Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Skuffelser ved aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIV.
Skuffelser ved aarhundredskiftet.
Trods de mindre tiltalende sider ved ekspeditionen til
Kina, vilde det være forgjæves at negte, at den har
sin betydning i Tysklands nyeste historie som det sidste
led i arbeidet for at sveise hær og flaate sammen til en
organisk enhed.
I jubelaaret havde det været keiserens sorg — som han
flere gange gav uttryk for — at marinen ikke havde nogen
krigerske minder at opvise ved siden av hæren. Nu
gjaldt ikke dette længer. De marinetropper, som befandt
sig i Kina, før avsendelsen av de avdelinger, som kom for
sent til at være med, havde militært set gjort et udmerket
arbeide og lagt for dagen et mod og en snarraadighed, som der
bare var én mening om blandt deres fremmede kamerater.
Den britiske admiral Seymour havde kommanderet:
Germans to the front! — en ordre, som synes at ha gjort
uutslettelig indtryk paa keiseren, og som han oftere har
benyttet anledningen til at minde om. Derfor kunde han
ogsaa uten overdrivelse sige til sine marinesoldater, da de
kom hjem i 1901: „Fra nu av er der ingen tvil om, at
hær og marine er ett. De kan forlate sig paa hverandre
gjensidig. Den ene tolker sin agtelse overfor dens anden."
Set i belysning av flaateloven av 1900 med det mægtige
program for et tidsrum av hele seksten aar fremover, faar
disse ord øket betydning. Uavhængig av døgnets politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
