Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tronskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
bystyre like efter sin hjemkomst fra Italien gir han sine
landsmænd og fremfor alt sine berlinere ren besked.
Hovedstadens kommunestyre havde besluttet at bevilge
en sum paa 500000 mark til en stiftelse, som skulde bære
avdøde keiser Fredriks navn og desuten at reise en statue
for ham ved subskription blandt Berlins borgere. Navnlig
det sidste var en saa usedvanlig hyldest, at den i officielle
kredse blev opfattet som en likefrem demonstration, og den
mottagelse deputationen fik, da den kom med sin dobbelte
gave, var derfor alt andet end opmuntrende.
„Mens jeg har sat min sundhed og alle mine kræfter
ind," siger keiseren, „for at knytte venskabsforbindelser
og derigjennem fremme fædrelandets og med det
hovedstadens fred og fremgang, har dagbladene i min
hoved-og residensstad trukket min families anliggender frem for
offentligheden og talt om dem paa en maate, som en
privatmand aldrig vilde ha fundet sig i. . . Fremfor alt
kræver jeg, at man for fremtiden skal la være med at
citere min hr. far mot min person. Det krænker mig
som søn paa det dypeste og er upassende i høieste grad."
Og med en indirekte trudsel til Berlin, som ikke var til
at misforstaa, tilføiet han: Jeg hengir mig til den
forventning, naar jeg fortrinsvis vælger Berlin til min
residens, at man vil undlate at gjøre intime forhold i min
familie til gjenstand for omtale i pressen."
Det siger sig selv, at disse enestaaende uttalelser vakte
en ganske betydelig opsigt, og de blev yderligere
understreket ved, at keiseren umiddelbart efter forlot salen uten
at ta Berlins overborgermester i haanden og uten at la
deputationens medlemmer forestille for sig. I Tyskland
gik det ind som et led i det konservative partis agitation
mot „de frisindede", og navnlig var Kölnische Zeitung
henrykt over, hvorledes keiseren ved denne leilighed
havde „revet masken av Berlins frisindede i lakerte støvler".
Omvendt var de frisindede paa det rene med, at det netop
var de halvofficielle blade, som havde været de ivrigste
til at trække frem for offentligheden de forskjellige enkelt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
