Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tronskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III.
Tronskiftet.
Ien tale ved en brandenburgsk festmiddag fire maaneder
før sin tronbestigelse — paa en tid, da han endnu bare
var prins Wilhelm — protesterte den vordende keiser i
meget energiske ord mot det krigerske billede, man havde
dannet sig av ham hjemme og ute.
Jeg vet meget godt," sa han, „at man baade inden
det store publikum og navnlig i utlandet tilægger mig
ærgjerrige og krigslystne tanker. Gud bevare mig for en
saa forbryderisk letsindighed! .. . Dog, mine herrer, jeg
er soldat."
Denne lille tale minder om den bekjendte „Prologos"
i det antike skjæbnedrama. Vi forberedes paa det
uund-gaaelige gjennem motsætninger, som gir rum for gjetning
og iethvertfald maner til eftertanke. Her kommer en
ung, uprøvet mand, som allerede betragter sig som en
miskjendt personlighed, og som er fuldt og fast bestemt
paa at vise verden, at han er bedre end sit rygte. „Dog,
mine herrer, jeg er soldat."
Inden det europæiske diplomati følte man derfor baade
ængstelse og uvisshed, da den nye keiser tiltraadte. De
ledende artikler i verdenspressen utenfor Tyskland siger
det samme. Om han ikke netop vilde optræde som
fredsforstyrrer i bogstavelig forstand, var der overveiende
sandsynlighed for, at han vilde tilføre den internationale politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
