Index till bind 8 af 2. udgave af Salmonsens konversationsleksikon. Efter vart kommer detta index att läggas in på http://runeberg.org/salmonsen/2/8/
Side Artikel
1 Fiévée, Joseph, fr. Publicist, (1767-1839)
1 Fife, Shire i det østlige Skotland ved Vesterhavet
1 Fife, Alexander W. G. Duff, Hertug af F. (1849-1912)
1 Fifre (fr., ital.: piffaro), den lille Tværfløjte, den mindste af de brugelige Fløjtearter
1 Figaleia eller Figalia, gr. Oldtidsby i det sydvestligste Arkadien
1-2 Figaro, Hovedpersonen i tre af Beaumarchais' Komedier
2 Figaro, et hyppig forekommende Navn paa Aviser i forsk. Lande
2 Figeac, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Lot
2 Figen, se Ficus
2 Figenkaktus, se Opuntia
2 Figentræ, se Ficus
2 Figgé, Henrik Vilhelm Victor, dansk Afholdsagitator, f. 11. Septbr 1861 i Slaglille ved Sorø
2 Figig, Oase i Sahara, paa Grænsen mellem Algier og Marokko
2-3 Figline Valdarno, By i Mellemitalien, Prov. Firenze
3 Figueira, F. da Foz da Mondego, By i det mellemste Portugal, Prov. Beira
3 Figueras, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Gerona i Katalonien
3 Figueras, Estanislao, sp. Politiker (1809—82)
3 Figueroa, Cristóbal Suárez de, sp. Forf., f. vistnok 1571 i Valladolid, d. 1645 (?)
3 Figueroa, Francisco de, sp. Digter (1536-1617 [?])
3 Figuier, Louis, fr. Forf. (1819-94)
3 Figulus, se Nigidius F.
3 Figur (mat.)
3 Figur (mus.)
4 Figur (Talefigur)
4 figura (lat.), Skikkelse
4 figura Baffometi, se Baffometi
4 figurabel
4 Figuralmusik
4 Figuranter, Figurantinder
4 Figuration
4 Figuration (mus.)
4 figurativ
4 Figurer, akustiske
4 figurere
4 figureret Tøj, d. s. s. façonnerede Stoffer
4 figurlig, d. s. s. billedlig, symbolsk, uegentlig
4 Figursten, d. s. s. Agalmatolit
4 Figurtal
4-5 Fihrist
5 Fiigenschoug, Elias, norsk Maler, f. omkr. 1600, d. efter 1656
5 Fiji Island, se Fidji-öerne
5 Fikh
5-6 fikoroniske Cista
6 fiks
6 Fiksation
6 Fiksativ
6 fikse (tysk fixen)
6 fikse Alkalier
6 Fikserbad
6 Fikserbillede
7 fiksere
7 Fiksering
7 Fiksernatron, Svovlundersyrligt Natron
7 Fiksersalt
7 Fikserlaas, se Laase
7 Fiksfarvning, se Læder
7 Fiksforretning, se fikse
7 fiks Ide
7 fiks Luft
7-8 Fikspunkter
8 Fiksstjerneaberration, se Aberration
8-9 Fiksstjerner (lat. stéllæ fixæ, dvs. faste Stjerner)
9 Fiktilier
9-11 Fiktion
11 Fil..., Filo...
11 Fil, Værktøj af hærdet Staal
11 Filadelfeia
11 Filadelfer
11 Filadelfia, By i Syditalien, Provins Gatanzaro
11 Filadelfia (Amerika), se Philadelphia
11 Filadelfia
11 Filadelfiagult, se Fosfin
11 Filadelfos
11 Filago, se Museurt
11 Filagram
11-12 Filaleter
12 Filament
12 Filament, se Støvdrager
12 Filammon
12 Filangieri, Carlo, Fyrste af Satriano, neapolitansk General (1784-1867)
12 Filangieri, Gaetano, ital. Publicist (1752-1788)
12 Filantrop (gr.: Menneskeven, modsat Misantrop)
12-13 Filantropin
13 Filantropisme
13 Filaret
1) (egl. Vasilij Drosdov), russ. Teolog og Metropolit (1782-1867)
2) Metropolit i Kiev (1778—1858)
3) Ærkebiskop i Riga, derpaa i Charkov og til sidst i Tschernigov (1805—66)
13 Filarete, Antonio di Pietro Averlino, ital. Arkitekt og Billedhugger (c. 1400-c. 1470)
13 Filaria, Filariidæ, se Rundorme
13 Filaria sangvinis (lat.), en Traadorm af Rundormenes Orden
13 Filarmikrometer, se Mikrometer
13 Filateli
13 Filatow-Dukes'ske Sygdom
13 Filatormaskine
13-14 Fildes, Luke, Sir, eng. Maler, f. 18. Oktbr 1844
14 file (Søv.)
14 Fileas
1) gr. Geograf fra Athen, rimeligvis fra den tidligere Del af 5. Aarh. f. Kr.
2) Biskop i Ægypten og Martyr, 3. Aarh. e. Kr.
14 Filebænk
14 Filed, se Barder
14 Filefjæld
14 Filehne, By i den preuss. Provins Posen
14 Filehugger
14 Fileklo ell. Filklo ell. Filklov
14 Filelfo, Francesco, ital. Humanist (1398—1481)
14 Filemaskine, se Shapingmaskine
14 Filemon, gr. Digter af den nyere attiske Komedie (c. 361 f. Kr.-c. 263)
14 Filemon, Discipel af Apostlen Paulus
14 Filemon, se Baukis
14 filere
14-15 Filet
15 Filetairos, Lysimachos' Skatmester og Statholder i Pergamon
15 Filetas ell. Filitas, gr. Digter og Grammatiker fra Kos, levede c. 300 f. Kr.
15 Fileværket, se Raadvaddam's Fabrikker
15 Filey, By og Badested i det nordøstlige England
15 filharmonisk (gr.), »musikelskende«
15 Filhellenere
15 Filhol, Antoine Michel, fr. Kobberstikker (1769-1812)
15 Filhol, Henri, fr. Zoolog, (1843-1902)
15 filia, Datter
15 Filial
15 Filialkirke ell. Datterkirke
15 Filialmenighed ell. Dattermenighed
15 Filiation
15 Filiationsklage
15 Filibe, se Philippopel.
15 Filicaja, Vincenzoda, ital. Digter (1642-1707)
16 Filices, Filicinæ, se Bregner
16 Filicites
16 Filicuri
16 filiform
16 Filigran
16 Filigranglas
17 Filigranpapir
17 Filioque
17 Filip (Filippos), i ny Test.
1) Tetrarken Herodes' Søn
2) en af Jesu tolv Apostle
17 Filip (gr. Filippos, »hesteelskende«), Navn paa fl. makedoniske Konger
1) F. I regerede c. 600 f. Kr.
2) F. II, Grundlæggeren af den makedoniske Stormagt (382—336 f. Kr.)
3) F. III, Søn af Demetrios II, (238—179 f. Kr.)
17-18 Filip, Greve af Flandern (1837—1905)
18 Filip Arrhidaios, se Arrhidaios
18 Filip I, Konge af Frankrig (1060-1108), f. 1052
18 Filip II August, Konge af Frankrig (1180—1223), f. Aug. 1165
18-19 Filip III, den Dristige, Konge af Frankrig (1270—85), f. 3. Apr. 1245
19-20 Filip IV, den Smukke, Konge af Frankrig (1285—1314), f. 1268
20 Filip V, den Lange, fr. Konge (1316-22), f. 1293
20-21 Filip VI, Konge af Frankrig (1328—50), f. 1293
21 Filip I, den Dristige, Hertug af Burgund (1363—1404), f. Jan. 1342
21 Filip II, den Gode, Hertug af Burgund (1419—67), f. 1396
21-22 Filip I, den Smukke, Ærkehertug af Østerrig og Konge af Kastilien, (1478—1503)
22-23 Filip II, sp. Konge, f. i Valladolid 21. Maj 1527 d. i Escorial 1598
23 Filip III, Konge af Spanien (1578-1621)
23-24 Filip IV, Konge af Spanien (1605—65)
24 Filip V, Konge af Spanien (1683-1746)
24 Filip I—II (Orléans), se Orléans
24 Filip den Højmodige, Landgreve af Hessen, (1504—65)
24-25 Filip af Schwaben, tysk Konge (1198—1208)
25 Filip af Parma, Infant af Spanien, f. 1720, d. 1765
25 Filipens, se Acne
25 Filipepi, se Botticelli
25 Filippa, dansk Dronning, (1393-1430)
25 Filippa af Hainaut, eng. Dronning, f. c. 1314, d. 1369
25-26 Filippenserbrevet
26 Filippides
26 Filippika
26 Filippine
26-28 Filippinerne, Øgruppe SØ. f. Asiens Fastland, tilhørende Amerikas forenede Stater
28 Filippister
28 Filippium
28 Filippo, Filippine, ital. Malere, se Lippi
28 Filippoi, oldgr. By i det østl. Makedonien
28 Filipponer ell. Lippovaner
28 Fillppos
28 Filippus, Marcus Julius, med Tilnavnet Arabs, rom. Kejser (244—49)
28 Filipstad, By i Mellemsverige, Värmland
28 Filister
28 Filistos, gr. Historieskriver, f. c. 433 f. Kr i Syrakus
28 Filistre, se Filistæer
28 filistrøs, snæversynet, spidsborgerlig, smaatskaaren, se Filister
28-29 Filistæeer (Filistre), Israels vestlige Naboer
29 filius
29 filiusfamllias
29 Filius Sct. Petri
29-30 Fillan, Herred, Fosen Fogderi, Søndre Trondhjems Amt
30 Filler, ung. Mønt
30 Fillingmaskine
30 Fillipsit, se Zeolitter
30 Fillis, James, Skolerytter (1831-1913)
30 Fillmore, Millard, Præsident i Nordamerika 1850-53
30 Fillowit
30 Fillyrin
30-32 Films (eng.), Celluloidflader, der er belagt med en Gelatinehinde, som er gjort lysfølsom med Jodbromsølv
32 Filochoros, gr. Historiker fra Athen, levede c. 300 f. Kr.
32-33 Filodemos, gr. Filosof, 1. Aarh. f. Kr.
33 Filoktetes, gr. Heros
33 Filolaos, gr. Filosof, 5. Aarh. f. Kr.
33 Filolog
33 Filologi
33 filologisk Eksamen, se sproglig-historisk Embedseksamen
33-34 filologisk-historiske Samfund, Det
34 Filomele (gr.: »Nattergal«), efter gr. Sagn Datter af Pandion, Konge i Athen
34 Filomusehetæri
34 Filon, gr.-jødisk Filosof (c. 25 f. Kr.—c. 50 e. Kr.)
34-35 Filon fra Larisa (i Thessalien), gr. Filosof
Side 35-48 indexeret
48 Finalis (lat.), Slutningstonen ell. Grundtonen i de gl. Kirketonearter
48 financial trust, se Bank
48 financier (fr.), Pengemand, Finansmand
48 Finansaar, se Finansperiode
48 Finansdepartement
48 Finansdeputationen
48 Finanser, se Finansvæsen
48 Finansforvaltning, se Finansvæsen
48 Finanshovedkassen i Kbhvn
48 finansiel, vedrørende Finansvæsenet
48 Finanskassedirektionen
48 Finanskollegiet
48-49 Finanskontrol
49-50 Finanslov
50-51 Finansministerium
51 Finansmonopol
51 Finansoperationer
51 Finansperiode
51 Finanspolitik
51 Finansregale, se Regale
51 Finansret
51 Finansselskaber
51-52 Finanstold
52 Finansudvalg
52-55 Finansvidenskab
55-58 Finansvæsen
58 Finbankere
58 Finboge, norsk og isl. Mandsnavn
58 Finbrænding, Raffinering af Sølv
58 Finch, eng. Adelsslægt.
1) Sir John F., f. 1584, d. 1660
2) Heneage F., f. 1621, d. 1682
3) Daniel F., Jarl af Nottingham og siden 1729 af Winchilsea, Søn af 2), f. 1647, d. 1730
4) George William F.-Hatton, Jarl af Nottingham og Winchilsea, f. 1791, d. 1858
58 Finch, Henrik Fredrik, norsk Døv-stummelærer (1840-1902)
58 Finchley, Forstad til London
58 Finck, Friedrich August, preuss. General (1718-1766)
58 Finck, Henry Theophilus, amer. Musikforfatter, f. 22. Septbr 1854
58-59 Fincke, Caspar, Kunstsmed i Christian IV's Tjeneste, f. c. 1584
59 Fincke, Thomas, dansk Læge og Lærd (1561-1656)
59 Find, Ludvig Frederik, dansk Maler, f. 16. Maj 1869
59 Finddale, se Død, den sorte
59 Findeisen, Nikolaj, russ. Musik-forf., f. 24. Juli 1868
59 Findel, Joseph Gabriel, tysk Frimurer, f. 1828
59 Findeløn
59 Finderup, Landsby SV. f. Viborg, i Nørlyng Herred
59-60 fin de siècle (fr.) (»Aarhundrede-Afslutning«)
60 Findhorn, Flod i Skotland
60 Findlay, By i U. S. A., Stat Ohio
60 Findstrup, se Holstenshus
60 fine (ital.), Betegnelse for Afslutningen af et Musikstykke
60 Fine, de, Arnold, Kapelmester hos Frederik II af Danmark, d. 1586
60 Finelli, Carlo, ital. Billedhugger (1785-1853)
60 Finering, at dække Træarbejde med et tyndt Lag af fint Træ
60 Finermaskine
60 fines herbes
60 Finesse
60 Fineus, gr. Heros, Konge i Salmydessos i Thrakien
60 Finfisk, d. s. s. Finhvaler
60 Fingal, irsk Helt, se Finn Cumalssön
60-61 Fingalshulen
61 Finger, se Fingre
61 Fingeraftryk
61-62 Fingeraks (Digitaria Pers.), Slægt af Græsfam. (Hirse-Gr.)
62 Fingeralfabet, Fingersprog, se Døvstummeundervisning
62 Fingerbetændelse, se Daktylitis og Panaritium
62 Fingerbjælke, se Høstmaskiner
62 Fingerbøl
62 Fingerbøl, se Digitalis
62 Fingerbølblade, se Digitalis
62 Fingerdyr, d. s. s. Ai-Ai
62 fingere
62 fingeret Regning
62 Fingersætning (Appllikatur)
62 Fingo, Ama Fengu
62-63 Fingre (digiti manus)
63 fingret (Blad), se sammensat
63 Finhed, se Finholdighed
63 Finhedskoëfficient eller Fyldigheds-koefficient
63-64 Finholdighed (tysk Feingehalt, Feinheit; fr. titre, aloi; eng. fineness, standard)
64-66 Finhvaler (Balænopteridæ)
66 Finiguerra, Maso (Tommaso), florentinsk Guldsmed og Niello arbejder (1426-1464)
66 finis (lat.), Ende, Grænse
66 finis Poloniæ, Polens Ende
66 Finissage
66-67 Finistère (lat. Finis térræ, dvs. Landets Ende)
67 Finisterre, Cabo de, lat. Promontorium Nerium, Forbjerg paa Spaniens Nordvestkyst
67 finitum (af lat. finlre, ende, begrænse, bestemme)
67 Finjord, se Jordanalyse
67 Fink, Gottfried Wilhelm, tysk Komponist og Musikforfatter (1783—1846)
67 Finke, Heinrich, tysk Historiker, f. 13. Juni 1855
67 Finkel, daarlig Brændevin, Fusel
67 Finkenet (Søv.)
67 Finkenstein, Karl Wilhelm Grev Fink v., preuss. Statsmand (1714—1800)
67 Finkenwärder, Ø i Elben, SV. f. Hamburg
67 Finker
67-68 Finker (Fringillidæ), en Fam. af Spurvefugle
68 Finkirker
68 Finknæerne, et 1158 m højt Fjeld paa Fastlandet i Tjøtta Herred, Nordlands Amt
68 Fin Kong Kjeilen, Fiskevær paa Vestsiden af Tanafjordens Munding, Tana Herred, Finmarken Amt
68 Finkorns jern, se Svejsejern
Side 68-104 indexeret
105 Finnedal
105 Finne-Grønn, Stian Herlofsen, norsk Arkivar og Genealog, f. i Risør 31. Aug. 1869
105 Finnemission, se Norsk F.
105 Finner (folkeslag)
105 Finner (zool.)
105 Finneskæg, se Katteskæg
105 finnet (Blad), se sammensat
105 Finnø, Herred, Ryfylke Fogderi, Stavanger Amt
106 Finow, Flod i preuss. Prov. Brandenburg
106 Finprøve
106 Finsbury
106 Finsch, Otto, f. 1839, tysk Zoolog og Rejsende
106 Finse, den højestliggende Jernbanestation paa Bergensbanen 1222 m o. H.
106 Finsen, isl. Slægt
106 Finsen, Hannes, egl. Hannes Finsson, Søn af Biskop Finnur Jonsson, (1739-96)
106-108 Finsen, Niels Ryberg, dansk Læge og Videnskabsmand, Lysterapiens Grundlægger (1860-1904)
108 Finsen, Søren Hilmar Steindör, Landshøvding over Island, Indenrigsminister (1824-1886)
108-109 Finsen, Vilhjalmur Ludvig, islandsk Retslærd (1823-1892)
109 Finska Folkskolans Vänner, se Finland, »Undervisningsvæsen«
109 Finska Forntninnesföreningen
109 Finska Vetenskapssocieteten
109 Finske Bugt
109 finske Sprog, se finsk-ugriske Sprog
109 Finsk historisk Samfund
109 Finsk Husholdningsselskab
109 Finsk Litteraturselskab
109-110 Finskogen (ogsaa Finmark)
110 Finskrue
110 Finsk Tidskrift
110 finsk Tjære, se Trætjære
110 finsk-ugriske Selskab i Helsingfors
110-111 finsk-ugriske Sprog
111 Finsland, Herred, Mandals Fogderi, Lister og Mandals Amt
111-112 Finspång, større Gods i Östergötland i Sverige
112 Finsteraarhorn, højeste Bjerg (4275 m) i Berneralperne
112 Finstermünz, Pas i Tyroler-alperne
112 Finsterwalde, By i den Preuss. Prov. Brandenburg
112 Finte (eng. feint, fr. feinte, ital. finta, af lat.: fingere, forestille, lade som)
112 Fintias, se Damon og Fintias
112 fint Korn, se Sigtning
112 Finvægt
112 Fiolblok (Søv.)
112 Fiole
112 Fionia, se Fyn
112 Fioravanti, Valentino, ital. Operakomponist, (1764—1837)
112 Fiore, Jacobello del, venetiansk Maler, d. 1439 i Venezia
112-113 Fiore, Pasquale, ital. Retslærd (1837-1914)
113 Fiorelli, Giuseppe, ital. Oldgransker (1823-1896)
113 Fiorentino, Pier-Angclo, ital-fr. Forf. (1806-1864)
113 Fiorenzuola d'Arda, By i Norditalien
113 Fiorillo, Federigo, Violinist og Komponist, f. 1753
113 Fiorillo, Johann Dominik, tysk Kunsthistoriker og Maler (1748-1821)
113 Fioringræs, se Hvene.
113 Fiorini, Matteo, ital. Geograf og Kartograf (1827—1901)
113 Fiorino
113 Fioritur
113 Fioroni, ital. Maler fra Begyndelsen af 19. Aarh.
113 Fiquet, Étienne, se Ficquet
113 Firan, en Dal (arab. Vadi) paa den sinaitiske Halvø
113-115 Firben (Lacertldæ), en Fam. af Øglernes Orden
115 Firblad (Etbær, Paris L.)
115 Fircks, Theodor von, Baron, socialpolitisk Forf., bedst kendt under Pseudonymet Schédo-Ferroti (1812-1872)
115 Firdafylke
115 Firdausi, Abul Kasim, Persernes største episke Digter, f. c. 935
115 firdelt Skjold
115 firdobbelt Klorkulstof, se Kulstoftetraklorid
115 firdobbelt Klorsvovl, se Svovltetraklorid
115 Firdusi, d. s. s. Firdausi
115 fire (Søv.)
115 Fireclay Varer
115 Firegangshane, se Hane
Side 116-122 indexeret
122 Firer
122 fire-test
122 Firevers
122 Firgællede, se Nautiler
122 firhugget, se Tømmerhugning
122 firhændig
122 Firhøjene, se Hjernen
122 Firischta, d. s. s. Ferishtah
122 Firkant (mat.), d. s. s. Polygon med fire Sider
122 firkant (Søv.)
122 Firkantstal, se Figurtal
122 Firkin
122 Firklang, d. s. s. Septimakkord, se Akkord
122 Firkløft (Cotula L.)
122 Firkløver
122 firkløvet
122-123 Firle, Walter, tysk Genremaler, f. 1859
123 Firling, se Flerfoldssvangerskab
123 Firling, se Sagina
123 Firma
123 Firmament (lat.), seHimmel
123 Firmân, d. s. s. Fermân
123 Firmelse eller Firming
123-124 Firmicus Maternus, Julius, f. paa Sicilien, levede omkr. 350
124 Firmilianos, Biskop i det kappadokiske dæsaræa og en af de. betydeligste Kirkemænd i Orienten i 3. Aarh.
124 Firmin Didot, se Didot
124 Firminy, By i det østlige Frankrig
124 firmægtig, se Støvdrager
124 Firozpur, d. s. s. Firuzpur
124 Firpas
124 firskaaret
124 Firspand, se Kørekunst
124 firstrøget (firstreget), se A.
124 Firtand ell. den firtandede Pindsvinefisk, se Fastkæber
124 Firth
124 Firth, Charles Harding, eng. Historiker, f. 1857
124 Firuzabad
1) By i de britisk-ostindiske forenede Prov.
2) By i Persien i Prov. Farsistan
124 Firuzabadi
124 Firuzpur, Distrikt i Divisionen Jallandar, i Pandshab, Forindien
124 Firøje (Anableps), se Tandkarper
124 Firøje, d. s. s. Hvinand, se Æuder
124 Fis
124-125 Fischart, Johann Friedrich, tysk Satiriker, f. mellem 1545 og 50
125 Fischeln, Fabrikflække i Preussen, Rhin-Prov.
125 Fischer, Abraham, sydafrikansk Politiker (1850-1913)
125 Fischer, Emil, tysk Kemiker, f. 1852
125 Fischer, Ernst Kuno Berthold, tysk Filosof (1824-1907)
125 Fischer, Ferdinand August, tysk Billedhugger og Medaillør (1805-1866)
125-126 Fischer, Frederik, sønderjysk Bedaktør (1809-1871)
126 Fischer, Gustaf Adolf, tysk Afrikarejsende (1848—1886)
126 Fischer, Hans Christian, dansk Landskabsmaler (1849-1886)
126-127 Fischer, Johan Christian Henrik, dansk Politiker (1814-1885)
127 Fischer, Johan Frederik, dansk Læge, f. 1868
127 Fischer, Johann Martin, østerr. Billedhugger (1740-1820)
127 Fischer, Johan Olfert, dansk Søofficer (1747-1829)
127-128 Fischer
1) Johannes August, dansk Landskabs- og Arkitekturmaler, f. 1854
2) Poul Gustaf, dansk Genremaler, f. 1860
128 Fischer, Karl Kristian Emil, norsk Biblioteksmand, f. 1861
128 Fischer, Leopold Heinrich, tysk Mineralog og Zoolog (1817-1886)
128 Fischer, Paul Henri, fr. Zoolog og Læge (1835—1893)
128 Fischer, Peter Frederik Vilhelm, dansk Arkitekt (1868-1914)
128 Fischer, Robert, tysk stenografisk, handelsretlig og frimurerisk Forf., f. 1829
128 Fischer, S., tysk Forlægger, f. 1857
128 Fischer, Theobald, tysk Geograf (1846-1910)
128-129 Fischer, Vilhelm Theodor, dansk Dyrmaler, f. 1857
129 Fischerit
129 Fischer von Erlach, Johann Bernhard, østerr. Arkitekt (1656-1723)
129 Fischhof, Adolf, østerr. Politiker {1816—1893)
129 Fischhof, Sigrid Arnoldsson-, sv. Operasangerinde, f. 1861
129 Fiscus
129 Fis-Dur, se Fis
129 Fisetin, Fisetinsyre, se Fisettræ
129-130 Fisettræ
Side 130-164 indexeret
164 Fiskeriraad
164 Fiskeriregulativ, se Danmark, S. 585
164 Fiskeritraktater
164-165 Fiskeriundersøgelser
165 Fiskernæs, Handelssted paa Grønlands Vestkyst
165 Fiskerogn, se Klækning
165 Fiskerskoler
165 Fiskeskind, se Fiskehud
165 Fiskeskipper
165 Fiskeskipperprøven
165-166 Fiskeskæl
166 Fiskeskælsygdom, se Ichthyosis
166 Fiskestadehartkorn, se Hartkorn
166 Fiskestang, se Lystfiskeri
166-167 Fiskesygdomme
167 Fisketiende
167 Fisketran, se Tran
167 Fisketransport
167-168 Fisketrappe
168 Fiskeæg, se Klækning
168 Fiskeøgler, se Hvaløgler
168 Fiskeøjesten, se Zeolitter
168 Fiskeørn (Flodørn, Fiskehøg) (Pandlon haliaëtus L.)
168-169 Fiskivötn, to Grupper af fiskerige Søer i det indre Island
169 Fiskur
169 Fiskus, d. s. s. Fiscus
169 Fis-Mol, se Fis
169 fissil
169 Fissilinguia, se Øgler
169 Fissobranchiata
169 Fissur eller Fissura
169 Fissura Sylvii, se Hjerne
169 Fissurellidæ
169-170 Fistaine, Gustav Christian Jacob Pierre Nestor, dansk Sprogmand (1820-1886)
170 Fistel
170 Fistelstemme
170 Fister, Herred, Ryfylke Fogderi, Stavanger Amt
170 Flstula, se Fistel
170 Fistula (lat.), Rør, Rørfløjte
170 Fistularia, Fistulariidæ, se Fløjtefisk
170 Fistulina Bull. (Oksetungesvamp)
170 Fistulipora
170 fit
170 Fitchburg, By i U. S. A., Stat Massachusetts
170 Fitero, By og Badested i den sp. Prov. Navarra
170-171 Fitger, Arthur, nordtysk Maler og Digter, f. 4. Oktbr 1840
171 Fitjar, Herred, Søndhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt
171 Fittig, Rudolph, tysk Kemiker (1835-1910)
171-172 Fitting, Heinrich Hermann tysk Retslærd, f. 27. Aug. 1831
172-174 Fittings
174 Fittonia Coem.
174 Fittri, Dor F. (Bulala), et Landskab i Mellemafrika
174 Fitz
174 Fitzalan, gl eng. Adelsslægt
174 Fitzgerald, gl irsk Adelsslægt
174-175 Fitzgerald, Edward, eng. Forf., (1809—83)
175 Fitzgerald, Percy Hethrington, eng. Romanforfatter og Biograf, f. 1834
175 Fitzhardinge, se Berkeley, M. F.
175 Fitzherbert, Mary Anne, Georg IV's Hustru (1756-1837)
175 Fitzjames, Edward, Hertug, fr. Statsmand (1776-1838)
175 Fitzmaurice, eng.-irsk Adelsslægt
175 Fitzmaurice, Edmond, Lord, eng. Politiker, f. 1849
175-176 Fitzmaurice-Kelly, James, eng. Litteraturhistoriker, f. 20. Juni 1858
176 Fitzpatrick, James Percy, sydafrikansk Politiker, f. 24. Juli 1862
176 Fitzpatrick, William John, irsk Forf. (1830-1895)
176 Fitzroy, 1) Flod i Queensland; 2) Flod i det nordlige Vestaustralien
176 Fitzroy, eng. Adelsnavn
176 Fitzroy, Robert, eng. Meteorolog (1805—65)
176 Fitzwilliam, eng. Adelsfamilie
176-177 Fiume (tysk Veit am Flaum, slavonisk Reka), By i Ungarn
177 Fiume, lat. flumen, ital. Betegnelse for en Flod ell. Strøm
177 Fiumicino, By i Mellemitalien, Prov. Roma
177 Five, Ole Olsen, norsk Organisator paa Skyttevæsenets Omraade, f. 1846
177 five o'clock tea
177 fixa vincta
177 Fixtænding
177 fixum
177 Fizeau, Armand Hippolyte Louis, fr. Fysiker (1819-1896)
177-178 Fjalar
178 Fjallabaksvegur
178 fjallganga
178 Fjand
178 fjármark (Ft. fjármörk)
178 Fjeder, Maskindel af elastisk Materiale
178 Fjeder, ved Træarbejde en fremspringende Liste paa det ene Stykke, som passer ind i en Fordybning, Not, paa Nabostykket
178 Fjederhaardhed
178-179 Fjederhage
179 Fjederham, d. s. s. Fjerham
179 Fjederhammer, se Hammer
179 Fjederhus
179 Fjedermotor
179 Fjederophængning
179 Fjederpasser
179 Fjedertandsharve, se Harver
180 Fjedertang
180 Fjederur
180 Fjedervægt
180 Fjelberg, Herred, Søndhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt
180 Fjeld
180 Fjeld, Herred, Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt
180 Fjeldbrisk, se Loiseleuria
180 Fjelddue, d. s. s. Klippedue, se Duer
180 Fjelde, Jacob, norsk Billedhugger (1859-1896)
180 Fjeldflok, se Polemonium
180 Fjeldflokfamilien, se Polemoiaceæ
180 Fjeldfras, se Jærv
180 Fjeldgaas, se Gæs
180-181 Fjeldgrævling ell. Klippegrævling (Daman)
181 Fjeldhare, se Hare
181 Fjeldmo, se Pil
181 Fjeldpryd, se Fjeldprydfamilien
181 Fjeldprydfamilien (Diapensiaceæ)
181 Fjeldrose, se Saxifraga
181 Fjeldrype, se Rype
181 Fjeldshnmer, se Dryas
181 Fjeldstavn
181 Fjeldsted, C. V., se Kellermann
181-182 Fjeldstuer
182 Fjeldsyre, se Oxyria
182 Fjeldsæter
182 Fjeldørred, se Laks
182 Fjellebro
182 Fjellstedt, Peter, Banebryder for indre og ydre Mission i Sverige (1802-1881)
182-183 Fjelstrup, Peter Julius, dansk Skuespiller, f. 1866
183 Fjelstrup, Søren August, dansk Landmand (1773-1859)
183 Fjends, Herred i Midtjylland, vestlig i Viborg Amt
183 fjendtlige Handlinger, se Landkrigsret og Søkrigsret
183-184 fjendtlig Ejendom
184-185 Fjenneslevlille, sjællandsk Landsby, mellem Ringsted og Sorø
185-186 Fjer, Fuglehudens Beklædning
186 Fjeralun, d. s. s. Halotrichit
186 Fjerblomster
186 Fjerbold
186-187 Fjerbregne (Athyrium Roth.)
187 Fjerbusk
187 fjerde Dimension, se Dimension
187 fjerdelt, se snitdelt
187 Fjerde Parti (Fourlh Party)
187 fjerde Stand
187 fjerde Sygdom, se Filatow-Dukes'ske Sygdom
187 Fjerding, anvendtes ofte i ældre Tid i de nordiske Lande som Betegnelse for territoriale Omraader
187 Fjerding, ældre dansk Maal
187 Fjerdingkar
187 Fjerdingsfyrste
187 Fjerdingskirke, se Herredskirke
187 Fjerdingsmand
187 Fjerdingvej
187 fjere Vildt af
187 fjerfliget, se fliget
187 Fjergræs, se Stipa
187 Fjerham
187-190 Fjerkræ og Fjerkræavl
190-192 Fjerkræsygdomme
192 Fjerlapper
192 fjerlappet, se lappet
192 Fjerlus, se Mallophaga
192 Fjermalm, se Jamesonit
192 fjermer
192 Fjermøl, d. s. s. Fjervinger
192 Fjernellike, se Dianthus
192 fjernervet, d. s. s. fjerribbet (se Blad, Side 368)
192 Fjernfotografering, se Billedtelegrafering
192 Fjerngasanlæg
192 Fjernsyn, se Hypermetropi
192 Fjerntænding
192 Fjerpenne
192 Fjerpolypper, se Gopler
192 fjerribbet, se Blad, Side 368
192 Fjerritslev
192 Fjerskifte, se Fældning
192 Fjerskyer, se Skyer
192 fjersnitdelt, se snitdelt
192-194 Fjerstjerner (Comatulldæ)
194 Fjerulk, se Panserkinder
194 Fjervildt
194 Fjervinger (PterophoriFjervægtdæ)
194 Fjervægt
194 Fjesk
194 Fjong
194-195 Fjord
195-196 Fjord, Niels Johannes, dansk Landøkonom (1825-1891)
196 Fjordene, se Firdafylke
196 Fjordheste
196 Fjordsæl, se Sæler
196 Fjórðungaþing
196 Fjórðungr
196 Fjórðungsdómr
196 Fjotland, Herred, Lister Fogderi, Lister og Mandal Amt
196 Fjæld, se Fjeld
196 Fjære (norsk), Ebbe
196 Fjære, Herred, Nedenæs Fogderi, Nedenæs Amt
196 Fjærepist, se Præstekrave
196-197 Fjærland ell. Mundal er Anneks til Balestrand
197 Fjæsing, se Fjæsingfisk
197 Fjæsingfisk (Trachimdæ)
197-198 Fjæstad, Gustaf Adolf, sv. Maler, f. 22. Decbr 1868
198 Fjølne
198 Fjölnir
198 Fjölsvinnsmál
198 Fjörbaugsgarðr
198 Fjörgyn
198 Fjörsunger
198 Fjörsvartne
198-199 Fjörtoft, Olaves Johannes, norsk politisk Forf. og Matematiker (1847-1878)
199 Fjøs
199 f. Kr.
199 Fl., kemisk Tegn for Grundstoffet Fluor
199 Fl. (fl.), Forkortelse af Florin
199 Fla., Forkortelse af Florida (U. S. A.)
199 f. l. a. paa Recepter
199 Flaa, Herred, Guldalen Fogderi, Søndre Trondhjems Amt
199 Flaa, Herred, Hallingdal Fogderi, Buskeruds Amt
199 Flaad ell. Udflaad
199 Flaad
199-200 Flaade (Søv.)
200 Flaadeadmiral, se Admiral
200 Flaadeforening (Søv.)
200 Flaadehavn (Søv.)
200 Flaadeinspektør (Søv.)
200 Flaadens Stab (Søv.)
200 Flaadestation (Søv.)
200 Flaadholt, se Flaad
200 Flaadning, d. s. s. Flødning
200 Flaat, se Blodmider
200 Flaccus (Gaius Valerius Flaccus Setinus Balbus), rom. Epiker fra den første Kejsertid
200-201 Flachat, Eugène, fr. Ingeniør (1802-1873)
201 flacherie (fr.), Sygdom hos Silkesommerfuglen.
201 Flācius, M., se Vlacich.
201 Flacon (fr.), lille Flaske af slebet Glas ell. af Porcelæn. Lugteflaske.
201 Flacourtia Juss., Slægt af Flacourtiaceerne
201 Flacourtīaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen Parietales
201 Fladager, Ole Henriksen, norsk Billedhugger, (1832-1871)
201 Fladaks, se Cyperus.
201 Fladbaneskyts kaldes det Skyts, der er konstrueret til at skyde i flade Baner
201 Fladbrød, se Brød, S. 174.
201 Fladbue, se Bue (Bygningskunst).
201-202 Fladbælg, se Lathyrus
202 Fladdermine er en mindre Sprængladning
202 Flade (mat.), d. s. s. Overflade, et Legemes Begrænsning
202 Flade (Øster-Flade), opvoksende By i Vendsyssel, (F. Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt)
202 Fladeindhold (mat.) ell. Areal af en begrænset Del, A. af et Plan
202 Flademaal, Kvadratmaal, er Maalenheder, af hvilke et Antal kan udtrykke Fladers Størrelser
202 Flademaleri gaar ud paa gennem koloristiske Midler at udtrykke, at det, hvorpaa der males, netop er en Flade
202 Fladen, en stor Banke i Kattegat, c. 10 Sm. SV. f. Niddingen
202-203 Flade og Ørum Søer, to ved Vandløb forbundne, nu næsten tørlagte Søer i det nordvestl. Nørrejylland, Thy
203 Fladeornament, se Flademaleri.
203 Flade Præstehøj, et af de højeste Punkter, 107 m, i et stærkt kuperet Terrain, der ligger i Nørrejylland, Vendsyssel
203 Fladfisk, se Flynderfisk.
203 Fladis ell. Flakis kaldes i arktiske Egne den Is, der dannes paa Havet
203 Fladjern, se Stangjern.
203 fladkravet, se Blomst, S. 462.
203 Fladkultur, Dyrkning af forskellige Kulturplanter saavel i Land-, som i Have- og Skovbruget paa flad Jord
203 Fladkyst, se Kyst.
203 Fladlus, se Lus.
203 Fladløb er Væddeløb uden Forhindringer
203 Fladorme (Platyhelminthes) opstilles nu sædvanlig som en særlig Dyrerække
203-204 Fladribbethed. En Hest (ell. andet Husdyr) siges at være fladribbet, naar Ribbenenes Buekrumning er svagt udtalt
204 Fladskud (bot.) fladtrykte, grønne, bladlignende og i ernæringsfysiologisk Henseende som Blade fungerende Kladodier
204 Fladstierne, se Stellaria.
204 Fladstrand, se Frederikshavn.
204 Fladsyning sys med skraa Kastesting, og de finere Dele at Mønsteret, f. Eks. Stilke, med Kontursting
204 Fladsø, se Havet.
204 Fladtryk benævnes de Reproduktionsmetoder, hvor den trykkende og den ikke trykkende Flade ligger i samme Plan.
204 Fladtrykning (astron.), se Planeter.
204- Flag (hermed et Flagkort)
FLAGKORT
(blank)
205 Flagadjutant (S ø v.), ældre Betegnelse for en Adjutant hos den Kommanderende for en Flaade ell. Eskadre
205 Flagdug ell. Haardug, et Tøjstof, tilvirket af ren Uld og meget aabent i Vævningen
205 flage,
205 -- 1) at have Flaget hejst (til Lands).
205 -- 2) (Søv.), at udsmykke et Skib med Flag udover det alm. Flag agter og Gøsen for
205 Flagellanter (af lat. flagellum, Svøbe) eller Svøbebrødre kaldes nogle Broderskaber, som ved Selvpiskning ville afvende Guds Vrede
205-210 Flagellater (Mastigophora) er encellede Organismer; Størrelsen er fra nogle faa Tusinddedele af l mm. til l mm. ell. mere
210 Flagellation (lat.), Tilfredsstillelse af Kønsdriften, hvorved denne stimuleres ved Anvendelse af Ris ell. Svøbe.
210 Flageolet, et lille Træblæseinstrument, med 6 ell. 7 Lydhuller, en Efterkommer af den saakaldte Næbfløjte
210 Flageolettoner (fransk sons harmoniques), harmoniske Overtoner (s. d.)
210-213 Flagermus ell. Aftenbakker (Chiroptera) en meget stor, slægt- og artrig Orden inden for Pattedyrene
213 Flagermusbrænder, en af de første Konstruktioner af Gasbrændere
213 Flagermusguāno, en Slags Guano, der faas fra de Bjergkløfter og Huler, som Flagermus i større Mængder benytter til1 Ophold
213 Flagermuspapegøjer (Loriculus; c. 20 Arter), smaa Papegøjer
213 Flagfald, den Line, der gøres fast i Flaget, og i hvilken det hejses.
213 Flaggerguld, ell. Flitterguld, den tyndeste Sort Messingblik
213 Flagkaptain (Søv.) er ældre Betegnelse for Stabschefen hos den Kommanderende for en Eskadre
214 Flagline, en smækker Line, der slynges (flettes) af 4 Dugter af alm. Garn
214 Flagmand (Søv.), en Admiral, der har hejst sit Kommandoflag i den Flaade ell. Eskadre
214 flagrant (lat.), egl.: brændende, deraf heftig, aabenbar
214 Flagreegern, d. s. s. Flyveegern.
214 Flagrepungaber, se Flyvepungdyr.
214 Flagskib (Søv.), det Skib i en Flaade ell. Eskadre, hvori den Admiral, der har Kommandoen, opholder sig og har sit Kommandoflag
214 Flagspil (Søv.), en Stage (Jern ell. Træ), foroven forsynet med en Knap med Huller ell. Skiver, hvori Flagfald kan skæres.
214 Flagspætte, se Spætter.
214 Flagstang, en Stang, foroven forsynet med en Knap med Huller ell. Skiver, hvori Flagfald kan skæres
214 Flagstriden, se Norge (»Historie«).
214 Flagunderofficer (Søv.), en Underofficer i Marinen, der gør Tjeneste ved en Eskadrechefs Stab i Flagskibet
214 Flagy, Jehan de, nordfransk Digter (Trouvère) fra 12 Aarh.
214 Flahault, Charles Henri Marie, fr. Botaniker, f. 1852
214 Flahault de la Billarderie, Auguste Charles Joseph, Greve de, fr. General og Diplomat, (1785-1870)
214 flaireur (fr.), Spejder, Sporhund, Øgenavn for de af Politiet i Paris ansatte »Lugteinspektører« for Levnedsmidler paa Torvet.
214 Flaischlen, Cäsar, tysk Forf., f. i Stuttgart 12. Maj 1864
214 Flak, en Sandgrund, der danner en Forhøjning af Havbunden, paa hvilken der i lang Udstrækning er ringe Forskel paa Dybden
214 flakes, se Majs.
214-215 Flakkebjerg, Opdragelsesanstalt ved Slagelse for forbryderiske, forvildede og forsømte Drenge
215 Flakkebjerg, Vester-, Herred i det sydvestlige Sjælland, Sorø Amt
215 Flakkebjerg, Øster-, Herred i Sydsjælland, det sydøstligste i Sorø Amt
215 Flakon, d. s. s. Flacon.
215 Flakstad, Herred, Lofoten og Vesteraalens Fogderi, Nordlands Amt, (1910) 3305 Indb.
215 flakt Ørn, se Dobbeltørn.
215 Flamand, A., se Flamen.
215 Flamand, Ludvig Josef, dansk Litterat, (1800—79)
215-216 Flamberger, bølgeformet Klinge
216 Flambering, Behandling i Flamme
216 Flamborough Head, en stejl, fremspringende Kridtklippe paa Englands Østkyst, Yorkshire
216 Flamboyant (fr.) kaldes den fr. Sengotiks Vinduesstavværk
216 Flamen (Flaman, Flamand), Albert, nederlandsk (ell. fr.?) Maler og Raderer, (o.1620-e.1664)
216 Flameng, François, fr. Historiemaler, f. 6. Decbr 1856
216 Flameng, Leopold, fr. Kobberstikker og Raderer, (1831-1894)
216 Flameng, Marie Auguste, fr. Maler, (1843-1893)
216 flamines, se flamen.
216-217 Flamingo — et spansk Ord, der ligesom Slægtsnavnet Phoenicopterus peger hen paa Fuglens luerøde Vingefarve
217 flaminica, se flamen.
217 Flamininus, Titus Quinctius, rom. Feltherre, blev i en ung Alder Konsul 198 f. Kr.
217-218 Flaminius, Gajus, romersk Politiker, optraadte som Almuetribun 232 f. Kr.
218 Flamlænder, se Belgien, »Befolkningsforhold«.
218 Flammarion, Camille, fransk Astronom, f. 26. Febr 1842
218-219 Flamme er en glødende Luftblanding
219 flammede Sten, se Teglsten.
219 Flammekasteren er et moderne, særdeles virksomt Vaaben
219 Flammeovn, Ovn, hvor det indsatte Materiale ikke blandes med Brændslet, men kun paavirkes af Flammen
219 Flammermont, Jules, fransk Historiker, (1852—95)
219 flammesikkert kaldes Træ, der ved Imprægnering ell. paa anden Maade er gjort mindre brændbart
219 Flammestil, se Flamboyant.
219 flammet Tø], d. s. s. Chiné.
219 flammet Ved er saadant, hvor Cellerne hverken forløber retlinet ell. parallelt
219 flammula (lat., egl. »lille Flamme«) hed i den senere Kejsertid det rom. Rytteris Standart p. Gr. a. sin røde Farve.
219-220 flamsk Bevægelse kalder man den politiske, litterære Rejsning efter Belgiens Adskillelse fra Holland
220 flamsk Kunst, se Nederlandene, »Kunst«.
220-221 Flamsteed, John, eng. Astronom, (1646-1719)
221 Flan (fr.), Fællesbetegnelse for alle Kager af Smør- ell. Mørdejg, som er belagte med Creme ell. Frugt
221-222 Flandern kaldtes i Middelalderen Landet mellem Schelde- og Somme-Floden
222 Flandern, Greve af, fra 1840 Titel i Belgien for Kongens anden Søn
222 flander'ske Skole, Gren af den gamle nederlandske Kunst
222 flandersk Kvæg, se Kvægracer.
222 Flandin, Eugène Napoléon, ital.-fr. Maler og Rejsende, (1809-1876)
222 Flandres, au lion! (fr.), »Flandrer, flokker eder om Løven«, Valgsprog i Flanderns Vaaben.
222-223 Flandrin, Jean Hippolyte, fr. Maler, (1809-1864)
223 Flanel, se Flonel.
223 flanēre (fr.), slentre i behagelig Lediggang gennem Gaderne, drive Dagen hen, føjte om
223 Flange, Fællesbetegnelse for Over- og Underdel (Hoved og Fod) af en massiv Biælke
223 Flange, ringformet Skive paa Rør o. l. Maskindele, tjenende til at fastbolte disse til en anden
223 Flanke kaldes Siderne af en staaende, marcherende ell. kæmpende Troppeafdeling
223 Flanke i et Befæstningsanlæg, alle de Linier, hvorfra Forterrainet skal kunne holdes under Ild
223 Flanke kaldes det Parti af Bugens Sider, som (hos Dyr) ligger bag de falske Ribben
223 Flankebatteri
223 Flankemarch kaldes en March langs Fjendens Front
223-224 flankere. En Forsvarslinie bliver flankeret, naar den af Forsvarerne bliver beskudt parallelt med Liniens Retning
224 Flankering kaldes den Beskydning, som finder Sted fra en Flanke
224 Flankestilling kaldes den Stilling, som indtages ud til Siden af Fjendens formodede Fremrykningslinie med Front mod hans Flanke
224 Flankonade (egl. Sidestød) betegner en Bevægelse, ved hvilken man binder Modstanderens Klinge med sin egen og fører hans Spids ud til Siden
224 Flankør, forældet Betegnelse for en Rytter, der anvendes i Sikrings- og Efterretningstjenesten.
224 Flannan Islands, en Grrppe af 7 smaa Klippeøer, ogsaa kaldet Seven Hunters, som hører til Hebriderne
224 Flaske kaldes det Apparat, der sædvanligvis benyttes til spæde Børns kunstige Ernæring
224 Flaske, Leydner, se Leydnerflaske.
224 Flaskebarn kaldes et Barn, der ernæres ved Flaske
224 Flaskeelement, se galvaniske Elementer.
224 Flaskefabrikation, se Glas.
224 Flaskefyldningsmaskine, se Flasker.
224 Flaskegræskar, se Lagenaria.
224 Flaskekapsler, se Flasker.
224 Flaskelak, se Flasker.
224 Flaskeovn, foroven indsnævret, staaende Ovn til Kalkbrænding.
224 Flaskepost (Søv.), en Depeche, der inde-luttes i en vandtæt lukket Flaske
224 Flaskeproppemaskine, se Flasker.
224-225 Flasker
225 Flaskerensning, se Flasker.
225 Flasketraad, udglødet, fortinnet Staaltraad til Overbinding af Flaskeproppen.
225 Flasketrøje, se Dragt, S. 378.
225 flat, den eng. Betegnelse for det mus-Fortegn ♭, der fordyber Noden en halv Tone; altsaa f. Eks. E. flat = Es.
225-226 Flatanger, Herred, Namdalens Fogderi, Nordre Trondhjems Amt, (1910) 1822 Indb.
226 Platau, Theodor Simon, tysk Læge, f. 4. Juni 1860
226 Flatbush, tidligere By i U. S. A., Stat New York, ligger paa Long Island umiddelbart S. f. Brooklyn
226 Flateby, Gaard i Enebak Herred, Nedre Romerike Sorenskriveri, Akershus Amt
226 Flathe, Heinrich Theodor, tysk Historiker, (1827—1900)
226 Flathead River, se Clarkes Fork.
226 Flatheads eller Selish, et Indianerfolk i British Columbia og den nordlige Del af Staten Washington
226 Flatholm, befæstet Ø med Fyrtaarn i den engelske Flod Severns Munding.
226 Flatow, By i den preuss. Provins. Vestpreussen, Regeringsdistriktet Marienwerder
226 flat races, d. s. s. Fladløb.
226 flattere (fr.), smigre, kærtegne, forskønne; Flattør, Smigrer.
226 Flatters, Paul François Xavier (1832—81), fr. Officer og Afrikarejsende
226-227 Flattich, Johann Friedrich württembergsk evangelisk Præst og Skolemand, (1713-97)
227 Flatulens (lat.). Under normale Forhold indeholder Tarmkanalen en Del Luft ...
227 Flatus, se Flatulens.
227 Flatø, se Flatey.
227 Flatø-Bogen (isl. Flateyjarbók) kaldes et overordentlig stort oldislandsk Haandskrift
227-228 Flaubert, Gustave, fr. Forf., (1821-1880)
228 Flauenskjold, opvoksende Landsby, Vor Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt, c. 16 km SV. f. Sæby
228 flautando (ital.), »fløjteagtig«, en sjælden anvendt Foredragsbetegnelse ved Strygeinstrumenter
228 flauto, den italienske Benævnelse paa Fløjten.
228 Flavanilin er Klorhydratet af α-Paraamido-fenyl-γ-lepidin, et orangerødt krystallinsk Pulver
228 Flavaurin er Ammoniaksaltet af Dinitrofenolparasulfonsyre, et gulrødt Pulver
228 flavescere (lat.), blive gul; flavescent, gullig, spillende i det gule.
228 Flaviānus,
228 -- 1) Patriark i Antiocheia 381—404
228 -- 2) Patriark i Konstantinopel1, d. 449
228 Flavier, rom. Kejserslægt, se Flavius.
228 Flavin, se Quercitron.
228 Flavinplade, en farvefølsom, fot. Plade, der udmærker sig ved stor Følsomhed over for gule og grønne Farver.
228-229 Flavio-Biondo (Flāvius Blōndus), ital. Historiker, (1388-1463)
229 Flaviske Amfiteater, se Colosseum.
229 Flavius, rom. Plebejerslægt, af hvis Medlemmer følgende kan fremhæves:
229 -- 1) Gnæus F. offentliggjorde nogle hidtil alene af Patricierne kendte Retslormularer
229 -- 2) Gajus F. Fimbria. Tilhænger af Marius og Cinna, (-84 f.Kr.).
229 -- 3) F. Sabinus, Broder til Kejser Vespasianus, ( -69 e.Kr.).
229 -- 4) F. Clemens, foreg.'s Søn
229 Flāvius Vespasiānus, se Vespasianus.
229 Flavōn er en iltholdig, seksleddet, ringformet bygget Forbindelse
229 Flāvus ɔ: den Blonde, Keruskerfyrste og Broder til den bekendte Armin (Herman)
229 Flawil, By i schweizisk Kanton Skt Gallen, Distriktet Untertoggenburg
229-230 Flaxman, John, eng. Billedhugger, (1755-1826)
230 Fl. dan., Forkortelse for Flōra dānica.
230 Flebektasi (gr.), Blodaareudvidning, se Aareknude.
230 flebile (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: grædende, klagende, vemodig.
230 Flebitis (gr.), se Aarebetændelse.
230 Flebolit (gr.), Aaresten, se Aareknude.
230 Flebotomi (gr.), d. s. s. Aareladning.
230 Flêche (fr.) er et Fæstningsanlæg, bestaaende af 2 Linier, Facer, der støder sammen i en udadgaaende Vinkel paa mellem 60° og 120°
230 Flêche, La, By i det vestlige Frankrig, Dept Sarthe, Hovedstad i Arrond. La F. (Anjou),
230 Flêche, La [la-'flæS], se Høns.
230 Fléchier, Esprit, fransk Gejstlig, (1632—1710)
230 Flechsig, Paul Emil, tysk Nervelæge, f. 1. Septbr 1847
230 flectāmus gēnua (lat.), »lad os bøje Knæene«, Opfordring til Bøn i den katolske Kirke.
230 flectere si neqveō superōs, Acheronta movēbo (lat.), »dersom jeg ikke kan bøje de Overjordiske, vil jeg sætte Underverdenen i Bevægelse«
230-231 Fledføring ... (se Aftægt)
231 Fleet, John Faithfull, engelsk Embedsmand i ind. Tjeneste, (1847-1917)
231 Fleetwood, Søstad i det nordvestlige England, Lancashire, ved Mundingen af Wyre. (1911) 15875 Indb.
231 Fleetwood, Charles, eng. Feltherre ( -1692)
231 Flegel, Eduard Robert, tysk Afrikarejsende, (1855—86)
231 Flegethon (gr.: »den flammende«), Flod i Underverdenen
231-232 Flegma betegner i den hippokratiske Medicin den ene af Legemets 4 Vædsker
232 Flegmasi, d. s. s. Flegmone.
232 Flegmatiker (gr.), Person med flegmatisk Temperament.
232 flegmatisk , se Flegma.
232 Flegmone og flegmonøs Betændelse betegner en akut Betændelse af Bindevævet (se Bindevævsbetændelse)
232 flegræiske Marker, »brændende Marker« er et Oldtids- og Nytidsnavn for den rige og skønne Egn V. f. Neapel
232 Flēegyas, Flegyernes mytiske Konge og Stamfader, Søn af Ares, Fader til Ixion og Koronis
232 Flēgyere, efter gr. Tradition et krigersk Urfolk i det nordlige Grækenland
232 Fleischer, Adolf Frederik Hilarius, katolsk-apostolsk (irvingiansk) Forstander i Danmark, (1816-1895)
232-233 Fleischer, Esaias, dansk Præst (1633-1697)
233 Fleischer, Esaias, dansk Embedsmand, landøkonomisk og naturhistorisk Forf., (1732-1804)
233 Fleischer, Heinrich Leberecht, berømt tysk Orientalist, (1801-1888)
233-234 Fleischer, Johan Seckmann, dansk Fyringeniør, (1854-1893)
234 Fleischer, Moritz Anton Hermann, tysk Agrikulturkemiker, f. 2. Januar 1843
234 Fleischer, Oskar, tysk Musikhistoriker, f. 2. Novbr 1856
234 Fleischer-Edel, Katharina (f. Edel), tysk Operasangerinde, f. 25. Septbr 1875
234 Flekkefjord, Købstad i Lister og Mandals Amt, 1910 2181 Indb.
234 Flekkerø, nu en Udhavn SV. f. Kristianssand
234-235 Fleksion (lat.) (med.), Bøjning, hvorved de to Legemsdele, fra at have ligget i Forlængelse af hinanden, kommer til at danne en Vinkel
235 Fleksion (lat.) ell. Bøjning betegner i Sprogvidenskaben enhver Formforandring, et Ord kan undergaa til Udtryk for grammatiske Relationer
235 flekterende Sprog, se Fleksion.
235-236 Flemael (Flémalle), Bertholet, belgisk Historiemaler, (1614-1675)
236 Flémalle, 2 Byer i den belgiske Prov. Liège, ligger ved Meuse
236 Flemhudersø, Sø i Preussen, Holsten, forbundet ved Eideren med Wester-Sø og Eider-Kanalen.
236 Fleming, svensk-finsk Adelsslægt, nedstammende fra Flandern
236 -- 1) Erik Joakimsson F., Kriger, d. 14. Decbr 1548
236 -- 2) Klas F., Rigsmarsk, Admiral, Finlands Høvedsmand 1591—97, (1535(-1540)-1597)
236-237 -- 3) Henrik F., Viceadmiral, (1584—1650)
237 -- 4) Erik F., Rigsraad, Præsident, (1616—79)
237 -- 5) Klas Larsson F., Rigsraad, Admiral, (1592-1644)
237 -- 6) Herman F., Præsident, Rigsraad, Reduktionsmand, (1619-1673)
237-238 -- 7) Klas F., Præsident, kgl. Raad, Reduktionsmand, (1649-1685)
238 -- 8) Otto F., Rigsraad, (1696—1778)
238 -- 9) Klas Adolf F., Hofmand, Statsraad, (1771-1831)
238 Fleming, John Ambrose, eng. Fysiker og Elektrotekniker, f. i Lancaster 29. Novbr 1849
238 Fleming , Paul, tysk Digter, (1609—40)
238 Fleming, Williamina Paton, amer. Astronom, (1857-1911)
238-239 Flemløs, Peder Jakobsen, dansk Astronom, (c.1554-1598)
239 Flemløse, Sogneby og opvoksende Stationsby i det vestlige Fyn, Baag Herred, Odense Amt, c. 13 km ØSØ. f. Assen
239 Flemløse-Stenen, en af de ældste danske Runestene (Beg. af 9. Aarh.)
239 Flemming, uddød dansk Adelsslægt
239 Flemming, Friedrich Ferdinand, (1778-1813)
239 Flemming, Jakob Heinrich von, kursachsisk Feltherre og Diplomat, (1667-1728)
239 Fleninge Sø, se Arreskov Sø.
Side 239-242 indexeret
243 Flerfoldsvangerskab kaldes hos Mennesket et Svangerskab, hvor der samtidig udvikles mere end eet Foster
243 Flerformethed, se Pleomorfi.
243 Flergangsmaskine, se Dampmaskine.
243 Flerkoneri, se Polygami.
243 Flerplanslegeme, se Polyeder.
243 Flers By i det nordvestlige Frankrig, Dept Orne, Arrond. Domfront (Normandie)
243 Flertal, se Numerus.
243 Flertal, se Afstemning, S. 279.
243 Flesberg, Herred, Numedal og Sandsvær Fogderi, Buskerud Amt, (1910) 2140 Indb.
243 Fleskerevet, Stenrev med under 1 m Vand, der strækker sig ud fra Kysten lidt Ø. f. Nakkehoved, Sjællands Nordkyst.
243-244 Fleskum, Herred i det nordøstlige Nørrejylland, Aalborg Amt
244 Flessingen, låndløs Grund, NV. f. Fænø, Lille Bælt
244 Fletcher, Horace, amer. Fysiolog, f. 10. Aug. 1849
244 Fletcher,
244 -- 1) Giles, eng. Digter, (c. 1588—1623)
244 -- 2) John, eng. dram. Forf., (1579—1625)
244 -- 3) Phineas, eng. Digter, (1582—1650)
244 Fletcher, John William, metodistisk Præst og Teolog, (1729—85)
244 Fletschhorn, 2 Toppe i de penninske Alper NØ. f. Monte Rosa
244-245 flette
245 Flettemaskine, se flette.
245 Fletværk anvendes i Alm. kun til Beklædning (s. d.) af stejle og lave Jordskraaninger
245 fleur (fr.), Blomst; det fineste, bedste
245 Fleurance, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gers, Arrond. Lectoure (Armagnac)
245 fleur de lis (fr.) se fleur.
245 Fleurier, By i Schweiz, Kanton Neuenburg (Neuchâtel), ligger 28 km VSV. f. Neuchâtel
245 fleuriste (fr.), Blomsterkender, Blomsterdyrker.
245 fleuron (fr.), Blomsterprydelse, særlig i Arkitektur.
245 Fleuron, Svend, dansk Officer, og Forf., f. 4. Jan. 1874
245 Fleurus, lille By i Belgien omtrent 13 km NØ. f. Charleroy
245-246 Fleury, André Hercule, Kardinal og fr. Premierminister, (1653-1743)
246 Fleury, Claude, fr. Kirkehistoriker, (1640-1723)
246 Fleury, Emile Felix, fr. General, (1815-1884)
246 Fleury, Léon, fr. Landskabs- og Historiemaler, (1804-1858)
246 Fleury, Robert, se Robert-Fleury.
246 Fleury de Chaboulon, Pierre Alexandre Edouard, Baron de, (1782-1835)
246 Fleury Husson], se Champfleury.
246 Fleury sur Loire, St-Benoit de, tidligere Benediktinerkloster i Mellemfrankrig, Dept Loiret (Orléannais)
246 Flēvo lācus (lat.) kaldtes af Romerne en Indsø i det nordlige Holland
246 Flexibllitas cerea, voksagtig Bøjelighed, er et Fænomen, som undertiden optræder hos Hysterikere
246-247 Flexūura sigmoīdea, se Tarmkanalen.
247 Flibustiers, se Boucaniers.
247 Flickel, Paul Franz, tysk Landskabsmaler, (1852-1903)
247 Fliedner, Theodor, tysk Præst (1800-1864)
247 Fliegende Blätter, tysk humoristisk, illustreret Ugeblad, grundlagt 1844
247 fliget (bot.) kaldes et Blad (en Bladplade), i hvilket Indskæringerne strækker sig fra Randen indtil over Midten af Afstanden fra denne til Bladets Midtribbe
247 Fliglæbe (Listera R. Br.), Slægt af Gøgeurtfamilien med krybende Rodstok
247 Flikke ell. Sølflikke, Beslag paa Vejrmølleakselen ved Lejet nærmest Vingerne
247-248 Flimreskotom kaldes en forbigaaende delvis Blindhed
248 Flims, Landsby og Kursted i Kanton Graubünden, Schweiz
248 Flinch, Andreas Christian Ferdinand, dansk Xylograf, (1813-1872)
248 Flinders, Matthew, engelsk Opdagelsesrejsende og Hydrograf, (1770—1814)
248 Flinders, se Fourneaux-Øerne.
248 Flinders Barre, en lodret Magnetstang til Rettelse af Skibskompassets Deviation.
248 Flinders Petric, se Petrie.
248 Flinders Range, betydelig Bjergkæde i Sydaustralien
248 Flinders River, 775 km lang Flod i Queensland
248 Flindt, A., se Flint.
248 Flindt, Carl Ludvig Henrik, dansk Officer, (1792-1856)
248-249 Flindt, Henry August, dansk Landskabsgartner, (1822-1901)
249 Flindt, Paul, tysk Guldsmed og grafisk Kunstner, (o.1570-o.1620)
249 Flink, Govaert eller Govert, holl. Maler, (1615-1660)
249 Flink, Gustaf, sv. Mineralog, f. 18. Jan. 1849
249 Flinkit, et sjældent Mineral fra Harstig Grube ved Pajsberg i Sverige, bestaar af arsensurt Mangan.
249 Flinsberg, Landsby og Badested i preuss. Schlesien, 530 m o. H., 8 km fra Friedeberg am Queis.
249-250 Flint (Flintsten) bestaar af Kiselsyre-anhydrid (SiO<sub>2</sub>)
250 Flint, se Flintlaasgevær; F. brugtes ogsaa til at betegne et Gevær i Alm., især i Sammensætningen Jagtflint.
250 Flint, By i det nordøstlige Wales, Flintshire, ved Mundingen af Dec. (1911) 5472 Indb.
250 Flint. By i U. S. A., Stat Michigan, ligger 80 km ØNØ. f. Lansing ved Flint River.
250 Flint (Flindt), Andreas, dansk Kobberstikker, (1768-1824)
250 Flint, Robert, skotsk Filosof, f. 1838
250 Flintegrund, Flak med under 2 m Vand, der ligger N. f. Ærø Østende
250 Flinterenden er Farvandet mellem Saltholms sydøstlige Landgrund og sv. Landgrund
250 Flintglas, se Glas.
250 Flintlaas ell. Stenlaas paa ældre Geværer
250 Flintlaasgevær ell. Stenlaasgevær er forsynet med Flintlaas
250 Flintoe, Johannes, norsk Maler, (1786-1870)
250-251 Flint River, Flod i U. S. A., Stat Georgia, Riflod til Chattahooche River
251 Flintshire, Grevskab i det nordøstlige Wales
251 Flintsten, se Flint.
251 Flipkrave (Teesdálea R. Br.), Slægt af Korsblomstrede, enaarige, glatte Urter
251 Flire kalder Fiskerne de smaa Brasen
251 flirt (eng.), Lefleri, Koketteri, Kurmageri uden alvorlige Hensigter
251 Flisemosaik bruges til Udsmykning af Gulve ell. Vægge samt Bordplader o. l.
251-252 Fliser er flade Sten til Belægning af Fortove og Gulve og til Beklædning af Vægge 252 Flitsbue, d. s. s. Armbrøst.
252 Flitte, se Aareladejern.
252 Flitter, smaa glinsende Metalstykker af forskellig Form, som anvendes til Pryd
252 Flitteraks (Mēlica L.), Slægt af Græsfam. (Svingel-Gruppen)
252 Flitterguld, se Flaggerguld.
252 Flittersand, Sand med et stort Indhold af Glimmer.
252 Flius, oldgræsk By i det nordøstlige Peloponnes, omtr. 27 km VSV. f. Korinth ved Floden Asopos
252-253 Fljótsdalshjerað, en 75 km Tang Dal i det østlige Island
253 Fljótshlið, en Bygd i det sydlige Island, i hist. bekendt som Skuepladsen for en Del af Njálssaga
253 Fljótshverfi, en afsides liggende Bygd i det sydlige Island ved Vatnajökulls sydvestlige Hjørne
253 Fláamannasaga, en isl. Slægtsaga fra den sydlige Del af Landet fra omtr. 1300
253 Flobafener benævnes undertiden Barkfarvestofferne
253 Flocon, Ferdinand, fr. Politiker, (1800—66)
253 floconné, fr. Betegnelse for fnuggede Tøjer og Garner.
253-254 Flod. En F. er i alm. dansk Sprogbrug et større Vandløb
254-255 Flod. Folkeretligt set
255 Flod (Ebbe og Flod), se Tidevand.
255 Floddamper, Dampskib, bestemt til Sejlads paa Floder
255 Floddelfin, se Delfiner.
255 Flodden, Høj og Landsby i Nordengland, Grevskab Northumberland, 15 km NV. f. Wooler
255 Floddige, se Dige.
255 Flodemaal, Bestemmelse om den Højde, hvortil Vandet i et Vandløb af Hensyn til en ved Vandløbet liggende Vandmølle (e. l.) maa holdes opstemmet
255-256 Flodguder
256 Flodharpiks, se Anime.
256-257 Flodhest ell. Nilhest (Hippopōtamus amphibius
257 Flodilder, se Maar.
257 Flodin, Karl Theodor, finsk Musikforf. og Komponist, f. 10. Juli 1858
257-258 Flodkrebs (Astacidæ), Fam. af Dekapodernes Orden
258 Flodlampret, se Rundmunde.
258 Flodlæbefisk (Cichüdæ Chromldes), aphysostome og pigfinnede Benfisk
258 Flodman, Karl, sv. Maler og Raderer, (1863-1888)
258 Flodmyg, se Kvægmyg.
258 Flodnegenøle, se Rundmunde.
258 Flodnet, se Flod.
258 Flodoard, Arkivar for Kirken l Reims, (894—966)
258 Flodomraade, se Flod.
258 Flodperlemusling, se Unionidæ.
258 Flodplankton, se Plankton.
258 Flodseng, se Flod.
258-259 Flodskildpadder eller Dyndskildpadder (Trionychidæ)
259-260 Flodsvin ell. Kapivar (Hydroehoerus capybara), den største nulevende Gnaver
260 Flodsystem, se Flod.
260 Flodulk, se Panserkinder.
260-261 flogistisk Kemi
261 Flogiston, se flogistisk Kemi.
261 Flogopit, se Glimmer.
261 Flogose, d. s. s. Betændelse.
261 Flói, se Árnessýsla.
261 Floing, Landsby tæt NNV. f. Sedan
261 Flóki Vilgerðarson, norsk Viking, den 3. af Islands Opdagere, omtr. 868
261 Floksilke, se Silke.
261 Flomme, Svinetalg, Fedtet i Bughulen nær Ribbenene og Nyrerne
261 Flonel, Flanél, et lærredsartet ell. kipret vævet uldent Stof
261 Flood, Constantius, norsk Forf., (1837-1908)
261 Floors Castle, se Kelso.
261-262 Floquet, Charles, fr. Statsmand, (1828-1896)
262 Floquet, Pierre Amable fr. Historiker, (1797-1881)
262 Flor (lat., af flos, Blomst), Blomstring, Blomsterfylde, blomstrende Tilstand; Velstand, høj Grad af Udvikling
262 Flor,
262 -- 1) se Gaze.
262 -- 2) Luven paa Fløjl.
262 Flor, Christian, dansk Skolemand, (1792-1875)
262-263 Flor, Pierre Poumeau, norsk Publicist og Politiker, (1775-1848)
263 Flora, olditalisk Gudinde for Planternes Blomstring
263 Flōra. Ved et Omraades F. forstaar man den Samling af Plantearter, som forekommer vildtvoksende inden for Omraadets Grænser
263 Florac, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Lozère, Hovedstad i Arrond. F. (Auvergne)
263-264 Flōra Dānica, et stort dansk, bot. Billedværk i Folio
264 Florālia, se Flora.
264 Florbaand, Baand af Gaze (s. d.).
264 Floréal (fr.), Blomstringsmaaned, den 8. Maaned i den første fr. Republiks Kalender
264 flōreas (lat.), ordret: gid du maa blomstre ɔ: gid det maa gaa dig vel!
264 Floren (lat. fiorēnus, fr. florin), den Betegnelse, hvorunder Fiorino som Guldgylden vandt Borgerret i Tyskland
264 Florence, et glat vævet, stærkt glinsende Silketøj
264 Florence,
264 -- 1) By i U. S. A., Stat Alabama, ligger 295 km NV. f. Montgomery ved Tennessee River
264 -- 2) By i U. S. A., Stat Colorado, ligger 50 km NV. f. Pueblo ved øvre Arkansas River. (1910) 2700 Indb.
264 -— 3) By i U. S. A., Stat South Carolina, ligger 126 km NØ. f. Columbia. (1910) 7000 Indb.
264 Florencit, et Mineral, der optræder i romboedriske Krystaller af bleggul Farve i cinnoberholdigt Sand
264 Florens, tysk Skrivemaade for Firenze.
264 Florensac, By i Sydfrankrig, Dept Hérault, Arrond. Béziers (Languedoc), har c. 3000 Indb.
264 Florentinerbrunt, se Hatchetts Brunt.
264 Florentineren ell. Toskaneren, en berømt Diamant paa 133 1/8 Karat, tilhører den østerr. Kronskat (se Afb. under Diamant)
264 Florentinerflaske, Flaske med Afløbsrør indrettet til Adskillelse af to Destillater, der ikke blandes.
264 Florentinerkoncil, se Ferrara-Firenze-Koncil.
264 Florentinerkvartet, se Becker, Jean.
264 Florentinerlak, se Karmin, F. bruges ogsaa om Blaatrælak o. fl. rødlige Lakfarver.
264 Florentinerolie, en Slags fin Olivenolie, der eksporteres fra Livorno.
264 florentinsk Mosaik, se Mosaik.
264 florere, se Flor.
264 Flores, se Azorerne.
264 Flores (San José de F.), By i Sydamerika, Argentina, Forstad, til Buenos Ayres
264 Flores (lat.), kaldes i Farmscien tørrede Blomster
264 Flores (Floris), hollandsk Ø i Indonesien, ligger S. f. Celebes, 15174 km2 med c. 250000 Indb.
264 Flores antimonii, se Antimonoxyd.
264-265 Floresco, Joan Emanuel, rum. General og Statsmand, (1819—93)
265 Flores og Blanzeflor, sengræsk Kærlighedsroman om to Elskende, der endelig forenes
265 Flores Sø, se Sunda Sø.
265 Flores Zinci, se Zinkilte.
265 Floret (fr. fleuret) er et Øvelsesvaaben, ved hvilket Brugen af den tveæggede ell. trekantede Stødkaarde indøves
265 Floretbaand, Barattes-, Frisolet-baand, simple Silkebaand
265 Floretlnsyre, se Florizin.
265 Floretsilke, se Silke.
265 Florez, Henrique, sp. Historiker, (1702-1773)
265 Florez Estrada, Alvaro, sp. Politiker og Socialøkonom, (1769—1853)
265 Florflue, se Florvinger.
265 Floriacenser (Florenser, Florienser). Munkeorden i Kalabrien, stiftet af Abbed Joachim, a Fiore
265 Florian, Frédéric, schweizisk Xylograf, f. 1856
265-266 Florian, Jean Pierre Claris de, fr. Digter, (1755-1794)
266 Florianopolis, Hovedstad i Staten Sta Catharina i Brasilien med (1900) 32229 Indb.
266 Florianus, den Hellige, efter Sagnet Martyr i den diokletianske Forfølgelse
266-267 Florida, nordamerikansk Halvø, der fra Fastlandet strækker sig mod S. over mod Kuba mellem det atlantiske Ocean og den meksikanske Golf
267 Florida, Stat i U. S. A., bestaar af Halvøen F. og en Del af den meksikanske Golfs nordlige Kystland
267 Florida, Dept i det indre af den sydamerikanske Republik Uruguay, 12117 km2 med (1914) 56900 Indb.
267 Florida eller Anuda, en af de britiske Salomons-Øer, 440 km2, ligger N. f. Guadalcanar
267 Florida Blanca, Don Josefo Moñino, Greve, sp. Statsmand,(1728-1808)
267 Florida-Kanalen er en kunstig Vandvej, der forbinder det atlantiske Ocean med den meksikanske Golf
267 Florida Keys, se Florida.
267 Florida-Strædet adskiller Halvøen Florida fra Bahama Øerne og fra Øen Cuba
267 Florida-Strøm , se Atlantiske Ocean.
267 Floridestivelse, se Alger, S. 497.
267 Florideæ, se Alger S. 497.
267 Floridia, By paa Sicilien, Prov. Siracusa, ligger 15 km V. f. Siracusa ved Ciani
267 Floridit, Betegnelse for Fosforitten fra Florida, se Apatit.
267 Florilegium (lat.), Blomstersamling; Oversættelse af det gr. Ord Antologi (s. d.)
267-268 Florimo, Francesco, ital. Komponist og Musikforfatter, (1800—88)
268 Florīn, en af Ludvig VI og Ludvig VII som Efterligning af Fiorino præget Guldmønt (F. de Florence, F. de St George)
268 Florina, Lerin, By i den til Serbien hørende Del af Makedonien, det tidligere tyrk. Vilajet Monastir
268 Florinskij, Timofej Dmitrijevitsch, russ. Sprogforsker, f. 1854
268 Floris, se Flores.
268 Floris, Cornelis, med Familienavnet de Vriendt, nederlandsk Arkitekt og Billedhugger, (1514-1575)
268 Floris, F., flamsk Maler, se Vriendt, de.
268 Florist, se Floristik.
268 Floristik, den Del af Botanikken, der skaber en Fortegnelse over Omraadets Indhold af Plantearter
268 Floriz (Floriszoon), Pieter, holl. Admiral, (1605(—10)-1658)
268 Florizin, C<sub>21</sub>H<sub>24</sub>O<sub>10</sub>,2H<sub>2</sub>O, et Glykosid
268-269 Florman, Arvid Henrik, sv. Anatom og Læge, (1761—1840)
269 Flormel, det fineste Hvedemel.
269 Floroglucin, C<sub>6</sub>H<sub>3</sub>(OH)<sub>3</sub>, en treatomet Fenol, isomer med Pyrogallol
269 Florus, Publius Annius, rom. Retor fra 2. Aarh. e. Kr.
269-271 Florvinger (Neuróptera). Insekt-Orden
271 Florø Ladested i Søndfjord, Nordre Bergenhus Amt, (1910) 1318 Indbyggere
271 flos (lat.), Blomst.
271 Flosi Þórðarson, islandsk Høvding omkr. 1000, bekendt fra »Njál's saga«
271 Floskel, Taleblomst, indholdsløst, svulstigt Udtryk.
271 Flossmann, Joseph, tysk Billedhugger, (1862-1914)
271 Flosta, Herred, Nedenes Amt, (1910) 1763 Indb.
271 flot (Søv.), anvendes om et Skib, der er klar af Grunden
271 Flotille (Søv.), et større Antal mindre Fartøjer, der optræder samlet
272 Flotow, Friedrich, Friherre v., tysk Komponist, (1812—83)
272 Flottwell, Eduard Heinrich v. Preuss. Embedsmand, (1786—1865)
272 Flourens,
272 -- 1) Emile, fr Politiker, nedenn. M. J. P. F.'s Søn, f. 27. Apr. 1841
272 -- 2) Gustave, fr. Kommunard, ovenn.'s Broder, (1838-1871)
272-273 Flourens, Marie Jean Pierre, fr. Fysiolog, (1794-1867)
273 flov (S ø v.), svag Vind
273 flov, Børsudtryk, der betegner, at der mangler Købelyst for en ell. fl. Varer
273 Flower, William Henry, eng. Zoolog og Anatom, (1831—99)
273 Floxīn. Med dette Navn betegnes nogle Farvestoffer, der er Afledningsprodukter af Fluoresceïn
273 Fluāter, se Kesslerske F.
273 Fluavil, se Kautsjuk.
273 fluctuat nec mérgitur (lat.), Byen Paris' Valgsprog. I Byvaabnet er afbildet et gyngende Skib, — »det gynger, men synker ikke«.
273 Fludd, Robert (lat. Robértus de Flúctibus), eng. Filosof og Læge, (1574-1637)
273 Flueben, se Havre.
273 Flueblomst (Ophrys L.), Slægt af Gøgeurt-Fam.
273 Fluefanger, se Dionæa.
273 Fluefiskeri, se Lystfiskeri.
273 Fluegift, Arsenik ell. Kvassiatræ.
273 Fluellit, et sjældent Mineral fra Cornwall, bestaar af vandholdigt Fluoraluminium.
273 Fluen (Musca), et lille Stjernebillede paa den sydlige Himmel S. f. »Korset«
274 Fluepapir, Papir, gennemtrukket med et Udtræk af det for Insekter giftige Udtræk af Quassia
274-275 Fluer (Diptera) er Insekter med sugende Munddele, med alle tre Brystringe sammenvoksede, et Par hindeagtige Vinger
275 Flueskimmel, se Empusa.
275 Flueskimmelsvampe, d. s. s. Entomophthoraceæ.
275-276 Fluesnappere (Muscicapīdæ)
276 Fluessen-Hav, Sø i Holland, i Provinsen Friesland
276-277 Fluesvamp (Amanila Fr.), Slægt af Agaricaceæ, anselige Svampe med regelmæssig kredsrund, skærmformet Hat
277 Fluetræ, d. s. s. Kvassiaved, se Quassia.
277-279 Flugt. Den Maade, hvorpaa Fuglene bevæger sig frem i Luften ved Vingernes Hjælp
279 Flugt er et uordnet Tilbagetog af en Troppestyrke
279 Flugt. I F. betegner i Bygningssproget, at de forsk. Bygninger, Værelser ell. Bygningsdele ligger i een Line
279 Flugthøjde kaldes ved Kuglebanen dennes Højde (Ordinat) over Sigtelinien
279 Flugtlinie, se Flugt (arkitekt.).
279 Flugtpunkt, se Perspektiv.
279 Flugumýri, en større Gaard i Skagafjorden, i det nordlige Island
279 Fluidalstruktur eller Fluktuationsstruktur kaldes det Fænomen, at de enkelte Bestanddele i Eruptivbjergarter er ordnede mere ell. mindre parallelt
279 Fluīdekstrakt (Extraction fluidum) er Betegnelse for tyndtflydende Ekstrakter, hvor 1 Vægtdel F. svarer til 1 Vægtdel anvendt tørt Raastof
279 Fluiditēt, et Begreb, der er indført i den fys. Kemi, er den reciprokke (omvendte) Værdi af Viskositeten
279 Fluidum (lat), flydende Stof
279 Fluksion (lat.), Flydning, Flyden, Blodtilstrømning.
279 Fluksion, d. s. s. Fluxus.
279-280 Fluksioner (mat.). Newton
280 Fluktuation (lat.), Bølgen, Skvulpen; Stigen og Falden, Ubestemthed
280 Flumendosa (Sâprus i Oldtiden), Flod paa Sardinien, udspringer i Midten af Øen paa Monti Allori (1270 m)
280 flumen publicum (lat.), offentligt Vandløb (Flod ell. Aa)
280 Fluocerit, et rødlig gult, kompakt Mineral der forekommer paa Pegmatitgange ved Österby i Dalarne
280 Flūor, F. = 19,0, er et Grundstof, der sammen med Klor, Brom og Jod udgør Halogenernes Gruppe
280 Flūor albus, se Flaad.
280 Flūorammonium,se Ammoniumfluorid.
280 Flūorbly, se Blyfluorid.
280-281 Flūorbrinte HF, opdaget af Scheele i 1771
281 Flūorbrintesyre, d. s. s. Flussyre, se Fluorbrinte.
281 Fluorēn, Difenylenmetan, C<sub>6</sub>H<sub>4</sub>.CH<sub>2</sub>C<sub>6</sub>H<sub>4</sub>, en Kulbrinte, der forekommer i Stenkulstjære
281 Fluoresceīn, et Anhydrid af Resorcinfthalein
281 Fluorescens, en Lysvirkning, som bestaar deri, at et Stof under Paavirkning af Lysstraaler ell. andre Straaler bliver selvlysende
281-282 Fluorīder (Fluormetaller), Fluorets Forbindelser med Metallerne
282 Fluorit, d. s. s. Flusspat.
282 Flūorkalciutn, se Kalciumfluorid.
282 Flūorkalium, se Kaliumfluorid.
282 Flūormetaller, se Fluorider.
282 Flūorsilicium, se Siliciumfluorid.
282 Flūorsiliciummetaller, d. s. s. Metalsiliciumfluorider, se Siliciumfluorid.
282 Flushing, se Vliessingen.
282 Flushing, Villakvarter og Forstad til New York i U. S. A., ligger paa Nordkysten af Long Island, 13 km NØ. f. Brooklyn
282 Fluskiselsyre, se Siliciumfluorid.
282 Flusmidler. Herved forstaas Stoffer, der tilsættes for at lette Smeltningen og Udskillelsen af Substanser
282 Flussjern, tysk Betegnelse for blødt Staa
282 Flusspat ell. Fluorit er et Mineral, som bestaar af 51,3 % Kalcium og 48,7 % Fluor (CaF<sub>2</sub>)
282 Flusspatsyre, d. s. s. Flussyre, se Fluorbrinte.
282 Flussyre, se Fluorbrinte.
282 Flustridæ, se Mosdyr.
282 fluvial (fluviatil [lat.]), vedrørende, hørende til en Flod
282 fluvioglaciāle kaldes de Aflejringer, der er dannede af de fra Gletschere ell. fra en Landis frembrydende Floder
282 fluviomarlne kaldes Aflejringer, der er afsatte i Havet ud for en Flodmunding
282 flux de bouche (fr.: Flyden fra Munden), flydende Tale, Lethed ved at udtrykke sig, Ordflom, Snakkesalighed.
282 Fluxus (lat.), Tilstrømning, Overfyldning al Pulsaareblod, det første Stadium af Betændelsen (Kongestionsstadiet) (se Betændelse)
282 Fly, Flod paa Ny-Guinea, udspringer paa 5° 30' s. Br. nær ved Grænsen mellem tysk og britisk Omraade
282-286 Flückiger, Friedrich August, schweizisk Farmakognost, (1828-1894)
283 Flydeblad (bot.) kaldes et saadant Blad, som er indrettet til at have sin Bladplade flydende paa Vandets Overflade
283 Flydebom, en paa Vandets Overflade flydende Bom, der benyttes til Afspærring af et Vandareal
283 Flydebromateriel er siden 1907 den danske Hærs lette Feltbromateriel
283 Flydedok, se Dok.
283 Flydegrænse. Naar sejge Metaller paavirkes til Træk, Tryk ell. Bøjning, indtræder der ved en vis Spænding, den saakaldte F., meget store Deformationer
283 flydende kalder man et Stof, hvis Dele med stor Lethed forandrer deres indbyrdes Stillinger
283-284 flydende Batteri (Søv.), et ældre armeret Skib, der udlægges til Forsvar af Havneindløb
284 flydende Luft. Atmosfærisk Luft forvandles fabriksmæssig til Vædske ved Sammenpresning og Afkøling
284 Flydeport, d. s. s. Pontonport, se Dok.
284 Flydesand er Aflejringer af meget finkornet Kvartssand, som let holder sig opslemmet, naar det er gennemtrængt af Vand
284 Flydetrosse (Søv.), en Staaltraadstrosse, der bringes til at flyde i Vandets Overflade ved Korkbevikling og smaa Bøjer
284 Flydevægt, se Aræometer.
284 Flüe, Nikolaus von (Familienavn Löwenbrugger), ogsaa kaldet Broder Klavs ell. Nikolaus de Rupe, Skytspatron for de schweiziske Urkantoner, (1417-1487)
284 Flüela, Pas (2388 m o. H.) og Dal i Alperne, forbinder Davos med Nedre-Engadin
284 Flüelen, Landsby i Schweiz, Kanton Uri, ved Vierwaldstätter-Søens sydlige Bred
284-285 Flyer (eng.) kaldes i Væddeløbssproget en Hest, der er særlig hurtig
285 Flygare Carlén, se Carlén.
285 Flygel (af tysk Flügel, en Vinge) er Benævnelsen paa det i Form af en retvinklet Trekant byggede Klaver
285 Flügel, Gustav Leberecht, tysk Orientalist, (1802-1870)
285 Flygelhorn er Navnet paa et Messingblæseinstrument, der opr. benyttedes som Signalinstrument hos Infanteriet
285 Flüggen,
285 -- 1) Gisbert, tysk Genremaler, (1811-1859)
285 -- 2) Joseph, Søn af ovcnn., Maler, f. 3. Aug. 1842
285 flygtige Olier, se Olier, æteriske.
285 flygtige Salte, se Salte.
285 Flygtighed, et Stofs Evne til at gaa over i Dampform
285 flygtigt, se Flygtighed.
285 flygtigt Alkali, ældre Betegnelse for Ammoniak.
285 Flying Scotchman, (»Flyvende Skotte«), ogsaa kaldet Flying Dutchman ( »Flyvende Hollænder«), er en ofte brugt Benævnelse for nogle Hurtigtog
285 Flyktæne (gr.) betyder egentlig Blære, men benyttes nu kun om en Øjensygdom
285 Flynder (Søv.), det Legeme i Enden af Loglinen, der kastes i Vandet, naar et Skibs
285 Fart skal udmiaales (se Log).
285 Flynderborg, se Helsingør
Side 286-305 indexeret
306 Fløjfisk (Calliōnymus) en Slægt af Kutlingfisk (Gobiidæ)
306 Fløjknap (Søv.), en rund Knap, i Reglen af Træ, der anbringes øverst oppe paa Masten
306-307 Fløjl, et Væv, karakteriseret ved Nopper ell. Haar, som staar frem fra et glat ell. kipret Grundvæv
307 Fløjlsand, se Ænder.
307 Fløjlsblomst, se Tagetes.
307 Fløils-Brueghel, se Brueghel, Jan.
307 Fløjlsfugl, se Manakin.
307 Fløjlsgræs, se Holcus.
307 Fløjlsgrød, Grød bestaaende af Smør og Mel, som er bagt sammen og derefter opspædt med Mælk.
307 Fløjlsmide, se Jordmide.
307 Fløjlspapir, se Fløjlstapet.
307 Fløjistapet, Fløjlspapir, Papir, som over det hele ell. paa enkelte Steder har faaet et fløjlsartet Overtræk af Uldstøv
307 Fløjlstænder er saa smaa, fine og lidet fremtrædende af Slimhinden, at man vel kan føle dem, men næppe skelne dem med det blotte Øje
307 Fløjmand (højre og venstre) kaldes den Mand, der staar paa et Geleds Fløj
307 Fløjmure, se Fløje.
307-308 Fløjte (ital. flauto, fr. flute, eng. flufe), et Træblæseinstrument
308 Fløjte (Søv.), et ældre holl. tremastet Skib, bredt og lavt i Midten og med høje Opbygninger for og agter.
308 Fløjtefisk ell. Rørmunde (Aulostomidæ), en Fam. af aphysostome Benfisk, beslægtet med Naalefiskene
308 Fløjtefugl (Gymnorhma), en Slægt med kun 2 Arter, af Størrelse og Bygning omtr. som en Krage
308 Fløjunderofficer (højre og venstre) kaldes den Underofficer, som staar paa Fløjen af en sluttet Afdeling
308 Flōtner, Peter, tysk Renæssancekunstner fra 16. Aarh., d. 1546
308 Fløts, en fra den tyske Bjergværkslære laant, nu forældet Betegnelse for Lag af tekn. anvendelige Mineraler ell. Bjergarter
308 Fløtsformation, ældre Betegnelse for visse lagdelte (sedimentære) Aflejringer
308-309 Fløystrup, Anton, dansk Læge, f. 5. Maj 1851
309 F. M., »fredlyst Mindesmærke«, og derover en Krone
309 f. m., paa Recepter, Forkortelse af fiat massa (lat.): lav (laves) en Masse (til Pillefremstilling).
309 F-Mol, den Moltonart, der har F til Grundtone; har 4 ♭. for h, e, a og d.
309 Fnat (lat. Scäbies), norsk Skab, kaldes en parasitær Hudsygdom, der skyldes Tilstedeværelsen af en Mide, Sarcoptes hominis
310 Fnatmider (Sarcoptidæ)
310 Fnok (bot.) kaldes de Haardannelser, der meget ofte findes paa Bægerets Plads i Blomsterne af Kurvblomstrede.
310 Fnoksilke, d. s. s. Floksilke, se Silke.
310 Fnokurt, se Senecio.
310 Fnug, d. s. s. Fnok.
310 Fo, kin. Navn paa Buddha.
311 fob, Sammendragning af f. o. b., Forkortelse af eng. free on board eller af danske frit om Bord
311 Fobos, se Deimos og Fobos.
311 Foca, By i Bosnien, ligger 75 km Ø. f. Mostar ved Floden Drina og har c. 4200 Indbyggere
311 Foch, Ferdinand, fr. Marskal, f. 2. Oktbr 1851
311 Focsani, Fokschani, By i Kongeriget Rumænien, Landskabet Moldau, ligger 166 km NØ. f. Bukarest
311-312 Fod (pes) er hos Mennesket, p. Gr. a. dettes oprejste Gang, stillet i en ret Vinkel til Skinnebenet
312 Fod — ældre Længdemaal — et i Alm. duodecimalt, men ogsaa i særlige Øjemed (f. Eks. Landmaaling) decimalt Længdemaal
312 Fod (Skjoldfod), Betegnelse for den nederste, ved en vandret Tværlinie afgrænsede, Trediedel af Skjoldet (se Heraldik).
312 Fod, se Sokkel.
312 Fod (Versefod), i den antikke Metrik Benævnelse for en rytmisk Enhed, en Forbindelse af lange og korte Stavelser
312 Fod, i Jagtsprog Aftrykket af Vildtets Fødder og den dermed forbundne Lugt (»Fært«).
312 Fodangel er et tidligere hyppig anvendt Hindringsmiddel, bestaaende af 4 indtil 8 cm lange spidse Jernpigge
312 Fodangel (Cāūcalis Hoffm.), Slægt af Skærmplanterne, hvoraf en enkelt Art Faastraalet F. (C. daucoides L.)
312 Fodartilleri, i nogle Hære Navnet paa det ikke beredne Feltartilleri og Fæstningsartilleri.
312 Fodbad, et Bad, hvor alene Fødderne og nederste Del af Underbenet dyppes i Vandet
313 Fodblad (Palma) er en ældre Betegnelse for Mellemfod ell. Mellemhaand.
313 Fodblok (Søv.), en enkeltskivet Blok (Trisse), der fæstes til et Beslag i Dækket
313-316 Fodbold. Et Spil mellem to Partier spillet med en stor, oppustet Bold, som føres frem mod Modstandernes Maal væsentlig med Fødderne
316 foddelt, se fodribbet.
316 Fodder, eng. Vægt (Ton) for Bly i saakaldte Gæs ell. Søer
316 Foder kaldes i Alm. den Føde, der rækkes Dyrene af Mennesket
316 Foderanalyse ell. Foderstofanalyse gaar i sin alm. Form ud paa at godtgøre Fodermidlernes Sammensætning i grove Træk
316 Foderbede, se Runkelroe.
316 Foderbønne, d. s. s. Fodervikke (se Vikke).
317 Fodéré, François-Emanuel, fr. Epidemiolog og Retsmediciner, (1764—1835)
317 Foderenheder. Maalestok for Fodermidlernes Produktions- ell. Nytteværdi, er lig 1 kg Byg.
317 -- A. Kraftfoder.
317-318 -- B. Grovfoder.
318 Foderheste. Herved forstaas sædvanlig Militærheste, som paa visse Betingelser udstationeres hos private Foderværter
318 Foderkogeapparat anvendes til Kogning af Foder — navnlig Kartofler — til Husdyrene
318 Fodermarsk (Fodermarskal) var i ældre Tid Betegnelsen for en Hofembedsmand, hvis Hverv det var at forestaa Staldvæsenet
318-319 Fodermester kaldes en i Husdyrenes Fodring, Røgt og Pleje særlig uddannet Mand
319-321 Fodermidler kaldes alle saadanne Stoffer, som indeholder tilgængelig Næring for Husdyrene
321-322 Fodernormer angiver Foderets Størrelse og Sammensætning til de forsk. Husdyr
322 Foderplanter ell. Foderurter, i udvidet Bet. alle de Planter, der anvendes til Foder for Husdyrene
322 -- 1) Rodfrugter og Knoldvækster
322 -- 2) Staldfoderplanter
322 -- 3) Græsmarksplanter ell. Høplanter
322 Foderroer, Rodfrugter, der anvendes til Foderbrug
322 Foderstoffer, d. s. s. Fodermidler.
322 Foderstrikke, et Reb, som i Militæretaten er udleveret til Enkeltmand ved de beredne Afdelinger
322 Foderurter, se Foderplanter.
322-323 Foderværdi ell. Næringsværdi
FODER-BÆLGPLANTER, FODER-GRÆSSER
(blank)
323 Fodervært, se Foderheste.
323 Fodevig (Fodvig), senere Höllviken, en halvcirkelformet Bugt, som fra N. skærer sig ind i den Landtunge, der udgaar fra Skaanes sydvestlige Spids
323 Fodfolk, se Infanteri.
323 Fodfolksspade er en lille let Spade, 50 cm lang med et 15 cm bredt og 30 cm langt Blad
323 Fodfødsel, en Fødsel, hvor Fosterets Fødder (ell. ene Fod) præsenterer sig først; se Fødsel.
323 Fodgigt, d. s. s. Podagra, se Gigt.
323-324 Fodklonus er et Symptom, der ofte optræder ved Lidelser af Pyramidebanerne i Rygmarven
324 Fodkys, et Tegn paa ydmyg Ærbødighed, som Paverne i Middelalderen krævede af alle Kristne
324 Fodled, se Fod.
324 Fodleje, nederste Leje for en staaende Aksel, paa hvilket den hviler
324 Fodliste, se Fodpanel.
324 fodnervet, se fodribbet.
324 Fodor-Mainvielle, Josephine, Sangerinde (Sopran) af ung. Slægt, f. 1793 i Paris, Dødsaar ukendt
324 Fodpanel kaldes den Træbeklædning, som ved Gulvet dækker Væggene i et Værelse
324 Fodpleje
324-325 Fodposten i Kbhvn, en nu ophævet Institution, der havde til Opgave at besørge Breve mellem Byens Indbyggere
325 Fodpund (ell. Pundfod), en Enhed for Arbejde, nemlig det Arbejde, der medgaar til at løfte et Pund en Fod lodret opad
325 Fodpunkt (mat.) for en Linie vinkelret paa en anden Linie ell. en Plan er det Punkt, hvori den vinkelrette træffer Linien ell. Planen.
325 Fodpunktskurve (mat.)
325 fodribbet (bot.)
325-326 Fodring
326 Fodrod, se Fod.
326 fodsid kaldtes Kjortelen, naar den naaede til Ankelen (se Dragt)
326 Fodspor
326 Fodsved, forøget Svedafsondring paa Fødderne
326 Fodsyge er i Plantepatologien en fælles Betegnelse for forsk. Sygdomme, som har det tilfælles, at Planternes nederste Dele angribes
326 Fodtone, en fra Orgelets Konstruktion stammende Betegnelse paa Tonehøjden
326 Fodtraad, en Jern- ell. Pigtraad, der spændes ud 20—30 cm over Jordoverfladen
326-327 Fodtræ kaldes i Bindingsværksbygninger det Stykke Tømmer, som ligger nærmest ved Jorden
327-331 Fodtøj
331 Fodvaskning (lat. pedilāvium), i Østerland et Tegn paa Gæstevenskab, som Værten personlig ell. ved sin Tjener viser Gæsten
331 Fodvig, se Fodevig.
331 Foe, D., se Defoe.
331 Foersom, Christen Martin, dansk Skuespiller, (1794-1850)
331-332 Foersom, Peter Thun, dansk Skuespiller, Shakespeare-Oversætter og Digter, (1777-1817)
332 Fofanov, Konstantin Michajlovitsch, russ. Digter, f. 1862
332 Fofner, se Faavne.
332 Fog, Bruun Juul, dansk Biskop, (1819-1896)
332 Fog, Ludolph Erasmi, dansk Officer, (1825-1897)
332 Fogaras, Prov. (Komitat) i Ungarn, i det sydlige Siebenbürgen
332-333 Fogazzaro, Antonio, ital. Digter, (1842-1911)
333 Fogderi var tidligere i Norge Betegnelsen for en Fogeds Embedsomraade (se Foged)
333 Foged, der er et plattysk Laaneord, i den senere Middelalder i Brug som Betegnelse for en Række forsk. Embedsmænd og Betjente
333-334 Fogedforretning. efter gældende dansk Ret: (Civil) Arrest, Udlæg, Afsætning, Udpantning, Forbud og de saakaldte Umiddelbare F. (s. d. Art.)
334 Fogedforbud, se Forbud.
334 Fogedret, se Foged.
334 Fogedsvend kaldtes i ældre Tid de underordnede Betjente, der i Købstæderne var ansatte til Hjælp for Byfogden
334 Fogedvidne. Ved enhver Fogedforretning (se Foged) skal Fogden tilkalde to Vidner
334 Fogelberg, Bengt Erland, sv. Billedhugger, (1786-1854)
334-335 Foggia, indtil 1871 kaldet Capitanata, Prov. i Syditalien, udgør den nordlige Del af Landskabet Apulien
335 Fogh, Carl Johan, dansk Skolemand og Naturforsker, (1824-1879)
335 Foglia, Flod i Italien, udspringer i de toskanske Apenniner ved Sestino, løber mod Ø.
335 Fogliani, Ludovico, ital. Musikteoretiker, d. i Modena c. 1539
335 Foglietta, ældre italiensk Vin- og Brændevinsmaal.
335 foglietto (ital.), d. s. s. Stikord, ell. Replik
335 Fogo, Bray, se Capoverdiske Øer.
335 Fohström, Alma Evelina, gift v. Rode, finsk Sangerinde, f. 1856
335 Foibe (gr., Hunkønsform til Foibos, »den Rene«) hører efter Hesiodos til Titanerne, er Datter af Uranos og Gaia
335 Foibidas, spartansk Feltherre, der 383 f. Kr. afsendtes med en Hjælpehær til Thrakien
335 Foibos (gr.: »den rene«), opr. vistnok en selvstændig gr. Guddom; Tilnavn til Apollon
335-338 Foinike, lat. Phoenicia, gr. Navn paa den midterste Del af Middelhavets østlige Kyststrækning imellem Lilleasien og Ægypten
338 Foinix,
338 -- 1) i den græske Sagn-verden Foinikernes Stamfader, Søn af Agenor, Fader ell. Broder til Europa, Konge i Sidon.
338 -- 2) gr. Heros, Søn af Boioteren Amyntor
338 Foix, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Ariège, Hovedstad i Arrond. F.
338 Foix, sydfransk Højadelsfamilie, der har faaet Navn af det ligelydende Grevskab paa Nordsiden af Pyrenæerne
338 Fojano, F. della Chiana, By i Mellemitalien, Prov. Arezzo, ligger 16 km S. f. Arezzo ved Chiana, (1910) 7600 Indb.
338 Fojnica, By i Bosnien, Kreds Sera j>evo, 50 km V. f. Serajevo, har c. 1500 Indb.
338 Fok (Søv.), det underste Raasejl paa Fokkemasten
338-339 Fokaia (Phocæa), en af de 12 ioniske Kolonier i Lilleasien
339 fokal (lat.), vedrørende Fokus (Brændpunkt).
339 Fokas, byzantinsk Kejser, regerede 602—610
339 Fokien, se Fukien.
339 Fokion, attisk Feltherre, f. 402 f. Kr., Discipel af Platon og Xenofon
339 Fokis, Landskab i det gamle Grækenland
339 Fokke- (Søv.), Kendeord for en Del af det staaende og løbende Gods, der hører til den forreste faste Mast i et Skib
339 Fokke Simonsz, Arend, holl. Forf. og Kobberstikker, (1755-1812)
339 Fokomeli (gr.) kaldes en Form af Misfostre hvor de i og for sig veludviklede Hænder og Fødder udspringer umiddelbart fra Kroppen
339 Fokos, gr. Sagnheros, Fokiernes Stamfader, Søn af Aiakos
339 Fokschani, se Focsani.
339 Fokstuen, en Fjeldstue 10 km N. f. Stationen Dombaas i Gudbrandsdalen
339 Fokus (lat.), Brændpunkt.
339-340 Fokylides fra Milet, gr. Digter, c. 540 f. Kr.
Side 340-400 indexeret
401 Fontanelle (lat.)
401 -- 1) de uforbenede Partier ved Sammenstødet mellem Hovedskallens Ben, der findes hos Fosteret og det nyfødte Barn
401 -- 2) Et kunstig fremkaldt og ved Kunst vedligeholdt suppurerende Saar
401 Fontanes, Louis, Markis de, fr. Digter og Statsmand, (1757-1821)
401-402 Fontange (fr.), et Hovedtøj, som paa Dansk hed Sæt ell. Top
402 Fontanges, Marie Angélique de Scoraille de Roussille, Hertuginde af, (1661—81)
402 Fontarabic. se Boissonade.
402 Fonte Avellana, Kongregationen af, et Munkesamfund
402 Fonteio, Giovanni, se Nielsen, Hans.
402 Fontenay, le Sage de, en fra Frankrig stammende Slægt
402 Fontenay, le Sage de,
402 -- 1) Gaspard Frédéric, dansk Admiral, (1693-1769)
402 -- 2) Karl Frederik, dansk Admiral, ovennævntes Søn, (1723-1799)
402 Fontenay aux Roses, Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine, Arrond. Sceaux (Isle de France), 8 km SV. f. Paris
402-403 Fontenay-le-Comte, By i det vestlige Frankrig, Dept Vendée, Hovedstad i Arrond. F. (Poitou)
403 Fontenay-sous-Bois, By idet nordvestlige Frankrig, Dept Seine, Arrond. Sceaux (Isle de France), 2 km Ø. f. Vincennes
403 Fontenelle, se Fontanelle.
403 Fontenelle, Bernard Le Bovier de, fr. Forf., (1657-1757)
403 Fontenoy,
403 -- 1) Landsby i det sydlige Belgien, Prov. Hainaut, Arrond. Tournai, ved Escaut (Schelde)
403 -- 2) F. en Puisay, Landsby i det østlige Frankrig, Dept Yonne, Arrond. Auxerre (Bourgogne), ved Lyon-Banen
403 Fontes Pereiro de Méllo, Antonio de, portug. Statsmand, (1820—87)
403 Fontevraud-Ordenen stiftedes af Robert fra Arbrissel (nu Arbresec) ved Rennes
403 Fonteyraud, Alcide, fr. økonomisk Forf., 1822—1849
403-404 Fontinalis Dill., L., Kildemos, Brandmos, Slægt af de sidefrugtede Bladmosser
404 Fontrailles, Louis d'Astarac, Markis af Marestang, Senechal af Armagnac, f. i Beg. af 17. Aarh., d. 1677
404 Fontæne (fr. fontaine), Brønd, Springvand.
404 Fon-Vizin, Denis Ivanovitsch, russ. Digter, (1744-1792)
404 Foosnæs, Hans Konrad Henriksen, norsk Politiker, (1846-1917)
404 Foot (Fl. Feet), eng. Længdemaal, 1/3 Yard = 30,4797 cm
404 Foote, Samuel, eng. Skuespiller og Lystspildigter, (1720—77)
404 Foppa, Cristoforo, kaldet Caradozzo, ital. Billedhugger, Medaillør og Gemmeskærer, (c.1445-1527)
404-405 Foppa, Vincenzo, ital. Maler, (c.1427-c.1516)
405 For (tekn.), et hult Legeme, som enten indvendig beklæder ell. udvendig omslutter en anden Genstand
405 Foraar (norsk Vaar) se Aarstider.
405 Foraarsagelse (jur.), se Skyld.
405 Foraarsblødning (bot.), se Blødning.
405 Foraarsjævndøgn (norsk Vaarjævndøgn) er det Tidspunkt for den nordlige Halvkugle, da Solen træder ind i Væderens Tegn
405 Foraarsjævndøgnspunktet (Væderpunktet) kaldes det ene af de to Punkter, hvori Ekliptikken og Ækvator skærer hinanden
405 Foraarsplantning og Foraarssaaning kaldes de Kulturarbejder i Skoven, som foregaar mellem Vinterens Ophør og Træernes Løvspring
405 Foraarssaft (bot.), se Blødning og Saftstigning.
405 Foraarsstandpunkt i Modsætning til Efteraarsstandpunkt bruges som Betegnelse i Skovbruget ved Udregning af en Driftsklasses Vedforraad
405 Foraarsved kaldes den Del af et Træs aarlige Tykkelsevækst, Aarringen, som dannes i Beg. af Vækstperioden
405 Forain, Jean Louis, fr. Tegner og Maler, (1852- )
405 Foramen (lat.: Hul) betegner i Anatomien i Reglen en Aabning i en Knogle, bestemt til Gennemgang for Kar og Nerver
405 Foraminiferæ, se Slimdyr.
405-408 foranderlige Stjerner kaldes de Fiksstjerner, som ikke altid har samme Lysstyrke
408 foranderlig Strandvibe (norsk), se Ryler.
408 forankre. Et Bygningsværk
408 forargeligt Samliv. Naar to Personer af forskelligt Køn i længere Tid lever sammen, som om de var Mand og Hustru (føre et f. S.), uagtet de ikke er gifte med hinanden
408 Forargelse, offentlig. Strfl.'s § 185
408 Forarm, se Arm.
408 Forāsien, Navn for den sydvestlige Del af Asien
408 Forauktionering ɔ: Bortsalg ved Auktion.
408 Forbach, By i Kredsen F. i Lothringen, 9 km SV. f. Saarbrücken
408 Forbandelse betegner Nedkaldelse af Guds Vrede ell. Straf
408-409 Forbandt er en Murkonstruktion, i hvilken Mursten og tilhugne Kvadersten med regelmæssige Former henlægges i forsk. Bindemidler
409 Forbedring af andres Ting uden Anmodning fra Tingens Ejer
409 Forbedringsanstalter, se Tvangsopdragelse.
409 Forbedringshuse, se Fængselsvæsen og Straffeanstalter.
409-410 Forbedringsteori
410 Forbening, se Ben S. 907 (Benvævets Udvikling).
410 Forberedelse af Domsforhandling
410 Forberedelseseksamen, alm., er indført ved kgl. Anordning af 30. Aug. 1881
410 Forberedelseshugst kaldes i Skovbruget en saadan Hugst, som staar paa Overgangen mellem Udhugning og Foryngelseshugst
410 forberedende Prøver kaldes i Norge iflg. L. 9. Juni 1903 en Universitetseksamen, som maa aflægges, før man faar Adgang til Embedseksamen
410-411 Forbes, Archibald, eng. Journalist, (1838-1900)
411 Forbes, David, eng. Bjergingeniør og Geolog, (1828-1876)
411 Forbes, Edward, eng. Naturforsker, (1815-1854)
411 Forbes, Edwin, amer. Maler, (1839-1895)
411 Forbes, Henry, eng. Rejsende, (1851- )
411 Forbes, James David, eng. Geolog og Fysiker, (1809-1868)
411 Forbes, Stanhope Alexander, eng. Maler, (1857- )
411 Forbesit, et hvidgraat Mineral fra Atacama i Chile, opkaldt efter ovenn. David Forbes, bestaar af vandholdig arsensur Nikkel og Kobalt.
411-412 Forbin, Claude de, fr. Søhelt, (1656-1733)
412 Forbin, Louis Nicolas Auguste, Greve af, fr. Maler og Forf., (1777-1841)
412 Forbindelser,
412 -- 1) alifatiske, organiske F. af de fede Legemers Gruppe
412 -- 2) aromatiske, d. s. s, cykliske F., specielt Benzolderivater,
412 -- 3) cykliske, organiske F. med lukket Atomkæde; de omfatter:
412 -- -- a) Karbocykliske F., hvis lukkede Atomkæde kun indeholder Kulstofatomer
412 -- -- b) Heterocykliske F., hvis lukkede Atomkæde foruden Kulstofatomer indeholder et ell. fl. Atomer af andre Grundstoffer
412-413 -- 4) kemiske. En kem. Forbindelse er et homogent, sammensat Stof, hvis Sammensætning og Egenskaber forbliver uforandrede
413 Forbindelser (milit), se Kommunikationer.
413 Forbindelsesvarme, d. s. s. Dannelsesvarmen for den kemiske Forbindelse
413-414 Forbinding benyttes dels om den Handling at forbinde, dels om det færdig anlagte Apparat af Forbindingsstykker
414 Forbindingsstoffer (ell. Forbindstoffer)
414 Forbjerg kaldes sædvanlig særlig iøjnefaldende, høje Kystfremspring
414 Forbjærger, se Stranding. .
414 Forblad (bractēola; bot.) kaldes det ell. de første Blade paa et Sideskud
414 Forblyning.
414-415 -- 1) Overtrækning af et andet Metal, navnlig Jern, med Bly
415 2) Afsætning af et Blylag i Kanon- og Geværløb
415 Forblændsten, se Skalmuringssten.
415 Forblødning, Blødning, der fører til Døden (se Blødning).
415 forbodme, se Bodmeri.
415 Forboltning (Søv.) i et Træskib er de Jernbolte, hvormed Skibsskrogets enkelte Planker og Knæer holdes sammen.
415 Forbonnais, François de, fr. økonomisk Forf., (1722-1800)
415-416 Forbrug (økonomisk)
416 Forbrug af andres Ting
416 Forbrugsafgift, se Skatter.
416-419 Forbrugsforeninger eller Brugsforeninger, som de i Alm. benævnes her i Landet
419 Forbrugsgods (Søv.), de Genstande, som paa Togtet dgl. ell. dog jævnlig forbruges
419-422 Forbrugsstatistik (ell. Konsumtionsstatistik)
422 Forbrugssukker, Konsumsukker, Sukker, der i er renset, at det uden yderligere Behandling kan gaa over i Konsumen
422-423 Forbrydelse er det sproglige Udtryk for en strafbar Handling
423 Forbrydelse af Arveret, se arveløs.
423 Forbrydelse af Embede, se Embedsfortabelse.
423 Forbryderasyler, Tilflugtssteder, hvor løsladte Forbrydere i en kortere Tid forplejes, indtil de faar lønnet Beskæftigelse
423 Forbrydergalskab, Sindssygdomme og sjælelige Degenerationstilstande, ved hvilke Tilbøjelighed til at begaa Forbrydelser er et fremherskende Symptom
423 forbryderiske Børn, se Børn S. 438 ff. og Tvangsopdragelse.
423 Forbryderkolonler, se Deportation og Forbryderasyler.
423 Forbrydermennesket, se Lombroso.
423 Forbrænder, et Skud, der ikke straks ved Hanens Nedslag gaar af
423-424 Forbrænding kaldes i al Alm. en kem. Proces, i hvilken der deltager Luftarter
424 Forbrænding kaldes i Lægevidenskaben den Paavirkning af Legemet, som fremkaldes ved høje Varmegrader
424 Forbrændingsanalyse, d. s. s. Elementæranalyse, se Analyse, S. 687.
424 Forbrændingsanstalt, se Renovation.
424 Forbrændingsmaskine, d. s. s. Eksplosionsmaskine.
424 Forbrændingsovn, en Ovn, der anvendes i de kem. Laboratorier
424 Forbrændingsrør, se Forbrændingsovn.
424 Forbrændingstemperatür og -varme, se Forbrænding.
424 forbrændt bliver smedeligt Jern, naar det glødes stærkt og længe, uden at bearbejdes
424-425 Forbud i processuel Forstand vil sige et, ordentligvis af Fogden, afsagt Dekret
425 forbudne Grader, se Ægteskab.
425 Forbudspaategning eller Prohibitivpaategning kaldes Paategninger paa Værdipapirer om Indskrænkninger i Ejerens fri Raaden
425 Forbund betegnede i ældre Retssprog enhver Overenskomst, selv mellem Private
425 Forbundsdag (»Bundestag«) ell. Forbundsforsamling (»Bundesversammlung«)
425 Forbundsdomstolen ell. Forbundsretten er Benævnelsen paa den øverste Domstol i Schweiz
425-426 Forbundseksekution betegner Tvangsfuldbyrdelsen af et Statsforbunds ell. en Forbundsstats Beslutninger
426 Forbundsforsamling (»Bundesversammlung«) i den schweiziske Forfatning af 1874
426 Forbundsfælle (»Bundsforvandt«) bruges som Betegnelse for Deltagerne i en Alliance {s. d.)
426 Forbundsfællekrigen kaldes de forsk. italiske Folkeslags Oprør mod Rom
426 Forbundskansler, i Schweiz ,Chef for Forbundskancelliet,
426 Forbundslove og Forbundsbeslutninger, de af den schweiziske Lovgivningsmagt vedtagne Love og Beslutninger
426 Forbundspræsidènt kaldes det Medlem af det schweiziske Forbundsraad, der vælges for eet Aar
426 Forbundsraad var
426 -- 1) 1867—70 Navn for de nordtyske og er siden 1871 Navn for de tyske Regeringers 58 Fuldmægtige for de fælles Anliggender
426 -- 2) Navn for den øverste udøvende Myndighed, i Schweiz
426 Forbundsregeringer, den officielle Betegnelse for Regeringerne i de enkelte under det tyske Rige henhørende Regeringer (Stater)
426 Forbundsstat er en af fl. Ledstater sammensat Stat
426 Forbundter kaldtes i Lavstiden den hos en Ikke-Lavsmester Oplærte, der for kortere Tid gav sig i Lære hos en Lavsmester
426 Forbygning, ved Grubedrift
426-427 Forbøn ɔ: Bøn til Gud for andre Mennesker
427 Forcade de la Roquette, Jean Louis Victor Adolphe, fr. Statsmand (1820—74)
427 Forcalquier, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Basses-Alpes (Provence)
427 force, (fr.), Styrke, Magt, Eftertryk, Tvang
427 Force, Peter, amer. Historiker, (1790-1868)
427 Forcellini, Egidio, ital. Filolog og Leksikograf, (1688-1768)
427 force majeure, se vis major.
427 Forceps (lat.: Tang) kaldes i Lægekunsten alle tangformede Instrumenter
427 forcere (af fr. force, Styrke, Magt), tvinge, fremtvinge, tage med Magt. overdrive
428 forcere Sejl (Søv.), at føre flere eller større Sejl, end Kulingen egl. tillader
428 Forcherit, en af Auripigment gulfarvet Varietet af Mineralet Opal, fra Steiermark.
428 Forchhammer, en fra Tyskland stammende Slægt
428 Forchhammer, Ejnar, Operasanger, Tenor, (1868- )
428 Forchhammer, Emanuel, Orientalist, (1851-1890)
428-429 Forchhammer, Johan Georg, dansk Geolog, (1794-1865)
429 Forchhammer, Johannes Georg, nedenn. J. N. G. F.'s Søn, f. 22. Maj 1861
429 Forchhammer, Johannes Nicolai Georg, dansk Filolog og Skolemand, (1827-1909)
430 Forchhammer, Peter Wilhelm, klassisk Filolog og Arkæolog, (1803-1894)
430 Forchheim, By i det bayerske Regeringsdistrikt Oberfranken ved Ludwigs-Kanalen
430 Forckenbeck, Max von, tysk Politiker, (1821-1892)
430 Ford, Edward Onslow, engelsk Billedhugger, (1852-1901
430 Ford, Henry, amer. Industriorganisator, f. 30. Juli 1863
431 Ford, John, eng. dram. Forf., (1586—1639)
431 Fordampning, en Vædskes ell. et fast Stofs Overgang til Luftform
431 Fordampningsapparat, se Afdampning.
431 Fordampningsmaaling
431 Fordampningsvarme, se Damp.
431 Fordel, se Commodum.
431 fordelende Midler skal tjene til at bringe en Hævelse, Svulst ell. Betændelse til at svinde jævnt (fordele sig)
431 fordelende Urter (Spēcies resolventes) er en Blanding af forsk, skaarne Blomster og Urter
431 Fordeler, se Telefoncentraler.
431 Fordeling. i den ældre danske Proces
431 Fordeling, elektrisk, se Dielektricitetskonstant og Elektrostatik.
431-432 Fordelingsanlæg betegner ved elektriske Centraler det samlede System
432 Fordelingsledningsnet benævnes den Del af et elektrisk Ledningsnet, hvortil de enkelte Forbrugere er tilsluttede
432 Fordelingsmaskiner, se Influensmaskiner.
432 Fordelingsrum, se Fordelingsanlæg.
432 Fordelingsskema er en skematisk Fremstilling af en Centrals samlede Fordelingsanlæg
432 Fordelingstal kaldes den Valgkvotient, hvormed ved Forholdstalsvalg de enkelte Valggruppers (Partiers) Stemmetal deles
432 Fordelingstavle, se Fordelingsanlæg.
432 fordelt, se Fordeling.
432 for de Vind (Søv.), at sejle med Vinden agter — ell. næsten agter ind.
432 Fordicīdia (lat,), Fest, der i Oldtiden fejredes i Rom til Ære for Jordens Gudinde Tellus
432 Fordobling (bot.), ogsaa kaldet dédoublement, er det Fænomen, at der i St f. eet Organ optræder to
432 Fordraaber, d. s. s. stærk Vinaand, nemlig det først indvundne Destillat ved Vinaandsfabrikationen
432 Fordrag, ældre Udtryk for Forlig, Overenskomst, Traktat.
432 Fordring, se Obligationsret.
432 Fordringshaver, se Obligationsret.
432 Fordringsret, se Obligationsret.
432 Fordæk (Søv.) benævnes den Del af øverste Dæk i et Skib, som ligger forude mellem Fokkemasten og Forstævnen
432-433 Fordøjelse
434 Fordøjelsesbesværligheder, d s. s. Dyspepsi.
434-435 Fordøjelsesorganer har den Opgave at bearbejde Føden saaledes, at dens til Ernæringen brugelige Bestanddele opløses
435 Fordømmelse, se Apokatastasis og Dommedag.
435 fore, Søudtryk, hvorved forstaas at beklæde, efter Omstændighederne med Træplanker, Værk ell. Tovværk.
435 Fore and aft Skonnert(Søv.), mindre Sejlskib med to Master, af hvilke den agterste er den højeste
435 Forebyggelsespligt, se Afværgelsespligt.
435 Foredragsbetegnelser kaldes i Musikken de Anvisninger, der retleder den Udøvende
435-437 Foredragskunst kalder man den Kunst, der gennem det talte Ord formaar at give det skrevne Ord et kunstnerisk ordnet Udtryk
437 Foreign Office, Navnet for det eng. Udenrigsministerium (organiseret 1782)
437 Forel er et tysk Navn for Ørred, men det bruges jævnlig hos os.
437-438 Forel, August Henry, schweizisk Psykiatriker og Entomolog, f. 1. Septbr 1848
438 Forel, François Alphonse, schweizisk Naturforsker, f. 2. Febr 1841
438 Forelaborre, se Ørredaborre.
438 Foreland, North og South F., to Forbjerge af Kridt paa Englands sydøstlige Kyst, Halvøen Kent
438 Forelgranulit, se Granulit.
438 Forelsten, se Gabbro.
438 Forelæg eller »Bødeforelæg«
438 Forelæggelse
438 foreløbige Love, se provisoriske Love.
438 foreløbige Retsmidler kaldes visse Retsskridt, der navnlig gaar ud paa at sikre Opfyldelsen af Retskrav ell. at afværge Retskrænkelser
438 forende (af tysk »verenden«), Udtryk i Jagtsproget for Vildtets Død.
438 forenede Dampskibsselskab, se Dampskibsselskab, Det forenede.
438 forenede norske Arbejdersamfund, se Norske Arbejdersamfund.
438-439 forenede Rigsdag. Den f. R. dannes iflg. Grl. 1915 § 65 ved Sammentræden af Folketinget og Landstinget
439 Forenede Stater i Nordamerika, se Nordamerikanske Fristater.
439 forenede Venstre, Det. Under dette Navn samledes i Foraaret 1870 de tre Venstregrupper paa Rigsdagen til eet Parti
439 Forening betegner i Alm. en varig Sammenslutning mellem fl. Personer til Opnaaelse af fælles Formaal
439 Foreningen for frivillig Pleje af syge og Saarede i Felt, se Røde Kors.
439 Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme, se Væddeløb.
439 Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, se Dyrebeskyttelse.
439 Foreningen til Evangeliets Forkyndelse for skandinaviske Sømænd i fremmede Havne, se Sømandsmission.
439-440 Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring
440-441 Foreningsfrihed
441-442 Forenings- og Sikkerhedsakten. »Kungl. Majt.'s och Riksens Ständers fastställda forenings- och säkerhetsakt«
442 forensis (af lat. forum}, retslig
442 Forenza, By i Syditalien, Prov. Potenza, ligger 33 km SØ. f. Melfi. (1911) 5500 Indb.
442 Foresat kaldes i Militærsproget den, der har Befalingsret over andre
442 Foresit, et Mineral fra Elba, som i Udseende og Sammensætning staar Desminen nær {se Zeolitgruppens Mineraler).
442 Forest, F. City, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 35 km NØ. f. Scranton
442 Foresti, Jacopo Filippo, ital. Munk og Historieskriver, (1434—1520)
442-443 Forestilling betegner efter alm. psykologisk Sprogbrug en reproduceret Bevidsthedstilstand
443 Forestilling (jur.)
443 Forestillingstype, se Forestilling.
443 Foreteelse er et Ord, man har søgt at indføre i Stedet for Ordet Fænomen.
443 Forevisningsfrist. En Veksel skal i visse Tilfælde inden en vis Frist forevises til Accept ell. til Betaling
443 Forey, Élie Frédéric, fr. Marskal, (1804-1872)
443 Forez, tidligere Grevskab og Prov. i det østlige Frankri
443 Forez Bjergene kaldes en Del af det fr. Centralplateau, mellem Floderne Loire og Allier
443-444 Forfald. i Retssproget, naar nogen, hvem ellers en retlig Mødepligt vilde paahvile, har en af Retsordenen anerkendt Grund til Udeblivelse
444 forfalden er en Fordring, naar den kan forlanges indfriet af Fordringshaveren, se Forfaldsdag.
444 Forfaldsdag, Forfaldstid, betegner den Dag ell. det Tidspunkt, da en Fordringshaver kan forlange den ham tilkommende Præstation erlagt
444 Forfalskning, enhver Behandling af en Vare, hvorved denne faar en ringere Værdi, end Køberen er berettiget til at vente
444-445 Forfalskning;. Efter Strfl.'s §278
445 Forfang kaldes det Stykke af Medesnoren, der bærer Krogen
445 Forfang betyder i det ældre Retssprog Afbræk, Hindring, se D. L. 3—13—6, 25.
445 Forfangenhed er Betegnelsen for to i Væsen og Natur ganske forsk. Lidelser
445-446 -- F. hos Hesten bestaar i en overfladisk, ikke infektiøs Betændelse i Hovens Læderhud
446 -- F. hos Kvæget, en ejendommelig godartet Betændelsestilstand med (serøs) Udsvedning og Ansamling i Haseledene
446 Forfar eller Angus, Shire i det østlige Skotland, begrænses af Nordsøen, Firth of Tay og Shirerne Perth, Aberdeen og Kincardine
446 forfare (Søv.), flytte, f. Eks. f. en Trosse ɔ: flytte den fra en Pæl til en anden paa et Bolværk
446-447 Forfatning. Ved en Stats F. forstaas de øverste Regler for Statens Ordning og Styrelse
447 Forfatningsbrud betragtes som grovere Forseelser end Krænkelse af alm. Love
447-448 Forfatningsed. I Middelalderen var det Skik, at den valgte Konge paa Tinge maatte afgive et med Ed bekræftet Løfte om at holde Landets Love
448 Forfatningskonvent (engelsk convention) kaldes i de enkelte nordamerikanske Stater de Forsamlinger, der vælges med det Formaal at revidere Statens Forfatning
448 Forfatningslov, se Forfatning.
448-451 Forfatterret er den en Forfatter ved Lovgivningen hjemlede Ret til at bestemme, om, naar og hvorledes det af ham frembragte Aandsværk skal offentliggøres
451 Forfeit (eng.) er den Del af Indskuddet, der forfalder, naar en Hest, der er indmeldt til Væddeløb, udebliver fra dette.
451 Forficulidæ, se Ørentviste.
451 Forfil, stor Fil, se Fil.
451 Forflyttelse, se Embedsmand, S. 156.
451 Forfragter var i tidligere Retssprog Betegnelse for den, der fragter et Skib bort.
451 Forfragtning, d. s. s. Bortfragtning, nemlig af Skib. Rederen ell. Skipperen
451 forfragter ell. bortfragter, Købmanden befragter.
451 Forfremmelsesbedømmelser kaldes de skriftlige fortrolige Udtalelser, der aarlig indsendes om de faste Befalingsmænd i Hæren
451 Forfremmelseslister, se Forfremmelsesbedømmelser.
451 Forfremmelsesraad (Søv.), Kommissioner, der til Marineministeriet gør Indstillinger om Avancementerne i Flaaden
451-452 Forfrysning er den ved meget lave Varmegrader (Kulde) fremkaldte Tilstand
452 Forfængelighed, en Stræben efter Ros og Beundring, uanset om det, for hvilket der søges Anerkendelse, virkelig er noget
452 Forfølgelsesret, se Standsningsret.
452 Forfølgelsesvanvid, en Form for Forrykthed, ved hvilken Vedk. mener sig forfulgt (se Paranoia).
452 Forførelse
452 Forgaard, se Tempel.
452 Forgaard, se Øre.
452 Forgemol de Bostequénard, Leonard Leopold, fr. General, f. 17. Septbr 1821
452 Forgeot, Nicolas Julien, fr. dram. Forf., (1758—98)
452-453 Forges les Eaux, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure
453 Forgiftning, Intoksikation
453 Forgiftning (af Fisk), se Fiskesygdomme.
453 Forglasning, Smeltning af et Stof, saaledes at dette faar et glasagtigt Udseende.
453 Forglemmigej, se Myosotis.
453 Forglødning er en foreløbig Brand, som keramiske Varer gennemgaar, forinden den endelige Brand foregaar i Blankovnen.
453 forgrebs betegner Rettigheden til at tage i Besiddelse og Brug fremfor nogen anden
453-454 Forgrening kalder man i Botanikken Udviklingen af saadanne Sidedele, som er homologe med det Organ, paa, hvilket de udvikler sig
454 Forgylderpresse, se Bogbinderi.
454 Forgyldervoks, en Komposition af gult Voks, Spanskgrønt, Bolus og Alun
454 Forgyldning, at overtrække en Genstand af Metal, Træ, Porcelæn o. l. med Guld
454-455 forgynge (Søv.) et Tømmer er at formindske dets Bredde ell. Tykkelse henimod Enderne
455 Forgællesnegle, se Prosobranchia og Snegle.
455 forgøre, ved magiske Midler at indvirke paa Mennesker og Dyr for at skade dem
455 Forhaand (fr. avant-main), den, der i Kortspil har Retten til at spille det første Kort ud.
455 forhale (Søv.), at flytte et Skib, der ligger fortøjet
455 Forhaler (Søv.), et Tov, der viser forefter fra et Rundholt, en Bom, Kran e. l.
455 Forhaling (jur.), se Mora.
455 Forhammer, stor Haandhammer, se Hammer.
455 Forhandling, se Debat.
455 Forhandlingsmaksimen, den i nyere Civilproces herskende Maksime, at Parterne selv maa sørge for Processens Udvikling og Oplysning
455 forhindrede Retssubjekter, se uanmodet Forretningsførelse.
455-458 forhistorisk (præhistorisk) Arkæologi er den Videnskab, som oplyser de Tidsrum, som ligger forud for de gennem skriftlige Kilder hist. oplyste Tider
458 forhistoriske internationale Kongresser til Udvikling af den forhistoriske Arkæologi
458 Forhold kaldes i Matematikken en Kvotient (en Brøk), hvis Dividend og Divisor (Tæller og Nævner) er ensartede Størrelser.
458 Forholdelse af fremmed Ejendom
458-459 Forholdets Natur (i Retsudøvelse)
459 Forholdsattest, Attest om en Persons Vandel
459 Forholdsfald, se Kasus.
459 Forholdsform, se Kasus.
459 Forholdsord, se Præposition.
459 Forholdstalsvalg, se Valg.
459 Forhorn, se Rygmarv.
459 Forhorning, se Hud.
459 Forhud, se Kønsorganer.
459 forhude (kobberforhude ell. kobre) (Søv.), beklæde Ydersiden paa den Del af Skibsskroget, der ligger under Vandlinien
459 Forhudsdryppert, se Balanitis.
459 Forhug er et Hindringsmiddel, der dannes af Træer, Træ-F., ell. af armtykke Grene, Gren-F.
Side 460-464 indexeret
465 Foring (Søv.) ell. Garnering kaldes den indre Klædning af Træplanker, som anbringes i Lasterne paa et Skib.
465 Forio, Hovedbyen paa den ital. Ø Ischia, Prov. Napoli, ligger paa Øens Vestside. (1911) 5600 Indb.
465 foris positi (lat.: »de uden for Døren stillede«), af Kirken bandlyste.
465 Forissestilling, se Fosterleje.
465 forjynget (tysk Haandværkerudtryk) kaldes navnlig en Maskindel af Metal ell. Træ, hvis ene Dimension er aftagende
465 forjættede Land, Betegnelse for Kana'ans Land
465 Fork er en Gaffel med 2 ell. 3 25—35 cm lange Grene af Jern ell. Staal og et c. 2 m langt Skaft
465 Forkalkning (kem.}, se Oxyder.
465 Forkalkning ɔ: Afsætning af Kalk i Vævene
465 Forkalkning (bot.) kaldes i den botaniske Vævlære Cellevæggens Imprægnering med (kulsurt) Kalk
465 Forkammer, se Hjerte.
465 Forkastning (geol.) d. s. s. Spring; se Lejringsforhold.
465 Forkatun, se Katun.
465 Forkel, Johann Nikolaus, tysk Musikhistoriker, (1749-1818)
465-466 Forkīm (bot., d. s. s. prothállium, protonēma, promycēlium)
466 Forkisling (bot.) kaldes i den bot. Vævlære Cellevæggens Imprægnering med Kiselsyre
466 forklampe (Søv.) er ved Hjælp af fastspigrede Klamper at forhindre en Genstand i at forandre sin Plads
466 Forklæde. Brugen af F. stammer fra Tyskland, og dets Glansperiode falder i Slutn. af 16. Aarh.
466 forknistre, se Knistringsvand.
466 Forkobring, Overtrækning af Metaller med Kobber
466 Forkontrakt vil sige Kontrakt om Indgaaelse af en Kontrakt
466-467 Forkorkning kaldes i den bot. Vævlære en ejendommelig kem. Omdannelse af bestemte Lag i visse Vævs Cellevægge
467 Forkortning (mat.) af en Brøk vil sige Division af Tæller og Nævner med en Størrelse, der gaar op i dem begge
467 Forkrøpning (tysk »Verkröpfung«)
467 Forkulling, Ophedning af organiske Stoffer uden Luftens Adgang
467 Forkyndelse, i Retssproget Betegnelse for den, til bestemte Former bundne, Meddelelse af Stævninger, Domme, Øvrighedsresolutioner o. l.
467 Forkys, efter gr. Sagn en gl. Havmand, Søn af Pontos og Gaia
467 Forkøb, d, s. s. Forprang.
467 Forkøbsret, en Ret til fremfor andre at købe en Ting, naar Ejeren engang maatte ønske ell. være nødt til1 at afhænde den
467- Forkølelse. Ved F. forstaas Følgerne af Kuldeindvirkningen, naar der herved opstaar F.-Sygdomme
467 Forkortning (mat.) af en Brøk vil sige Division af Tæller og Nævner med en Størrelse, der gaar op i dem begge
467 Forkrøpning (tysk »Verkröpfung«)
467 Forkulling, Ophedning af organiske Stoffer uden Luftens Adgang
467 Forkyndelse, i Retssproget Betegnelse for den, til bestemte Former bundne, Meddelelse af Stævninger, Domme, Øvrighedsresolutioner o. l.
467 Forkys, efter gr. Sagn en gl. Havmand, Søn af Pontos og Gaia
467 Forkøb, d, s. s. Forprang.
467 Forkøbsret, en Ret til fremfor andre at købe en Ting, naar Ejeren engang maatte ønske ell. være nødt til1 at afhænde den
467-468 Forkølelse. Ved F. forstaas Følgerne af Kuldeindvirkningen, naar der herved opstaar F.-Sygdomme
468 Forladelse, Syndernes, se Syndsforladelse.
468 Forlader, et Gevær, hvis Løb er lukket bagtil, og som derfor lades fra Mundingen
468 Forladning, ved Forladegeværer en Prop
468 forladt Arv, Betegnelse for saadan Arv, hvortil ingen Arving findes
468 forladt Ægtefælle
468 Forlag, se Destillation Side 69.
468 Forlagsaksel
468 Forlagsboghandel er Boghandelens en gros Handel i Modsætning til Sortimentsboghandel
468-469 Forlagskontrakt vil sige en Kontrakt, hvorved en Forf. overdrager en anden den samme udelukkende Ret til Mangfoldiggørelse og Offentliggørelse
469 Forlagsret vil sige den Ret til Mangfoldiggørelse og Offentliggørelse af et Skrift
469 Forlagstøj, i Værkstedet ofte kaldt Forlag, Maskindel, som indskydes mellem Hovedakslen og Arbejdsmaskinen
469 Forlana, en ital. Dans, livlig af Karakter og i 6/8 ell. 6/4 Takt
469 Forland kaldes undertiden i Terrainlæren et Bælte af lavere Land, der ligger foran og langs med Foden af en Bjergkæde
469 Forland (Søv.), Betegnelse for den nærmest Havet liggende Kyststrækning
469 Forland, se Dige.
469 Forlast (Søv.) benævnes det forreste Lastrum i et Skib
469 forlastet (Søv.) betegnes et Skib, der har faaet for tung Last for ude
469-470 Forli, Prov. i det nordøstlige Italien, Landskab Emilia
470 Forli, se Melozzo da F.
470 Forlig (jur.), mindelig Overenskomst om Løsningen af en Retstvist
470 Forliget af 1894, se Danmark »Historie« Side 735.
470 forliggende kaldes i Fødselsvidenskaben den Del af Fosteret ell1. Ægget, som først viser sig i Modermunden
470 forligge sin Vind (Søv.), forsømme at sejle med første gunstige Vind
470 Forligsklage kaldes den i Reglen skriftlige Klage, hvorved den, der vil begynde Proces, begærer Modparten indkaldt for Forligskommi-sionen
470 Forligskommissioner, de Myndigheder, der er beskikkede til at lede den tvungne
470 Forligsmægling (s. d.)
470 Forligsmand, se Arbejdsstridigheders Bilæggelse, Side 33.
470 Forligsmægler, se Forligskommissioner.
470-471 Forligsmægling. Frd. 10. Juli 1795 foreskriver, at der som alm. Regel skal prøves Forlig ved dertil beskikkede Forligskommissioner
471 Forligsprøve, d. s. s. Forligsmægling.
471 Forligsraad er i de nyere norske Proceslove 13. Aug. 1915 indført i St f. Benævnelsen Forligskommission
471 Porlimpopoli, By i Norditalien, Prov. Forli, ligger 9 km SØ. f. Forli
471 forlise (Søv.), at miste ell. mistes
471 Forlods, d. s. s. Fideikommiskapital, se Fideikommis.
471 forloren ell. falsk er et tekn. Udtryk for Genstande, der kun skal gøre Gavn ved en enkelt Lejlighed
471 forloren Skildpadde, en Ret af kogt Kalvehoved, skaaret i smaa Stykker
471 forlorent Æg kaldes et Æg, der, efter at det er slaaet forsigtigt ud i kogende Vand, er kogt heri, indtil Hviden er stivnet.
471-473 Forlovelse betegner nutildags et mellem Mand og Kvinde gensidig givet Forløfte om Ægteskab
473 Forlovelse (jur.)
473 Forlover, d. s. s. Kautionist, se Kaution.
473-474 Forlovere skal stilles for Præsten af dem, der ønsker at indgaa Ægteskab sammen
474 Forlovspenge, se Førlovspenge.
474 Forluge (Søv.) benævnes Nedgangen fra Skibets Dæk til det forreste Lastrum.
474 Forlyd betegner i Sprogvidenskaben et Ords Beg. i Modsætning til Indlyd og Udlyd
474 Forlydsrim, se Alliteration.
474 Forlystelsesskat
474 forlægge, Vildtets Partering til Afbenyttelse i Køkkenet.
474 forlænge (en Brøk), se Forkortning.
474 forlængede Marv, se Hjerne.
474 Forlængelse, se Brudforlængelse.
474 Forlængelse, se Prolongation.
474 Forløber er den ell. de Heste, der i et Spand af fl. Heste gaar forrest.
474 Forløber (Søv.), en Kæde ell. et Stykke svært Tov, der danner den første Del af en løbende Ende
474 Forløfte, se Forlovere og Kaution.
474 Forløser, se Forløsning.
474-475 Forløsning, i religiøs Sprogbrug
475 Forløsning, Fødselens Tilendebringelse ved Hjælp udefra (»Kunsthjælp«)
475 Form er et Ord med en saavel flertydig som i det hele ret svævende Bet.
475 Form (lat. forma) er et i høj Grad flertydigt Begreb, der omfatter saa tilsyneladende forsk. Forestillinger som Figur, Skikkelse, Orden, Regel og Lov
475-476 Form kaldes ethvert sprogligt Fænomen
476 Form (mat.)
476 Form (jur.) Form ell. Ildform, hult Legeme gennem hvilket Blæsten ledes i Smedeessen
476- Form er Benævnelsen saavel paa det hule Rum, der ved Støbning opfyldes af plastisk og størknende Masse
477 forma (lat.), Form, Skikkelse
477 Formaal er Emner, der omhandles af Bevidsthedsdannelser, saaledes at de for et Jeg staar som et Maal for dets Stræben
477 formāl (lat.) i Modsætning til real betyder, hvad der kun tager Hensyn til Formen.
477-478 Formaldehyd, Myresyrens Aldehyd, Metylaldehyd, (Metanal)
478 Formalin, se Formaldehyd.
478 Formalisme (lat.) betegner — som Regel med nedsættende Bibetydning — en Tilbøjelighed til at lægge Vægt paa værdi- ell. betydningsløse Former.
478 formāliter (lat.), i Overensstemmelse med Formen
478 Formaliteter (lat.), vedtagne ydre Former, Biomstændigheder; Omsvøb, unødige Ophævelser.
478 Formalitetsprocedure vil sige den Del af Procesforhandlingerne, der omhandler, hvorvidt Retten er kompetent til at dømme i Sagen
478 Formalkontrakt ɔ: formbunden Kontrakt.
478 Formamid, HCO.NH<sub>2</sub>, er Myresyrens Amid.
478 Formān, C<sub>10</sub>H<sub>19</sub>O.CH<sub>2</sub>Cl, er en kloret Metylæter af Menthol
478 Formand, se Dirigent.
478 Formandskab er i Norge en særegen Afdeling af Bystyret ell. Herredsstyret (Kommunestyret)
478-479 Formanilid, CHO.NH.C<sub>6</sub>H<sub>5</sub>, er Myresyrens Anilid
479 Format (lat.),
479 -- 1) de sædvanlig benyttede, alm. vedtagne Størrelser af Papirark (se Papir),
479 -- 2) de forsk. Størrelser af det sammenfoldede Ark, navnlig i Bøger, nemlig Folio med 4 osv.
479 Format Charpentier, se Charpentier, G.
479 Formation (lat.) anvendes i militær Henseende dels for at betegne en Afdelings organiske Tilstand
479 Formation (geol.) kaldes i Alm. enhver Serie af Jordlag, der danner ligesom et sluttet Hele
479 Formbræt,
479 -- 1) Bræt, gennemhullet cg forsynet med to Gratlister, paa hvilket ved Formning i Sand Undermodellen hviler
479 -- 2) se Bogtryk.
479 Formel (lat. fórmula), for bestemte Tilfælde foreskrevne ell. ved alm. Brug indførte Ord, Udtryk og Talemaader.
479 Formel (bot.) (Blomstens) kaldes i den bot. Morfologi et af Tegn, Tal og Bogstaver sammensat Udtryk, ved hvilket Blomstens Bygning paa en kortfattet Maade angives
479-480 Formel (kem.), Tegnsprog for at anskueliggøre Stoffernes atomistiske Sammensætning
480 Formel (mat.) er en Ligning, der er rigtig for alle Værdier af de deri indgaaende Bogstaver
480 formel (fr.), i Overensstemmelse med de ydre Former, vedrørende Formerne, indholdsløs, tom.
480 formel behørig Adkomst, se Legitimation.
480 Formentera, sp. Ø, der hører til de pityusiske Øer (s. d.) i Middelhavet, Prov. Balearerne
480 Former, den Arbejder i et Støberi, som udfører Formningen og i Reglen ogsaa Støbningen.
480 formere (lat.), danne, forme, opstille (Tropper), danne en Formation.
480 Formeri, den Del af et Støberi, i hvilken Formningen og som oftest ogsaa Støbningen foregaar
480 Formering (zool.), se Forplantning.
480-482 Formering, Planternes vegetative
482 Formeringshus. I de fleste større Blomstergartnerier har man et særligt Hus, indrettet til Formering af Væksthusplanter
482 Formes, Karl Johann, tysk Operasanger (Bassist), (1810-1889)
482 Formforhold er Træets Højde divideret med Stammens Tykkelse i Brysthøjde
482 Form for Ægteskab, se Ægteskab.
482 Formfrugttræer. Herved forstaas Frugttræer, som er tiltrukne i særlig kunstige Former som Bænkform, vandret Snorform o. s. v.
482-483 Formia, Oldtidens Förmiæ, By i Syditalien, Prov. Caserta, ligger 7 km NØ. f. Gaeta ved Havet
483 Formiāter, d. s. s. myresure Salte, se Myresyre.
483 Formica, se Myrer.
483 Formica, Navnet paa fl. Smaaøer ved Italiens Kyster, den vigtigste er F. di Grosseto i det toskanske Hav V. f. Monte Christo
483 Formicatio (lat.), Myrekryben, en Fornemmelse, som om der kryber smaa Dyr hen over Huden
483 Formicidæ, se Myrer.
483 formidabel (lat.), gruopvækkende, frygtelig.
483 Formiddagsvagt (Søv.), Tiden fra Kl. 8 Formiddag til Kl. 12 Middag og den Del af et Skibs Besætning, der er paa Vagt i dette Tidsrum.
483 formildende Omstændigheder betegner Forhold, der fører til at se en i en Forbrydelse skyldig Persons Gerning i et mildere Lys
483 Formīn er Hexametylentetramin (Urotropin).
483 Formindskelsesglas kalder man undertiden en konkav Linse, fordi Genstandene set gennem den viser sig formindskede, se Linse.
483 Formindskelsesord, se Diminutiv.
483 formindsket kaldes et Interval (s. d.), der er en kromatisk Halvtone mindre end de smaa ell. rene Intervaller.
483 formindsket Tilregnelighed, se Tilregnelighed.
483 Forminx (gr.: <φóρμινξ), en af de ældste Former for den gl. gr. Lyra ell. Kithara
483 Formion, athenisk Admiral, der 429 f. Kr. i to Søslag besejrede overlegne peloponnesiske Flaader i Farvandet omkring Naupaktos.
483 Formiæ, se Formia.
483-484 Formkasse, Kasse af Jern ell. sjældnere Træ, som bruges ved Sandformning
484 Formkul, d. s. s. jordagtige Brunkul.
484 Formler, fedt Ler i Modsætning til Formmasse, det magre Ler
484 Formlære, se Grammatik.
484 Formlære, Planternes, se Morfologi, Planternes.
484 Formmaskine anvendes for at gøre Formningen hurtigere og sikrere
484 Formmasse, fedt Sand, tørt Sand, indeholder mere Ler end Formsand
484-485 Formning kaldes ikke Tildannelse af en Form i Alm., men Tildannelsen af den plastiske Form
485 Formodning (jur.)
485 Formōl, se Formaldehyd.
485 Formonitril, d. s. s. Blaasyre og Cyanbrinte.
485 Formōsa, et Territorium (Gobernacione) i den argentinske Republik
485 Formosa (By), se Kahul.
485-486 Formosa, europæisk Navn for Taiwan, jap. Ø, adskilt fra Kina ved F.-Strædet, 35974 km2 med (1912) 3443679 Indb.
486 Formosa-Strædet (Fukien-Strædet), Havarm mellem Formosa og Kinas Fastland
486 Formoso, Forbjerg paa Kysten af Øvreguinea (Vestafrika), det længst ud i Havet fremspringende Punkt af Niger-Deltaet
486 Formosus, Pave 891—896
486 Formpunkt kaldes det Sted paa en Træstamme, hvor Tværmaalet er en bestemt Brøkdel, f. Eks. 0,5, af Tværmaalet i Brysthøjde
486-487 Formsand ell. Støbesand, magert Sand, bestaar af c. 90 % Kvartskorn og c. 7 % Ler
487 Formskærerkunst er Kunsten i Trætavler at udskære Modeller ell. Plader med ophøjede Mønstre
487 Formskønhed. Det er et gammelt Spørgsmaal, om det skønnes Væsen ligger i Formen ell. i Indholdet ell. i en lykkelig Forbindelse af begge
487 Formsnit (Formschnitt) er det gl. Navn paa Træsnit
487-488 Formsten er Mursten af særlig Form, der benyttes til Forsiringen af Sokler, Saalbænke, Gesimser, Dør- og Vinduesindfatninger m. m.
488 Formtal kaldes i Skovbruget det Tal, med hvilket man skal multiplicere Produktet af Træets Højde og Tværsnit for at finde Rumindholdet af hele Træet
488 Formue. Ved F. forstaas den Sum af Værdier, som en Person, en Stiftelse, Staten o. s. v. til en vis given Tid er i Besiddelse af
488 Formueafstaaelse, d. s. s. Cessio bonorum.
488 Formuefællig, se Ægtefællers Formueforhold.
488 Formue- og Lejlighedsskat, se Lejlighedsskat.
488-489 Formueret
489 Formueskat, paalignes efter Summen af alle de ydre økonomiske Goder, som en Person ejer paa et givet Tidspunkt
489 formula (lat. Diminutiv af forma) betyder i Alm. Mønster, Skema, derefter Forskrift,
489 Formel, Formular
489 Formular (nylat.), den Form, hvori en Handling, særlig en af højtidelig Karakter, ell. en Tale ell. Skrivelse skal iklædes for at være gyldig
489-490 Formularbøger
490-491 Formularproces. (Romerretten)
491 Formuldning, se Mulddannelse.
491 Formumning, se Mimicry.
491 Formyl (af fórmica, Myre) er Myresyrens Radikal, H.CO
491 Formyljodid, se Jodoform.
491 Formylsyre, d. s. s. Myresyre.
491 Formyltriklorid, d. s. s. Kloroform.
491 Formynder (jur.), se Værge og Kurator.
491-492 Formynderregering. Naar en Konge er umyndig, maa der anordnes en Regeringsførelse paa hans Vegne
492 Formynderskab (jur.), se Værgemaal og Kuratel.
492 Formæstetik, se Formskønhed og Æstetik.
492 Formørkelse (eclipsis) kaldes i Astronomien hvert Fænomen, hvorved et Himmellegeme en Tid helt ell. delvis bliver usynlig for Iagttageren paa Jorden
492 fornagle (en Kanon) brugtes i Forladekanonernes Tid, naar man vilde gøre Kanonen momentant ubrugelig
492 Fornaldarsagaer, isl. Fornaldarsögur; Navnet, egl. Oldtidsfortællinger, betegner Sagaer ell. sagamæssige Fremstillinger
492 Fornander, Andreas, sv. Billedhugger, (1820-1903)
492-493 Fornarina (ital.), »Bagerske«, den skønne Bagerdatter, Rafael's Elskede
493 Fornavn, se Navn.
493 Fornax (astron.), se Ovnen.
493 Fornedrelse, Kristi, betegner i Modsætning til hans Ophøjelse den Tilstand af Begrænsning, som hans Menneskeliv her paa Jorden kommer til at medføre.
493 Fornēlius, Lars, sv. Digter og Æstetiker, (1606-1673)
493-494 Fornemmelse er en elementær sjælelig Tilstand, der kan forekomme isoleret, men som oftest indgaar som Led i en sammensat Tilstand, en Sanseiagttagelse
494 fornicāria (lat.), Skøge, særlig i Bibelens Sprog
494 Fornikling, at overtrække Metalgenstande, navnlig Smedejern, Kobber, Messing og Bronze, med Nikkel
494 Fornix (lat.), Hvælving, Grotte, overhvælvet Udfaldsport, Triumfbue
494 Fornix er i Anatomien Navnet paa forsk. Dannelser af mere ell. mindre hvælvet Form
494-495 Fornjot, nord. (Storm-)Jætte, Fader til Vindene
495 Fornmannasögur er den noget unaturlige Titel paa en samlet Udg. af isl. Sagaværker om norske og danske Konger
495 Fornuft betegner i de populære Udtryk ikke andet end den intellektuelle Side af Sjælelivet
495 Fornuftens Brug
495 Fornyelse af Skyldforhold, se Novation.
495 Fornyelsesdom
495 Fornyelsesfond, et Fond, hvis særlige Bestemmelse er at erstatte den Afgang i Materiel og Inventar
495 fornyet Behandling, se Genoptagelse.
495-496 Fornyrðislag, egl. Oldtidsversemaalet, er vistnok det oprindeligste nordisk-germanske Versemaal
496 Fornærmelse, se Ærefornærmelse.
496 Fornærmelsesværneting, se Værneting.
496 Fornæs, det østligste Punkt paa Jyllands Østkyst
496 Forōneus, efter gl. peloponnesiske Sagn det første Menneske, avlet af Floden Inachos i Argos
496 Foroni, Jacopo, ital. Musiker, (1825-1858)
496 Forordning, se Anordning.
496 Forpagter kaldes den, der paa et bestemt Aaremaal mod Vederlag har faaet Brugs- og Nytteret over en andens Jordejendom
496-497 Forpagtning er det Brugsforhold, hvorved Ejeren mod Vederlag giver anden Mand en paa et bestemt Aaremaal fastsat Brugs- og Nytteret over sin Ejendom
497 Forparlamentet kaldtes den Forsamling, som holdtes 31. Marts—3. Apr. 1848 i Pauls-Kirken i Frankfurt a. M.
497-498 Forplantning
498 Forplantning (bot.) er den kønnede Formeringsproces
498 Forplantningsblade (bot.) kaldes de af Blomstens Blade, der direkte frembringer Forplantningscellerne, nemlig Støvblade og Frugtblade (se Blomst)
498 Forplantningsskud (bot.), d. s. s. Blomst.
498 Forplejningskorpset, se Intendantur.
498-499 Forplejningsstationer, Asyl for rejsende Haandværkssvende, som her faar Kost og Logis, i et Døgn imod at udføre passende Arbejde
499 Forpligtelse, se Retspligt.
499 Forpløjning (Forager), en smal Ager, der ved Pløjningen afsættes paa tværs for Enderne af de øvrige Agre
499 Forpommern, se Pommern.
499 Forposter kaldes de Tropper, som en Styrke, der opholder sig paa Stedet over for Fjenden, udsender til sin Sikring
499 Forprang. Opkøb af Varer, som Sælgeren ellers maatte antages at have villet føre til Torvs
499 Forpufning. Med F. betegnes undertiden en svag, langsomt forløbende Eksplosion ell. en hurtigt forløbende Forbrænding
499-500 Forraadnelse. Ved F. forstaas en af Bakterier frembragt rask og intensiv Nedbrydning af Æggehvidestoffer
500 Forraadnelsesbakterier, se Forraadnelse og Bakterier.
500 Forraadnelsesfeber, tidligere brugt ligesom »gastrisk Feber« som Fællesbetegnelse for en Række Tarminfektioner
500 Forraadsvæv (bot.) kaldes saadanne Væv, hvori Oplagsnæringen (s. d.) fortrinsvis er aflejret
500 Forrejsning (Søv.), den forreste Mast og Mastetop i et Skib, med alle de Rundholter, Sejl og staaende og løbende Gods, der hører til disse
500 Forres, By i Skotland i Grevskabet Elgin, 18 km V. f. Elgin, ved Findhorn og ved Foden af Cluny Hill
500 Forrest, Edwin, nordamer. Skuespiller, (1806—72)
500 Forrest,
500-501 -- 1) Sir John, australsk Opdagelsesrejsende og Politiker, f. 1847
501 -- 2) Alexander, ovenn.'s Rroder, ligeledes Opdagelsesrejsende, f. 1849
501 Forretning, Handelsforretning, kaldes saavel enhver Næringsvirksomhed, hvis Formaal er at drive Handel, som ogsaa den inden for en saadan Virksomhed foretagne enkelte Vareomsætning
501 Forretningsfører, den, der paa andres Vegne har den overordnede Ledelse af en Forretningsvirksomhed
501-502 Forretningsorden. Enhver Forening, Korporation ell. Forsamling af mere permanent Karakter maa have visse Regler, der ordner dens Forretningsgang
502 Forretningspapirer, fr. papiers d'affaires, er den postale Betegnelse for en Art Postforsendelser
502 Forrykthed, se Paranoia.
502 Forræderi. Naar en Person, der hører til den danske Krigsmagt, for at hjælpe Fjenden giver denne Underretning om Krigsmagtens Styrke ell. lgn.
502 Fors (lat.), »Tilfældet«, personificeret som Gudinde hos Romerne.
502 Forsager, se Klikker.
502 forsagt, egl. »paa Forhaand aftalt«
502-503 Forsamlingsretten, Retten for Borgerne til at samle sig for at drøfte offentlige Anliggender
503-504 Forsand, Herred, Ryfylke Fogderi, Stavanger Amt, (1910) 1843 Indb.
504 forsan et hæc, se et hoc.
504 Forsatspapir, se Bogbinderi og Buntpapir.
504 Forsberg, Niels, sv. Maler, f. 17. Decbr 1842
504 forsee (Søv.)f ældre Udtryk for at klæde en Sejlskibsrejsning med indfedtede Matter e. l.
504 Forseelse, se Forbrydelse og Politiforseelse.
504 Forseglingspenge kaldtes i ældre Tid en Betaling, som her i Landet tilkom Dommeren 504 for at forsyne de af Retsskriveren udfærdigede Akter med Rettens Segl
504 Forsejl (Søv.), alle Sejl, der føres foran Skibets Tyngdepunkt
504 Forsell, Carl Gustaf Abrahamson, svensk Røntgenolog, f. 2. Marts 1876
504 Forsell, Karl Gustav af, sv. Landmaaler og Statistiker, (1783—1848)
504-505 Forsell, Karl Johan (John) Jakob, sv. Operasanger, f. 6. Novbr 1868
505 Forsete, i nord. Gudedigtning: Retfærdighedens Gud, Balder's Søn
505 Forshall, Josiah, eng. Orientalist (1795—1863)
505 Forsignal, Jernbanesignal, der anbringes i Forbindelse med det Signal, der danner den egl. Dækning for en Stationsindkørsel
505-507 Forsikring, økonomiske Indretning, ved hvilken en Person (den Forsikrede) sikrer sig, at et ham tilfældigt træffende Tab, ikke bliver at bære af ham selv alene
507 Forsikringsraad, se Forsikring.
507 Forsikringsselskaber
507-508 Forsikringstvang er den af samfundsøkonomiske Hensyn ved Lovregler paabudte Forpligtelse til i visse Tilfælde at tegne Forsikringer
508 Forsinkelse (jur.), se Mora.
508 Forsinkning, Samling med Sinker ɔ: svalehaledannede Tapper
508 Forsiring (af tysk: Verzierung), ornamental Dekoration, Prydværk paa Bygninger og Brugsgenstande
508 Forsiring (mus.) er den fælles Betegnelse for alle de ved sær