Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Omkring ti-aarsjubilæet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
mig ret. Under de forhaandenværende omstændigheder
er jeg trods alle skrøbeligheder allikevel den bedste
rigskansler."
Hvad vil man ogsaa vinde ved et kanslerskifte? spørger
han et andet sted i sin dagbog, efterat ha nævnt, at der
er en sterk opposition i rigsdagen for at „bringe mig i
miskredit hos Hans majestæt". Selvfølgelig intet uten
konflikt med rigsdagen. „Men konflikt med rigsdagen
fører til opløsning og nye valg, og de igjen til nederlag
for regjeringen. Opløsning en gang til fører til statskup,
og statskup til konflikt med forbundsregjeringerne, til
borgerkrig, til opløsning av det tyske rige. Saa vil utlandet
ikke holde sig i ro, men blande sig ind — i det mindste
Frankrige." Uttalelsen er straalende i sin slutning fra
aarsak til virkninger. Overfor slike vidtrækkende
muligheder er det naturlig, at keiseren og hans rigskansler
holder sammen baade i sin egen og fædrelandets interesse.
I virkeligheden synes keiseren at bli mere og mere
for-nøiet med sin gamle kansler, jo længer det gaar — og
ved flere leiligheder benytter han anledningen til at ønske
ham tillykke med hans politiske resultater.
I 1897 var der anledning til at feire et nyt jubilæum.
Der var gaat hundrede aar siden Wilhelm den første blev
født, og efter den fremragende del han havde tat i arbeidet
for fædrelandets gjenreisning i en stor tid, ikke mindst
ved sine sjeldne moralske egenskaber, var det baade
historisk og menneskelig berettiget, at hans minde fik sin
skyldige honnør.
For Wilhelm den anden, som forlængst havde mistet
ethvert holdepunkt i virkelighedens verden, naar det gjaldt
bedstefaren, blev denne begivenhed et nyt og vidtløftig
deklamationsnummer med alle ordene fra 1895 og tidligere
op igjen. Den gamle keiser, hvis styrke i livet var hans
fordringsløshed, hans aandelige fornemhed og — for hans
store livsverks vedkommende — hans uforbeholdne
indrømmelse av, at hans eget arbeide kom i anden række —
opstaar paa hundredaarsdagen som skaberen av det hele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
