Side Artikel
552 Eugenol (Eugensyre, Nellikesyre), C<sub>6</sub>H<sub>3</sub>(C<sub>3</sub>H<sub>5</sub>)(OCH<sub>3</sub>)OH 552 Eugensyre, se Eugenol. 552 Eugippius , lat. Kirkehistoriker, forfattede 511 en Levnedsskildring af den hellige Severinus 552 Eugiena, se Flagellater. 552-553 Eugubinske Tavler (lat. Tabulæ Iguvinæ), 7 Kobbertavler fra den rom. Republiks senere Dage 553 Euguform er et partielt Acetyleringsprodukt af Metylendiguajakol 553 Euhemerus, se Euemeros. 553 Euios (gr.: »hvad der hører til euoi«, d. e. til Dionysos) bruges særlig som Tilnavn til denne Gud. 553 Eukain, C<sub>15</sub>H<sub>21</sub>N0<sub>2</sub>, Kunstig fremstillet Cocain 553 Eukairit, et metallisk, smidigt Mineral, med sølvhvidt Udseende 553 Eukasin er en Forbindelse af Kasein med Ammoniak 553 Eukinin er Kininkarbonsyreætylæter, C<sub>20</sub>H<sub>23</sub>(COOC<sub>2</sub>H<sub>5</sub>)N<sub>2</sub>O<sub>2</sub> 553 Euklas [æu-], et sjældent, til Ædelstenene hørende Mineral 553 Eukleides, første Archont i Athen Aar 403/2 f. Kr. (94. Olympiades 2. Aar) efter de 30 Tyranners Fordrivelse 553 Eukleides fra Megara, græsk Filosof (c. 450-380 f. Kr.) 553-554 Eukleides, en af den græske Oldtids største Matematikere, levede i Alexandria omkr. Aar 300 f. Kr. 554 Euklid, d. s. s. Eukleides. 554 Eukoli (gr.), Elskværdighed, Venlighed. 554 Eukolit, se Eudialyt. 554 Eukolit-Titanit [æu-], se Titanit. 554 Eukrasi (gr.), egl. god Blanding af Legemets Safter, Betingelsen for en god Konstitution 554 Eukrasit, se Thorit. 554 Eukrit, en Slags Meteorsten, se Meteoritter. Enkelte (anortitførende) jordiske Bjergarter 554 Eukroit, et rombisk Mineral 554 Eukryptit [æu-], et heksagonalt Mineral, der bestaar af Litium-Aluminium-Silikat 554 Eulaktol [æu-] er et Ernæringspræparat, der fremstilles af Sødmælk og Planteæggehvide 554 Eulalia japonica, se Miscanthus. 554 Eulenburg, en preuss. Adelsslægt, der nedstammer fra de thüringske Landgrever 554 1) Botho Heinrich E. (1804-79) 554 2) Botho E., (1831-1912) 554 3) Friedrich Albert E. (1815-81) 554-555 4) Filip E., (1847- ) 555 Eulenburg, Albert, tysk Læge, (1840-1917) 555 Eulengebirge, se Sudeterne. 555 Euler, Hans Karl August Simon v., tysk Kemiker, (1873- ) 555 Euler, Leonhardt, schweizisk Matematiker, (1707-1783) 555-556 Eulers Formel alm. Navn for en Formel til Beregning af Søjler 556 Eulers Sætning (mat.): I konvekst Polyeder er Summen af Sidefladernes og Hjørnernes Antal 2 større end Antallet af Kanter 556 Eulogi (gr.), egl. smuk, velklingende Tale. I Liturgien bruges det om Velsignelsen 556 Eulysit, en til de krystallinske Skifre henregnet Bjergart 556 Eulytin (Vismutblende, Kiselvismut), et Mineral af Helvin-Gruppen 556 Eutnaios, Odysseus' »guddommelige Svinehyrde«, modtog gæstmild sin Herre 556 Elimenes, se Gedehamse. 556 Eumenes, 556 1) E. fra Kardia i Thrakien, makedonisk Feltherre, ( -316 f. Kr.) 556 2) E. II, Konge af Pergamon 197-159 f. Kr. 556 Eumenider, se Erinyer. 556 Eumenius, rom. Taler, (c.255-? e. Kr.) 556 Eumetri (gr.), rigtigt Maal, Forholdsmæssighed ; eumetrisk, med rigtigt Versemaal; maadeholden, forholdsmæssig. 556-557 Eumolpider, en højt anset Slægt i Eleusis og Athen 557 Eumolpos (gr.: »den skønt syngende«), gr. Heros, hvem man ofte tilskriver Grundlæggelsen af de eleusinske Mysterier 557 Eumorfi (gr.), rigtig Form, Formskønhed. 557 Eumusi (gr.), højere Aandsdannelse, Skønhedsfeilelse, Kunstsans. 557 Eumycetes, se Svampe. 557 Eumydrin, Mety -Atropin-Nitrat, fremstilles af Atropin 557 Eunapios , gr. Forfatter fra Sardes c. 400 e. Kr. 557 Eunatrol, et i med. Øjemed fremstillet Natronsalt af Oliesyre 557 Eunectes, se Kvælerslanger. 557 Eunicidæ, en Fam. af Børsteorme, hvis vigtigste Ejendommelighed er det stærkt udviklede Kæbeapparat 557 Eunomianere, se Arianske Strid. 557 Eunomios, Hovedet for de yderligst gaaende Arianere (se Arianske Strid.) 557 Eunuk (gr.), Gilding, benævnes en Mand, der ved Borttagelse af Testes, eventuelt Penis, har mistet Evnen til Befrugtning 557 Eunus, en i Apamea født Syrer, Slave, Mirakelmager og Konge ( -e.132 f. Kr.) 557 Euoi, Jubelraab under Festtog til Ære for Dionysos 557-558 Euonymus L. (Benved), Slægt af Benvedfamilien, Træer ell. Buske 558 Euosmit, en brungul fossil Harpiksart med svag kamferagtig Lugt 558 Eupator (gr.: »af ædel Fader«), Tilnavn til fl. Konger i Syrien og Pontos 558 Eupatoria, se Jevpatorija. 558 Eupatorider, se Eupator. 558-559 Eupatorium L. (Hjortetrøst) Slægt af Kurvblomstrede (Hjortetrøst-Gruppen), Urter ell. Buske 559 Eupatrider (græsk: »ædelbaarne«), i Attika fra den ældste Tid Fødselsadelen, 559 Eupen, By i Kongeriget Preussen, Rhinprovinsen. 14 km S. f. Aachen 559 Eupepsi (gr.), god Fordøjelse, modsat Dyspepsi. 559 Euphausidæ, se Lyskrebs. 559-5460 Euphorbia L. (Vortemælk, norsk Ringormgræs), Slægt af Vortemælkfamilien, Urter ell. Buske 560 Euphorbiaceæ se Vortemælkfamilien. 560 Euphorbiaharpiks, den frivillig ell. af Indsnit i Stammen udtrædende Mælkesaft af Euphorbia resinifera 560 Euphoria Commers., Slægt af Sapindaceer, Træer med 4-5-delte Blade og topstillede Blomster 560 Euphrasia, se Øjentrøst. 560 Euplectes, se Ildvævere. 560 Euplocomi. I antropologisk System deles samtlige Menneskeracer efter Haarets Beskaffenhed 560 Eupolemos, jødisk Historieskriver, hvis (c.160 f. Kr.) 560 Eupolis, ved Siden af Kratinos og Aristofanes en Hovedrepræsentant for den ældre attiske Komedie 560 Eupompos, gr. Maler fra Sikyon, fra 4. Aarh. f. Kr. 560 Eupyrin, en Forbindelse af Vanillinætylkarbonat og p-Fenetidin 560 Euralit, et mørkegrønt, Kloritten nærstaaende Mineral fra Eura i Finland. 560 Eurasien(Evrasien), Fællesnavn for Europa og Asien. 560 Eure, en c. 225 km lang Flod i det nordvestlige Frankrig, Biflod til Seines venstre Bred 560-561 -- Det efter Floden E. opkaldte Dept 561 Eure-et-Loire, Dept i det nordvestlige Frankrig 561 Eureka, 561 1) By i U. S. A., Stat California, ligger ved Humboldt Bai 561 2) By i U. S. A., Stat Nevada, paa Vestsiden af Diamond Range 561 Eureka Springs, By i U. S. A., Stat Arkansas, ligger i den nordvestlige Del af Staten 561 Eurhodiner, en Gruppe organiske Farvestoffer, der kan opfattes som Amidoderivater af Fenaziner 561 Eurik, vestgotisk Konge 466-85 561-562 Euripides, den yngste af de 3 store gr. Tragikere, (484-406) f. Kr. 562 Euripos (gr.: Sund), den mellemste og smalleste Del af det Sund, som skiller Euboia fra det faste Land 562 Eurit, se Kvartsporfyr. 562 Eurofen, Isobutylortokresyljodid, opstaar ved Indvirkning af Jod paa Isobutylortokresol 562-563 Europa (hermed 2 Kort) Fysisk Kort over EUROPA. (blank) 563 -- Beliggenhed, Grænser, Areal. 563-564 -- Kyster og omgivende Have. 564-567 -- Geologi og Overfladeforhold. 567-568 -- Floder og Søer. 568-571 -- Klima. 571-574 -- Plantevækst. 574-576 -- Dyreliv. 576-580 -- Befolkning. Politisk Kort over EUROPA 1918 (blank m. note) Politisk Kort over EUROPA 1926 (blank) 580-586 -- Historie. 586-587 Europa, gr. Heroine, Datter af en Konge i Foinikernes Land, Foiniks ell. Agenor 587 Europa, lille Ø, omtr. midt i Mosambik-Kanalen mellem Afrika og Madagaskar 587 Europæiske Koncert, journalistisk Slangudtryk for at betegne det Sammenspil ell. det indbyrdes Modspil imellem Stormagterne 587 Europæiske Rusland, se Rusland. 587 Europæiske Tyrki, se Tyrkiet. 587 Euros, Sydøstvinden, personificeret som Gud hos Grækerne. 587 Eurotas, Flod paa den græske Halvø Morea, udspringer i den sydlige Del af Landskabet Arkadien 587 Eurotium Link, Slægt af Sæksvampe, der henføres til Fam. Aspergillaceæ 587 Euryaler, se Gorgo. 587 Euryale Salisb., Slægt af Aakandefamilien med en enkelt Art, E. ferox Salisb., 587 Euryalos, 587 1) gr. Heros, Søn af Mekisteus fra Argos 587 2) trojansk Heros, Søn af Ofeltes 587 Eurybiades, Anfører for den spartanske Afdeling og som saadan Overanfører for hele den gr. Flaade ved Salamis 480 f. Kr. 587-588 Eurydike, Orfeus' Hustru, der døde i en ung Alder, bidt af en Slange 588 Eurykleia, Odysseus' Amme, Datter af Ops, genkendte Odysseus paa et Ar 588 Euryklider, se Bugtaler. 588 Eurylochos, gr. Heros, Ledsager og Slægtning af Odysseus 588 Eurymachos, Søn af Polybos, næst Antinoos den mest fremtrædende af Penelope's Bejlere 588 Eurymedon (nu Köpru Su), Flod i Pamfylien, bekendt ved Kimon's Dobbeltsejr over Perserne (c. 465 f. Kr.). 588 Eurymedon, athenisk Feltherre i den peloponnesiske Krig, ( -413 f.Kr.) 588 Eurynome (»den vidt herskende«), Datter af Okeanos, ved Zeus Moder til de 3 Chariter 589 Euryplan, forsk. fotografiske Objektivkonstruktioner fra Schulze & Billerbeck 589 Eurypterus , se Dolkhaler. 589 Eurypyga, se Solrikser. 589 Eurypylos, 589 1) gr. Heros, som dyrkedes i Patrai (nu Patras) 589 2) Konge over Meroperne paa Kos, Søn af Poseidon og Astypalaia, 589 3} Mysisk Heros, Søn af Telefos og Astyoche, en Søster til Priamos 589 Eurysakes, attisk Heros, Søn af Ajas og Tekmessa 589 Euryskop, fotografisk Objektiv fra Voigtländer & Sohn, er en Aplanat, der fremstilles i to Serier 589 Eurystheus, gr. Oldtidssagn den Konge i Mykenai 589 Eurytmi (græsk), god Rytme, rigtigt Forhold 589 Eurytos, mytisk Konge i »Oichalia med de høje Taarne«, Søn af Melaneus 589 Euscopol er kem. rent, brombrintesurt Scopolamin (s. d.). 589 Eusebianer, se Eusebios. 589 Eusebios, Biskop i Cæsarea i Palæstina, Kirkehistoriker (»Kirkens Herodot«), (c.270-340) 589-590 Eusebios, Biskop i Emesa, græsk Kirkelærer i 4. Aarh., ( -360) 590 Busebios fra Nikomedia, Patriark i Konstantinopel, Lærer for Julian Apostata ( -342) 590 Euskirchen, By i Preussen, Rhin-Provinsen, ligger 40 km SSV. f. Köln ved Erft 590 Euspongia, se Vaskesvampe. 590 Eustachiske Rør, se Øre. 590 Eustachius, rom. Helgen og Martyr, ( -118) 590 Eustachius, Bartholommeus, ital. Anatom, ( -1574) 590 Eustathios 590 1) fra Antiocheia, Biskop i Antiocheia ( -c.360) 590 2) fra Sebaste, Biskop i Sebaste i Armenien, ( -380) 590 3) fra Thessalonike, Homer's berømte Kommentator, ( -c.1194) 590 4) Makrembolites ell. Parembolites ell. Eumathios, Præst i Konstantinopel 590 eustatiske Bevægelser, se Niveauforandringer. 590 Eustylos (gr.), d. e. med skønne Piller ell. Søjler 590 Eutaw Springs, Biflod til Santee River i Staten South Carolina i U. S. A. 590 eutaxitisk kaldes i Bjergartlæren en Strukturform, som jævnlig træffes hos Lavaer 590 Eutenik, se Eugenik. 590 Euterpe (»den forlystende«), se Muser. 590-591 Euterpe Mart., Slægt af Palmerne (Areca-Gruppen), middelhøje ell. høje Træer 591 Euthalios, Diakon og i Alexandria 458 og senere Biskop 591 Euthallit er en kompakt Varietet af Mineralet Analcim (se Zeollitter) fra Langesundsfjorden, Norge. 591 Euthanasi (gr.), en let, rolig, skøn Død 591 Eutheria eller Placentalia, en stor Underklasse inden for Pattedyrklassen: alle Pattedyr, undtagen Næbdyrene og Pungdyrene 591 Euthycomi, se Euplocomi. 591 Euthymios, Zygadenos (Zigabenos), gr. Teolog og Basilianermunk i Konstantinopel, ( -e.1118) 591 Euthytona, en hos Oldtidens gr. Teknikere anvendt Betegnelse, »Ligespænder«, om en særlig Art af Kastemaskiner 591 Eutin, Hovedstad i det oldenburgske Fyrstendømme Lübeck, 30 km N. f. Lübeck 591 Euting, Julius, tysk Bibliotekar og Orientalist, (1839-1913) 591 Eutoki (gr.), en naturlig, uden Vanskelighed forløbende Fødsel (modsat Dystoki). 591 Eutokios fra Askalon, der antages at have levet i anden Halvdel af 6. Aarh. e. Kr. 591 Eutropius, rom. Historieskriver i 4. Aarh. e. Kr., ( -c.370) 591-592 Eutyches, Archimandrit i Konstantinopel i 5. Aarh. og Teolog 592 Eutychi (gr.), Lykke, Lyksalighed. 592 Eutychios, med det arabiske Navn Said-ibn-Batrik (876-940), Patriark i Alexandria og lægevidenskabelig og hist. Forf. 592 Euxanthinsyrer, C<sub>19</sub>H<sub>16</sub>O<sub>10</sub>3H<sub>2</sub>0/ 592 Euxenit, et paa sjældne Grundstoffer rigt Mineral 592 Euzet, (Yeuzet), lille fr. Badested, Dept Gard, 14 km fra Alais 592 Eva, i Skabelsesfortællingen i 1. Mos. det første Menneskes Hustru. Se Adam. 592 Evakuant (af lat. evacuare, at tømme), en Ventil i Orglet, der aabnes, naar man vil udtømme den i Bælgene værende Vind. 592 Evakuantia (lat.), udtømmende Midler, altsaa særlig Afføringsmidler og Brækmidler. 592 Evakuation (lat.), Udtømmelse; benyttes om Bortflytning fra et Sted, 592 evakuere, se Evakuation. 592-592 Evaldsen, Anders Christian, dansk Retslærd og Dommer, (1841-1912) 593 evalvere betegner en lovbestemt Fastsættelse af en Mønts Værdi, se Valvation. 593 Evan, 593 1) Tilnavn til Bacchus ell. Dionysos. 593 2) etrurisk Gudinde, nærmest svarende til Grækernes Eos, Morgenrødens Gudinde. 593 Evander, se Euandros. 593 Evangeliarium (gr.) *c: Evangelie-bogen, den Bog, som indeholder de Dele af Evangelierne, som oplæses ved Gudstjenesten 593 Evangelical Friends, se Kvækere. 593 Evangeliebog, se Evangeliarum. 593 Evangelieharmoni betegner en af de evangeliske Beretninger sammenstillet, fortløbende Skildring af Jesu Liv 593 Evangelieside kaldes den venstre Side af Alteret, set fra Skibet 593 Evangelisation, Udbredelse af den evangeliske Lære blandt Katolikkerne. 593 evangelisk kaldes det, der stemmer over ens med Kristi Evangelium 593 Evangeliska Fosterlandsstiftelsen, se Fosterlandsstiftelsen. 593-594 Evangelisk Alliance, en Forening af evangeliske Kristne, hvis Formaal er at fremme Fællesskabsfølelsen hos Protestanterne 594 evangeliske Raad (lat. consllia evangelica) kalder den rom.-kat. Kirke sædelige Forskrifter 594 Evangeliske Selskab (Société évangélique) kaldes en i Genéve 1830 oprettet Forening 594 Evangelisk Forbund, en tysk Forening til Varetagelse af Protestanternes Interesser over for de Ultramontane 594 evangelisk Kirke, se evangelisk. 594 Evangelisk Kirkekonference, en Forsamling af Udsendinge fra de evangeliske Landskirker i Tyskland 594 evangelisk-luthersk Kirke kaldes det Kirkesamfund, hvis Kristendomsforkyndelse er i Overensstemmelse med de særlig evangelisk-lutherske Bøger 594 Evangelisk Union, se Preussisk Union. 594 Evangelist (gr.) betyder i Ny Testamente en Evangelieforkynder, en, som prædiker Kristendom 594 Evangelistsymboler, sindbilledlige Fremstillinger af de fire Evangelister 594-598 Evangelium (gr.): glædeligt Budskab; i det nye Testament betegner det Jesu Forkyndelse 598 Evangelium, det evige (Evangelium æternum) 598 Evanger, Herred, S. Bergenhus Politimesterdistrikt, S. Bergenhus Amt 598 Evaniidæ, en lille Fam. af Snyltehvepse 598 Evans, Arthur John, engelsk Arkæolog, (1851- ) 598 Evans, Bernard, eng. Landskabsmaler, (1848- ) 598-599 Evans, George de Lacy, Sir, eng. General, (1787-1870) 599 Evans, Sir John, eng. Arkæolog, Geolog og Numismatiker, (1823-1908) 599-600 Evans, Mary Ann, eng. Romanforfatterinde (Pseudonym: George Elliot), (1819-1880) 600 Evans, Oliver, amer. Mekaniker og Opfinder, (1755-1819) 600 Evans, Robley Dunglison, nordamerikansk Admiral, (1846- ) 600 Evans, Thomas Wiltberger, amer. Tandlæge, (1823-1897) 600 Evansit, Mineral, er et farveløst ell. hvidt, ikke krystalliseret, vandholdigt Aluminiumfosfat 600 Evanston, 600 1) By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 18 km N. f. Chicago ved Lake Michigan 600 2) By i U. S: A., Stat Wyoming, ligger i Statens sydvestlige Hjørne 600-601 Evansville, By i U. S. A., Stat Indiana, ligger i den sydvestlige Del af Staten 601 evaporere (lat.) afdampe, inddampe, fordampe ; Evaporation, Afdampning, Inddampning, Fordampning. 601 Evaporometer, Apparat til at maale, hvor stærkt Fordampningen foregaar fra en fri Vandoverflade 601 Evasion (lat.), Undvigelse, Flugt; Udflugt, Paaskud; evasorisk, tjenende til Udflugt ell. Paaskud, undvigende. 601 Evaux (lat. Evahonium), By i Mellemfrankrig, Dept Creuse, 44 km NØ. f. Aubusson 601 Evektion (lat.) er den største af Ujævnhederne ved Maanens Bevægelse. Den blev opdaget af Ptolemaios. 601 Evelyn, John, eng. Forf, (1620-1706) 601 Evenepoel, Henri Jacques Edouard, belg. Maler, (1872-1899) 601 Evenes, Herred, Salten Fogderi, Nordlands Am 601 Evens, Otto Frederik Theobald, dansk Billedhugger, (1826-1895) 601-602 Evensen, Hans, norsk Sindssygelæge, (1868- ) 602 Evenstad, Anne, norsk Legatstifterinde (1830-1909) 602 Eventration (lat.), medfødt Misdannelse med ufuldstændig udviklet ell. mangelfuld forreste Bugvæg 602 Eventualitet (lat.), et muligvis Indtrædende Tilfælde, Mulighed; eventualiter, i fornødent Fald, muligvis. 602 Eventuelmaksimen eller Koncentrationsmaksimen, i Civilprocessen: at Parterne straks skal fremkomme med alle Angrebs- og Forsvarsgrunde 602 eventuel (lat.), beregnet paa et mulig Indtrædende Tilfælde, mulig. 602 eventus (lat.), Udfald, Resultat 602 Eventyr (ell Æventyr), laant i forskellige Former til de fleste europ. Sprog fra lat. adventura, Oplevelser; 602 1) usædvanlige og spændende Oplevelser 602 2) en opdigtet Fortælling om mærkelige Oplevelser 602 Everdingen, 602-603 l) Allart (Aldert) van, holl. Maler og Raderer, (1621-1675) 603 2) Cesar Boltius van E. ( -1678), Maler 603 Everest, Mount, tibetansk Chomokankar, Bjerg i Himalaja, Jordens højeste Bjerg, 8840 m. 603 Everest, Sir George, engelsk Ingeniørofficer, (1790-1866) 603 Everett, Navn paa flere Byer i U. S. A., bl. hvilke fremhæves 603 1) E. i Massachusetts, ligger 3 km N. f. Boston ved Mystic River 603 2) E. i Washington, ligger ved Snohomish Rivers Udløb i Puget Sound 603 Everett, 603 1) Alexander, nordamer. Diplomat (1790-1847) 603 2) Edvard, (1794-1865) unitarisk Præst og Professor 603 Everghem, By i Belgien, Prov Østflandern, ligger 7 km N. f. Gent 603-604 Everglades, Sumpstrækning i den sydlige Del af Halvøen Florida i Nordamerika 604 Everlasting, se Lasting. 604 Evernia Ach., Slægt af Laver med buskformet Løv 604 Evers, Franz, tysk Digter, (1871- ) 604 Ever Sand, Sandbanke i Mundingen af Weser, 12 Sm. NV. til N. f. Bremerhaven 604 Evershed, John, engelsk Astrofysiker, (1864- ) 604 Eversion (lat.), Omvæltning, Kuldkastelse. 604 Eversley, Lord, se Shaw Lefevre, G. 604 Evert, et mindre Sejlskib som oftest af nordtysk ell. holl. Nationalitet 604 Evertebrata, Hvirvelløse Dyr, der ikke har Knogler, egl. Ryghvirvler 604 Evertsen, 604 1) Johan, hollandsk Admiral, (1600-1666) 604-605 2) Cornelius, holl. Admiral, (1610-1666) 605 Everyman, »Enhver«, »Alverden«, Navnet paa en eng. Moralitet fra 15. Aarh. 605 Evesham, By i det vestlige England, Worcestershire, 23 km SØ. f. Worcester 605 Eviati (med Tilnavnet les bains), fr. Badested i Dept Haute Savoie 605 evictio (lat.), i romanistisk Retsvidenskab: at en Ting, som en Person har tilforhandlet sig, bliver ham fravindiceret af Trediemand 605 Evidement, Udtømmelse af sygt Væv, især Benvæv ved en Operation, der foretages med skarp Ske. 605 evident, det der for Bevidstheden staar som umiddelbart indlysende og utvivlsomt rigtigt 605 evige Fred, se Fredssagen. 605 evige Jøde ell. vandrende Jøde, paa Dansk Jerusalems Skomager; se Ahasverus. 605 evige Lys kaldes de Lamper, som i de rom.-kat. Kirker brænder foran det Alter, hvor den indviede Hostie opbevares. 605 evige Stad (lat. Urbs æterna), Navn for Rom, allerede officielt anvendt i 4. Aarh. 605-606 Evighed betegner i sin abstrakte Form en Modsætning til Tiden 606 Evighedsblomst, se Gnaphalium. 606 evig Ild, evig Straf, evigt Liv, se Evighed. 606 Evigtokit, d. s. s. Gearksutit. 606 evig Vikar (vicarius perpetuus ell. altarista) i den kat. Tid: de Gejstlige, der var knyttede til de mindre Altre 606 Evil Merodak (d. e. »Guden Merodaks Menneske«), Konge i Babylon (561-559) 606 Eving, Bjergværks- og Fabrikflække i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 4 km NØ. f. Dortmund 606 Evisceration (lat.), en Fødselsoperation (Underafdeling af Embryotomien) 606-607 Evje, Herred, Sætersdalens Fogderi, Nedenæs Amt 607 Evje, Herregaard i Rygge Herred, Smaalenenes Amt 607 Evje Nikkelværk blev efter nogle Aars Prøvedrift grundlagt 1872 Evne 607-608 evocati (lat.), »opraabte«, »udkaldte«, *c: udtjente Folk af den rom. Hær, der paa ny forpligtede sig 608 Evoë, se Euoi. 608 Evokation (lat.), hos Romerne 608 1) Udskrivning af Mandskab til Krig (evocatio militiæ), 608 2) Besværgelse af Afdødes Aander (evocatio inferorum, manum, mortuorum), 608 3) en højtidelig Ceremoni, hvorved rom. Præster foran en fjendtlig By besvor dennes Skytsguder om at forlade den 608 Evolena (Évolène), Landsby i Schweiz, Kanton Wallis, 18 km SØ. f. Sion (Sitten) 608 evolere, se Evolution. 608 Evolut, se Evolvent. 608 Evolution (lat.) er en Bevægelse med en sluttet Afdeling, der har en Formationsforandring til Maal 608 Evolution, Evolutionslære, se Udviklingslære. 608 evolutio spontanea (lat.), Selvudvikling, kaldes den særegne Maade, hvorpaa et i Skraaleje liggende Foster kan fødes 608 Evolvent (mat.) 608 Evolventhjul, se Tandhjul. 608 evolvere (lat.), udvikle, udfolde; udbrede sig. 608-609 Evora, By i det sydlige Portugal, Ærkebispesæde og Hovedstad i Prov. Alemtejo 609 Évora d'Alcobacç, se Alcobaça. 609 Evorsion kaldes i Geologien Vandfaldenes udhulende Indvirkning paa Jordskorpen. 609 Evreux , By i det nordvestlige Frankrig, Hovedstad i Dept Eure (Normandie), 108 km VNV. f. Paris 609 Evron, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Mayenne, 33 km NØ. f. Laval ved et lille Tilløb til Mayennes Biflod Jouanne 609 Evviva (ital.), Leve! 609 Ewa Chamavorum ell. Lex Francorum Chamavorum er Navnet paa de ved Nedre-Rhinen og Yssel boende charnaviske Frankers Lov 609 Ewald, Carl, dansk Officer, (1789-1866) 609 Ewald, Carl, dansk Forf., (1856-1908) 609-610 Ewald, Enevold, dansk Præst, (1696-1754) 610 Ewald, Georg Heinrich August, tysk Orientalist og Bibelfortolker, (1803-1875) 610-611 Ewald, Herman Frederik, dansk Forf., (1821-1908) 611 Ewald, Johann, dansk Officer, (1744-1813) 611-614 Ewald, Johannes, dansk Digter, (1743-1781) 614-615 Ewald, Karl Anton, tysk Læge, (1845-1915) 615 Ewald, Richard Julius, tysk Fysiolog, (1856- ) 615 Ewart, William, eng. Politiker, (1798-1869) 615 Ewe, Gruppe af Negerfolk paa Øvreguineas Kyst mellem Floderne Volta og Mono 615 Ewst (Ewest), Biflod til den vestrussiske Flod Düna (s. d.) 615 ex... (Artikler, der savnes herunder, maa søges under eks ...). 615 ex, foran Konsonanter hyppig e (lat. Præposition), ud af. Foran Ord, der betegner et 615 Embede, en Værdighed, bet. det i senere Latin undertiden »forhenværende« 615 ex abrupto (lat.), pludselig. 615 Exactor, i Middelalderen: den kgl. Embedsmand, der i de danske Kilder kaldes for Ombudsmand, senere for Lensmand 615 ex adverso (lat.), lige over for, forfra. 615 Exalgin, Metylacetanilid, C<sub>6</sub>H<sub>5</sub>N(CH<sub>3</sub>)C<sub>2</sub>H<sub>3</sub>O 615 Exaltados (sp.: »eksalterede«), i Spanien efter Revolutionen 1820 Navn paa det yderliggaaende demokratiske Parti 615 examinatus juris (lat., forkortet til exam. jur.): den, der har bestaaet jur. Eksamen for Ustuderede (»dansk jur. Eksamen«) 615 ex analogia (lat.), ifølge Analogi. 615 ex animo (lat.), af Hjertet, frivillig; for Alvor, oprigtig. 615 ex asse (lat.), fuldstændig, helt og holdent (modsat ex parte) 615 exauctoritas (lat.), hos Romerne Afskedigelse fra Krigstjeneste 615 exaudi (lat.), »hør mig«, kaldes 6. Søndag efter Paaske 615 ex auditorio (lat.), blandt Tilhørerne; f. Eks. ved Disputatser: en Opponent e. a. 615 ex bene placito (lat.), efter Forgodtbefindende. 615 exc., Forkortelse for excudit (lat.: har forfattet, udgivet) 615 ex capite (lat.), i Henhold til en Paragraf; af en retslig Grund. 615 ex cathedra (lat.), »fra Lærestolen«. Pavens Afgørelser i Tro og Lære e. c. *c: er efter det vatikanske Koncils Beslutning ufejlbare. 615 ex causa lucrativa, ex causa onerosa. Inden for Obligationsforhold 615 excelsior (lat.), Komparativ af Adjektiv excelsus, fremragende, høj, ophøjet 615-617 exceptio. I Formularprocessen, hvor Prætor, i formula indføjede Ordre til Dommeren om undtagelsesvis ikke at domfælde 617 exceptis excipiendis (lat.), med Undtagelse af det, der bør undtages; altsaa: med det fornødne Forbehold. 617 exces de pouvoir (fr.), Overskridelse af Myndighed 617 exchange (eng.), Veksling, Ombytning; det engelske Navn for Børs. 617-618 exchequer (eng.). i England i den ældre Middelalder Betegnelsen for Skatkammeret 618 Exchequer Bills (eng.), Gældsbeviser, der tidligere udstedtes af den eng. Statskasse 618 éxcipe (lat.), undtag. 618 Bxcitantia (lat.), hurtig og stærkt virkende Pirringsmidler, som Alkohol, Æter, Hoffmannsdraaber, Coffeiin, Kaffe, o. s. v. 618 Exclusiva, den Ret, som hver af de større kat. Stater har til at erklære en Kardinal for udelukket ved Pavevalget 618 Excoecaria L., Slægt af Vorte-mælkfamilien, Buske ell. Træer 618 ex composito (lat.), efter Aftale. 618 ex consensu gentium (ell. omnium) (lat.), efter alles overensstemmende Mening. 618 ex decreto (lat.), efter retslig Kendelse. 618 ex die (lat.), egl. »fra den Dag af« 618 Exe, Ex, Flod i det sydvestl. England, udspringer i Exmoor i Somersetshire 618 exeat (lat.), »han maa gaa bort«, biskoppelig Tilladelse for en Gejstlig til at tage mod et Embede i et andet Stift. 618 executor testaménti, se Eksekutor. 618 Exedra, (gr.), »Udsæde«, et Sted, hvor man er i ikke-lukket Rum, mere eller mindre under aaben Himmel 618 exegi monumentum, ære perennius (lat.), »Jeg har oprejst et Mindesmærke, der er varigere end Malm« 618 Exelmans, René Joseph Isidor, fr. Marskal, (1775-1852) 618 exempli causa, se Eksempel. 619 exemplificatio (nylat.), Forklaring, Bevis ved Eksempler, exemplificatio documenti, bekræftet Afskrift af et Dokument. 619 exempli gratia, se Eksempel. 619 exequiæ, hos Romerne den højtidelige Ligbegængelse og overhovedet Begravelsesceremonierne 619 exercitia spiritualia (lat.: aandelige Øvelser) i den rom.-kat. Kirke 619 Exergue (fr.) kaldes i Numismatikken et paa Mønter under Møntbilledet afdelt Segment 619 ex est (lat., ikke klassisk), det er forbi. 619 Exeter, By og Grevskab i det sydvestlige England, ved den sejlbare Flod Exe, 15 km fra dens Munding i Kanalen 619 Exeter, Fabrikby i U. S. A., Stat New Hampshire, ligger 15 km SV. f. Portsmouth ved Squamscott River 619 exeunt (lat.), de gaar; e. omnes, alle gaar; exit, han (ell. hun) gaar. Bruges ved Sceneangivelser i engelske Skuespil. 619 exhibition, Udstilling, navnlig Verdensudstilling. 619 ex Hypothesi (lat., af gr.), ifølge en Forudsætning. 619 Exidia Fr., Slægt af Bævresvampe, med bruskagtige-geléagtige, paa Undersiden haarede Frugtlegemer 619 ex improviso (lat.), uformodet, uforudset. 619-620 existimatio betegner i den rom. Ret den enhver uberygtet civis Romanus tilkommende borgerlige Ære 620 exitus (lat.), Udgang, Ende, Resultat. 620 ex jure (lat.), paa Rettens Vegne. 620 exlex (lat.), uden for Loven, om den, der er stillet uden for Lovenes Beskyttelse ell. har sagt sig selv løs fra dem 620 Ex libris (lat.) (hermed en Tavle) betyder: af (N. N.'s) Bøger; hørende til N. N.'s Bogsamling 620 ex mandato (lat.), efter Befaling, Bemyndigelse. 620 Exmoor Forest, et øde Bjergstrøg i den nordlige Del af Halvøen Cornwall i det sydvestlige England 620 ex more (lat.), iflg. Vedtægt, Skik og Brug. 620 Exmouth, Søstad i det sydvestl. England, Devonshire, ved Mundingen af Exe 620- Exmouth, Edward Pellew, Viscount, eng. Admiral, (1757-1823) EX-LIBRIS EX-LIBRIS 621 Exner, Adolf, Østerrigsk Retslærd, (1841-1894) 621-622 Exner, Johan Julius, dansk Maler, (1825-1910) 622 Exner, Siegmund, østerrigsk Nervefysiolog, (1846- ) 622 Exner, Wilhelm Franz, østerrigsk Teknolog, (1840- ) 622 ex nexu (lat.), ud af Forbindelsen eller Sammenhængen. 622 ex nihilo nihil fit (lat.), af intet opstaar intet 622 Exoascus, se Taphrinaceæ. 622 Exobasidium Woronin, Svampeslægt staaende nær ved Barksvampene 622 Exocarpus Labill., Slægt af Sandelfamilien, Buske ell. Træer 622 Exocherda Lindl., Slægt af Rosen-Fam. (Quillaja-Gruppen), løvfældende Buske 622 Exocoetus, se Makrelgedder. 622 Exodermis (bot., egl. »Yderhud«) kaldes i Rodens Anatomi det umiddelbart under Huden liggende Barklag 622 Exodium (lat), Afslutning, Udgang. - Hos Romerne et lystigt Efterspil paa Teatret 622 Exodus (gr. exodos »Udgang«), den sædvanlige Betegnelse for 2. Moseb. 622 ex officio (lat.), paa Embedsvegne. 622 Exofthalmos (gr.) kaldes det, naar Øjeæblet træder længere frem i Øjehulen, end det skal 622 Exogonium Ghoisy, Slægt af Snerlefam., slyngende, fleraarige Urter ell. Buske 622-623 Exomis (gr.), »udskuldret«, et i Reglen ærmeløst Klædningsstykke af solidt Tøj 623 exoneratio (lat.), Befrielse for Skyld; Eksonerationsbevis, Uskyldighedsbevis. 623 exordium (lat.), Indledning til en Tale. 623 exoriare aliquis nostris ex ossibus ultor (lal.), du, hvem det end er, skal opstaa af mit Støv som en Hævner 623 ex oriente lux (lat.), fra Østen kommer Lyset. 623 Exosporium (lat.) (bot.) er Sporers og Støvkorns yderste Hinde 623 Exostema Pers., Slægt af Krapfam., nær Cinchona, Træer ell. Buske 623 Exostra (gr.), 623 1) en Teatermaskine, anvendt i Oldtiden fra 3. Aarh. f. Kr. 623 2) I Militærteknikken en Art Faldebro 623 ex pacto et convento (lat.), efter Aftale og Overenskomst. 623 ex parte (lat.), for en Del. 623 Expectorantia (lat.), Lægemidler, der letter Ophostningen 623 expediatur, se ekspedere. 623 experientia est optima rerum magistra (lat.) *c: Erfaringen er den bedste Læremester. 623 Expert, Henri, fr. Musikforf., (1863- ) 623 experto credite (lat.) *c: tro den erfarne! 623 explicit (liber) (lat.), »her ender Bogen« 623 explicite (lat.), klart, uden Vanskelighed (modsat impllcite, indviklet). 623 exposé (fr.), Fremstilling, Udvikling, Oversigt.
623 ex post facto (nylat.), bagefter, efter fuldført Handling. 623 Expres, tjenstlig gebyrpligtig Angivelse i internationale Telegrammer, = Bud betalt 623 expressis verbis (lat.), udtrykkelig. 623 ex professo (lat.), efter egen Tilkendegivelse, aabenlyst; paa Embeds Vegne. 623 ex propriis eller proprio (lat.), ved egne Midler; ex proprio Marte, ved egen Kraft, paa egen Haand. 623 ex protocollo (lat.), ifølge Protokollens Udsagn. 623 ex recensione (lat.), efter (N. N.'s) Recension 623 ex schedula (lat.), (læse) fra Bladet. 623-624 Exsiccantia (lat.), udtørrende Lægemidler 624 Exsiccata, d. s. s. Ekssikkatsamling. 624 ex speciali gratia (lat.), ved særlig Naade. 624 ex speciali mandato (lat.), efter særlig Bemyndigelse. 624 Exsultet, en latinsk Salme: E. jam angélica turba (»Det jublede i Englekor«) 624 Exsurge Domine (»Stat op, Herre!«) kaldes efter Begyndelsesordene den Bulle, som Pave Leo X 1520 udstedte mod Luther. 624 ex tempore (lat.), uforberedt, 624 Exter, Julius, tysk Maler, (1863- ) 624 Exter, Karl, tysk Ingeniør, (1816-1870) 624 extispex (lat.: »Indvoldebeskuer«), Sandsiger, som tager Varsler af Offerdyrenes ædlere Indvolde 624 Extractum, d. s. s. Ekstrakt. 624 extra culpam (lat.), uden Skyld. 624 Extrados (af lat. extra, uden for, og dos, Ryg) kaldes den ydre, konvekse Overflade, Rygfladen, af en Hvælving ell. Bue 624 extra ecclesiam nulla salus (lat.), »uden for Kirken ingen Frelse«. 624 Extraits, se Esprits. 624 extra lineas (lat.), egl. »uden for Linierne«, hvad ikke anslaas, ikke regnes med. 624 extra muros (lat.), uden for Murene. 624 extraneus (lat.). fremmed, Udlænding, e. ell. ekstern: den, der frekventerer en Undervisningsanstalt e. l. uden at bo der 624 extraordinarius (lat.), uden for Ordenen, overordentlig 624 extra ordinem (lat.), uden for Ordenen. 624 Extravagantes, se Kanonisk Ret. 624 extremo, in (lat.), se Ekstrem. 624 Exuma-Øerne, en lille Gruppe af Bahama-Øerne i Vestindien 624 ex ungue leonem (latinsk Ordsprog), paa Kløerne (kender man) Løven. 624 ex usu (lat.), ifølge Skik og Brug. 624 ex voto, lat, »efter Løfte«, underforstaaet: til en Guddom 624 ex aequo et bono (lat.), ifølge Ret og Billighed. 624 Eybl, Franz, østerr. Maler og Litograf, (1806-1880) 624 Eybler, Joseph von, østerrigsk Musiker (1764-1846) 624-627 Eyck, Hubert (1370-1426) og Jan (o.1390-1441) van, Grundlæggerne af den nederlandske Malerskole 627 Eycken, Jean Baptiste van, belg. Historiemaler, (1809-1853) 627 Eyde, Samuel, norsk Ingeniør, Generaldirektør, (1866- ) 627 Eydtkuhnen, Flække i Preussen, Prov. Østpreussen, ligger 11 km Ø. f. Stallupönen ved den russ. Grænse 628 Eye, August von, tysk Kunst- og Kulturhistoriker, (1825-1896) 628 Eyemouth, Fiskerhavn paa Skotlands Østkyst, c. 3 Sm. S. f. St Abbs Head 628 Eygotaland, Øgoternes Land, i Oldtiden det til det danske Rige hørende samlede Antal af Øer mellem Jylland og Skaane 628 Eyjafjalla Jökull, en stor (1666 m), isdækket Vulkan ved Islands Sydkyst 628 Eyjafjördur (Øfjord), den længste og smukkeste Fjord i det nordlige Island, 60 km lang og 15 km bred ved Mundingen 628 Eyjolfr inn halti Guðmundarson, isl. Herredshøvding (goði) i Eyja-Fjorden i den nordlige Del af Island, ( -e.1060) 628 Eyjólfr Þorsteinsson ofsi, (1224-1255), spillede en fremtrædende Rolle i Islands Historie efter 1250 628-629 Eylau (Eilau), mindre By i Provinsen Østpreussen, c. 36 km SØ. f. Königsberg 629 Eylime, nord. Sagnkonge, Fader til Kong Sigmund's Hustru Hjørdis; se Volsung-slægten. 629 Eymundarsaga kaldes en lille Saga, der kun findes som et indskudt Afsnit i Olaf den Hellige's Saga i Flatø-Bogen 629 Eynard, Jean Gabriel, schweizisk Bankier, (1775-1863) 629 Eyra (Félis eira), en Katteart, henhørende til en lille Gruppe, udelukkende amer., Katte 629 Eyrarbakki (Ørebak), en Handelsplads i det sydlige Island Ø. f. Mundingen af Ølfusá 629 Eyrbyggjasaga kaldes en af de større isl. Slægtssager, opkaldt efter Beboerne af Gaarden Eyrr i Snæfjeldsnes Syssel 629-630 Eyre, Edward John, eng. Opdagelsesrejsende i Australien (1815-1901) 630 Eyre, Lake, Saltsø i Sydaustralien, ligger 12 m lavere end Havfladen 630 Eyria, Halvø paa Sydsiden af Australien, begrænses af Austral-Bugten, Spencer-Bugten og Gawler Range 630 Eyskegger, no. Oprørsflok mod Kong Sverre (1193-94) 630 Eysoldt, Gertrud, tysk Skuespillerinde, (1870- ) 630 Eystein , norsk Mandsnavn (af ey: Ø, og stein). 630 Eystein Erlendssøn, Norges anden Ærkebiskop, tilhørte en anset, med Kongehuset beslægtet trøndersk Æt 630-631 Eystein Haraldssøn, norsk Konge, ( -1157) 631 Eystein Magnussøn, norsk Konge, ( -1123) 631 Eystein Meyla, norsk Partihøvding i 12. Aarh. ( -1177) 631 Eysteinn Asgrímson, en af de faa navngivne Digtere paa Island i 14. Aarh. 631- Eystein Orre, norsk Høvding i 11. Aarh. 632 Eystrahorn, en Fjeldpynt (7-800 m) paa Islands sydøstlige Kyst ved Lónafjördur NØ. f. Bygden Len 632 Eystrasalt, ordret: Østersalt (Salt = Hav), er et gammelt Navn paa Østersøen 632 Eytelwein, Johann Albert, tysk Ingeniør, (1764-1848) 632 Eyton , Robert William, eng. Arkæolog og Genealog (1815-81) 632 Eyvind (norsk Eivind; hos Bjørnson og i norsk Dagligtale Øjvind), norsk og isl. Mandsnavn 632 Eyvindr Finnsson Skaldaspiller, en af de dygtigste norske Oldtidsskjalde, (o. 910-90) 632 Eyzies, les. Landsby i det sydvestlige Frankrig, Dept Dordogne ved Floden Vézère 632 Ezechias, se IIizkija. 632 Ezechiel, se Hezechiel. 632 Ezekiel, Moses Jacob, amer. Billedhugger, (1844- ) 632 Ezida, Nebo's Tempel i Borsippa nær ved Babylon 632-633 Ezzelino III da Romano, (1194-1259), nedstammede fra en tysk 633 Eötvös, Josef, Baron, ung. Statsmand og Forf, (1813-1871)
F
634 F er det sjette Bogstav i vort Alfabet 634 Fa, se Solmisation. 634 Faaberg, øverste Gaard i Jostedalen i Sogn 634 Faaberg , Herred, Søndre Gudbrandsdalens Fogderi, Kristians Amt 634-636 Faaborg, Købstad paa Fyens Sydvestkyst, Salling Herred, Svendborg Amt 636 Faaborg, Hans, Slotsskriver paa Kbhvn's Slot ( -1516) 636 Faaborg, Rasmus Christian, dansk Operasanger, Tenor, (1811-1857) 636-637 Faaborg, Theodor Christian, dansk Officer, (1814-1864) 637 Faaborg Fjord, paa Sydsiden af Fyn, Farvandet N. f. Bjørnø og de fra denne Ø's Østende udgaaende Grunde, Gryderne 637 Fåhræus, Olga, født Björkegren, sv. Skuespillerinde, (1857- ) 637 Fåhræus, 637 1) Olof Immanuel, sv. Politiker og Videnskabsmand, (1796-1884) 637 2) Johan Fredrik, svensk Minister, (1796-1865) 637-638 3) Fredrik Edvard, sv. Statistiker, (1828-1867) 638-645 Faar (Sl. Ovis. Lin.), en formrig Gruppe af de skedehornede Drøvtyggeres store Familie (Bovidæ) FAARERACER (blank) 645 Faarbøte, i nordisk Mytologi en Jætte, Fader til Loke (bet. »den slemt stødende«; opr. et Navn paa Stormen). 645 Faarebremse, se Bremser. 645 Faareflue (Melopaågus ovlnus), se Pupipara. 645-646 Faareflynder (Fasciola hepatica), ogsaa kaldet Leverikte, er en stor 3 cm lang Ikte 646 Faarehund, se Hunde. 646 Faarekopper, se Kopper. 646- Faarekyllinger (Gryllidæ) er den ene af de Fam., hvori Orthoptera genuina inddeles 647 Faareleger, se Armeria.
647 Faaremaaned, se April. 647 Faareracer, se Faar. 647 Faaresyge, Parotitis epidemica (norsk Kusma), er en epidemisk optrædende Betændelse af Ørespytkirtlen (Parotis) 647 Faaretæge, se Pupipara. 647 Faareuld, se Uld. 647 Faarevejle, opvoksende Stationsby i det nordvestlige Sjælland, F. Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, c. 20 km NV. f. Holbæk 647 Faarevejle, Hovedgaard paa Langeland, S. f. Rudkjøbing paa en Halvø, opr. Ø, paa Vestkysten 647 Faarup, opvoksende Stationsby i Østjylland, F. Sogn, Nørhald Herred/Randers Amt, c. 14 km NV. f. Randers 647-648 Faarvang, opvoksende Stationsby i Østjylland, Tvilum Sogn, Gjern Herred, Aarhus Amt, henved 20 km NØ. f. Silkeborg 648 Fårö, en lille Ø (c. 11 km2) i Østersøen ved Nordspidsen af den sv. Ø Gotland 648 Faavne, den »Orm« *c: Slange, som efternordiske Heltesagn Sigurd Sigmundsøn dræbte, hvorved han fik Tilnavnet Faavnesbane. 648 Faba, se Vikke. 648 Fabel (lat. fabula) betegner i videre Forstand Genstanden, Stoffet, Indholdet, Handlingen i den handlingsfremstillende Digtning 648 Fabeldigtning. Ved Fabel forstaas en egen Art af den episke Digtning, der hører med til Menneskehedens urgamle Poesi 648 Fabelepope, komisk ell. humoristisk Heltedigt, i hvilket Dyrene spiller Menneskets ell. Mennesket højere Væseners Rolle 648-649 faber (lat.), Smed, og overhovedet enhver Haandværker, der arbejder i haardt Materiale 649 Faber, Andreas William, dansk Forf., (1847-1883) 649 Faber, Ernst, tysk Missionær og Sinolog, (1839-1899) 649 Faber, Frederik, dansk Zoolog, (1795-1828) 649 Faber, Harald Nicolai, dansk Landbrugskonsulent, (1856- ) 649 Faber, Johann Lothar von, tysk Fabrikant (1817-96) 649 Faber, Johan Valdemar, dansk Generalkonsul, (1849-1917) 650 Faber, Jan eller Johan, alm. kaldet John, Navn paa to Mezzotintokunstnere af holl. Byrd 650 Den ældre F. (o.1650-1721) 650 Hans Søn, den yngre J. F., (o.1686-1756) 650 Faber, Jørgen Christian Theodor, dansk Postembedsmand, (1824-1886) 650 Faber, Knud Helge, dansk Læge, (1862- ) 651 Faber, Nikolaj, Biskop i Odense, (1789-1848) 651 Faber, Peter Christian Frederik, dansk Telegrafdirektør og Forf., (1810-1877) 651 Faber, Peter Ditlev, dansk Præst og landøkonomisk Forf., (1768-1847) 651 Faber, Stapulensis Jacob (Jacques Lefévre d'Etaples), fr. Humanist og Teolog, (c.1455-1536) 651-652 Faber, Viggo Sigurd Valdemar, dansk Sparekasseinspektør, (1828-1899) 652 Faber du Faur, Otto von, tysk Slagmaler, (1829-1901) 652 Fabert [farbæ.r], Abraham, Marskal af Frankrig, (1599-1662) 652 Fabiana Ruiz et Pav., Slægt af Natskyggefamilien, smaa Buske af et lynglignende Ydre 652 Fabianin kaldes et Stof, der forekommer i Bladene af Fabiana imbricata 652 Fabian Society, et Januar 1884 i London stiftet Selskab til Propaganda for en fredelig, antirevolutionær Socialisme 652 Fabianus, Biskop i Rom 236-250 652 Fabierne, Medlemmer af Slægten Fabius. 652-653 Fabius, en af det gamle Roms ældste og mest berømte patriciske Slægter 653 fable convenue (fr.), opdigtet Historie, som man er enig om at lade gælde for Sandhed 653 fabliau eller korrektere fableau, bruges som Fællesbenævnelse for de versificerede lystige Fortællinger 653 Fabre, 653-654 l) Auguste, fr. Forf., (1792-1839) 654 2) Victorin, fr. Forf., (1785-1831) 654 Fabre, Ferdinand, fr. Romanforf,, (1830-1898) 654 Fabre, Francois Xavier, fr. Historiemaler og Raderer, (1766-1837) 654 Fabre, Joseph, fr. Forf., (1842- ) 654 Fabre, Jules Henri, fr. Entomolog, (1823-1915) 654-655 Fabre, Paul, fr. Historiker, (1859-99) 655 Fabre, Pierre Jean, fr. Kemiker og Læge, f. i Slutn. af 16. Aarh. 655 Fabre d'Églantine , Philippe François Nazaire, fr. dram. Forf. og Revolutionsmand, (1750-1794) 655 Fabretti, Ariodante, italiensk Sproggransker og Oldgransker, (1816-1894) 655 Fabretti, Rafaello, ital. Oldgransker, (1619-1700) 655 Fabriano, By i Mellem-Italien, Provins Ancona, ligger 60 km VSV. f. Ancona 655 Fabriano, se Gentile. 655 fabrica (lat.), Byggekunst, Bygning, Værksted. Nylat. f. ecclesiæ, Kirkeformue. 655 Fabrice, Georg Friedrich Alfred, Greve, sachsisk General, (1818-1891) 655-656 Fabricius, fuldstændig Gajus F. Luscinus, rom. Statsmand og Hærfører, ( -275 f.Kr.) 656 Fabricius, Adam Kristoffer, dansk Historiker, (1822-1902) 656 Fabricius, 656 1) David, holl. Astronom (1564-1617) 656 2) Johan, (1587-1615), opdagede 1611 en Solplet 656 Fabricius, Frederik, dansk Bibliotekar, (1789-1873) 656 Fabricius, Hieronymus ab Aquaperidente (Girolamo Fabrizio), italiensk Anatom, (1537-1619) 656 Fabricius, Jacob, mecklenburgsk og dansk Livlæge, (1576-1652) 656 Fabricius, Jacob Christian, (1840- ) 656-657 Fabricius, Jens Schou, dansk-norsk Søofficer, (1758-1841) 657 Fabricius, Johan Christian, dansk Zoolog og økonomisk Forf., (1745-1808) 657 Fabricius, Johann Albert, klassisk Filolog og Litteraturhistoriker, (1668-1736) 657 Fabricius, Knud, dansk Historiker, (1875- ) 657-658 Fabricius, Otto, dansk Præst, Zoolog og Sprogmand, (1744-1822) 658 Fabricius Hildanus (Wilhelm Fabry) er det .alm. benyttede Navn for 16. Aarh.'s berømteste tyske Saarlæge (1560-1634) 658 Fabrikafdelingen (Søv.), en under Chefen for Orlogsværftet henhørende tekn. Afdeling 658 Fabrikant, Fabrikbesidder, den, der driver Fabrikvirksomhed. 658 Fabrikat, Genstand tilvirket paa en Fabrik. 658 Fabrikation, Tilvirkning af Fabrikater; fabrikere, at tilvirke noget fabriksmæssig. 658 Fabrikguld, se Bladguld. 658-660 Fabrikhygiejne 660-662 Fabrikindustri er i Nutiden i al Alm. den herskende industrielle Bedriftsform 662 Fabrikingeniør kaldes de Ingeniører, uddannede ved Polyteknisk Læreanstalt, hvis Hovedfag er Kemiens tekniske Anvendelse 662 Fabrikinspektion, se Arbejderbeskyttelseslovgivning. 662 Fabriklovgivning, se Arbejderbeskyttelseslovgivning. 662 Fabrikmester (Søv.) en tidligere Betegnelse for den øverste tekn. Leder paa 662 Orlogsværftet 662 Fabrikplanter, Planter, der afgiver Raamateriale for Fabrikvirksomhed 662 Fabriks- og Handelsmærker, se Varemærker. 662 Fabriksparekasse, se Sparekasse. 662 Fabriksygekasse, se Sygekasse. 662 Fabriktilsyn, se Arbejderbeskyttelseslovgivning. 662 Fabrikvask, se Uld. 662-663 Fabris, Emilio de, ital. Arkitekt, (1808-1883) 663 Fabris, Jacopo, Maler, (c.1689-1761) 663 Fabritius (F.-Tengnagel), gl Slægt 663 Fabritius, Barent, holl. Maler. (-e.1672) 663 Fabritius, Carel, holl. Maler, (c.1624-1654) 663-664 Fabroni, Angelo, ital. Litteraturhistoriker og Historiker, (1732-1803) 664 fabula (lat.), opdigtet Fortælling, Fabel; Skuespil1 (egtl. f. scenica) 664 fabula docet (lat.), Fabelen lærer ... *c: Moralen af Historien er ... 664 fabulere (lat.), fable, fortælle Fabler, opdigte, snakke hen i Vejret 664 Fabvier, Charles Nicolas, Baron, fr. General (1782-1855) 664 Façade, (ital. facciata. Forside) er Benævnelsen paa Forsiden af en Bygning 664 facchino (ital.), Lastdrager, Sjover, ogsaa en udstoppet Figur (Straamand), endelig Laps, Slyngel, Gavtyv 664 Facciolati, Jacopo, ital. Filolog, (1682-1769) 664 Faccioli, Carlo, ital. Forf., (1840-1904) 664 face (fr.), Ansigt, Forside, en f., forfra, saaledes at hele Forsiden af Ansigtet ses. 664 Facellit, d. s. s. Kaliofilit. 664 Facer kaldes i et Befæstningsanlæg, hvis Grundrids er ført efter brudte Linier 664 Facetblokke, Sten, der ved en Gletschers Bevægelse er blevne planslebne paa fl. Sider 664 facetiæ (lat.), vittige Indfald, Spøg 664 Facetter, de navnlig ved Slibning af Glas og Ædelstene frembragte smaa, mod hverandre hældende Flader 664-665 Fachingen, lille By i Hertugdømmet Hessen-Nassau i den romantiske Lhan-Dal ved venstre Bred af Lhan, knap 20 km fra Ems 665 Fachr-ed-din ar-Râzi, med Tilnavnet Ibn-al-Chatib, berømt muhammedansk Teolog og Filosof, (1149-1209) 665 facialis (lat.), det af facies, Ansigt, dannede Adjektiv 665 Facialisparese, Lammelse af Ansigtsmusklerne 665 faciebat (lat. o: »han gjorde«, »udførte«), Tilføjelse, træffes paa Malerier, Kobberstik etc. efter Kunstnernavnet 665 Facies (lat.: Skikkelse, Udseende). i Geologien om forskellige F. inden for et Tidsafsnits sedimentære Aflejringer 665 Facies betyder i Anatomien dels Ansigtet, dels en mere ell. mindre plan Overflade, navnlig af en Knogle. 665 Facies Hippocratica ell. abdominalis, de skarpe, indfaldne Ansigtstræk, som iagttages hos Patienter med Ernæringssygdomme 665 facil (af lat.), let, forekommende, omgængelig; Facilitet, Lethed, Omgængelighed. 665 facilis descensus Averno (lat.) *c: det er let at stige ned i Underverdenen 665 facio ut des (lat.), egl. jeg gør (noget), for at du skal give (noget andet som Vederlag) 665 Facit (lat.), »det udgør«, bruges som Betegnelse for Resultatet af en Regning. 665 facit indignatio versum (lat.), Harmen skaber Verset 665 Facius, Georg Sigmund og Johann Gottlieb, tyske Kobberstikkere i Punktermaner,( -o.1800) 665 Façon, ydre Form og Udseende, Maade, Anstand, Levemaade. I Flertal (facons), Omstændigheder, Omsvøb 665 Facondrejebænk, Drejebænk særlig indrettet til Facondrejning, se Drejemaskine. 665 Faconjern, se Profiljern. 665 faconnerede Stoffer, alle Stoffer med smaa ivævede Mønstre. 665-666 Faconstaal, Høvle- ell. Drejestaal, hvis Eg ikke er retliniet, men krum 666 Façonvine, Vine, der helt eller delvis er fremstillede af Vand, Alkohol, Æterarter o. l. 666 Facsimile, se Faksimile. 666 Fact.... (i Sammensætninger) se Fakt... 666 facta, facto, se factum. 666 Factory weight, se Faktorivægt. 666 factum (lat., plur. facta), det, der er gjort, sket; Handling, Kendsgerning 666 facultas (lat.), Evne, Dygtighed, f. dicendi, Talerbegavelse. 666 Fad, ældre Hulmaal, der tidligere anvendtes i Danmark, Hertugdømmerne og Norge til Vin og Brændevin 666 fad (af lat. fatuus), dum, taabelig, flov. 666 Faddere (sponsores, fideijussores, Daabsvidner) kaldes de, der bærer Barnet til Daaben 666 Faddjejef Ø [, se Nysibiriske Øer. 666 Fadebur, Klædekammer, Forraadshus; en isolerede Træbygninger, som i nordisk Middelalder dannede Gaardkomplekset 666-667 Fadejev, Rostislaff Andrejevitsch, russ. General og Militærforfatter, (1826-1884) 667 Fadelænge (Søv.), en svær Tovbugt, som med et Løbeøje smøges over et Fad, en Tønde e. l. 667 faderlig Myndighed, se Børn S. 436 ff. 667 Fadermord. Den, der forsætlig dræber en Slægtning i opstigende Linie, straffes efter dansk Ret 667 Fadermordere (tysk Vatermörder). I Beg. af 19. Aarh. forsynedes Herrernes Skjorter med store Halskraver 667-668 Fadervor er den Bøn, som Jesus efter Evangeliernes Beretning har lært sine Disciple at bede 668 Fadeværk (Søv.) Fællesbetegnelse for alle Arter af Tønder, Fustager og Baljer, der forefindes om Bord 668 Fading er af en Vogn Træværket, der hviler paa Fjedrene ell. Akslerne 668 Fadæse (fr.), Dumhed, Taabelighed. 668 Faed, 668 1) John, skotsk Maler, (1820-1902) 668 2) Thomas, skotsk Maler, (1826-1900) 668 Faenza, By i Norditalien, Prov. Ravenna, ligger 30 km SV. f. Ravenna 668 Faes, Pieter van der, se Lely. 668 Faeton (gr.: »den lysende«), 668 1) Tilnavn til Solguden og Solen; 668 2) Søn af Solguden og Klymene, Okeanos' Datter og Merops' Hustru 668 Faeton (gr.), let, firhjulet Vogn med Kuskesæde og Bagsæde 668 Fafner, Slange; Fafnesbane, Tilnavn til Sigurd; se Faavne. 668 Fáfnismál, et af Heltedigtene i den ældre Edda 668 Fag, den Del af en Bindingsværksvæg, som begrænses af Stolpe, Baand ell. Fodstykke 668 Fagales, se Bøgeordenen. 668-669 Fagdannelse, hvor en planmæssig Paavirkning gaar ud paa at uddanne Individet for et særligt Kald 669 fagedænisk (gr.), ædende, om sig gribende (om Saar) 669 Fagel, nederlandsk Familie, 669 1) Gaspard F. (1629-88) 669 2) François Nicolas, Baron F. (1645-1718), tysk Rigsfeltmarskal. 669 3) Hendrik, Baron F. (1765-1838), Ambassadør og Statsminister 669 4) Robert, Baron F. (1771-1856), General 669 fager (smuk) er i Sammensætninger i norske Steds- og Gaardsnavne meget alm. og antyder altid en naturskøn Beliggenhed 669 Fagergaas (norsk), d. s. s. Gravand. 669 Fagerlin, Ferdinand Julius, sv. Genremaler, (1825-1907) 669-678 Fagforeninger. Sammenslutninger af Arbejdere inden for et bestemt Fag til Varetagelse af deres Interesser 678 fagging system, en paa flere Skoler i England indført Skik, der giver Disciplene i Skolens øverste Klasse et vist Privilegium 678 Faggot, Jakob, sv. Videnskabsmand, (1699-1777) 678 Fagiuoli, Giovanni Battista, ital, Forf., (1660-1742) 678 Fagne (flamsk Venn), Landskab i den sydlige Del af de belg. Prov. Hennegau og Namur, mellem Floderne Maas og Sambre 678 Fagocytose, det Fænomen, at de hvide Blodlegemer og Bindevævsceller er i Stand til at optage korpuskulare Elementer 678 Fagopyrisme. En ejendommelig Forgiftning efter Nydelse af Boghvede, der af og til iagttages hos Faar og Svin 678 Fagopyrum, se Boghvede. 678-679 Fagot (ital. fagotto, ir. basson, eng. bassoon), et Træblæseinstrument med dobbelt Rørblad 679 Fagot betyder i Skovbruget den Slags Favnebrænde, som bestaar af runde (ukløvede) Stykker af Stamme ell. Grene 679 Fagrskinna, »den smukke Skindbog«, kaldtes af Torfæus et Haandskrift af en særlig Bearbejdelse af de norske Kongers Sagaer 679 Faguet, Emile, fr. Litteraturhistoriker, (1847-1916) 679-680 Fagus L. (Bøg), Slægt af Skaalfrugtfam., Træer med toradede, langs Sidenerverne foldede Blade og affaldende Akselblade 680 Fagvidenskab kaldes den Videnskab, hvis Studium er nødvendigt for at opnaa en bestemt Stilling (Medicin, Jura, Teologi etc.). 680 Fagværksmetode, i Skovbruget: en Række Fremgangsmaader ved Ordningen af Hugst og Kultur paa et Skovdistrikt 680 Fa-hien (ell. Fa[h]-Hian), en kin. buddhistisk Munk, som gennemvandrede Indien 399-414 e. Kr. 680 Fahlbaand (eller Faldbaand) kaldes Skikter i lagdelte Bjergarter, i hvilke der er indsprængt Erts 680-681 Fahlbeck, Pontus Erland Andersson, sv. Sociolog og Politiker, (1850- ) 681 Fahlcrantz, 681 1) Karl Johan, sv. Maler, (1774-1861) 681 2) Axel Magnus, sv. Billedhugger, (1780-1854) 681 3) Christian Erik, sv. Teolog og Digter, (1790-1866) 681 4) Axel Erik Valerius, Maler, (1851- ) 681 Fahllæder, se Læder. 681 Fahlman, Erik, Pseudonym for den sv. Forf. S. Dahlbäck. 681 Fahlström, Alma, f. Bosse, norsk Skuespillerinde og Sceneinstruktør, (1863- ) 682 Fahlström, Johan Peter Broust, norsk Skuespiller og Teaterchef, (1867- ) 682 Fahnehjelmslys. Gasglødelys 682 Fahrbach er Navnet paa en wiensk Komponistslægt: 682 1) Joseph (1804-83) 682 2) Wilhelm (1838-66) 682 3) Philip (1815-85) 682 4) Philip (1840-94) 682 Fahrenheit, Gabriel Daniel, Termometermager, (1686-1736) 682 Fahrenheits Termometer, se Termometer. 682 Fahrkunst kaldes i Bjergmandssproget en Maskine til at bringe Arbejderne op ell. ned i Gruben 682-683 Faiakere, iflg. Homer et Folk, der boede paa Øen Scheria 683 Faiax, Erasistratos' Son, attisk Taler og Feltherre under den peloponnesiske Krig 683 faiblage (fr.), lovlig tilladt Mindreværdi, ved Mønter Mangel i Vægt og Finhed, Remedium (s. d.). 683 faible, svag; som Substantiv: Svaghed 683 Faidherbe, Louis Léon César, fr. General1, (1818-1889) 683 Faid'herbe, Lucas, nederlandsk Billedhugger og Arkitekt, (1617-1697) 683-684 Faidon fra Elis, gr. Filosof, 4. Aarh. f. Kr. 684 Faidra, Datter af Minos og Pasifaë, Søster til Ariadne, Theseus' Hustru 684 faïences patriotiques, fr. Fajanceprodukter fra den store Revolutions Tid 684 Fraille (fr.), et af Flamlænderinderne benyttet Hovedklæde, der falder ned over Skuldrene, 684 Failly, Pierre Louis Charles Achilie, fr. General, (1810-1892) 684 Failsworth, By i det nordvestlige England, Lancashire, ligger 6 km NØ. f. Manchester 684 Fain, Agathon, fr. Historiker (1778-1836) 684 Fainarete, Filosoffen Sokrates' Moder, som var Jordemoder 684 fair, (eng.: »smuk«), hæderlig, passende, aaben, ærlig. 685 Fairbairn, William, Sir, eng. Ingeniør, (1789-1874) 685 Fairbairn Kedel, se Dampkedel, S. 478. 685 Fairfax, Thomas, eng. Feltherre, (1612-1671) 685 Fairfield, Navnet paa fl. Byer i U. S. A., bl. hvilke nævnes: 685 1) F. i Maine, ligger ved Kennebec River 685 2) F. i Connecticut, ligger 52 km SV. f. New Haven i Nærheden af Long Island Sound 685 3) F. i lowa, ligger 160 km SØ. f. Desmoines ved Big Edar River 685 Fairfieldit, et hvidt Mineral fra Fairfield Co. i Connecticut, bestaar af vandholdigt Kalcium-Mangan-Fosfat 685 Fairhaven, opblomstrende By i U. S. A., Stat Washington, ligger 190 km NNØ f. Olympki 685 Fair Head, se Benmore Head. 685 Fair-Island, Faarø, en lille, 231 m høj Klippeø, der ligger isoleret midt imellem Orkney- og Shetlands-Øerne 685 Fairmont, By i U. S. A., Stat West Virginia, ligger 80 km SSØ. f. Wheeling 685 fair play (eng.), aabent, ærligt Spil, hæderlig Handlemaade. 685 Fair price, se justum pretium. 685-686 Fair trade, en Handelspolitik, der uden at anse Beskyttelse for ønskelig dog træder i Modsætning til den rene Frihandel 686 Fairweather, Mount F., Bjerg i U. S. A., Territoriet Alaska, ligger paa Grænsen til Dominion of Canada 686 Fais, se Feis. 686 Faisabad (Faizabad eller Fyzabad), 686 1) Division i United Prov. i britisk Ostindien 686 2) Distrikt i F. 686 3) Hovedstad i Divisionen, ligger paa Gogra-Flodens højre Bred 686 4) Hovedstad i Badachshan. 686 Faiszt, Immanuel Gottlob Friedrich, tysk Musiker og Forf. (1823-94) 686 fait accompli (fr.), se accompli. 686 Faithfull, Emily, eng. Publicist (1835-95) 686 Faithorne, William, to eng. Kobberstikkere, 686 Den ældre F. (o.1620-1691) 686 F. den Yngre (1656-1686) 686 Faja (sp.), rødt, gult ell. flerfarvet Skærf af Uld, der slynges 2-3 Gange om Livet og er en Del af Spaniernes Nationaldragt 686- Fajance (fr. faïencé). Hertil en farvetrykt Tavle FAJANCE, POTTERI OG STENTØJ (blank) 689 Fajancetryk, se Farveri. 689 Fajardo, Havnestad paa Nordsiden af Puerto Rico 689 Fajum, ægyptisk Prov., helt omgivet af den libyske Ørken, kun forbundet med Ægypten ved et smalt Stræde 689 Fakbue, se Hat (Fabrikation) 689 Fakih, se Beit-el-Fakih. 689 Fakir (arabisk *c: fattig) er en alm. forekommende Betegnelse for muhammedanske Dervisher 689 Fakkebjerg, en 35 m høj Bakke, der ligger c. l Sm. fra Langelands Sydspids 689 Fakkegrav Broer, Ø. f. Træskohage paa Nordsiden af Vejle Fjord 689-690 Fakkel, en Art stort Lys, i Stand til at brænde i fri Luft og til at føres fra et Sted til et andet uden at slukkes 690 Fakkel (astron.), se Solen. 690 Fakkeldans, en Dans af polonæseagtig Karakter, under hvilken en Del af de mandlige Deltagere bar Fakler, Blus ell. Vokslys 690 Fakkelholdere, Metalarme med Ringe til Anbringelse af Fakler, som kunde oplyse Pladsen foran en Bygning 690 Fakkelløb (gr.), i Athen og andre gr. Byer et Væddeløb ved Nattetider under visse Fester 690 Fakkeltog, Processioner, hvis Deltagere bærer brændende Fakler 690 Fakning, se Hat (Fabrikation). 690 Fakolit. se Zeolitter. 690 Faks, Fakse, se Bromus. 690 Fakse, 690 1) gammelnordisk Mandsnavn. Afgudsbilleder af Navnet F. fandtes indtil 1858 690 2) Hestenavn (af oldn. fax, Manke); jfr. Freysfakse under Frey 690-691 Fakse, Herred i det sydøstlige Sjælland, Præstø Amt 691 Fakse, Sogn 691 -- B y, c. 17 km NNØ. for Præstø 691 Fakse Bugt ell. Præstø Bugt, en paa Sjællands Sydøstkyst liggende Bugt 691 Fakse Fjeld, et 900-1000 m højt Fjeld-Plateau nær Grænsen af Norge og Sverige, 691 Faksekalk kaldes en særlig ved Fakse og Annetorp (ved Malmö) forekommende, til den danske Etage hørende Kalkstensaflejring 691 Fakse Ladeplads (Fakse Strand), Losse- og Ladeplads samt besøgt Badested i det sydøstlige Sjælland ved Fakse Bugt 691 Fakselag, en nu ikke mere brugt Betegnelse for Gerithiumkalken i Stevns Klint 691-692 Faksimile (af lat. fac simile *c: gør lignende) betegner en tro Gengivelse af noget skrevet, tegnet ell. trykt 692 Fakta, d. s. s. facta, se factum. 692 Faktion (lat.), Parti, navnlig et voldsomt optrædende politisk Parti, Oprørsparti 692 Faktis, se Kautsjuk. 692 faktisk (af det lat. factum), grundet paa Kendsgerninger, virkelig, utvivlsom. 692 Faktitiv, se Kausativ. 692 Faktor (lat.) (mat.). Størrelser, der multipliceres med hverandre 692 Faktor (lat.), den fagligt uddannede Tillidsmand, der forestaar den tekn. Ledelse af en Del af et Bogtrykkeri 692 Faktori, Handelsetablissement i fjernere, navnlig oversøiske og ukultiverede Lande 692 Faktorivægt (eng. Factory weight), en siden 1787 i britisk Ostindien, særlig Kalkutta, benyttet Handelsvægt 692 Faktotum (lat. fac totum *c: gør alt), den, der for en anden kan udføre alt; den fuldt ud paalidelige Stedfortræder 692 Faktum, d. s. s. factum. 692 Faktura kaldes den Regning over Varer, som ved en Distanceforretning tilstilles Køberen samtidig med Varernes Afsendelse 692 Fakturabog, i Bogholderi en Bibog, som indeholder Afskrifter af indgaaende ell. udgaaende Fakturaer. 692 fakultativ (lat.), overladt til ens fri Villie, frivillig, valgfri, vilkaarlig, i Modsætning til obligatorisk. 692 fakultativ (bot.) er et dels om saadanne Saprofytter anvendt Udtryk, der en Tid lang kan leve som Parasitter (*c: Snyltere) 692 fakultative Tog er Betegnelsen for ikke køreplanmæssige Tog, der kan indlægges efter Behov 692 Fakultet (lat. facultas), egl. Evne, Fuldmagt, bruges nu som Betegnelse for de forsk. Afdelinger, i hvilke et Univ. inddeles 692 Fakultet (mat.) kaldes Produktet af et Antal paa hinanden flg. positive hele Tal fra l opefter 692 Fakultetsresponsum, se Responsum. 692-693 Fal (arab. *c: Varsel) er Betegnelsen for de forsk. Maader, hvorpaa Araberne søger at udgranske fremtidige Begivenheder 693 Falaikos, gr. Epigramdigter, efter hvem det falækiske Versemaal (Hendekasyllaber, ellevestavelsede Vers) har Navn 693 Falaise, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Calvados (Normandiet), 34 km SØ. f. Caen ved Dives' lille Tilløb Ante 693 Falaises *c: Klippe, et alm. Navn, men særlig om de stejle Kridt- og Kalkstensklipper, der findes ved den fr. Nordkyst 693 Falaka, se Bastonnade. 693 Falalella (ital.), en Art Folkevise, kaldet saaledes efter sit Omkvæd 693 Falander, Ida, sv. Xylograf, (1842- ) 693 Falanks (gr., Flertal Falanger), et Finger- ell. Taaled (se Fingre). 693 Falanks, en tæt sluttet Formation, særlig anvendt af Grækerne 693 Falarica (lat.), en Pil, der var omviklet med Værk, gennemtrængt med Beg, og som antændtes 693 Falaris, Enehersker i Agrigent (Akragas), c. 550 f. Kr. 693 Falasja, »Abessiniske Jøder«, se Abessinien. 693 Falat, Julian, polsk Genremaler, (1853- ) 693-694 Falb, Rudolf, Østerrigsk Forf., (1838- ) 694 Falbe, en fra Tyskland stammende Slægt 694 Falbe, Christian Frederik, dansk Diplomat, (1828-1896) 694 Falbe, Hans Hagerup, norsk Statsraad og Musiker, (1772-1830) 694 Falbe-Hansen, Ida, dansk Litteratur- og Sprogforsker, (1849- ) 694-695 Falbe-Hansen, Vigand Andreas, dansk Nationaløkonom, (1841- ) 695 Falbelad, rynket Garnering, som i 17. Aarh.'s sidste Halvdel anbragtes paa Damers Akselskærf, Trøjer, Over- og Underskørt 695 Falbygden kaldes den frugtbare Højslette mellem Billingen og Falköping i Vestergotland i Sverige. 695 Falcâo, Christovam, portug. Digter i 16. Aarh. 695 Falcaria, se Seglblad. 695 falces (lat., Flertal af falx, Segl), Høstredskab, som anvendtes til at skære Sæden 695 Falcidia quarta (lat.). se Falcidisk Lov. 695 Falcidisk Lov. at der altid blev 1/4 tilovers til Arvingen 695 Falciu, Faltschi, By i Kongeriget Rumænien, Landskab Moldau, ligger paa højre Bred af Pruth, 36 km S. f. Hussi 695 Falck, Anton Reinhard, holl. Statsmand (1777-1843) 696 Falck, Jeremias, tysk Kobberstikker og Raderer,(1620-1677). 696 Falck, Niels Nicolai, en af Slesvigholsteinismens Grundlæggere, (1784-1850) 696 Falckenstein, se Vogel von F. 696 Falckenthal, Tobias Friedrich, dansk Kirurg, (1754-1820) 696 Falck's Redningskorps, se Redningskorpset. 696 Falco, se Falke. 696 Falcon, Stat i den sydamer. Republik Venezuela, SØ. f. Maracaibo-Bugten 696 Falcone, Aniello, ital. Maler, (1600-1656) 696-697 Falconer, Hugh, skotsk Palæontolog og Botaniker (1808-65) 697 Falconer, Jon Keith, se Dansk Kirke-Mission i Arabien. 697 Falconer, William, skotsk Digter (1732-69) 697 Falconet [falkå'næ], Étienne Maurice, fr. Billedhugger, (1716-1791) 697 Falconetti(o), Gian Maria, ital. Maler og Arkitekt, (c.1468-f.1540) 697 Falconniersten, se Glasmursten. 697-698 Fald (fys.) kalder man den Bevægelse, et Legeme p. Gr. a. sin Vægt vil udføre, naar det ikke er tilstrækkelig understøttet 698 Fald (gramm.), se Forholdsform. 698 Fald (geol.), se Lejringsforhold. 698 Fald (Søv.), 698 1) Tov ell. Talje, hvormed en Raa ell. et Sejl hejses 699 2) Kommandoord til en Fartøjsbesætning i et Skib om at gaa paa (falde paa) Fartøjet 699 Faldbro, en i Middelalderen anvendt Belejringsmasldne, hvorved Angriberen søgte at skaffe sig Adgang til Fæstningsmurene 699 Falddør, se Dør. 699 falde (Søv.), et Sejlskib siges at f., naar Forstævnen drejes bort fra Vinden 699 Faldende Syge, d. s. s. Epilepsi. 699 Faldereb (Søv.), benævnes det Sted paa Skibssiden, hvor Adgangen til og fra Skibet foregaar 699 Faldgitter anvendes i Befæstningskunsten paa Steder, hvor det gælder om hurtig at spærre en snæver Gennemgang 699 Faldgrube, i Jægersproget en tildækket, skjult Grav, der bruges til Fangst af Storvildt 699 Faldhammer, se Hammer. 699 Faldhastighed, se Fald. 699 Faldlinie (fys.), en lodret Linie gennem et Legemes Tyngdepunkt 699 Faldlinie, se Lejringsforhold. 699 Faldlove, se Fald og Galilei. 699 Faldmaskine, se Fald. 699-700 Faldne (lapsi) kaldtes i Oldtiden de Kristne, som i Forfølgelsestiden faldt fra 700 Faldnet (Søv.), et svært Net, der under Kamp blev udspændt i Mandshøjde over Dækket paa de gamle Orlogsskibe med Sejlrejsning 700 Faldpaler (Søv.), drejelige Jernarme, som anbringes paa et Spil for at forhindre, at Spillet skal dreje sig den forkerte Vej 700 Faldport (Søv.), den ene Halvdel af en Kanonport i et Sejlkrigsskib, indrettet til at falde ned langs Skibssiden 700 Faldprøve (Søv.), en for visse Skibsankere reglementeret Prøve 700 Faldrør, se Husspildevandsledninger. 700 Faldsbarm (Søv.), det Hjørne af et Sejl, hvor Faldet, med hvilket Sejlet hejses, fastgøres 700 Faldshorn (Søv.), se Faldsbarm<. 700 Faldskærm, en stor Skærm, dannet af stærkt Tøj og Snore; den kan foldes sammen og slaas ud omtr. som en Paraply 700 Faldskærmsprojektil kaldes et Projektil, der anvendes i Artilleriet for at oplyse et Terrain ell. en Genstand 700 Faldskærmsraket, en Raket, i hvis øverste Ende findes en lille Sprængladning og oven paa denne et Blinkfyr og en Faldskærm 700 Faldsmaal. I det ældre Lovsprog: Bøder af enhver Art, men navnlig om Bøder for Ulydighed mod Retten 700-701 Faldtov (Søv.), et Tov, der anbringes paa et Sejlskibs Rejsning, for at Mandskabet kan holde sig fast 701 Faldtrappe (Søv.), en Trappe i et Skib, indrettet til at dreje om Hængsler 701 Faldvildt, i Jægersproget det Vildt, som ødelægges af Kulde ell. manglende Næring 701 Faldvinde kaldes de Vinde, der bestaar i ell. er fremkaldt af en forholdsvis stærk nedadgaaende Bevægelse af Luften 701 Faldvinkel, se Lejringsforhold. 701 Faldværk, et Apparat til Prægning og Stansning 701 Faldøkse, se Guillotine. 701 Faleide, paa Nordsiden af Nordfjord i Nordre Bergenhus Amt 701 Faleme, Biflod i venstre Bred til den afrikanske Flod Senegal 701 Falerii, ital. Oldtidsby i Sydetrurien, c. 44 km N. f. Rom, ved Tiberens Biflod Treia 701 Falerner, i Oldtiden en berømt Vin, der voksede paa den saakaldte ager Falernus 702 Faleron, Gl., i Oldtiden Stabel- og Havneplads for Athen, liggende c. 5 km SSV. f. Byen 702 Falerts (af tysk fahl, bleg, og Erz, Malm), en Gruppe af graa ell. graasorte, metalliske Mineraler 702 Falguiére, Jean Alexandre Joseph, fr. Billedhugger og Maler, (1831-1900) 702 Falhofne, i nordisk Mytologi en af Asernes Heste (egl. den, hvis Hov skjules *c: den hurtige). 702-703 Falieri, Marino, 56. Doge af Venezia (1279-1355) 703 Falisker, Oldtidsfolk i Italien, af ital. Oprindelse, boende i Sydetrurien, mellem Tiberen og Bjerget Sorakte 703 Falk kaldes det forreste Sigtepunkt paa Kanoner 703 Falk, Navn, der i 16. Aarh. brugtes om Kanoner af bestemt Kaliber 703 Falk, en i 15. Aarh. uddød, meget anset sjællandsk Adelsslægt 703-704 Falk, Adalbert, preuss. Statsmand, (1827-1900) 704 Falk, Hjalmar Sejersted, norsk Sprogforsker, (1859- ) 704 Falk, Johannes Daniel, tysk Forf., (1768-1826) 704 Falkberget, Johan, norsk Forf., (1879- ) 704-707 Falke. Inden for Rovfuglenes Orden sondres mellem Gribbe- og F.-Familien 707 Falke, Gustav, tysk Forf., (1853- ) 707 Falke, Jacob von, tysk Kulturhistoriker og Museumsdirektør, (1825-1897) 707 Falkefod, se Falk. 707 Falkehætte. en Læderhætte, der kunde anbringes paa Hovedet af Fuglen, saaledes indrettet, at den ikke trykkede Øjnene 707-708 Falkejagt. Kunsten at afrette Falke til Jagt er ældgammel 708 Falkenau, By og Jernbaneknudepunkt i det nordvestlige Böhmen ved Floden Eger 708 Falkenbärg, Købstad (Stabelstad) i Sydsverige, Hallands Len, c. 50 km NV. f. Halmstad 708 Palkenberg, Dietrich von, sv. Officer af tysk adelig Slægt, (c.1590-1631) 708 Falkenberg, Gustav Adolf, dansk Officer, (1816-1886) 708 Falkener (fr. fauconnier), en ved Falkejagt anvendt Jæger, navnlig den, der afretter Falkene til Jagtbrug. 708 Falkengren, Christoffer, sv. Admiral, (1722-1789) 708-709 Falkenhayn, Erich von, tysk General af Infanteriet, (1861- ) 709 Faikenskiold, dansk Adelsslægt 709 Falkenskiold, Seneca Otto, dansk Officer, (1738-1820) 709 Falkenstein, By i Kongeriget Sachsen, Kreds Zwickau 709-710 Falkenstein, Johann Paul, tysk Statsmand, (1801-82) 710 Falkensten, Hovedgaard i Slagelse Herred, S. f. Slagelse 710 Falkenstjerne, Frederik Ferdinand, dansk Højskoleforstander, Præst og Politiker, (1854-1896) 710 Falkenters, en Kradser paa Enden af en lang Stang, hvormed ved Forladekanoner de tilbageblevne Stumper udtoges 710 Falkirk, By i Mellemskotland, Grevskabet Stirling, ligger ved den Kanal, der forbinder Clyde og Forth 710 Falklands Strøm, se Atlantiske Ocean S. 329. 710 Falklands Øerne, Iles Malouines, Øgruppe i den sydlige Del af det Atlantiske Ocean ved Sydspidsen af Sydamerika
711 Tekst fra Esbjerg-kortet (0475.html) 712 (blank)
713 Falloppio, Gabriele, italiensk Anatom (1523-62) 713 Fallos (gr.), Gengivelse, i Reglen lidet naturalistisk, af Mandslemmet, opret som Symbol paa Naturens Fornyelse og Frugtbarhed 713 Falloux, Alfred, Greve, fr. Politiker, (1811-1886) 713-714 Fall River, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 85 km S. f. Boston ved 714 Falls, Grund i Hoofden, ud for Themsens Munding 714 Fallstedt, Ingel, sv. Billedhugger, (1848-1899) 714 Fallström, Carl Daniel1, sv. Digter, (1858- ) 714 Falmouth, 714 1) By paa Halvøen Cornwall i det sydvestlige England, Shire Cornwall, ved Fioden Fals Munding i Kanalen 714 2) By paa Nordsiden af den eng. Ø Jamaica, Vestindien, 714 Falret, Jean Pierre, fransk Sindssygelæge, (1794-1870) 714-715 Fals. Hos Bogbinderen d. s. s. Fold, hos Snedkeren et retvinklet Indsnit langs Kanten af et Træstykke 715 falsa causa (lat.), fejlagtig Forudsætning, hvorunder en Retshandel er indgaaet 715 falsa demonstratio non nocet (lat.), »en urigtig Betegnelse skader ikke« 715 Falsben, fladt Benstykke, hvormed Bogbinderen lægger en Fals. 715 Falseapparater, automatisk virkende Mekanismer, der kan false ell. sammenfolde trykte og utrykte Papirark 715 False Bay, Falske-Bugten, en stor halvmaaneformet Bugt aaben mod S. paa Sydkysten af Kaplandet 715 Falsemaskine, Maskine til at lægge Fals 715-716 Falsen, de, dansk-norsk Adelsslægt, der nedstammer fra Falle Pedersen til Østrupgaard i Sømme Herred (1625-1702) 716 Falsen, Carl Valentin de, norsk Embedsmand og Politiker, (1787-1852) 716-717 Falsen, Christian Magnus, norsk Politiker, Retslærd og Historiker, (1782-1830) 717-718 Falsen, Enevold de, dansk-norsk Digter og Embedsmand, (1755-1808 718 Falsen, Jørgen Conrad de, dansk Søofficer, (1785-1849) 718 Falsen, Mimi (Marie Bolette Wilhelmine), norsk Malerinde, (1861- ) 718 False Point, lille Havnestad ved Kysten af Orissa 718 Falset, Register dannet ved at kun den fri Trediedel af Stemmebaandene bidrager til Tonens Dannelse 718 Falset, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Tarragona (Katalonien), ligger 46 km V. f. Tarragona 718 Falsifikat (lat.), noget, der er forfalsket, Falsifikation, Forfalskning; falsificere, forfalske. 718-719 Falsk, efter alm. strafferetlig Sprogbrug det samme som Dokumentfalsk 719 Falsk. For Civilretten kommer F. hovedsagelig i Betragtning som Ugyldighedsgrund for Skylddokumenter 719 Falsk Akacie., se Robinia. 719 falsk Angivelse. Den, der ved f. A. om, at en Lovovertrædelse er begaaet, straffes, efter dansk Ret, med Fængsel ell. Bøder 719 falske Blakke, Forræder; se Blak. 719 Falske-Bolsax, farlig, landløs Grund i Samsø-Bælt, c. 5 Sm. V. f. Refsnæs 719 Falske-Bugten, se False Bai. 719 falsk Ed, se Mened. 719 falske Demetrier, se Demetrius 5). 719 falsk Forklaring, se Mened. 719 falsk Frugt kaldes efter nogles Definition enhver Frugt, som er dannet af mere end Frugtknuden 719 Falskhed er en Handlemaade, hvorved der bevidst tilsigtes at give en anden en urigtig Opfattelse af en bestemt Sag 719 Falsk Jasmin, se Philadelphus. 719 falsk Kerne træffes navnlig hos Bøg og Birk 719 falsk Klagemaal, se falsk Angivelse. 719 falsk Led, se Pseudarthrose. 719 falsk Maal og Vægt. Den, der i svigagtig Hensigt forfærdiger urigtige Maal ell. Vægtredskaber, straffes med Bøder 720 falsk Skifrighed 720 falsk Udlæggelse af Barnefader 720 falsk Vidneforklaring, se Mened. 720 Falsning, Samling af Blikstykker ved Hjælp af Fals (s. d.), Sammenfoldning af Papir, navnlig Trykark. Se Bogbinderi, S. 539. 720 falso bordone, se faux bourdon. 720 Falstaf, Sir John, den komiske Hovedperson i Shakespeare's »Henrik IV« 720 Falstagsten, se Tagsten. 720 Falsted, Udskibningssted paa Fyns Vestkyst, ved Østsiden af Helnæs Bugt 720-721 Falster (se Kortet »Lolland-F.«), dansk Ø i Østersøen, ligger S. f. Sjælland 721 Falster, uddød dansk Adelsslægt, der saa godt som udelukkende var bosat paa Falster 721-722 Falster, Christian, dansk Forf. og Skolemand, (1690-1752) 722 Falsterbo, Sveriges mindste Købstad, paa Landtunge, der i det sydvestlige Skaane skyder sig ud mellem Øresund og Østersøen 722 Falsterbo Rev strækker sig med Dybder under 8 m mere end 4 Sm. ud fra Pynten af Falsterbo 722-723 Falsters Nørre Herred, det mindste af Herrederne, udgør den nordvestlige Del af Øen 723 Falsters Sønder Herred, udgør Øens sydøstlige Del 723 Falstring, Beboer af Falster. 723 falsum (lat.), Falsk, Falskneri, Forfalskning. 723 falsus (lat.), falsk. f. creditor, den, der udgiver sig for at være Kreditor uden at være det. 723 Falterona, Monte F., Bjerg i Mellemitalien, Prov. Arezzo, ligger i de toskanske Appenniner 723 Falticeni, By i Rumænien, ligger 105 km NNV. f. Jassy i øvre Moldau i Nærheden af Bukovinas Grænse 723 Faltin, Friedrich Richard, tysk-finsk Komponist, (1835- ) 723 Faludden, Pynt paa den sydlige Del af Gotlands Østkyst 723-724 Falu grufva ell. Stora Kopparberget, der i Aarh. har været Sveriges vigtigste Kobberværk, ligger c. l km SV. f. Byen Falun 724 Falun, By i Mellemsverige, Hovedstad i Kopparbergs Len (Dalarne) 724 Falun Brillanter er Tinsmykker, som fremstilles ved i en smeltet Blanding af Tin og Bly at dyppe facetterede Glas 724 Falunit, se Gordierit. 724 falx cerebri, se Hjerne. 724 Fama (lat.: Rygte), hos de rom. Digtere personificeret som en Gudinde, svarende til Grækernes Ossa og Feme 724 fama crescit eundo (lat.), Rygtet vokser paa sin Gang 724 Famagusta, By paa Østkysten af Cypern 724 Famars, lille By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 5 km S. f. Valenciennes 724 Famatinit, se Enargit. 724 Famatino, Dept i Staten Rioja i den sydamerikanske Republik Argentina 724 Fambri, Paolo, ital. Forf., (1827-1897) 724 Famenne, et veldyrket Landskab i de belg. Prov. Luxembourg og Namur 724 Fames (lat.: Hunger), i den rom. Mytologi Personifikation af Hungeren ligesom det gr. Limos 724-725 familia (lat.), Familie. Særkendet for Romernes familieretlige Ordning var det mandlige Overhoveds Herredømme 725 Familiaritet (lat.), fortrolig Optræden, paatrængende Opførsel. 725-726 Familie. Ordet F. stammer fra lat. familia, der opr. var et rent formueretligt Begreb 726 Familie (jur.), det Indbegreb af Personer, der er forbundne ved Slægtskab, Ægteskab ell. Svogerskab 726 Familie (naturvidensk.). forskellige Slægter sammenstilles i højere Enheder ell. F. 726 Familiebibel, et Udvalg af de bibelske Skr., der udelader, hvad der er vanskelig tilgængeligt ell. ligefrem anstødeligt 726 Familiefideikommis, se Fideikommis. 726 Familie-Journalen, dansk illustreret Ugeblad, udg. siden 1877 i Kbhvn af G. Aller 726 Familielegat, en til Fordel for en bestemt Slægt baandlagt Kapital 726 Familienavn, se Navn. 726 Familie- og Folkeskatten 726 Familieraad. Hos Romerne krævede Skik, at Familiefaderen, forinden han afgjorde visse Familieanliggender, tilkaldte et Raad 726-727 Familieret vil sige Indbegrebet af de retlige Regler, der ordner og beskytter Familieforholdene 727 Familister, en religiøs Sekt i Holland og England i 16. Aarh. 727 Familistère (fr.), Husholdningsfællesskabet, den mindste sociale Gruppe i Fourier's Samfundsorganisation 727 familiær (lat,), som hørende til Familien, fortrolig, paatrængende. 727 familiære (ell. heredo-familiære) Nerve- og Muskelsygdomme kaldes en stor Gruppe Sygdomme i Hjerne, Rygmarv og Muskler 727 Famintzin, Alexander, russ Komponist (1841-96) 727 Famintzin, Andreas, russisk Botaniker, (1835- ) 727 Famulus (lat.: Tjener), i den tidligere Middelalder en særegen Klasse af Ufri 727 famøs (af lat. fama, Rygte), berømt, udskreget, berygtet 727 Fan, kin. Maal og Vægt, se Fen. 727-728 Fan, Fang, Mpongwe, Franskmændenes Piahouins, et Bantufolk, der træffes i store Dele af fr. Kongo og Kamerun 728 Fanagoria, Oldtidens Phanagoria, lille By i Kaukasien paa Østsiden af Kertsch-Strædet 728 Fanal (ital.) er et Ildsignal, der hurtig skal sprede Efterretningen om, at en bestemt forudset Begivenhed er indtraadt 728 Fanar er Navnet paa et Bykvarter i den nordvestlige Del af Konstantinopel ved det gyldne Horn 728 Fanaraaken, et Fjeld, som hæver sig paa Østsiden af den Fjeldvej, der fra Fortun i Sogn fører over til Bøverdalen i Lom 728 Fanarioter, efter Konstantinopels Erobfing af Tyrkerne en lille Kreds fornemme gr. Familier 728 Fanariotikos, se Acheron. 728 Fanatiker er den, som har levet sig saaledes ind i en Opfattelse, at han ikke kan indse Berettigelse af andres Meninger herom 728 Fanatisme, fanatisk, se Fanatiker. 728 Fanchon (fr.), Diminutiv af Francoise, Franciska. 728 fancy (eng.), Fantasi, Indbildning, Smagssag, Modesag 728-729 Fandango, en andalusisk Dans, en Afart af Seguedilla'en 729 Fanden (norsk Fanen, sv. Fan), et folkeligt (nu tillige spøgende) Navn for Djævelen 729 Fandens Mælkebøtte, se Mælkebøtte. 729-730 Fane (Banner) er et til en Stang befæstet, sædvanligvis firkantet Stykke Tøj 730 Fane (zool.), se Fjer. 730 Fane kaldes de nedhængende Haar langs Halen paa langhaarede Hunde. 730-731 Fane, Herred, Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt 731 Fanebaand kaldes de, enten til1 selve Fanestangen ell. til en Tværstang befæstede Baand 731 Fanebærer, se Fanejunker. 731 Faneed kaldes den Ed, som Soldaten i de fleste Lande maa aflægge paa at ville være Statens Overhoved tro 731 Fanefjord, Møens Sydvestkyst, mellem Halvøen Borgsted og den lave Harbølle Pynt. 731 Faneflugt, se Desertion. 731 Fanega (Hanega, sp.: »Korn«), ældre Korn- og Rummaal samt Markmaal i Spanien 731 Fanejunker kaldte man fra 14.-16. Aarh. Adelsmænd, der slog ind paa den militære Vej, 731 Fanelen. Ved Bortforlening af tyske Fyrstendømmer i Middelalderen overraktes der Lensmanden en Fane 731 Fanemarch kaldes i nogle Hære den March, der spilles uophørlig, medens Fanen bringes paa sin Plads i Afdelingen 731 Fanerogamer, se Blomst. 731 fanerokrystallinsk kaldes i Bjergartslæren et krystallinsk Mineralaggregat 731 faneromer, i Bjergartslæren saadanne Bjergarter, i hvilke man med ubevæbnet Øje kan skelne de enkelte Mineralbestanddele 731 Fanevagt kaldes den særlig til Bevogtning af Fanen bestemte Styrke 731 Fanfani, Pietro, ital. Filolog, (1815-1879) 731-732 Fanfare (fr.), et kortere ell. længere Trompetsignal, der i Reglen kun benytter Tonerne i Treklangen 732 Fanfulla (ital.) hedder en af Hovedpersonerne i den historiske Roman Ettore Fieramosca af Massimo d'Azeglio 732 Fang, norsk Benævnelse paa Epilepsi eller Faldsyge (oldn. brotfall). 732 Fangarme, de meget forskelligartede og forsk. byggede Organer, hvormed mange lavere Dyr griber og fastholder deres Bytte 732 Fangbark kaldes i Skovbruget saadanne Stykker frisk Naaletræbark, som bruges til at lokke skadelige Insekter samme 732 Fangben kaldes Leddyrenes Lemmer, naar de, saaledes som hos Knælerne (s. d.), er særlig uddannede til at gribe Byttet 732 fange (Søv.), en midlertidig Fastgørelse af et Sejl, Overtræk ell. Tov, der om Bord er gaaet los, hænger løst, slaar for Vinden 732 Fangebjælke (Søv.), en vandret liggende Tværbjælke, som befæstes til to lodretstaaende Bjælker (Pullerter 732-733 Fangedæmning, en Dæmning, der benyttes til at forhindre Vandets Indtrængen i en Byggegrube 733 fange en Ugle (Søv.), en Bidevind-Sejlers ufrivillig Løben i Vinden, hvorved Skibet ell. Fartøjet mister sin Fart. 733 Fangeklampe (Søv.), en lille lodretstaaende Klampe, der befæstes paa Skibssiden 733 Fangeline (Søv.), et svært Stykke Tov, der anvendes til Fortøjning af et Skib 733 Fanger, en Grønlænder, som ernærer sig ved det nationale Erhverv i Kajak 733 Fangkasse, d. s. s. Udfiskningskasse, se Dambrug, S. 465. 733 Fango, vulkansk Dynd, hidrørende fra ital. Kratere 733-734 Fangplanter. en Udryddelsesmetode: den paagældende Mark besaas med Frø af saadanne Planter, hvis Rødder Nematoderne søger 734 Fangsnor anvendes af Beredne for at hindre Tabet af Hovedbedækningen 734 Fangst, i Jagtsproget den Maade, paa hvilken anskudt Vildt dræbes 734 Fangstapparat, se Fiskeredskaber. 734 Fangstkniv, i Jagtsproget den Kniv, hvormed der gives Vildtet Fangst, d. e. faa det til afdø. 734 Fangstænger er Stykker af Naaletræstammer ell. Grene, som bruges til at lokke skadelige Insekter til 734 Fangtraade, traadformede Organer, hvormed mange Polypdyr er udstyrede 734 Fangtræ kaldes saadanne Stykker af Naaletræ, som udlægges i Skoven for at lokke skadelige Insekter til 734 Fanitullen, se Slaatter. 734 Fannefjord kaldes den Øst over fra Molde gaaende smalle Arm af Romsdalsfjorden 734 Fanning-Øer, Amerika-Øer, Øgruppe midt i det store Ocean 734 Fano, By i Mellemitalien, Prov. Pesare-Urbino, ligger 12 km SØ. f. Pesaro 734 Fanon, Mønt i Pondichéry = 1/8 Rupee. 734 Fansago, Cosimo, ital. Billedhugger og Arkitekt, (1591-1678) 734 Fant, norsk = Landstryger, Omstrejfer, Tater; oldn. fantr = Fodtjener, Landstryger 734-735 Fant, Erik Mikael, sv. Historiker, (1754-1817) 735-736 Fantasi 736-738 Fantasi, den digteriske 738 Fantasia (arab. Laaneord af gr. fantasia) i den moderne Orientalers Tankegang: enhver Luksus, ethvert festligt Arrangement 738 Fantasiblomster, se Blomster, kunstige. 738 Fantasma (gr.), Skinbillede, se Fantom. 738 Fantasmagori (gr.), Fremstilling af spøgelseagtige Fremtoninger ved Hjælp af optiske Indretninger 738 Fantast er den, der hengiver sig til sine Fantasier og tror at kunne virkeliggøre dem; en Sværmer, en overspændt Person. 738 Fantasteri, en F.'s Fantasier. 738 fantastisk er det, der grunder sig paa det uvirkelige; det sælsomme, det usædvanlige. 738 Fantasus, hos den rom. Digter Ovid en af Drømmeguderne, der antager Skikkelse af allehaande livløse Genstande 738-741 Fanter og Fantevæsen er i Norge Betegnelserne for den Landet ejendommelige Vagabondforeteelse 741 Fanti, et Negerfolk paa Guldkysten, Øvre-Guinea 741 Fanti, Manfredo, ital. General og Politiker, (1806-1865) 741-742 Fantin-Latour, Ignace Henri Jean Theodore, fr. Maler og Litograf, (1836-1904) 742 Fantof, straks S. f. Bergen ved Fjosanger Jernbanestation, et yndet Udflugtssted 742 Fantom (gr.), Skinbillede, en Fremtoning, som efter Iagttagerens egen Opfattelse ikke er, hvad den forekommer ham at være 742 Fantom. Apparater, der ved den med. Undervisning anvendes som Efterligning af Dele af det menneskelige Legeme 742 Fantomsvulst kaldes det falske Billede af en Underlivssvulst, som undertiden kan opstaa hos Kvinder 742 Fantoni, Giovanni, italiensk Digter, (1755-1807) 742 Fantoskop (gr.), se Stroboskop. 742 fanum (lat.), opr. den af en Pontifex som indviet bestemte Plads til en Helligdom, dernæst: Tempel, Helligdom. 742-744 Fanø, dansk Ø i Vesterhavet ved Nørrejyllands Sydvestkyst S. f. Indløbet til Hjerting 744 Fanø-Bugt, Jyllands Vestkyst, Farvandet mellem Horns Rev og Røde-Klif-Sand 744 Fanø-Lo, Sejlløb, der fra Graadyb fører ind til Nordby paa Fanø Østside 744 Faô, Fau, By i asiatisk Tyrki, Vilajet Bagdad, ved Schat-el-Arabs Munding i den pers. Havbugt 744 Faon, efter Sagnet en Lesbier, hvem Afrodite havde givet en saa uimodstaaelig Skønhed, at alle Kvinder blev forelskede i ham 744 Faou, le, By I det fr. Dept Finisterre, 25 km SØ. f. Brest ved den lille Flod F.'s Udmunding i Rade de Brest, 744 Fa presto, se Giordano. 744 Fara, Navn paa en Samling Ruiner fra Oldtiden, omtr. 5 Dagsrejser SØ. f. Babylon 744 Farabana, se Bambuk. 744 Farabi, Abur Nasz Mohammed, d. s. s. Al-Farabi. 744 Farachabad (Ferahabad), ubetydelig By i den pers. Prov. Masenderan ved Floden Tedshens Munding i det kaspiske Hav. 744 Farad, se elektriske Maaleenheder. 744-745 Faraday, Michael, engelsk Kemiker og Fysiker, (1791-1867) 745 Faraday's Bur, Cylinder eller Kar, et af Metal ell. Metaltraadsnet afgrænset Rum, som anvendes ved forsk, elektriske Forsøg 745 Faraday's elektrolytiske Lov, se Elektrolyse. 745 Farafrah, en til den »lille Oase« hørende Oasegruppe i Øvreægypten 745 Faraglioni, se Cyklop-Øerne. 745 Farallones, Gruppe af 3 smaa høje Klippeøer, 48 km V. f. Indsejlingen til S. Franciscos Havn 745 Farandole (Farandoula) en i Provence brugelig Dans i hurtigt Tempo af en lys og munter Karakter, sædvanlig i 6/8 Takt. 745-746 Farao er det Navn, hvormed Ægyptens Konge i Reglen betegnes i Bibelen 746 Farao, Basette, et af de ældste Hasardspil 746 Faraorotte, se Desmerdyr. 746 Faraoslange, se Thiocyansyre. 746 Farce (fr., af lat. farcire *c: fylde, stoppe), et lille lystigt, ofte groft-komisk Teaterstykke med faa Personer 746 Farciminium (af lat. farcimen, stoppet Pølse), den kroniske Snive. Syn. Malleus farciminosus. 746 Farcots Glider, se Glider. 746 Farcør (fr. farceur}, Farceskuespiller, Farceforf., lystig Person. Smlg. Farce. 746 Fardag (ell. Faredag), Skiftetid, Flyttedag 746 fare (Søv.), 746-747 1) sejle med et Skib i en ell. anden Egenskab 747 2) en Tovende siges at f. over Blokke 747 Fare (lat. periculum rei) betegner i Privatretten Risikoen ved en Formueværdis tilfældige (uforskyldte) Undergang 747 Faredag, se Fardag. 747 Fareham, By i det sydlige England, Hampshire, ligger ved Portsmouth-Bugten 747 Farel, Guillaume, Reformator af det fr. Schweiz (1489-1565) 747 Farensbach, Jürgen, Kriger og Eventyrer, (1551-1602) 747 Faresignalstation for Fiskere 748 Fareskor, Distriktshovedstad i Nedreægypten, Prov. (Mudirieh) Dahkahlieh, ligger 19 km SV. f. Damiette 748 Fargo, By i U. S. A., Stat North Dakotah, ligger 300 km Ø. f. Bismarck ved Northern-Piacific-Banen 748 Fargueil, Anaïs, fr. Skuespillerinde, (1819-1896) 748 Faria, Manoel Severim de, portugisisk Historiker, (1583-1655) 748 Faria e Sousa, Manoel de, portug. Forf., (1590-1649) 748 Faribault, By i U. S. A., Stat Minnesota, ligger 70 km S. f. St Paul 748 Faridkot, en af Sikh-Staterne i Pandshab i Forindien. 748 Faridpur, 748 1) Distrikt i den indobritiske Provins Bengalen 748 2) By i Distriktet 748 Farin, se Sukker. 748 Farina (lat.), Mel. 748 Farina, se Porto Farina. 748 Farina, J. M., se Eau de Cologne. 748 Farina, Salvatore, ital. Romanforf., (1846- ) 748-749 Farinato (Farinati), Paolo (F. degli Uberti), italiensk Maler og Raderer, (1524-1606) 749 Farinelli (hans egentlige Navn var Carlo Broschi), den berømteste og mest kendte af alle ital. Kastratsangere,(1705-1782) 749 Faringdon, By (Rural districi) i det sydøstlige England, Berkshire, ligger 3 km S. f. Themsen, 25 km VSV. f. Oxford 749-750 Farini, Luigi Carlo, ital. Statsmand, (1812-1866) 750-751 Farisæerne (»de Afsondrede«, »Separatisterne«), et Parti inden for Jødedommen, særlig kendt fra det ny Test. og Josefos 751 Farisæisme, se Farisæer. 751 Farley, James Lewis, engelsk Journalist og Forf. (1823-85) 751 Farm, Farmer. i England tidligere: Farm og Farmer Forpagtergaard (Forpagtning) og Forpagter. Nu et «alm. Landbrug 751 Farmaceut (gr.) kaldes den, der praktisk udøver Farmaci uden at være Indehaver af Apotek 751 farmaceutiske Eksamener 751- farmaceutiske Læreanstalt, Den.
752 farmaceutiske Studiums Fremme, Fonden til det, stiftet 3. Juli 1873 752 farmaceutiske Understøttelsesselskab, Det, stiftet 4. Oktober 1830 752-754 Farmaci (gr.), Apotekerkunst, er Læren om Lægemidlernes Indsamling, Opbevaring, Tilberedning og Dispensering 754 Farmakodynamik (gr.), Læren om Lægemidlernes Virkning paa Organismen. 754 Farmakognosi (gr.) betyder egentlig Kendskab til samtlige Lægemidler efter ydre Kendetegn 754 Farmakokatagrafologi (gr.), Læren om Reglerne for Affattelsen af Recepter og de Former, under hvilke Lægemidlerne bør anvendes 754 Farmakolit, et hvidt, graaligt eller rødligt Mineral af monoklin Krystalform 754 Farmakologi (gr.), Læren om Lægemidlerne i videste Betydning. 754 Farmakope (gr.) betyder egl. »Forskrift for Lægemidlernes Tilberedning« 754 Farmakosiderit (Terningmalm), et oftest grønt, svagt gennemsigtigt Mineral, som krystalliserer i Terninger og Tetraedre 755 Farman, Henry, fransk-engelsk Aviatiker og Sportsmand, (1873- ) 755 Farmand, norsk Forretningsblad, udkommer l Gang ugl. i Kria. grundlagt 1891 755 Farma-Ty(r), et Navn paa Odin 755 Farmer's Afsvækker benyttes i Fotografien til Opløsning af en Del af det ved Fremkaldelsen dannede Sølvbillede 755 Farmington, Navnet paa flere Byer i U. S. A., af hvilke nævnes: 755 1) F. i Connecticut, ligger ved F. River 755 2) F. i Maine, ligger 55 km NNV. f. Augusta ved Sandy River 755 3) F. i New Hampshire, ligger 40 km ØNØ. f. Concorde ved Cocheco River 755 Farnabazos, pers. Satrap i Frygien og Bithynien, (o. 400 f. Kr.) 755 Farnakes, Søn af Mithradates (VI) den Store, blev 63 f. Kr. af Romerne belønnet med det bosporanske Rige 755 Farnborough, By i det sydlige England, Hampshire 755 Farnbühl, Badested i det schweiziske Kanton Luzern med svagt jernholdig Kalkkilde 755 Farne, Gruppe af 17 Smaaøer, der ligger 3 km fra Englands Østkyst, lige over for Bamborough (Northumberland) 755-756 Farnese, ital. Fyrsteslægt, blandt hvis Medlemmer forekommer fremragende Gejstlige, Krigere og Statsmænd 756 Farnese, Palazzo, en af de skønneste Profanbygninger i Rom 756 Farnesina, Villa, i Rom paa Tiberen's højre Bred ved Foden af Janiculus 756-757 Farnesiske Kunstværker, en Række Skulpturer fra Oldtiden, de fleste opr. fundne i Caracallas Termer 757 Farnham, By i det sydøstlige England, Surrey, ved venstre Bred af Themsens Biflod Wey 757 Farn islands, ogsaa kaldet Staples, bestaar af 2 Grupper af smaa Klippeøer, der ligger tæt ved Englands Østkyst 757 Farnworth, hurtig opblomstrende Fabriksby i det vestlige England, Lancashire, 2 km SØ. f. Bolton 757 Faro, Cap di F., Punta del Faro, det nordøstligste Forbjerg paa Sicilien, ved Indgangen til Messina-Strædet 757 Faro, By i Portugal, Hovedstad i Distriktet F., ligger 273 km SØ. f. Lissabon 757 Faro (Paro), Tilløb til Niger's Biflod Binuë, udspringer i Adamaua SV. f. Ngaundere, 757 Faros, gr.-ægypt. Navn paa en Ø, der i Oldtiden laa foran Nordkysten lige over for den lille ægypt. By Rakotis, 757 Faroslys, en Art Belysning med Presgas, d. v. s. alm. Kulgas 757-758 Farquhar, George, eng. dram. Forf., (1678-1707) 758 Farr, William, eng. Statistiker, (1807-1883) 758-759 Farragut, David Glasgow, nordamerikansk Admiral, (1801-1870) 759 Farrakhabad, d. s. s. Faruchabad. 759 Farrar, Frederic William, eng. bredkirkelig Teolog, (1831- ) 759 Farrar, George Herbert, sydafrikansk Politiker, (1859- ) 759 Farrar, Geraldine, Operasangerinde (Sopran), (1882- ) 759 Farre, Jean Joseph Frederic Albert, fr. General, (1816-1887) 759 Farris (Farrisvand), et stort Vand straks N. f. Larvik, Brunlanes Herred, Jarlsberg og Larvik Amt 759 Farruchi, Abu-l-Hassan Ali, persisk Digter ( -1077) 759 Fars. Hovedbestanddelen af Fars er enten Kød, Fisk, Linser e. l. 759 Fars, se Farsistan. 759 Farsalos, oldgræsk By i Thessalien, 42 km S. f. Larissa, i Oldtiden en rig og mægtig By 759-760 Farsang (Farseng, Fersach), tidligere tyrkisk Mil, Agatsch, og endnu pers. Mil, men af forsk. Længde (5600-6700 m) 760 Farsan-Øerne, Øgruppe i det Røde Hav ved Kysten af Yemen 760 Farschut, By i Øvreægypten, Prov. Keneh, ligger 5 km V. f. Nilen ved en Kanal 760 farsere, fylde med Fars (s. d.). 760 Farsi, Sproget i Fars, d. e. Persien, se persisk Sprog og Litt. 760 Farsistan (Fars). Provins i Persien, ved den persiske Bugt 760 Farsot, se Epidemi. 760 Farsund, Ladested i Lister og Mandal Amt 760 Farsø, stærkt voksende Sogneby i Nørrejylland (Gislum Herred, Aalborg Amt), c. 50 km SV. f. Aalborg og c. 23 km S. f. Løgstør 760 Fart (Søv.) 760 1) den Hastighed, hvormed et Skib bevæger sig frem gennem Vandet 760 2) F. ell. Søfart, den Tid, en Sømand har faret til Søs 760 3) F. den Art af Søfart, hvori en Sømand har været beskæftiget 760 Farthing, engelsk Bronze-Mønt = 1/4 Penny 760 Fartøj (Søv.) betegner i Reglen et mindre Skib ell. en Baad 760 Faruchabad, 760 1) Distrikt i Divisionen Agra i de indobritiske United prov. 760 2) By i Distriktet F. 760-761 Farum Sogne- og Stationsby i Nordsjælland, Ølstykke Herred, Frederiksborg Amt, c. 20 km NV. f. Kbhvn 761 Farum Sø i Nordsjælland paa Grænsen af Kbhvn's og Frederiksborg Amter 761 Farvand (Søv.), et nærmere betegnet Vandomraade, som kan befares af Skibe ell. Baade Farvandet Syd for Fyn 761 Farve (tekn.) er ethvert Stof, der benyttes til at bibringe et andet Stof en ell. anden F. 761-762 Farve. Et Legemes F. er bestemt ved Sammensætningen af det Lys, Legemet udsender 762 Farve. Naar Øjet træffes af en Lyspaavirkning, opstaar en ejendommelig Bevidsthedstilstand, som kaldes Farvefornemmelse ell. F. 762 Farveafvigelse, se Akromatisme. 762 Farvebeskyttelse, se Mimicry. 762-763 Farveblindhed (tidligere ofte kaldt Daltonisme) er enten medfødt ell. erhvervet 763 Farvede kaldes navnlig i Amerika, alle de Befolkningselementer, som ikke er af ren hvid *c: europ. Afstamning 763 Farvefilter. En farvet Hinde ell. Opløsning, der benyttes til at tilbageholde bestemte Farvestraaler 763 Farvefornemmelse kaldes de elementære Bevidsthedstilstande, i hvilke vore sammensatte Synsbilleder kan opløses 763-764 Farvefotografi 764 Farvefrihed, se Akromatisme. 764 Farvefylde (Sättigung der Farben, l'intensité spécifique des couleurs) 764 farvefølsomme Plader, se Farvefotografi. 764 Farvegivning kaldes Paalægning af Farve paa et Legeme, hvis naturlige Farve ikke skal træde frem 764-765 Farveharmoni siges at være til Stede mellem Farver, som sammenstillede gør en æstetisk tiltalende Virkning 765 Farveindtryk, dels den ydre Lyspaavirkning, dels selve Akten, og endelig Resultatet, den fremkaldte Farvefornemmelse 765-766 Farvekontrast kaldes den Forandring, som to Farver gensidig lider derved, at de opfattes samtidig 766 Farvelak, Forbindelse af Farvestoffer med Metaloxyder 766 Farvelav, se Orseille. 766 Farvelegemer (Kromatoforer) kaldes i Botanikken visse Legemer, der er indlejrede i Cytoplasmaet 766 Farvelære, Læren om Farverne, er ikke en selvstændig Videnskab 766 Farvemaaler, se Kolorimeter. 766 Farvemølle, se Farve (tekn.) 766-767 Farvenomenklatur, Navnefortegnelse over Farverne, Maade at benævne dem paa 767 Farvenuance kaldes den ved sin Farvetone, Farvefylde og Afskygning fuldstændig bestemte Farve (se Farvenomenklatur). 767-768 Farveplanter, Planter, af hvilke der udvindes teknisk brugbare Farvemidler 768-770 Farveri 770 Farveringe, Newton's, se Interferens. 770 Farverivemaskine, se Farve (tekn.). 770-771 Farvernes Æstetik, Læren om de af Farverne fremkaldte æstetiske Følelser 771-772 Farvesans, Evnen til at opfatte Farve 772 Farveskifte er et hos lavere Hvirveldyr (Krybdyr, Padder og Fisk) og hos visse Bløddyr ret alm. Fænomen 772-773 Farveskive er en cirkelrund Skive af Papir ell. Karton, som er bedækket med forsk.Farvestoffer 773 Farvespektrum, se Spektralanalyse. 773 Farvespil, Skiften af de Farver, et Legeme viser, kan fremkomme paa fl. Maader 773 Farvespredning, se Dispersion. 773 Farvestifter, kulørte Blyanter, tilvirkes som alm. Blyanter 773 Farvestoffer, se Farve (tekn.). 773 Farvestraaler, se Farve og Spektralanalyse. 773 Farvesymbollk, Anvendelse af bestemte Farver i Klædedragt ell. paa andre Maader 773-775 Farvesystem kaldes den Ordning af Farverne i et rumligt Skema 775 Farvetone. Enhver Farve, med Undtagelse af rent hvidt og sort og de mellemliggende Afskygninger af graat 775-777 Farvetryk kaldes i alle grafiske Virksomheder den givne Skrift- ell. Billedforms Aftrykning i andre Farver end sort FARVETRYK (blank) 777 Farvetræ, Handelsbetegnelse for de Træsorter, der indeholder Farvestof, som benyttes i Industrien 777 Farvetræekstrakt 777 Farvetræmølle, se Farvetræ. 777 Farvetræsnit, se Farvetryk. 777 Farvevalse, de cylindriske Legemer, med hvilke man overfører Farvestofferne paa de til Aftryk bestemte Trykflader 777 Farvevarer, se Farve (tekn.). 777 Farvning, se Farveri. 777 Farvning af Guldsager, se Metalfarvning. 777 Far West (eng.), »fjerne Vesten«, en Betegnelse for de vestlige Dele af U. S. A. 777 Faryngitis (gr.), Svælgkatarr, er en Betændelsestilstand af Svælgslimhinden 777-778 Faryngoskopi (gr.), Undersøgelse af Svælget, nærmest dog udført ved Hjælp af Synet. 778 Faryngotomi (gr.), Operation, hvorved man baner sig Vej til Svælget 778 Farynx (gr.), Svælg. 778 Farynxkriser, Anfald af krampagtige Synkebevægelser, som kan optræde ved Rygmarvstæring 778 Farø, lille, lav og skovløs Ø, der ligger i Smaalands-Farvandet midt imellem Sjælland og Falster 778 Fâs, se Fes. 778 fas, guddommeligt Udsagn, Bud; deraf Ret (den guddommelige Ret ell. Verdensorden i Modsætning til jus, Loven) 778 Fasa (Fassâ), By i Persien, Prov. Farsistan 778-779 Fasaner. Blandt Hønsefuglenes Familier rummer Fasanfuglene (Phasianidæ) alle de egl. Høns 779-780 Fasaneri (Fasangaard) 780 Fasanjagt, se Fasaneri. 780 Fasano, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger 54 km SØ. f. Bari 780 Fasan-Øen, se Bidasoa. 780- fasces (lat.) var hos Romerne nogle Knipper af Stokke af Ælme- ell1. Birketræ, sammenbundne med røde Baand FASANER (blank) 781 Fasch, Carl Friedrich Christian, tysk Musiker, (1736-1800) 781 Fasching, i Bayern og Østerrig Betegnelse for Karneval. 781 Faschoda, Militærpost paa venstre Bred af Øvre-Nil, anglo-ægypt. Sudan 781 fascia, lat, Bind, Omvikling, Gjord, særlig om Bind, der anvendtes som supplerende Dele af rom. Dragt 781 Fasciation (lat.) kaldes i den bot. Teratologi den ejendommelige Art Misdannelse, ved hvilken Stængelen bliver baandformet 781 Fascie-Epistyl, i Bygningskunsten en i to eller ,tre, svagt om hinanden fremspringende Baand delt Epistyl ell. Architrav 781 Fascikel (lat. fasciculus), Bundt, Hæfte. Dokumentsamling. 781 Fascination (lat.), Fortryllelse, Forhekselse (f. Eks. ved onde Øjne), Forblindelse 781 fascinum, lat., Forgørelse, »Trolddom«, dernæst alm.: Middel mod Forgørelse, 781-782 Fase (gr.), Udseende, Skikkelse; i Astronomien den skiftende Form, Maanen har efter sin forsk. Stilling 782 Fase (fys.-kem.) betegner for et homogent Stof den Tilstandsform, hvori Stoffet optræder (Is, Vand og Damp er Vandets F.) 782 Fase (elektrisk) 782 Faseforskydning (elektrisk). 782 Faselis, Søstad i Lykien ved den pamfyliske Bugt, grundet af doriske Udvandrere, 782 Faselov, se Gibbs' F. 782 Fasemaaler, elektrisk Maaleinstrument, som viser Faseforskydningen ϕ mellem to Spændinger
782 Fasespænding, se Fase. 782 fas est et ab hoste doceri (lat.), det er rigtigt ogsaa at lære af Fjenden 782 fashion (eng.), Mode, god Tone, Skik og Brug i den fine Verden 782 Fasis, nu Rion, Flod i Lilleasien, syd for Kaukasus, ofte i Oldtiden regnet for Grænseflod mellem Europa og Asien 782 Faskinbænk, se Faskiner. 782-784 Faskiner, et ved Vandbygningsarbejder hyppig anvendt Byggemateriale, bestaaende af Grene 784 Faskinkniv, en c. 30 cm lang og 6 cm bred, med Haandtag forsynet Kniv 784 Fáskrúdsfjörður, en Fjord i det østlige Island S. f. Reyðarfjörður 784 Fasokl, Fazogli, et skovrigt Bjerglandskab ved Bahr-el-Asrek paa Grænsen mellem Abessinien og Anglo-ægyptisk Sudan 784 Fass, tidligere tysk Hulmaal og endnu undertiden tysk Bibetegnelse for Hektoliter. 784 Fassâ, se Fasa. 784 Fassa-Dalen, Val di Fassa, høj Alpedal i det østerr. Landskab Tyrol 784 Fassait, se Pyroxen. 784 Fassaner-Alperne, se Fassa-D alen. 784-785 fast, festmachen, »at gøre sig f.« *c: usaarlig over for Skud- og Hugvaaben 785 Faste bet. i Alm. det at afholde sig fra at tage Næringsmidler til sig i en vis Tid 785 Fastebreve kaldes de aabne Skrivelser, som de rom.-kat. Bisper før Fastetiden udsteder til de Troende 785-786 fast Ejendom (jur.), den enkelte begrænsede Del af Jordoverfladen, der fremtræder som særegent Retsobjekt 786 Fastekringle. Bagværk af Gærdejg e. l. 786-787 Fastelavn, af det tyske fastel-auen (abend), paa ældre Dansk Fastelagen 787 Fastelavnsboller. Bagværk af fin Gærdejg med Rosiner og Sukat 787-788 Fastelavnsspil, dram. Forestillinger i Fastelavnstiden 788 faste Legemer kalder man de Legemer, der har Formspændighed 788 Fastenrath, Johann, tysk-sp. Forf., (1839-1908) 788 Fastepart (Søv.) ell. staaende Part benævnes den Tamp (Ende) af et Tov, som er fastgjort 788 Fasteprædikener kaldes de Prædikener, som i Fastetiden holdes uden for Søndagsgudstjenesten 788 Fastestang (Søv.) benævnes det midterste Stykke af en fuldrigget Mast 788 faste Stillinger, i Krigskunsten saadanne naturlige Forsvarsstillinger, der er forstærkede ved Feltbefæstningsanlæg. 788 faste Stok ell. Holmens f. S. betegnes det i Marinens Tjeneste fastansatte Personel 788 fastgællede, se Fisk. 788-789 Fasti ell. Splid, uddød dansk Adelsslægt 789 fasti (lat. dies f.) kaldtes hos Romerne de Dage, paa hvilke det var tilladt at holde offentlige Forhandlinger 789 fastidiøs (lat.), modbydelig, kedsommelig, overmodig. 789 Fastigium (lat.), Højdepunkt, særlig Feberens Højdepunkt, synonymt med Acme; smlg. i øvrigt Feber. 789 Fasting, Claus, norsk Forf., (1746-91) 789-790 Fasting, Georg Frederik Christopher, norsk Skolemand og Forf., (1837-1914) 790 Fasting, Ole Wilhelm, norsk Ingeniør og Forf., (1852-1915) 790 Fasting, Thomas, norsk Søofficer og Statsraad, (1769-1841) 790-791 Fastkæber (Pectognathi), Underorden af Benfisk, hvor Mellemkæbebenene er ubevægelig forbundne med Overkæbebenene 791 Fastland. 791 Fastlatidsspærringen, se Kontinentalsystem. 791 Fastlandstid, Betegnelse for det Afsnit af Kvartærperioden, da Nordeuropa laa saa meget højere end nu 791 Fastmassetal er i Skovbruget Udtryk for den Vedmængde, der findes i de forsk. Sortimenter, Rummeter, Bunker o. l. 791-792 Fastolf, John, eng. Adelsmand, ( -1459) 792 fast Ophold her i Landet 792 fastoso (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: pragtfuldt, stolt, højtideligt 792 Fastov, By i det sydvestlige Rusland, Guv. Kijev, 60 km SV. f. Kijev 792 fast Regning. Køb i f. R. 792 Fastsættelsessøgsmaal, d. s. s. Anerkendelsessøgsmaal, se Anerkendelse. 792 fastuøs (lat.), pragtfuld, prægtig, prunkende, hoffærdig. 792 Fata, Flertal af Fatum (s. d.). 792 fatal (lat., af fatum, Skæbne), skæbnesvanger, uheldbringende, ubehagelig 792 fatalia (lat., af fatum, Skæbne), de skæbnesvangre *c: endelige og afgørende Frister 792 Fatalisme (lat.), betegner den Tro, at alt sker som Følge af en ufravigelig Skæbne 792 Fatalitet, se fatal. 792 Fata Morgana, se Luftspejling. 792 Fatehpur, se Fatihpur. 792 Fatesh, i Folkesproget Fitish, By i Mellemrusland, Guv. Kursk, 47 km NV. f. Kursk 792 Fathom (Favn), eng. Længdemaal. = 2 Yards = 6 Feet = 1,82878 m. 792 Fatigarh ['fa.tiga], Forstad til Faruchabad paa Ganges' venstre Bred 792 fatigere (lat.), trætte, udmatte, kede; fatigant, trættende, besværlig. 792 Fatiha (arab.: det indledende, nemlig Kapitel) kaldes det af 7 korte Vers bestaaende første Afsnit af Koranen 792 Fatihpur, Fatehpur, 792 1) Distrikt i de indobritiske United-Prov. mellem Floderne Ganges og Djamna 792 2) By i Distriktet F. 792 Fatihpur-Sikri, By i de indo-britiske United Provinces V. f. Agra 793 Fatima, Profeten Muhammed's yngste Datter, (606-632) 793 Fatimider kaldes det Dynasti, der herskede i Nordafrika og Ægypten 909-1171 793 Fatra, se Karpatherne. 793 Fatsia Dcne. et Planch., Slægt af Vedbendfamilien, med en enkelt Art, F. japonica (Thurnb.) Dcne. et Planch., et lille Træ 793 Fattâhi, se Fettahi. 793 Fattigafgift, Præstationer til Fattigvæsenet i Anledning af visse bestemte Begivenheder 793 Fattigblok, -bøsse, Kasser til Indsamling af Gaver til Fattige 794 Fattigdirektør. Medlemmerne af den for Kbhvn oprettede Bestyrelse for Fattigvæsenets Anliggender under Kbhvn's Magistrat 794 fattiges Bibel, de, se Biblia pauperum. 794 Fattigfoged (Betler-, Stodderfoged), kommunale Bestillingsmænd til Indfangelse af Betlere 794 Fattigforstandere er Mænd, der af Købstædernes Byraad udnævnes til1 at føre særligt Tilsyn med de Fattige 794 Fattigforsørgelse, se Fattigvæsen. 794 Fattiggaard, Fattighus, se Fattigvæsen. 794 Fattighjælp, se Fattigvæsen. 794 Fattiginspektør er den alm. Benævnelse for Forstandere for Fattighuse ell. Fattiggaarde 794 Fattigkasse. Særlige F. findes ikke i Danmarks kommunale Fattigpleje 794 Fattigkolonier, Bosættelsespladser for Trængende, som faar Lejlighed til ved Arbejdsomhed at skaffe sig en betrygget Stilling 794 Fattigkommission er Navnet paa det offentlige Fattigvæsens Bestyrelse i Handelspladserne 794 Fattiglem, se Fattigvæsen. 794 Fattiglovgivning, se Fattigvæsen. 794 Fattiglæger, offentlig beskikkede Læger til gratis Betjening af fattige Syge 794 Fattigpleje, se Fattigvæsen. 794 Fattigret, d. s. s. beneficium paupertatis, se beneficium. 794-795 Fattigskat. Grundlaget herfor er den eng. poor rate, der foreskrives i Elisabeth's Lov 1601 795 Fattigskoler. Herom tales der kun i Lande uden obligatorisk Skolegang 795 Fattigudvalg, særlige Udvalg til Udførelse af Fattigvæsenets Forretninger 795 Fattigvæsen. Fattigdom, en Tilstand, i hvilken et Individ befinder sig, naar han ikke ejer det fornødne til sit Livsophold 795-797 Fattigvæsenet i Alm. falder i 2 Dele: Fattigforsørgelsen og Fattigpolitiet 797-800 -- Den gældende Lovgivning uden for Norden. 800-805 -- De nordiske Lande. 805-806 Fattori, Giovanni, ital. Maler og Raderer, (1825-1908) 806 Fatua, se Faunus. 806 Fatuitet (lat.), Ligegyldighed over for Omgivelser og Begivenheder, er et hyppigt Symptom ved Sindssygdom og Aandssvaghed. 806 Fatum, lat., »det talte«, Skæbnen, som een Gang bestemt ikke lader sig forandre 806 Fatuus, se Faunus. 806 faubourg (fr.), Forstad. 806 Fauces, d. s. s. Svælg. 806 Fauche-Borel, Louis, (1762-1829), Bogtrykker, virkede for de fordrevne Bourbon'ers Sag 806 Faucher, César og Constantin, »Tvillingerne fra la Réole«, fr. Generaler, (1760-1815) 806 Fauchet, Julius, tysk Publicist og Nationaløkonom, (1820-78) 806-807 Faucher, Léon, fr. Statsmand og Nationaløkonom, (1803-1854) 807 Fauchet, Claude, fr. Biskop og Revolutionsmand, (1744-1793) 807 Faucigny, Landskab i Frankrig, det nordlige Savoyen, V. f. Montblanc-Gruppen 807 Faucille, Col de la, Pas- og Postvej over Jurabjergene 807 Faucilles, Monts, et skovrigt Højdedrag i det østlige Frankrig 807 Faucit, Helen, eng. Skuespillerinde, (1817-98) 807 Fauerholdt, Viggo, dansk Sømaler, (1832-1883) 807 Faugére, Armand Prosper, fr. Skribent, (1810-87) 807-808 Faujas de Saint-Fond, Barthélemy, fr. Geolog, (1741-1819) 808 Faujasit, se Zeolitter. 808 faukale Lyd, saaledes kaldes af enkelte Fonetikere (Sievers) de ejendommelige Klaplyd, som kan høres ved Overgangen fra p til m 808 Faulensee, Landsby og Badested i det schweiziske Kanton Bern, tæt ved Thuner-Sø 808 Faulhorn, Bjerg i Kanton Bern i Schweiz, ligger i en Udløber fra Berner-Oberland 808 Faulmann, Karl, tysk Forf., (1835-94), Bogtrykker, Stenograf 808 Faun, se Faunus. 808 Fauna benævner man den samlede Dyreverden inden for et begrænset Omraade 808 Faunalia, lat. Fest, højtideligholdtes i December til Ære for Guden Faunus 808-809 Faunus, gammelitalisk Skov- og Markgud, Hjordenes Frugtbargører 809 Faurbogaard Landbrugsskole i Holbæk Amt blev oprettet 1876 809 Faure, Amandus, tysk Maler og Raderer, (1874- ) 809 Faure, Eugène, fr. Maler, (1822-1879 809 Faure, Felix, Præsident i den franske Republik 1895-99, (1841-1899) 809-810 Fauré, Gabriel Urbain, fransk Komponist, (1849- ) 810 Faure, Jean Baptiste, fr. Operasanger (Baryton), (1830- ) 810 Fauriel, Claude Charles, fr. Filolog og Historiker, (1772-1844) 810-811 Fausbøll, Michael Viggo, dansk Orientalist, (1821-1908) 811 Fauske, Herred, Nordlands Amt 811 fausse (fr.), Femininum af faux , falsk; f. alarme , blind Alarm; f. attaque Skinangreb 811 Faussebraye (fr.) den lave Vold, som i det ældre nederlandske Befæstningssystem anlagdes ved Foden af Hovedvolden 811-813 Faust, Dr. Johann, bekendt vagabonderende Mager og Sortekunstner, (o.1490-o.1539) 813 Faust, Carl, tysk Dansekomponist (1825-92) 813 Fausta, Flavia Maximina, rom. Kejserinde, Datter af Kejser Maximianus, ( -326) 813 Faustin, se Soulouque. 813 Faustina, 813 1) Annia Galeria (major), Datter af Bypræfekten Marcus Annius Verus, ( -1419) 813 2) Annia Galeria (minor), ( -176) 813 Faustmann, Martin, tysk Forstmand, (1822-1876) 813 Faustulus, Overhyrde over Kong Amulius' Svinehjorde 813 Faustus fra Mileve, Hovedmand for de afrikanske Manikæer, (o.400- ) 813 Faustus fra Regium ell. Reji (Regiensis, Rejensis), Forf. i 5. Aarh., (c.400-c.491) 813-814 Fauteuil (fr.), Armstol, Lænestol, Præsidentstol 814 Fautfragt (af fr. faute, Mangel), den Fragt, en Skipper er berettiget til at fordre for Gods 814 fautor (lat.), Begunstiger. f. delicti, Begunstiger af en Forbrydelse jfr Meddelagtighed). 814 Fauvel, Sulpice Antoine, fr. Epidemiolog, (1813-1884) 814 faux bourdon, en i Middelalderen opstaaet ejendommelig Art af flerstemmig Sang 814 Fava, Onorato, ital. Digter, (1859- ) 814 Favara, By paa den sydvestlige Side af Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 10 km Ø. f. Girgenti og 15 km fra Havet 814 Favaro, Antonio, ital. Matematiker, (1847- ) 814 Favart, 814-815 1) Charles Simon, fr. dram. Forf., (1710-93) 815 2) Charles Nicolas, (1749-1806), Sanger og Digter 815 Favart, Marie, egl. Pierelle Ignace Pingaud, fr. Skuespillerinde, (1833-1908) 815 Favart, Marie Justine Benoite, f. du Bonceray, fr. Skuespillerinde (1727-72) 815 Favé, Ildephonse, fr. General og Militærforfatter, (1812-1894) 815 Favén, Yrjö Antti, finsk Maler, (1882- ) 815 Faventia. olditalisk By NØ. f. Apenninerne i Gallia Cisalpina, berømt for sin Vin og sine Linnedfabrikker, nu Faenza 815 Faverges, By i det østlige Frankrig, Dept Haute-Savoie 815 Faverolles, se Høns. 815 Faversham, By i det sydøstlige England, Kentshire, ligger 14 km NV. f. Canterbury 816 favete linguis (lat.) *c: afhold eder fra slet og vanhellig Tale! 816 Favier, Alphonse, fr. Missionær, (1837-1905) 816 Favignana, Oldtidens Ægusa, er den største af de ægadiske Øer, der ligger ved Siciliens Vestkyst 816 Favn, 816 1) dansk Længdemaal = 3 Alen = 1,883121 m 816 2) F. betegner i Skovbruget Salgsenheden for mange Varer, baade Brænde og Gavntræ 816 Favne-Dyb, mellem Øerne Fur og Livø i Limfjorden 816 Favnsætter, autoriseret Haandværker, som skal udmaale det afkortede Ved 816 Favonius (lat.), den lune, milde og fugtige Vestenvind (gr. Zefyros) 816 Favonius, Marcus, en Romer, ivrig Tilhænger af Senatspartiet, (o.53) 816 favor (lat.), Begunstigelse. Retshandler in favorem tertii, til Gunst for Trediemand 816 favorabel (lat.), gunstig, fordelagtig, bevaagen. 816 favorabiles causæ (lat.), gunstige Tilfælde, Retsforhold ell. Retshandler, som Lovgivningen betragter med særlig milde Øjne 816 Favorinus, gr. Filosof og Retor fra Arelate i Gallien, Discipel af Dion Chrysostomos 816 favorisere, se Favorit. 816 Favorit, Yndling; Favoritinde, en særlig begunstiget og elsket Kvinde 816-817 Favoritsultaninde, den af den tyrkiske Sultans Hustruer, som han særlig udmærkede 817 Favosites, en til Tabulaternes Gruppe henhørende, uddød Slægt af Koraller 817 Favras, Thomas Mahi, Marquis de, fr. Militær, (1744-1790) 817 Favre, Antoine (Antonius Faber), fr. Retslærer, (1557-1624) 817-818 Favre, Jules, fr. Statsmand og Sagfører, (1809-1880) 818 Favre, Louis, Skt-Gotthard-Tunnelens Entreprenør, (1826-1879) 818 Favre, Pierre, fr. Jesuit, (1506-1546) 818 Favretto, Giacomo, ital. Genremaler, (1849-1887) 818-819 Favrskov, Hovedgaard i Sabro Herred S. f. Randers 819 Favrskov Bakker, et Bakkeparti paa Fyn omtr. 13 km NØ. f. Assens 819 Favus, Tinea favosa, Kopskurv, er en Hudsygdom, der angriber Mennesker og Dyr 819 Favør (fr.), Gunst, Bevaagenhed, Fordel. 819 Fawcett, 819 1) Henry, engelsk Socialøkonom og Politiker (1833-84). 819 2) Millicent, f. Garrett, (1837- ) 819-820 Fawkes, Guy, engelsk Konspirator, (1570-1606) 820 Faxafjörður ( Faxaós, Faxe-Bugt), en stor Bugt, der skærer sig ind i det vestlige Island 820 Faxe, d. s. s. Fakse. 820 Faxe-Bugt, se Faxafjörður. 820 Faxeelv, se Ångermanelv. 820 fax et tuba (lat.), »Fakkel og Trompet«. Anvendes i overført Bet. om Hovedpersonen, Ordføreren ved et Foretagende. 820 Fay, Andreas, ungarsk Forf., (1786-1864) 820 Fay, Charles Alexandre, fransk General og Militærforfatter, (1827- ) 820 Fayal, den vestligste Ø af Midtergruppen i den portug. Øgruppe Azorerne ved Afrikas Nordvestkyst 820 Fayalit, se Olivin. 820-821 Faye, Andreas, norsk Præst og Forf., (1802-1869) 821 Faye, Anton Ludvig, norsk Læge, (1845-1916) 821 Faye, Frants Christian, norsk Læge, (1806-1890) 821 Faye, Hervé Auguste Etienne Albans, fr. Astronom, (1814-1902) 821-822 Faye, Jørgen Breder, norsk Bankmand og Politiker, (1823-1908) 822 Faye's Komet, se Kometer. 822 Fayette, se Lafayette. 822 Fayetteville, Navnet paa flere Byer i U. S. A., af hvilke nævnes: 822 1) F. i North Carolina, ligger 160 km NV. f. Wilmington paa venstre Bred af Cape Fear River 822 2) F. i Arkansas, ligger 230 km NV. f. Little Rock i Ozark Mountains ved White River 822 Fayum, d. s. s. Fajûm. 822 fazenda (portug., svarende til sp. hacienda) betyder en Landejendom og dens Bestyrelse 822 Fazio (egl. Bonifazio) degli Uberti, ital. Digter, (c. 1310-1370) 822 Fazy, James, schweizisk Statsmand,(1796-1878) 822 F-dur, den Durtonart, der har F. til Grundtone ; har et *b for h. 822 Fe er det kem. Tegn for Jern (Ferrum). 822 Fé, se Santa Fé. 822 Fea, Carlo, ital. Arkæolog, (1753-1834) 822-823 Fead-Øerne, ligger Ø. f. Bismarcks-Øerne, N. f. Salomons-Øerne 823 Fearnley, Carl Frederik, norsk Astronom, (1818-1890) 823-824 Fearnley, Thomas, norsk Landskabsmaler, (1802-1842) 824 Fearnley, Thomas Nicolay, norsk Forretningsmand, (1841- ) 824 Feather River, Biflod til Sacramento-Floden, U. S. A., Stat California 824 Featherstone, By i Yorkshire (West Riding), England, 9 km Ø. f. Wakefield 824-826 Feber (lat. fébris, af fervere, gløde) sygelig Tilstand, karakteriseret ved Feberheden som det mest iøjnefaldende Symptom 826 Feberbark, d. s. s. Kinabark. 826 Feberkløver, Navn for Almindelig Bukkeblad (se Bukkeblad). 826 Febermiddel, se Antipyrese. 826 Febertemperatur, se Feber. 826 Febertræ, se Eucalyptus. 826 Febrifuga (lat.), feberstillende Midler, se Antipyrese. 826 febrilsk (lat.), feberagtig; urolig; i stærk Sindsbevægelse, urolig Stemning. 826 febris (lat.), Feber. 826 Febris (lat.: »Feber«), rom. Gudinde, der havde 3 Helligdomme i Byen 826 Febris intermittens, d. s. s. Koldfeber og Malaria. 826 Febris recurrens, d. s. s. Typhus recurrens. 826 Febris rheumatica, d. s. s. Gigtfeber. 826 Febris typholdea, d. s. s. Tyfus. 826-827 Febronianisme, Febronius, se Hontheim. 827 februa, lat., i Oldtiden en Renselsesfest og Sonefest for de Døde 827 Februar (lat. februarius), i den julianske Kalender den anden, tidligere den sidste af Aarets Maaneder 827 Februarrevolutionen, se Frankrig (»Historie«). 827 Febvre, Alexandre Frédéric, fr. Skuespiller, (1835- ) 827 fec., se fecit. 827 Fécamp (Fescamp), By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ved Kanalen i en snæver Dal 827 Fechenheim, Fabrikflække i Preussen, Prov. Hessen-Nassau, ligger 12 km V. f. Hanau ved Main 827-828 Fechner, Gustav Theodor, tysk Fysiker, (1801-1887) 828 Fechtels Hospital eller de Hamborger Sjæleboder i Kbhvn er stiftet 1570 af Povl Fechtel 828 fecit (lat., oftest forkortet fec.), »har gjort« (det) 828 Fecunditas, lat., Personifikation af Frugtbarhed 828 Fed, dansk Garnmaal, for Linnedgarn = 264 m og for Uldgarn (Knæk) = 150,6 m 828 Fed (undertiden skrevet Fid), gl dansk Betegnelse for en lav, flad, fast Halvø ell. Jordstrimmel langs med Vand 828 Feddersen, gl sønderjysk Slægt, hvis Stamfader, Nis Jensen, var Fader til Fedder Nissen, begge Gaardmænd i Silderup 828-829 Feddersen, Arthur Frederik, dansk Fiskerikyndig, (1835-1906) 829 Feddersen, Hans Ditmar Frederik, dansk Embedsmand, (1805-1863) 829 Fede, Herred, Lister og Mandals Amt, straks Ø. f. Flekkefjord 829 Fededam, se Karpeavl. 829 fede Legemers Gruppe, De, omfatter de talrige organiske Forbindelser, der afledes af Kulbrinten Metan (Sumpgas) 829 fede Olier, se Olier, fede. 829 Federacer, ogsaa kaldet Kødracer, Racer af Husdyr, der ifølge Anlæg og Bygning egner sig særlig for Fedning. 829 Federhof-Müller, Jens, dansk Musiker, (1858- ) 829-830 Federici, Camillo. ital. Komedieforfatter, (1749-1802) 830 Federighi de Tolomei, Antonio, ital. Billedhugger og Arkitekt, ( -1490) 830 fede Syrer. Med dette Navn benævnes en vigtig homolog Række af enbasiske organiske Syrer 830 Fedet, Sjællands Østkyst, en i sydlig Retning udgaaende, lav Landtange, som adskiller Præstø Fjord fra Fakse Bugt 830 fede Typer, se Skriftsnit. 830 Fedi, Pio, ital. Billedhugger, (1816-1892) 830 Fedia Moench., Slægt af Baldrianfamilien med en Art, F. Cornucopiæ DG. (F. incrassata Moench.), enaarig, 15-30 cm høj Urt 830-831 Fedkovitsch, Josif Horodentschuk, lillerussisk (ruthensk) Digter, (1834-1888) 831 Fedme, se Fedtsyge. 831-832 Fedning. Herved forstaas den Behandling, de forsk. Husdyr underkastes med det Formaal at faa dem egnede for Slagtebænken 832 Fedningskure finder som roborerende, styrkende Diæt Anvendelse ved forsk. Sygdomme 832 Fedor (Tsarer), d. s. s. Feodor. 832-833 Fedotov, Pavl Andrevitsch, russ. Genremaler og Digter, (1815-1852) 833 Fedraheimen var Navnet paa det i Landsmaal skrevne »Vikeblad aat det norske Folket« 833 Fedt, se Fedtstoffer. 833 Fedtbolus, en blød, brun, lerlignende Substans fra Malmgangene ved Freiberg i Sachsen 833 Fedtdegeneration, se Fedtmetamorfose. 833 Fedtegrever, det væsentlig af Cellerester bestaaende, stærkt fedtholdige Bundfald, som afsætter sig ved Udsmeltning af Fedt. 833-834 Fedtekstraktion er en vigtig fabrikatorisk Operation inden for Fedtindustrien 834 Fedtemboli. Ved Brud af store Rørknogler har man observeret Lungetilfælde og da kunnet paavise Fedt i Lungepulsaarerne 834 Fedtfinne ell. Hudfinne (Pinna adiposa) benævnes en Finne, som ganske mangler Straaler og kun bestaar af en Hudfold 834 Fedtfugl, Guacharo (Steatornis caripensis Humb.), en Fugleart, der bebor Mellemamerika 834 Fedtgaas, se Pingviner. 834 Fedtgarvning, se Læder. 834 Fedtgas fremstilles ved Opvarmning af Fedtaffald, Affald fra Petroleumstilberedningen o. l. 834 Fedthalefaar, se Faar. 834 Fedthjerte kaldes dels den Forandring af Hjertet, som finder Sted ved Fedtsyge (s. d.) 834 Fedtinfiltration, se Fedtmetamorfose. 834 Fedtkirtler, ell. Talgkirtler, se Hud. 834 Fedtkvarts, en halvgennemsigtig, fedtglinsende Varietet af Mineralet Kvarts. 834-835 Fedtlever. I Levercellerne findes altid en større ell. mindre Mængde Fedtkorn 835 Fedtlæder, se Læder. 835 Fedtmetamorfose. Enhver Tilstand, hvor Fedt aflejres i Legemets Celler, gaar ind under F. 835 Fedtsamler, se Husspildevandsledninger. 835-836 Fedtschenko, Alexej Pavlovitsch, russ. Opdagelsesrejsende og Naturforsker, (1844-73) 836 Fedtsten, d. s. s. Nefelin. 836 Fedtstensbrænder. Ved de tidligere Anvendelser af Gasbelysning 836 Fedtstoffer er en Gruppe af organiske Stoffer, der findes alm. udbredte i Plante- og Dyreriget 836 Fedtsvulst (Lipoma) forekommer temmelig alm. paa Steder af Legemet, hvor Fedtvæv findes 836-837 Fedtsyge (Lipomotosis, Adipositas universalis), en sygelig Tilstand p. Gr. a. for rigelig Fedtaflejring i Organismen 837 Fedtsyre, se Sebaeinsyre. 837-838 Fedtvæv, visse af Bindevævets Celler omdannes til Fedtceller 838 fee (eng. af lat. feodum) var det ældre eng. Retssprogs Betegnelse for Len, særlig for det arvelige Len 838 Fée, Antoine Laurent Apollinaire, fr. Botaniker, (1789-1874) 838-839 Feer (fr. fée, af lat. fata, Skæbnegudinde), overnaturlige kvindelige Væsener 839 Feeri (fr.), Eventyrspil, Tryllekomedie, et dram. Arbejde, i hvilket Dekorationer, Maskineri og Ballet spiller Hovedrollen 839 Fefor, norsk Højfjeldssanatorium, beliggende 11 km fra Vinstra Station, 8 Timers Jernbanekørsel fra Kria 839 Fegatella Raddi (Hepatica Mich., Conocephalus Neck.), Levermosslægt af Marchantiaceernes Fam. 839 Feggeklit, se Feggesund. 839 Feggesund, et c. 1,5 km bredt og indtil c. 20 m dybt Farvand i Limfjorden 839 Fehirde (oldnordisk féhirðir, egl. »Vogter af Gods«) var i Norges senere Middelalder den, der havde Kongens Kasse i Hænde 839 Fehling, Hermann von, tysk Kemiker, (1811-1885) 839 Fehlings Vædske, se Fehling. 839 Fehmgerichte, se Femgerichte. 839 Fehrbellin, By i Braunschweig, 52 km NV. f. Berlin 839 Fehrmann, 839 1) Daniel, svensk Medaillør af tysk Slægt, (1710-1780) 839-840 2) Karl Gustaf, sv. Medaillør,(1746-1798) 840-841 Feidias, Oldtidens navnkundigste Billedhugger, Søn af Charmides, f. i Beg. af 5. Aarh. f. Kr. i Athen, 841 Feidippides (»som skaaner Hestene«), i Aristofanes' Komedie »Skyerne« den Væddeløbssporten dyrkende Søn af Strepsiades. 841 Feidon, argivisk Konge c. 700 f. Kr., indførte et særligt Maal- og Møntsystem i Peloponnes. 841 Feigum Fos i Næs, Anneks til Lyster i Sogn, dannes af den paa Østsiden af Fjorden ved Gaarden Feigum udfaldende Elv 841 Feijenoord, lille Ø ved venstre Bred af Maas, udgør siden 1869 en Del af Rotterdam. 841 Feijo, Antonio de Gastro, portug. Diplomat og Digter, (1860-1917) 841 Feijoo y Montenegro, Benito Jerónimo, sp. Forf., (1676-1764) 841-842 Feilberg, en efter Traditionen fra sønderjyske Selvejerbønder stammende Slægt 842 Feilberg, Carl Adolph, dansk Læge, (1844- ) 842 Feilberg, Henning Frederik, dansk Folkemindeforsker og Sprogmand, (1831- ) 842 Feilberg, Karl Frederik, norsk Skolemand og religionsfilos. Forf., (1828-1909) 842-843 Feilberg, Ludvig Tage Christian Müller, dansk Ingeniør og Filosof, (1849-1912) 843 Feilberg, Peter Berendt, dansk Landmand, (1835- ) 843 Feilitzen, 843 1) August Gustaf Reinhold von, sv. Søofficer (1815-98) 843 2) Otto Theodor Fabian von, sv. Embedsmand og Forf., (1820-89) 843 3) Olof Otto Urban von, sv. Embedsmand og Forf., (1834- ) 843-844 Feilitzen, Carl von, svensk Landbrugskemiker, Grundlæggeren af rationelt Mosebrug i Sverige, (1840-1901) 844 Feiring, Herred, øvre Romerikes Fogderi, Akershus Amt 844 Feis (Fais, Tromelin), høj Koralø af de vestlige Karoliner, tilhører Tyskland 844 Feistritz, Flod i den østerr. Prov. Steiermark, udspringer paa Wechsel S. f. Semmering-Passet 844 Feith, Rhijnvis, holl. Forf., (1753-1824) 844 Feizi (Fejjazi), Digternavn for Sheikh Abul-Feiz, pers. Digter, (1547-1595) 845 fej, fejg, betyder opr. i de nordiske Sprog »dødsbestemt«, »dødsviet«; »frygtsom i Fare« er indkommet ved Laan fra Tysk 845 Fej er en populær Betegnelse for det paa Gader og Veje sammenfej ede Affald 845 Fejdebrev. Som i Fejderet omtalt, var det baade i Tyskland og Danmark Skik, at Fejden indlededes med en formelig Undsigelse 845 Fejdehandske. Naar en god Mand eller Ridder kastede sin Handske for den Udfordredes Fod 845-846 Fejderet kaldes i Reglen den Ret at tage sig selv til Rette i Anledning af tilføjede Krænkelser 846 feje (Jagtudtryk), se Fejning. 846 Fejemaskine kaldes en Maskine til Sammenfejning af Gadeaffald (se Fej) 846-847 Fejhed siges at være udvist, naar et Menneske unddrager sig en ubehagelig Situation 847 Fejhed. Den Militær, der før ell. under en Fægtning, krænker sin Tjenestepligt af Frygt for personlig Fare 847 Fejl (ved en leveret Vare), se Mangler og Skjulte Fejl. 847 Fejlgrænse (mat.). Naar en Størrelse er udtrykt med Tilnærmelse, angiver F. de numerisk største positive og negative Afvigelser 847 Fejlgrænse eller Tolerance kaldes det Spillerum, inden for hvilket Mønter o. s. v. tør afvige fra den nøjagtige Størrelse 847 Fejllære, Fejlteori (mat.). Naar en Størrelse maales, vil Maalingerne alm. være behæftede med Fejl 847 Fejlskrift 847 Fejlslagning betegner i den bot. Formlære et Organs totale Udebliven ell. partielle Mangelfuldhed i Udviklingen 847 Fejlslutning, Tankegange, der ret beset viser sig ikke at stemme overens med dem, der anses for logisk gyldige 847 Fejltællingspenge, Beløb, Kassereren i Pengeinstitutter oppebærer som Vederlag for Risikoen ved fejlagtige Udbetalinger 847-848 Fejning kaldes i Skovbruget den Skade, Hjortene øver paa Træerne, naar de gnider deres nydannede Takker mod dem 848 Fejning betyder i Jagtsproget, at det Hudovertræk »Basten«, som beklæder den Benmasse, der danner Vildtets Horn, gnides af 848 fejst, i Jagtsproget Haarvildtet, naar det er godt i Stand. 848 Fejø (i Valdemar's Jordebog Fæø), lille dansk Ø i den sydlige Del af Vordingborg Bugt 848 Fejø Staalgrund, Fejø Sletterev og Fejø Kirkegrund 848 Felanitz, Felaniche, By paa Mallorca i den sp. Øgruppe Balearerne, 50 km SØ. f. Hovedstaden Palma 848 Felberedning, se Læder. 848 Felbiger, Johann Ignaz von, tysk Skolemand, (1724-1788) 848 Feldberg, det højeste Punkt i Schwarzwald 848 Feldkirch. By i det til Tyrol hørende Landskab Vorarlberg i Østerrig 848 Feldmann, Leopold,, tysk Lystspilforfatter, (1802-82) 848-850 Feldspat, Fællesnavn for en Gruppe af Mineraler 850 Feldspatmel, fint malet Feldspat, har undertiden været bragt i Forslag som Gødning 850 Feldwebel er i Tyskland og Østerrig Navnet paa Kompagniets første Underofficer 850 Fele (norsk *c: Violin), sv. fela, oldnordisk fiðla 850 Félegyháza (Kiskunfélegyháza), By i Mellemungarn, Komitat Pest 850 Feletz, Charles Marie Dorimond, Abbé de, fr. Kritiker, (1767-1850) 850 Félibien, André, fr. Arkæolog, (1619-1695) 850-851 Félibre er den officielle Betegnelse for Medlemmerne af det moderne, nyprovençalske Digterforbund (lou felibrige) 851 Felicissimus' Skisma opstod i Karthago, 250 e.Kr. 851 Felicitas, rom. Gudinde, Personifikation af Lykken 851 Felicitas, den hellige, en kristen Slavinde i Karthago (c. 200) 851 feliciter (lat.), lykkeligt (Adverb.); til Lykke! 851-852 felicitere, fr. feliciter, lykønske 852 Felidæ, se Katte. 852 Felinski, Aloizy, polsk Forf., (1771-1820) 852 Felis, se Katte. 852 Feliu y Codina, José, sp. Dramatiker, (1847-97) 852 felix (lat.), lykkelig. Bruges som Navn. 852 Felix, 5 Paver af dette Navn, hvoraf den 5. var skismatisk. 852 1) F. I, Pave c.269-74, skal være død som Martyr 30. Maj 274; han har Helgennavn. 852 2) F. II, valgt til Pave 355 af det arianske Hofparti 852 3) F. III, Pave 483-92, en rom. Præstesøn 852 4) F. IV, Pave 526-30. 852 5) F. V, se Amadeus VIII, den Fredsommelige. 852 Felix, Antonius, Prokurator over Judæa 52-60 e. Kr. 852 Felix Rachel, se Rachel. 852 Felixstowe, Badested i Øst-Suffolk (England), paa Landtangen mellem Orwell og Deben, lige over for Harwich. 852-853 Fellah (arab. *c: Bonde, af falah *c: pløje) er i Orienten den fælles Betegnelse for alle fast bosi