Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Omkring ti-aarsjubilæet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Han er manden med „de store tanker, som alt ligger færdig
i hans hode" og venter paa at bli utløst i en historisk
stund. „Ved Guds styrelse var der i hans nærhed mangen
bra og dygtig raadgiver, som havde den ære at utføre
hans tanker. Men de var allesammen verktøi for hans
ophøiede vilje og fyldt av denne ophøiede keisers aand."
Med denne misforstaaede pietet overfor sin bedstefars
historiske minde nøier keiseren sig ikke med at rokke
ved alt, hvad der heter kjendsgjerninger og skape et
ubehjælpelig misforhold mellem aarsak og virkning. Han maa
i ordets bogstavelige forstand dramatisere ham. Sammen
med forfatteren Ernst von Wildenbruch — som
romanforfatter et sidestykke til keiserens franske ideal, George
Ohnet, og som dramatiker ikke væsentlig bedre — forfatter
han et festskuespil med titelen „Willehalm". Han er
tilstede ved prøverne, underholder sig indgaaende med de
optrædende kunstnere og kunstnerinder og gir raad og
anvisninger med en rutine som en gammel teatermand.
En kunstnerinde, som har faat det vanskelige hverv
at spille „den tyske sjæl", har han særlig travelt med at
instruere.
„De maa ikke smile i denne rolle," siger han. „Den
tyske sjæl er dyp-alvorlig. Og av én støpning,* tilføier
han. „Det maa De uttrykke i hele Deres holdning; ja
liketil i Deres gevandt. Det maa fra hodet til føtterne
være en uavbrutt flytende linje."
Men den tyske sjæl er ikke bare forbudt at smile.
Den har heller ikke lov at kritisere. Den „ulydighedens
aand", han oftere har paatalt, vil han fremdeles ikke
vite av. Ved Berlinerstudenternes fakkeltog til slottet i
anledning av hundredaarsjubilæet mottar han
deputationen for toget, og opfordrer studenterne til at sørge for,
at det tyske folk vænner sig av med den slette vane at
være misfornøiet med alt mulig, som den nu er saa altfor
henfalden til.
Uttalelsen vækker opsigt og med fuld ret. Der forelaa
ingen ydre foranledning til den, tvertimot. Keiseren kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
