Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Teori og praksis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Aaret efter aabenbaret Boerkrigen paa den mest
overvældende maate svakheden ved den tyske utenrigspolitik.
Ved sin pludselige kursforandring overfor Frankrige havde
den stængt veien til et eventuelt tysk-fransk-russisk
forbund med brod mot England, mens den ved den utfordring,
som laa i Krügertelegrammet, havde slaat døren igjen til
den britiske tillid med smeld, som endnu gav gjenlyd.
Samtidig havde keiseren ved sine ildnende ord til det tyske
folk om „Fremtiden paa havet", „Tyskland, som var blit
et verdensrige", „de store avgjørelser, som ikke mere
maatte falde uten Tyskland og den tyske keiser", „den
pansrede næve", „det bitre behov for en flaate" — kort
sagt ved alle disse ord, som endnu ikke var underbygget
med magtmidler, skapt en stemning inden det tyske folk,
som ganske naturlig maatte gjøre Boerkrigen til et eneste
martyrium for det. Alene keiseren saa det hele ganske
anderledes. Han stængte sin dør for gamle Krüger og
dekorerte Lord Roberts med den sorte ørn.
Men det var ikke bare paa det utenrigske omraade, at
der blev holdt ustø kurs. Indenrigspolitiken frembyder flere
beklagelige eksempler, hvorav de vigtigste er de, som
staar i forbindelse med socialpolitiken. Vi har tidligere
nævnt Bismarcks ytring om, „at hans unge herre ønsket
at gjøre alle mennesker lykkelige" — et smukt træk hos
ungdommen, og det er utvilsomt denne følelse, som fra
først av tilsa ham at føre en forsonlig politik overfor
socialdemokratiet. Men den mægtige sociale utvikling i
Tyskland i sidste menneskealder og de omstændigheder,
som havde ført til, at det industrielle gjennembrud
omkring midten av aarhundredet havde skapt et helt nyt
folkeelement, en social klasse med et andet livssyn og andre
idealer end de, som behersket det officielle Tyskland —
hele denne nye verden var og blev en gaade for ham,
som han aldrig hverken havde havt tid, taalmodighed eller
forutsætninger for at forstaa. Han kom suveræn og
umiddelbar med krav paa tillid i den naive tro, at det
sociale problem var som fot i hose. Ved første motstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
