Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Reiser og intriger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Under disse omstændigheder er det vanskelig at fælde
nogen avgjort dom om keiserens forhold til Bismark i
slutten av 1888 og hele 1889. Det eneste, som kan siges
med bestemthed, er, at keiseren staar usikker overfor
spørsmaalet om, hvorvidt han burde la rigskansleren gaa
eller ikke, samtidig med, at han under indtrykket av hans
mægtige personlighed og hans overordentlige fortjenester
av fædrelandet lar sig henrive til utbrud, hvis egthed i
øieblikket der ikke er nogen grund til at tvile paa.
Hans nytaarsbrev til Bismarck er uten en falsk tone,
og selv Hohenlohe er i januar 1889 overbevist om, „at
keiseren staar helt under indflydelse av rigskansleren og ikke
har saapas tillid til sig selv, at han tør ytre en anskuelse,
som avviger fra hans mening".
Men i løbet av vaaren og sommeren begynder der at
melde sig motsætningsforhold av forskjellig slags.
Under en konflikt med Schweiz i anledning av, at den
keiserlige regjering har fundet grund til at utvise en
schweizisk politikommissær med det joviale navn
Wohl-gemuth, indtar Bismarck efter manges mening en unødig
steil holdning. Særlig er keiserens onkel, storhertugen
av Baden, alvorlig bekymret. Hans væsentligste adkomst
til udødelighed i forbindelse med oprettelsen av det tyske
keiserdømme er som bekjendt den, at han ved
proklameringen av det i Speilgalleriet i Versailles1 utbragte det
første officielle hurra for den første tyske keiser. Derfor
kan han ikke rolig se paa, at Bismarck gjør taabeligheder,
som kompromiterer riget.
„Alle vore krigsplaner er baseret paa velvillig neutralitet
fra Schweiz’s side," forkynder han. „Et brud med dette
land kan tilslut drive det i armene paa Frankrige og
dermed blotstille vor venstre flanke." Keiseren faar skride
ind med et magtsprog for at gjenoprette et godt forhold
til republiken — selv om det skal føre til, at Bismarck
gaar av. Desuten er rigskansleren saa altfor eftergivende
i sin politik overfor Rusland, mens han, hvad Østerrige
1 18. januar 1871.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
