Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Fremtiden paa havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
1900 tallet, har i en aarrække løst sin opgave paa en
maate, som er hævet over ros fra et agitationsstandpunkt,
uanset hvad man mener om agitationen selv. Sammen
med marinedepartementet under ledelse av admiral von
Tirpitz har flaateforeningen under admiral von Koester
arbeidet støere og mere taktfast end nogen administrativ
maskine i hele riget. Tirpitz har indbragt flaateforslagene
i rigsdagen og baaret dagens byrde og hete for at drive
dem igjennem. Koester har ledet bearbeidelsen av de
store masser, ophævet det træghedsmoment, som altid er
tilstede hos dem, og faat tankependelen til at svinge i en
bestemt retning. Rigtignok har keiseren, som vi har set
nævnt i det foregaaende, gjennem sit marinekabinet søkt
at øve en uforholdsmæssig indflydelse paa ledelsen av
sakerne, og flere av de skibstyper, som han har været
med at lancere som førsterangs og som en triumf for
tysk skibsbygningskunst, er senere blit forladt som
forfeilet og ubrukelige.1 Men det væsentlige er, at von Tirpitz
og von Koester har faat lov at bli i sine stillinger uanfegtet
av alle de keiserlige kastevinde, som i aarenes løb har
blæst saa mange andre dygtige mænd bort fra deres
stillinger.
Resultatet har været, at der efterhaanden er vokset
op et Tyskland med et maalbevisst koloni- og
flaate-program, langt sterkere markeret end i trontalen av 1898,
og fremfor alt med en vilje, som bar betydelig længer
end de keiserlige ord. For keiseren har flaateprogrammet
altid været noget av et deklamationsnummer. For
nationen har det rummet en realitet, som grep ind i dens liv
og virket bestemmende paa dens utvikling. Derfor tok
det tid, før den kom med. Men da den kom, var den
ogsaa rede til at ta alle konsekvenser. Det er nødvendig
at fastholde denne kjendsgjerning for at forstaa hele den
agitation, som sætter sit præg paa tysk folkelynne og
1 Eksempelvis den saakaldte „Herthaklassen" (krydsere), som
forlængst har maattet gaa ut av aktiv tjeneste og ind i rækken av
skoleskibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
