Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Prins og søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
var derfor, at hans edsavlæggelse blev at utsætte paa
ubestemt tid. Men forøvrig var han næsten uforandret —
holdningen rank, gangen merkelig spænstig; bare ansigtet
blekere.
Hans proklamation til „mit (o: Preussens) folk" er
præget av den aands- og viljestyrke, men holdt ham
oppe under hele hans sygdom, og i reskriptet til
Bismarck samme dag er der en fordomsfri indrømmelse av
rigskanslerens store fortjenester av Tysklands enhed og
fremfor fait av hans bestemmende indflydelse paa den
avdøde keiser. Man er uvilkaarlig fristet til at anstille en
sammenligning mellem denne opfatning og den, som senere
er hævdet av den nuværende keiser. Avdøde keiser
Fredrik saa i Bismarck sin fars „modige og trofaste
raadgiver, som har formet hans politiske maal og sikret den
lykkelige gjennemførelse av dem". Wilhelm den anden
har gang paa gang i over 25 aar søkt at fastslaa det ganske
uhistoriske forhold, at hans bedstefar var den originale
aand med det vide utsyn, som i det rette øieblik tok
Bismarck i sin tjeneste og lot ham sætte ut i livet de
store tanker, som allerede længe havde ligget færdige i
hans kongelige hjerne.
Resten av reskriptet dvæler paa en fordomsfri maate
ved de sociale spørsmaal med understrekning av
under-visningsspørsmaalet som det mest betydningsfulde for
den unge slegt. Av særlig interesse er ogsaa keiserens
haab om at kunne hjælpe til at bringe til fuld utfoldelse
„den blomstring, som tysk kunst og videnskab i saa rikt
maal frembyder". Men fremfor alt — siger han — vil
han uten at bekymre sig om „glansen av store bedrifter
og det ry, de bringer", være tilfreds, om det engang kan
siges om hans regjering, at den har været „velgjørende
for mit folk, nyttig for mit land og til velsignelse for mit
rige".
Som bekjendt skulde det ikke vare længe, før dette
udmerkede program med de mange skjønne
forhaabninger blev veiret hen. Men den tilslutning og den mot-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
