Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Fremtiden paa havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
stormagt. Wilhelm den anden havde set sammenhængen
mellem koloni- og flaatepolitiken tidligere end de fleste
av sine landsmænd —- likesaa meget ut fra en oprindelig
militærærgjerrighed som ut fra et rigtig politisk instinkt.
Men uheldigvis havde han været uten enhver evne til at
bibringe det tyske folk samme opfatning. Grunden var
den samme, som stængte veien for ham til den tyske tillid
ogsaa paa andre omraader — hans utaalmodighed og
ærgrelse overfor enhver opposition; hans ubeherskede
utbrud; hans frodige demaskering av sine batterier, for at
tale i militærsproget, og fremfor alt hans demonstrative
venskabsforsikringer overfor England, som bare gjorde
ondt værre.
Men selv paa dette forholdsvis sene tidspunkt — efterat
Kiautschau-affæren allerede er indledet i tilslutning til
programtalen paa Versailles-dagen — fører han ved
aap-ningen av rigsdagen i november 1897 et mere moderat
sprog, end man skulde vente. Han er tilstede i egen
person og bebuder fremlæggelsen av det forslag, som
senere gik igjennem i form av den saakaldte „første
flaatelov".
„Utviklingen av vor krigsflaate," heter det i den
likefrem historiske trontale, „svarer ikke til de opgaver
Tyskland er tvungen til at stille til sin værnekraft tilsjøs. Den
er ikke tilstrækkelig til at sikre de hjemlige kyster og
havne mot blokade og yderligere foretagender fra fiendens
side i tilfælde av krigerske forviklinger. Den har heller
ikke holdt skridt med den livlige vekst i vore oversjøiske
interesser. Mens den tyske handel i stigende utstrækning
deltar i verdens varebytte, er antallet av vore krigsskibe
ikke saa stort, at vi kan yde vore landsmænd i utlandet
den sum av beskyttelse, som svarer til Tysklands,
stilling og dermed ogsaa det rygstød, som bare utfoldelse
av magt er istand til at gi. Selv om det ikke kan være
vor opgave at komme paa like fot med stormagter av
første rang, maa Tyskland allikevel ruste sig paa en saadan
maate, at det er istand til at hævde sin anseelse blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
