Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Træk og mottræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
ti! Friedrichsruhe drog der et utal av hyldningstog ut
til ham.
Det var et saa umiddelbart utslag av folkeinstinktet,
at ingen av repræsentanterne for „den nye kurs" kunde
være i tvil om, hvor landet laa. Men det behøver neppe
at fortælles, at det ikke faldt nogen av dem ind at ta det
ringeste hensyn til det. Reisepolitiken gik sin uforstyrrede
gang med taler og optog, flagsmykkede gater og pragtfulde
illuminationer. Enten var keiseren selv i besøk eller mottog
han besøk, saaledes at nationen indirekte eller direkte
„næsten uten ophør havde verdens blik rettet mot den
straalende rigsfaçade", for at tale med Harden. Samtidig hersket
der den mest beklagelige forvirring i det offentlige liv.
I principet skulde det Capriviske regimente
repræsentere en slags liberalisme, og ved sine frihandelske
handelstraktater og sine indrømmelser overfor socialisterne
og polakkerne laa det virkelig en strek længer til venstre
end det Bismarckske. Men virkningen av det var
selvfølgelig ganske illusorisk med en selvraadig keiser i spidsen,
som næsten stadig var paa farten, og derfor havde
særdeles let for at gripe ind i utide.
Regjeringens optræden er præget av motsigelser og
halvhed, og de synsmaater, som blev forfegtet av
rigskansleren og de enkelte ministre, svinget ofte med
ændringen i opfatningen paa høieste sted, forinden
vedkommende saker endnu havde fundet sin endelige avgjørelse.
Folkeskoleloven blev indbragt og tat tilbake igjen. Hærloven
gik tilslut igjennem med et yderst knepent flertal, efterat
den først var forkastet, uagtet keiseren ved nytaarskuren
1. januar 1893 overfor sine generaler havde truet med
„at slaa oppositionen sønder og sammen". Kort sagt, det
offentlige liv var i regjering og nationalforsamling behersket
av en forvirring, som vakte betænkeligheder ikke bare
hos oppositionens aviser og de yderliggaaende fraktioner
i rigsdagen, men ogsaa paa hold, hvis loyalitet var hævet
over enhver tvil. Uvilkaarlig spurte man: Hvad betyder
alt dette? Og hvor driver vi hen tilslut?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
