Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Illuminationspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Etpar dage senere tok Bismarck avsked med Caprivi
i hans arbeidsværelse.
„Har Deres ekscellence noget at sige mig eller noget
at spørge mig om?" spurte den fratrædende kansler med
den ret, som hans geni og hans firti-aars erfaring i det
offentlige liv gav ham i et øieblik som dette.
„Jeg har intet at sige Deres durchlauchtighed og
intet at spørge Deres durchlauchtighed om," svarte den nye
kansler, som endnu ikke havde været otte dage i embedet.
Svaret, som neppe er noget uttryk for Caprivis
personlige opfatning, havde sin gode grund. Da han ved
audiensen 1. februar havde gjort forestillinger overfor
keiseren og henvist til sit fuldstændige ubekjendtskab med
statssaker, som han aldrig havde befattet sig med, havde
Hans majestæt beroliget ham med en suveræn forsikring:
„Det gjør ingenting. De skal faa Deres instrukser av
mig.«
Paa denne maate gik Caprivi i en alder av 59 aar ind
i statens høieste og mest ansvarsfulde embede uten et
eneste tilknytningspunkt til fortiden — uten en eneste
konference med Bismarck om hovedlinjerne i hans
inden-og utenrigspolitik. Det var et saa fuldstændig brud paa
alt, som heter kontinuitet i det offentlige liv, at det ikke
er let at finde sidestykke til det i nyere tid.
Men det er ikke nok, at en suveræn, som har bestemt
sig til at operere paa egen haand, har lærvillige ministre
med saapas intelligens, at de kan gaa ind i hans
tankegang og forsvare hans synsmaater i nationalforsamlingen.
Han maa ogsaa ha nationen i tale direkte, gi anvisninger
og gode raad. Saalænge den gamle keiser levet, var det
tyske folk ikke blit forvænt i saa hensende. Wilhelm den
første var, som alle Hohenzollere1 like ned til den
nuværende keiser, med undtagelse av Fredrik Wilhelm
den fjerde, en faamælt herre, og hvad han havde
1 Hverken den store kurfyrste eller Fredrik den anden — for
at nævne de to mest fremtrædende repræsentanter for ætten —
har efterladt sig en eneste tale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
