Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bismarckbruddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Men i sin ubegrænsede tillid til „den bestikkende kraft
ved sin personlighed" er keiseren naturligvis irriteret over
Bismarcks raad. Fremtiden skulde vise, hvem der havde
ret. Inden et aar efter keiserens andet besøk i Rusland
er den fransk-russiske alliance en kjendsgjerning.
Paa det sociale omraade havde Bismarck strukket sig
saa langt i retning av imøtekommenhed overfor keiseren,
at han havde fratraadt ledelsen av handelsdepartementet
og optat von Berlepsch, som var et direkte talerør for de
keiserlige synsmaater, som medlem av regjeringen. Men
han havde syslet saa længe med de sociale spørsmaal
baade i teori og praksis og høstet saa bitre erfaringer
med hensyn til socialdemokratiets kampaand og livskraft,
at han ikke følte sig ubetinget beroliget ved keiserens
bemerkning, „at man skulde bare overlate
socialdemokratiet til ham, saa skulde han snart bli færdig med det".
Igjen denne „bakkalaureus"-naivitet, som man ikke kan
regjere en ståt med.
„Min unge herre er fyrig og livlig," skriver Bismarck
nogen aar senere netop med sigte paa begivenhederne
utover vinteren og vaaren 1890. „Han vil gjøre alle
mennesker lykkelige. Det er naturlig i hans alder. Jeg
for min del tror mindre paa denne mulighed, og det har
jeg ogsaa sagt ham . . . Det er meget let at øve
indflydelse paa ham, naar man foredrager tanker og
synsmaater for ham, som han tror vil gjøre folket lykkelig.
Han kan neppe vente et øieblik med at sætte dem ut i
livet." Derfor har Bismarck visse betænkeligheder
overfor den keiserlige socialpolitik — „politik er nu engang
ikke saa let som en kemisk sammensætning" — og for
at neutralisere virkningen av hans reformtrang, faar han
ham med paa tanken om en international arbeiderkonference.
Keiseren, som altid har havt en fremragende evne til
at gripe andres idéer i flugten og skape dem om i sin
egen fantasi, er begeistret ved tanken. Her er en
anledning til at reformere den sociale lovgivning ikke bare i
Tyskland, men i alle de stater, „hvis industri behersker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
