Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Teori og praksis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XII.
Teori og praksis.
Nogen maaneder før den keiserlige Damaskustale, som
er et saa typisk uttryk for rækkevidden av den
tyske Weltpolitik, havde døden hugget over det sidste
sterke baand, som endnu knyttet den nye tid til Tysklands
heroiske tidsalder. Bismarck var død 30. juli 1898 —
en begivenhed, som havde været imøteset i maanedsvis,
men som allikevel gjorde et overvældende indtryk, da den
ubønhørlige kjendsgjerning forelaa.
Der var blandt alle, hvis dom overhovedet havde nogen
betydning, bare én mening om, at den konflikt, som havde
ladt ham forsvinde fra det offentlige liv otte aar i forveien,
havde været ensbetydende med en fortsat nedgang i magt
og indflydelse for Tyskland. Trods reiser og taler i nord
og syd; trods officielle omfavnelser av diverse europæiske
statsoverhoveder paa et halvt snes jernbanestationer og
kaier; trods lykønskningsskrivelser og
kondolencetelegrammer, som vidnet om en aandelig allestedsnærværenhed,
langt utover det almindelige — var det allikevel paatagelig,
at den tyske utenrigspolitik ut igjennem nitiaarene var
præget av en beklagelig mangel paa kyndighed og
overledelse. „Lunefuld og uten maal veksler den politiske
retning uavladelig," siger en tysk forfatter. „Snart gjør
den sig overdreven umake for at vinde Ruslands venskab;
snart beiles der til England eller Frankrige; et øieblik efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
