Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Træk og mottræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII.
Træk og mott ræk.
Det tyske folk havde grund til at føie en viss bitterhed.
Det havde kiihl bis ans Herz hinein — for at tale
med en av samtidens aviser — set paa, at Bismarck blev
sat utenfor, i den naive tro, at kursen vilde bli den samme
som før — om ikke netop paa det indenrigspolitiske
omraade, hvad der forøvrig interesserte det mindre, saa
ihvert-fald i forholdet til utlandet. Nationen kjendte ikke og
kunde ikke kjende den tysk-russiske reassurance-traktat
av 1884, som keiseren bestemte sig til at la falde. Men
den saa følgerne av denne politik — den demonstrative
avslutning av alliancen meilem Frankrige og Rusland.
Paa den anden side havde Helgolands-overenskomsten
ikke ført til nogen paaviselig bedring i forholdet til
England, mens det til gjengjæld var et beklagelig faktum, at
det tyske folk havde faat sine koloniforhaabninger i Afrika
betydelig forringet. Men fremfor alt saa nationen — hvad
der mere end noget andet bidrog til at vække misnøie —
at Bismarck fra høieste hold var gjenstand for en
behandling, som var et stort folks regjering ganske uværdig
og kastet skygge over det selv. Det er forlængst erkjendt, at
Bismarcks holdning overfor den keiserlige regjering i de
nærmeste aar efter hans fratræden langt fra er uangribelig;
men det er til gjengjæld bare billig at indrømme, at der like
fra begyndelsen av blev sat igang et system av smaalighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
