Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Den nye herre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
og troløse venner, og som nu brøt suverænt igjennem i
troen paa sin egen uforlignelighed.
»Kursen blir den gamle! Fuld damp forover!"
Hvis det store gross i samtiden ikke mindst blandt
hans landsmænd havde eiet evne til at reflektere, vilde
de med en gang ha været paa det rene med det haabløse
i denne paradoks.
Bismarck kunde ikke sættes utenfor efter 28 aars
regjering, og kursen allikevel bli den samme. Denne
mand repræsenterte et system — foruten at han selv var
en personlighed. Med en realistisk sans, som var
fremmed for alt, som het mystik og teaterfagter, forstod han,
at selv „blod og jern" havde sin begrænsning, og ut fra
denne nøgterne opfatning søkte han at føre en konservativ
utenrigspolitik, hvis bærende idé var koncentrering. For
denne politiks skyld arbeidet han ikke bare paa at
vedlikeholde det venskabelige forhold til Rusland. Han
overvandt endog sin instinktmæssige uvilje overfor England,
og saa sent som aaret før sin fratræden er han paa det
rene med, at enhver politik, som kan bringe den
traditionelle gode forstaaelse mellem England og Tyskland i fare,
vil være skjæbnesvanger. „Selv om det skulde lykkes os
at bygge en flaate likesaa sterk som Englands, vilde vi
allikevel ha at frygte en alliance mellem England og
Frankrige . . . Det er en politik, som vi ikke kan følge."
Det var netop denne gamle kurs Wilhelm den anden
brøt med i det øieblik han „kvitterte lodsen", og det er
bare et bevis mere paa hans mangelfuldt utviklede politiske
evne og det planløse i hans optræden, at han traadte til
uten anden hensigt end den at komme til roret selv.
Heldigvis saa majoriteten av hans landsmænd ikke
længer end ham selv.
„Vi tyskere er de første paa alle omraader," sa en
preussisk statsmand for nogen aar siden til den daværende
rigskansler fyrst Bülow. „Men der er én ting, som
mangler os."
„Hvad er det?" spørger rigskansleren, som selv har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
