Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Prins og søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
sigelse det mødte, og den bitterhed, som det i hele tat præger
det offentlige liv i Tyskland i tiden mellem Wilhelm den
første og Wilhelm den anden, er det bedste bevis paa
dybden av de motsætninger, som var tilstede. Det var
i virkeligheden to livssyn — repræsenteret ved keiser
Fredrik og kronprins Wilhelm — som her tørnet mot
hinanden, og det eiendommelige er, at det var det ældre,
som var det mest fremskridtsvenlige og utviklingsdygtige.
Keiser Fredrik og hans samtid havde som unge
mennesker set avmagten ved enevoldskongedømmet av Guds
naade og lært at vurdere betydningen av de store
folkekræfter i tiden med deres ubegrænsede skaberevne.
Kronprins Wilhelm og hans jevnaldrende havde faat sine
indtryk befæstet i en tid, da folkeviljen havde faat sine
vinger stækket, og en enkelt overvældende personlighed
oH cin*» ponp nrioinalp vptp _ iIrlrp vpH talpr no flprtalc-
Ig.HAK ■ —- ».....- ■ – —–– laio
beslutninger, men ved blod og jern" — havde ført
nationen frem til den enhed, som den havde stundet mot i
aarevis og samtidig ikke sjelden fortvilet om.
Hvad Bismarck angik, var han nu som altid paa det
rene med, at han vilde ha frie hænder hjemme og ute —
eller, som han selv uttrykker det: Ingen parlamentarisk
regjering og ingen fremmed indblanding i politiken. Han
havde betinget sig det allerede tre aar i forveien, da det
en stund saa ut til, at gamle keiser Wilhelm skulde bukke
under for en sygdom han dengang led av. For begge
partier stod derfor Bismarck som den mand, som først og
fremst maatte fældes. De, som haabet paa keiser Fredrik,
saa reaktionens værste støtte i rigskansleren. De, som
ventet sig alt av kronprins Wilhelm, mere av personlige
end av politiske grunde, saa i Bismarck den mest avgjorte
hindring for at sætte sine planer ut i livet. Allerede her
laa spiren til de intriger, som vi senere skal komme
tilbake til.
Det er unyttig at spekulere over, hvorledes utviklingen
vilde ha artet sig, hvis der var blit levnet keiser Fredrik
tid til at realisere sine politiske planer. Stort set synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
