Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Jubelaaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
rigskansleren havde en konference med keiseren. En
anden version, som i realiteten siger det samme — nemlig
at der her fandt sted en overveiet statshandling — gaar ut
paa, at telegrammet er forfattet av utenrigsminister
Mar-schall og forelagt keiseren fuldt færdig til underskrift i
nærvær av de herrer, vi har nævnt. Keiseren var avgjort
imot at bebyrde telegrafkablerne med dette ganske
overflødige og politisk høist tvilsomme telegram, men
utenrigs-ministeren, hvis diplomatiske begavelse efter alt at dømme
blev betydelig overvurderet i samtiden, efterat han først
havde arbeidet sig ind,1 holdt paa nødvendigheden av, at
det tyske rige tok stilling til den affære i form av en
keiserlig depesche. Den kunde desuten gjøre regning paa
almindelig tilslutning av det tyske folk. Dette argument
var overbevisende. Keiseren gav nu ikke alene sit
samtykke til telegrammet. Han gav ogsaa ordre til, at det
skulde offentliggjøres i pressen.
Krügertelegrammet vakte en enestaaende opsigt overalt
i verden, men navnlig i England og Tyskland. Der var
i England til en begyndelse ikke saa faa, som var villig
til at undskylde keiseren, skjønt de fandt det noget
paafaldende, at dronning Victorias dattersøn — den aarlige
gjest ved regattaerne i Cowes og den stadige, demonstrative
tolk for sine venskabelige følelser overfor England —
absolut maatte være førstemand til at uttale sin glæde
overfor boerne i anledning av et britisk nederlag. Men
han kunde jo ikke la telegraftraadene være i fred, naar
noget stod paa, og her var jo en førsterangs anledning til
at røre ved dem.
Hvis det havde faat lov at bli med denne velvillige
fortolkning fra britisk side, er der grund til at tro, at
1 Som eksempel paa det minimum av anseelse han nød ved
sin tiltrædelse, bl. a. paa grund av sin likefrem prostituerende
uvidenhed i fremmede sprog, kan nævnes, at han inden det
diplomatiske korps med et ondskabsfuldt ordspil blev omtalt ikke som
utenrigsminister (M. le ministre aux affaires étrangéres), men som
en minister uten rede paa noget (M. le ministre étranger aux
affaires).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
