Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Illuminationspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
paa hjertet, lot han Bismarck meddele i rigsdagen. Med
Wilhelm den anden indtraadte der en avgjort forandring.
Den vakte opmerksomhed — som alt nyt — men tapte
forholdsvis snart i virkning paa grund av de hyppige
gjentagelser. Allerede ved Bismarcks fald var der saa smaat
begyndt at indtræde en reaktion i den offentlige bevissthed
overfor de mange taler og de mange reiser. Men i
virkeligheden er det netop paa dette tidspunkt han er nødt til at
ta skridtet fuldt ut som sit folks utrættelige missionær
hjemme og ute.
De magre notater i dagbogen uten en eneste kritisk
bemerkning eller skygge av refleksion, er en maalestok
for farten og energien i hans rastløse tilværelse.
Indtrykkene farer forbi som stumper av landskaber ved et
kupévindu. I løbet av de nærmeste tre maaneder efterat
han selv har tat roret, har han 48 dage været optat i og
utenfor hovedstaden. Han lægger grundstene til kirker
og kaier, allarmerer garnisoner, fører an ved parader og
fæstningsøvelser, er tilstede ved kirkekonserter og
barne-daaber og faar endog tid til at gjøre sig bekjendt med de
sidste forbedringer paa øiebliks-fotografikunstens omraade.
Han hilser paa sin bedstemor, dronning Victoria, i
Darmstadt, Østerriges hvileløse Elizabeth paa jagt efter
ensomhed, blir beæret med en visit av ham i Wiesbaden.
Nogen dage senere overnatter han paa Wartburg og sover
i værelset med den historiske flek paa væggen efter
blækhuset, som Luther kylte efter fanden.
Aapningen av rigsdagen kalder ham til Berlin, og i
trontalen forkynder han, at han er bestemt paa at møte
ethvert revolutionært forsøk paa at rokke ved den
bestaaende retsorden „med ubøielig beslutsomhed".
Samtidig fastslaar han som en kjendsgjerning, „at det har
lykkes mig hos alle utenlandske regjeringer at befæste
tilforladeligheden i min politik". Han husker levende og
døde: Moltkes fortjenester i krig og fred, som han
pludselig faar lyst til at minde om i en telegrafisk hilsen,
general Papes 60-aars jubilæum som officer, 150-aarsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
