[Start]   Projekt Runebergs Wiki - vi hjälps åt att reda ut begreppen!
Salmonsens konversationsleksikon/index bind 7
Wiki | Salmonsens konversationsleksikon | Senaste nytt | Inställningar | Sök: | NE | Susning.nu | Wikipedia | Google
Index till bind 7 af 2. udgave af Salmonsens konversationsleksikon. Efter vart, dock högst en gång i veckan, kommer detta index att läggas in på http://runeberg.org/salmonsen/2/7/

 Side Artikel

E

 1-5 elektriske Sporveje. Herved forstaas en Sporvej, hvor Elektriciteten under en ell. anden Form benyttes som Drivkraft
 5 elektriske Støvfigurer elektriske Svingninger, se elektromagnetiske Svingninger og Radiotelegrafi.
 5 elektriske Transformatorer, se elektriske Maskiner og Transformatorer.
 5-11 elektriske Understationer er elektriske Stationer, hvori Elektricitet af en Art omdannes til en anden Art
 11 elektriske Vekselstrømsmaskiner, se elektriske Maskiner og Transformatorer.
 11 elektrisk Felt, et Rum, hvori der virker elektriske Kræfter. Se Elektrostatik.
 11 elektrisk Fjerntænding. Systemer, hvorved man ad elektrisk Vej kan tænde Gadelygterne i hele Gadedistrikter
 11 elektrisk Fluidum, et hypotetisk, vægtløst Stof, som efter forsk. ældre Teorier skulde være Bærer af de elektriske Egenskaber
 11 elektrisk Fordeling i Ledere, se Elektrostatik; i Isolatorer, se Dielektricitetskonstant.
 11-13 elektrisk Gnist, en kortvarig elektrisk Udladning igennem Luft ell. en anden Isolator
 13 elektrisk Influens, d. s. s. elektrisk Fordeling. Se Elektrostatik.
 13 elektrisk Kapacitet, se Elektrostatik.
 13 elektrisk Klokke, se Ringeapparater.
 13 elektrisk Klokkespil, se Elektrisermaskine.
 13-14 elektrisk Kondensator er et til Optagelse af en statisk Ladning egnet Apparat
 14 elektrisk Kortslutning
 14-17 elektrisk Kraftoverføring
 17 elektrisk Kæde, se galvaniske Elementer
 17 elektrisk Lampe, se elektrisk Lys.
 17-22 elektrisk Ledningsmateriel
 22-24 elektrisk Ledningsmodstand (internationalt Symbol R)
 24-25 elektrisk Lodning. Ved e. L. forstaas i Almindelighed Lodning med en elektrisk opvarmet Loddekolbe
 25 elektrisk Lugt, se Ozon.
 25 elektrisk Lys. Der er væsentligt to Arter af elektrisk Lys, Buelys og Glødelys
 25-29 Buelamper
 29-33 Glødelamper
 33-36 elektrisk Lysbue, en Form af elektrisk Strøm igennem Luft, ved hvilken Strømbanen og Polerne er stærkt lysende
 36 elektrisk Lyskaster
 36 elektrisk Mølle, se Elektrisermaskine.
 36-37 elektrisk Pistol, se Elektrisermaskine.
 37 elektrisk Polarisation, se elektrolytisk Polarisation.
 37 elektrisk Potential, d. s. s. elektrisk Spænding. Se Elektrostatik.
 37 elektrisk Resonans
 37 elektrisk Spænding ell. elektrisk Potential
 37 elektrisk Spændingsrække. Forbindes to forsk. Metaller med hinanden, vil de faa forsk.
 37 elektrisk Spænding
 37-38 elektrisk Strøm i en Ledningstraad (Metaltraad, Kultraad)
 38 elektrisk Strøm i Luftarter.
 38 -- Indledning
 38-39 -- 1) Beviser for Ionteorien
 39 -- 2) Ionernes Bevægelighed
 39-40 -- 3) Ionernes taagedannende Evne
 40 -- 4)  Ionernes Ladning
 40 -- 5) Ionernes Masse
 40-41 -- 6) Antallet af Ioner i atmosfærisk Luft under normale Betingelser
 41-42 -- 7) Luftens Ionisering. Den uselvstændige elektriske Strøm
 42 -- 8) Den selvstændige elektriske Strøm, Stødionisering
 42-43 -- 9) Den elektriske Lystaagestrøm
 43-44 -- 10) Spændingsfordelingen i Lystaagestrømmen
 44 -- 11) Forsk. Anvendelser af Udladningsrør
 44-45 -- 12) Teorien for Lystaagestrømmen
 45 -- 13) Den elektriske Lysbuestrøm
 45-46 -- 14) Den stille Udladning, Spidsstrøm og Buskstrøm
 46 elektrisk Strømvarme. En elektrisk Strøm frembringer Varme i sin Leder
 46 elektrisk Stød, en pludselig Fornemmelse ledsaget af Muskelsammentrækninger
 46-49 elektrisk Svejsning er en fælles Benævnelse dels paa Sammensmeltning, dels paa virkelig Sammensvejsning af Metaldele
 49 elektrisk Transmission. Den i større Fabriksanlæg almindeligst anvendte Metode til Overførelse af Kraften
 49-50 elektrisk Tænding. Apparater til e. T. kan indrettes paa forskellig Maade
 50 elektrisk Tæthed, se Elektrostatik.
 50 elektrisk Udlader, en Slags Metaltang, hvis Grene ender i Kugler
 50 elektrisk Udladning, se elektrisk Strøm i Luftarter.
 50 elektrisk Ur, se Ur.
 50 elektrisk Vandstandsviser
 50 elektrisk Vind, en Bevægelse i Luften, der opstaar i Nærheden af en Spids, hvorfra der strømmer Elektricitet ud i Luften
 50 Elektro... i sammensatte Ord en Forbindelse, der angiver, at Ordet betyder noget, der har med Elektricitet at gøre
 50 Elektrobioskopi. Ved E. har man forstaaet Benyttelsen af den elektriske Strøms Indvirkning paa Legemets Organer
 50 Elektrode, se Elektrolyse.
 50 Elektrodiagnostik. Naar man med en elektrisk Strøm irriterer en Muskel ell. dennes Nerve, ...
 50-51 Elektrodynamik, Læren om de Kræfter, hvormed elektriske Strømme virker paa hinanden
 51 elektrodynamisk Induktion, se Induktion.
 51 Elektrodynamometer, et Apparat til Maaling af elektriske Strømmes Styrke
 51 Elektrofor (græsk: »Elektricitetsbærer«), Apparat, der tjener til Frembringelse af Elektricitet ved Fordeling
 51 Elektroformaskine, se Influensmaskine.
 51-52 Elektrografi, en særegen Fremgangsmaade til galvanisk Ætsning af Zinkplader til Bogtryk
 52 Elektrohomøopati er en homøopatisk Behandlingsmaade med Medikamenter, der angives at indeholde »elektrisk« helbredende Kraft
 52 Elektroingeniør, saadanne, som har bestaaet Afgangsprøven ved den polytekniske Læreanstalt
 52 Elektrokardiografi er en moderne Metode til at undersøge Hjertets Virksomhed
 52 Elektrokardiogram, se Elektrokardiografi.
 52 Elektrokemi er den Del af den fys. Kemi, der opstaar ved Kombination af Elektricitetslære og Kemi
 52 elektrokemisk Beskyttelse
 52 elektrokemisk Teori, se Elektrokemi og Kemi.
 52 Elektrokemitypi, en Slags Zinkætsning, ved hvilken den første Ætsning sker i et Bad af Kobbervitriol ved Hjælp af den elektriske Strøm
 52-53 elektrokinetisk Energi
 53 Elektrokultur. Allerede i 18. Aarh. begyndte man at undersøge Elektricitetens Virkning paa Planterne
 53 Elektroluminescens, se Luminescens.
 53-59 Elektrolyse, kem. Sønderdeling ved elektrisk Strøm
 59 Elektrolyt er en Vædske, der leder den elektriske Strøm
 59 Elektrolyters Ledningsevne
 59 elektrolytisk Celle, et Kar, hvori Elektrolyse foretages.
 59 elektrolytiske Processer
 59-60 elektrolytisk Polarisation
 60-61 Elektromagnet, en Magnet, sædvanlig af blødt Jern, hvis Magnetisme frembringes af en elektrisk Strøm
 61 elektromagnetiske Bølger, se elektromagnetiske Svingninger og Radiotelegrafi.
 61 elektromagnetiske Svingninger (hist.)
 61 elektromagnetisk Induktion, se Induktion.
 61 elektromagnetisk Lysteori, se Lys.
 61 elektromagnetisk Telegraf, se Telegraf.
 61-62 Elektromagnetisme
 62-63 Elektrometeor (gr.) bruges som et Fællesnavn om de Fænomener i Atmosfæren, hvorved Elektriciteten antages at spille en Rolle
 63-66 Elektrometer, Apparat til Maaling af elektrisk Spændingsforskel
 66 Elektromotorer, se elektriske Maskiner og Transformatorer.
 66-67 elektromotorisk Kraft (hyppigt afkortet til EMK; internationalt Symbol E)
 67-70 Elektron (pl. Elektroner)
 70 Elektron, Rav; E. eller Elektrum kaldes ogsaa en lysegul Legering af Guld og Sølv med mere end 20 % Sølv
 70 Elektronik, Læren om Elektroner, se Elektron og Elektronteorien.
 70-75 Elektronteorien, den Elektricitetsteori, der fører alle elektromagnetiske Fænomener tilbage til Virkninger af Elektroner
 75-76 Elektrooptik, Læren om de Forandringer, som et Legemes optiske Egenskaber undergaar, ved at det anbringes i et elektrisk Felt
 76-77 Elektropatologi. At det levende Protoplasma kan være meget følsomt over for Paavirkning af elektriske Strømme
 77 Elektroplastik, d. s. s. Galvanoplastik.
 77 Elektroplet, se Plet.
 77 elektropositiv og elektronegativ, se elektrisk Spændingsrække og kemisk Energi.
 77 Elektropunktur ell. Galvanopunktur er Akupunkturen, forbundet med en gennem de indstukne Naale ledet galvanisk Strøm
 77 Elektroskop kalder man et Redskab, hvormed man kan afgøre, om et Legeme er elektrisk samt om Ladningen er positiv ell. negativ
 77-79 Elektrostatik, Læren om hvilende elektriske Ladninger og om det til disse hørende elektriske Felt
 79-80 Elektrostenolyse
 80 Elektrostriktion, et dielektrisk Legemes Rumfangsændring i et elektrisk Felt
 80-81 Elektroteknik, Elektricitetens Anvendelse i Teknikken og Læren herom
 81 Elektrotekniker kaldes den, der studerer Elektroteknik ell. beskæftiger sig med Arbejder inden for Elektroteknikken
 81 Elektroterapi er Behandling af Sygdomme med Elektricitet
 81-82 Elektrotypi kaldes den Gren af Galvanoplastikken, ved hvilken der ved Kobberudfældning fremstilles Reliefkopier af Typesats
 82 Elektrotypograf, en Satsstøbningsmaskine
 82 Elektrum (lat.), d. s. s. Elektron.
 82 Elektryon, gr. Sagnheros, Søn af Perseus og Andromeda, Fader til Alkmene.
 82 Element (psykol.) er enhver Bevidsthedstilstand, der ved psykologisk Analyse ikke kan opløses
 82 Elementarkorn er en Betegnelse, som er brugt dels om Mikrosomer (se Celle, S. 681)
 82 Elementer er Betegnelse for de Stoffer, som de ældste gr. Naturfilosoffer antog for Grundprincipper
 82 Elementer, se galvaniske Elementer.
 82 Elementer, i Astronomien de Bestemmelsesstykker, som er nødvendige for at kunne forfølge et Himmellegemes Bevægelse i Verdensrummet
 82 Elementer (kern.), se Grundstoffer.
 82-83 elementær (lat.), i Alm. hvad der hører til Elementerne ell. Grundbestanddelene
 83 Elementæraander, i Folketroen: de Aander, som opholdt sig i og forestod de fire Elementer
 83 Elementæranalyse, se Analyse.
 83 Elementærklasse, se elementær.
 83 Elementærmetode, se elementær.
 83 Elementærskole, se elementær.
 83 Elementærundervisning, se elementær.
 83 Elemi, forsk. Harpikser, der alle har det tilfælles, at de i nogenlunde frisk Tilstand er bløde og klæbrige
 83 Elena, Jelena, By i Bulgarien, ligger 30 km SØ. f. Tirnova ved den nordlige Fod af Balkan-Kæden
 83-84 Eleonore af Akvitanien, Dronning af Frankrig og England, (c.1122-1204)
 84 Eleonore Christine, se Leonora Christina.
 84 Eleonorit, d. s. s. Beraunit.
 84 Eleos (gr.), »Medlidenhed« personificeret som guddommeligt Væsen
 84 Elers (Eilers), Jan, dansk Søofficer, ( -1690)
 84 Elers, Jørgen, dansk Embedsmand, (1647-1692)
 84 Elers Kollegium, en Fribolig for Studerende, Studenter og Kandidater ved Kbhvn's Univ.
 84 Elettaria Maton (Cardamomum Salisb.), Slægt af Krydderurterne, (Kardemommeplanten)
 84 Eleusine, Gärtn., Slægt af Græsfam. (Chloris-Gruppen) med fingerformet samlede og tætblomstrede Aks
 84 Eleusinia, Fest for de eleusinske Guddomme, se Eleusis.
 84 Eleusinske Mysterier, se Eleusis.
 84-86 Eleusis, By i Attike, nu ubetydelig
 86 Eleuthera, en af Bahama-Øerne
 86 Eleutherata d. s, s. Coleoptera, se Biller.
 86 Eleutheropolis, det gr. Navn for Betogabra, By omtr. midtvejs imellem Jerusalem og Gaza
 87 Elev (fr. élévé), Lærling, Discipel, Skoledreng ell. -pige. 
 87 elevated railroad (eng.), undertiden paa Dansk kaldet Højbane
 87 Elevation (lat.) kaldes den Vinkel, Kernelinien ved et Stykke Skyts danner med visse Planer ell. Linier
 87 Elevation (lat.), Opløften af Nadverelementerne
 87-91 Elevator (lat.), et Apparat, hvorved Personer ell. Varer løftes til Vejrs
 91 Elevatorium (lat.), et kir. spatelformet Instrument, med hvilket man stumpt borer sig ind mellem Ben og Benhinde
 91 elevere (fr.), løfte, opdrage; at hæve f. Eks. en Møntsorts Værdi
 91 Elevskole, den dramatiske, ved det kgl. Teater i Kbhvn oprettedes 1886
 91-92 Elevskolen oprettedes 1. Febr 1816, for Underofficerer i Artilleriet
 92 El Fajum, se Fajum.
 92 Elfenben er Elefantens Stødtænder
 92 Elfenbenshvidt, se Elfenben.
 92 Elfenbenskysten (Cote d'Ivoire), fr. Koloni paa Øvre-Guineas Kyst
 92 Elfenbensmaage, se Maager.
 92 Elfenbensmasse, se Elfenben.
 92-93 Elfenbensnødder, Corosos-, Corusco-, Sten-, Tagua-Nødder, Vegetabilsk Elfenben, Frøene af forsk. Arter af Elfenbenspalmen, Phytelephas
 ELFENBENSARBEJDER
 (blank)
 93 Elfenbenspalme, se Phytelephas.
 93 Elfenbenspapir, der benyttes i Stedet for tynde Elfenbensplader til Miniaturmalerier o. l.
 93 Elfenbensporcelæn, en Slags Porcelæn, der i Farven og Glansen minder om gulligt Elfenben
 93 Elfenbensskæreri (hermed l Tavle)
 93 Elfenbenssort, se Elfenben.
 93 Elfenbenssurrogat, se Elfenben.
 93 Elfkarleby (Älvkarleby), Vandfald i Mellemsverige, Upland, Upsala Län, dannes af Dal-Elven
 93 Elfsborg, se Gøteborg.
 93-94 Elfsborg Län (Älvsborgs Län), ogsaa kaldet Vänersborgs Län, i det vestl. Sydsverige, Götaland
 94 Elfving, Frederik Emil Volmar, finsk Botaniker, (1854- )
 94 Elg (Alces), se  Hjorte,
 94 Elgaahogna, 1458 m, og Elgepiggen, 1604 m, 2 af de højeste Toppe paa Fjeldet mellem den sv. Grænse og Nordre Østerdalen
 94 Elgar, Edward William, eng. Komponist, (1857- )
 94 Elgenstierna, Gustaf Magnus, sv. Personalhistoriker og Genealog, (1871- )
 94 Elgepiggen, se Elgaahogna.
 94 Elger, Thomas Gwyn Empy, eng. Astronom, (1837-1897)
 94 Elgersburg, lille By med c. 1300 Indb. i Götha i Thüringerwald
 94-95 Elgesæter Kloster ved Trondhjem var rimeligvis oprettet al Ærkebiskop Eystein (1157-88)
 95 El Ghor, se Ghor.
 95 Elgin, tidligere Moray, Shire i Mellemskotland, S. f. Moray Firth
 95 Elgin, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 65 km VNV. f. Chicago ved Fox River
 95 Elgin, James Bruce, Jarl, eng. Statsmand, (1811-1863)
 95-96 Elgin, Thomas Bruce, Earl af E. og Kincardine, skotsk Lord, eng Diplomat og Samler af gr. Kunstværker, (1766-1842)
 96 Elgin Marbles, en enestaaende Samling af noget af det skønneste, der er bevaret af gr. Skulptur til vore Dage
 96 Elgin Room, se Elgin Marbles.
 96 El Golea, se Golea.
 96 Elgström, Ossian Josef David, sv. Maler, (1883- )
 96 Eli, norsk Kvindenavn, se Ellen.
 96 Eli var ved Dommertidens Slutning Jahve's Præst ved Templet i Shilo
 96 Elias, se Elija.
 96 Elias, Biskop i Ribe (1142-c.1162)
 96 Elias, Ney, eng. Opdagelsesrejsende (1844-97)
 96-97 Elias, Nicolaes, egl. N. Eliasz Pickenoy, holl. Portrætmaler, (1590/1-1653/6)
 97 Elias-Bjergene, Skt Elias-Alperne, det delvis vulkanske Parti af de nordamer. Kystbjerge mod Stillehavet
 97 Eliasit, d. s. s. Gummit.
 97 Elias Levita, jødisk Lærd, (1468-1549)
 97 Elie de Beaumont, Jean Baptiste Armand Louis Lèonce, fr. Geolog, (1798-1874)
 97 elidere (lat.), udstøde, udelade; se Elision.
 97 Eli, Eli, lema sabachtani; »min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig«, et af Jesu Ord paa Korset
 97 Eliesen, P., se Helgesen, P.
 97 Eliezer, hebr. Navn, »min Gud er en Hjælp«, Navn paa fl. Personer i det gl. Test.
 97-98 Eliezer ben Hyrkanos, berømt jødisk Lovlærer, c. 100 e. Kr.
 98 eligerede Mænd eller eligerede Borgere,  de Borgerudvalg, med hvilke Magistraten ell. Byfogden maatte dele sin Myndighed
 98 Eligius, Hellig, frankisk Guldsmed, Biskop og Missionær, (c.588-658/9)
 98 Elihu, Navn paa flere Personer i det gamle Test.
 98-99 Blija fra Tisbe i Gilead, israel. Profet fra Achab's Tid, omkr. Midten af 9. Aarh. f. Kr.
 99 Eliksir, tidligere i Farmacien: visse spirituøse ell. vandige Udtræk af vegetabilske Stoffer ell. Opløsninger af Ekstrakter
 99 Elim, den 2. af Israelitternes Lejrpladser under Udvandringen fra Ægypten
 99 Elimelek, No'omis Mand, Ruts Svigerfader.
 99 eliminere, Elimination (lat.), fjerne; (mat.) at e. visse Størrelse af nogle forelagte Ligninger
 99 Elin, Eline, nord. Kvindenavn; se Ellen.
 99 Elio, Francesco Javier, sp. General, (1767-1822)
 99 Elio, Joaquin, karlistisk General, (1803-1876)
 99-100 Eliot, Edward Granville, Jarl af St Germans, eng. Statsmand (1798-1877)
 100 Eliot, George, se Evans, M. A.
 100 Eliot, John, eng. Statsmand, (1592-1632)
 100 Eliot, John, »Indianernes Apostel« (1604-90)
 100 Elipandus, se Adoptianisme.
 100-101 Elis, i Oldtiden det nord-vestligste Landskab paa Peloponnes
 101 Elisa, hebr. ælisha, Søn af Shafat fra Abel Mehola, Jahveprofet i Israel omtr. 850 f. Kr.
 101 Elisabetgrad, se Jelissavet-Grad.
 101 Elisabeth, Kvindenavn, Opkaldelse efter Johannes Døber's Moder og efter fl. Helgeninder
 101 Elisabeth, Præsten Zacharias' Hustru, Johannes Døber's Moder
 101 Elisabeth, se Port-Elisabeth.
 101 Elisabeth, den hellige, af Schönau, (c.1129-1164)
 102 Elisabeth, den hellige, Landgrevinde af Thüringen, (1207-1231)
 102 Elisabeth, Grevinde af Holsten, 1361 af Brødre trolovet med Magnus Smek's Søn Haakon
 102 Elisabeth, Hertuginde af Slesvig, (o.1400)
 102-104 Elisabeth, Dronning af England (1558-1603), (1533-1603)
 104-105 Elisabeth, Philippine Marie Helene af Frankrig, (1764-1794)
 105 Elisabeth, Kejserinde af Østerrig, Dronning af Ungarn, (1837-1898)
 105 Elisabeth, Kurfyrstinde af Brandenburg, (1485-1555)
 105-106 Elisabeth (Isabella), Christian II's Dronning, (1501-1526)
 106 Elisabeth af Valois, sp. Dronning (1545-68)
 106 Elisabeth Augusta, (1623-1677), Datter af Christian IV og Kirstine Munk
 106 Elisabeth Charlotte (»Liselotte«), Hertuginde af Orléans, (1652-1722)
 106 Elisabeth Christine, preussisk Dronning (1715-97)
 106-107 Elisabeth Farnese, Dronning af Spanien (1692-1766)
 107 Elisabeth Ludovika, Dronning af Preussen, (1801-73)
 107 Elisabeth Ottilie Luise, Dronning af Rumænien, Digterinde under Pseudonymet Carmen Sylva, (1843-1916)
 107-108 Elisabeth Petrovna, (1709-62), Kejserinde af Rusland (1741-62)
 108 Elisabeth Stuart, engelsk Prinsesse, Dronning af Böhmen, (1596-1662)
 108 Elisabetpol, se Jelissavet-Pol.
 108 Elisha ben Abuja, (f.70 e.Kr.-(?)) Lovlærer
 108- Elision, i Grammatikken: lydligt Fænomen, der bestaar i, at den første af 2 sammenstødende Vokaler (se Hiatus) falder bort
 109 Eliske Skole stiftedes af Sokrates' Discipel Phaidon fra Elis
 109 Elisma, se Vandranke.
 109 Elissa, se Dido.
 109 Elite (fr. elite), Udvalg; betegner i Alm. de af udvalgte Folk dannede Troppeafdelinger
 109 Eliv, Jarl i Sønderjylland, var en af de første Danskere
 109 Elivaage (*c: Uvejrstrømme), i nord. Gudedigtning: det Hav ell. den Flod, der skilte Jætternes Land lfra den øvrige Verden
 109 Elizabeth, 
 109 1) By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger 15 km SV. f. New York ved Newarkbay og Staten Island Sund.
 109 2) By i U. S. A., Stat North Carolina, ligger 230 km ØNØ. f. Raleigh og 20 km N. f. Albemarle Sound ved Dismal-Swamp-Kanalen
 109 Elizondo By i det nordl. Spanien, Prov. Navarra, 45 km NNØ. f. Pamplona
 109 Eliæ, P., se Helgesen.
 109 Eljada, »Gud kender«, i den andetsteds bevarede, vistnok oprindelige Form Be'el-jada »Ba'al kender«, en af David's Sønner
 109 Eljakim, »Gud oprejser«, 
 109 1) Hizkia's Slotshøvedsmand
 109 2) Andet Navn for Jojakim, Josia's Søn.
 109 Eljasib, egl. Eljashib, »Gud genopretter«, Ypperstepræst i Juda paa Nehemia's Tid,
 109 Éljen (ung.), Hurra, Leve!
 109 Eljudne, Hel's Sal, Dødningeboligen (Navnet kendes kun i middelalderlig Litt.).
 109-110 Elkan, Sophie, f. Salomon, sv. Forfatterinde, (1853- )
 110 Elkanan, en Efraimit, Samuel's Fader.
 110 El Katar, tyrk. Halvø paa Arabiens Østkyst mellem Barhein Bugten og Bahr el Benat Bugten
 110 Elkesaiter ell. Elchasæere er en jødisk Sekt, som omkr. 100 e. Kr. blev stiftet i det nordlige Palæstina ell. Syrien
 110 Elkhart, By i U. S. A., Stat Indiana, ligger ved St Joseph River
 110 Elkin, William Lewis, amer. Astronom, (1855- )
 110 Elkins, Stephan Benton, nordamerikansk Politiker, (1841-1911)
 110 Elk Mountains, Bjergstrøg i Rocky Mountains i U. S. A., Stat Colorado
 110 El Kosch, se Kosch.
 110 Elk-River, se Athabasca.
 110 Elkton, By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 75 km SV. f. Filadelfia ved Elk River
 110-111 Elkær, Sønder-, Hovedgaard i Kær Herred N. f. Nørre Sundby
 111 Ell, eng. Længdemaal (Alen), anvendes ved nogle Slags vævede Stoffer
 111 Ella (Ælla) var en angelsachsisk Høvding, Konge i Northumberland (862-867)
 111 Ellagit, et gulligt ell. brunligt Zeolit-Mineral fra Ålands-Øerne, Finland
 111 Ellagsyre, C14H6O8, enbasisk Syre af den aromatiske Række, henhørende til Garvestoffernes Gruppe
 111 Eliand, Fabriksby i det nordlige England. Yorkshire, ved Calder, 4 km S. f. Halifax
 111 Ellasar, Kong Ariok's Stad, hvis Hersker sammen med 3 andre angreb Abraham
 111 Ellefolk, Ellehøj o. s. v., se Elverfolk.
 111 Ellehammer, Jakob Christian Hansen dansk Opfinder, (1871- )
 111 Elleholm, Sogn i Blekinge omkr. Mörrumsaaens Udløb, 6 km V. f. Karlshamn
 111 Ellekilde, Hans, (1891- ) dansk Folkemindeforsker
 111 Ellekrage, se Ællekrage.
 111 Ellemands-Bjerget, det højeste Punkt paa Halvøen Helgenæs, Udløberen af Mols
 111 Ellen, Elline og i skaansk og bornholmsk Form Elna, sv. Elin, norsk Eli, nordisk Kvindenavn
 111 Ellenborough, 
 111 1) Edward Law, Baron, eng. Jurist, (1750-1818)
 111-112 2) Hans Søn af s. N.,(1790-1871) Medlem af Underhuset og Peer
 112 Eller, Fabrikflække i Preussen, Rhin-Provinsen, 6 km SØ. f. Düsseldorf
 112 Eller, Elias, tysk, religiøs Sværmer, Stifter af den E.'ske ell. Ronsdorf-Sekten, (1690-1750)
 112 Ellerbeck, Landsby i Kongeriget Preussen, Prov. Schleswig-Holstein, ved Kiel-Bugten
 112 Ellermann, Vilhelm, dansk Læge, (1871- )
 112 Ellerske Sekt, se Eller.
 112-113 Ellery, Robert Lewis John, eng. Astronom, (1827-1908)
 113 elleskudt, ellevild, se Elverfolk.
 113 Ellesmere, By i det vestlige England, Shropshire, ligger smukt ved den lille Sø E. og ved E.-Kanalen
 113 Ellesmere, Francis Egerton, Jarl (1800-57)
 113 Ellesmereland, hele den store Polarø, der ligger NV. f. Grønland, hvorfra den er skilt ved Smith's Sound
 113 Elleveprøve tjener til at undersøge, om en Multiplikation af to Tal er udført rigtig
 113 Elleøre, lille Ø i Roskilde Fjord 2 Sm. N. f. Roskilde.                                               
 113 Ellice, Edward, eng. Politiker (1781-1863)
 113 Ellice-Øerne ell. Lagune-Øerne, en Gruppe af Koraløer i det store Ocean N. f. Fidji-Øerne
 113 Ellichpur, By i de indobritiske Centralprovinser, ligger ved Parna, et af Tapti-Flodens Tilløb
 113 Ellide, Frithiofs Skib og allerede tidligere kendt som digterisk ell. sagnhistorisk Skibsnavn.
 113-114 Elling, Catharinus, norsk Komponist, (1858- )
 114 Ellinger, Heinrich Oscar Günther, dansk Fysiker og Politiker, (1857- )
 114 Ellinggaard i Onsø Herred, Smaalenenes Amt, er en af Norges ældste adelige Sædegaarde
 114 Elliot, Celeste, eng. Danserinde og Skuespillerinde, (1814-1882)
 114 Elliot, Charles Loring, amer. Portrætmaler, (1812-1868)
 114-115 Elliot, Charles, Sir, eng. Admiral, (1801-1875)
 115 Elliot, George, Sir, eng. Admiral, (1784-1863)
 115 Elliot, George Augustus, eng. General, (1718-1790)
 115 Elliot, Henry George, Sir, eng. Diplomat (1817-1907)
 115 Elliot, Henry Miers, Sir, eng. Historieskriver, (1808-1853)
 115 Elliot, Hugh, eng. Diplomat (1752-1830)
 115-116 Elliott, Ebenezer, engelsk Digter (1781-1849)
 116 Ellipse (mat.), en af de under Navnet Keglesnit kendte Kurver
 116 Ellipse (gr.) betegner i Sprogvidenskaben Udeladelse af et tilsyneladende uundværligt Element
 116-117 Ellipsestyring skal ved et System af Stænger, styre et Punkt saaledes, at det kun kan bevæge sig i en ret Linie
 117 Ellipsograf, et Apparat til kontinuerlig Beskrivelse af en Ellipse
 117 Ellipsoide (mat.) er den af de saakaldte Keglesnitsflader, i hvilken alle plane Snit er Ellipser
 117 elliptiske Funktioner (mat.)
 117 elliptisk Polarisation, se Polarisation.
 117-118 Ellis, Alexander John, eng. Videnskabsmand, (1814-1890)
 118 Ellis, Havelock, eng. Essayist, (1859- )
 118 Ellis, Robinson, eng. Filolog, (1834-1913)
 118 Ellisiv (Elisabeth), ægtede c. 1045 Harald Haardraade
 118 Ellora, indisk By, af de Indfødte kaldet Elura ell. Velur(e)
 118 Ellore , se Eluru.
 118 Ellsworth, By i U. S. A., Stat Maine, ligger 125 km ØNØ. f. Augusta paa begge Bredder af Union River
 118-119 Ellwangen, By i Kongeriget Württemberg, ligger i en smuk Dal ved Neckars Biflod Jagst
 119 Elm, Landsby i Schweiz, Kanton Glarus
 119 El-Maabed, se Amrit.
 119 Elmacin, Djirdjis, i Orienten bekendt under Navnet Ibn-al-Amid, (1205-1273)
 119 Elmalu, By i Lilleasien, i det tyrk. Vilajet Adalia
 119 Elman, Misha, russ. Violinist, (1892- )
 119 Elmanistas kaldtes en Gruppe af portug. Digtere i Slutn. af 18. Aarh.
 119 Elmblad, Johannes Vilhelm Samuel, sv. Operasanger (Bas), (1853-1910)
 119 Elmblad, Per Magnus, sv. Skolemand og Præst, (1806-87)
 119 Elmen, Landsby og Badested ved Elben i den preuss. Prov. Sachsen. 18 km fra Magdeburg
 119 Elmgaard, Hans Bertel Marius, dansk Forf., (1861-1894)
 119-120 Elmgren, Sven Gabriel, finsk Bibliotekar og Forfatter, (1817-1897)
 120 Elmina, Sâo Jorge da Mina, Havnestad ved Guinea-Bugten i den britiske Koloni Guldkysten
 120 Elmira, By i U. S. A., Stat New York, ligger ved en Biflod til Susquehannah River
 120 Elmira Reformatory, Tvangsopdragelsesanstalt ved ovenn. Elmira, oprettet 1870
 120 Elmore, Alfred, irsk Historiemaler, (1815-1881)
 120 Elmore's Malmkoncentrationsmetode, se Malm koncentration.
 120-121 Elmquist, Gustaf Henning, sv. Socialøkonom og Administrator, (1871- )
 121 Elmquist, Karl Magnus Hugo, svensk Billedhugger, (1862- )
 121 Elmqvist, Adolph Frederik, dansk Boghandler og Litterat, (1788-1868)
 121 Elmshorn, By i Preussen, Prov. Schleswig-Holstein (Holsten), ligger c. 30 km NV. f. Altona
 121 Elmsild ell. Skt Elm's Ild, elektriske Lysbuske, som man undertiden i en mørk Nat kan se
 121 Elmsley, Peter, eng. Filolog, (1773-1825)
 121 Elna, dansk Kvindenavn, egl. bornholmsk Form af Ellen
 121 Elne, By i Sydfrankrig, Dept Pyrénées-Orientales, Arrond. Perpignan (Bousillon), 13 km SØ f. Perpignan
 121 Eloah, se Elohim.
 121-122 El-Obeid (Obeid), Hovedstaden i Prov. Kordofan i Angloægyptisk Sudan, ligger ved den nordlige Fod af Djebel Kordofan
 122 Elodea, se Helodea.
 122 Éloge (fr.) betyder en Lovtale, mest biografisk
 122 Elogium (lat.), Indskrift, særlig Gravskrift i det antikke Rom
 122 Elohim, hebr. Betegnelse for Guddom. Ordet er Flertal af Eloah
 122 Elohisten, se Pentateuchen.
 122 Elokution (lat.), Udtalelse, Foredragsmaade, Foredrag.
 122 Elokvens (af lat. eloquentia), Veltalenhed.
 122 El Ole, sp. Pantomimedans, indført paa Scenen af den spanske Danserinde Pepita.
 122 Elongation (lat.) betyder Forlængelsen, alm. specielt Forlængelsen ved Brudgrænsen
 122 Elongation, et svingende Legemes, f. Eks. et Penduls, Afvigelse fra Hvilestillingen
 122 Elongation (astron.), Vinkelafstand, specielt den Vinkelafstand, hvori en Planet staar fra Solen
 122 Elopura, se Sandakan.
 122 eloquentia (lat.), Veltalenhed
 122 Élouges, By i Kongeriget Belgien, Prov. Hainaut, Station paa Jernbanen Mons-Quiévrain
 122 El Paso, Navn paa en meksikansk og paa en amer. By, der ligger lige over for hinanden
 122 1) E. P. i Meksiko, der ogsaa kaldes E. P. del Norte ell. Ciudad Juarez
 122 2) E. P. i U. S. A., Stat Teksas, er dog af endnu større Vigtighed som Handelsby
 123 Elpasolit, et hidtil kun ufuldstændig kendt Mineral fra Pikes Peak-Egnen, El Paso County i Colorado
 123 Elpenor, en af Odysseus' Mænd, der beruset havde lagt sig til at sove paa Taget i Kirke's Bolig
 123 Elphinstone, George, Viscount af Keith, eng. Admiral, (1746-1823)
 123 Elphinstone, Mountstuart, eng. Statsmand, (1779-1859)
 123 Elpidit, et specielt grønlandsk Mineral, der findes i Pegmatitgange ved Narsarsuk i Julianehaab Distrikt
 123 Elpistiker er i den gr. Filosofi Betegnelsen for en Tænker, der grunder sin Opfattelse alene paa Haab
 123 Elreno, El Reno, By i U. S. A.. Stat Oklahoma, ligger 65 km SV. f. Guthrie i Nærheden af Fort Reno
 123 Elritse, se Karpefisk.
 123 Elsa, Flod i Mellemitalien, udspringer i det toskanske Højland V. f. Siena
 123-124 Elsass (lat. Alsatia, fr. Alsace), tidligere fr. Prov., nu en Del af det tyske Rigsland Elsass-Lothringen
 124 Elsasser, Friedrich August, tysk Maler, (1810-1845)
 124-128 Elsass-Lothringen, tysk Rigsland, omfatter de Omraader, der blev afstaaet af Frankrig til det tyske Rige
 128 Elsdyr (Alces), norsk Elg, se Hjorte.
 128 Elsdyr-Antilope, se Antiloper.
 128 Else, dansk Kvindenavn, opstaaet af det bibelske Elisabeth
 128 Elsehoved, Fyns Østkyst, 13 Sm. S. f. Nyborg
 128 Elsheimer (Elzheimer), Adam, tysk Maler og Raderer, (1578-1610)
 128 Elsholtzia, se Kryddermynte.
 128-129 Eiskamp, Max, belgisk Digter, (1862- )
 129 Elskov, Kærlighed mellem Mand og Kvinde, især som gensidig Følelse
 129 Elskovshof (Kærlighedshof, Kærlighedsdomstol) er den danske Betegnelse for, hvad der paa Fransk kaldes cour d'amour
 129 Elster, to Floder i Mellemtyskland, hørende til Elb-Systemet. 
 129 1) Weisse-E. udspringer paa E.-Bjergene paa Grænsen mellem Böhmen og Sachsen
 129 2) Schwarze-E. udspringer i Oberlausitz i Sachsen
 129-130 Elster, i Reglen kaldet Bad E., Landsby og Badested i Kongeriget Sachsen tæt ved den bøhmiske Grænse
 130 Elster, Ernst, tysk Sproglærd, (1860- )
 130 Elster, Johann Philipp Ludwig Julius, tysk Fysiker, (1854- )
 130-131 Elster, Kristian Mandrup, norsk Forf., (1841-1881)
 131 Elster, Kristian, norsk Forf., (1881- )
 131 Elster, Ludwig, tysk Socialøkonom, (1856- )
 131 Elswick, se Newcastle.
 131 Elszler, 1) Fanny, Balletdanserinde, (1810-1884)
 131 2) Therese E., (1808-1878), Balletdanserinde
 131 Elteke, ass. Altaqu, en Levitstad i Nærheheden af Ekron
 131 Eltham, Landsby i det sydøstlige England, Grevskabet London, S. f. Woolwich
 131-132 Elton, Saltsø i det sydøstlige Rusland, ligger midt i en øde, mennesketom Steppe, 160 km ØNØ. f. Volga-Knæet ved Zarizyn
 132 Elton, James Frederick, britisk Afrikarejsende (1840-77)
 132 El-Tor-Vibrioner maa betragtes som en Afart af Koleravibrionen
 132 Eltz, Biflod til Mosel, udspringer i Eifel, løber mod SØ. og udmunder ved Moselkern
 132 Elu, det gamle singhalesiske Litteratursprog (kendt fra 12. Aarh. og senere)
 132 Elucidarius, se Lucidarius.
 132 elucidere (lat.), belyse, oplyse, forklare; Elucidation, Belysning, Oplysning, Forklaring.
 132 eludere (lat.), undgaa noget; forpurre, kuldkaste noget, omgaa; narre, skuffe.
 132 Elukhen, Alexander, russ. Komponist, (1876- )
 132 Elul, i den senere israelitiske, fra Babylonerne optagne, Kalender den 6. Maaned, nærmest svarende til vor September
 132 Elura, se Ellora.
 132 Eluru (Ellore), By i det sydøstlige Forindien, Prov. Madras, Distrikt Kistoa
 132 Elution (lat.), Elustriation, pulverformede Stoffers Rensning ved Udvaskning
 132 Eluvium ell. eluviale Dannelser
 132 Elv er en især i Norge brugelig Benævnelse for en Flod
 132 -- I nordisk Folketro knyttes to Arter af overnaturlige Væsener til E.: 
 132 -- 1) kvindelige Væsener (i Mytologien nævnte som Jættemøer)
 132 -- 2) I Modsætning til dem opfattes de mandlige Væsener ikke som selve E., men som havende deres Bolig i E.
 132-133 Elvan, en i Cornwall og Devonshire i Gange optrædende Bjergart
 133 Elvas, sp. Yelves, By i det sydlige Portugal, Prov. Alemtejo, ligger 265 km Ø. f. Lissabon
 133 Elvebakken, et i Alten Herred, Finmarkens Amt
 133 Elvedalen, Særbenævnelse for en Del af Glommen-Dalen mellem Tønsæt og Aamot Herreder
 133 Elvedgaard, Hovedgaard i Skovby Herred, NV. f. Odense
 133 Elvegaardsmoen ligger ved Bunden af Herjangen Fjord N. f. Narvik i Ankenes Herred, Nordlands Amt
 133 Elvegrimer, »de bistre Folk ved Elven« (Göta-elv)
 133 Elvekonge, se Vandstær.
 133 Elvénd (Alvend) Dagh, de Gamles Orontes, 3270 m høj Bjerggruppe i det vestlige Persien
 133-136 Elverfolk, Ellefolk, sv. Elvor, norsk Alvefolk; hos de nordiske Folk Navne paa smaa, luftige Væsener
 136 Elverhøj, 
 136 1) en Høj, der tros beboet af Elverfolk; 
 136 2) dansk Folkevise; 
 136 3) Skuespil af J. L. Heiberg 1828.
 136 Elverskud, 
 136 1) i nordisk Folketro en af Elverfolk paaført Sygdom, 
 136 2) nordisk Folkevise, en ejendommelig Omformning af en over en stor Del af Europa udbredt Folkevise
 136-137 Elverum Herred, Søndre Østerdalen Fogderi, Hedemarkens Amt
 137 Elvius, Sofus Helenus, dansk Genealog, (1849- )
 137 Elwart, Antoine Amable Elie, fr. Musiker (1808-77)
 137 Elwood , By i U. S. A., Stat Indiana, ligger 64 km NØ. f. Indianapolis
 137 Ely, By i det østlige England, Cambridgeshire, ligger V. f. Ouse, 24 km NNØ. f. Cambridge
 137 Ely, Richard Theodore, amer. Socialøkonom, (1854- )
 137 Elymas, »Vismand«, Benævnelse for en jødisk Mager, Barjesus
 137 Elymus, se Marehalm.
 137 Elyria, By i U, S. A., Stat Ohio, ligger 15 km fra Lake Erie ved Black River
 137 Elysée, se Paris.
 137 Elysiidæ, smaa nøgne Havsnegle uden Gæller, med Hudaandedræt og fimrende Kropoverflade
 137-138 Elysion. I Grækernes ældste episke Digtning: den Forestilling, at enkelte Mennesker lever evigt uden Sorg og Savn
 138 Elytritis (gr.), Betændelse af Moderskeden, er oftest overfladisk, katarralsk,
 138 Elytrocele (gr.;, Fremfald af Moderskeden.
 138 Elytron, d. s. s. Vagina.
 138 Elytron, d. s. s. Dækvinger (s. d.).
 138 Elytrorafi (gr.), d. s. s. Kolporafi.
 138 Elz, Biflod i højre Bred til Rhinen, udspringer paa Schwarzwald
 138 Elze, Karl Friedrich, tysk Litteraturhistoriker, (1821-1889)
 138-139 Elzevir (ogsaa stavet Elzevier, Elsevier eller Elsevir), berømt hollandsk Bogtrykker- og Forlæggerfamilie
 139 Elæa, d. s. s. Elaia.
 139 Elæagnus L., Slægt af Sølvbladfam., smaa Træer ell. Buske hyppig med Grentorne.
 139 Elæis Jacq.. Slægt af Palmerne (Kokos-Gruppen), store Træer med tyk, opret ell. nedliggende Stamme
 139-140 Elæocéccaolie, se Aleuritesolie.
 140 elæodorisk (gr.), blandet med Olie (om Voks, der benyttedes til Oldtidens enkaustiske Maleri, se Voksmaleri).
 140 Elæolit, se Nefelin.
 140 Elæolitsyenit, se Nefelinsyenit.
 140 Elæometer (gr.) kaldes undertiden et særlig til Olier bestemt Aræometer.
 140 Elæopten, se Olier, æteriske.
 140 Elæosaccharum, d. s. s. Oliesukker (s. d.).
 140 Em kalder man den Taage, som viser sig over varmt, især kogende Vand
 140 emacerere (lat.), udmarve, afmagre, udsulte; Emaceration, Udmarvning, Udsultning, Afmagring.
 140 émail à jour, se Emaille.
 140 émail brun (fr.), ukorrekt Betegnelse for en Teknik, der intet har at gøre med Emaille
 140 émail champlevé; é. cloisonné , se Emaille.
 140-143 Emaille (fransk email, italiensk smalto) (hermed l Tavle), letflydende Glassorter, som paasmeltes Metalgenstande
 EMAILLE
 (blank)
 143 Emaillefarver. Ved E. forstaas dels egentlige E., dels forsk. Malerfarver
 143 Emaillefotografi
 143 Emaillemaleri, se Emaille.
 143 emaillere, se Emaille.
 143-144 Emanation (egl. Udflyden) i Filosofien om den Proces, hvorved de lavere Former for Væren antages at udgaa fra de højere
 144 Emanation (lat.), Udstrømning. 
 144 l)Emanationsteori, d. s. s. Emissionsteori (se Ly s).
 144 2) E., radioaktive Luftarter, der opstaar ved Omdannelse af Radium, Thorium og Aktinium, se Radioaktivitet.
 144 Emancipation (lat. emancipatio). I Romerretten: den retslige Handling, hvorved et Barn frigjordes fra Fædrenemagten
 144 Emancipationsakten kaldes det eng. Parlaments Akt af 13. Apr. 1829; om Katolikkernes »Emancipation« i det britiske Rige
 144 emancipere (lat.), frigøre; gøre ligeberettiget; e. sig, frigøre sig; afkaste et Afhængighedsforhold
 144 emanere (af lat. emanare), udstrømme, udspringe, udgaa, men ogsaa brugt i aktiv Bet.: lade udgaa, udstede
 144 Emanium, se Aktinium.
 144 Emants, Marcellus, holl. Forf. (1848- )
 144 Emanuel I (port. Dom Manoel, den Store eller den Lykkelige, Konge af Portugal, (1469-1521)
 145 Emanuel Philibert, Hertug af Savojen, (1528-1580)
 145 Emanuel-Stil kaldes den tidlige Renaissancestil i Portugal
 145 Emathien hed i Oldtiden den centrale Del af Makedonien, fra den thermæiske Bugt til Bjergene Bora og Bermios
 145 Emaus, d. s. s. Emmaus.
 145 Emba, Flod i Kirgisersteppen, den russ. Prov. Uralsk, udspringer paa Mugodjar-Bjergene N. f. Aral-Søen
 145 Embach, estisk Emma-jöggi, Flod i det vestlige Rusland, Guv. Livland
 145 Emballage (fr.), den Indpakning, hvormed en Vare forsynes for at kunne forsendes og være Genstand for Handelsomsætning
 145 Embargo (af sp. embargar, anholde), en i offentligretlig Øjemed foretagen Beslaglæggelse af en fremmed Nations Skibe
 145 embarkere (af fr. embarquer), indskibe; indlade Fragt; Embarkement, Indskibning, Indladning af Varer.
 145 embarras(fr.), Forvirring, Forlegenhed; Ulejlighed
 146 Embaterion (gr.), Krigs- ell. Marchsang.
 146-147 Embede, Tjeneste ell. overdraget Hverv
 147-148 Embede, Kristi tredobbelte E., er det Skema, hvorefter den traditionelle Dogmatik har behandlet Jesu Frelsesværk
 148 Embedsadel, Adel, hvis Adelskab beror paa Embedsstilling ell. Afstamning fra nogen, der har beklædt en saadan
 148 Embedsalder er den Tid, en Embedsmand har været i Embede
 148 Embedsbestalling, se Bestalling.
 148 Embedsbog, se Embedsprotokoller.
 148-149 Embedsbolig, en Bolig, der er knyttet til Indehavelsen af et Embede
 149 Embedsdistrikt, se Distrikt og Embedskreds.
 149 Embedsdragt bruges om den fra den alm. borgerlige afvigende Paaklædning
 149 Embedsed. Efter de fleste Staters Love aflægger Embedsmændene ved Tjenestens Tiltrædelse en skriftlig edelig Forsikring
 149 Embedseksamen, den et saakaldet Embedsstudium afsluttende Prøve
 149 Embedsemolumenter, Betegnelsen for de med et Embede forbundne forskellige Indtægter
 149-151 Embedsforbrydelser *c: strafbare Handlinger, hvorved en Embeds- ell. Bestillingsmand krænker sine særlige Pligter
 151 Embedsfortabelse. de forsk. Maader, paa hvilke en Embedsmand kan miste sit Embede
 151-152 Embedshemmelighed. Embedsmænds Pligt til at hemmeligholde, hvad de under deres Embedsgerning maatte have erfaret
 152 Embedsjord, se Embedsbolig.
 152 Embedskreds, det stedlige Omraade, inden for hvilket det tilkommer en Embedsmand at udøve sin Embedsmyndighed
 152 Embedslæge. Danmarks E. er dels Amtslæger, dels Kredslæger
 152 Embedsløn, se Lønning.
 152-157 Embedsmand kaldes den, der beklæder et Embede
 157 Embedsmisbrug og Overskridelse af Embedsmyndighed.
 157 Embedsprotokoller anskaffes af Embedet
 157 Embedsrang, den af Embedsstillingen følgende Plads i Rangforordningen, se Rang.
 157 Embedsskat (1768-1845) indført Skat til Staten af Embedsindtægter og Pensioner
 157 Embedstavshed, se Embedshemmelighed.
 157 Embedstegn. Med visse Tjenestestillinger er forbundet et ydre Embeds- ell. Bestillingstegn ell. Mærke
 157 Embedstitulatur, den Betegnelse, som i det officielle Sprog bruges i Henvendelser til Embedets Indehaver
 157 Embelia Burm., Slægt af Myrsinaceer med 50-60 Arter, krybende Buske
 157 Emberiza, se Værlinger.
 158 Embla, i nordisk Gudedigtning den første Kvinde, skabt sammen med Manden Ask af to Træer paa Strandbredden.
 158 Emblem kaldtes i Oldtiden Relieffer af Metal, der som Dekoration anbragtes paa Kar o. a. Genstande
 158 Emblica, se Phyllanthus.
 158 Emboli (gr.), Tilstopning af Aarerne ved et i disse cirkulerende fremmed Legeme
 158 Embolit (Klorbromsølv), et Mineral, der bestaar af Klorsølv og Bromsølv i varierende Blanding 
 158 Embolus, se Emboli.
 158 Embonpoint, ved godt Huld, Førhed, Fyldighed, Korpulence.
 158 Emborg, se Øm Kloster.
 158 Emborg, Jens Laursøn, dansk Komponist, (1876- )
 158 Embouchure, se Ansats.
 158 embrassere (fr.), omarme, omfavne, kysse.
 158 Embrasure (fr.), Dør- ell. Vinduesaabning med skraat tilbagevigende Sider for at skaffe tilstrækkeligt Lys i Lokalet
 158 Embrasure, se Skydeskaar.
 158 Embritit, d. s. s. Boulangerit.
 158 embrouillere (aff r. embrouiller), bringe i Forvirring, Uorden.
 158-159 Embrun, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Hautes-Alpes, ved Foden af det 2544 m høje St Guillaume
 159 Embryo(græsk: »Kim«, af spire), Foster, egl. den ufødte Frugt i Moders Liv, saa længe endnu ikke alle Formdele er udviklede
 159 Embryo (bot.), se Kim.
 159 Embryogeni (gr.), Fosterets Tilbliven og Udvikling, henh. Læren herom (se Foster).
 159-160 Embryologi (gr.), den Gren af den zool.-anatom. Videnskab, som behandler Organismens Udformning
 160 Embryonalhinder, d. s. s. Fosterhinder.
 160 embryonalt Væv (bot.) er ungt, «endnu delingsdygtigt Parenkym
 160 embryonisk (embryonal), uudviklet.
 160 Embryosæk d. s. s. Kimsæk, se Foster.
 160 Embryotomi (gr.), Sønderdeling af Fosteret, en Fødselsoperation, der anvendes, hvor Fosteret ikke kan bringes til Verden
 160 embuscade (fr.), Baghold.
 160 Emde, se Karpefisk.
 160 Emden, tidligere Embden, By i Kongeriget Preussen, Prov. Hannover, Ostfriesland, ikke langt fra Mundingen af Ems
 160 Emelé, Wilhelm, tysk Slagmaler, (1830-1905)
 161 emenda (nylat. og ital., fr. amende), Pengebod, Bøde. e. saxonica, Penge, der betales til Afværgelse af Straf.
 161 emendere (af lat. emendare), rette, berigtige, forbedre. Emendation, Rettelse, Berigtigelse, Forbedring
 161 Emeraldin, d. s. s. Aldehydgrønt.
 161 Emergenser (lat.) (bot.) er sværere Haardannelser, som opstaar ved Delinger i de under Overhuden liggende Cellelag
 161 Émeric-David, Toussaint Bernard, fr. Kunsthistoriker (1755-1839)
 161 emeritus (lat.: udtjent), der opr. betegnede en udtjent rom. Soldat
 161 Emersion (lat.), et Himmellegemes Udtrædelse af et andets Skygge
 161-162 Emerson, Ralph  Waldo, amer. Forf., (1803-1882)
 162 Emery, Carlo, ital. Zoolog, (1848- )
 162 Emerylit, d. s. s. Margarit, se Sprødglimmer.
 162 Emesa, se Hemesa.
 162 Emeticum (gr. - lat.), d. s. s. Brækmiddel. Emetokathartlcum, Brækmiddel, der samtidig virker afførende.
 162 Emetin, C<sub>28</sub>H<sub>40</sub>N<sub>2/sub>0<sub>5</sub>, den virksomme Bestanddel i Brækrod (Radix Ipecacuantiæ)
 162 émeute (fr.), Mytteri, Opstand, Oprør.
 162 Emfase (gr.), et retorisk Virkemiddel, der ved sammentrængt Kraft i Udtrykket lader dette betyde mere, end der egl. udtales
 162 Emfolit, d. s. s. Diaspor.
 162-163 Emfysem (gr.), egl.: Oppustning med Luft, Tilstand, hvor Luft er trængt ind i Organismens Bindevæv
 163 Emfyteusis (gr.), et ejendommeligt romerretligt Forpagtningsforhold
 163-164 Emigranter, i Alm. Udvandrere, nærmest saadanne, som af politiske og religiøse Grunde forlader deres Hjemland
 164 emigrere (lat.), udvandre; Emigration, Udvandring, Emigrant, Udvandrer, se Udvandring
 164 Émile, se Rousseau, J. J.
 164 Emilia, Landskab i Kongeriget Italien, udfylder Trekanten mellem Apenninerne, Po-Floden og Adriaterhavet
 164 Emilia Cass., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), Urter
 164 Emin (arab.: paalidelig) 
 164 1) anvendes i Tyrkisk i Betydningen Forstander, Direktør
 164 2) E. er Navnet paa en af Kalifen Harun-al-Rashid's Sønner
 164 3) E. er det tyrk. Navn paa en russ. Forf. Feodor Alexandrovitsch (1735-70)
 164 Emine Balkan, den østligste, i Kap Emine Burún i Sortehavet fremspringende Del af Balkan
 164- Eminence (lat.), en Titel, som forhen undertiden tillagdes Kejsere og Konger samt Biskopper
 165 eminent (lat.), fremragende, fortrinlig; deraf Eminence (s. d.).
 165 Eminescu, Mihail, rum. Digter, (1850-1889)
 165-166 Emin Pasha, Eduard Schnitzer (1840-92), tysk Opdagelsesrejsende, Administrator og Naturforsker
 166 Emir (arab.: Høvding, Anfører) er nu Titlen paa de nordafrikanske Stammers Overhoveder
 166 Emir Beshir er Navnet paa en af Drusernes berømteste Høvdinger
 166 Emissaria Santorini (lat.) kaldes smaa Vener, der forbinder Venerne i Kraniet med Hudvenerne
 166 Emission (lat.: Udsendelse), den Handling, hvorved noget udgives, udstedes, sættes i Omløb
 166 Emissionsbank, en Bank, hvis Opgave er at emittere (udstede) Sedler, Aktier ell. Obligationer
 166-167 Emissionskurs. Ved Udstedelsen af nye Aktier ell. Fremlæggelsen af nye Laan plejer man at fastsætte Tegningskurs
 167 Emissionsspektre, se Spektralanalyse.
 167 Emissionsteori, se Lys.
 167 Emissær (lat.), Udsending.
 167 Emiter nævnes i det gl. Test. som Moabs opr. Beboere, et Kæmpefolk.
 167 emittere (lat.), udsende, udgive, udstede. Se Emission.
 167 Emma, eng.-dansk Dronning, ( -1052)
 167 Emma Vilhelmine Therese, Enkedronning af Nederlandene, (1858- )
 167 Emma Mine, berømt Sølvmine i det nordamerikanske Territorium Utah, 40 km Ø. f. Salt Lake City.
 167 Emmaus, By i Palæstina, omtales oftere i Makkabæerbøgerne, hos Josefos og i Talmud
 167 Emme, to Smaafloder i Schweiz. 
 167 1) Store E udspringer i Berner Oberland N. f. Brienzer-Søen
 167 2) Lille E. udspringer ogsaa i Berner Oberland, mien noget østligere
 167 Emmeleia (gr.), Kordans i Tragedien.
 167 Emmenagoga (gr.), Lægemidler, der fremkalder ell. forstærker Menstruationsblødningen
 167 Emmendingen, By i Storhertugdømmet Baden, ligger 14 km N. f. Freiburg nær ved Elz
 167 Emmenthal, se Emme.
 167-168 Emmerich, By i Kongeriget Preussen, Rhinprov., ligger paa højre Bred af Rhinen, kun 3,5 km fra den holl. Grænse
 168 Emmerich, Anna Katharina, den stigmatiserede Nonne fra Dulmen, (1774-1824)
 168 Emmert (Søv.) et ældre Udtryk for den Bøsning, der anbringes i et Pumperør som Leje for Pumpeventilen
 168 Emmetropi (gr.) kaldes Brydningstilstanden hos et Øje, naar dets Fjernpunkt ligger uendelig langt fra Øjet
 168 Emmet'sk Ruptur kaldes en Udrivning af den ydre Modermund (til den ene ell. begge Sider)
 168 Emmich, Albert Theodor Otto v., tysk General, (1848-1915)
 168 Emminghaus, Hermann, tysk Sindssygelæge, (1845-1904)
 168 Emmonit er en kalkholdig Strontianit, se Aragonit.
 168 Emmonsit, Mineral, en Tellurforbindelse af Jern
 168 Emodin, Frangulinsyre, en Metyltrioxyanthrachinon
 168 E-mol, den Mol-Tonart, der har E. til Grundtone; har et # for f. 
 168-169 Emolet, en tidligere, vistnok især i det norske Bysprog alm. Betegnelse for den lille Multiplikationstabel
 169 Emollientia (lat.), opblødende, blødgørende Lægemidler
 169 emollitio cerebri, d. s. s. Encefalomalaci.
 169 Emollition (lat,), opblødt Tilstand, bruges i Lægevidenskaben om en sygelig Forandring af Vævsdele
 169 Emolument (af lat. emoluméntum), Fordel, Gevinst, Indtægt, navnlig Biindtægt. Smlg. Embedsemolumenter.
 169 Emotion kaldes Overgangsformerne mellem de egentlige Følelser og de autopatiske Affekter
 169 Emotionsneurose, Nervelidelse som skyldes Sindsbevægelser, Sorg, Skræk e. l.
 169 Emoy, se Amoy.
 169 Empaisme (gr.), Indlægning af Metal i Staal og af Guld i Sølv; Empaistik, Kunsten at udføre saadanne Arbejder.
 169 Empecinado, Juan Martin Diaz, kaldet el E., sp. General (1775-1825)
 169-170 Empedokles fra Akragas, gr. Filosof (c. 483-23 f. Kr.)
 170 empereur (fr.), Kejser.
 170 Empetraceæ, se Rævlingfamilien.
 170 Empetrum, se Rævling.
 170 emphyteusis, d. s. s. Emfyteusis.
 170 Empidæ, Fam. af Fluernes Orden, kendelig paa det lille kuglerunde, fra Brystkassen skarpt afsatte Hoved
 170 empire (fr.), Kejserdømme, Kejserrige, navnlig det fr. Kejserrige under Napoleon I og III.
 170 Empire Day, Festdag, der siden 1904 fejres aarlig den 24. Maj (Dronning Victoria's Fødselsdag)
 170 Empire-Stil, den særegne Form af Nyklassicismen, der fik sit Præg under Napoleon I
 170 Empiri, Erfaring, Erfaringslære
 170-171 Empiriker (gr.) kaldes, særlig i Lægevidenskaben, den, der støtter sig til Erfaringen.
 171 empirisk, hentet fra, stemmende med Erfaring.
 171 Empirisme betegner bl. a. den Opfattelse, der lægger Vægt paa Indhøstning af Erfaringer
 171 Empirist, en Mand, der holder sig til grov Empiri ell. er Tilhænger af Empirisme i en ell. anden Form.
 171 Empis, Adolphe, fr. dram. Forf. (1795-1868)
 171 Emplacement er en i Terrainet udgravet Standplads for lettere Skyts
 171 Emplektit (Kobbervismutglans), et lysegraat metallisk Mineral af Sammensætning CuBiS<sub>2<7sub>
 171 Emplekton, Murværk, hvis ydre Sider var opførte af godt tilhugne Sten
 171 emploi (fransk), Brug, Anvendelse; Ansættelse, Embede, Rollefag
 171 Empoli, By i Kongeriget Italien, Prov. Firenze, ligger 10 km Ø. f. San Miniato paa venstre Bred af Arno
 171 Empoli, Jacopo da, egl. Chimenti, ital. Maler, (1554-1640)
 171-172 Empore (af samme Stamme som t. »empor«, opad) betegner i den kirkelige Arkitektur ethvert Pulpitur eller Galeri
 172 Emporia, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 95 km SV. f. Topeka ved Neosho River
 172 empressere (af fransk s'empresser), bestræbe, anstrenge sig ivrig for noget; empressement, Tjenesteiver.
 172 emptio (lat.) Køb. e. et venditio (Køb og Salg) var den romerretlige Betegnelse for Køb- og Salgsretshandelen
 172 Empusa (gr.) var efter oldgræsk Overtro et Spøgelse, der hørte til Hekate's Omgivelser
 172 Empusa Cohn, Svampeslægt af Entomophthoraceernes Fam., snylter i forsk. Insekter
 172 Empyem (gr.), i Reglen d. s. s. Empyema pleuræ o: Materieansamling i Pleura (se Lungehindebetændelse)
 172 Empyreum betegner i den middelalderlige Filosofi og Dogmatik den yderste Del af Universet
 172 empyreumatiske Olier, ved den tørre Destillation af organiske Stoffer fremkomne tjærelignende Destillationsprodukter
 172 Empyromanti (gr.), Kunsten at tage Varsler af Brændofre (Empyra)
 172- Ems (lat. Amisia, holl. Eems), den vestligste og mindste af Nordtysklands tre store Nordsøfloder
 173 Ems, By og kendt tysk Badested, 6 km fra Koblenz i preuss. Regeringsdistrikt Wiesbaden
 173 Emscher, Biflod i højre Bred til Rhinen, løber gennem Ruhrs Kuldistrikt forbi Dortmund
 173 Emscher-Kridt, Afdeling af den yngre Kridtformation.
 173 Emsdepechen kaldes den Meddelelse, som den preuss. Førsteminister Grev Bismarck 13. Juli 1870 sendte
 173 Emsdetten, Fabrikflække i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 13 km Ø. f. Burg-Steinfurt
 173 Emser, Hieronymus, en af Reformationens ivrigste rom.-kat. Modstandere, (1477/8-1527)
 173-174 Ems-Jade-Kanalen forbinder den hannoveranske By Emden ved Dollart-Bugten med Wilhelmshaven ved Jade-Bugten
 174 Ems-Kanalen forbinder Groningen med Dollart-Bugten ved Byen Delfzijl
 174 Emspastiller, ægte, tilberedes af Saltet, som vindes ved Inddampning af Ems-vand
 174 Emspunktationen, Beslutning i Ems 25. Aug. 1786 af Kurfyrsterne af Köln, Trier og Mainz samt Ærkebispen af Salzburg
 174 Emsvand, se Ems (Bad).
 174 Ems-Vechte-Kanalen forbinder de hannoveranske Floder Ems (ved Hankenfähr) og Vechte
 174 Emtekjær Nor, Fyns Vestkyst, 4 1/2 Sm. N. f. Assens; lille Vig med lægt Vand.
 174 Emter, et, dansk Almueform af Eventyr (s. d. under Folkeminder)
 174 Emter, de afslaaede Aks og Aksstykker
 174 Emu, opr. et Navn paa Tranen, kaldte de portugisiske Søfarende de store Strudsfugle
 174-175 Emulsin er nu Fællesbetegnelse for en Blanding af forsk. Enzymer
 175 Emulsion (lat.), en Blanding af en Vædske og et i denne uopløseligt, fint fordelt Stof
 175 Emulsionspapir er Papir overtrukket med et tyndt Lag Gelatine, Kollodium e. l.
 175 Emund den Gamle, sv. Konge, (c.1049-c.1056)
 175 Emunitet (nylat.), Fritagelse (f. Eks. for Straf ell. for Skatter). Emunitas regia, kgl. Fribrev.
 175 Emys, se Sumpskildpadder.
 175 Enånger, Sogn i Gefleborgs Len, Helsingland, Sverige
 175 enaarig (bot.), monocyclisk ell. annuel, kaldes en Plante, som fuldender sin hele Udvikling i Løbet af een Vækstperiode
 175 Enakiter ell. Enaksønner, et Kæmpefolk, der herskede i Egnen cm Hebron ved Israels Indvandring
 175 enakset (bot.) kaldes den Plante, hvis Primskud ender med en Blomst
 175 Enalider (bot.) kaldes i den bot. Økologi saadanne Plantesamfund, som vokser paa løs Bund i salt Vand
 175 Enaliosaurier, Fællesbetegnelse for en Del af den mesozoiske Tids Havøgler (Ichthyosaurer, Plesiosaurer).
 175-176 Enallage (gr.). Ombytning, var i den ældre Tids Sprogundervisning Benævnelse paa en af de saakaldte etymolog. Figurer
 176 Enanthem (gr.), indvendigt Udslæt paa Slimhinderne, svarende til Exanthem paa Huden.
 176 Enantioblastæ, Orden af enkimbladede Planter
 176 Enantiomorfi (gr.), at to forsk. Krystalformer forholder sig til hinanden som en Genstand til sit Spejlbillede
 176 enantiostyl (bot.) kaldes i Blomsterbiologien en Plante med to Slags forekommende Blomster
 176 Enarea, Bjerglandskab i det sydlige Abessinien paa Grænsen af Kaffa
 176 Enare träsk, Inari, Indsø i den nordlige Del af Storfyrstendømmet Finland
 176 Enargit, et sort, metallisk Mineral af Sammensætningen Cu<sub>3</sub>AsS<sub>4</sub>
 176 Enarthrosis (gr.), den Form af Kugleled, hvor Bevægeligheden i de forsk. Retninger er stærkt begrænset
 176 Enault, 
 176 1) Etienne Joseph, fr. Forf. (1817-1883)
 176-177 2) Louis, fr. Forf., (1824-1900)
 177 en avant (fr.), fremad!
 177 en bagatelle (fr.), som en ringe Ting, Ubetydelighed.
 177 enbasisk er enhver Syre, der kun indeholder eet Atom Brint
 177 en bloc, under eet, mange forsk. Ting paa een Gang
 177 Enbo, se Bestøvning, S. 121.
 177 en cabochon. En Ædelsten kaldes tildannet e. c., naar den har en hvælvet Forside
 177 Encalypta Leérsia (Klokkehætte), Slægt af de topfrugtede Bladmosser
 177 en camarade (fr.), som Kammerat, fortrolig.
 177 en Canaille, se Canaille.
 177 Encartaciones, Los E., et lille, men vigtigt Bjergværksdistrikt i det nordlige Spanien
 177 Encefalitis, d. s. s. Hjernebetændelse.
 177 Encefalocele [ræn-] (gr.), Hjernebrok, Fremtrængning af Kraniets Indhold gennem en oftest medfødt Defekt i Kraniet
 177 Encefaloid (gr.), en blød Kræftsvulst, hvor Vævets Udseende minder om Hjernevæv.
 177 Encefalomalaci, Hjerneblødhed, er en sygelig Proces i Hjernen
 177 Encefalon (gr.), d. s. s. Hjerne.
 177 Encefalopati (gr.), Hjernelidelse, Fællesbetegnelse for Affektioner af Hjernen.
 177 Enceinte brugtes tidligere som Fællesbetegnelse for alle de Fæstningsanlæg, der omsluttede et befæstet Punkt,
 177 Enceladit, d. s. s. Warwickit.
 177-178 Encellerust (Uroniyces Link), Slægt af Rustsvampe med brune, tykvæggede, stilkede, encellede Hvilesporer
 178 en chef (fr.), som Øverstbefalende
 178 Enchondroma, se Brusksvulst.
 178 Enchytræer, smaa hvidlige Orme, hørende til Slægten Enchylræus
 178 Encina (ell. Enzina), Juan del (ell. de la), sp. Digter og Komponist, (1469?-1529?)
 178 Encke, Erdmann, tysk Billedhugger, (1843-1896)
 178-179 Encke, Johann Franz, tysk Astronom, (1791-1865)
 179 Enckell, Magnus, finsk Maler, (1870- )
 179 Encke's Komet, se Kometer.
 179 Encounterbay, stor aaben Bugt paa Kysten af Sydaustralien med Havnen Port Elliot
 179 encouragere, indgyde Mod, tilskynde, opmuntre.
 179 Encrinus, en Slægt af Sølillier, der findes navnlig i den mellemste af Tysklands 3 Triasafdelinger
 179 Encrinuskalk, se Muslingekalk.
 179 Encyklika (gr.), en Rundskrivelse
 179 encyklisk (gr.), gennemløbende en Kreds; e. Brev d. s. s. Rundskrivelse, Encyklika.
 179-184 Encyklopædi (gr.) Sum af Viden og Kunnen i alle Fag, Videnskaber og Kunster, som enhver maatte tilegne sig
 184 Encyklopædister kaldes undertiden den ret brogede Kreds af Forf., der medarbejdede ved Diderots store Encyklopædi
 184 Encænia, det gr. Navn for Tempelindvielsesfesten (hebr. chanuka)
 184 Endaortitis (gr.), Betændelse af Aorta's inderste Hinde.
 184 Endarteriitis (græsk), Betændelse af Pulsaarernes inderste Hinde.
 184 Endaseh (Endazé, Endeseh), Længdemaal (Alen), der indtil Meterens Indførelse brugtes i Rumænien
 184 Ende (Søv.), alm. Betegnelse om Bord paa et Stykke Tov
 184 Ende, Hans am, tysk Maler, (1864- )
 184 Endeavour, Kystflod i den nordøstligste Del af Queensland, udmunder ved Cooktown
 184 Endeavour-Strædet, den sydligste Del af Torres-Strædet mellem York Halvøen og Prince of Wales Island
 184-185 Endehastighed (vitesse restante), den Hastighed, som Skarpet endnu har tilbage af den opr. (Begyndelseshastigheden)
 185 Endeiolit, et Mineral fra Narsarsuk i Julianehaab Distrikt, Sydgrønland
 185 Endeknop, se 
 185 1) Knop, 
 185 2) Bryu m og Mnium.
 185 Endel betød i det ældre danske Sprog omtr. det samme som Enemærke (s. d.)
 185 Endelave, i Valdemar II's Jordebog Øndhælaghæ, Ø i det sydvestlige Kattegat ud for Horsens Fjord
 185 Endemann, Wilhelm, tysk Retslærd, (1825-1899)
 185 endemisk, se Epidemi.
 185 Endemoræne, se Moræne.
 185 Endepiller kaldes de af en Bros Piller, der ligger ved Enderne af Broen
 185 Ender, Axel, norsk Maler og Billedhugger, (1853- )
 185 Ender, 
 185-186 1) Johann Nepomuk, østerrigsk Maler, (1793-1854)
 186 2) Thomas, (1793-1875), Landskabsmaler
 186 Enderbyland, høj Kyst ved den sydlige Polarkreds
 186 Enderim, se Rim.
 186 endermatisk Metode (gr.) kaldes den Fremgangsmaade, ved hvilken man lader Lægemidlerne blive optagne gennem Huden
 186 Endermo, Indskæring fra Vulkan-Bugten paa Sydkysten af Jeso, Japan, danner en god Havn.
 186 Endestation, se Banegaard.
 186 en detail (fr.), i det enkelte, i det smaa, smlg. Detail og Detailhandel.
 186 Endetarm, se Tarmkanal.
 186 Endetarmsbetændelse, Proctitis, findes ved forskellige Tarmbetændelser
 186 Endetræ kaldes den Flade, som fremkommer, naar man overskærer et Stykke Ved vinkelret paa Cellernes Længderetning
 186 Endevertikal er den lodrette Gitterstang i en Brodrager, lige over Understøtningspunktet.
 186 Endivie (Cichorium endlvia L.), Art af Slægten Cikorie, der dyrkes som Køkkenplante
 186 Endlicher, Stephan Ladislaus, østerrigsk Botaniker, (1804-1849)
 186 Endoarteriitis, d. s. s. Endarteriitis.
 186 Endocarditis, Betændelse af Endo-cardiet, den indre Hinde i Hjertet.
 186 Endocardium, den tynde Hinde, som danner Beklædningen af Hjertets Hulrum, se Hjerte.
 186 endochondral Forbening, se Ben.
 186-187 Endochrom  (bot.) kaldes de i Diatomécellen forekommende Farvelegemer ell. Farveplader
 187 Endodérmis (gr.) (bot.), i Vævlæren: et bestemt, parenkymatisk Cellelag i Roden samt i mange Stængler
 187 Endoenzym benyttes undertiden som Betegnelse for en Gruppe af Enzymer
 187 Endoflebitis (gr.), Betændelse af Blod-aårernes inderste Hinde.
 187 Endogami, Indgifte, Giftermaal inden for samme Slægt ell. Stamme
 187 endogene kaldes i den dynamiske Geologi de Kræfter, der har deres Udgangspunkt fra Jordens Indre
 187 endogent (gr.) (bot.) kaldes et Organ, naar det anlægges inden i Moderorganet
 187 Endolymfe, se Øre.
 187 Endometritis (gr.), egl. Betændelse af Livmoderens Slimhinde
 187 Endoparasit, se Snyltedyr og Snylteplanter.
 187 Endor, By i Manasse, hvor Saul besøgte Dødemanersken
 187 Endorso (ital.), se endossere.
 187 Endoskop (gr.), et rørformet Instrument, beregnet paa at indføres gennem en Kanal
 187 Endosmose (Eksosmose), en nu kun lidet benyttet Betegnelse for Osmose
 187 Endosperm, se Frøhvide.
 187 Endospore (bot.), den hos de fleste sporedannende Bakterier inden for Cellens Beklædning dannede Hvilecelle ell. Spore
 187 Endosporium (bot.), det inderste af de Membranlag, som danner Sporens Cellehinde
 187 Endossatar, Endossent, se endossere.
 187 Endossement, se endossere.
 187-188 endossere, overdrage en skriftlig Fordring ved en Transport, der skrives paa Bagsiden (in dorso) af Papiret
 188 endotermisk kaldes enhver kemisk Proces, hvorved der finder en Varmeabsorption, en negativ Varmetoning Sted 
 188 Endothel , se Epithel.
 188 Endotoksin bruges om giftige Bakterieprodukter
 188 Endotryptase, Gærens proteolytiske æggehvidestof spaltende Enzym
 188 endozoisk, en Parasit, som lever inden i et Dyr (f. Eks. Bændelormen, Flueskimmelen, Kolerabakterien).
 188 Endymion, i de græske Sagn Maanegudindens (Selene's) Elskede, en skøn Yngling og ivrig Jæger
 188-189 Endækker. (Søv.), et Skib med l fast Dæk, Hoveddækket, fra for til agter uden have Bak, Overbygning, Halvdæk, Hytte etc.
 189 Endækker. Benævnelse for Flyvemaskine med enkelt Bæreflade
 189 Ene (Ener), se Juniperus.
 189 Enebak, Herred, Nedre Romerikes Fogderi, Akershus Amt
 189 eneberettiget er et Udtryk, Lovgivningen undertiden kræver anbragt paa visse Frembringelser
 189 Enebo, Sigurd, norsk Amatørastronom, (1866- )
 189 Eneboere, se Anakoreter.
 189 Enebær, Bærkoglerne af Alm. Ene (se Juniperus).
 189 Enebærbrændevin, se  Genever.
 189 Enebærodde, Nordkysten af Fyn, paa den vestlige Side af Indløbet til Odense Fjord
 189 Enebærolie, en æterisk Olie, der faas ved Destillation af Enebær
 189 Enebærtjære, Pyroleum Juniperi, ogsaa kaldet Cadeolie, spansk Cederolie
 189 en écharpe (fr.), paa skraa; Skudretningen danner en spids Vinkel med Frontens ell. Stillingens Retning.
 189 Enehøj Red, Nakskov Fjord, kaldes Ankerpladsen Ø. f. Enehøj, hvor man kan ankre i 5,5 m Vand.
 189 Enemesser ell. Privatmesser kaldes de Messer, som Præsten læser sammen med en Medhjælper ved et Sidealter
 189-190 Enemærke. I Jordfællesskabets Tid: et Stykke Jord, som var helt uden for Fællesskabet
 190 enentydig, se entydig.
 190 Eneqvist, Eugenia Matilda, sv. Sangerinde, (1833-1898)
 190 Eneret kaldes den Adgang, der forbeholdes bestemte Personer, Selskaber ell. Institutioner til at udøve en Virksomhed
 190 Energetik, Læren om Energien.
 190 Energi (gr.), Kraft, Kraftudfoldelse, Evne til at overvinde Modstand; Handlekraft, Fynd, Eftertryk, energisk, besiddende E.
 190-192 Energi, Arbejdsevne
 192 energico, musikalsk Foredragsbetegnelse, energisk, med et kraftigt, beslutsomt Udtryk.
 192 Energide, se Celle S. 685.
 192 Energin. Med dette Navn betegnes to ganske forsk. med. Præparater.
 192 energisk, se Energi.
 192 Energumen (gr.), en Besat
 192 enerveret (lat.), afkræftet, svækket, udmarvet.
 192 eneste Skat, se Fysiokrater og Georgeisme.
 192 Eneström, Gustav Hjalmar, sv. Matematiker, Statistiker og Bibliograf, (1852- )
 192 Eneterne, 
 192 1) et Folk i det gamle Paflagonien.
 192 2) = Veneterne.
 192 Enevælde, se Absolutisme; om E.'s Indførelse i Danmark og Norge, se Danmark, S. 709 flg.
 192 en face (fr.), forfra, lige i Ansigtet; betegner i Billedkunsten, at en Skikkelse ses forfra i sin hele Udfoldelse.
 192 en famille (fr.), i Familiekredsen, i snæver, fortrolig Kreds.
 192-193 Enfantin, Barthélemy Prosper, ofte kaldet le pére E., fr. socialistisk Sværmer og Agitator, (1796-1864)
 193 Enfants de France *c: Frankrigs Børn, tidligere i Frankrig Benævnelsen paa Kongernes i legitimt Ægteskab fødte Børn
 193 Enfants perdus (fr.: »fortabte Børn«), lette, med Arkebuser bevæbnede Tropper, der ved Stormløb gik i Spidsen
 193 Enfants sans souci eller Galants sans souci (de sorgløse Drenge eller Lapse)
 193 Enfant terrible (fr.: skrækkeligt Barn«), et snakkelystent Barn, der bringer sine Omgivelser i Forlegenhed
 193 Enfield, By i det sydlige England, Grevskab Middlesex, 17 km N. f. London Bridge
 193 Enfield. E. Bridge, By i U. S. A., Stat Connecticut, ligger 44 km NNØ. f. Hartford paa venstre Bred af Connecticut River
 193 Enfilade (af fr. enfiler, trække Perler paa Snor) betegner i Arkitekturen Ordningen af en Række Værelser i een Flugt
 193 Enfilerbatteri, de Belejringsbatterier, der har til Opgave at beskyde Angrebsfronten paa langs
 193-194 enfilere (fr. enfiler), beskyde langs Længderetningen af en opstillet Styrke, en Forskansning ell. et Skib
 194 enfin (fr.), endelig, kort sagt, nu vel!
 194 enfleurage (fr.), se Parfumer.
 194 Enfodsakse (bot. Monopodium) er en saadan Akse, som, idet den anlægger Sideakser vokser videre i een og samme Retning
 194 en for alle os alle for en, se solidarisk.
 194-195 Eng, lavt og fugtigt Jordsmon, klædt med en vedvarende og tæt Vegetation
 195 Engadin, den schweiziske Del af Inn-Dalen
 195 Engagement, Løfte, Forpligtelse, Forbindelse; Fægtning; Antagelse i en Tjeneste, Ansættelse 
 195 engagere (af fr. engager), forpligte; indvikle (i et Foretagende, i en Fægtning o. s. v.)
 195 En-Gannim, »Havekilde«, Navn paa to israelitiske Byer
 195 Engano (Pulo Pertja), Ø ved Sydvestkysten af Sumatra, hørende til Residentskabet Benkulen
 195 en garçon, leve e. g. *c: som Ungkarl.
 195 en garde (fr.), i Fægtekunsten den Stilling, i hvilken man er beredt baade til Forsvar og Angreb
 195 Engastrimant, se Bugtaler.
 195 Engastrius, en Dobbeltmisdannelse, hvor det ene Foster er skrumpet og indesluttet i det andet Barns Bughule
 195 Engblomme, se Trollius.
 195-196 Engbrystethed, Engbrystighed eller Trangbrystighed; forsk. Aandedræts-og Girkulationsorganerne hos Hesten
 196 Engdyrkning, de Arbejder, der udføres for at vedligeholde Engenes Frugtbarhed
 196 Enge, Erik Mathiassen, norsk Politiker, (1852- )
 196-197 Engedi (hebr.: »Gedekilden«), nu ain djidi, midt paa det Døde Havs Vestkyst
 197 Engekali, se Skjaller.
 197 Engeknap, se Djævelsbid.
 197 Engel, dansk Mandsnavn, opstaaet af Ingjald; nu forældet; haves bl. a. i Stednavne
 197 Engelsholm, Engelstrup.
 197 Engel ell. Esterling, gl holl. Troyvægt
 197 Engel, overmenneskelige Væsener, som staar i et særegent Forhold til Gud, men er hans højeste Magt undergivne
 197-198 Engel, Ernst, tysk Statistiker, (1821-1896)
 198 Engel, Gustav Eduard, tysk Musikforfatter, (1823-95)
 198 Engel, Karl, tysk Musikforfatter, (1818-1882)
 198 Engel, Karl Ludvig, finsk (tysk) Arkitekt, (1778-1840)
 198 Engelberg, By i Schweiz, Kanton Unterwalden ob dem Wald, ved E.-Aa
 198 Engelberg var efter Huitfeldt bygget af Kong Hans 1510 for at forsvare Indløbet til Nakskov Fjord
 198 Engelbrektsdatter, D., se Dorothea E.
 198-199 Engelbrechtsz, Cornelius, holl. Maler (1468-1533)
 199 Engelbrekt Engelbrektsson, ( -1436), Sveriges Nationalbefrier
 199 Engelbreth, Wolf Frederik, dansk Præst, (1771-1862)
 199 Engelhard, Wilhelm, tysk Billedhugger og Maler, (1813-1902)
 199-200 Engelhardt, Bacile d' (Vasili Pawlowitsch), russ. Astronom, (1828-1915)
 200 Engelhardt, Helvig Conrad Christian, dansk Arkæolog, (1825-1881)
 200 Engelhardt's Redningsbaad, se Redningsbaade.
 200 Bngelhart, Thomas von Westen, norsk Embedsmand og Politiker, (1850-1905)
 200 Engelholm, Ängelholm, By i Skaane, Kristianstad Län, 25 km NØ. f. Helsingborg ved Rönneå, 3 km fra dens Udløb i Skeldervik
 200 Engelmann, George, amer. Botaniker, (1810-1884)
 200 Engelmann, Rudolf, tysk Astronom, (1841-1888)
 200-201 Engelmann, Theodor Wilhelm, tysk Fysiolog, (1843-1909)
 201 Engelmann, Wilhelm, Forlagsboghandel i Leipzig, grundlagt 1811 som Forlags- og Kommissionsboghandel
 201 Engelrod, se Angelik.
 201 Engels, Friedrich, tysk socialistisk Forf., (1820-1895)
 201 Engels, Georg, tysk Skuespiller, (1846-1907)
 201-202 Engelsborg, Hadrian's Gravmæle (Moles Hadriani) i Rom paa højre Tiber-Bred, paabegyndt 132 e. Kr.
 202 Engelsholm, Hovedgaard i Tørrild  Herred, V. f. Vejle
 202 engelsk-biskoppelige Kirke, se anglikansk Kirke.
 202 Engelskblaat anvendes undertiden som Benævnelse for Berlinerblaat og Bjergblaat.
 202 engelsk Broderi sys paa hvidt Linnedstof
 202 Engelskbrunt, d. s. s. Bismarckbrunt.
 202 engelsk Bruspulver, d. s. s. alm. Bruspulver.
 202-203 engelske Frøkner ell. Damer kaldes Medlemmer af den rom.-kat. kvindelige Orden Institute of Mary, grundlagt 1609
 203 engelske Komedianter er Fællesbetegnelsen for en Del omrejsende Skuespillertrupper
 203 engelske Kopper, se Acnecontagiosa.
 203 Erigelskgræs, se Armeria.
 203 Bngelskgrønt anvendes som Betegnelse for Kromgrønt, Schweinfurthergrønt og andre grønne Farver. 
 203 Engelskgult, Turners Gult, se Bly-0xyklorid.
 203 engelsk Havestil er Navnet paa den Anægsmaade for Haver, ved hvilken det er Opgaven at efterligne Naturen
 203 engelsk Horn (fr. cor anglais, ital. corno inglese) er en større Art af Oboen
 203 engelsk Hæfteplaster, Sericum adhæsivum, Emplastrum adhæslvum anglicum
 203 engelsk Højkirke, se anglikansk Kirke.
 203 engelsk Jord, en Slags Trippelse, der faas fra Wales i brungraa Stykker
 203 engelsk  Kirke, se anglikansk Kirke.
 203-204 engelsk Lakrids
 204 engelsk Læder, et tæt, fast, kipret, hvidbleget ell. ensfarvet Bomuldsstof
 204 Engelskmand (Søv.), et Stik, hvormed en Tovende anbringes i Hagen af en Blok
 204 Engelskmands Banke, l Sm. N. f. Jegens Odde, Læsøs Nordkyst, lille Stengrund med 4 1/2 m Vand.
 204 Engelskridning
 204 Engelskrødt bruges som Benævnelse for en Mængde forsk. rødlige Farver, der som farvende Bestanddel indeholder Ferrioxyd
 204 engelsk Sadel er den i Danmark af Officerer og civile Ryttere alm. anvendte flade Lædersadel
 204 engelsk Salt, Bittersalt, svovlsur Magnesia, Magnium sulfat (Sulfas magnesicus)
 204 engelsk Spinat (eng. Vinterspinat), Se Syre.                                                  
 204 engelsk Sporskifte, d. s. s. Krydsningssporskifte, se Sporskifte,
 204-205 engelsk Sved, en nu ukendt Sygdom fra Middelalderen, der viste sig i England første Gang 1486
 205 engelsk-sydafrikanske Selskab, se British South Africa Company og Rhodesia.
 205 engelsk Syge, Rachitis, populært ogsaa kaldet »dobbelte Lede«, »Skæver«
 205 engelsk Terne, se Terner.
 205 engelsk-østafrikanske Selskab, Imperial Britisk East Africa Company, stiftedes 1888
 205-206 Engelsted, Carl Sophus Marius Neergaard, dansk  Læge, (1823-1914)
 206 Engelsted, Malthe Odin, dansk Maler, (1852- )
 206 Engelstoft, Christian, dansk Forf., (1876- )
 206 Engelstoft, Christian Thorning, da. Biskop og Historiker, (1805-18891)
 206-207 Engelstoft, Laurids, dansk Historiker, (1774-1851)
 207 Engelsød, se Polypodium.
 207 Engelsødfamilien (norsk Sisselrodfamilien, Polypodiaceæ), Bregnefamilie
 207 Engelø og Engelvær, se Steigen Herred.
 207 Engene Fabrikker i Hurum ejes af Nitroglycerinkompagniet i Kria
 207 Enger, Gulbrand, Violinbygger, (1822-1886)
 207 Engerdalen, Herred, Nordre Østerdalen Fogderi, Hedemarken Amt
 207 Engerth, Eduard von, østerr. Historiemaler, (1818-1897)
 207-208 Engerth, Wilhelm von, østerr. Ingeniør, (1814-1884)
 208 Engestofte, Hovedgaard i Musse Herred, SØ. f. Maribo, opr. Ingestofte
 208 Engeström, 
 208 1) Jakob von, sv. Embedsmand og Politiker (1735-1802)
 208 2) Johan von, sv. Embedsmand og Politiker, (1743-1807)
 208-209 3) Lars von, sv. Diplomat og Statsmand, (1751-1826)
 209 Engey, lille Ø ved Indsejlingen til Reykjaviks Red med et Fyrtaarn og en Bondegaard
 209 Engfalk, se Kærhøge.
 209 Enggaard, se Gyldensten.
 209 Enghave, ældre Landbrugsbetegnelse for et lille indhegnet Engareal liggende tæt ved Gaarden
 209 Enghien (flamsk Edingan), By i Kongeriget Belgien, Prov. Hainaut, S. f. Grammont
 209 Enghien, Louis Antoine Henri de Bourbon-Condé, Hertug af, (1772-1804)
 209 Enghien-les-Bains, fr. Badsted i Dept Seine-et-Oise, 11 km fra Paris
 209 Enghø afviger i Alm. fra Agerhø ved fortrinsvis at bestaa af Græsarter med en mindre Indblanding af Engplanter
 209 Enghøvl er et Redskab, som anvendes til Jævning af Engens Overflade
 209 Engkarse, se Springklap.
 209 Engkultur, se Engdyrkning.
 209-210 England (hermed et Kort over de britiske Øer), Hovedlandet i det britiske Rige
 210 -- Oversigt  over Indholdet.
 210-218 -- Naturforhold 
 ENGLAND, SKOTLAND OG IRLAND
 (blank)
 218-225 -- Befolkningsforhold
 225-233 -- Statsforfatning og -forvaltning 
 233-234 -- Finansvæsen 
 234-237 -- Industri 
 237-241 -- Handel og Skibsfart m. m. 
 241-242 -- Landbrug 
 242-243 -- Andre Næringsveje 
 243-246 -- Kirkelige Forhold og Undervisningsvæsen
 246-247 -- Retsvæsen 
 247-252 -- Hær og Søværn
 252-253 -- Mønt, Maal og Vægt
 253-259 -- Sprog 
 259-272 -- Litteratur
 272-277 -- Kunst
 277-279 -- Musik
 279-280 -- Teater
 280-283 -- Presse
 283-320 -- Historie
 320 Englebrødre, se Gichtel.
 320 Engleheart, George, engelsk Miniaturmaler, (1752-1829)
 320 Englemageri, omskrivende Betegnelse for den Forbrydelse mod Betaling at skaffe sig Plejebørn, hvis Pleje forsømmes ...
 320 Engler, H. G. Adolf, tysk Botaniker, (1844- )
 320 Englesøstre, se Angelikaordenen.
 320 Englewood, By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger faa km N. f. New York paa Højdedraget mellem Hudson og Hackensack River
 320 englisere en Hests Hale er ved Operation at beskadige Halens Bøjemuskler saaledes, at Strækkemusklerne faar Overtaget
 320 English, Thomas Alfred, dansk Ingeniør, (1819-1889)
 320 English-Company-Øer, en Gruppe af 7 Smaaøer N. f. Australien
 320 English-Harbour, se Antigua.
 320 Englærke, se Pibere og Værlinger.
 320 Engouement (fr.), Ophobning, saaledes Ophobning af Tarmindhold ved Brok, hvor Passagen i Tarmen er stoppet
 320 Engpiber, se Pibere.
 320 Engpiplærke, se  Pibere.
 320-321 Engram, betegner noget, som indprentes
 321 en grande tenue (fr.), i festlig PyntJ fuld Gala.
 321 Engraulis, se Sild.
 321 en gros, i det store, efter stor Maalestok
 321 Engsig, se Skjern.
 321 Engsnarre, se Vagtelkonge.
 321 Engström, Albert Laurentius Johannes, sv. Tegner, (1869- )
 321 Engstrøm, Folke August, sv. Astronom, (1856- )
 321 Engström, Otto Ingemar, finsk Gynækolog, (1853- )
 321 Engsö (Ängsö), gammelt Gods paa en Ø af samme Navn i Mälaren, tilhørende Vestmanlands Amt
 321 Enguera, By i det østlige Spanien, Prov. Valencia, 16 km V. f. Jativa, N. f. Sierra de E.
 321 Enguinegatte, se Guinegatte.
 321-323 Engvanding, kunstig Vandforsyning af Engarealer
 323 Engvandingsgitter
 323 Engyrieh, se Angora 2).
 323 en haie (fr.), i Dobbeltrække overfor hinanden.
 323 enharmonisk, enhver Toneforbindelse, der beror paa, at to Toner i den ligesvævende Temp. slaas sammen til een
 323 Enheder, fysiske, se absolut Maal og elektriske Maaleenheder.
 323-324 Enhedspatron forener i eet Hylster Skarp, Ladning og Tændmiddel
 324 Enhedstryk vil sige Tryk (Trykaccent, ekspiratorisk Accent), anvendt for at samle det, som begrebsmæssigt hører sammen
 324 Enhjørning, se Sagndyr.
 324 Enhjørning ell. Enhorn (Monoceros), et paa begge Sider af Ækvator mellem den store og lille Hund liggende Stjernebillede
 324 Enhovede, se Heste.
 324 Enhuber, Karl, tysk Genremaler, (1811-1867)
 324 Enhydra (Havodder), se Odder,
 324 Enhydros kaldes hule og delvis vandfyldte Kalcedoner
 324 Enif, Stjernen *epsilon* i Pegasus.
 324 Eni Gel, se Ingul.
 324 Enighedsformlen, se Konkordieformlen.
 324 Enipeus (nu Tschanarli), Flod i Thessalien, udspringer paa Othrys
 324 Enjambement, i den fr. Metrik Udtryk for den »Overskridning« fra den ene Verslinie til den følgende
 324 enkadrere (af fr. encadrer), indramme
 324 Enkantis, Svulst af Taarekarunkelen, optræder som Regel sammen med Konjunktivallidelser af betændelsesagtig Natur.
 324 enkaustere (gr.), gennemtrænge noget med Voks, Fedt e. l.
 324-325 Enkaustik (af gr., Indbrænden), i Oldtiden Betegnelse for den Kunst at overtrække Skrivetavler med smeltet Voks
 325 Enke er efter dansk Ret fuldmyndig uden Hensyn til Alder, medmindre der af Øvrigheden er beskikket hende en Lavværge
 325 Enkedronning. En afdød regerende Konges, af ret og lovligt Ægteskab efterladte Hustru
 325 Enkeforsørgelse, se Pension.
 325-326 Enkekasser er i Danmark oprettede saavel ved Statens som ved privat Initiativ
 326 Enkelados, en af Giganterne.
 326 Enkeloven ell. Enkebørnsloven kaldes dansk L. om Understøttelse til Børn af Enker
 327 enkelt (bot.) kaldes et Blad, som ikke er sammensat
 327 Enkelt Bekkasin, se Bekkasiner.
 327 enkeltbænket (Søv.) kaldes et Fartøj, paa hvis Tofter (Bænke), der kun er Plads til, at 1 Mand kan ro,
 327 Enkeltdommer kaldes den Dommer, der dømmer alene
 327 Enkeltfrugt (bot.) kaldes den af een Frugtknude i een Blomst dannede Frugt
 327 Enkeltkraft er den alm. Betegnelse for en Kraft (Belastning) af endelig Størrelse, der angriber i et enkelt Punkt
 327 Enkeltstat. Derved forstaas de enkelte Ledstater, hvoraf en Forbundsstat bestaar
 327-328 Enkelttal ell. Ental er den danske Benævnelse paa Singularis
 328 Enkeltledning, se Telegraf- og Telefonledninger.
 328 enkeltvirkende. En Maskine, hvori et Stempel udretter Arbejde under den ene af de to Bevægelsesretninger
 328 Enkemand
 328 Enkepension, se Pension.
 328 Enkesæder fandtes tidligere i Danmark ved et stort Antal Præstekald paa Landet
 328 Enkhuizen, By i Kongeriget Holland, Prov. Nordholland, ligger tæt ved Nordhollands Østspids ved Zuider-Søen
 328-329 Enkimbladede (Monocdtyledones), Klasse af Dækfrøede, hvis Kimplanter i Modsætning til Tokimbladedes kun har 1 Kimblad
 329 Enklang (unisono), den rene Prim, den fuldkomne Overensstemmelse mellem to Toner af samme Højde (se Interval)
 329 Enklave er en Del af en Stat, der ligger skilt fra Hovedstaten og indesluttet af en anden Stat
 329 enklitisk (gr.), i Grammatikken: en Sprogdel, der slutter sig saa nøje til et foregaaende Ord, at det i Accentuation ...
 329 Enkomion (gr. »Optog«), egl. Sang, som synges ved et Optog, hvormed Sejrherren i en offentlig Væddekamp ledsages
 329 Enkondrom (Enchondroma), se Brusksvulst.
 329-330 Enkratitter (gr., de Afholdende), en gnostisk Retning i Oldkirken (se Gnosis)
 330 Enkyklion, en kejserlig Troslov, udstedt Aar 476
 330 enkønnet (bot.) ell. særkønnet kaldes en Blomst, som (evt. foruden Blostret) kun bestaar af een Slags Forplantningsblade
 330 Enköping. By i Mellemsverige, Upland, Upsala Len, ved E.-Aa, 4 km fra dens Udløb i Mälaren
 330 Enlevagetryk, se Farveri.
 330 en masse, i Massevis.
 330 en miniature, se Miniatur.
 330 Enna, se Henna.
 330 Enna, August, dansk Komponist, (1860- )
 330 Enneadekaeteris (gr.) kaldes den af Meton indførte Cyclus paa 19 Aar (se Kalender).
 330 Enneberg, Tværdal i Dolomit-Alperne, Tyrol, udmunder mod N. i Pustertal
 330 Enneper eller Emper-Strasse. Dal i den preuss. Prov. Westfalen, gennemstrømmes af Ennepe, et Tilløb til Ruhr
 330-331 Ennes, Antonio, portug. dramatisk Digter, (1848-1901)
 331 Ennetbühl, Landsby i det schweiziske Kanton Skt Gallen, ligger i den romantiske Lutern-Dal
 331 Ennis, By i det vestlige Irland, Grevskab Clare, ved den sejlbare Fergus, over hvilken der her fører 4 Broer
 331 Enniscorthie, By i det sydøstlige Irland, Grevskab Wexford, ligger paa en stejl Klippe ved den sejlbare Slaney
 331 Enniskillen, By i det nordlige Irland, Hovedstad i Grevskabet Fermanagh
 331-332 Ennius, Quintus, rom. Digter, (239-169 f. Kr.)
 332 Enns, By i Østerrig, Prov. Øvre-Østerrig, ligger paa venstre Bred af Floden E.
 332 Enns, Biflod i højre Bred til Donau, udspringer i Salzburg paa Radstätter Tauern
 332 Enoch, d. s. s. Henok.
 332 Enodium, se Blaatop.
 332 Enofthalmos (gr.) kaldes en Tilbagesynken af Øjet i Øjehulen
 332 Enomoti (gr., Edsforbund«), den mindste taktiske Enhed i den spartanske Hær
 332 Enomoto Takeaki, ogsaa kaldet E. Buyo, jap. Admiral og Statsmand, (1836-1908)
 332 Enon, iflg. Joh. 3, 23 det Sted, hvor Johannes Døberen døbte, nær Salem, hvor der var meget Vand
 332 Enorkisme, d. s. s. Kryptorkisme.
 332 enorm (lat.), overskridende Maalet, Reglen (norma), uhyre, umaadelig stor; Enormitet, Overmægtighed, uhyre Størrelse.
 332 Enos, Søn af Set, Adams Søn
 332 Enos, By i Tyrkiet, ligger ved Archipelagus tæt Ø. f. Maritzas Munding
 332 Enosichthon (gr.), »Jordryster«, Tilnavn til Poseidon.
 332 Enostose (gr.). Bensvulst, der udvikler sig i en Knogle i Retning ind mod Marvkanalen
 332 Enotrio Romano, se Carducci.
 332 en passant, i Forbigaaende, løselig, lejlighedsvis.
 332 en petite tenue (fr.), i Hverdagsdragt.
 332 en profil, fra Siden, i Billedkunsten: Ansigtet, ogsaa den hele Figur, er fremstillet saaledes, at det ses fra Siden.
 332 Enquête, fr., af lat. enquisitio, ordret overs. Undersøgelse
 332-333 Enquête de pavillon, det Forhold, at et Krigsskib standser et Handelsskib for at undersøge dets Nationalitet
 333 enragere (af fr. enrager), bringe ell. komme i Raseri, enrageret, rasende;  lidenskabelig indtaget i noget.
 333 enrhumeret (af fr. enrhumé), angreben af Snue, forkølet.
 333 Enriques, Federigo, ital. Matemiatiker, (1871- )
 333 Enríquez Gomez, Antonio, sp. Forf., (1602-1662?)
 333 Enschede, By i Holland, Prov. Overyssel, ligger 24 km SØ. f. Almelo i Nærheden af den preuss. Grænse
 333 Enschede, hollandsk Bogtrykkerfamilie i Haarlem.
 333 Ensemble, et af flere Dele dannet Hele
 333 En-Semes (egl. En-Shemesh, »Solkilde«), Sted paa Grænsen mellem Juda og Benjamin, søges lidt Ø. f. Jerusalem
 334 Ensian, se Gentiana.
 334 Ensianfamilien (Bitterbladfamilien,Gentianaceæ), tokimbladede og helkronede Planter af Snokronedes Orden
 334 Ensianrod, se Gentianrod.
 334 ensidig Skylderklæring er efter nyere da. retsv. Sprogbrug en Skylderklæring, der ikke er et Løfte
 334 ensidigt Skyldforhold (ell. Obligationsforhold)
 334 Ensilage, se Presfoder.
 334 Ensival, By i Kongeriget Belgien, Prov. Liége, ligger 3 km SV. f. Verviers ved venstre Bred af Vesdre
 334-338 Enskinnebaner kaldes alle de Jernbaner, hvor Køretøjerne bæres af een Skinne, oftest i Køretøjernes Midterplan
 338 ensløbende (bot.) ell. homodrom kaldes i Morfologien saadanne Bladskruer (se B l a d), som løber i samme Retning 
 338 Ensomheden, øde Ø i den vestlige Del af det sibiriske Ishav
 338 Ensor, James, belgisk Maler og Raderer (Faderen Englænder), (1860- )
 338 Enspænder ell. Enspænding, i det ældre danske Sprog: beredne Tjenere, der særlig benyttedes som Ordonnanser ell. Kurerer
 338-339 Ensrettere, ell. Ventilceller, Ledere, der lader den elektriske Strøm passere i en bestemt Retning
 339 Enstatit, se Pyroxengruppen.
 339 Enstavelsessprog. Det bedst kendte Eks. paa et saadant er Kinesisk (se Kina, »Sprog«)
 339 Enstemmighed, se Afstemning.
 339 enstreget (ell. enstreget). Tonerne i den Oktav, der indeholder det a, der fremkommer ved 435 Svingninger i Sek.
 339 en suite, uafbrudt, ud i eet, i Rad.
 339 ensymmetrisk (bot) eller monosymmetrisk: en Blomst, som kun ved een Plan kan deles i 2 symmetriske Halvdele
 339 Entab, se Aintab.
 339 Entablement, kaldes den Bygningsdel, som udgør Kransningen over Søjlerne; dens Led er Arkitraven, Frisen og Gesimsen
 339 Entada, se Pusætha.
 339 Entail (beslægtet med det franske tailler, beskære) er i eng. Ret Betegnelsen for at begrænse Arveretten
 339 Ental, se Enkelttal.
 339-340 Entasis (gr.), Spændthed ell. Anspændelse, i Arkitekturen: det doriske Søjleskafts ejendommelige »Midtsvulmen«
 340 Entebbe, By paa Nordkysten af Victoria Njansa, 38 km SV. f. de Indfødtes Hovedstad i Uganda Mengo (Kampala)
 340 Enteleki (gr.) betyder Virksomhed, Virken i Udfoldelse
 340 Entente (fr.) , Forstaaelse; Indsigt, Udtydning. Heraf under Verdenskrigen Benævnelsen »Ententen«, »Ententemagterne«
 340 entente-cordiale (fr.) bruges i det diplomatiske Sprog til Betegnelse af et Forhold mellem 2 ell. fl. Stater, at de ...
 340 Enteralgi (gr.), Tarmsmerte.
 340 Enteritis (gr.), Tarmbetændelse, se Tarmkatarr.
 340 Enteritis, bacillus (Gärtner) hører til den Gruppe af patogene Bacilier, der betegnes som Paratyfusgruppen
 340 Enterocele (gr.), Tarmbrok, se Brok.
 340 Enterocentesis (gr.), Punktur af en Tarm, hovedsagelig udført for at udtømme Luft.
 340 Enterocolitis, Tarmbetændelse, der baade angriber Tynd- og Tyktarm samtidig; se Tarmbetændelse
 340 Enterodyni (gr.), Tarmsmerte, se Kolik.
 340 Enterokatarr (gr.), se Tarmkatarr.
 340 Enteroklyse (gr.), Indhældning af en større Mængde Vædske gennem Endetarmen
 340 Enterolit, Koprolit (gr.), Tarmsten
 340-341 Enterolobium Mart., Slægt af Mimose-familien, Træer med dobbelt fjerdelte Blade og hovedformede Blomsterstande
 341 Enteromorpha, se Alger S. 493.
 341 Enteroptose, se Optose.
 341 Enteroragi (gr.), Blødning fra Tarmen, forekommer ved Saar- og Svulstdannelser i Tarmen
 341 Enteroskop (gr.), Belysningsapparat til Undersøgelse og Belysning af Tarmens Indre ved elektrisk Lys.
 341 Enterostenose (gr.), Tarmforsnævring.
 341 Enterostomi, se Enterotomi.
 341 Enterotom (gr.), et af Dupuytren opfundet Instrument bestaaende af 2 Brancher, der ved en Skrue kan klemmes sammen
 341 Enterotomi (gr.), Operation, hvorved man aabner Tyndtarmen
 341 Enterotyfus (gr.), se Tyfus.
 341 Enthelmintha, se Indvoldsorme.
 341 enthymematisk Slutning er hos Aristoteles en rent retorisk Figur, 
 341 Entlebuch, Dal i Schweiz, Kanton Luzern, mellem Unterwalden og Bern
 341 entledige, d. s. s. afskedige.
 341 Entoconcha mirabilis er en ormdannet, snyltende Snegl, som lever i visse Søpølsers (Synapta) Krophule
 341 Entoderm ell. indre Kimblad kaldes i Embryologien det indre Cellelag af den tolagede
 341 Embryonalform, Gastrulaen
 341 Entoilage, (fr.), Bobinet, vævet i oftest mønstrede Strimler.
 341 Entomislagene, d. s. s. Gypridinlagene.
 341 entomofil (bot.) kaldes en saadan Blomst, som bestøves ved Hjælp af Insekter (se Bestøvning).
 341 Entomolitus, en Slægt af Trilobitter.
 341 Entomologi (gr.), d. s. s. Læren om Insekter.
 341 Entomophthora, se Entomophthoraceæ.
 341-342 Entomophthoraceæ, en lille, nærmest til Koblingssvampene hørende Fam., snylter i forsk. Insekter
 342 Entomostraca. d. s. s. Smaakrebs.
 342 Entoparasit, se Snyltedyr.
 342 entoptiske Fænomener. Under visse Forhold er man i Stand til frit foran sig at se Genstande, som ligger i ens Øje ...
 342 entotisk (gr.), saadanne Lyde, som opstaar inde i Øret ell. i dets allernærmeste Omgivelser inde i Hovedet (Øresusen o. l.).
 342 Entoutcas (fr.: »i hvert Tilfælde«), en større Parasol, der tillige kan bruges som Paraply.
 342 Entozoa, se Snyltedyr.
 342 Entrada (ital., fr. Entrée), ældre Betegnelse paa et mindre Dansedivertissement for en enkelt ell. ganske faa Personer.
 342 entre (Søv.) 
 342 1) angribe sin Modstander ved Entring (s. d.). 
 342 2) løbe til Vejrs i en Sejlskibsrejsning ad Vanterne.
 342 Entré (af fr. entrée), Indgang, Adgang, Forstue; i Musikken: Indledning, Forspil
 342 Entr'acte, Mellemakt, Opholdet mellem to Akter af et dram. Arbejde
 342 Entrebil (Søv.), et Vaaben, der i Sejlskibsperioden brugtes under Entring af et Skib
 342 Entrecasteaux-Øerne, se D'Entrecasteaux.
 342 Entrechat, i Dansekunsten: Korsspring, et kunstigt Luftspring, under hvilket den Dansende batterer
 342 entre deux (fr.), mellem to; midt i; Mellemstykke, Skillerum.
 342 Entre-deux-mers, Landskab i det sydvestlige Frankrig i Dept Gironde; Landtungemellem de to Floder Garonne og Dordogne
 342 Entre Douro e Minho, se Minho.
 342 Entredræg , se Dræg.
 342 entrefilet (fr.), »indskudt«, kortere Artikel i den redaktionelle Del af et Blad og lignende.
 342 Entregaster (Søv.), den bevæbnede Styrke, der i Sejlkrigsskibene blev holdt i Reserve til Entringsforsøg
 342 Entrehage (Søv.), svære Baadshager, hvormed man ved Entring søgte at holde Modstanderen fast ved Siden af sit eget Skib
 342-343 Entrelacs (fr.), Ornamenter, som helt ell. delvis dannes af krydsende, flettede ell. tangerende Baand (lacs, Strikke)
 343 Entremes (sp.), Benævnelse paa et lille Enaktsskuespil
 343 Entremets, lette Mellemretter, der serveres mellem Middagens tungere Retter
 343 Entremont. Val d'E., Højdal i Schweiz, Kanton Wallis
 343 Entrenet (Søv.), et Net af Jern- ell. Staaltraad, som paa et Skib vertikalt straktes ud langs Lønningen
 343 entre nous (fr.), »mellem os« *c: sagt i Fortrolighed.
 343 Entrepas (fr.), se Svømmetrav.
 343 Entrepik (Søv.), ogsaa kaldet Haandpik, en 2-3 m lang, jernbeslaaet Stang, forsynet med en lang Jernspids
 343-344 Entrepôt (fr.) er i alm. Betydning et Oplagssted, Oplag af Varer
 344 Entrepôtforretning, Forretning, som har Oplag af fremmede Varer i et Entrepot (Frihavn, Fridok, Frilager ell. Transitoplag)
 344 entreprenant (fr.), driftig, foretagsom, vindskibelig, dristig til ny Foretagender.
 344 Entreprenør af fr. entrepreneur, en Mand, som overtager ell. forestaar et Arbejde
 344 Entreprise, Overtagelse af et Arbejde
 344 entrere (af fr. entrer), indlade sig paa, paatage sig, gaa ind paa.
 344 Entré-Retter kaldes de Retter, saavel varme som kolde, der ved en større Middag serveres nærmest før Stegen.
 344 Entre-Rios (»Mellem Floderne«), Stat i Argentina mellem Paranas og Uruguays nedre Løb
 344 Entreroches, en snæver Dal i Schweiz, Kanton Vaud med en Kanalforbindelse mellem Genéve-Søen og Neuchâtel-Søen
 344 Entres, Joseph, tysk Billedhugger, (1804-1870)
 344 Entresol (ital. mezzanina) kaldes en Etage i et Hus, som er lavere end de andre
 344 Entretaille (fr.), Mellemsnit; i Kobberstikkerkunsten de finere Streger mellem Hovedstregerne.
 344 Entring (Søv.), en Angrebsmaade, der hyppig anvendtes i ældre Tiders Søkampe
 344-345 Entropi (gr.), spiller en Rolle i den mat. Behandling af Varmelæren
 345 Entropien, Indaddrejning af Øjenlaaget
 345 Entry (eng.), Sportsudtryk for Indskud ved Væddeløb.
 345 Entusiasme betyder opr. en gudsbenaadet Tilstand, men er nu gaaet over til at være omtr. ensbetydende med Begejstring
 345 entydig
 345 Enukleation, omtr. synonymt med Ekstirpation; navnlig, hvor det fjernede er rund, glat og løst forbundet med Omgivelserne
 345-346 Enuma elis (assyrisk: »dengang da oventil«), de første to Ord i Skriftstykke, nedskrevet med Kileskrift paa Lertavler
 346 Enumeration (lat.), Optælling, Opregning. Det tilsvarende Verbum er enumerere.
 346 Enuresis (gr.), uvilkaarlig Afgang af Urinen
 346 Envallsson, Karl Vilhelm, sv. dram. Forf., (1756-1806)
 346 Enveloppe (mat), se Indhyllingskurver og Indhyllingsflader.
 346 Enveloppe er et Udenværk i den bastionære Befæstning
 346-347 Enveri, Auhad-ed-din Ali, en af Persiens største Kunstdigtere, ( -c.1190)
 347 Enver Pasha, tyrk. Officer og Politiker, (1882?- )
 347 en vogue (fr.), i Vælten,  moderne.
 347 Envoyé, se befuldmægtiget Minister.
 347 Enyalios, gr. Krigsgud, opr. en selvstændig Guddom, der dyrkedes sammen med Gudinden Enyo
 347 Enyo, Krigsgudinde, der fra ældgammel Tid har været dyrket fl. St. i Grækenland
 347 Enz, Flod i Kongeriget Württemberg, venstre Biflod til Neckar, har sine Kilder paa Østskraaningen af Schwarzwald
 347 Enza, Flod i Norditalien, Biflod til Po, bar sine Kilder paa Nordøstskraaningen af Apenninerne VSV. f. Modena
 347 Enzersdorf, Gross-E., By i Nedre-Østrig, ligger paa Marchfeld, 10 km Ø. f. Wien
 347-348 Enzio, ital. Diminutiv for Henrik, illegitim Søn af Kejser Frederik II af Hohenstaufen. (c.1220-1272)
 348 Enzooti (gr.) er et Udtryk, som i Veterinærmedicinen bruges paa samme Maade som Ordet Endemi i Menneskelægevidenskaben
 348 Enzymer (tidligere benævnt Fermenter, uorganiserede Fermenter)
 348 Enø danner Kysten af Sjælland SØ. f. Karrebæksminde
 349 e. o. *c: ex officio (lat.), ifølge Embedspligt, i Embeds Medfør; ogsaa = ekstraordinær.
 349 Eocæn, den næstældste af Tertiærformationens Etager. Se Tertiærformation.
 349 eodem (lat.), underforstaaet die, paa samme Dag.
 349 Eofytonsandsten, særlig i Vestergotland forekommende Sandsten, der danner det ældste Led af den kambriske Sandsten
 349 Eogen, Betegnelse for de tre ældste Etager af Tertiærformationen (s. d.).
 349 Eohippus, uddøde hesteagtige Dyr, kendte fra Wasatch-Lagene i Wyoming og Ny Meksiko. Se Heste.
 349 eo ipso (lat.), netop derved, med det samme.
 349 Éon (Eudes de l'Estoile), religiøs Bedrager i Bretagne, paastod, at han var Guds Søn, Levendes og Dødes Dommer ( -e.1148)
 349 Éon, Charles Geneviève Louis Auguste André Timothée de Beaumont, Chevalier d', fr. Diplomat og Eventyrer, (1728-1810)
 349 Eophyton, se Eofytonsandsten.
 349 Eordaia, oldgræsk Navn paa et Landskab i Makedonien, der omfattede Strækningerne V. f.
 349 Emathien
 349-350 Eos (gr.), »Morgenrøden«, hos Grækerne personificeret som Gudinde
 350 Eosander, Johann Friedrich, Friherre von Göthe, sv.-tysk Militær og Arkitekt, ( -1729)
 350 Eosforit, et Mineral fra Branchville i Connecticut, er nær beslægtet med Childrenit
 350 Eosit, et Mineral, som bestaar af molybdænsurt og vanadinsurt Bly
 351 Eosot er Kreosot, der er omdannet til Valerianesyreæter
 351 Eozill, Tetrabromfluorescein, C<sub>20</sub>H<sub>8</sub>Br<sub>4</sub>O<sub>5</sub>
 351 eozoiske Gruppe, en Betegnelse, som tidligere anvendtes for den arkæiske Gruppe
 351 Eozoon, en først i den laurentiske Gnejsformation i Kanada fundet Dannelse
 351 e. p., Forkortelse af lat. ex protocollo, af Protokollen - og fr. en Personne, personlig, i egen Person (paa Visitkort).
 351 Epacridaceæ, Fam. af tokimbladede og helkronede Planter af Tohornedes Orden, Buske ell. undertiden smaa Træer
 351 Epacris Gav., Slægt af Epacridaceer, stedsegrønne Buske
 351 Epafos efter græske Sagn Søn af Zeus og Io
 351 Epafras, en til Kristendommen omvendt Hedning fra Kolossæ
 352 Epafroditos, et Medlem af Menigheden i Filippi
 352 Epagomener (gr.: »de tilføjede«), de 5 Dage tilføjede i Slutn. af det ægypt. Aar, for at faa dets Længde lig Solaarets
 352 Epakter (gr.: »de tilføjede«) er det Antal Dage, som paa Aarets Nytaarsdag er forløbet siden den sidste Nymaane
 352 Epaktos, se Lepanto.
 352 Epameinondas (Epaminondas), thebansk Feltherre og Statsmand, (c.420-362 f. Kr.)
 352 Epanalepsis (gr.), Genoptagelse, en Talefigur, der bestaar i Gentagelsen af eet ell. fl. Ord
 352 Epanastrofe, den Talefigur, at lade et Sætningsled begynde med samme Ord, hvormed det foregaaende ender.
 352 Epanodos (gr.: Tilbagevenden, lat. regréssio) Talefigur, bestaaende i Gentagelsen af de samme Ord paa en anden Maade.
 352 Eparch (gr.), Befalingsmand, især Statholder i en Prov.
 352 Epaulement (fr.) kan være Betegnelse for en Standplads for lettere Artilleri
 352-353 Bpaulet (af fr. épaulette)opr. Beskyttelsesmiddel for Skuldrene, nu Prydelse og Distinktion for Officerer
 353 épave (fr.), herreløst Gods; droit d'é., Retten til at konfiskere saadant Gods, særlig Vrag, opdrevet paa Forstranden.
 353 Épée, Charles Michel de l', Grundlæggeren af Døvstummeundervisningen i Frankrig, (1712-1789)
 353 Epeios, græsk Sagnheros, Søn af Panopeus, berømt som Skaber af den kolossale Træhest, der hidførte Troja's Fald
 353 Bpeira, se Hjulspindere.
 353-354 Epeiros (gr.), egentlig Fastland (lat. Epirus), gr. Betegnelse i ældre Tider for den vestlige Del af Hellas
 354 Ependyma (gr.), den Hinde, som beklæder Indsiden af Hjerneventriklerne.
 354 Ependymitis (gr.). Betændelse af Ependymet.
 354 Epenthese (gr., »Tilindsætning«) vil sige en Vokals Indtrængen fra en flg. svag Stavelse til en foregaaende stærk
 354 Eperjes (Eperies), Hovedstad i det ung. Komitat Sáros, ligger i den mellemste Del af Karpaterne ved Floden Tarcza
 354 Epernay, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Marne, paa venstre Bred af Marne, 32 km VNV. f. Châlons
 354-355 Epernon, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure-et-Loire, ved Sammenløbet af Eures Bifloder Drouette og Guesle
 355 Éperon (fr.) er en ældre Benævnelse for et lille, fremspringende Udenværk i den permanente ældre Befæstning.
 355 Eph (Ord, der savnes herunder, maa søges under Ef...).
 355 Ephebe Fr., Liken-Slægt af Ephebaceæ, smaa Laver
 355 Ephedra, se Ephedraceæ.
 355 Ephedraceæ, Fam. af Klassen Gnetinæ (med en enkelt Slægt Ephedra L.), rigt forgrenede Buske ell. Halvbuske
 355 Ephelides, se Fregner.
 355 ephemera, se efemer Feber.
 355 Éphémérides du Citoyen, fransk Tidsskrift, grundlagt af Abbed Baudeau 1765
 355 Ephetneridæ, se Døgnfluer.
 355 Ephialtes, se Ichneumonidæ.
 355 Ephippium, se Dafnier.
 355 Epi- ell. Ef- (i Sammensætninger, hvis andet Led begyndte med en aspireret Vokal), gr. Forstavelse (egl. Præposition)
 355 Epiblast (bot.) kaldes paa Græssernes Kim et lille, skællignende Organ
 355 Epiblem (bot.) kaldes i Planteanatomien Rodens Hud
 355 Epiboulangerit, et metallisk, af Bly, Antimon og Svovl (3PbS.Sb<sub>2</sub>S<sub>5</sub>) bestaaende Mineral
 355 Epicarin, en Oxynaphtyl-Toluylsyre-Forbindelse, er et stærkt virkende Antiseptikum
 355 Epicentrum, se Jordskælv.
 355 Epicharmos, gr. Dramatiker, Stifteren af den dorisk-sikeliske Komedie, (c.550-460 f. Kr.)
 355 Epicherem (gr.) betegner i Logikken en sammentrukken Slutningskæde
 355- Epichloë Tul., Svampeslægt af Hypocreaceernes Fam. E. typhina Tul. (Skedesvamp) snylter paa forsk. Græsser
 356 Epicoenum (Plur. Epicoena; af gr., fælles) er i Grammatikken Benævnelse paa Ord, der bruges baade om Handyret og om Hundyret
 356 Epicykel (gr.), en Cirkel, hvis Centrum bevæger sig i Omkredsen af en anden Cirkel. Se i øvrigt Verdenssystemer.
 356 Epicykloide (gr.) Kurve, der beskrives af et fast Punkt på en Cirkel, naar Cirklen ruller paa Ydersiden af en fast Cirkel
 356 Epicykloidehjul, se Tandhjul.
 356 Epicystotomi (gr.), d. s. s. sectio alta, »det høje Snit«, den Operation, hvorved man aabner Blæren oven over Isbenet
 356-358 Epidauros, oldgræsk By paa den peloponnesiske Halvø, i Landskabet Argolis
 EPIDAUROS
 (blank)
 358 Epidauros Limera, oldgræsk By paa Østsiden af Lakonien nær det nuv. Monemvasia.
 358 Epideixis, egl. Fremvisning, dernæst om et Foredrag, hvori man stiller sin Lærdom ell. Veltalenhed til Skue
 358-364 Epidemi (af gr., hvad der gaar hen over Folket), Smitsot, Farsot
 364 Epidemiologi (græsk), Læren om Epidemierne.
 364 epidemisk, se Epidemi.
 364 Epidendrum L., Slægt af Gøgeurtfam., der tæller over 400 Arter af meget forsk. Ydre
 364 Epidermidoser (gr.), Hudanomalier, udgaaende fra Epidermis.
 364 Epidermis, d. s. s. Overhud, se Hud.
 364 Epidiaskop er et af Zeiss fremst. Instrument til Projektion af Billeder
 364 Epididymit, Mineral, se Eudidymit.
 364 Epididymitis (gr.), Betændelse af Bitestiklen (Epididymis)
 364 Epidosit kaldes Bjergarter, som væsentlig bestaar af Epidot
 364-365 Epidot (Achimatit, Akantikon, Arendalit, Delfinit, Thallit, Pistazit), et meget udbredt Mineral
 365 Epifaneia, oldgræsk Navn paa fl. Steder i Asien
 365 Epifanes (gr. lysende), Tilnavn for fl. Konger i de Riger, der opstod efter Alexander den Store's Død
 365 Epifanifest, (Christi) Aabenbarelsesfest, fejres 6. Jan., Helligtrekongersdag
 365 Epifaninreaktion, Metode i Immunitetsforskningen til Paavisning af et Antigen resp. Antistof
 365-366 Epifanios, Biskop i Constantia (det gamle Salamis) paa Cypern, ( -403)
 366 Epifanius, (439-495) Biskop i Pavia
 366 Epifyl (bot.) er en Plante, som er epifytisk paa Blade
 366 Epifyse, se Ben.
 366 Epifyseløsning. 
 366 1) Ved Læsioner hos yngre Individer
 366 2) Ved Betændelser i de lange Rørknogler
 366 epifysis cerebri, se corpus pineale.
 366 epifytisk, epifyt (bot.) i Biologien: en Plante, som vokser paa en anden uden af samme at drage sin Næring
 366 Epifytter (gr.), i Medicinen Svampe, som frembringer Hudsygdomme ved at vokse paa Overhuden.
 366 Epifænomen, Bifænomen
 366 Epigami (gr.), Overenskomst, hvorefter Medlemmer af den ene Stat kunde indgaa Ægteskaber med Medlemmer af den anden
 366 Epigastrium (gr.), se Bug.
 366 Epigenese (gr.), se Udviklingslæren.
 366 Epigeflit, et staalgraat, metallisk Mineral af rombisk Krystalform
 366 Epiglottis, d. s. s. Strubelaaget, se Strube.
 366 Epignathus (gr.), en Form af Dobbeltmisfoster, hvor der fra det veludviklede Fosters Overkæbe udgaar et mangelfuldt Foster
 366 Epigoner (gr.), »efterfødte«, kaldtes 7, den gr. Sagntid tilhørende Helte
 366 Epigonos,  Pseudonym  for K. A. Gjellerup.
 366-370 Epigrafik (gr.), Lære eller Videnskab om Indskrifter
 370 Epigrafiker, d. e. Kender af Epigrafer, Indskrifter, se Epigrafik.
 370 Epigram (gr.) var hos Grækerne opr. en Indskrift paa en Offergave, et Gravmæle o. l.
 370 epigyn (bot.), d. s. s. oversædig.
 370 Epigæa L., Slægt af Lyngfam., nedliggende Buske
 370 epigæisk (bot.) betyder overjordisk og anvendes i Botanikken om saadanne Kimblade, der ved Spiringen kommer op over Jorden
 370 Epikanthus (Epiblefaron) (gr.), en Misdannelse: en seglformet Hudfold fra øverste Øjenlaag skraat ned over nedre Øjenlaag
 370 Epikaste, d. s. s. Iokaste (s. d.).
 370 Epiklese (gr., d. e. Paakaldelse) betegner i den liturgiske Sprogbrug en Bøn ved Udførelsen af Sakramenterne
 370 Epiklorit, en Art Klorit.
 370-371 Epikotyl (bot.) kaldes det Stykke af Stængelen, som befinder sig mellem Kimbladene og det nederste Løvblad 
 371 Epikrise (gr.), Efter-Betragtning, i Lægevidenskaben: Betragtninger og Følgeslutninger i Tilknytning til en Sygehistorie.                            
 371 Epiktetos, gr. Filosof fra 1. og 2. Aarh. e. Kr.
 371-372 Epikuros, gr. Filosof (341-270 f. Kr.)
 372 Epikuræer betyder egentlig en, der tilhører Epikur's Skole
 372 Epilation, se Haarudrykning.
 372 Epilemma (gr.), en Indvending, som en Taler gør imod sig selv for straks at gendrive den.
 372-374 Epilepsi, Ligfald ell. »den faldende Syge«
 374 Epilepsi (jur.) har i svensk Ret siden 1757 været Ægteskabshindring
 374 epilere (lat.), at fjerne Haarene ved Udtrækning.
 374 Epilobium, se Dueurt.
 374 pilog (gr.), Efter- ell. Slutningstale, forekommer, ligesom Prolog, særlig ved Skuespil
 374 Epimachi (gr.), defensivt Forbund.
 374 Epimedium L., Slægt af Berberisfam., fleraarige Urter
 374 Epimeleter, i Athen Kommissærer, der ved given Lejlighed valgtes til at have Opsyn med særlige Foranstaltninger
 374 Epimenides, kretisk Præst og Digter (c.600 f. Kr.)
 374 Epimetheus, »Bagklog«, gr. Sagnskikkelse, Søn af Iapetos
 374 Epimythion (gr.), den Lære, der uddrages af en Fabel (»Moralen«).
 374 Épinac, By i Mellemfrankrig, Dept Saone-et-Loire, ved Arroux's Biflod Drée
 374-375 Épinal, By i det østlige Frankrig, Hovedstad i Dept les Vosges, ligger ved Foden af Vogeserne
 375 Epinasti (bot.), Egenskab ved en vandret udgaaende Gren, at Marven ligger ekscentrisk (paa Tværsnittet)
 375 Épinay, Louise Florence Pétronille Tardieu d'Esclavelles, Markise d', (1726-1783)
 375 Épinay, Prosper, Comte d', fr. Billedhugger, (1836- )
 375 Epinefrin, d. s. s. Adrenalin.
 375 épinette, se Klaver.
 375 Epinglé, se Rips.
 375 Epinikia (gr.), Sejrspris, Sejrsfest, Sejrssang
 375 Epinikios Hymnes (Sejrshymnen) kaldes i den gr. Kirke Lovsangen: »Hellig! Hellig!
 375 Hellig! er den Herre Zebaoth!«
 375 Epione dyrkedes som Lægeguden Asklepios' Hustru i Kos, Epidauros o. fl. St.
 375 Epipactis, se Hullæbe.
 375 epipetal (bot.) i Morfologien: det Organ, som i Blomsten er stillet lige for et Kronblad (petalum)
 375 Epiphora (gr.) eller Epistrofe, en retorisk Gentagelse af eet ell. fl. Ord i Slutn. af fl. Sætninger ell. Sætningsled
 375-376 Epiphyllum Haworth et Pfeiffer, Slægt af Kaktusfam.
 376 Epiplocele (gr.), et Brok, hvis Indhold dannes af Nettet (Epiploori); Synonym: Hernia omentalis (af Omentum, Net)
 376 Epiploon, d. s. s. Net, se Bughinde.
 376 Epipogon, se Knælæbe.
 376 Epiroter, se Epeiros.
 376 Epirrhema, i de gl-gr. Teaterforestillinger det, som Korføreren fremsagde for Publikum efter Parabasen ell. Antistrofen.
 376 Epirus, se Epeiros.
 376 Episcopius((Biskop), Simon, Arminiariernes Leder efter Arminius' Død, (1583-1643)
 376 Episcopus, Latinisering af gr., Tilsynsmand, Biskop
 376 Episemon, Kendetegn, Mærke paa ell. ved noget, saaledes paa Forstavnen af et Skib (Gallionsfigur ell. Mærke), Vaabenmærke
 376 episepal (bot.) kaldes i Morfologien de Organer i Blomsten, som er stillede lige for Bægerbladene (sepala)
 376 Episiocele (gr.), et i de ydre kvindelige Kønsdele (særlig en af Storlæberne) nedtraadt Brok.
 376 Epision, de ydre kvindelige Kønsdele ell. Indgangen til Moderskeden; Ordet benyttes kun i Sammensætninger.
 376 Episiorafi (gr.), en Operation, hvorved de kvindelige Kønsdeles ydre Aabning tillukkes (smlg. Kolpokleisis)
 376 Episiotomi (gr.), Indsnit, der tilsigter at forstørre den ydre Aabning af de kvindelige Kønsdele
 376 episk Digtekunst, se Epos.
 376 Episkleritis er en overfladisk Betændelse af Øjets Senehinde.
 376 episkopal, hvad der hører til en Biskop, e. kaldes den anglikanske Kirke i Modsætning til den presbyterianske.
 376 episkopale Kirke, se anglikanskKirke.
 376 Episkopalisme, den stærke Betoning af Bispernes Bet., særlig i den anglikanske Kirke.
 376 Episkopalsystem. 
 376 a) I den katolske Kirke: Den Lære, at Paven kun er den første bl. Ligemænd, men staar under det samlede Episkopat
 376 b) I den protestantiske Kirke: En Retfærdiggørelse af den Ordning, at Landets Fyrste var Landskirkens Herre
 376 Episkopat, en Biskops Embede og Værdighed, ogsaa Indbegrebet af alle Bispers Magt og Ret, set som en Enhed.
 376-377 Episkopos (gr.) kaldtes i Oldtiden forskellige Slags Tilsynsmænd
 377 Episode (gr.: Indskud) betegner, ifølge Aristoteles, i den gl. Tragedie de mellem Korsangene indskudte Partier *c: Dialogen
 377 Epispadi (gr.), en Misdannelse af det mandlige Lem, bestaaende i, at det er spaltet i sin øvre Flade
 377 Epispastika (gr.), d. s. s. blæretrækkende Midler.
 377 Epistaksis (gr.), Næseblødning.
 377 Epistel (gr.: Brev). Det poetiske Brev betegner kun en ydre Form ell. rettere Iklædning af et Indhold
 377 Epistel. I kirkelig Sprogbrug bruges E. om de nytestamentlige Breve
 377 Epistelside kaldes højre Side af Kor og Alter, beregnet fra Kirkens Skib
 377 episternum, se Brystben.
 377 Epistilbit, se Zeolitter.
 377 Epistola (lat., af gr., ogsaa epistula), Brev (med særlig Bet. af det tilsendte)
 377 Epistolar (lat.) kaldes i den rom.-kat. Kirke den gejstlige, som foplæser et Stykke af Epistlerne.
 377 Epistolit, et Mineral af kompliceret Sammensætning,
 377 Epistolograf (gr.), Forf. af Breve, Brevskriver
 377 Epistolæ canonicæ (lat.), kanoniske Breve, kaldes Brevene i det ny Testamente
 377 Epistolæ laureatæ eller litteræ l. (lat.), Breve, omvundne med Laurbær, som rom. Feltherrer sendte som Sejrsbudskab
 377-378 Epistolæ obscurorum virorum (lat.) *c: Breve fra uberømte Mænd
 378 Epistrofe, se Epiphora.
 378 Epistrofeus, se Hvirvelsøjlen.
 378 Epistrofi (bot.) Lejring af Grønkornene i Celler, ved hvilken de ligger ved Cellevægge parallelle med Organoverfladen
 378 Epistyl, Epistylion, gr. (ordret: paa Søjlen), er det helleniske Ord for det nederste Led af en Gesims
 378 Episyllogisme. I en Slutningskæde den Slutning, som udvikler Konklusionen af en anden, som den selv har til Oversætning.
 378 Epitadeus, en spartansk Efor (sandsynligvis c. 400 f. Kr.)
 378 Epitaf ell. Epitafium dels en Gravskrift, dels et paa ell. ved en Væg anbragt, i Reglen med Indskrift forsynet Gravmonument
 378- Epitafios (gr., underforstaaet logos), Ligtale
 EPITAF
 (blank)
 379 Epithalamion (gr.), en Bryllupssang, der blev afsunget, oftest af Kor, foran Brudekamret (thalamos)
 379 Epithel, epithélium, en hindeagtig Beklædning, der bestaar af tæt sammenkittede Celler
 379 Epitheliom, en særlig Form af Kræft (Carcinom), udviklet paa Hud ell. Slimhinder
 379 Epitheliome molluscum, se Molluscum contagiosum.
 379-380 Epithem (bot.) i Vævlæren: det tyndvæggede, plasmafyldte, smaacellede Parenkym
 380 Epithema (gr.), Omslag, benyttes særlig om Vandomslag. E. tepidum, varmt Vandomslag.
 380 Epitheton (gr.), Tillægsord, Adjektiv
 380 Epitome, Udtog af et større Værk; saadanne var alm. hos Romerne i den senere Tid
 380 Epitrachelion (gr.: »Halsstykke«), i den gr. Bygningskunst Søjlens Hals *c: Stykket nærmest under Kapitælet
 380 Epitritos (gr.) eller Epitritus, en antik Versefod, bestaaende af 3 lange og l kortStavelse
 380 Epitrochasmne (gr.: Løben hen over), i Retorikken den flygtige Berøring og Omtale af noget.                                               
 380 epitrop (bot.) kaldes et omvendt ell. krummet Frøanlæg, som i Løbet af sin Udvikling vender sig mod Frugtknudens Spids.
 380 Epitrope, i Retorikken den Fremgangsmaade paa Skrømt at indrømme noget ell. overlade det til Dommerens Skøn.
 380 Epizeuxis (gr.), i Retorikken en Gentagelse af et Ord med Eftertryk.
 380 Epizoer, se Snyltedyr.
 380 epizoisk kaldes 
 380 1) en Snylter, som lever uden paa sin Vært; f. Eks. Lus, Hvallus, visse Saprolegniaceer; 
 380 2) den Spredningsmaade af Frø, ved hvilken de ved Hjælp af krog- ell. hageformede Haar ell. Udvækster bliver hængende
 380 Epizooti (gr.) i Veterinærmedicinen: Fællesbetegnelse for saadanne Sygdomme, der breder sig som »Syger« fra Dyr til Dyr
 380 Epodos (gr.: Eftersang), Epode, betegner
 380 1) et lyrisk Digts sidste Afsnit, hvorved Strofe og Antistrofe afsluttes
 380 2) et lyrisk Digt, hvori en længere Verslinie, oftest et iambisk Trimeter, afveksler med en kortere
 380 3) et Omkvæd, der kommer igen med bestemte Mellemrum.
 380 Epoke (gr.) betegner i Astronomien det Tidspunkt, hvorfra man regner et Himmellegemes  Bevægelse
 380 Epomeo, se Ischia.
 380-381 Epona, gallisk Gudinde, der tilbades som Beskytterinde af Heste, Æsler og Muldyr
 381 Eponymos (gr.: den, som giver Navn), i de gr. Stater  en aarlig skiftende Embedsmand, efter hvem Aaret fik Navn
 381 Epope, se Epos.
 381 Epopsi (gr.), Beskuelse, Betragtning, Anskuelse.
 381 Epopter (gr., »Beskuere«) kaldtes i Mysterierne Medlemmerne af de Indviedes højeste Grad
 381 Epos (gr.). 
 381 -- I. Den episke Poesi i Alm.
 381-382 -- II. Den episke Digtekunsts Inddeling
 382-384 -- III. E.'s Udvikling
 384 Epping, By i det sydøstlige England, Shire Essex, ligger 25 km NNØ. f. London
 384 Epping, Joseph, tysk Astronom, (1835-1894)
 384 Éprémesnil, Jean Jacques Duval d', fr. Adelsmand, (1745-1794)
 384 épreuve (fr.) kaldes i Kobberstikkerkunsten saavel Aftryk al den fuldførte Plade som Prøveaftryk, Korrektur af tryk
 384 Epsom er en af de berømteste Væddeløbspladser i England; bl. a. afholdes Derby- og Oaks-Løbene der.
 384 Epsomit (Epsom-Salt, Haarsalt, naturligt Bittersalt), et Mineral, der bestaar af vandholdigt Magniumsulfat
 385 Epte, en c. 100 km lang Flod i det nordlige Frankrig, Biflod til Seines højre Bred, udspringer i Dept Seine-Inférieure
 385 Epulis (gr.), almindeligt Navn for Tandkødsvulster; særlig anvendt om Kæmpecellesarkomet.
 385 epulones, et rom. Præsteskab, oprettet 198 f. Kr. som en Medhjælp for pontifices
 385 Epureano, Manolaki Kostaki, rum. Statsmand (1824-80)
 385 e pur (ogsaa eppur) si muove (ital.) *c: den bevæger sig dog (nemlig Jorden)
 385 eques (lat., Ft. équites), Rytter, Kavalerist; Ridder (se Riddervæsen).
 385 Equidæ, se Heste.
 385 Equisetaceæ, se Padderokke-familien.
 385 Equisetinæ (Padderokker, norsk Snelder), Klasse af Karkryptogamer, der staar nærmest Bregnerne
 385 Bquisetum, se Padderokkefamilien.
 385 équites, Ft. af eques (s. d.).
 385-386 Equity (eng.). Billighedsret, der tager Hensyn, som den strenge Ret ikke anerkender, efter de konkrete Omstændigheder 
 386 Equuleus (astron.), se Føllet.
 386 equus (lat.), en Hest.
 386 Er, kemisk Tegn for Erbium.
 386 Era, en manganrig Staalsort, der bruges tilStenknusemaskinens Kæber.-u.
 386 Eragrostis Host., Slægt af Græsfamilien (Svingel-Gruppen)
 386 eragte, i Processprog det Ord, der ved Kendelser danner Overgangen mellem Præmisser og Konklusion (»thi eragtes«)
 386 Eran, se Iran.
 386 Erandique, Distrikt i den mellemamerikanske Republik Honduras
 386 Eranos (gr.), hos Grækerne i Oldtiden et Sammenskudsmaaltid, hvortil hver Deltager ydede sit Bidrag (Pik-nik)
 386 Eranske Sprog, se Iranske Sprog.
 386 Eranthis Salisb. (Vinterblomme) Slægt af Ranunkelfamilien, fleraarige Urter
 386-387 Érard, Sébastien, fr. Instrumentmager, (1752-1831)
 387 Erasinos, i Oldtiden Navn paa flere Floder i Grækenland
 387 Erasistratos, gr. Læge, (c.330-c.250)
 387-388 Erasmus, Desiderius, fra Rotterdam (Rotterodamus), Humanist, (1466?-1536)
 388 Erastianere, se Erastus.
 388 Erastos er et Navn, som forekommer tre Gange i det ny Testamente
 388 Erastus, Thomas (egl. Liebler eller Lieber), tysk Læge og Teolog, (1524-1583)
 388 Erato, en af de ni Muser.
 388-389 Eratosthenes, gr. Lærd af den alexandrinske Skole, (c.275-c.195)
 389 Eratosthenes' Si, se Eratosthenes.
 389 Erb, Wilhelm Heinrich, tysk Nervelæge, (1840-)
 389 Erbach, By i det tyske Storhertugdømme Hessen, ligger smukt ved Mains Biflod Mümling 35 km SØ. f. Darmstadt
 389 Erben, Karl Jaromir, tschk. Digter og Historiker, (1811-1870)
 389 Erbil, se Arbela.
 389 Erbium, Er = 177,7, er et trivalent Metal, der findes i Ytterjord
 389-390 Ercilla y Zuniga, Alonso, sp. Digter (1533-94)
 390 Erckmann-Chatrian, bekendt fr. Forfatterfirma; begge Indehavere var fødte i Elsass,
 390 -- Emile Erckmann (1822-99)
 390-391 -- Alexandre Chatrian (1826-90)
 391 Ercolani, Giam Battista, Greve, ital. Veterinær, (1817-1883)
 391 Erding, By i Bayern, Regeringsdistrikt Oberbayern, 30 km NØ. f. München
 391 Erdington, By i England, Warwickshire, 6 km NØ. f. Birmingham
 391 Erdmann, 
 391 1) Axel Joakim, sv. Geolog og Mineralog, (1814-1869)
 391 2) Edvard, sv. Geolog, 1840- )
 391 Erdmann, Axel, sv. Filolog, (1843- )
 391 Erdmann, Axel, sv. Maler, (1873- )
 391-392 Erdmann, Benno, tysk Filosof, (1851- )
 392 Erdmann, Johannes Eduard, tysk Filosof, (1805-1892)
 392 Erdmann, Nils Axel Fredrik, sv. litteraturhistorisk Forf., (1860- )
 392 Erdmann, Otto Linné, tysk Kemiker, (1804-1869)
 392 Erdmannit har man kaldt forskellige, paa sjældne Grundstoffer (især Cerium-Metaller) rige Mineraler
 392 Erdmannsdörfer, Max, tysk Musiker, (1848-1905)
 392 Erdre , en 95 km lang Flod i det nordvestlige Frankrig, Biflod til Loires højre Bred
 392 Erdschisch Dagh, se Ardsjisj.
 392 Erebos, hos Homer og andre græske Digtere det mørke Sted i Jordens Dyb, hvor de Døde maa hen
 392-393 Erebus, Mount E., 3890 m høj, virksom Vulkan paa Erebus Øen, en Del af det antarktiske Fastland
 393 Erebus-Banken, en farlig Grund i Nærheden af Kerguelen-Øerne i den sydlige Del af det ind. Ocean
 393 Erech, efter Biblen (1. Moseb. 10,10) en gl By i Babylonien
 393-392 Erechtheion, gr., antik Tempelbygning, liggende nordligt og forholdsvis lavt paa Athens Akropolis
 395 Erechtheus tilbades i den hist. Tid paa Athens Akropolis som Heros
 395 Eregli, 
 395 1) By i Tyrkiet, Vilajet Adrianopel, ligger paa en lille Halvø, der løber ud fra Nordsiden af Marmara-Havet
 395 2) Bender-E., By paa Nordkysten af Lilleasien, Vilajet Kastamunir, ligger omtr. midt imellem Floderne Sakaria og Filias
 395 erektil kaldes en Legemsdel, naar den iflg. sin anatomiske Bygning er i Stand til at svulme op
 395 Erektion, se erektil.
 395-396 Erektionspatent eller Erektionsbrev, det Dokument, hvorved Stamhuse og Len i sin Tid oprettedes
 396 Eremitage, Ermitage (fr. hermitage), en Eremitbolig, en Enebolig
 396 Eremitageborde., som ved Mekanik løftedes dækkede op gennem en Forsænkning i Gulvet fra et Anretterværelse
 396-397 Eremitagen, kgl. Jagtslot i Dyrehaven ved Kbhvn, opført 1736 af de Thurah
 397 Eremitkrebs (Paguridæ) er særlig karakteriserede ved den store, tyndhudede, sækformede Bagkrop
 397 Eremitter (gr.), Eneboere, se Anakoreter.
 397 eremodicium (gr.), romerretligt Udtryk for den Procedure, der fandt Sted, naar den ene Part i Sagen udeblev
 397 Eremofyter (bot.) kaldes de til Livet i Ørkener og paa Stepper tilpassede Planter
 397 Eremurus M. Bieb,, Slægt af Liljefamilien, fleraarige Urter
 397-398 Erepsin, Ferment, der først blev paavist i 1901
 398 erepticia bona ell. ereptoria (lat.), romerretlig Betegnelse for Arvelodder, der, efter at Arven var faldet, skulde fratages
 398 Eresfjord og Vistdalen, Herred, Romsdals Fogderi, Romsdals Amt
 398 Erethizon, se Gnaverpindsvin.
 398 Eretisme (gr.), sygelig forhøjet Paavirkelighed for ydre Indtryk
 398 Eretria, oldgr. By paa Øen Euboia, den vigtigste næst efter Chalkis
 398-399 eretriske Skole kaldtes den af Faidon i Elis grundede filos. Skole
 399 Ereuthofobi, d. s. s. Erythrofobi.
 399 Erfaring. Oplevelser, der for Bevidstheden staar som Erfaringer, bringer Besked ... .
 399-400 Erfaringsvidenskaber er Videnskaber, der gennem planmæssig Indsamling og Bearbejdelse af Erfaringer
 400 Erfurt, By i den preussiske Provins Sachsen, i det indre Thüringen, ved Floden Gera
 400 Erg, se absolut  Maal.
 400 Ergamenes omtales af græske Forfattere som en med Ptolemaios II Filadelfos (284-245) samtidig Konge i Nubien
 400 Ergane, Tilnavn til Athene som Beskytterinde af al Slags Haandværk, Kunstflid o. l.
 400 Ergasteria, Ergastiria, By i Grækenland, ligger paa Halvøen Attika i Laurion-Bjergene
 400 Ergasterion (gr., lat. ergasterium), egl. Værksted, ofte »Arbejdshus« ell. Tugthus
 400 Ergastulum (lat., afledet af gr.), hos de gl Romere baade Fængsel og Arbejdsrum for Slaver
 400 Ergatogyner, se Myrer.
 400-401 Ergeni-Højderne eller Jergeni-Højderne, et Højdedrag i det sydøst-russ. Guv. Astrachan
 401 Ergeri, se Argyrokastron.
 401 Ergillos, gr. Heros, Konge i Orchomenos i Boiotien, Søn af Klymenos
 401 ergo (lat.), følgelig, altsaa, e. bibamus, lad os altsaa drikke! Titel paa en Drikkesang af Goethe.
 401 Ergograf er et Apparat, hvorved Størrelsen af det af en Muskel ell. en Muskelgruppe udførte Arbejde kan optegnes
 401 Ergogram kaldes den ved Ergografen optegnede Fig.
 401 Ergostat, Apparat, som sættes i Bevægelse, og hvor det udførte Muskelarbejde kan forøges og formindskes efter bestemt Maal
 401 Ergotin, en Ekstrakt af Secale cornutum, der finder udstrakt Anvendelse i Gynækologien
 401-402  Ergotisme, Raphania, Forgiftning med Meldrøje (Secale cornutum), den paa Rugen voksende Svamp
 402 Erholm, Hovedgaard i Vends Herred, V. f. Odense
 402 Erhverv og Erhvervsstatistik
 402-403 Erhvervsevne
 403 Erhvervsskatter beskatter Indtægter, der fremkommer ved en Samvirken mellem Arbejde og Kapital
 403 Erica L. (Klokkelyng), Slægt af Lyngfamilien, Halvbuske ell. Buske
 403 Ericaceæ, se Lyngfamilien.
 403-404 Erichsen, Andreas Emil, norsk Skolemand og Historiker, (1841-1913)
 404 Erichsen, Erich, dansk Forretningsmand, (1752-1837)
 404 Erichsen, Erich, dansk Forf. og Journalist, (1870- )
 404 Erichsen, Johan Willoch, norsk Biskop, (1842-1916)
 404-405 Erichsen, Jon (Jón Eiriksson), isl. Videnskabsmand, Deputeret og Bibliotekar, (1728-1787)
 405 Erichsen, 
 405 1) Ole Wilhelm, norsk Søofficer, Marineminister, (1793-1860)
 405 2) Olaf Wilhelm, norsk Forf., (1870- )
 405-406 Erichsen, Thorvald, norsk Maler, (1868- )
 406 Erichsen, Vigfús Árnason, isl. Forf., (1790-1846)
 406 Erichsen, Vigilius, dansk Maler, (1722-1782)
 406 Ericht, Loch E., Sø i Mellemskotland paa Grænsen af Shirerne Inverness og Perth
 406 Erichthonios, 
 406 1) attisk Heros, der i Oldtiden dels sammenblandedes med Erechtheus, dels sattes i Slægtsforhold til ham
 406  406 2) troisk Sagnkonge, Søn af Dardanos, Fader til Tros, fra hvem den troiske Kongeslægt nedstammede
 406 Ericinol er Betegnelsen for et harpiksagtigt Stof af Sammensætningen C<sub>10</sub>H<sub>16</sub>O
 406-407 Ericsson, John,  sv.  Ingeniør og  Opfinder, (1803-1889)
 407-408 Ericsson, Lars Magnus, sv. Mekaniker og Telefontekniker, (1846- )
 408 Ericsson, Nils, sv. Friherre, Ingeniør,(1802-1870)
 408 Ericsson's Telefon, se Telefon.
 408 Ericus Olai, se Erik Olsson.
 408 Eridanos hedder i gl., oldgr. Sagn og Digtning den fjerne Flod ved Verdens Ende i det yderste Vest ell. Nord
 408 Eridanus, et paa den sydlige Himmel liggende Stjernebillede, der fremstilles som en fl. Gange krummet Strøm
 408 Erie, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 150 km SV. f. Buffalo paa Sydkysten af Lake Erie
 408 Erie-Kanalen var det tidligere Navn paa Kanalen mellem Erie-Søen og Hudson-Floden
 408 Eriels, se Airolo.
 408-409 Erie-Sø, Lake Erie, den sydligste og næstmindste af de 5 store kanadiske Søer i Nordamerika
 409 Erifyle, gr. Heroine, Datter af Talaos, Konge i Argos, og af Lysimache, Søster til Adrastos
 409 erigere (lat.), oprette, oprejse, grunde. Smlg. Erektil.
 409 Erigeron L. (Bakkestjerne), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), urteagtige Planter
 409 Erigone, 
 409 1) Datter af Aigisthos og Klytaimestra
 409-410 2) attisk Heroine, Datter af Ikarios, hvem Dionysos besøgte og skænkede Vinen
 410 Erik, nord. Mandsnavn, ældre Eirik (af ei, altid, og rikr, mægtig).
 410 Erik, nordiske Sagnhelte. 

 410 1) E. den Maalspage (*c: viis i Tale) norsk Høvding fra Stavangerfjord
 410 2) sv. Konge, der fælder og fældes af sin Broder Alrik 
 410 3) Søn af Regnar Lodbrok, blev paa et Tog til Upsala fanget af Kong Eystein og valgte Døden kastes i nedplantede Spyd
 410 Erik, Hertug af Sønderhalland 1284-1304
 410 Erik I af Sønderjylland, Hertug 1260-72
 410 Erik II af Sønderjylland, Hertug 1312-25
 410-411 Erik, sv. Hertug, (o.1282-1318), Søn af Kong Magnus Ladelaas og Helvig af Holsten
 411-412 Erik XIV (1533-77), sv. Konge (1560-68), Søn af Gustaf I og dennes første Hustru, Katarina af Sachsen-Lauenburg
 412 Erik Aarsæl ell. Kol er efter Islænderne en sv. Konge efter Inge II (c. 1125)
 412-413 Erik af Pommern, dansk Konge, ( -1459)
 413 Erikapaios eller Erikepaios er i de orfiske Spekulationer over Verdens Tilblivelse et mand-kvindeligt Væsen
 413 Erik Christoffersen, ( -1332) var ældste Søn af Christoffer II og blev 1321 valgt til Medkonge
 413 Erik den Gamle og Erik den Unge, se Haarik.
 413 Erik den Hellige, sv. Konge, sikkert kun over Svealand, omkr. 1150-60.
 413 Erik den Røde, se Eirikr rauði.
 413-414 Erik den Røde's Ø, Grønlands Østkyst
 414 Erik Ejegod (egl. Egod, »den altid gode«), dansk Konge 1095-1103
 414-415 Erik Emune, dansk Konge 1134/1-1137, var avlet af Erik Ejegod
 415 Erik Eriksson, sv. Konge, kaldt »Läspe och halte«, (1216-1250)
 415 Erik Haraldssøn, kaldet Blodøkse, var Søn af Harald Haarfager
 415 Erikit, et Mineral af kompliceret Sammensætning
 415-416 Erik Ivarssøn, kaldet Blinde, Norges tredie Ærkebiskop
 416 Erik Jarl, Haakon Ladejarl's ældste Søn
 416-417 Erik Klipping, dansk Konge 1259-86, f. c. 1249, Søn af Christoffer I
 417 Erik Knutsson, sv. Konge, Sønnesøn af Erik deri Hellige.
 417 Erik Lam, ogsaa kaldet David, dansk Konge 1137-46
 417 Erik (Langben) af Langeland,( -1310)
 417 Erik Magnusson, sv. Konge, (1339-1359), var Søn af Kong Magnus Eriksson
 417-418 Erik Magnussøn, af senere Historikere med Urette benævnt Præstehader, (1268- )
 418 Erik Menved, dansk Konge 1286-1319, f. 1274 som Søn af Erik Klipping
 418-419 Erik Olsson, »den sv. Historieskrivnings Fader«, ( -1486)
 419 Erik Plovpenning, dansk Konge 1241-50, f. 1216 som ældste Søn af Valdemar Sejr
 419 Eriksberg,, Sodermanlands største Gods i Nærheden af Katrineholm
 419-420 Erik Sejrsæl, sv. Konge, ( -c.995), var Søn af Kong Emund
 420 Eriksen, Alfred, norsk Præst og Socialpolitiker, (1864- )
 420 Briksen, Jens, se Jøsse Eriksson.
 420 Eriksen, Jørgen, norsk Biskop, (1535-1604)
 420 Eriksen, Richard, norsk filos. Forf., (1869- )
 420 Eriksfjord, se Grønland (Historie).
 420 Eriksgade er Navnet paa den Hyldningsrejse, som de sv. Konger, maatte foretage
 420-421 Erik's sjællandske Lov
 421 Eriksson, Christian, sv. Billedhugger, (1858- )
 421 Eriksson, Jakob, sv. Plantepatolog, (1848- )
 421 Erik Væderhat, sv. Konge, der havde Navn af, at han ved at vende sin Hat kunde skifte Vindens Retning
 421 rin (kelt.), gammelt Navn for Irland.
 421 Erinaceus, se Pindsvin.
 421-422 Erindring er en reproduceret personlig Oplevelse
 422 Erindringsmedaille
 422 Erindringssvækkelse er Aftagen ell. Bortfald af Evnen til at kunne reproducere Forestillinger, som har kunnet erindres
 422 Erindringstegn (G. B. E. T.) til Minde om Kong Christian IX's og Dronning Louise's Guldbryllup 1892
 422 Erineum, abnorme, ofte smukt farvede, paa forsk. Planter optrædende Haardannelser
 422 Eringerthal, se Herens, Val de.
 422 Erinit, et smaragdgrønt Kobberarseniat (5CuO.As<sub>2</sub>0<sub>5</sub>.2H<sub>2</sub>O)
 422 Erinna, gr. Digterinde fra Tenos ell. Telos (to Kyklader), levede i Beg. af 6. Aarh. f. Kr. som Sapfo's Veninde
 422 Erinus L., Slægt af Maskeblomstrede med en enkelt Art E. alpinus L., lav, fleraarig Urt
 422-423 Erinyer, oldgræske Gudinder, der særlig optræder som straffende og hævnende Guddomme
 423 Eriocampa, se Bladhvepse.
 423 Eriocomi kaldes de Menneskeracer med Uldhaar, som har dette ligelig fordelt over hele Hovedet
 423 Eriodendron, se Ceiba.
 423 Eriogonum Michx., Slægt af Skedeknæfam., en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske
 423 Eriometer, Uldmaaler, en Plade, der langs Siderne er forsynet med Takker af forsk. Finhed
 423-424 Eriomys, se Haremus.
 424 Erionit, et Mineral af Sammensætning H<sub>2</sub>CaK<sub>2</sub>Na<sub>2</sub>Al<sub>2</sub>Si<sub>6</sub>O<sub>7</sub>
 424 eripuit coelo fulmen sceptrumque tyrannis (lat.) *c: Han har frarevet Himlen Lynet og Tyrannierne Sceptret
 424 Eris (gr.: Splid, Tvedragt), gr. Gudinde, Kampguden Ares, Fælle og Søster
 424 Eristalis (Dyndflue), se Blomsterfluer.
 424 Eristik (gr., smlg. Eris), Disputerekunst
 424 Erith, By i det sydøstlige England, Kentshire, 21 km ØSØ. f. London
 424 Erithacus, se Rødhals.
 424 Eritrea (Erythræa), ital. Koloni paa Vestkysten af det Røde Hav
 424 eritreisk Daler (Scudo eritréo ell. tállero), en særlig til Brug for Kolonien Eritrea præget Sølvmønt
 424 Eriugena, se Johannes Scotus E.
 424-425 Erivan, Guv. i Transkaukasien
 425 Erk, Ludwig Christian, tysk Musiker, (1807-88),
 425 Erkel, Franz, ung. Komponist, (1810-93)
 425 Erkelenz, By i Preussen, Rhin-Prov., ligger 38 km NØ. f. Aachen
 425 Erken, Henriette Marie Caroline, f. Schønberg, norsk Forfatterinde (1866- )
 425 Erkendelse. Ordet betegner ofte hele den Side af Bevidsthedslivet, der har med Erhvervelsen af Kundskaber at gøre
 425-428 Erkendelseslære. Bl. alle de Emner, Erkendelsen kan omhandle, findes ogsaa selve Erkendelsen
 428 Erkko, Eero, finsk Journalist og Politiker, (1860- )
 428 Erkko, Juhana Henrik, finsk Digter, (1849-1906)
 428-429 Erklæringsteori bruges i retsvidenskabelig Sprogbrug som Modsætning til Villiesteori
 429 Erkrath, Fabrikflække i Preussen, Rhin-Prov., ligger 10 km Ø. f. Dusseldorf
 429 Erlach (fr. Cerlier), By i Schweiz, Kanton Bern, ligger mellem Foden af Bjerget Jolimont og den sydlige Ende af Bieler-Søen
 429 Erlach, en gl bernsk Adelsslægt, hvis Stammeborg laa ved Bieler-Søen
 429 1) Ulrich v. E. kommanderede efter Fortællingen Schweizerne i Slaget ved Dornhuhl 1298. 
 429 2) Rudolf v. E. deltog efter en usikker Beretning i den store Sejr ved Laupen over den burgundiske Adel 1339
 429 3) Hans Ludvig v. E. (1595-1650)
 429 4) Hieronymus v. E. (1667-1748), General
 429 5) Karl Ludwig v. E. (1746-98)
 429 Erland, norsk Erlend (og nu Ellend), nord. Mandsnavn.
 429 Erland Erlandsen, udvalgt Ærkebiskop i Lund, ( -1276)
 429 Erlandsen, Alfred Wilhelm Erland, dansk Læge, (1878- )
 429 Erlandsen, Jakob, se Jakob Erlandsøn.
 429-430 Erlangen. By i Kongeriget Bayern, Regeringsdistrikt Mellemfranken, 17 km NV. f. Nürnberg ved Regnitz og ved Ludwigs-Kanalen
 430 Erlanger, Camille, fransk Komponist, (1863- )
 430 Erlau (ung. Eger), By i det ung. Komitat Hevés, ved Floden E. (Biflod til Theiss)
 430 Erie, se Vipstjærter.
 430 Erlebach, Philip Heinrich, tysk Komponist (1657-1714)
 430 Erlendsson, Jon, Præst til Villingaholt (Arnæssyssel), (1632-72)
 430 Erlenmeyers Bromvand ell. rettere E.'s Bromsaltvand er en kulsyreholdig Opløsning af Alkalibromider
 430 Erler, to tyske Malere og Brødre,
 430 1) E.-Samaden, Erich, (1870- )
 430 2) Fritz, (1868- )
 430 Erling, nordisk Mandsnavn
 430 Erling Alvssøn, norsk Lendermand i 13. Aarh.
 430-431 Erling Skakke (*c: Skævhoved), norsk Lendermand og Jarl i 12. Aarh.
 431 Erling Skjalgssøn, norsk Høvding i Slutn. af 10. og Beg af 11. Aarh.
 431 Erlingsson, Þorsteinn, isl. Digter og Bladudgiver, (1858-1914)
 431-432 Erling Stenvæg, norsk Partihøvding i 13. Aarh.
 432 Erling Vidkunssøn, se Bjarkø-Ætten.
 432 Erman, se Irman.
 432 Erman, Adolf, tysk Ægyptolog, (1854- )
 432 Erman, Georg Adolf, tysk Fysiker og Matematiker, (1806-1877)
 432 Erman, Paul, tysk Fysiker, (1764-1851)
 432 Ermandinger, Henning, dansk Perlestikker og kgl. Drabant, (1640-1693)
 432 Ermenonville, Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, 
 432 Erminer, se Herminoner.
 432 ermitage, se Eremitage.
 432 Ermundurer, se Hermundurer.
 432 Erne, Upper- and Lower-E., to Søer i det nordvestlige Irland
 432 Ernée, By i det nordvestlige Frankrig, Dept og Arrond. Mayenne (Anjou), 24 km N. f. Mayenne ved Mayennes Biflod E.
 432-433 Ernest-Charles, Jean, fr. Forf., (1875- )
 433 Ernesti, Johann August, tysk Filolog (1707-81)
 433 Ernestinske Husorden, fælles Orden for de hertugelige sachsiske Huse 
 433 Ernouf, Alfred Auguste, Baron, fr. Historiker (1817-89)
 433 Ernoul, Edmond, fr. Politiker (1829-99)
 433 Ernst, tysk Mandsnavn; i nyeste Tid indvandret i Norden.
 433 Ernst, Carl Frederik Sophus, dansk Ingeniør, (1852- )
 433 Ernst, Heinrich Wilhelm, østerrigsk Violinvirtuos, (1814-1865)
 433-434 Ernst, Jacob-Frederik Marius, dansk Officer, (1820-1897)
 434 Ernst, Johan Conrad, dansk Arkitekt, (1666-1750)
 434 Ernst, Paul, tysk Forf., (1866- )
 434 Ernst August, Hertug af Braunschweig-Hannover, senere Kurfyrste (1629-98)
 434 Ernst August, Konge af Hannover 1837-51, (1771-1851)
 434-435 Ernst August, Hertug af Braunschweig siden 1913, (1887- )
 435 Ernst den Fromme, Hertug af Sachsen Gotha (1601-75)
 435 Ernst II, Hertug af. Sachsen-Koburg-Gotha 1844-93, (1818-1893)
 435 Ernst Ahlgren, se Benedictsson, V.
 435-439 Ernæring. Ved en Organismes Ernæring forstaar man den stadige Optagelse af Stoffer fra Omverdenen
 439 Ernæringsklysma. Der tilstræbes herved i ved Indhældning af Vædske i Endetarmen at tilføre Legemet Ernæring
 439 Ernæringsskud (bot.) kaldes hos de højere Planter den Art Skud, der kun bærer vegetative Organer
 439 Erobring, i Folkeretten: at en Stat mod en anden Stats Villie med Magt berøver den Herredømmet over dens Territorium
 439 erodere (lat.), afgnave, ætse; Erodentia, Ætsningsmidler.
 439 Erodium, se Tranehals.
 439 Eroica (eroico, fr. héroique, heltemæssig), Tillægsnavn, for Beethovens 3. Symfoni i Es-dur (op. 55)
 439 Eromanga, Ø af Ny Hebriderne
 439-441 Eros (gr.: »Kærlighed«), gr. Guddom
 EROS
 (blank)
 441-442 Erosion kaldes i Geologien den nedbrydende Virksomhed, som Vand og Vind udøver paa Jordens Overflade
 442 Erotema (gr., Ft.: Erotemata), Spørgsmaal
 442 Eroter, se Eros.
 442 Erotia, oldgr. Fest til Ære for Eros, højtideligholdtes af Indb. i Thespiai
 442 Erotik (gr.) betegner dels Elskov (erotisk Kærlighed, Eros), dels Læren om »Kunsten at elske«
 442 Erotika (gr.), bibliografisk Navn paa de Samlinger af obscøne og letfærdige litterære Frembringelser
 442 Erotiker (gr.), Forf. af erotiske Skrifter
 442 erotisk (gr., af Eros), Betegnelse for alt, hvad der forholder sig til e.
 442 Erotomani (gr.), Kærlighedsrasen, hensynsløst fremviste sygelige Forøgelse af Kønsdriften
 442 Erp, nord. Sagnhelt, Halvbroder til Sørle og Hamder
 442 Erpenius, Thomas, højt fortjent holl. Orientalist (1584-1624)
 442 Erquy, lille By i det nordvestlige Frankrig, Dept Cotes-du-Nord (Bretagne), ved St-Brieuc-Bugten, 26 km ØNØ. f. St Brieuc
 442 Err, Bjerggruppe, hørende til de rhætiske Alper i det schweiziske Kanton Graubünden mellem Øvre-Engadin og Oberhalbstein-Dalen
 442 Errante, Vincenzo, ital. Digter, (1813-1891)
 442 errare humanum est (lat.), at fejle er menneskeligt.
 442 errata, se erratum.
 442-443 erratiske Blokke (Vandreblokke, Flytblokke) kaldes løst liggende Sten
 443 erratum (lat.), Fejltagelse, Fejl; spc. Trykfejl (Fl. errata, Trykfejlsliste).
 443 Erreforia, i Oldtiden Navn paa en Fest, der holdtes i Athen til Ære for Athene Polias
 443 error (lat.), Fejltagelse, Fejl, Vildfarelse
 443 Ersch, Johan Samuel, tysk Bibliograf, (1766-1828)
 443 Érsekújvár, tysk Neuhäsel, By i det nordvestlige Ungarn, Komitatet Neutra, ligger ved Floden Neutra
 443 Erser, en mordvinsk Stamme, der bor ved Floden Oka i det russ. Guv. Nishnij Novgorod
 443 Ersingjan, se Erzingan.
 443 Ersirum, se Erzerum. 
 443 ersisk, det gæliske Sprog, der tales i de skotske Højlande; det bruges ogsaa som Betegnelse for irsk Gælisk
 443 Erskine, St. Vincent, eng. Afrikarejsende
 443-444 Erskine, Thomas, eng. Sagfører og Politiker, (1750-1823)
 444 Erslev, Anna, dansk Forfatterinde, (1862- )
 444 Erslev, Eduard, dansk geogr. Forf., (1824-1892)
 444 Erslev, Emil, dansk Musikhandler og mus. Forf., (1817-1882)
 444 Erslev, Jacob, dansk Boghandler, (1819-1902)
 444-445 Erslev, Kristian Sofus August, dansk Historiker, (1852- )
 445 Erslev, Thomas Hansen, dansk Litterærhistoriker, (1803-1870)
 445 Erstad-Jørgensen, Erik, dansk Havearkitekt, (1871- )
 445-448 Erstatning betegner efter retlig Sprogbrug en Værdi, der tilkommer en Person som Oprettelse for en Skade
 448 Erstein, By i Elsass-Lothringen, ligger 21 km SSV. f. Strassburg
 448 Erte, Paul, tysk Musiker,(1865- )
 448 Ertel, Traugott Lebrecht, tysk Instrumentmager (1778-1858)
 448 Ertholmene, se Christiansø.
 448 Erts, d. s. s. Malm.
 448 Ertslejesteder, se Lejesteder.
 448 Ertsbjerge, d. s. s. Erzgebirge.
 448 Erub (hebr.) er i Talmud Loven om Overførelsen af Genstande fra et Omraade (reshut) til et andet paa Sabbaten
 448 Eruca Lam., Slægt af Korsblomstrede, oprette Urter
 448 Erucasyre (Brassinsyre), C<sub>22</sub>H<sub>42</sub>O<sub>2</sub>
 448 Erudition, lærd Dannelse, grundig Lærdom.
 448-449 Eruption (lat.), Udbrud, i Medicinen specielt anvendt for akutte Frembrud af sygelige Fænomener paa Huden
 449 Eruption, se Vulkaner.
 449 Eruptivbjergarter kaldes alle de Bjergarter, der er dannede ved Størkning af smeltede Masser
 449 Erv (Gulo luscus), se Jærv.
 449 Ervum, se Vikke.
 449 Erycina, se Erykine.
 449 Erykinie (lat. Erycina), Gudinde, der dyrkedes paa Bjerget Eryx paa Sicilien
 449 Erymanthos, 
 449 1) Oldtidens Navn paa den 2224 m høje Kalkstens-Bjergmasse paa Peloponnes, 30 km SSØ. f. Patras
 449 2) E. er ogsaa hos græske Forf. Navnet paa en Flod i Arachosien, nu Hilmend.
 449-450 Eryngium L. (Mandstro), Slægt af Skærmplanterne (Sannikel-Gruppen), mest fleraarige Urter
 450 Erysichton, gr. Heros, Søn af Triopas, Konge i Thessalien
 450 Erysimum L. (Hjørneklap), Slægt af Korsblomstrede, en-, to- ell. fleraarige Urter
 450 Erysipelas, Rødsyge, Rosen.
 450 Erysiphe, Erysipheaceæ , se Meldugfamilien.
 450 Erythanthema, ethvert Hududslæt med erythemlignende Grundlag.
 450 Erytheia, iflg. græske Sagn en Ø i det fjerneste Vesten, hvor Kong Geryones' Okser græssede
 450 Erythem (gr.), Hudrødme, foraarsaget ved Blodtilstrømning og Betændelse
 450 Erythrai, en af de tolv ioniske Stæder i Lilleasien i Oldtiden
 450 Erythrasma (gr.) kaldes en kronisk, overfladisk Hudsygdom af ringe Bet.
 450 Erythrin. Med dette Navn betegnes forskellige Stoffer: 
 450 1) Mineralet E., se Koboltblomst; 
 450 2) Erythriteus, Orsellin-syreæter (se Erythrit); 
 450 3) Erythrin-syre, der forekommer i Rocella tinctoria og Rocella fuciformis; 
 450 4) Metyleozin, se Eozin.
 450-451 Erythrina L., Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), Træer ell. Buske
 451 Erythrinsyre, se Erythrin.
 451 Erythrit (Erythromannit, Erythroglucin, Phycit), er en fireatomig Alkohol
 451 Erythritsyre, se Erythrit.
 451 Erythrocyter, se Blod S. 429.
 451 Erythrodekstrin, Overgangsform mellem Stivelse og Druesukker under Indvirkningen af Spyttet.
 451 Erythrofobi ell. Ereuthofobi, sygelig Angst for at rødme
 451 Erythrofyl (Bladrødt) er en ældre Betegnelse for de røde Farvestoffer, som forekommer vidt udbredt hos Planterne
 451 Erythrokalcit, Mineral, er et blaat, vandholdigt Kobberklorid
 451 Erythrol, Cinchonidin-Vismut-Jodid, et brunrødt, uopløseligt Pulver
 451 Erythromelalgi, en Sygdom, der henhører under de saakaldte vasomotorisk-trofiske Neuroser
 451 Erythronium L., Slægt af Lilliefam., nær Tulipan, Løgvækster
 451 Erythrophlæum Afz., Slægt af Mimosefam., Træer med dobbeltfinnede Blade
 451 Erythropsi (gr.), Rødsyn *c: at man ser Genstande rødtfarvede, skønt de ikke er det
 451 Erythrosiderit, et rødt, letopløseligt Mineral (2KCl.FeCl<sub>2</sub>.H<sub>2</sub>0)
 451 Erythrosin, se Fluorescein.
 451 Erythrosinkopiering, en fot. Kopierihgsmetode
 451-452 Erythroxylaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen Sapindales
 452 Erythroxylon, se Erythroxylaceæ.
 452 Erythrozym, et i Kraproden forekommende glykosidspaltende Enzym
 452 Erythræa, se Eritrea.
 452 Erythræa L. (Tusindgylden), Slægt af Ensianfamilien, en- ell. fleraarige Urter
 452 Erythræiske Hav (gr.: »det røde Hav«) er hos de ældre gr. Forf. Navnet paa, hvad vi kalder det ind. Ocean
 452 Eryx (Sandslange), se Kvælerslanger.
 452 Eryx, efter græske Sagn en Konge over et Folk paa Sicilien, der kaldtes Elymerne
 452-453 Eryx, gr., nu Monte San Giuliano, Oldtidens Navn paa et isoleret, 750 m højt Bjerg paa Siciliens Nordvestspids
 453 Erzberger, Matthias, tysk Politiker og Publicist, (1875- )
 453 Erzerum, Ersirum, Hovedstad i det tyrk. Vilajet E. i Armenien
 453-454 Erzgebirge, en Del af de nordbøhmiske Randbjerge, danner paa en Strækning Grænsen mellem Kongerigerne Sachsen og Bøhmen
 454 Erzingan, Ersingjan, By i Vilajetet Erzerum, asiatisk Tyrki, ved højre Bred af Kara Su, Eufrats Kildeflod
 454 Es, indtil Juni 1861 dansk Vægt = 1/16 Ort = 8 Gran = 61,035 mgr.
 454 Es (mus.), det ved et 1 *b* en halv Tone fordybede E
 454 E. S., se Kobberstikkunst.
 454 Esagil (»højtrækkende Hus«) med Etagetaarnet E-temen-an-ki (»Himmels og Jords Fundamenthus«), Marduk's Hovedtempel i Babylon
 454 Esaias, se Jesaja.
 454 Esau , se Edomitter.
 454 Esbaal, se Ishba'al.
 454 Esbern, dansk Mandsnavn = norsk Asbjørn
 454 Esbern Snare, dansk Høvding og Helt, (c.1127-1204)
 454-456 Esbjerg (hermed et Kort), Købstad i det sydvestlige Nørrejylland, Skads Herred, Ribe Amt
 ESBJERG
 (blank)
 456 Esbjørn, se Esbern og Asbjørn.
 456 Escalante, Amós de, spansk Forf., (1831-1902)
 456 Escaldes, les (Escaldas), lille fr. Badested i Pyrenæerne nær den spanske Grænse
 456 Escalonia L. fil., Slægt af Stenbrækfam., Buske med spredte, læderagtige og kortstilkede Blade
 456 Escambia River, Flod i U. S. A., Stat Florida, udspringer med 2 Kildefloder i Alabama
 456-457 Escanaba, By i U. S. A., Stat Michigan, ligger paa Vestsiden af Lake Michigan ved E. Rivers Udløb i Green Bay
 457 Escaut, se Schelde.
 457 Escayrac de Lauture, Stanislas, Greve af (1830-68), fr. Opdagelsesrejsende
 457 Eschara, Brandskorpe ved Ætsning ell. Forbrænding
 457 Eschatologi, Læren om de sidste Ting, i den kirkelige Dogmatik
 457 Esche, Thora, dansk kristelig Filantrop, (1850- )
 457 escheat, det engelske Udtryk for et Lens Tilbagefald til Lensherren
 457 Eschel, se Smalte.
 457 Eschelsson, Elsa Olava Kristina, sv. Retslærd, (1861-1911)
 457 Escher, Hans (Johan) Konrad, schweizisk Politiker (1767-1823)
 457-458 Escher, Johann Heinrich Alfred, schweizisk Statsmand (1819-82)
 458 Escherny, Francois Louis, Greve d', fr. Skribent (1733-1815)
 458 Escher von der Linth, Arnold, schweizisk Geolog, (1807-1872)
 458 Eschke, Wilhelm Benjamin Hermann, tysk Landskabs- og Marinemaler, (1823-1900)
 458 Eschref, se Aschraf.
 458 Eschricht, Daniel Frederik, dansk Anatom og Fysiolog, (1798-1863)
 458 Eschscholtzia Cham., Slægt af Valmuefamilien, Urter med stærkt fjerdelte Blade
 458 Eschwege, By i den preussiske Prov. Hessen-Nassau, c. 40 km SØ. f. Cassel, ved Werra
 458-459 Eschweiler. By i den preussiske Rhinprovins, ved Floden Inde
 459 Esclavo, el, sp. Maler, se Pareja.
 459 Escobar y Mendoza, Antonio, sp. Jesuit, (1589-1669)
 459 Escoiquiz, Juan, sp. Politiker (1762-1820)
 459-460 Escorial, Flække med 6000 Indb., omtr. 50 km NV. f. Madrid, i Prov. Madrid (Ny-Kastilien)
 460 Escorials (Escurials), se Faar.
 460 Escosura, Patricio de la, sp. Forf. og Politiker, (1807-1878)
 460-461 Escott, Thomas Hay Sweet, ng. Journalist og Forf., (1844- )
 461 Escouade, i den fr. og belg. Hær Benævnelsen paa den mindste Enhed i Fodfolket og Rytteriet
 461 Escoula, Jean, fr. Billedhugger, (1851-1911)
 461 Escousse, Victor, fr. dramatisk Digter (1813-32)
 461 Escrupulo, sp. Vægtbetegnelse = Gram.
 461 Escudero (sp.) betyder egl. en Væbner, Vaabendrager, men desuden en Adelsmand i Alm.
 461 Escudier, Marie (1819-80), og Léon (1821-81), fr. Musikskribenter
 461 Escuintla, By i Republikken Guatemala, Mellemamerika, Hovedstad i Dept E., ligger paa den sydlige Skraaning af Kystkæden
 461 Esdragol, CH<sub>2</sub>:CH.CH<sub>2</sub>.C<sub>6</sub>H<sub>4</sub>0.CH<sub>3</sub>
 461 Esdragon/ ell. Kongesalat (Eddikeurt, Artemisia Dracunculus L.), fra Sibirien, er en 1-1,25 m høj Krydderurt
 461 Esdrelon, Jesreels Slette, et frugtbart Landstrøg i Palæstina paa Grænsen mellem de gl. Landskaber Galilæa og Samaria
 461 Esenbeck, se Nees v. E.
 461 Esenbeckia H. B. K., Slægt af Rutaceer, Buske og Træer med spredte Blade og smaa Blomster
 461 Eseridin, se Eserin.
 461-462 Eserin, C<sub>15</sub>H<sub>21</sub>N<sub>3</sub>0<sub>2</sub>, er et Alkaloid
 462 Esger (yngre Esge, Eske)
 462 Esher, E. and the Dittons, By i det sydøstlige England, Grevskabet Surrey, 22 km SV. f. London ved Themsens Biflod Mole.
 462 Esher, William Baliol Brett, Viscount, eng. Dommer (1817-99)
 462 Esino, Jesino, Fiumesino, Flod i Øst-Italien, udspringer i Prov. Macerata paa Østskraaningen af de rom. Apenniner
 462 Esinokalk, en til den mellemste alpine Triasformation hørende, i de lombardiske Alper forekommende Kalksten
 462 Esiongeber, Havnestad i Edom, nær ved Elat, ved Nordenden af den alanitiske Bugt
 462 Esja, en stor Fjeldmasse i det vestlige Island paa Kjalarnes NØ. f. Reykjavik.
 462 Esk (Æsk), d. s. s. Ask.
 462 Esk, Navn paa fl. Smaafloder i England og Skotland.
 462 Eskadre (Søv.), en Underafdeling af en Flaade i Stormagternes Mariner
 462 Eskadrechef, se E s k a d r e.
 462-463 Eskadron, i 16. og Beg. af 17. Aarh.: en Formation, hvorved et mindre Antal Kompagnier var opstillede bag hinanden
 463 Eskadronschef, Chef for en Eskadron
 463 Eskaladering (fr.), det Afsnit af Stormen, hvor Angriberen ved Hjælp af medbragte Stiger forsøger at komme over en Mur
 463 Eskaladeringsbræt, Navn paa et gymnastisk Redskab (Skraabræt, Skraaplanke); Stormbræt.
 463 eskamotere (fr.), lade noget forsvinde ubemærket, særlig ved Taskenspillerkunster.
 463 Eskarpe (fr.) kaldes i Befæstningskunsten den Side af en Fæstningsgrav, der ligger nærmest ved Forsvareren
 463 eskarpere, at forsyne en lodret Udgravnings Sider med Skraaninger.
 463 Eskefjord (Eskifjöður) i det østlige Island, en Bifjord til den store Reyðarfjörður
 463 Eskesen, Morten, dansk Skolemand, (1826-1913)
 463 Eski (tyrk.: gammel) forekommer meget hyppig i Sammensætning med geogr. Egennavne i Lilleasien
 463 Eski-Baba, Baba Eski, By i Tyrkiet, Vilajet Edirne, ligger ved Landevejen fra Konstantinopel til Adrianopel
 463 Eski-Dschumaja (Eski Dschuma), By i Bulgarien, ligger 40 km V. f. Schumla
 463 Eski-Hissar (»den gamle Borg«), 
 463 1) en ved sine udstrakte Ruiner mærkelig Landsby i Lilleasien, Vilajet Smyrna, ved den nordøstlige Skraaning af Baba Dagh
 463 2) By i samme Vilajet, ligger Ø. f. Mendelia-Havbugten
 463 Eski-Krim, russisk Starij-Krym (*c: Garnmel-Krim), By i det sydlige Rusland, Guv.
 463 Taurien, ligger paa Halvøen Krim, 23 km NV. f. Feodosia
 463 Eskil(d), dansk Mandsnavn
 463-464 Eskil, angelsachsisk Missionsbiskop i Södermanland i 11. Aarh.
 464-466 Eskil, Ærkebiskop af Lund, (c.1100-1181)
 466 Eskildstrup, voksende Sogne- og Stationsby i det nordlige Falster, Maribo Amt, Nørre Falster Herred, c. 9 km N. f. Nykjøbing
 466 Bskilson (Eskilsson), Peter, sv. Genremaler, (1820-1872)
 466 Eskilstuna, »Sveriges Sheffield«, By i Södermanlands Län (Svealand), ved den kanaliserede Eskilstunaå
 466 Eskilstunaå ell. Hyndevads å, lille Vandløb i Mellemsverige
 466 Eskilsø Kloster paa den lille Eskilsø i Roskilde Fjord ud for Horns Herreds sydøstligste Snip, Selsø
 466 Eskimobugt, se Hamilton Inlet.
 466-468 Eskimoer, en vidt udbredt Folkegruppe i det nordlige Amerika, der har faaet deres Navn, »de, der spiser raat Kød«
 468 Eskl-Schehir, Ry i Lilleasien, Vilajet Brussa, ligger ved Floden Pursak, 55 km NØ. f. Kiutahija
 468 Eski-Stambul (Kastamboli), en lille Havneplads i Lilleasien, Vilajet Brussa, ligger lige over for Øen Tenedos
 468 Eski-Zagra (bulg. Stara-Zagora), By i Bulgarien, ligger ved Foden af Cerna Gora
 468 Eskol, egl. Eshkol *c: »Drue«, Navn paa en Dal ved Hebron, hvorfra de israelitiske Spejdere medtog en Drueklase
 468 Eskorte (fr. escorte), Troppeafdeling, der skal ledsage og beskytte ell. bevogte
 468 Eskuara, se baskisk Sprog.
 468 Esla, en 250 km lang Flod i det nordvestlige Spanien, udspringer i de kantabriske Bjerge
 468-469 Eslava, Miguel Hilarion, sp. Komponist, (1807-78)
 469 Eslöf, en rask opblomstrende Flække (Köping) i det sydlige Sverige, Skaane, Malmöhus Län, 34 km fra Malmø
 469 Esmann, Gustav Frederik, dansk Forfatter, (1860-1904)
 469 Esmarch, Heinrich Carl, slesvigsk Jurist, (1792-1863)
 469-470 Esmarch, Johann Friedrich August von, tysk Kirurg, (1823-1908)
 470 Esmarch's Bind, et elastisk Bind, der benyttes til Uddrivning af Blodet af en Arm, et Ben
 470 Esmarch, Hans Morten Thrane, norsk Præst og Mineralog, (1801-82)
 470 Esmark, Jens, norsk Mineralog, (1763-1839)
 470 Esmarkit, se Cordierit.
 470 Esmein, Jean Paul Hippolyte Emmanuel Adhémar, fr. Retslærd, (1848-1913)
 470-471 Esménard, Joseph Alphonse, fr. Digter (1770-1811)
 471 Esmeralda (sp.) betyder en Smaragd og er Navnet paa den kvindelige Hovedperson
 471 Esmeraldait, et Mineral af omtrentlig Sammensætning Fe<sub>2</sub>0<sub>3</sub>.4H2O<sub>3</sub>
 471 Esmeraldas, 
 471 1) (Guallamba), Flod i den sydamerikanske Republik Ecuador
 471 2) Stat i den nordvestlige Del af Republikken Ecuador
 471 Esmond, Henry V., eng. Skuespiller og Dramatiker, (1861- )
 471 Esmun, foinikisk Gud, hvis Navn maaske bet. »den ottende«
 471 Esneh, ægypt. By paa Nilens vestlige Bred, Hovedstad i en Prov. af s. N.
 471 Esocidæ, Esox, se Gedder.
 471 esoterisk, se eksoterisk.
 471 Espada (sp.), *c: Kaarde, Benævnelse paa den Torero, som ved Tyrefægtninger skal fælde Tyren (se Tyrefægtning).
 471 Espadon (opr. spansk: espada) er Navnet paa et Tohaandssværd for Fodfolk i 15.-17. Aarh.
 471-472 Espadonering er en Øvelse, der foretages med Hugvaaben for at styrke og smidiggøre Arme og Haandled
 472 Espagnat, Georges d', fransk Maler, (1870- )
 472 Espagnolette (fr.), et Lukkeapparat for indadgaaende Vinduer uden Post.
 472 Espalier (fr.), Spalier, Gitterværk af Træ ell. Jern; Indhegning
 472 Espalion, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Aveyron, ved højre Bred af Lot
 472 Esparraguera, Badested i det nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona, ligger ved Foden af Monserrat
 472 Esparsette (Onobrychis Gaertn.), Slægt af Ærteblomstrede (Gruppen Hedysareæ) vedvarende Urter ell. smaa, tornede Buske
 472-473 Espartero, Don Baldomero, Greve af Luchana, Hertug af Vittoria *c: Sejrshertugen«, Regent i Spanien, (1792-1879)
 473 Esparto, se Stipa.
 473-474 Esparto, Sparto, Alfa, et Trævlestof, der faas af et i Spanien og Nordafrika voksende Græs, Stipa tenacissima
 474 Espedalen, 720 m o. H. i Kristians Amt, danner en naturlig Forbindelse mellem Gausas og Vinstras Dalfører
 474 Espeletia Humb. et Bonpl., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter, sjælden Træer eller Buske 
 474 Esperanto er et af de bedst kendte kunstige internationale Hjælpesprog
 474 Esperanza, den første Agerbrugskoloni i den sydamerikanske Bepublik Argentina
 474-475 Espergjærde, Fiskerleje i det nordøstlige Sjælland ved Øresund, c. 6 km SV. f. Helsingør
 475 Espersen, Johan Christian Subcleff, dansk Sprogmand, (1812-1859)
 475 Espichel, se Cezimbra.
 475 Espiel, Bjergværksby i det sydlige Spanien, Prov. Gordoba, ligger 52 km NV. f. Cordoba
 475 Espin, Thomas Henry Espinell Compton, eng. Astronom, (1858- )
 475 Espinas, Alfred, fr. Sociolog, (1844- )
 475 Esphiasse, Esprit Charles Marie, fr. General og Politiker, (1815-1859)
 475 Espinasse, J. de L, se Lespinasse.
 475-476 Espinel, Vicente, sp. Digter, (1551-1624)
 476 Esping (Søv.), gl dansk Betegnelse for en Skibsjolle ell. et mindre Skib
 476 Espingol (fr. espingole ell. tromblori), 
 476 1) et gammeldags Haandskydevaaben, d. s. s. Blunderbøsse; 
 476 2) et Skydevaaben, der kunde udskyde fl. Kugler hurtig efter hinanden,
 476 3) En Slags Orgelskyts, konstrueret af Danskeren Schumacher i Beg. af 19. Aarh.
 476 Espinhaco, Serra do, Bjergkæde i Brasilien, Staten Minas Geraes, danner Vandskellet mellem Rio San Francisco
 476 Espinosa de los Monteros, By i det nordlige Spanien, Prov. Burgos, ved Foden af de kantabriske Bjerge
 476 espirando (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: udaandende, hendøende.
 476 Espirito-Santo (»Hellige Aand«), Stat i Brasilien ved Østkysten
 476 Espiritu-Santo (Merena), den største Ø af Ny-Hebriderne
 476 Esplanade (fr.) kaldes den smalle Strimmel ubebygget Land, der findes mellem et Citadel og Fæstningsbyen.
 476 Espluga de Francoli, By i det nordlige Spanien, Prov. Tarragona, ligger 36 km NV. f. Tarragona
 476-477 Espólin, Jón Jónsson, isl. Forf., (1769-1836)
 477 Esponton (fr.) er Navnet paa et Kommandovaaben i Form af en Partisan med meget lille Blad
 477 Esposito, Michael, ital. Komponist, (1855- )
 477 espressivo, d. s. s. con espressione.
 477 Esprit (fr.), Aand, Aandrighed, Vid, »attisk Salt«, »Evne til at finde ny og overraskende Sammenligninger og fine Allusioner«
 477 Esprits (fr.), opr. Parfumer, fremstillede af et alkoholisk Udtræk af Planter ell. æteriske Olier i Alkohol
 477-478 Espronceda, José de, sp. Digter, (1808-1842)
 478 Esq., se Esquire.
 478 Esquilache, Francisco de Borja (*c: Borgia), Fyrste af, sp. Digter, (o.1580-1658)
 478 Esquilin (lat. Esquillnus mons), den højeste af det gl. Roms 7 Høje, 75 m høj, Ø. f. Capitolinus mons og Forum Romanum
 478 Esquimalt, Boplads for Songish-Indianere paa Sydøstenden af Vancouver Ø.
 478 Esquimaltharbour, Britisk Columbia, Sydøstsiden af Vancouver Ø
 478 Esquimauxbay, lille Bugt paa Sydsiden af Labrador ved Belle Isle Strædet.
 478 Esquimaux point, Missionsstation paa Nordsiden af St Lawrence Bugt, omtr. 20 Sm. Ø. f. Algonkin-Bopladsen Mingan, Quebek.
 478- Esquire, opr. en Kriger, der i Rang fulgte efter Ridderen, nu en alm. anvendt Titel, omtr. svarende til »Velbaarne«
 479 Esquirol, Jean Etienne Dominique, fr. Sindssygelæge, (1772-1840)
 479 Esquiros, Alphonse, fr. Forf. og Politiker, (1814-76)
 479-480 Esra, Seraja's Søn, en lovkyndig Mand af præstelig Æt blandt de jødiske Exulanter i Babylonien
 480 Esrar, se Haschisch.
 480 Esra's Bog, se Esra.
 480 Esrom Gaard, Hovedgaard i Holbo Herred V. f. Helsingør
 480 Esrom Kanal, se Esrom Sø.
 480-481 Esrom Kloster ved Esrom Søs nordvestlige Hjørne
 481 Esrom Sø, liggende i Nordøstsjælland mellem Lynge-Kronborg og Holbo Herreder
 481-482 Es-sachra, »Klippen«, en paa haram esh-sherif, Jerusalems gamle Tempelplads, liggende rektangulær Klippe
 482 Essad Pasha, albansk Politiker, tilhører Toptan-Klanen, hvis Hjem er Tirana
 482 Es Salt, By i Syrien, i Landskabet Peræa, Ø. f. Jordan-Floden
 482 Essarts, se Des E.
 482-483 Essay, en kort Afh. af populær-videnskabeligt ell. litterært Indhold
 483 Essayist, Forf. af Essay.
 483 Ess-bouquet (fr.), Parfume, fremstillet ved Opløsning af Rosenolie og Neroliolie i en alkoholisk Violrodsekstrakt
 483-484 Esse, Herd ell. Ildsted, der benyttes ved Smedning
 484 Esseg, By i Kroatien-Slavonien, ligger paa højre Bred af Drau nær dennes Udløb i Donau
 484 Esselbach, Dorothea Elisabeth Catharina Johanna, Hotelejerske, (1808-1869)
 484 Esselde (*c: S. L-d.), Pseudonym for Sofie Adlersparre (s. d.), f. Leijonhufvud.
 484 Essen, Fabrikby i den preuss. Rhin-prov., Regeringsd. Düsseldorf, ligger 34 km NØ. f. Düsseldorf midt i Ruhr-Kuldistriktet
 484 Essen, 
 484-485 1) Hans Henrik von, sv. Greve og Feltmarskal, Statholder i Norge, (1755-1824)
 485 2) Fredrik von, Friherre og Politiker, (1831- )
 485 Essen, Nicolas v., russ. Viceadmiral (1860-1916)
 485 Essenbæk Kloster, 7 1/2 km SØ. f. Randers, i Sønderhald Herred, paa et Engdrag ved Randers Fjord
 485 essence, Essens (s. d.), bruges som Betegnelse for en Del Parfumer.
 485 Essendrop, 
 485 1) Bernhard Ludvig, norsk Præst og Politiker, (1812-1891)
 485 2) Carl Peter Parelius, norsk Biskop, (1818-1893)
 485 Essener, se Essæer.
 485 esse non videri (lat.), ikke synes, men være.
 485-486 Essens, opr. den væsentlige, virksomme Bestanddel af en Drogue
 486 Essentialia (lat.), væsentlig, uomgængelig nødvendig Bestanddel af et Forhold
 486 essentiel, se Essentialia.
 486 Essentuki, Badested i Kaukasus, 18 km fra Pjätigorsk med kolde alkalisk-muriatiske Kilder
 486 Essenwein, August 0ttmar v., tysk Arkitekt og Kunsthistoriker, (1831-1892)
 486 Essequibo, Flod i Britisk Guyana, udspringer paa Serra Acaray, løber med stærkt bugtet Løb fra S. til N
 486 Essex, Shire i det sydøstlige England, indtager Terrainet mellem Themsen, Stour og Nordsøen
 486 Essex, eng. Adelsfamilie, hvis Slægtnavn var Devereux
 486 1) Walter Devereux, 1. Jarl af E., (1541-1576)
 486-487 2) Robert Devereux, 2. Jarl af E., (1567-1601)
 487-488 3) Robert Devereux, 3. Jarl af E., (1591-1646)
 488 Essexit, en Dybbjergart, der i Udseende, Mineralbestand og kem. Sammensætning nærmest ligner Gabbro
 488 Essing er en stærk Træliste, som anbringes paa den øverste Kant af et Fartøjs Sider
 488 Essipov, Annette, russ. Pianistinde, (1851- )
 488 Esslingen, By i Kongeriget Württemberg, i en smuk og frugtbar Egn ved Neckar, 14 km SØ. f. Stuttgart
 488 Essonit, d. s. s. Kanelsten, se Granat.
 488 Essonne, en 90 km lang Flod i det nordvestlige Frankrig, Biflod til Seines venstre Bred
 488 Essonnes, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Oise, ved Essonne, 2 km SV. f. Corbeil
 488-489 Essæer eller Essener, Navnet paa et religiøst Samfund inden for Jødedommen paa Kristi Tid
 489 Estado, se Braza.
 489 Estafette (fr.), Ilbud, Kurer.
 489 Estagel, By i det sydlige Frankrig, Dept Pyrénées-Orientales, 17 km VNV. f. Perpignan
 489 Estaing, Charles Hector, Grev d', fr. Admiral, (1729-1794)
 489 Estaires, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 24 km V. f. Lille, ved venstre Bred af Lys
 489-490 Estakader (fr.), en. Række Pæle, rammede i Vand som Begrænsning for et ell. andet Vandareal
 490 estampe (fr.), af ital. stampa, Tryk, bruges om Billedaftryk paa Papir, særlig Kobberstik.
 490 Estancia, 
 490 1) lille By i den bras. Kyststat Sergipe
 490 2) (sp.: »Bolig«) benævnes de Kvægavl drivende Ejendomme paa de sydamerikanske Pampas
 490 Estandart, se Standart.
 490 Estaol ell. Eshtaol, By i Juda Lavland; mellem E. og Sor'a var Samson's Grav, efter
 490 Eusebius 15 km N. f. Eleutheropolis.
 490 Estatuto real, det kongelige Statut, kaldtes den Forfatning, som den spanske Enkedronning Christine udstedte 1834
 490 Estavayer le lac (tysk: Stäffis am See), By i Schweiz, Kanton Freiburg, ved den østlige Bred af Neuchâtel-Søen
 490 Este, lille Biflod til Elben i den Preuss. Prov. Hannover, har sin Kilde i Lüneburger-Heden SSV. f. Harburg
 490 Este, By i Norditalien, Prov. Padua. ligger 25 km SV. f. Padua ved Sydvestspidsen af de euganeiske Højder
 490-491 Este, ældgammel ital. Adelsslægt, besvogret med mange regerende Fyrstehuse i og uden for Italien
 491 Estébanez Calderon, se Calderon, S. E.
 491-492 Estella, By i det nordlige Spanien, Prov. Navarra, ligger 40 km SV. f. Pamplona ved Ebros Biflod Ega
 492 Estemo ell. Eshtemo, By i Juda Bjergland, halvt judæisk, halvt kalebitisk, tilsat med ægypt. Bestanddele, ved Eleutheropolis
 492 Estepa, Oldtidens Astapa, Ostipa, By i det sydlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 100 km ØSØ. f. Sevilla
 492 Estepona, By i det sydlige Spanien, Prov. Malaga, ligger 40 km NNØ. f. Gibraltar ved Kysten af Middelhavet
 492 Ester, se Estland.
 492 Ester, Hovedpersonen i E.'s Bog, den sidste af de 5 megillot (s. d.)
 492 Estérel, Monts d', et c. 300 km stort, isoleret Bjergparti i det sydlige Frankrig ved Frejus-Bugten
 492 Esterellit, en Bjergart af Dioritporfyrit-gruppen, tidligere benævnet Porphyre bleu
 492 Esterházy, én af de ældste og mægtigste Adelsslægter i Ungarn
 492 Esterling, d. s. s. Engel (s. d.); ogsaa gl eng. Mønt, jfr Easterling og Sterling.
 492 Ester's  Bog, se Ester.
 492-493 Est, Est, Est, Muskatellervin fra Montefiascone i Prov. Rom
 493 Estheridæ, se Bladfødder.
 493-494 Estienne, ogsaa Étienne (latiniseret: Stephanus), fr. Bogtrykkerfamilie
 494 estime (fr.), Agtelse, Respekt; estimere, skatte, sætte Pris paa, højagte.
 494 estinto (ital.), mus. Foredragsbetegnelse *c: udslukt, hendøende, ofte Betegnelse for det yderste pianissimo.
 494-495 estisk Sprog og Litt
 495-496 Estland, Guvernement i det vestlige Rusland, hørende til »Østersøprovinserne«
 496 Estlander, Carl Gustaf, finsk Kunsthistoriker, (1834-1910)
 497 Estlander, Jacob August, finsk Læge, (1831-1881)
 497 est modus in rebus (lat.) *c: der er et vist Maal, visse Grænser, for Tingene: Citat af Horats, Sat. I 1. v. 106.
 497 Estoc er Navnet paa en fr. Duelkaarde med meget stiv flad Klinge og en lang, i Reglen snoet Tværparerstang uden Bøjle
 497 esto mihi (lat.), »vær mig«, kaldes Fastelavnssøndag (Quinquagesima) efter Salme 71, 3, hvormed Messen den Dag begynder.
 497 Estompe (fr.) er et Stykke Skind ell. Trækpapir, rullet som en Cylinder, omvundet med Traad og gjort spidst for begge Ender
 497 Eston, By i det nordlige England, Yorkshire, 6 km SØ. f. Middlesborough
 497 Estournelles, Paul Henri Benjamin Balluet d', Baron de Constant de Rebecque, fransk  Politiker, Diplomat og Pacifist, (1852- )
 498 Estrach, se Caldas 2).
 498 Estrada, la, By i det nordlige Spanien, Prov. Pontevedra i Galicien, ligger 30 km NNØ. f. Pontevedra
 498 Estrade, en Forhøjning, den ved eet ell. fl. Trin forhøjede Del af Gulvet foran et Vindu, en Tronstol e. l.
 498 Estragon, d. s. s. Esdragon.
 498 Estrangelo, se syrisk Sprog og Skrift.
 498 estrapade (fr.), Vipning, Vippegalge
 498 Estrées, d', gl fr. vidtforgrenet Adelsslægt, der har Navn efter Godset E.-en-Cauchie ved Arras
 498-499 Estreicher, Karl, polsk Bibliograf og Litteraturhistoriker, (1827- )
 499 Estrêlla, Serra da, (*c: Stjernebjerge), Oldtidens Mons Herminias, Portugals højeste Bjerge
 499 Estremadura (*c: Extrema Durii, det yderste Land hinsides Duero
 499 Estremadura, Landskab i det vestlige Spanien, ligger omkr. Tajo og Guadiana
 499 Estremoz, By i det sydlige Portugal, Prov. Alemtejo, ligger 140 km Ø. f. Lissabon
 499 E-Streng, den højeste Streng paa Violinen (»Kvinten«).
 499 Estrid, dansk Kvindenavn
 499 Estrid, dansk Kongedatter og Kongemoder, kaldes ogsaa Margrete og var Datter af Sven Tjugeskæg og Sigrid Storraade
 499 Estridsøn, Sven, se Sven Estridsøn.
 499 Estrik (holl. Estrich), et Gulv, der er dannet af en sammenhængende Masse
 499 Estrup, se Gammel Estrup.
 500 Estrup, dansk Slægt
 500 Estrup, Hector Frederik Janson, dansk Historiker, (1794-1846)
 500-503 Estrup, Jacob Brønnum Scavenius, dansk Politiker, (1825-1913)
 503 Estrup-Aa, se Alling-Aa.
 503 Estruplund, Hovedgaard i Rugsø Herred, NØ. f. Randers, tæt ved Kattegat
 503 Estvadgaard, Hovedgaard i Ginding Herred SV. f. Skive
 503 Esus (Hesus ell. Æsus), keltisk Gud, hvis Dyrkelse særlig var udbredt i Gallien
 503 Esvan, se Assuan.
 503 Eszék, se Esseg.
 503 Esztergom, By og Komitat i Ungarn, se Grau.
 503 Etaarig-Frivillige findes i de fleste store europ. Hære, der har en fleraarig Uddannelsestid for de Værnepligtige
 503 et ab hoste doceri, se fas est et ab hoste doceri.
 503-504 etablere (fr.). At e. en Forretning, d. s. s. at oprette, grunde en saadan
 504 Etablissement, se etablere.
 504 Etablissements de Saint Louis, en bekendt fransk Retsbog fra Middelalderen
 504 Etacisme, se Itacisme.
 504 Etage (fr.), Stokværk. De vandrette Beboelseslag, hvori en Bygning er inddelt
 504 Etage benyttes i Geologien som Betegnelse for Formationernes Underafdelinger.
 504 Etage. Paa Skraaninger, kan anbringes fl. Rækker Skyttegrave bag hverandre
 504 Etage-Aag er Aag, der er byggede i fl. Etager
 504 Etagère (fr.), Møbel med Hylder, hvorpaa opstilles Nips, Kunstsager, henlægges Bøger o. l.
 504 Etah, By i Forindien, United Provinces, Divisionen Agra
 504 Etain, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Meuse, (Lorraine), 20 km ØNØ. f. Verdun ved Orne
 504 étalag (fr.), Udstilling af Varer; etalere, stille til Skue, fremlægge Varer.
 504 étalon (fr.), se Normaler.
 504 Etam, 
 504 1) Sted paa Grænsen af Ægypten og Ørkenen, som Israelitterne passerede under Udvandringen
 504 2) By i Juda, hvor iflg. Josefos Salomon's Haver var
 504 3) en Klippe, hvor Samson søgte Tilflugt, søges i ell. S. f. Wadi sarar, c. 25 km V. f. Jerusalem.
 504 Etamine, opr. et løst lærredagtig vævet Stof, med stærk Glans, af Uld ell. Uld og Silke
 504 Étampes, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 56 km SV. f. Paris
 504 Étampes, Anne de Pisseleu, Hertuginde af, Kong Frants I af Frankrigs Elskerinde ((1508-76)
 504 étang *c: Dam, kaldes de ved Frankrigs Sydvest- og Sydkyst liggende talrige lavvandede Strandsøer
 504 Étang de Berre, se Berre.
 504 Etaperet, traktatmæssig Ret for en Stat til at lade sine Tropper marchere gennem en anden Stats Territorium
 504 Etapetropper, Etapeveje m. m., se Etapevæsenet.
 504-505 Etapevæsenet omfatter den hele Virksomhed bag en opererende Hær
 505 Étaples, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais, 13 km NV. f. Montreuil ved den lille Flod Canche
 505 Etat kommer af det ital. stato (lat. status), som opr. betyder Tilstand, deraf Ordet Status
 505 1) Stand overhovedet (Stænder),
 505 2) dels særlig Statens Tilstand og 
 505-506 3) endelig til at betyde i snævreste Forstand Statens forfatningsmæssige Tilstand
 506 etat (fr.), Tilstand, bruges i Kobberstikkerkunsten om Aftryk af een og samme Plade, men med Ændringer
 506 etat civil er et fr. jur. Udtryk, som ikke kan oversættes paa Dansk (Tysk: »Zivilstand«, »Personenstand«)
 506 etat de mal (fr.), d. s. s. status epilepticus, den Tilstand under Epilepsi (s. d.), hvor Anfaldene hober sig  sammen
 506 Etat fèdéral, fédéré eller fédératif (fransk), Forbundsstat, svarende til Tysk: »Bundesstaat«
 506 Etat, l', c'est moi (fr.) (»Staten, det er mig«), en Ludvig XIV tillagt Udtalelse til Paris-Parlamentet 1655.
 506 etat-major general (fr.), Generalstab.
 506 etat mamelonné (fr.), en p. Gr. a. Mavekirtlernes Fyldning opstaaet smaaknudret Tilstand
 506-508 etats généraux (fr.), Generalstænder, Rigsstænder, før 1789 Navnet paa den fr. Rigsstænderforsamling ell. Rigsdag
 508 etats provinciaux (fransk), Provinsialstænder
 508 Etatsraad, se Etat.
 508 Etat tampon (fransk), Stødpudestat, mindre Stater, som oprettes for at forebygge Strid mellem mægtigere Nabostater
 508 Etawa, Itawa, Distrikt i Divisionen Agra, i de indobritiske United Provinces
 508 Etbær, se Firblad.
 508 etc.. Forkortelse af et cetera (lat., »og det øvrige«), og saa videre, o. s. v.
 508 Etchemin, Stamme af Algonkin-Indianere, der fordum boede i Grænseegnene mellem Kanada og Staten Maine i U. S. A.
 509 Eten, lille Havneby i Peru
 509 Eteobutader ell. Butader, Adelsslægt i Athen, af hvilken Præstinderne for Athene Polias blev tagne
 509 Eteokles, gr. Heros, Søn af Oidipus og Epikaste (Iokaste), Broder til Polyneikes og til Antigone og Konge i Theben
 509 Eternitskifer, en Efterligning af naturlig Tagskifer
 509 Etesier (gr.: Aarstidsvinde), et Navn, der allerede brugtes i Oldtiden om de nordlige Vinde
 509 Etex, Antoine, fr. Billedhugger, Maler, Raderer og Arkitekt, (1808-1888)
 509 Etfeh (Edfa), By i den ægypt. Prov. Girgeh
 509 Ethelbald (Æthelbald), angelsachsisk Konge, ( -860)
 509 Ethelbert, angelsachsisk Konge i Kent, ( -616)
 510 Ethelfled (Æthelflæda), Datter af Alfred den Store, ( -918)
 510 Ethelnoth, Ærkebiskop af Canterbury, ( -1038)
 510 Ethelred, angelsachsiske Konger.
 510 1) E. I, Konge i Wessex og Kent 866-71
 510 2) E. II den Raadvilde, Englands Konge 978-1016
 510 Ethelstan (Æthelstan, Athelstan), angelsachsisk Konge 924-40, (895-940)
 510 Ethelwold, Biskop af Winchester 963-84
 510-511 Ethelwulf, angelsachsisk Konge 839-58
 511 Etheredge. Sir George, eng. dram. Forf. (c. 1635-91)
 511 Ethmoidalknogle, d. s. s. Sibén.
 511 et hoc meminisse juvabit (lat.), ukorrekt Citat af Vergil's Æneide
 511 Ethrog (hebr.), se Adamsæblet.
 511 Etienne, et moderne latinsk Skriftsnit, der bruges i Tryksager, i hvilke Sirlighed søges udtrykt i Typematerialet
 511 Etienne (Bogtrykkerfamilie), se Estienne.
 511 Etienne, Charles Guillaume, fr. dram. Forf. (1778-1845)
 511 Etienne, Eugène, fr. Politiker, (1844- )
 511-520 Etik (gr.). Etiske Undersøgelser angaar Forhold, der staar i Forbindelse med bevidste Væseners Fremfærd
 520 Etikette (fr.), en paa en Genstand fastklæbet ell. fastbundet lille Plade
 520 Etikette, i figurlig Forstand:  Indbegrebet af de ydre Former for selskabelig Omgængelse mellem velopdragne Mennesker
 520 Etikoteologi betegner den etiske Argumentation for Guds Tilværelse
 520 et in Arcadia ego (lat.). 
 520 Etiolement (bot.) Planternes hele abnorme Tilstand, naar de udvikles uden Lys
 520 etioleret (bot.), se Etiolement.
 520 Etiolin er Navnet paa det (eller de) gule Farvestof, som findes hos etiolerede Planter i St f. Bladgrønt
 520 etisk, sædelig, af sædeligt Indhold, moralsk, hvad der hører til, hviler paa Etik.
 520-521 Etkammersystem. Den Ordning af et Parlaments Sammensætning, hvorefter dette bestaar alene af eet Kammer
 521 Etlar, Carit, se Brosbøll.
 521 Etmaal (Søv.), et Tidsrum af 24 Timer, sædvanlig regnet fra Kl. 12 Middag til næste Middag
 521 Etna, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger nogle km NØ. f. Pittsburg ved Allegheny River
 521 Etnark (gr.: »Folkehersker«), Titel for en Fyrste, der mere ell. mindre anerkender en fremmed Herskers ell. Nations Overhøjhed
 521-522 Etne, Herred, Søndhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt
 522 Etnedalen, Herred, Valdres Fogderi, Kristians Amt
 522 Etnicisme (gr.), Hedenskab; Etniker, Hedning.
 522-524 Etnografi (græsk: »Folkebeskrivelse«) kan defineres som en Videnskab om Mennesket som Folkeindivid
 524 Etnografisk Museum, en Samling af Genstande, hidrørende fra de Folk i fremmede Verdensdele
 524 Etnologi (gr.: »Folkelære«) er et Ord, hvis Anvendelse er meget vaklende
 524 Etografi eller Etologi (gr.), Skildring af et Menneskes Karakter ell. af en Nations Sæder.
 524-525 Étoile (fr.) (étoile mobile, »Stückseelenmesser«), et Instrument til at kalibrere (eftermaale Diameteren af) Sjælen i Skyts
 525 Eton College, det berømteste og største af Englands College'r
 525 Etos (gr.) Følelse, Karakter, Personlighed; i Retorikken ofte stillet i Modsætning til Patos (Lidenskab)
 525 étouffé (fr.: kvalt), betegner i den mus. Terminologi, at en Klang brat skal afskæres
 525 Étrépagny, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Eure, 85 km NV. f. Paris
 525 Étretat ell. Étrétat, lille Søstad i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, 27 km NNØ. f. Le Havre ved Kanalen
 525 Etrich, Igo, østerr. Flyvemaskinefabrikant
 525 Etropolje, Etropol, By i Bulgarien, ligger 60 km NØ. f. Hovedstaden Sofia ved Isker's lille Biflod, Mali-Isker
 525 Etruria, se Hanley.
 525-526 Etrurien (lat. Etruria, sen. Tuscia), Navnet paa det af Etruskerne beboede Landomraade i Mellemitalien
 526 etruriske Museer, se etruriske Oldsager.
 526-527 etruriske Oldsager kan være dels Oldsager fra Etrusker-Folket, dels Etruskernes Landomraade
 527 etruriske Spejle, Bronzespejle fra Oldtidens Etrurien,
 527-528 etruriske Vaser, Lerkar, især de malede Vaser, fra de etruriske Gravpladser
 528-530 etrurisk Kunst
 530-531 etrurisk Religion
 531-532 etrurisk Sprog og Litteratur
 532-534 Etrusker, det alm. det Folk, som gennem lange Afsnit af Oldtiden beboede Landskabet Etrurien i Mellemitalien
 534 Etsch, se Adige.
 534 Etschmiadsin, Etschmjadzin, armenisk Kloster, Midtpunktet for den ikke-unerede armeniske Kirke
 534 Ettaro, ital. Betegnelse for Hektar.
 534 Ettelbrück, By i Storhertugdømmet Luxembourg, 4 km SV. f. Diekirch, ved Sauers Biflod Alzette
 534 Ettenheim, By i det tyske Storhertugdømme Baden, 30 km N. f. Freiburg
 534 Etterbeek, sydøstlig Forstad til Bryssel
 534 Ettingshausen, Andreas, Friherre af, tysk Fysiker og Matematiker, (1796-1878)
 534-535 Ettingshausen, Konstantin, Friherre af, østerr. Palæontolog og Botaniker, (1826-97)
 535 Ettlingen, By i Storhertugdømmet Baden, 7 km S. f. Karlsruhe
 535 Ettmüller, Ernst Moritz Ludwig, tysk Germanist, (1802-1877)
 535 Etto (ital.), Hekto, f, Eks. Ettogramma = Hektogram.
 535 Ettringit, et farveløst Mineral af alunagtig Sammensætning
 535 Etty, William, eng. Maler, (1787-1849)
 535 Etude, Studium, Studie, Musikstykke, beregnet paa at uddanne og øve den tekn. Færdighed
 535 Etui, Foderal til Opbevaring af Smaagenstande.
 535 Étuz, se Oignon.
 535-536 Etymologi (kaldes den Del af Sprogvidenskaben, der beskæftiger sig med Ordenes Herkomst og Afstamning
 537 Etymologicum magnum, en gr. Ordbog af en anonym Forf. efter 1100 e. Kr.
 537 Etzel, et 1101 m højt Bjerg og tidligere meget benyttet Pas (959 m) i Glarner-Alperne 
 537 Etzel, Karl von, tysk Jernbaneingeniør, (1812-1865)
 537 eu-, gr. Forstavelse (egl. Adverbium), = dansk vel-.
 537 Eu, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, er Knudepunkt paa Nord- og Vestbanen, 29 km NØ. f. Dieppe
 537 Eu, Louis Philippe, Greve af, fr. Prins, (1842- )
 537 Euadne, 
 537 1) gr. Heroine, Datter af Ifis, var gift med Kapaneus
 537 2) E., Datter af Poseidon, blev i Arkadien ved Apollon Moder til Iamos
 537 Euagoras (Evagoras), Nikokles' Søn, Konge paa Cypern, ( -374 f.Kr.)
 537 Euagrios, græsk Kirkehistoriker, Eusebios' Fortsætter, (o.536-o.600)
 537-538 Euandros (gr.: god Mand lat. Evander), mellemitaliensk Heros
 538 Euanthia, se Oiantheia.
 538 Eubasidiomyceter, egentlige Basidiomyceter, meget omfattende Gruppe af Svampe
 538 Eubiotik (gr.), Kunsten at leve sundt, Sundhedslære, Diætetik; - Forstaaelsen af at gøre sig Livet behageligt.
 538-539Euboia, udtalt af Ny-Grækerne: Evvia, Italienernes Negroponte, den største gr. Ø
 539 Eubuleus ell. Eubulos (gr.: den Velvillige, godtraadende), Tilnavn til fl. Guder
 539 Eubuli (gr.), fornuftig Overvejelse, Indsigt, Klogskab.
 539 Eubulides fra Milet, græsk Filosof fra 4. Aarh. f. Kr.
 539 Eubulos, 
 539 1) Søn af Spintharos, athenisk Statsmand, Modstander af Demosthenes,  -f.330 f.Kr)
 539 2) E., c. 360 f. Kr., sammen med Antifanes og Alexis en Hovedrepræsentant for den mellemste attiske Komedie
 539 Eubøa, d. s. s. Euboia.
 539 Eubøiske Bugt eller E. Hav kaldes undertiden de Havarme, som skiller Øen Euboia fra Fastlandet.
 539 Eucalyptocrinus, se Søliljer.
 539-540 Eucalyptus L'Hérit, Slægt af Myrtefamilien (Eucalyptus-Gruppen), oftest høje ell. meget høje Træer
 540 Eucalyptusolie er en æterisk Olie, som vindes ved Destillation
 540 Euch, Johannes von, apostolsk Vikar i Danmark og Biskop af Anastasiapolis, (1834- )
 540-541 Eucharidium Fischer & Meyer, Slægt af Natlys-Fam., Urter
 541 Eucharis Planch.. Slægt af Narcis-Fam., Løgvækster
 541 Eucharisti (gr.), Takkebøn, i den gl. Kirkes Liturgi den Bøn, som gik forud for Indvielsen af Brødet og Vinen i Nadveren
 541 Eucharistik (græsk), Læren om Nadveren.
 541 Euchelaion (gr.) kaldes i den græske Kirke den Ceremoni, der svarer til den sidste Olie i den rom. Kirke
 541 Eucherius, den Hellige, Biskop i Lyon. (o.434)
 541 Euchiter, se Massalianer.
 541 Euchlæna Schrad., Slægt af Græs-Fam., med en enkelt Art
 541 Euchologion (gr.), Bønnesamling, den gr. Kirkes Hovedritualbog, som indeholder Krysostomos' og Basilios' Liturgier
 541 Euchron en mørkeblaa Substans, der opløses i Alkalier med rød Farve
 541 Eucken, Rudolf Christoph, tysk Filosof, (1846- )
 541 Euclea L., Slægt af Ebenaceer, stedsegrønne Buske ell. Træer
 541 Eucnide Zucc., Slægt af Loasaceerne, en- ell. toaarige Urter
 541-542 Eucomis L'Hér., Slægt af Lilliefam. (Hyacinth-Gruppen), Løgvækster
 542 Eucopepoda, se Copepoda.
 542 eucyklisk (bot.) kaldes i Morfologien en saadan Blomst, som har samtlige Bladorganer ordnede i Kranse
 542 Eudaimoni, Lyksalighed, Velfærd.
 542 Eudaimonisme, Velfærdsetik, se Etik.
 542 Eudemos fra Rhodos, gr. Filosof fra 4. Aarh. f. Kr.
 542 Eudes, Emile Desire François, fr. Kommunist, benævnt »General« (1843-88)
 542 Eudialyt (af gr.) er et heksagonalt-romboedrisk krystalliserende Mineral, som
 542-543 Eudidymit, et berylliumholdigt, sjældent Mineral
 543 Eudiometer (gr.), Apparat til Bestemmelse af Luftens Iltmængde
 543 Eudiometri, se Analyse S. 688.
 543 Eudister ell. Jesu og Marias Missionspræster kaldes Medlemmerne af en fr. Orden
 543 Eudnofit, se Zeolitter.
 543 Eudo, Hertug af Aquitanien, ( -735)
 543 Eudo, Konge af Frankrig, se Odo.
 543 Eudokia, byzantinske Kejserinder. 
 543 1) Se Athenais. 
 543 2) E. Makrembolitissa, gift med Konstantin X Dukas (o.1071)
 543 Eudokia, russ. Kejserinde, (1669-1731)
 543 Eudoxia, byzantinske Fyrstinder, bl. hvilke fremhæves:
 543 1) Ælia E., Datter af en Franker Bauto, ( -404)
 543 2) Licinia E., (422-?)
 543 Eudoxln er et Vismutsalt af Tetrajodfenolftalein (Nosofen)
 543-544 Eudoxos fra Knidos (409-356 f. Kr.) var Elev af Plato
 544 Euemeros (lat. Euhemerus), gr. Forf., der bl. a. opholdt sig længere Tid hos Kassandros, Makedoniens Konge
 544 Euergetes, gr.: »den velgørende«, Tilnavn til to ægypt. Konger af Ptolemaiernes Herskerhus
 544 Eufaula, By i U. S. A., Stat Alabama, ligger paa højre Bred af Chattahoochee River,
 544 Eufemi (gr.), 
 544 1) godt Ry; 
 544 2) Undgaaelse af ildevarslende Ord; 
 544 3) andægtig Tavshed.
 544 Eufemia, Christoffer II's Dronning, ( -1330)
 544 Eufemia, norsk Dronning, ( -1312)
 544 Eufemia-Viserne, tre rimede Romaner, der blev bearbejdede paa Svensk af en Hofmand
 544 Eufemisme (gr.), det at betegne noget ubehageligt ell. anstødeligt med et formildende ell. forskønnende Udtryk
 544 Eufemos, gr. Heros, Søn af Poseidon
 544-545 Eufoni (gr.), Velklang, Vellyd
 545 Eufonion, et i Militærmusikken benyttet Messingblæseinstrument 
 545 Euforbos omtales i Homers Iliade som den Trojaner, der med sit Spyd først saarede Patroklos
 545 Eufori (gr.), Velbefindende, Frihed for Smerter; Udtrykket benyttes i Lægevidenskaben.
 545 Euforin, Fenylurethan, C<sub>6</sub>H<sub>5</sub>NH.COOC<sub>2</sub>H<sub>5</sub>
 545 Euforion, efter en apokryf Myte en Søn af Achilleus og Helena, f. paa de Saliges Øer
 545 Euforion , gr. Elegiker og Epiker af den alexandrinske Skole, (276-c.225 f. Kr.)
 545 Eufotid, se Gabbro.
 545 Eufranor, en af sin Samtid og den senere Oldtid berømmet, mangesidig Kunstner fra Korinth, fra 400-350 f. Kr.
 545 Eufrasi (gr.), Munterhed.
 545 Eufrat, Flod i Vestasien, opstaar af to Kildefloder Kara Su ell. Frat og Murad Su
 545 Eufrosyne (gr.: Glæde,Munterhed), se Chariter.
 546 Euftalmin er det saltsure Salt af en Base, C<sub>17</sub>H<sub>25</sub>NO<sub>3</sub>
 546 Eufuisme, Betegnelse for en ejendommelig søgt, kunstlet, antiteserig og svulstig Stil
 546 Eugalol, Pyrogallolacetat, C<sub>6</sub>H<sub>3</sub>(OH)<sub>2</sub>CH<sub>3</sub>COO
 546 Euganeerne, Monti Euganéi, M. Paduáni, et lille, elliptisk formet, vulkansk Højdeparti,  SV. f. Padua og N. f. Byen Este
 546 Eugen, fire Paver af dette Navn.
 546 1) E. I (654-57), Romer
 546 2) E. II (824-27),  Romer
 546 3) E. III (1145-53)
 546 4) E. IV (1431-47) var af den venetianske Købmandsfamilie Condulmieri
 546- Eugen, Franz, Prins af Savojen, østerr. Generalløjtnant og Statsmand, (1663-1736)
 547-548 Eugen, Friedrich Karl Paul Ludwig, Hertug af Württemberg, russ. General, (1788-1857)
 548 Eugen, Napoleon Nikolaus, Hertug af Närke, sv. Prins, Maler og Raderer, (1865- )
 548 Eugene City, By i U. S. A., Stat Oregon, ligger 180 km S. f. Portland ved Willamette River
 548 Eugenglans, d. s. s. Polybasit.
 548 Eugenia L., Slægt af Myrtefamilien, stedsegrønne Træer ell. Buske
 548-549 Eugenia, Charlotta Augusta Amalia Albrtina, svensk-norsk Prinsesse, (1830-1889)
 549 Eugenias Stiftelse i Kria, Opfostrings- og Undervisningsanstalt for fattige Pigebørn
 549-550 Eugénie, Marie, fr. Kejserinde, (1826- )
 550-552 Eugenik, »Studiet af de Faktorer af biol. og social Art, som kunde forbedre ell. forringe kommende Slægtleds legemlige ell. sjælelige Kvalitet«

Wiki | Salmonsens konversationsleksikon | Senaste nytt | Inställningar | Sök: | NE | Susning.nu | Wikipedia | Google
Redigera den här sidan | Visa andra versioner | runeberg.org drivs av Projekt Runeberg
Senast ändrad 28 november 2006 18:55 (skillnad)

Valid HTML 4.0!