et af Ramsden opfundet Instrument til at maale Okularringens Diameter ved en astron. Kikkert
573 Dynamide (gr.), et Navn, som Redtenbacher har givet til et Stofatom omgivet af et Æterhylster
573 Dynamik (gr.), Læren om Legemernes Bevægelser og de Kræfter, der frembringer dem
573 Dynamik (gr.) betegner i Musikken Anvendelsen af og Læren om de forsk. Afskygninger i Tonestyrken
573 dynamisk Elektricitet, Elektricitet i Bevægelse i Modsætning til statisk Elektricitet.
573-574 Dynamit (gr.) kaldes et Sprængpræparat, der dannes ved Blanding af Nitroglycerin og porøse Legemer
574 Dynamitard, Attentatudøver, der benytter Dynamit e. a. Sprængstoffer som Vaaben.
574 Dynamitkanoner kaldes nogle navnlig i Amerika (af Zalinsky) konstruerede Kanoner
574-577 Dynamo, Forkortelse af dynamoelektrisk Maskine
577 dynamoelektrisk Maskine, se Dynamo.
577 Dynamologi (gr.), Lære (ogsaa Lærebog) om Naturkræfterne, tillige om Lægemidlernes Kraft.
577 Dynamometamorfose ell. Dislokations-metamorfose, Omdannelser, som Jordlagene kan undergaa ved Forskydninger i Jordskorpen
577-578 Dynamometer er et Apparat til Maaling af Arbejdsmængde
578 Dynamometer, elektrisk Apparat, se elektriske Maaleinstrumenter.
578-579 Dünamünde, fra 1893 officielt kaldet Ust-Dvinsk, By i det vestl. Rusland, Guv. Livland, ligger paa venstre Bred af Düna
579 Dynan, ofte benyttet Navn paa Skær i Sverige
579 Dynar (fotografisk Objektiv) er en usymmetrisk Anastigmat, fremstillet af Voigtländer & Sohn
579 Dynast (gr., Magthaver, Hersker), Regent, Fyrste, ofte om en mindre Fyrste i Modsætning til Konger
579 Dynasti (gr.), Herskermagt, Fyrste-, Herskerhus; dynastisk, D. vedrørende
579 Dynastidæ er en næsten udelukkende tropisk, meget artrig Billefamilie (c. 500 Arter)
579 Dynd er lerholdige Aflejringer, blandede med større ell. mindre Mængder af fint sønderdelt organisk Stof
579 Dyndflue (Eristalis), se Blomsterfluer.
579 Dyndskildpadder, se Flodskildpadder.
579 Dyndsmerling, se Smerling.
579 Dyndurt (Limosélla L.), Slægt af Maskeblomstrede, smaa krybende Urter
579 Dyndvulkaner (Bollitorier, Macaluber) er lave, kegleformede Forhøjninger med en i Toppen liggende kraterformet Fordybning
579 Dyne, se Klit.
579 Dynekilen, en c. 2 Sømil lang, smal Fjord i Bohus Len i Sverige tæt N. f. Strömstad
579 Dynen,
579 1) (Nyborg Fjord), stor Sten, over hvilken der kun er 0,3 m Vand i Holckenhavn Bugt
579 2) (Lille Bælt), stor Sten, der ligger i 2 m Vand paa Flakket S. f. Fænø
579 3) (Limfjorden), Grund, der er tør ved Lavvande og ligger mellem Gjøl Bredning og Aalborg.
579 4) (Kria Fjord), lille Klippeø (»Dyna«) ved Indløbet til Kria
579 Dyngjufjöll, en vulkansk Fjeldgruppe i det indre Island N. f. Vatnajökull
579 Dynjandi, se Arnarfjorður.
579 Dünkirchen, se Dunkerque.
579-580 Düntzer, Heinrich, tysk Litteraturhistoriker, (1813-1901)
580 Dypfiskeri, se Lystfiskeri.
580 Dyprør, det Rør, der ved Ovnene til Kulgasfabrikationen forbinder Standrøret med Hydrauliken
580-581 Dyr. Begrebet D. tages jo i Reglen modsat »Plante«
581-582 Dyr (animalia) som Medikament
582 Dyrafjördr, en 30 km lang meget smal Fjord i det nordvestlige Island
582 Dyre, nordisk Tilnavn (egl. den udmærkede ell. kære)
582 Dyre, en gl dansk Adelsslægt
582 Dyrebad. Man har ladet Patienter bade syge Legemsdele i nyslagtede Dyrs Blod
582-583 Dyrebeskyttelse, Bestemmelser og Bestræbelser, der gaar ud paa at spare Dyrene for unødvendig Krænkelse og Ødelæggelse
583 Dyrefabler, se Dyresagn.
583 Dyrefod, lille, skovbevokset Holm tæt N. f. Orehoved (Falster)
583 Dyrefysiologi, se Fysiologi.
583-585 Dyregeografi (Zoogeografi)), den Videnskab, som behandler Dyrenes geogr. Udbredelse
De dyregeografiske Regioner efter Wallace
(blank)
585 Dyrehave kaldes en indhegnet Skov eller Skovpart, hvor der for Jagtens Skyld holdes Hjortevildt
585 Dyrehund, se Hunde.
585-586 Dyrekampe (lat. venationes, »Jagter«), Kampe mellem Mennesker og vilde Dyr ell. mellem vilde Dyr indbyrdes
586 Dyrekredsen ell. Zodiakus (af gr.) kaldes den smalle Himmelzone, inden for hvilken de store Planeter bevæger sig
586 Dyrekredslys, d. s. s. Zodiakallys.
586 Dyremasker, Apparater som anbringes foran Øjnene af Dyr
586-587 Düren, By i Kongeriget Preussen, Rhinprovinsen, ligger paa højre Bred af Maas' Biflod Roer
587 Dyrendal (egl. Durendal), Roland's Sværd i Rolandskvadet, nu spøgende Betegnelse for et Sværd.
587 Dyreolie kaldes de ved tør Destillation af Ben og Hjortetakker fremkomne empyreumatiske Olier
587 Dyreornamentik kaldes de Ornamentformer, hvis Grundmotiver er mere ell. mindre ornamentalt behandlede Dyreskikkelser
587-591 Dyrepsykologl er Læren om de Funktioner hos Dyrene, som kan antages at medføre ell. være Udslag af sjælelige Fænomener
591-594 Dürer, Albrecht, tysk Maler, kobberstikker og Tegner for Træsnit, (1471-1528)
594-595 Dyreriget (Regnum animale) omfatter alle levende og uddøde Dyreformer
595 Dyresagn. Smaafortællinger, hvori Dyr optræder dels over for hverandre, dels over for Menneskene
595-596 Dyrestraffe og Dyreprocesser
596-598 Dyresymbolik, sindbilledlig Fremstilling, ved Hjælp af billedlig Gengivelse af Væsener fra Dyreverdenen
598-599 Dyretilbedelse (Zoolatri), Dyrkelse af bestemte, nyttige ell. skadelige Dyr som Aabenbaringsformer
599 Dürfeldit, et sølv- og blyholdigt Mineral fra Peru, som hører til Bournonit-Gruppen
599 Dyrhólar, lille Fjeld paa Islands Aflade, sandede Sydkyst
599 Dyridagur kaldes i Island den første Torsdag efter Trinitatis
599-600 Düring, Ernst von, tysk Læge (1858- )
600 Düringsfeld, Ida von (Pseudonym Thekla), tysk Forf. (1815-76)
600 dyrisk Magnetisme kaldte Mesmer det hos det dyriske Legeme, som gør det modtageligt for Himmellegemernes Indflydelse
600-601 dyrisk Varme. Der dannes Varme i alle levende Dyr
601 Dürkheim, By i Kongeriget Bayern, Regeringsdistrikt Pfalz
601 Dyrlund, Niels Kristian Folmer, dansk Sprogforsker, (1826- )
601-606 Dyrlæge, Benævnelse paa den, der beskæftiger sig med at helbrede syge Dyr
606 Dyrnæs, den østligste Pynt af Nordskov (Horns Herred)
606 Dyrplageri. Ifølge den danske Straffelov straffes
606 Dyrrhachium, se Durazzo.
606 Dyrskiøt, Peder Larsen, (1630-1707), en lærd Bonde fra Vendsyssel
606-607 Dyrskue, offentlig Udstilling af Husdyr
607 Dyrssen, gl. holstensk Slægt, som 1840 kom til Sverige
607 1) Gerhard, sv. Politiker og Embedsmand, (1854- )
607-608 2) Gustaf, sv. Søofficer, (1858- )
608 3) Vilhelm, sv. Søofficer og Politiker, (1858- )
608 Dyrtid. Hermed menes en Tilstand med usædvanlig høje Priser paa de alm. Livsfornødenheder
608-609 Dyrtidstillæg, Lønningstillæg, ydet i Anledning af Dyrtid
609-610 Dyrtæmning er ikke nogen moderne Kunst
610 Dyrøy, Herred, Senjen Fogderi, Tromsø Amt
610 Dyrøy, Ø i Tromsø Amt
610 Dys- (gr.), Forstavelse, der betegner noget uheldigt, daarligt, mislykket.
610 Dysacusis, d. s. s. Tunghørighed.
610 Dysanagnosi (gr.), d. s. s. Dystoksi.
610 Dysanolyt, et paa sjældne Grundstoffer rigt Mineral, der forekommer i terningformede
610 Krystaller
610 Dysart, gammel Havnestad i Fifeshire, Skotland, 3 km NØ. f. Kirkcaldy
610 Dysarthrosis (gr.) (Luxatio congenita), medfødt Forvridning.
610 Dysartri (gr.), Forstyrrelse i Evnen til artikuleret Tale.
610 Dysbasi, egl. daarlig Gang; oftest Betegnelse for en periodjsk optrædende Vanskelighed ved Gangen
610 Dyse, den øverste Munding af Røret, hvorigennem Gassen i den alm. Gasglødebrænder blandes med Luften under Forbrændingen
610 Dysenteri (gr.), se Blodgang.
610 Dysfagi (gr.), besværet Synkning, kan skyldes forsk. Aarsager
610 Dysfasi (gr.), Forstyrrelse af Talen ved Mangel paa Evne til at give Tanker og Forestillinger det rette Udtryk i Ord.
610 Dyshidrosis (gr.), en Form af Ekzem, der optræder paa Hænderne
610-611 Dysje Bro kaldtes en Bro over Dysjeaa i Skaane, nu Saxån
611 Dyskrasi (gr.), uheldig Blodblanding
611 Dyskrasit, d. s. s. Diskrasit. (gr.), Forstyrrelse af Taleevnen, foraarsaget ved Fejl i Artikulationen
611 Dysleksi (gr.), Vanskelighed ved Læsning
611 Dysluit, se Spinel.
611 Dyslysin, C<sub>24</sub>H<sub>36</sub>O<sub>3</sub>, findes som Nedbrydningsprodukt i Galde
611 Dysmenorrhø (gr.) kaldes de Smerter, der foraarsages af Menstruationsprocessen
611 Dysmorfi (gr.), mangelfuld Udvikling af et Lem ell. Organ, Misdannelse.
611 Dysmorfosteopalinklast (gr.), et gl. Instrument, beregnet paa at brække et efter Brud skævt sammenvokset Lem
611 Dysodil, se Brunkul.
611 Dyson, Frank Watson, eng. Astronom, (1868- )
611 Dysopsi (gr.), d. s. s. daarligt Syn.
611-612 Dysosmi (gr.), sygelig Forandring af Lugteevnen, hyppigst som en Nedsættelse
612 Dyspareunia (gr.), Smerter ved Samleje, især hos Kvinder
612 Dyspepsi (gr.), vanskelig Fordøjelse, Forstyrrelse og Uregelmæssighed i Fordøjelsens Mekanisme og Kemisme
612 Dyspnøe (gr.), Aandedrætsbesvær, Kortaandethed
612 Dyspraksi (gr.), mangelfuld Evne til at udføre kombinerede Bevægelser, til Trods for at Musklerne ikke er lammede.
612 Dysprosium, se Jordarter, sjældne.
612-613 Dysse (hertil en Tavle) (af isl. dys), en Gravhøj
DYSSE I
DYSSE II
613 Düssel, lille Biflod til Rhinens højre Bred
613-614 Düsseldorf, en af de vigtigste Byer i det vestlige Preussen, Rhin-Prov.
614 Dysspermati (gr.), Abnormiteter ell. Vanskelighed ved Sædudtømmelsen.
614 Dystedhøj ell. Rævebakke, et 115 m højt Punkt i det sydøstlige Sjælland
614 Dystoki (gr.), vanskelig, abnorm Fødsel (modsat Eutoki).
614 Dystoksi (gr.), en Muskelskælven, fremkaldtved Pirringstilstand af Rygmarven
614 Dystopi (gr.), Lejeforandring af Organerne, enten medfødt ell. paaført, men blivende.
614 Dystridt, se Ridderspil.
614 Dystrofi (gr.), daarlig, mangelfuld Ernæring af Vævsdele (smlg. Atrofi).
614 Dysuri (gr.), Vanskelighed ved Vandladningen
614 Dysæmi (gr.), sygelig Tilstand af Blodet.
614 Dysæstesi (gr.), alm. Betegnelse for fejlagtig Tilstand i Hudfølelsen
614 Dytiscidæ, Dytiscus, se Vandkalve.
614 Dütsch, Otto Johan Anton, dansk Musiker, (1823-1863)
614-615 Dyveke, ( -1517), Christian II's Frille
615 Dyveke-Fejden, 1796 førtes om Retten til at udføre Titelrollen i O. Samsøe's Sørgespil »Dyveke«
615 Dyvelsdræk (Gummi-resina Asa foetida, Asa foetida, tysk Asant), en Gummiharpiks
615 Dzaisan, se Saisan.
615-616 Dzialynskij, Titus, Greve, polsk Patriot (1795-1861)
616 Dziatzko, Karl, tysk Filolog og Bibliotekar, (1842-1903)
616 Dzierzon, Johann, tysk Biavler (1811-1906)
616 Dædalea, se Labyrintsvamp.
616 Dædalus, d. s. s. Daidalos.
616 Dægger, se Birketjære.
616 Daehn, Voldemar Carl v., finsk Statsmand, (1838-1900)
616 Dæhnfeldt, Christian, dansk Handelsgartner, (1857- )
616-617 Dæk benævnes Gulvflader ell. Platforme i et Skib
617 Dækblad
617 1) (bot.; lat. bractea) er et Blad, i hvis Aksel der staar en Blomst ell. en Blomsterstand
617 2) (anat.), se Øre.
617 3) (Dæksblad), se Cigarer.
617 Dækfarver, Farver, som i Modsætning til Akvarel- og Lasurfarver er ugennemsigtige
617 Dækfjer, se Fjer.
617 Dækfrøede (Angiospermæ), Afdeling i Endlicher's System, der omfatter Blomsterplanter med Frugtknude
617 Dækglas, ganske tynde Glas til at lægge over f. Eks. mikroskopiske Præparater.
617 Dækgrund fremstilles af Voks, Beg, Asfalt, Talg o. l. i passende Blanding og Opløsning
617 Dækhaar (bot. og zool.), se Haar.
617 Dækken er et Tæppe , som man anvender for at beskytte en Hest mod Kulde ell. Insekter
617 Dækkengjord, se Dækken.
617 Dækkentøj, glat ell. kipret, groft vævet Uldtøj
617-618 Dækketøj. Duge og servietter
618 dækket Vej er ved permanente Befæstningsanlæg den 5-10 m brede Vej, der løber langs Fæstningsgravens Yderside
618 Dækknogler kaldes en Del af Hjernekassens Ben
618 Dækning, i Handelssproget ensbetydende med Betaling
618-619 Dækning kan i Krigen opnaas indirekte ell. direkte
619 Dækning af mindre haardføre Frilandsplanter
619 Dækningskøb, Køb af en Vare, som man forud har solgt, hvorved sikrer sig at kunne opfylde sin Leveringsforpligtelse
619- Dækningssignaler, Betegnelse for de Signaler, hvorved et Punkt paa en Jernbanelinie »dækkes« mod utidige Togpassager
620 Dækplade,
620 1) den forreste Plade paa Dobbelthøvlens Staal,
620 2) ved udvendige Laase den Plade, som bedækker hele Laasen,
620 3) ved Kluppe til Skrueskæring i Træ en paaskruet Træplade, hvis centrale cylindriske Hul styrer Arbejdsstykket,
620 4) de vandrette Plader i Hoved og Fod af nittede Pladejernsdragere, ogsaa kaldet Lameller,
620 5) tynde Dæksten.
620 Dækramme kaldes et Redskab, som bruges i Planteskoler til at skærme Frø og unge Planter
620 Dæksapparat. (Søv.) et Torpedoudskydningsapparat, der anbringes paa det aabne Dæk
620 Dæksbaad, et mindre Fartøj med Dæk fra for til agter og l Mast
620 Dæksbatteri. (Søv.) Fællesbetegnelse for de paa Overbygninger, Taarne og Broer eller paa øverste, aabne Dæk staaende Kanoner
620 Dæksbesætning (Søv.), den Del af et Skibs Besætning, der gør Tjeneste paa Dækket
620 Dæksbjælker, de Drager ell. Bjælker af Staal ell. Træ, der anbringes tværskibs fra Skibsside til Skibsside
620 Dæksel, se Økse.
620 Dæksfejere kaldes nogle 100 Pd.'s 8"'s Skibs-haubitser fra Christian V's Tid
620 Dækskæl (bot.), se Naaletræer.
620 Dækslast benævnes en Last, som anbringes paa et Skibs øverste Dæk
620 Dæksnaad, den Aabning, der fremkommer mellem to ved Siden af hinanden anbragte Dæksplanker
620 Dæksofficer, se Dæksbesætning.
620 Dæksplanker, de Træplanker, der anbringes langskibs oven paa Dæksbjælkerne
621 Dæksten er flade, oftest finhugne Sten, der bruges til Afdækning mod Vejr og Vind
621 Dækstilling (Gardstilling ell. Gard) er i Vaabenøvelser den Stilling, der bedst egner sig til Angreb og Forsvar
621 Dæksvæger benævnes i Træskibe den Del af Skibets Klædning indenbords, der ligger under Dækkene
621 Dækvaaben (Skjold, Rustning, Brynje, Kyras, Køllert, Hjelm o. l.)
621 Dækvinger i Entomologien: Vingepar, der danner et fast, beskyttende Dække ud over de tyndere, fine Bagvinger
621 Bælle, Fordybning i Midten af en Hudforhøjning
621- Dæmning, et Bygningsværk, der tjener til Adskillelse af et Vandareal fra et andet Areal
622-623 Dæmon kaldte Grækerne opr. enhver Guddom
623 dæmonisk (gr.), djævelsk, besat af en Dæmon, trolddomsagtig
623 Dæmonium (Daimonion) kaldte Sokrates den advarende Stemme
623 Dæmonolatri, Tilbedelse af Dæmoner.
623 Dæmonologi, Læren om Dæmonerne.
623 Dæmonomani (gr.) (Dæmonopati) er en særlig Form af Hysteroepilepsien (s. d.)
623 dæmpe (Søv.),
623 1) at d. Aarerne, at omvikle Aarerne i et Rofartøj med Tøj
623 2) at d. et Sejl, at holde sammen paa et Sejl, der er bjerget
623 3) at d. Søen, se Bølgedæmpning.
623-624 Dæmper (ital. sordino), et Apparat af meget forsk. Art, ved Hjælp af hvilket man kan dæmpe, forringe, Tonestyrken
624 Dæmpgaarding (Søv.), et Tov, der staar fast i Kanten (Liget) af et Mærssejl
624 Dæmpning af Bevægelser
624 Dæmpning, se elektromagnetiske Svingninger.
624 Dæmpning, d. s. s. Blaadampning.
624-626 Dæmring (Tusmørke) kaldes den Lysning, som om Morgenen fremkalder den gradvise Overgang fra mørk Nat til fuldt Dagslys
626 Dæmringsspektrum kaldes Spektret, naar Styrken er saa ringe, at det kun kan opfattes af et mørkadapteret, normalt Øje
626 Dändliker, Karl, schweizisk Historiker (1842-1910)
626 Dänischwold (D.-Wohld) *c: Danskeskov (Sylva Danica) er Navnet paa en Halvø ved Eckernførde Fjord
626-627 Døbefont (hertil l Tavle), af lat. fons, Kilde
DØBEFONT
(blank)
627 Døbeln, By i Kongeriget Sachsen, paa en Ø i Freiberg-Mulde 53 km SØ. f. Leipzig
627 Døbeln, Georg Karl, Friherre, svensk General, (1758-1820)
627 Døbenavn, se Navn.
627-628 Döbereiner, Johann Wolfgang, tysk Kemiker, (1780-1849)
628 Døbeseddel, d. s. s. Daabsattest.
628 Döbling, se Wien.
628 Döbrentey, Gábor, magyarisk Forf., (1786-1851)
628 Døcker, Gerhard Julius Frederik, dansk Operasanger, (1832-1905)
628 Døcker'ske Filttelt, se Telt.
628 Død. Ophør af alle Livsytringer er D.'s Indtrædelse
628-629 Død, den sorte, kaldes en Epidemi af Bubonpest, der c. 1342 begyndte i Centralasien
629 Dødbider, en aandelig ubevægelig Person; Omtydning af holl. doodbidder, Bedemand
629 Dødbider (Søv.), en daarlig Bidevind-Sejler.
629-630 dødbrændt, et Stof, naar det er ophedet for stærkt og har mistet de Egenskaber, det skulde faa ved en passende Ophedning
630 Dødebogen, de Dødes Bog, i vore Dage den Benævnelse, hvormed man plejer at betegne et gl-ægypt. Litteraturværk
631-632 Dødedans, en billedlig allegorisk Fremstilling af Døden, der uden Skaansel fører alt Menneskeliv til Graven
633 Dødedommen, Dom over de Afdøde
633 Døde Haand, er et Udtryk, der betegner, at Gods, der tilfaldt Kirken, Stiftelser e. l. faste, upersonlige Retssubjekter
633-634 Døde Hav (Bahr Lut), Sø i Palæstina
634 Dødelighed, se Dødelighedsstatistik.
634-640 Dødelighedsstatistik (Mortalitetsstatistik) anskueliggør de Omstændigheder, der indvirker paa den menneskel. Livskraft
640-641 Døden opfattes i Folketroen stadig som et personligt Væsen, der kommer at hente Mennesker til sit Følge
DØDEN I KUNSTEN I
DØDEN I KUNSTEN II
DØDEN I KUNSTEN III
DØDEN I KUNSTEN IV
641-642 Døden i Kunsten (hertil 2 Tavler)
642 døde Punkt ell. Dødpunkt, se Dampmaskine.
642-643 Döderlein, Ludwig Christoph Wilhelm, tysk Filolog og Pædagog, (1791-1863)
643 dødfødt kaldes ethvert Barn, der kommer til Verden efter den 28. Svangerskabsuge som dødt ell. skindødt
643 Dødgang, den Bevægelse for et Værktøj ell. en Værktøjsmaskine, under hvilken den ikke arbejder
643 Dødhoved kaldes det Stykke Metal, som sidder paa Støbestykket, naar det tages ud af Formen
643 død Kapital, en Kapital, der ikke for Tiden kan finde nogen produktiv Anvendelse
643 død Konto, se. Bogholderi.
643 Dødkuller, se Kuller.
643 dødmalet siges et Stof at være, naar det er malet saa fint, at det ikke egner sig til det, som det skulde benyttes til
643 Dødmanden, Grund i den vestlige Del af Svendborg Sund
643 død Maskine, et Lokomotiv, som fremføres i Tog, uden selv at arbejde
643 Dødningebille (Blaps mortisaga), en ofte i Kældere, Kasematter o. l. St. optrædende stor, sort Bille
643 Dødningehaand, se Koraller.
643 Dødningehoved, se Aftensværmere.
643 Dødningeur, se Borebille.
643 død cg magtesløs, se Mortifikation.
643 Dødpunkt, se Dampmaskine.
643 Dødsaarsager, se Dødelighedsstatistik.
643-644 Dødsanmeldelse. Anmeldelse til Stedets Skifteret
644 Dødsattest (Ligsynsattest) udstedes af en autoriseret Læge
644-645 645 Dødsdomme. Efter dansk Ret
645 Dødsengel, se Engel.
645-646 Dødsformodningsdom Dødsboskifte. Opløsningen af det ved Arvefaldet stiftede »tilfældige« Sameje mellem flere Medarvinger
646 Dødsgave, en Retshandel, hvorved man i Live bortgiver noget, der dog først skal tilfalde Gavemodtageren ved Giverens Død
646 Dødsgenier kalder man gerne de fire Væsener, som efter Ægypternes Forestillinger tog sig af de Afdøde
646 Dødskamp, Dødsrallen, se Agoni og Død.
646 Dødsmesse, se Sjælemesse.
646 Dødspletter, se Dødstegn.
646-647 Dødssejleren. Til Søs skal man undertiden kunne se et Skib komme nærmere for fulde Sejl, men imod Vinden
647 Dødssnit anvendes ved Frugttræbeskæring, naar en Kvist ell. Gren skal fjernes lige ned til dens Grund
647 Dødsstivhed er den Forandring i Musklerne, som indtræder efter Døden
647-648 Dødsstraf ell. Livsstraf (dette sidste Udtryk benyttes saavel i den danske som i den norske Straffelov)
648 Dødssynder betegner paa Grundlag af 1. Joh. 5, 16 en særegen Art af Synder
648-649 Dødstegn kaldes de Kendemærker, hvorefter man afgør, at Døden er indtraadt, og hvornaar
649 dødt (Søv.)
649 1) et Sejl siges at hænge d., naar der ikke er tilstrækkelig Vind til at spile det ud
649 2) et Skib siges at ligge d. paa Roret, naar det er vanskeligt at faa det til at lystre Roret.
649 dødt Kød, populær Betegnelse for fremskydende Granulationer, der ofte forhindrer et Saars Heling
649-650 dødt Løb (dead-heat) er et Væddeløb, hvis Resultat er, at 2 ell. flere af de første Heste passerer Maalet samtidig
650 Dødvande (Søv.), den Vandmasse, der slæbes med agten for et Skib, naar det har Fart gennem Vandet
650 død Vinkel, se bestryge.
650 Dødvægt (eng. dead-weight) er den Ladningsvægt, et Skib kan bære, naar det lastes til sin dybeste Vandlinie
650 død Vægt kaldes i Ridesproget al Vægt, som Hesten bærer foruden Rytteren
650 Døgling, Andehval ell. Næbhval (Hyperoodon rostratus), en stor Tandhval, henhørende til Kaskelotternes Fam.
650 Døgn er den Tid, som omfatter Dag og Nat, og har altsaa samme Bet. som den borgerlige Dag.
650-651 Døgnfluer (Ephemeridæ) er en Fam. af Orthopterernes store Orden
652 Døhler, Theodor, italiensk Klaverspiller (1814-56)
652 Døjt, se Deut.
652 Døl betyder i Norge en Dalbo, enkelte Steder ogsaa en lille Dal
652 Dølehesten, ogsaa kaldet Gudbrandsdølen ell. Østlandshesten
652 Dølen, Navnet paa et af den norske Digter og Publicist A. O. Vinje 1858-1870 udg. Ugeblad (»vikublad«)
652 Dølgsmaal, se Barnefødsel i Dølgsmaal.
652 Dølle, Rør af Metal, der som et Hylster omfatter en anden Genstand
652 Döllen, Johann Heinrich Wilhelm, russ. Astronom, (1820-1897)
652-653 Döllinger, Johann Joseph Ignaz, tysk Kirkehistoriker og katolsk Teolog, (1799-1890)
653 Dömitz, By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin, ved Neue Eldes Udmunding i Elben
653 Dønnes, Herred, Nordre Helgelands Fogderi, Nordlands Amt
653 Dønnesø ell. Dønna er en af Nordlands større Øer
653 Dönniges, Wilhelm v., tysk Historiker og Diplomat, (1814-1872)
653 Dønning kaldes den bølgende Bevægelse, hvori Vandmassen p. Gr. a. sin Bevægelsesenergi holder sig
653 Dønvigs Redningsbøje, se Redningsapparater.
653-656 Dør (hertil l Tavle) betød opr. kun Døraabningen (Dørmund ell. Gat paa gl. Dansk)
DØR
(blank)
656 dør (Søv.), stivhalt, en Talje er halt d., naar dens 2 Blokke er halte klods til hinanden
656 Dörffel, Alfred, tysk Musikforf. (1821-1905)
656 Döring, Mathias, tysk Franciskaner og Reformven, ( -c.1465)
656 Döring, Theodor, tysk Skuespiller (1803-78)
656 Dørk, et Dæk nede i Skibet, der kun gaar over en mindre Del af Skibets Længde
656 Dørlukker (Dørdriver), Apparat, som automatisk lukker en Dør
656 Dørnberger, Carl Johannes Andres Adam, norsk Maler, (1864- )
657 Dörpfeld, Wilhelm, tysk Arkæolog, (1853- )
657 Dørslag,
657 1) plattysk Haandværkerudtryk for en Sæthammer, hvis arbejdende Del er slank konisk
657 2) et fra Plattysk indført Navn (tysk »Durchschlag«) for et Sold, en Si.
657 Døvhed er strengt taget fuldstændig Mangel paa Høreevne
657 Døvnesle, se Tvetand.
657 Døvnælde, se Tvetand.
657-658 Døvstumhed, den abnorme Tilstand, der er Følgen af en medfødt ell. i Barnealderen erhvervet Mangel ved Høreorganet
658-662 Døvstummeanstalter.
662-664 Døvstummeundervisning. bringer den Døvstumme til at forstaa andre og gøre sig selv forstaaelig for andre