Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Skuffelser ved aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
altid at være Deres ven mot en eller anden. Ellers har Deres
venskab ingen interesse for ham." Paastanden er historisk
rigtig, ikke bare rent objektivt set. Den har ogsaa sin
psykologiske forklaring i selve det keiserlige temperament.
En utenrigspolitik, som stadig er behersket av nervøsitet,
maa nødvendigvis ekscellere i tilnærmelser og forsikringer
til forskjellige kanter, samtidig med at skuffelsen og
bitterheden stiger ved hvert nyt avslag.1 Det viste sig ikke
mindst i det foreliggende tilfælde.
Saalænge disse underhandlinger stod paa, holdt den
tyske presse sig praktisk talt i ro. Den engelske
underhandler, Sir Valentine Chirol, som i de dage gik ut og
ind i Wilhelmstrasse, fik det bestemte indtryk av
rigskansleren, at baade han og keiseren ønsket at staa paa
en god fot med England, og at intet var dem mere imot
end de ubeherskede angreb paa England, som vi ovenfor
har omtalt i forbindelse med agitationen omkring
aarhundredskiftet. Men nu, da underhandlingerne om det paatænkte
forbund gik istykker, begynder pludselig den tyske presse
et sjelden voldsomt, samlet angreb paa England.
Sir Valentine fandt denne optræden fra pressens side,
som bar præg av at være inspireret av
utenrigsdeparte-mentet, saa stridende mot det indtryk han selv havde mottat
under sit besøk i Berlin, at han fandt sig opfordret til at
anmode den bekjendte baron von Holstein om en forklaring.
Den kom telegrafisk og lød saa: Wir haben einen
Korb bekommen. Det var det officielle Tysklands sidste
bitre indrømmelse av, at det endnu engang havde faat
avslag av England, og samtidig det sidste forsøk fra
keiserens side paa at bringe England ind i et forhold til
Tyskland, som efter britisk opfatning vilde endt med at
reducere det til, hvad man har kaldt „et maritimt Østerrige".
Hermed er veien for den tyske flaatepolitik stukket ut
fremover like til den store krig. Flaatelovene av 1906,
-08,-12og-13 har fulgt hverandre som perler paa en snor—
allesammen baaret av den agitation, vi har skisseret i
1 Jfr. den nedenfor citerte uttalelse av Frankf. Zeit. pag. 156.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
